Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
GRU Alm.del Bilag 81
Offentligt
2751458_0001.png
GRØNLANDSKE STUDERENDE I DANMARK
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0002.png
GRØNLANDSKE STUDERENDE I DANMARK
Forfatter:
Line Vikkelsø Slot, Maja Meiland Hansen, Cecilie Heitmann,
Kathrine Storgaard Carlsen, Tine Birkelnd Thomsen
Ansvarlig:
Ligebehandlingschef Bjarke Oxlund
ISBN:
978-87-7570-207-7
e-ISBN:
978-87-7570-208-4
Foto:
jacoblund
Layout:
Hedda Bank
© 2023 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 32 69 88 88
www.menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikkekommercielle formål med
tydelig angivelse af kilde.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store
typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på
www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0003.png
INDHOLD
RESUMÉ
GRØNLANDSK RESUMÉ
SUMMARY
KAPITEL 1 – INDLEDNING
BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN
KAPITEL 2 – ANALYSENS METODER
UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER
RESPONDENTER
UDVÆLGELSE AF CASEPERSONER
KAPITEL 3 – TRE PERSONLIGE BERETNINGER OM AT VÆRE GRØNLANDSK
STUDERENDE I DANMARK
KAPITEL 4 – DESKRIPTIV ANALYSE
FORDOMME OG FORSKELSBEHANDLING
En uddannelseskultur præget af fordomme
En stor andel oplever negativ forskelsbehandling
Dårlig behandling kan være fra både medstuderende og undervisere
Negativ forskelsbehandling uden for studiet
Danske unge mangler viden om det moderne grønland
Kulturelle forskelle og udfordringer
EKSKLUSION OG MISTRIVSEL
Udelukkelse fra fællesskabet
Faglige og sproglige barrierer
Mistrivsel og Psykisk sårbarhed
Hver syvende overvejer at droppe ud
De fleste ønsker at vende tilbage til grønland
KAPITEL 5 – SAMMENFALD MELLEM LAV TRIVSEL OG NEGATIVE
OPLEVELSER PÅ STUDIET
KAPITEL 6 – STUDERENDES RET TIL ET GODT UNDERVISNINGSMILJØ
FORSKELSBEHANDLINGSLOVENS FORBUD MOD CHIKANE
UNDERVISNINGSMILJØLOVEN
BESKYTTELSE AF GRØNLÆNDERE I DANMARK SOM
OPRINDELIGT FOLK
KAPITEL 7 – ANBEFALINGER
BILAG
SLUTNOTER
4
6
8
10
10
11
11
11
12
13
17
17
17
20
22
23
23
25
26
26
28
31
33
33
35
37
37
38
39
40
41
50
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0004.png
RESUMÉ
Denne rapport afdækker grønlandske studerendes oplevelse af studielivet i Danmark
– herunder deres møde med fordomme og eksklusion. Rapporten tager afsæt i en
spørgeskemaundersøgelse blandt grønlandske studerende i Danmark gennemført i
efteråret 2022.
Mange grønlandske unge søger til Danmark for at tage en uddannelse efter endt
folkeskole eller ungdomsuddannelse i Grønland. Meget peger dog i retning af, at
studietiden i Danmark byder på udfordringer. Således har bl.a. Det Grønlandske
Hus i Aarhus rejst bekymring over, at grønlandske studerende oplever modstand og
manglende inklusion, og kigger man på statistikkerne, ses også et stort frafald blandt
grønlandske studerende på videregående uddannelser.
Årsagerne hertil kan være mange. Faglige og sproglige barrierer spiller formentlig
en rolle og kan udgøre noget af forklaringen, men langt fra hele forklaringen. Flere
undersøgelser har indikeret, at fordomme, stigmatisering og eksklusion kan spænde
ben for de unges vej gennem det danske uddannelsessystem. Omfanget af problemet
er hidtil ikke undersøgt.
Fra et ligebehandlingsperspektiv er det kritisabelt, hvis studerende med grønlandsk
baggrund møder udfordringer i forhold til at nyde lige muligheder med andre
studerende under uddannelse. Hertil kommer, at grønlændere i Danmark nyder en
særlig beskyttelse i kraft af ILO’s konvention om oprindelige folk, der forpligter den
danske stat til at afbøde bl.a. sproglige og kulturelle barrierer, som grønlændere måtte
opleve i mødet med dansk kultur, også på uddannelserne.
Overordnet finder vi, at de studerende, der i spørgeskemaundersøgelsen angiver
enten at blive mødt med fordomme, at blive dårligt behandlet af medstuderende
eller undervisere eller at blive mødt med nedsættende kommentarer eller
forskelsbehandling på grund af deres grønlandske baggrund, oftere angiver lavere
trivsel for eksempel i form af daglig stress og følelsen af at være udenfor.
Samtidig finder vi, at faglige barrierer på studiet påvirker de studerendes trivsel.
Endelig finder vi, at lav social integration i studiefællesskaber er forbundet med daglig
stress og følelsen af at være udenfor.
Målet med rapporten er at tilføje ny viden om grønlænderes oplevelser og erfaringer
fra studielivet i Danmark, herunder at rejse en dialog om fordomme og eksklusion, som
i varierende grad er elementer, der indgår i hverdagen og skal tackles sideløbende med
studierne.
4
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
Institut for menneskerettigheder anbefaler:
•
At Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet
tager initiativ til at styrke alle uddannelsessteders pligt til at sikre et godt
undervisningsmiljø. Det indebærer, at pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø
udtrykkeligt udvides til at omfatte et undervisningsmiljø fri for mobning, chikane
og forskelsbehandling. Det indebærer ligeledes, at de konkrete tiltag i kapitel
1 a udvides til også at gælde for videregående uddannelsesinstitutioner og
voksenuddannelser.
At Børne- og Undervisningsministeriet præciserer konkrete læringsmål vedrørende
rigsfællesskabet, så de sikrer større viden om nutidige forhold i Grønland, i
relevante vejledninger og læseplaner for folkeskolens fag. Det gælder særligt
i fagene dansk og samfundsfag, som ikke er omfattet af samme krav som
historieundervisning.
Det bemærkes, at Nordatlanten og rigsfællesskabet fra skoleåret 2022/2023 er
blevet tilføjet historiekanon, og at det på baggrund heraf er blevet obligatorisk at
undervise i Nordatlanten og rigsfællesskabet i folkeskolens historieundervisning.
•
At regeringen opretter en statslig enhed, som kan sikre koordinering af statens
indsats for ligebehandling af grønlændere i Danmark.
