FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om ministeren er enig i, at kommunerne de kommende år skal finde penge til nedenstående punkter udover det demografiske træk

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

31. marts 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 138 (Alm. del) af 3. marts

2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Spørgsmål

Er ministeren enig i, at kommunerne de kommende år skal finde penge til

nedenstående punkter udover det demografiske træk?

−

Opdrift på det specialiserede socialområde som historisk har været omkring

700 mio. kr. om året.

−

Rammebesparelse på administration på ca. 2,1 mia. kr. (kommunernes for-

holdsmæssige andel af samlet besparelse på 3 mia. kr. på regioner og kommu-

ner), som annonceret af regeringen.

−

Manglende PL-regulering af servicerammen i 2023 med en skønnet effekt på

1,65 mia. kr., som ministeren har oplyst i Folketinget, at regeringen ikke vil

kompensere kommuner for.

−

Manglende bevillinger til opgaveglidning på sundhedsområdet. Beløbet er

ukendt, men medier med fokus på den kommunale økonomi skønner det til

mellem 0,2 og 0,5 mia. kr. om året.

−

Besparelser på jobcentre, som af regeringen er annonceret til 3 mia. kr.

I forlængelse heraf bedes ministeren bekræfte, at regeringen vil kompensere kom-

munerne for disse udgifter. I benægtende fald bedes ministeren oplyse, hvordan

kommunerne kan sikre borgerne uændret service, på trods af at der kommer flere

børn og ældre, når den demografiske dækning mere end opvejes af ovenstående

sparekrav.

Svar

Jeg vil nedenfor adressere de elementer, der opridses i spørgsmålet.

−

Udgifterne til det specialiserede socialområde er steget de seneste år, hvilket

bl.a. er baggrunden for at det med økonomiaftalen for 2022 blev aftalt at ned-

sætte et ekspertudvalg på socialområdet. Ekspertudvalget skal komme med an-

befalinger, som regeringen ønsker at drøfte med KL i de kommende økono-

miforhandlinger.

−

Det er korrekt, at kommunerne og regionerne skal nedbringe udgifterne til ad-

ministration med 1,0 mia. kr. i 2024 stigende til 3,0 mia. kr. i 2030 til finansie-

ring af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om ministeren er enig i, at kommunerne de kommende år skal finde penge til nedenstående punkter udover det demografiske træk

Side 2 af 2

De kommunale udgifter til administration er steget med ca. 2,5 mia. kr. siden

2013, og der er stor variation i, hvor store udgifter de enkelte kommuner har

til administration. Regeringen vil senere fremlægge bud på fordelingen af ad-

ministrationsbesparelsen mellem kommuner og regioner. Samtidig ønsker re-

geringen dialog med KL og Danske Regioner om, hvordan man kan løse ud-

fordringerne med statslige regler mv., der opleves i kommuner og regioner.

−

Med aftale om kommunernes økonomi for 2023 blev kommunernes servicer-

amme for 2022 og frem reguleret med skønnene for pris- og lønudviklingen

for 2022 baggrund af

Økonomisk Redegørelse,

maj 2022. Kommunernes servicer-

amme for 2023 og frem vil desuden efter vanlig praksis blive reguleret på bag-

grund af nye skøn for pris- og lønudviklingen for 2023 i forbindelse med øko-

nomiaftalen for 2024 på baggrund af

Økonomisk Redegørelse,

maj 2023. Der hen-

vises i øvrigt til svar på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 134 (Alm. del) af 3. marts

2023.

−

Regeringen ønsker at kommunerne tager større ansvar og styrker forebyggel-

ses- og plejeopgaven. Udbygningen af kompetencer og kapacitet i det nære

sundhedsvæsen er derfor et hovedelement i udviklingen af sundhedsområdet

de kommende år. Med den brede politiske aftale om en sundhedsreform, som

efterfølgende blev fulgt op af en implementeringsaftale med KL og Danske

Regioner, er der taget de første skridt med prioritering af knap 230 mio. kr. år-

ligt fra 2023 til kvalitetsløft i kommunale akutfunktioner og forebyggelse i

kommunerne målrettet borgere med kroniske sygdomme.

−

Det er korrekt, at regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen,

så udgifterne hertil reduceres med 3 mia. kr. i 2030. Regeringen vil fremlægge

en profil for udgiftsreduktionen.

I tillæg til ovenstående kan jeg bekræfte, at regeringen vil prioritere den borger-

nære velfærd, så pengene følger med år for år, når der kommer flere børn og æl-

dre. Samtidig vil regeringen kigge på indretningen af den offentlige sektor, og på

hvordan vi kan bruge vores ressourcer endnu bedre end i dag. Regeringen ønsker

derfor bl.a. at gennemføre en omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som

det også fremgå af regeringsgrundlaget.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister