Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2671007_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Peter Skaarup
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 1755
6. marts 2023
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. februar stillet følgende spørgsmål nr. 123
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Peter Skaa-
rup (DD) (MFU).
Spørgsmål nr. 123:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor meget de offentlige finanser vil blive forbedret,
hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme tilknytning til arbejdsmarkedet som
personer af dansk oprindelse?”
Svar:
I besvarelsen er der taget udgangspunkt i, hvor meget de offentlige finanser vil
blive forbedret, hvis ikke-vestlige indvandrere havde den samme beskæftigelsesfre-
kvens som personer af dansk oprindelse.
I spørgsmålet er der ikke angivet nogen instrumenter til at løfte beskæftigelsesfre-
kvensen, og der er således tale om helt hypotetiske potentialeberegninger. Der er
således heller ikke taget stilling til, hvordan en eventuel stigning i beskæftigelses-
frekvensen for en gruppe, vil påvirke andre gruppers beskæftigelsesmuligheder.
Hvis en modtager af en offentlig forsørgelsesydelse overgår til beskæftigelse, vil
det medføre mindreudgifter for det offentlige som følge af lavere udbetaling af for-
sørgelsesydelser og udgifter til aktivering. Det offentlige vil samtidig miste skat og
tilbageløb af afgifter af ydelsen, men omvendt få skat og tilbageløb af afgifter af
lønindkomsten. Det er på baggrund heraf skønnet, at gevinsten på skat samt redu-
cerede udgifter til ydelser og aktivering ved, at en ekstra person overgår fra offent-
lig forsørgelse til beskæftigelse, udgør ca. 300.000 kr. årligt i 2023-niveau. Der er i
beregningerne taget udgangspunkt i, hvilken overførselsindkomst ikke-vestlige ind-
vandrere, der overgik til beskæftigelse i 2021, modtog før overgang.
Hvis en person på selvforsørgelse (dvs. en person der ikke modtager overførsels-
indkomst) overgår til beskæftigelse, er gevinsten for det offentlige mindre, da der
ikke er en besparelse på forsørgelsesydelser. Det skønnes, at virkningen på skat,
ydelser og aktivering udgør ca. 210.000 kr. årligt pr. fuldtidsperson, der overgår fra
selvforsørgelse til beskæftigelse. Dette er en gennemsnitsbetragtning på tværs af
herkomst.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: MFU spm. om hvor meget de offentlige finanser vil blive forbedret, hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme tilknytning til arbejdsmarkedet som personer af dansk oprindelse
Der er i beregningerne til virkningen på den strukturelle saldo beregningsteknisk
taget udgangspunkt i, at halvdelen af forøgelsen af beskæftigelse skyldes øget over-
gang fra offentlig forsørgelse, mens den anden halvdel skyldes øget overgang fra
selvforsørgelse. Den gennemsnitlige virkning for skat, ydelser og aktivering, som
ligger til grund for beregningerne, er dermed 260.000 kr. pr. fuldtidsperson.
I november 2021 var beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprin-
delse 78,6 pct. og blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse var den 62,4 pct.
Dette svarer til 2.425.000 personer i beskæftigelse med dansk oprindelse og
194.000 ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse. Hvis beskæftigelsesfrekvensen
blandt indvandrere med ikke-vestlige oprindelse var på niveau med personer med
dansk oprindelse, ville ca. 50.000 flere ikke-vestlige indvandrere være i beskæfti-
gelse. Dette svarer til en offentlig gevinst på 13 mia. kr. som følge af mindreudgif-
ter til forsørgelse og øgede skatteindtægter.
Gevinsten for det offentlige er en simpel mekanisk beregning, hvor der kun er ind-
regnet konsekvenser for skat, forsørgelsesydelser og aktivering.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2