•
5
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0006.png
GRØNLANDSK RESUMÉ
Grønlandsk resume (hvoraf det i starten af resumeet vil fremgå, at hele rapporten
er oversat til grønlandsk samt et link til
www.menneskeret.dk,
hvorfra den oversatte
version kan downloades)
6
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
7
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0008.png
SUMMARY
This report describes how Greenlanders experience student life in Denmark, including
their encounters with prejudice and exclusion. The report is based on a questionnaire
survey of Greenlandic students in Denmark in autumn 2022.
Many Greenlanders travel to Denmark for further education after completing primary
and lower secondary school or upper secondary school in Greenland. However, there
are strong indications that being a student in Denmark can be challenging for them.
Among others, the Greenlandic House in Aarhus has raised concerns about the hostility
and non-inclusion faced by Greenlandic students. Statistics also show a high drop-out
rate among Greenlandic students in higher education in Denmark.
There can be many different reasons for this. Language and academic barriers likely
play a role in the drop-out rate, and while they are probably part of the explanation,
they are not the full story. Several studies have indicated that prejudice, stigmatisation
and exclusion can obstruct the young Greenlander’s path through the Danish education
system. The extent of the problem has not been studied before.
From an equal treatment perspective, it is problematic that students with a Greenlandic
background might have trouble accessing opportunities on an equal basis with
their peers. Moreover, Greenlanders in Denmark enjoy special protection under the
ILO Convention on Indigenous and Tribal Peoples. The convention obligates the
Danish state to mitigate any language and cultural barriers that Greenlanders might
experience when they encounter Danish culture, including the culture at educational
institutions.
Overall, we find that the students who indicate in the questionnaire survey that they
face prejudice, are poorly treated by fellow students or teachers, receive derogatory
comments or are discriminated against because they are Greenlandic are more likely to
express a low sense of well-being due to daily stress and feeling like an outsider.
We also find that academic barriers on study programmes affect the well-being of
Greenlandic students.
Finally, we find that low social integration with fellow students and student life is
associated with daily stress and feeling like an outsider.
The objective of the report is to add new knowledge about how Greenlanders
experience student life in Denmark, and to encourage a debate about the prejudice and
exclusion that, to varying degrees, are a part of their everyday life and which they have
to deal alongside their studies.
8
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
The Danish Institute for Human Rights recommends:
•
That the Danish Ministry of Children and Education and the Danish Ministry
of Higher Education and Science take steps to broaden the obligation of all
educational institutions to provide a healthy teaching environment. This includes
expressly expanding the obligation such that it includes providing a teaching
environment free of bullying, discrimination and harassment. This also means
extending the specific initiatives in chapter 1 to apply to higher education
institutions and adult education programmes.
That Danish Ministry of Children and Education amend the learning objectives
about the Danish Realm, so they ensure that knowledge about present conditions
in Greenland is included in relevant guidelines and curriculums for primary and
lower secondary school subjects. This particularly applies to the subjects of Danish,
history and social sciences.
Note that the topics of the North Atlantic and Danish Realm have been added to
the history canon as of the 2022/2023 academic year and that it is now mandatory
to teach about the North Atlantic and Danish Realm as part of the history
curriculum in primary and lower secondary schools.
•
That the Danish Government establish a unit to coordinate government initiatives to
ensure equal treatment of Greenlanders in Denmark.
•
9
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0010.png
KAPITEL 1 – INDLEDNING
BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN
Denne rapport undersøger trivslen blandt grønlandske studerende i Danmark. Med
afsæt i en spørgeskemaundersøgelse afdækker den de studerendes oplevelse af
studielivet i Danmark – herunder deres møde med fordomme og eksklusion.
Mange grønlandske unge søger til Danmark for at tage en uddannelse efter endt
folkeskole eller ungdomsuddannelse i Grønland. Meget peger dog i retning af, at
studietiden i Danmark byder på udfordringer. Således har bl.a. Det Grønlandske
Hus i Aarhus rejst bekymring over, at grønlandske studerende oplever modstand og
manglende inklusion, og kigger man på statistikkerne, ses også et stort frafald blandt
grønlandske studerende på videregående uddannelser, hvor næsten en tredjedel
falder fra.
1
Årsagerne hertil kan være mange. Faglige og sproglige barrierer spiller formentlig en
rolle og kan udgøre noget af forklaringen, men tidligere undersøgelser peger også
på, at grønlændere mødes med fordomme og eksklusion. Tilbage i 2015 undersøgte
Institut for Menneskerettigheder den overordnede status på ligebehandling af
grønlændere i Danmark og fandt, at personer med grønlandsk baggrund møder en
række udfordringer i forhold til at nyde lige muligheder med andre danskere. Særligt
gjorde undersøgelsen opmærksom på, at gruppen ofte mødes med fordomme.
2
Enkelte undersøgelser, der specifikt har rettet fokus på forholdene for grønlandske
unge under uddannelse, har tilsvarende indikeret, at fordomme, stigmatisering og
eksklusion kan spænde ben for deres vej gennem det danske uddannelsessystem.
3 4
Omfanget af problemet er dog ikke undersøgt hidtil.
Fra et ligebehandlingsperspektiv er det kritisabelt, hvis studerende med grønlandsk
baggrund møder udfordringer i forhold til at nyde lige muligheder med andre
studerende under uddannelse. Hertil kommer, at grønlændere i Danmark nyder en
særlig beskyttelse i kraft af ILO’s konvention om oprindelige folk, der forpligter den
danske stat til at afbøde bl.a. sproglige og kulturelle barrierer, som grønlændere måtte
opleve i mødet med dansk kultur, også på uddannelserne.
På den baggrund har Institut for Menneskerettigheder som nationalt
ligebehandlingsorgan taget initiativ til en undersøgelse af de udfordringer, grønlandske
studerende møder, når de tager en uddannelse i Danmark. Det er instituttets opgave
at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, seksuel
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, handicap, race eller etnisk
oprindelse.
Målet med rapporten er at tilføje ny viden om grønlænderes oplevelser og erfaringer
fra studielivet i Danmark, herunder at rejse en dialog om fordomme og eksklusion, som
i varierende grad er elementer, der indgår i hverdagen og skal tackles sideløbende med
studierne.
10
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0011.png
KAPITEL 2 – ANALYSENS METODER
Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der vedrører trivslen blandt
grønlandske studerende i Danmark. Rapporten giver også – via tre personlige
beretninger – indblik i konkrete studerendes oplevelser med studielivet.
