Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling)
EPI Alm.del
Offentligt
2757720_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 02-10-2023
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLLJE
Sagsnr.: 2023-1054
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 27 (Alm. del), som Folketingets
Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. september
2023.
Spørgsmål nr. 27:
”Hvad
kan ministeren oplyse, om erfaringerne med og forskningsresultater om sen-
følger som følge af covid-19 og bivirkninger fra covid-19- vaccinationer i andre lande,
vi normalt sammenligner os med, herunder især de nordiske lande og Tyskland?”
Svar:
Der er til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen
og Lægemiddelstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Til
den netop publicerede 4. version af Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Senfølger
ved covid-19 om organisering af indsatsen for patienter med senfølger til covid-19
er
der udført en opdateret litteraturgennemgang med inklusion af viden fra de nyeste
internationale kliniske retningslinjer fra bl.a. NICE (National Institute for Health and
Care Excellence) i England.
Litteraturgennemgangen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
Systematisk
gennemgang af litteratur om senfølger efter COVID-19 - Sundhedsstyrelsen.
Denne litteraturgennemgang er en del af grundlaget for Sundhedsstyrelsens anbefa-
linger, som i høj grad svarer til de indsatser, som anbefales i internationale guide-
lines.
Sundhedsstyrelsen har kontaktet sundhedsmyndighederne i Norge, Sverige og Tysk-
land angående deres organisering af indsatserne over for bivirkninger og symptomer
koblet til vaccination. Den foreløbige tilbagemelding fra de tyske myndigheder er, at
de har etableret specialiserede klinikker til behandling af patienter med senfølger til
covid-19, men Sundhedsstyrelsen har endnu ikke fuldt indblik i den konkrete organi-
sering af området.
I EU-regi arbejdes desuden på en afdækning af indsatsen i forskellige medlemslande,
som forventes færdig ved udganges af 2023.”
Der er desuden indhentet følgende oplysninger fra Lægemiddelstyrelsen:
”Viden
om bivirkninger, der er samlet i produktresumeerne, er baseret på kliniske
studier og bivirkningsdata, der er indsamlet efter godkendelsen og ibrugtagning af
vaccinerne. Der er indsamlet store mængder af data fra kliniske studier,
EPI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm., om erfaringerne med og forskningsresultater om senfølger som følge af covid-19 og bivirkninger fra covid-19-vaccinationer i andre lande
observationsstudier, registerstudier, periodiske sikkerhedsopdateringer og indberet-
ninger om formodede bivirkninger for vaccinerne. Oplysningerne om vaccinernes sik-
kerhed er baseret på globale data.
De fleste kendte bivirkninger, som f.eks. smerter på indstiksstedet, feber, kulderystel-
ser, træthed, hovedpine og ledsmerter, er milde eller moderate, og bivirkningerne
ophører normalt kort tid efter vaccination. Vaccinerne kan i meget sjældne tilfælde
medføre alvorlige bivirkninger, der i nogle tilfælde kan have langvarige og alvorlige
konsekvenser. Comirnaty (Pfizer/BioNTech) og Spikevax (Moderna) kan f.eks. i meget
sjældne tilfælde medføre alvorlige bivirkninger i form af kraftige allergiske reaktioner
(anafylaksi), betændelse i hjertemusklen samt betændelse i hjertehinden.
Signaler om nye eller ændrede risici ved vaccinerne behandles i den europæiske bi-
virkningskomité, PRAC, hos EMA. PRAC består bl.a. af medlemmer fra nationale læge-
middelmyndigheder i EU, herunder medlemmer fra Sverige, Norge, Finland, Danmark
og Tyskland. EMA og de nationale lægemiddelmyndigheder har ikke rejst nye signaler
om langvarige bivirkninger eller om senfølger i form af bivirkninger, der opstår lang
tid efter vaccination. Bivirkningsindberetninger fra Norden og Tyskland indgår i den
samlede europæiske bivirkningsovervågning.
Statens Serum Institut har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at under-
søge, om Covid-19-vaccinerede har øget risiko for langvarige fysiske eller psykiske
symptomer sammenlignet med personer, som ikke er blevet vaccineret. Undersøgel-
sen omfatter mere end 36.000 deltagere over 15 år, som aldrig har modtaget en posi-
tiv Covid-19-test. Undersøgelsen viste, at de vaccinerede indtil 6 uger efter vaccina-
tion havde oplevet mere fysisk udmattelse, feber eller kulderystelser og muskel- eller
ledsmerter end de ikke-vaccinerede. Efter 6 uger var der ingen forskel på de to grup-
per, og der var heller ikke tegn på, at de vaccinerede deltagere oftere oplevede andre
symptomer i op til et halvt år efter vaccinationen.
Statens Serum Institut konkluderer, at undersøgelsens resultater ikke understøtter
bekymringer om langvarige generelle helbredssymptomer efter Covid-19-vaccination.
Statens Serum Institut har således ikke observeret forhøjet risiko for langvarige selv-
rapporterede psykiske symptomer, kognitive symptomer, træthedssymptomer eller
fysiske symptomer blandt Covid-19-vaccinerede sammenlignet med ikke-vaccinerede
i forbindelse med undersøgelsen.”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2