Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2671014_0001.png
Folketinget
Socialudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
3. marts 2023
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Anders Svane Restorff
Caspersen
Sagsnr.: 2023-0032/52-0001
Dok.:
2744903
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra Folketingets Socialud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 114 (Alm. del), som Folketin-
gets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om at det er rimeligt, at loven er sådan indrettet, at det er barnet selv, der er part i sagen, og at det derfor ifølge den lov, der er vedtaget, er barnet selv, der hæfter for sagsomkostninger, hvis sagen for eksempel tabes
Spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg:
”Hvad
agter ministeren at gøre for at forhindre, at ganske små
børn kan blive pålagt at betale sagsomkostningerne i en sag, som
familien har kørt mod kommunen? Der henvises til den tidligere
justitsminister Mattias Tesfayes besvarelse af samrådsspørgs-
mål AI den 7. september 2022 og artiklen ”Bom-sagen
tager bi-
zar drejning: Tvangsfjernet pige på 8 år dømt til at betale kæmpe
erstatning til Hjørring kommune” fra denoffentlige.dk den 17.
maj 2022.”
Svar
:
Jeg lægger til grund for besvarelsen, at baggrunden for spørgsmålet er en
konkret sag, der har været omtalt i pressen, hvor tre børn af byretten er ble-
vet pålagt at betale sagsomkostninger i en retssag, som forældrene på deres
vegne har anlagt mod kommunen for at få godtgørelse for, at børnene i en
periode har været anbragt uden for hjemmet.
Det bemærkes, at den omtalte sag ikke ses at dreje sig om en prøvelse af
selve tvangsanbringelsen. I disse tilfælde beskikker retten en advokat for
familien, ligesom familien ikke skal betale sagsomkostninger til modparten.
Det er derimod de almindelige regler om sagsomkostninger, der finder an-
vendelse, hvis forældre på deres børns vegne herefter anlægger en sag mod
kommunen med påstand om godtgørelse i anledning af tvangsanbringelsen.
Det vil sige, at den part, der hæver eller taber sagen, som udgangspunkt skal
betale sagsomkostninger til den anden part.
Forældre, som på deres børns vegne anlægger en retssag, kan vælge at betale
eventuelle sagsomkostninger og derved friholde barnet eller børnene for
kravet. Ligeledes er der efter omstændighederne mulighed for at få fri pro-
ces til en sag, hvis der er rimelig grund til at føre sagen.
Der er gode grunde til, at reglerne om sagsomkostninger er, som de er. Det
er bl.a. med til at skabe et system, hvor retssager ikke føres uden grund, og
det princip, mener jeg, er værd at fastholde.
Når det er sagt, er det naturligvis en svær situation for børnene, hvis foræl-
dre, der på deres børns vegne anlægger en retssag, som hæves eller tabes,
efterfølgende undlader at betale sagsomkostningerne.
Side 2/3
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om at det er rimeligt, at loven er sådan indrettet, at det er barnet selv, der er part i sagen, og at det derfor ifølge den lov, der er vedtaget, er barnet selv, der hæfter for sagsomkostninger, hvis sagen for eksempel tabes
Jeg er derfor enig med min forgænger i, at det er relevant at diskutere bør-
nenes position i en sådan situation, og Justitsministeriet er ved at undersøge,
om det i en sådan situation skal være børnene, der dømmes til at betale sags-
omkostningerne. Det er vigtigt, at vi har styr på konsekvenserne af en even-
tuel regelændring, og det er derfor nødvendigt med nærmere undersøgelser.
Jeg vil vende tilbage over for udvalget, når undersøgelserne er afsluttede.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af 29. juni 2022 af spørgsmål nr. 465
(Alm. del) fra Folketingets Social- og Ældreudvalg.
Side 3/3