Spørgeskemaundersøgelsen er udformet og udsendt i samarbejde med de fire
Grønlandske Huse i Danmark, der fungerer som kontakt- og samlingssted for
grønlændere i Danmark og yder rådgivning og vejledning om uddannelse, SU mv.
til grønlandske studerende i Danmark. Det anslås, at tæt på hundrede procent af
grønlandske studerende i Danmark er tilknyttet et af de grønlandske huse.
De Grønlandske Huse har udsendt spørgeskemaet til samlet set 510 grønlandske
studerende i Danmark via e-mail. Spørgeskemalinket er desuden blevet delt på de
Grønlandske Huses sociale medier. Vi har modtaget svar fra 147, hvilket giver en
svarprocent på 29 %.
UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER
Da der ikke findes en central optegnelse over grønlandske studerende i Danmark, har vi
via De Grønlandske Huse i Danmark fået adgang til relevante respondenter.
For at være tilknyttet De Grønlandske Huse er det en forudsætning, at man opfylder
betingelserne for at modtage særydelser fra Grønlands Selvstyre, dvs. at man studerer
i Danmark på en SU-berettiget uddannelse og enten har haft bopæl i Grønland i mindst
10 år eller i de seneste fem år forud for ansøgningen.
5
Vores population er defineret af
denne afgrænsning. Der kan være studerende med grønlandsk baggrund, som falder
uden for ovenstående afgrænsning, og som derfor heller ikke har haft mulighed for at
besvare spørgeskemaet. Undersøgelsen kan således ikke sige noget om, hvorvidt samme
resultater gør sig gældende for denne gruppe af studerende med grønlandsk baggrund.
Spørgeskemaet er med få undtagelser udsendt til alle de grønlandske studerende i
Danmark, som er tilknyttet De Grønlandske Huse, svarende til 510 personer. Data er
indsamlet i perioden november til december 2022.
RESPONDENTER
Der er modtaget 147 besvarelser, svarende til en svarprocent på 29 %. Med det
formål at kunne afgøre i hvilken udstrækning vores stikprøve er repræsentativ for
populationen, er der foretaget en bortfaldsanalyse. Som det fremgår af tabel 1
afviger stikprøven en smule, hvad angår kønsfordelingen. Kvinder er således bedre
repræsenteret i undersøgelsen/de indkomne data end mænd. Tilsvarende fremgår
det, at grønlandske studerende i Midtjylland er overrepræsenterede, mens studerende
fra København og Sjælland er underrepræsenterede.
11
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0012.png
I tabel 1 ses fordelingen i stikprøven sammenlignet med populationen på en række
sociodemografiske parametre.
TABEL 1: FORDELING I POPULATION OG STIKPRØVE
 
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Under 18
18-20
21-25
26-30
Over 30
Region
Nordjylland (Aalborg)
Midtjylland (Aarhus)
Syddanmark (Odense)
Nuværende uddannelse
Gymnasium
Erhvervsuddannelse
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
Anden uddannelse
N (antal)
16%
13%
8%
28%
32%
4%
510
12%
12%
9%
23%
41%
3%
147
-3 pct.-point
-1 pct.-point
1 pct.-point
-5 pct.-point
9 pct.-point
-1 pct.-point
13%
31%
18%
10%
59%
19%
13%
-4 pct.-point
27 pct.-point
1 pct.-point
-25 pct.-point
4%
15%
36%
24%
21%
5%
15%
42%
17%
21%
0 pct.-point
0 pct.-point
6 pct.-point
-6 pct.-point
1 pct.-point
39%
61%
27%
72%
-12 pct.-point
11 pct.-point
POPULATION
STIKPRØVE
AFVIGELSE
København og Sjælland (Hovedstaden) 37%
Kilde populationsdata: De Grønlandske Huse. Region stammer fra respondenternes egen angivelse af
deres uddannelses placering. By i parentes refererer til det tilknyttede Grønlandske Hus. Afrundede
procenter.
Da andre parametre, der kan være afgørende for de studerendes besvarelser, såsom
opholdstid i Danmark, ikke er kendt for populationen, er der ikke anvendt vægtning i
rapporteringen af besvarelserne. Dette betyder samtidig, at vi ikke med sikkerhed kan
vide, om resultaterne afspejler den del af de grønlandske studerende, som ikke har
besvaret spørgeskemaet.
UDVÆLGELSE AF CASEPERSONER
Som nævnt er rapportens kvantitative del suppleret med tre personlige beretninger,
hvis formål er at give et indblik i konkrete studerendes oplevelser med studielivet.
6
Beretningerne afspejler, hvordan case-personerne forstår og fortolker betydningen
af deres grønlandske baggrund i mødet med danske uddannelsesinstitutioner.
Beretningerne afspejler således subjektive oplevelser fra studielivet i Danmark.
12
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0013.png
KAPITEL 3 – TRE PERSONLIGE BERETNINGER OM AT
VÆRE GRØNLANDSK STUDERENDE I DANMARK
”JEG BLIVER TIT KUN OPFATTET SOM KAJA – HENDE GRØNLÆNDEREN”
23-årige Kaja er ikke en del af et fællesskab på sit universitetsstudie. Hendes
medstuderendes drukvaner og fordomme og følelsen af at være forkert får hende til
at trække sig.
Da Kaja starter sine studier på universitetet, er hun chokeret over at erfare, hvor
meget alkohol fylder. Allerede den første uge får hun lyst til at trække sig fra al socialt
fællesskab.
”Under rusugen var der bare druk fra morgen til aften. Alle aktiviteter inkluderede
alkohol,” fortæller Kaja.
En måned senere vælger hun alligevel at give det sociale en chance og tager på
hyttetur med sine medstuderende, som blandt andet arrangerer en øl-bonstafet.
Da det er Kajas tur, og hun tømmer øl-bonen forholdsvis hurtigt, griner to
medstuderende af hende, og én af dem siger:
”Det er jo fordi, at du er grønlænder, at du er god til det.”
Kaja griner med og siger ikke fra. For hun er ikke interesseret i at fremstå som et offer,
og hun vil ikke ødelægge den gode stemning.
”Men jeg endte med at tage hjem før tid. Mange tror, at grønlændere drikker meget, men
det er vi mange, der slet ikke gør. I min familie er der ingen alkoholmisbrug. I Danmark er
det svært at blive en del af et socialt fællesskab, hvis du ikke drikker,” siger Kaja.
De medstuderendes alkoholvaner er ikke det eneste, der får Kaja til at føle sig udenfor.
I de læsegrupper, hun har været i, har hun ofte været nervøs for at tage ordet og sige
noget forkert.
