Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
B 101
Offentligt
2714916_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. maj 2023
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2023-0038-0063
2849041
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 101) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at indføre en selvstændig bestemmelse om drugging i
straffeloven (B 101), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 15. maj 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn
(DF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
B 101 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorvidt det er problematisk, når såkaldt »drugging« isoleret set alene straffes som vold efter straffelovens § 245
2714916_0002.png
Spørgsmål nr. 1 (B 101) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange sager om såkaldt
drugging, der har været de seneste 10 år, samt for de strafferet-
lige resultater i sagerne og for strafniveauet?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”I tilknytning til brugen af gerningskoder i politiets sagssty-
ringssystem (POLSAS) anvender politiet i et vist omfang så-
kaldte ”søgenøgler” i forbindelse med sagsregistreringen. Sø-
genøgler er foruddefinerede ord eller begreber, der ud fra en
konkret vurdering fastsættes af Rigspolitiet med henblik på at
berige sagsregistreringen og dermed blandt andet muliggøre
identifikation af kriminalitetsformer på tværs af gerningskoder.
For så vidt angår drugging kan Rigspolitiet bemærke, at der fin-
des to relevante søgenøgler
– ”Drugrape” og ”Bedøver” –
i po-
litiets sagsstyringssystem (POLSAS).
Rigspolitiet har trukket oplysninger om antallet af anmeldelser
og sigtelser registreret med søgenøglerne ”Drugrape” og ”Be-
døver” i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) i perioden
2016-2023, jf. tabel 1 nedenfor.
Tabel 1: Anmeldelser* og sigtelser registreret med søgenøglerne
Bedøver og Drugrape 2016-2023**
År
Anmeldelser
Sigtelser
*) Straffesager
**) Pr. 20/4-23
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
46
31
28
29
45
23
55
26
42
23
78
33
105
37
59
19
Det bemærkes, at opgørelsen er baseret på tal fra politiets sags-
styringssystem (POLSAS). Opgørelsen er derfor behæftet med
en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagssty-
ringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal be-
mærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket be-
tyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske
ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysnin-
gerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistre-
ringer.
Side 2/6
B 101 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorvidt det er problematisk, når såkaldt »drugging« isoleret set alene straffes som vold efter straffelovens § 245
Det bemærkes desuden, at anvendelsen af søgenøgler kan have
en efterforsknings- eller analysemæssig værdi for politiet, men
som grundlag for statistiske opgørelser vil være forbundet med
usikkerhed, idet der ikke er systemtekniske krav til anvendelsen
af søgenøgler, og da der løbende sker en revision af søgenøgler
baseret på kriminalitetsudviklingen.
Det skal i den forbindelse navnlig bemærkes, at søgenøgler ikke
er obligatoriske at anvende for politiet, og at anvendelsesgraden
dermed afhænger af den enkelte sagsbehandler/politikreds. Hvis
en sag ændrer karakter som et resultat af efterforskningen, vil
dette også få betydning for de anvendte søgenøgler, der i større
eller mindre grad skal ændres i takt hermed. Søgenøgler er såle-
des velegnede i analysemæssig kontekst, men er ikke oprettet
med henblik på statistisk brug. Søgenøgler er derfor ikke en va-
lid metode til statistisk at opgøre antallet af afgørelser, da en
opgørelse af antal sager baseret på søgenøgler vil være behæftet
med for stor usikkerhed.
Politiet opretter nye søgenøgler på baggrund af en vurdering af
den værdi, som oprettelsen vil tilføre af hensyn til efterforsk-
ning, operativ eller strategisk analyse samt ufravigelige krav til
statistiske opgørelser, der ikke løses ved brug af gerningskoder.
Rigspolitiet har på baggrund af usikkerheden ved opgørelsen an-
modet Nordjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyl-
lands Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Københavns Politi
og Nordsjællands Politi om en udtalelse om den politifaglige
vurdering af problemets omfang.
