Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2676468_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. februar 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 55 (Alm. del) efter ønske fra Peter Kofod (DF) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 55:
Vil ministeren kommentere artiklen "Piratsagen: Lucky har nu søgt asyl i Danmark”
fra DR.dk den 12. februar 2023, herunder udsagnet fra forsvarsadvokat Rasmus Søl-
berg om, at det muligvis kan gavne udlændinges ret til asyl i Danmark, hvis de har
været i ildkamp mod danske soldater?
Svar:
Det er regeringens holdning, at udlændinge, der begår kriminalitet, ikke er vel-
komne i Danmark. Men idet den formodede pirat, der er nævnt i den omtalte arti-
kel, er blevet bragt til Danmark, har han herved fået mulighed for at indgive en
ansøgning om asyl under sit ophold.
Det er vigtigt at understrege, at Danmark naturligvis skal overholde sine internati-
onale forpligtelser, og at en udlænding, der opholder sig i Danmark, har ret til at
søge om asyl og ikke at blive udsendt til et land, hvor den pågældende risikerer at
blive udsat for forfølgelse eller overgreb. Dette følger af det såkaldte refoulements-
forbud, der bl.a. fremgår af flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1, og Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
For så vidt angår de generelle betingelser for at opnå opholdstilladelse i Danmark
indeholder udlændingelovens § 10 en række bestemmelser om udelukkelse fra op-
holdstilladelse. Reglerne indebærer, at en udlænding bl.a. vil kunne meddeles af-
slag på opholdstilladelse, herunder efter reglerne om asyl, hvis den pågældende er
udvist af Danmark med indrejseforbud eller har begået kriminalitet i udlandet.
Såfremt en udlænding er udelukket fra opholdstilladelse, men ikke kan udsendes
tvangsmæssigt på grund af refoulmentsforbuddet, kan dette indebære, at udlæn-
dingen henvises til såkaldt tålt ophold.
16. marts 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 3190
2230421
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm., om ministeren vil kommentere artiklen "Piratsagen: Lucky har nu søgt asyl i Danmark
Det tilkommer Udlændingestyrelsen og i sidste ende Flygtningenævnet at tage stil-
ling til, hvorvidt en asylansøger i sit hjemland risikerer forfølgelse eller overgreb og
i relevant omfang, om den pågældende er udelukket fra opholdstilladelse på bag-
grund af kriminelle forhold.
Regeringen efterlever – ligesom tidligere regeringer – et armslængdeprincip, der
indebærer, at afgørelser i asylsager træffes af Udlændingestyrelsen og Flygtninge-
nævnet uafhængigt af den politiske proces. Som minister hverken kan eller vil jeg
derfor forholde mig til konkrete sager.
Kaare Dybvad Bek
/
Brit Gotthard Jensen
Side
2/2