”I Grønland har mange mere en tendens til at lade folk snakke først, og vi er generelt
mere stille og tilbageholdende. I Danmark oplever jeg tit, at folk taler højt og oveni
hinanden og diskuterer meget. Når man kommer fra et lille sted i Grønland, som jeg
gør, kan man være lidt konfliktsky og genert, og det kan være svært at tage ordet her i
Danmark.”
På studiet oplever hun ofte, at folk er mest optaget af hendes grønlandske baggrund.
”Jeg overvejer ofte, om jeg skal lade være med at sige, at jeg er fra Grønland og i stedet
svare, at jeg er fra Aarhus. For jeg vil også gerne bare nøjes med at snakke om mine
hobbies, og hvorfor jeg studerer det, jeg gør. Men jeg bliver tit kun opfattet som Kaja -
hende grønlænderen.”
13
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
”Nogle gange tænker jeg, at det må jeg bare leve med. Det var jo mit eget valg at flytte
til Danmark og gå på universitetet,” siger Kaja.
Utrygheden og de fordomme, hun møder i Danmark, får hende til at søge venner
blandt andre grønlændere og folk fra andre lande.
”Sammen med andre udlændinge, føler jeg mig som meget andet end grønlænderen
Kaja. Jeg føler, at jeg kan være mig selv. Vi danner et fællesskab, fordi vi oplever at blive
mødt med mange af de samme udfordringer i Danmark.”
”JEG HAR ALTID ET COMEBACK KLAR I BAGHOVEDET”
På studiet er 27-årige Ivalu altid forberedt på at blive mødt med ’grønlænderjokes’
og forestillinger om, at hendes familie er alkoholikere.
Når Ivalu en sjælden gang går i byen, er det aldrig sammen med sine medstuderende
fra universitetet.
”Jeg vil ikke stemples som hende den fulde grønlænder. Derfor går jeg kun i byen med
tætte veninder, som jeg føler mig tryg ved. Hvis jeg på studiet for eksempel fortæller,
at jeg har været ude at drikke en øl med min mor i solen efter arbejde, bliver jeg mødt
med kommentarer som ’ja selvfølgelig, gjorde du det. Du er jo grønlænder,” fortæller
Ivalu.
Hun har en bachelor i fra Københavns Professionshøjskole, er i gang med en
kandidatuddannelse på universitetet og har boet i Danmark i 17 år.
Igennem hele sit skole- og uddannelsesforløb har hun oplevet at blive mødt med
kommentarer og ’grønlænderjokes’, der bygger på overbevisningen om, at alle
grønlændere er alkoholikere eller seksualforbrydere.
Fordommene påvirker Ivalus adfærd.
”På studiet har jeg nogle handlemønstre, som jeg nok ikke ville have haft, hvis jeg ikke
var blevet mødt med fordomme. Jeg har et altid et comeback klar i baghovedet. De
angreb og mikroaggressioner, som jeg bliver mødt med, kommer ud af det blå og i
sammenhænge, hvor jeg føler mig allermest tryg.”
Når hun for eksempel taler med medstuderende om sin biologiske far, som bor i Nuuk,
forbereder hun sig altid på at skulle forklare, at han ikke har et alkoholmisbrug, og at
Ivalu og hendes mor ikke flygtede fra ham.
”Som grønlændere i Danmark bliver vi altid sat i en boks, som vi ikke kan komme ud af.
Det er som om, at det er nemmere for folk at forholde sig til, hvem jeg er, og hvad jeg
står for, hvis man kan proppe mig ind i den boks.”
Da der i 2022 opstod en offentlig debat om, hvorvidt TV 2’s tidligere julekalendere
Pyrus og DR’s Nissebanden bidrog til diskrimination af grønlændere og etniske
14
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
minoriteter, oplevede Ivalu, at mange af hendes medstuderende ikke interesserede sig
for at forstå de grønlandske perspektiver i debatten:
”De havde travlt med at kategorisere os som krænkelsesparate og var ikke nysgerrige
på at forstå, hvad debatten handlede om.”
Ivalu ser en klar forbindelse mellem de fordomme, hun møder, og det lave
vidensniveau og de stereotype billeder, hun oplever, at danskerne generelt har om
Grønland.
”Jeg betragter fordommene som levn fra kolonitiden og afkoloniseringen, som jo
ikke var en rigtig afkolonisering. Det billede, der blev tegnet af os dengang, eksisterer
stadig. Jeg ville ønske, at Grønland og grønlandsk kultur fyldte meget mere på
skoleskemaet i Danmark, og at man i Grønland lærte mere om vores koloniale fortid.”
”UNDERVISERNE VAR SLET IKKE OPMÆRKSOMME PÅ, AT DE REV OP I VORES
FØLELSER”
Fremmedgjorthed og oplevelsen af at underviserne ikke tog hensyn til de
grønlandske studerendes baggrund, fik Nina til at droppe universitetsstudiet.
Når Nina forlod forelæsningerne på universitetet, var hun ofte frustreret og vred.
Det var især, når forelæseren berørte temaer som tvangsforflytninger af
den grønlandske befolkning fra bygder til større byer under den såkaldte
danificeringsperiode. Eller når de talte om de grønlandske børn og unge, der under
tvang eller mere eller mindre frivilligt er blevet sendt til Danmark for at lære dansk og
studere.
Både tvangsforflytninger i Grønland og svære uddannelsesophold i Danmark er en del
af Ninas historie.
Ninas far blev tvangsforflyttet fra sin bygd som led i den danske såkaldte
modernisering af Grønland. Og som teenager blev Nina sendt på efterskole i Danmark,
hvor hun dagligt blev mødt med fordomme og uvidenhed og en følelse af, at det var
bedst, at hun opførte sig så dansk som muligt.
”På universitetet oplevede jeg ikke, at der blev taget hensyn til de grønlandske
studerende, og den bagage vi bærer med os. Underviserne afsatte alt for kort tid til at
tale om de svære temaer. De var slet ikke opmærksomme på, at det river op i nogle
meget stærke følelser at læse og tale om de emner. Det er ofte re-traumatiserende for
os,” oplevede Nina.
Frustrationerne voksede sig så store, at en studievejleder fra et af de grønlandske huse,
som Nina var i kontakt med, rådede hende til at opsøge en psykolog. Efter to semestre
valgte hun at droppe ud.
I dag går hun på en erhvervsskole og er lettet over, at hun lagde universitetet bag sig.
15
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
På erhvervsskolen føler hun sig dog fortsat fremmedgjort i mødet med medstuderende
og undervisere.