Politikredsene har forskellige vurderinger af, hvorvidt der er
sket en stigning i antallet af sager om drugrape og drugging.
For så vidt angår drugging kan det sammenfattende oplyses, at
fem ud af de seks politikredse umiddelbart vurderer, at politi-
kredsene modtager flere henvendelser
herunder anmeldelser
om drugging. Baggrunden herfor er efter politikredsenes opfat-
telse navnlig den øgede samfundsmæssige opmærksomhed, her-
under mediedækning af området, samt et større fokus på anven-
delsen af søgenøgler blandt politikredsenes medarbejdere.
For så vidt angår drugrape kan det samlet set oplyses, at tre po-
litikredse vurderer, at der ikke opleves en stigende tendens i an-
tallet af sager, mens de resterende tre kredse med flere forbehold
sammenfattende oplyser, at der umiddelbart opleves en stigende
tendens. Det bemærkes i den forbindelse, at baggrunden for
denne vurdering er den samme som ved sager om drugging, og
at en politikreds for så vidt angår drugrape ligeledes har henledt
opmærksomheden
på det spinkle datagrundlag.”
Side 3/6
B 101 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorvidt det er problematisk, når såkaldt »drugging« isoleret set alene straffes som vold efter straffelovens § 245
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-
lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om sager
vedrørende ”drugging”. Rigsadvokaten skal i den forbindelse
bemærke, at det ved nærværende besvarelse er lagt til grund, at
”drugging” omfatter den situation, hvor en person i nattelivet
tilsætter euforiserende stoffer til en anden persons mad eller
drikke uden dennes vidende, jf. bemærkningerne til beslutnings-
forslag nr. B 101 om at indføre en selvstændig bestemmelse om
drugging i straffeloven.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en eller flere lovovertrædelser. I forbindelse med
sagens afslutning registreres en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et
redskab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgø-
relser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod
ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret
karakter, herunder om antallet af sager eller strafniveauet i sager
om ”drugging”. Det vil derfor forudsætte en omfattende manuel
gennemgang af som udgangspunkt samtlige sager om vold m.v.,
hvis de ønskede oplysninger skal tilvejebringes.
Rigsadvokaten har på den baggrund i stedet foretaget et data-
træk på søgenøglerne ”Drugrape” og ”Bedøver”, der er oprettet
i POLSAS. Data fra dette datatræk er gengivet i tabel 1 neden-
for. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke findes en
søgenøgle for ”Drugging”.
Rigsadvokaten skal understrege, at tallene i tabellen ikke nød-
vendigvis vil
give et billede af det samlede antal sager om ”drug-
ging.” Dette understreges bl.a. ved, at flere af de nævnte afgø-
relser i tabellen omfatter sager, der omfatter andre situationer
end dem, der er nævnt i bemærkningerne til beslutningsforslag
nr. B 101. Der kan f.eks. i tabel 1 henvises til afgørelsen fra 2017
om kvalificeret vold, hvor en person bl.a. blev idømt 1 år og 6
måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245, stk.
1, jf. til dels forsøg efter straffelovens § 21, ved i en længere
periode gentagne gange at have forgiftet sin far med ikke-ordi-
neret medicin og kemikalier (TfK2018.111). Der kan desuden
henvises til afgørelsen fra 2020 om forsøg på manddrab, hvor
en person blev idømt 7 års fængsel for forsøg på drab af ægte-
fælle med medicin (TfK2020.1142).
Tabel 1 viser antallet af domme i perioden 2016 til 2023, hvor
søgenøglerne ”drugrape” eller ”bedøver” har været registreret
Side 4/6
B 101 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorvidt det er problematisk, når såkaldt »drugging« isoleret set alene straffes som vold efter straffelovens § 245
2714916_0005.png
på sagen. Der ses ikke at være registreret domme med de før-
nævnte søgenøgler forud for 2016. Tabellen omfatter både fæl-
dende og frifindende domme. Det er ikke på baggrund af data-
trækket muligt at sige noget om strafniveauet i sagerne.”
