Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
2686399_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
31. marts 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 134 (Alm. del) af 3. marts
2023 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
Vil regeringen kompensere kommunerne for deres ekstra udgifter til inflation i
2022 og 2023, eller kan kommunerne se frem til et varigt mindreforbrug på 1,6
mia. kr.? I forlængelse heraf bedes oplyst, hvordan dette harmonerer med regerin-
gens løfte om at lade kommunernes udgifter følge det demografiske træk.
Svar
Kommunernes serviceramme for 2022 og frem blev i forbindelse med aftale om
kommunernes økonomi for 2023 reguleret med nye skøn for pris- og lønudviklin-
gen for 2022 på baggrund af
Økonomisk Redegørelse,
maj 2022.
Det er fast praksis, at pris- og lønreguleringen foretages i forbindelse med økono-
miaftalen på baggrund af økonomisk redegørelse, maj. Det gælder både i år, hvor
den endelige pris- og lønudvikling er endt med at være højere, end det blev forud-
sat i økonomiaftalen, samt i de år, hvor den er endt med at være lavere. Det be-
mærkes, at det samme gælder for staten og regionerne, som efter fast praksis hel-
ler ikke er blevet korrigeret yderligere for pris- og lønudviklingen i 2022.
Kommunernes serviceramme for 2023 og frem blev i forbindelse med økonomi-
aftalen for 2023 også reguleret for den skønnede pris- og lønudvikling for 2023.
Det skete også efter fast praksis på baggrund af pris- og lønforudsætninger for
Økonomisk Redegørelse,
maj 2022. Servicerammen for 2023 og frem vil efter vanlig
praksis desuden blive reguleret på baggrund af nye skøn for pris- og lønudviklin-
gen for 2023 i forbindelse med økonomiaftalen for 2024 på baggrund af
Økono-
misk Redegørelse,
maj 2023.
Det ændrer ikke ved, at regeringen har tilkendegivet, at man vil prioritere den bor-
gernære velfærd, så pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre.
Med venlig hilsen
FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm., om regeringen vil kompensere kommunerne for deres ekstra udgifter til inflation i 2022 og 2023
Side 2 af 2
Nicolai Wammen
Finansminister