”Jeg får spørgsmål, som andre studerende ikke får. Det er ikke nødvendigvis
fordomsfulde spørgsmål eller negative kommentarer. Men alle spørgsmål handler om,
at jeg er fra Grønland og illustrerer, hvor lidt mange danskere ved om Grønland. Det
giver mig en følelse af, at jeg skal være repræsentant for et helt folk. Det fjerner min
individualitet,” siger Nina.
Den uvidenhed, som Nina oplever om Grønland og grønlændere på erhvervsskolen og
blandt danskere generelt, gør, at hun trækker sig fra mange sociale fællesskaber.
”Jeg bliver ofte set som en enspænder, der holder sig for sig selv og som en
grønlænder fremfor at være Nina,” siger hun.
16
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0017.png
KAPITEL 4 – DESKRIPTIV ANALYSE
FORDOMME OG FORSKELSBEHANDLING
I spørgeskemaundersøgelsen er de studerende blevet præsenteret for spørgsmål
om deres trivsel og oplevelser som studerende i Danmark, herunder erfaringer med
negative kommentarer, fordomme og forskelsbehandling
7
, som kan bidrage til at skabe
følelsen af eksklusion og påvirke de unges identitet og selvværd.
8
BAGGRUNDSINFORMATION OM RESPONDENTERNE
• Gennemsnitsalderen er 26,4 år
• 41 % er i gang med en universitetsuddannelse, mens 23 % er i gang med en
professionsbacheloruddannelse. En mindre andel er i gang med en erhvervs- (12
%), gymnasial- (12 %) eller erhvervsakademiuddannelse (9 %)9
• 38 % er på første semester af deres uddannelse
• Over halvdelen bor (58 %) og studerer (59 %) i region Midtjylland. En forholdsvis
lille andel bor (14 %) og studerer (13 %) i region Sjælland eller region Hovedstaden.
Alle regioner er repræsenterede i undersøgelsen.
• 72 % er kvinder, mens 27 % er mænd
• Mange er forholdsvis nye i Danmark (31 % har været i Danmark i under 1 år og 18 % i
1-2 år)
EN UDDANNELSESKULTUR PRÆGET AF FORDOMME
I undersøgelsen har vi spurgt til oplevelser med negative kommentarer i relation til de
studerendes grønlandske baggrund under den igangværende uddannelse.
Som det fremgår af figur 1, har mange grønlandske studerende oplevet at få negative
kommentarer om grønlændere som gruppe eller Grønland inden for de seneste 12
måneder. 46 % har altid, ofte eller nogle gange fået kommentarer herom, som de
fandt ubehagelige eller stødende. Kun 27 % angiver, at de aldrig har oplevet det. Med
andre ord har 73 % inden for de seneste 12 måneder i forskelligt omfang oplevet at få
negative kommentarer om grønlændere som gruppe eller Grønland.
En mindre, men betydelig, andel af de grønlandske studerende har også indenfor
det seneste år oplevet ubehagelige eller stødende kommentarer rettet mod dem
individuelt om deres udseende, humor eller måde at tale på. 18 % af de studerende
17
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0018.png
angiver, at de altid, ofte eller nogle gange har fået kommentarer om deres måde at tale
på. I samme omfang, har 15 % af gruppen fået kommentarer om deres udseende, og 17
% har fået kommentarer om deres humor.
FIGUR 1: HAR FÅET UBEHAGELIGE ELLER STØDENDE KOMMENTARER I LØBET
AF DE SENESTE 12 MÅNEDER.
3%
Kommentarer om grønlændere/Grønland
12%
1%
3%
Kommentarer om din humor
13%
14%
69%
31%
27%
27%
1%
Kommentarer om måden du taler på
6% 11%
24%
58%
1%
Kommentarer om dit udseende
4% 10%
21%
64%
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Figurnote: Alle respondenter. 135 besvarelser (kommentarer om humor: 134 besvarelser). Spørgsmål:
I hvilket omfang er du inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for følgende under din nuværende
uddannelse?
I det uddybende kommentarspor beskriver mange, at kommentarerne ofte er forklædt
som komplimenter, men opleves negativt, da det vidner om en negativ forventning til
grønlændere som gruppe.
En studerende fortæller følgende om at få kommenteret sit udseende:
”Jeg får ofte kommentarer som ”du er godt nok pæn af en grønlænder at være”, eller
at jeg slet ikke ligner en grønlænder. Selvom det er ment som et kompliment, så føles
det sårende.”
En anden fortæller om at få kommenteret sit danske sprog:
”Folk siger tit, at jeg er rigtig god til dansk, uden at jeg selv har spurgt efter en
bedømmelse af mit sprog.”
Billedet af grønlandske studerende, som bliver mødt med fordomme og
stigmatisering, synes at gå igen i store dele af besvarelserne. Når de studerende
eksplicit bliver spurgt ind til deres oplevelser med fordomme på grund af deres
18
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0019.png
grønlandske baggrund, svarer over halvdelen (52 %), at de altid, ofte eller nogle gange
bliver mødt med sådanne fordomme. Kun 20 % oplever det aldrig. Se figur 2.
Resultaterne flugter med Institut for Menneskerettigheders undersøgelse fra 2015, der
dokumenterede forekomsten af udbredte fordomme om grønlændere. Undersøgelsen
fandt, at gennemsnitligt 44 % af de adspurgte grønlændere oplevede, at indstillingen
blandt danskere generelt er fordomsfuld, hvilket gjorde sig gældende i alt fra mødet
med jobcentret til kontakten med kommunen.
10
FIGUR 2: OPLEVER AT BLIVE MØDT MED FORDOMME PÅ GRUND AF SIN
GRØNLANDSKE BAGGRUND.
27%
28%
21%
20%
4%
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Figurnote: Alle respondenter. 134 besvarelser. Spørgsmål: Oplever du at blive mødt med fordomme på
grund af din grønlandske baggrund?
Når de studerende bliver bedt om at uddybe deres svar, beskriver mange, at
man som grønlænder ofte bliver associeret med klassiske stereotyper omkring
grønlænderes alkoholforbrug, misbrug og sociale problemer samt grønlænderes
primitive levemåder. Billedet stemmer overens med en tidligere undersøgelse, der
har påpeget, at danskere typisk opererer med to forståelser af grønlændere i Danmark;
de ’ægte arktiske’ og de socialt udsatte, mens billedet af velfungerende grønlændere
er fraværende.