Tabel 1: Antal domme med påført søgenøgle ”Bedøver” eller ”Drugrape”, fordelt på år og gerningskode (opgjort
som sagskomplekser)
Gerningskode
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Total
(72301
udgået) Voldtægt
2
1
2
6
ved anvendelse af vold el-
ler trussel om vold
(72302
udgået) Voldtægt 1
1
2
ved ulovlig tvang
(72303
udgået) Voldtægt 2
3
3
2
6
16
ved udnyttelse af hjælpeløs
tilstand
(72304)
2
2
Voldtægt ved samleje med
barn under 12 år
(72305) Voldtægt
3
5
1
9
(72330)
1
1
Andet seksuelt forhold
(72333
udgået)
1
1
Andet seksuelt forhold ved
udnyttelse af hjælpeløs til-
stand
(72371) Blufærdigheds-
1
1
2
krænkelse v/ beføling
(72373) Blufærdigheds-
1
1
krænkelse v/ beluring
(72375) Blufærdigheds-
1
1
krænkelse v/ anden uan-
stændighed
(73111) Manddrab
1
1
(73112)
1
1
2
Forsøg på manddrab
(73241) Vold
1
1
(73251) Kvalificeret vold
1
1
Total
4
5
7
4
11
4
6
2
43
2.
I sager, hvor det kan bevises, at gerningspersonen har udsat en anden per-
son for drugging, vil der efter omstændighederne kunne straffes efter straf-
felovens §§ 244 eller 245 og eventuelt efter straffelovens § 250, hvis perso-
nen samtidig har hensat den anden i en hjælpeløs tilstand. Det vil afhænge
af sagens konkrete omstændigheder, hvilke af disse bestemmelser en given
sag vil skulle henføres under. Der henvises i den forbindelse til Justitsmini-
steriets besvarelse af 14. marts 2022 af spørgsmål nr. 611 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg.
Det vil i alle tilfælde bero på en konkret og samlet vurdering af sagens om-
stændigheder, hvilken bestemmelse i straffeloven adfærden vil skulle
Side 5/6
B 101 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorvidt det er problematisk, når såkaldt »drugging« isoleret set alene straffes som vold efter straffelovens § 245
henføres under. Har gerningspersonen tilsat euforiserende stoffer eller lig-
nende til anden persons mad eller drikke uden dennes vidende med den hen-
sigt at begå andre forbrydelser, herunder eksempelvis røveri eller voldtægt,
vil der efter omstændighederne også kunne ifaldes strafansvar efter disse
forbrydelser eller forsøg herpå. Fra retspraksis kan der henvises til Østre
Landsrets dom af 17. august 2010 (UfR.2010.3034Ø), hvor tre personer blev
fundet skyldige i grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1, og forsøg på
røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, ved i forening og efter
forudgående aftale, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have
hældt 3-4 metadontabletter i forurettedes øl med den hensigt at fratage ham
sin mobiltelefon og pung.
Det følger derudover af straffelovens § 79 c, at den, som idømmes fængsels-
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for bl.a.
overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, eller § 245, ved dommen gives
opholdsforbud efter stk. 2 (nattelivsforbud).
3.
Regeringen kan ikke støtte forslaget om, at drugging får sin egen bestem-
melse i straffeloven, da drugging efter omstændighederne allerede i dag er
strafbart efter bestemmelserne i straffeloven, ligesom der er mulighed for at
idømme et nattelivsforbud. Der er efter min opfattelse ikke behov for yder-
ligere lovgivning.
Jeg vil dog endnu en gang gerne understrege, at jeg er enig i, at drugging er
et bekymrende fænomen, der skal sættes ind over for. Jeg støtter derfor in-
tentionerne bag forslaget, og jeg er åben for at drøfte, om der er andet, der
kan gøres, end at gribe til yderligere lovgivning.
Side 6/6