Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2674709_0001.png
14. marts 2023
J.nr. 2023 - 2232
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 104 af 22. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om, hvem der har besluttet, at Danmarks holdning er, at shipping skal undtages fra minimumsbeskatningsprocenten på 15 pct.
2674709_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvem der har besluttet, at Danmarks holdning er, at shipping
skal undtages fra minimumsbeskatningsprocenten på 15 pct.? Vil ministeren herudover
redegøre for, om denne position i forhandlingerne om den globale skatteaftale blev be-
sluttet af eller var kendt af statsministeren?
Svar
Som jeg har redegjort for i mit svar på SAU alm. del spørgsmål 107 af 22. februar 2023,
tilsluttede den daværende regering sig OECD-aftalen om beskatning af den digitale øko-
nomi af 8. oktober 2021 på vegne af Danmark. Den daværende regering orienterede lø-
bende Skatteudvalget, Finansudvalget og Europaudvalget undervejs i forhandlingerne og
efter indgåelsen af aftalen.
Den danske delegations mandat for de tekniske forhandlinger blev efter sædvanlig praksis
for sager af denne karakter fastlagt af regeringen. Sådanne beslutninger træffes i henhold
til regeringens interne beslutningsprocedurer, og jeg kan ikke oplyse nærmere om regerin-
gens drøftelser i den sammenhæng, da disse drøftelser i sagens natur er af intern karakter.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på SAU alm. del - spørgsmål 72 af 22. februar 2023 ved-
rørende den danske tilgang i forhandlingerne om den globale standard for en effektiv mi-
nimumsbeskatning i OECD-aftalens spor 2.
Side 2 af 2