11
Flere af de grønlandske studerende i vores undersøgelse oplever
da også at til trods for, at de er i gang med en uddannelse og lever op til samfundets
forventninger til, hvad det vil sige at være velfungerende, bliver de stadig mødt med
negative forventninger på grund af deres grønlandske baggrund.
I tekstboksen nedenfor findes et udsnit af de kommentarer, som de grønlandske
studerende er blevet mødt med på danske uddannelsesinstitutioner, og som opleves
som fordomsfulde.
19
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0020.png
”En lærer har sagt i klassen, at grønlændere var alkoholikere, mens han kiggede på
mig. Det skete, da vi snakkede om oprindelige folk i Amerika, Canada og Grønland”
”Jeg oplevede engang en studiekammerat, der sagde ’dit folk bliver aldrig et frit
folk’ (…). En anden sagde ’Trump skulle havde købt jer’, og jeg kunne blive ved med
eksempler”.
”Der er generelt et meget negativt billede af Grønland og grønlændere, der kommer
altid kommentarer på, hvor ”dårligt” landet fungerer, alkoholproblemer osv.”
”Jeg har fået kommentarer som ’Skal du ikke ha’ en guldbajer i aften’ og
’Er der ikke meget selvmord, og seksuelt misbrug af børn, deroppe ved Grønland. Er
det fordi I keder jer?’ ”
”Jeg får tit at vide, at jeg ser asiatisk ud. Jeg er en bleg grønlænder, men jeg har meget
tydelige grønlandske træk i ansigtet, så folk sagde, de troede jeg var fra Japan. Der var
en, der blev ved med at sige det i et helt skoleår.”
”En af mine veninder spurgte, om vi havde kæledyr i Grønland, og efterfølgende
spurgte hun, om det var rigtigt, at vores slædehunde spiste mennesker”
”Jeg har oplevet at blive spurgt, om mine forældre også er alkoholikere”
”Der bliver ofte sat spørgsmålstegn ved, at jeg klarer mig godt, som om jeg er en
undtagelse fra reglen. Jeg bliver tit bedt om at skulle forklare min faglige dygtighed
og mit gode sprog, da de ikke forstår, at en grønlænder kan klare sig godt på disse
parametre.”
”Jeg er blevet spurgt, om vi [grønlændere] drikker hver dag, eller om vi har butikker.
Hvis jeg siger nej til at tage ud og drikke, laver de [medstuderende] sjov med, at det
kom bag på dem.”
”Der er rigtig mange fordomme om Grønland, så man kan ikke komme uden om det.
Jeg er biologisk dansk og mærker det derfor ikke særlig ofte. Men når jeg siger, at jeg
kommer fra Grønland, kommer der ofte dumme kommentarer.”
EN STOR ANDEL OPLEVER NEGATIV FORSKELSBEHANDLING
Oplevelser med negativ forskelsbehandling synes udbredte blandt grønlandske
studerende. I undersøgelsen angiver 23 % af de adspurgte grønlandske studerende,
at de altid, ofte eller nogle gange i løbet af de seneste 12 måneder har følt sig negativt
forskelsbehandlet under deres igangværende uddannelse. 55 % har aldrig oplevet
forskelsbehandling i samme periode.
I den nationale studieundersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fra
2021, fremgår det, at kun 3 % af alle studerende har oplevelsen af at være blevet udsat
for forskelsbehandling dagligt, ugentligt eller månedligt (f.eks. på grund af seksuel
20
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0021.png
orientering, religion, køn, etnicitet, handicap) inden for et tilsvarende tidsinterval.
12
Det indikerer således, at grønlandske studerende er en udsat gruppe med hensyn til
forskelsbehandling.
FIGUR 3: HAR OPLEVET NEGATIV FORSKELSBEHANDLING UNDER
UDDANNELSE OG/ELLER UDEN FOR STUDIET I LØBET AF DE SENESTE 12
MÅNEDER.
4%
Under uddannelse
7%
12%
22%
55%
1%
3%
Uden for studiet
11%
33%
51%
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Figurnote: Alle respondenter. 135 (øverst) og 134 (nederst) besvarelser. Spørgsmål: I hvilket omfang
er du inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for følgende under din nuværende uddannelse…
Blevet forskelsbehandlet negativt på grund af din grønlandske baggrund? & Har du inden for de sidste
12 måneder oplevet at blive forskelsbehandlet negativt uden for studiet på grund af din grønlandske
baggrund? (Fx i bussen, i toget, på en café, i en forretning etc.).
Når de grønlandske studerende angiver, at de føler sig negativt forskelsbehandlet,
forbinder de det oftest med det netop beskrevne sæt af fordomme om grønlændere
som gruppe.
Nogle fortæller dog også om at blive ekskluderet fra gruppearbejde pga. deres
grønlandske baggrund, hvilket opleves som negativ forskelsbehandling. Enkelte
fortæller om forskelsbehandling i forbindelse med praktik- og jobsøgning.
Sidstnævnte er en problematik, der er velkendt blandt andre grupper også, herunder
etniske minoriteter.
13
I det uddybende kommentarspor fortæller en studerende følgende:
”Det sker mange gange, at alle finder et hold med det samme, og at jeg er den eneste
tilbage, og de spørger ikke engang, om jeg har lyst til at være en del af gruppen.”
En anden grønlandsk studerende beretter følgende:
”Jeg oplevede forskelsbehandling under praktik, hvor en klinisk vejleder kom ind på
stereotyp og fordomsmæssig viden om grønlændere”
21
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0022.png
En tredje fortæller:
”Jeg havde en lærer, som troede, at jeg ikke talte så godt dansk, da jeg spurgte hende,
hvordan jeg skulle forstå en opgaveformulering. Her begyndte hun at forklare ordenes
betydning enkeltvis. Dette gjorde hun også til pigen med tørklæde. Jeg har været
tosproget siden jeg blev født, så det er ikke, fordi jeg har accent eller noget.”
Oplevelserne af negativ forskelsbehandling blandt de grønlandske studerende, som
har besvaret vores survey, har ofte karakter af at være subtil. Således oplever mange, at
den ringere behandling f.eks. fra medstuderende ikke er intenderet, men resultatet er,
at man føler sig - og i praksis også bliver - tilsidesat.
14
DÅRLIG BEHANDLING KAN VÆRE FRA BÅDE MEDSTUDERENDE OG UNDERVISERE
Kigger vi nærmere på hvem, der står bag den ringere behandling, som en stor andel
af de grønlandske studerende oplever, ser vi, at den kommer fra både medstuderende
og undervisere. 17 % af de grønlandske studerende angiver, at de har oplevet,
at deres medstuderende har udsat dem for dårlig behandling på grund af deres
grønlandske baggrund, mens 13 % har oplevet dårlig behandling fra deres undervisere.
