Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling)
B 120
Offentligt
2729052_0001.png
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023 - 1796
Doknr.
22764
Dato
26-06-2023
Svar på spørgsmål fra Alexander Ryle (LA) stillet den 30. maj 2023.
Spørgsmål nr. 11:
”Hvilken rolle mener ministeren, at forældrene har i forhold til at regulere børns brug af soci-
ale medier? Er der efter ministerens opfattelse behov for yderligere regulering eller større in-
volvering af forældre?”
Svar:
Vi skal sætte ind på flere fronter, når det kommer til at beskytte børn og unge. På den ene
side er der et stort forældreansvar, hvor vi skal klæde forældre og børn bedre på til at begå
sig digitalt. På den anden side er der også nogle nye og svære udfordringer ved sociale me-
dier, som vi er nødt til at handle på politisk. Når tech-giganters tjenester anvender fastholdel-
sesmekanismer, er man oppe imod stærke kræfter, der bør reguleres. Det kan og bør ikke
alene være et individuelt ansvar, da tjenesterne er designet til at fastholde os til skærmen.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg ligeledes indhentet bidrag fra erhvervsministe-
ren:
”Regeringen har netop modtaget anbefalinger om tech-giganternes forretningsmodeller fra
regeringens ekspertgruppe om tech-giganter. Som opfølgning herpå vil regeringen fra natio-
nal side fremsætte et lovforslag om aldersverifikation, samt ændre databeskyttelsesloven for
at hæve aldersgrænsen for samtykke til behandling af personoplysninger i forbindelse med in-
formationssamfundstjenester. Derudover vil regeringen forfølge anbefalingerne i EU, herunder
blandt andet ved at lade dem indgå i et samlet tech-indspil til arbejdsprogrammet for den nye
EU-Kommission. Dette i erkendelse af, at tech-giganterne er globale virksomheder og er etab-
leret i andre EU-lande end Danmark. Effekten af regulering og håndhævelse er derfor også
størst, når det adresseres på EU-niveau.
Regeringen understøtter ligeledes det europæiske arbejde med regulering af digitale plat-
forme i bl.a. Digital Services Act. Jeg vil derudover henvise til besvarelsen af B120 spørgsmål
8.”
Med venlig hilsen
Marie Bjerre