Sammenlignet med hvor mange, der oplever fordomme og forskelsbehandling
(se figur 2 og 3), angiver færre respondenter at have oplevet dårlig behandling. En
mulig forklaring er, at dårlig behandling måske i videre udstrækning kan opfattes som
intenderet sammenlignet med negativ forskelsbehandling, som kan forekomme uden
hensigt eller intention. Som tidligere nævnt, oplever mange grønlandske studerende
netop, at forskelsbehandlingen udøves ubevidst.
FIGUR 4: HAR OPLEVET DÅRLIG BEHANDLING FRA MEDSTUDERENDE OG/
ELLER UNDERVISERE PÅ GRUND AF SIN GRØNLANDSKE BAGGRUND.
Medstuderende
17%
83%
Undervisere
13%
87%
Ja
Nej
Figurnote: Alle respondenter. 131 besvarelser. Spørgsmål: Har du oplevet, at dine medstuderende har
behandlet dig dårligt på grund af din grønlandske baggrund? & Har du oplevet, at undervisere på dit studie
har behandlet dig dårligt på grund af din grønlandske baggrund?
22
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
I Institut for Menneskerettigheders undersøgelse fra 2015 ser vi tilsvarende, at
grønlændere i kontakten med skole eller anden uddannelsesinstitution i Danmark
giver udtryk for at have oplevet, at deres grønlandske baggrund har været årsag til
fornærmende ord eller vittigheder eller dårlig service og betjening i kontakten med en
skole eller anden uddannelsesinstitution.
15
NEGATIV FORSKELSBEHANDLING UDEN FOR STUDIET
Når de grønlandske studerende bliver spurgt ind til oplevelser med negativ
forskelsbehandling uden for studiet, svarer 15 %, at de altid, ofte eller nogle gange har
oplevet at blive forskelsbehandlet negativt, mens 51 % aldrig har oplevet det (se figur
3). En relativt stor andel – nemlig 49 % oplever således også forskelsbehandling uden
for studiet, om end det ikke sker så tit. At flere oplever hyppig forskelsbehandling på
studiet end andre steder indikerer, at de grønlandske studerende er særligt udsatte
for forskelsbehandling netop i uddannelsessystemet. Negativ forskelsbehandling
af grønlændere er dermed et problem, som kan adresseres ved at rette
opmærksomheden mod de danske uddannelsesinstitutioner.
Udover negativ påvirkning af de studerendes identitet og selvværd generelt kan
forskelsbehandling i uddannelsessystemet være særligt skadeligt, da det, som det
fremgår af EU’s minoritets- og diskriminationssurvey, kan hindre faglig læring og få
konsekvenser for mulighederne på arbejdsmarkedet på længere sigt. Det påpeges, at
uddannelse netop ofte anses som nøglen til social inklusion og integration, samt at
uddannelse i trygge rammer er en forudsætning for et værdigt ungeliv.
16
DANSKE UNGE MANGLER VIDEN OM DET MODERNE GRØNLAND
Undersøgelsen tegner et billede af, at danske unge har begrænset viden om Grønland,
og det forekommer oplagt, at denne begrænsede viden kan skabe grobund for
fordomme.
Når de grønlandske studerende bliver spurgt ind til deres vurdering af danske unges
viden om det moderne Grønland, svarer størstedelen (82 %), at danske unge ved
’rigtig lidt’ eller ’lidt’ (se figur 5). Danske unges faktiske vidensniveau om Grønland er
tidligere blevet undersøgt af Epinion, der fandt, at danske elever i udskolingen og på
ungdomsuddannelser svarede rigtigt på 58 % af de spørgsmål om Grønland, de blev
stillet, og at det særligt var rigsfællesskabet og det moderne Grønland, som eleverne
havde begrænset viden om. Undersøgelsen viser også, at de fleste danske unges kilde
til viden kan spores tilbage til 4.-6. klasse i grundskolen, og at kun en tredjedel har haft
Grønland på skemaet i gymnasiet.
17
Vidensområder og spørgsmål i undersøgelsen blev
udvalgt i samarbejde med eksperter og ud fra en forventning om, at danske elever ville
have en vis viden herom.
Ifølge de grønlandske studerende bidrager uvidenheden hos deres danske
medstuderende til at skabe en ulige relation, hvor grønlændere ved meget om
Danmark, mens danskere kun har meget begrænset viden om Grønland.
23
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0024.png
I den sammenhæng siger en studerende:
”Danskere er bare generelt uvidende om Grønland, og det er skamfuldt, hvis du
spørger mig. Vi er en del af rigsfællesskabet, og de burde kende deres egen historie
bedre.”
En anden studerende fortæller, at det kan være opslidende at agere repræsentant for
sit land:
”Det ville være rart, hvis danskere lærte mere om vores kultur og historie. Især historien
under kolonitiden og kort efter kolonitiden. Jeg er træt af, at man skal føle sig som en
repræsentant for de 57.000 andre grønlændere.”
Mange grønlandske studerende har opfattelsen af, at de tidligere nævnte nedladende
kommentarer og fordomme, som man som grønlandsk studerende møder på
danske uddannelsesinstitutioner såvel som andre steder i samfundet, bygger på
netop uvidenhed. Sammenhængen kan underbygges af Visit Greenland og YouGovs
undersøgelse, der fandt at 40 % af den danske befolkning associerer grønlændere
med ord som ’druk, misbrug og sociale problemer’, men at danskere der har besøgt
Grønland for nyligt, associerer grønlændere med positivt ladede ord (f.eks. glade
mennesker, dejlige, søde, flinke og rare).
18
FIGUR 5: OPFATTELSE AF HVOR MEGET DANSKE UNGE GENERELT VED OM
DET MODERNE GRØNLAND, SOM DET ER I DAG.
63%
19%
10%
0%
3%
5%
Rigtig meget
Meget
Hverken
meget eller
lidt
Lidt
Rigtig lidt
Ved ikke
Figurnote: Alle respondenter. 134 besvarelser. Spørgsmål: Hvor meget ved danske unge generelt om det
moderne Grønland, dvs. Grønland som det er i dag? (Svar ud fra din fornemmelse).
24
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
KULTURELLE FORSKELLE OG UDFORDRINGER
I undersøgelsen har vi spurgt de grønlandske studerende, hvilke barrierer de oplever
ved at studere i Danmark. Som det ses af figuren nedenfor, oplever flest grønlandske
studerende, at der er kulturelle barrierer forbundet med at tage en uddannelse i
Danmark. 64 % af de grønlandske studerende erklærer sig således enten ’helt enige’
eller ’enige’ heri. Mange oplever dog også faglige og sproglige barrierer, hvilket vi
kommer nærmere ind på nedenfor.
Når de grønlandske studerende bliver spurgt om, hvad de kulturelle barrierer består i,
peger mange netop på de udbredte fordomme og uvidenheden om grønlændere og
Grønland, som man møder på uddannelsesinstitutionerne, som tidligere beskrevet.
Andre peger på reelle kulturforskelle mellem grønlændere og danskere såsom
forskellige måder at kommunikere og arbejde på. I den forbindelse beskriver en
studerende, at det kan være svært at være en del af et gruppearbejde, fordi
”grønlændere har en tendens til at være lidt mere tilbageholdende og mere lyttende
frem for at være hurtige til at komme med egne bemærkninger eller svar (…). Det kan
måske virke som om, man er uinteresseret eller ikke rigtig har styr på, hvad der bliver
snakket om i de danske studerendes øjne, og man kan derfor hurtigt blive ”udelukket”,
selvom det måske ikke er ment på denne måde.”.
Samme billede tegnes i tidligere undersøgelser og artikler på området. Heriblandt
artiklen ’Den snørklede vej til en dansk uddannelse’ fra 2017, hvori De Grønlandske
Huse og eksperter gør opmærksom på, at kulturelle forskelle, såsom forskellige måder
at kommunikere på, er en af de ting, som kan spænde ben for grønlandske studerendes
vej gennem det danske uddannelsessystem. De peger dog også på faglige barrierer.
19
25
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0026.png
FIGUR 6: HAR OPLEVELSER MED KULTURELLE, SPROGLIGE OG FAGLIGE
BARRIERER FORBUNDET MED AT TAGE EN UDDANNELSE I DANMARK.
4%
Kulturelle barrierer
30%
34%
20%
12%
Sproglige barrierer
16%
30%
21%
22%
11%
Faglige barrierer
22%
34%
20%
16%
9%
Helt enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Helt uenig
Figurnote: Alle respondenter. 138 besvarelser. Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende… Jeg
oplever, at der er kulturelle barrierer forbundet med at tage en uddannelse i Danmark & Jeg oplever, at
der er sproglige barrierer forbundet med at tage en uddannelse i Danmark & Jeg oplever, at der er faglige
barrierer forbundet med at tage en uddannelse i Danmark.
EKSKLUSION OG MISTRIVSEL
UDELUKKELSE FRA FÆLLESSKABET
Vi har i undersøgelsen også spurgt de grønlandske studerende, om de har oplevet
at blive ignoreret eller udelukket fra fællesskabet på studiet i løbet af det seneste år.
Her angiver 27 %, at de altid, ofte eller nogle gange har oplevet at blive ignoreret eller
udelukket. Dertil har 23 % oplevet det sjældent.
I kommentarsporet uddyber nogle, at udelukkelse fra fællesskabet handler om
berøringsangst blandt medstuderende, lukkede grupper og 'kliker' blandt danske
studerende samt tid, herunder transporttid til studiet.
En studerende udtrykker sin oplevelse sådan:
”Jeg har flere gange følt, at mine medstuderende næsten er bange for at komme for
tæt på eller bare ikke ved, hvordan de kan snakke med mig, kun fordi jeg kommer fra
Grønland.”
En anden studerende fortæller:
26
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0027.png
”Selvom jeg ofte er inkluderet, er man stadig den der kommer udefra, mens mange af
de andre kender hinanden på forhånd.”
FIGUR 7: ER BLEVET IGNORERET ELLER UDELUKKET FRA
STUDIEFÆLLESSKABET I LØBET AF DE SENESTE 12 MÅNEDER.
50%
23%
12%
1%
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
14%
Figurnote: Alle respondenter. 135 besvarelser. Spørgsmål: I hvilket omfang er du inden for de sidste 12
måneder blevet udsat for følgende under din nuværende uddannelse: Blevet ignoreret eller udelukket fra
studiefællesskabet?
Flere end en tredjedel af de grønlandske studerende (37 %) angiver, at de sjældent
eller aldrig deltager i sociale arrangementer og fællesskaber på deres uddannelse,
mens under en tredjedel (27 %) deltager ofte eller altid. Den manglende deltagelse
handler for nogle af de studerendes vedkommende om prioritering, såsom mere tid til
familie, imens andre fremhæver forhold på selve studiet som udslagsgivende.
Når respondenterne bliver spurgt ind til årsager til manglende deltagelse, angiver
omtrent en tredjedel, at de ikke bryder sig om alkoholkulturen (32 %) eller, at de ikke
føler sig tilpas (33 %). Tilsvarende andele af respondenterne angiver manglende tid
(36 %) og manglende behov (32 %).
En forholdsvis stor andel har dog et ønske om at deltage mere, end de i forvejen gør
(34 %), særligt gruppen med lav deltagelse (se tabel 1 i bilag 1).
27
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0028.png
FIGUR 8: DELTAGELSE I SOCIALE ARRANGEMENTER OG FÆLLESSKABER PÅ
UDDANNELSEN.
35%
23%
21%
16%
4%
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Figurnote: Alle respondenter. 147 besvarelser. Spørgsmål: Deltager du i sociale arrangementer og
fællesskaber på din uddannelse?
FIGUR 9: DE VIGTIGSTE ÅRSAGER TIL IKKE AT DELTAGE MERE I DET SOCIALE
MILJØ PÅ UDDANNELSEN
36%
33%
32%
32%
19%
4%
Jeg har ikke tid Jeg føler mig Jeg bryder mig Jeg har ikke
til det
ikke tilpas
ikke om
behov for det
alkoholkulturen
Jeg føler mig
ikke
velkommen
Andet
Figurnote: Respondenter, der har svaret, at de nogle gange, sjældent eller aldrig deltager i sociale
arrangementer og fællesskaber. 107 besvarelser. Spørgsmål: Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke
deltager mere, end du gør, i det sociale miljø på din uddannelse? (Sæt gerne flere kryds).
FAGLIGE OG SPROGLIGE BARRIERER
Som præsenteret i figur 6 ovenfor oplever mange grønlandske studerende, at der er
både faglige og sproglige barrierer forbundet med at tage en uddannelse i Danmark.
28
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
Over halvdelen (56 %) er således ’helt enig’ eller ’enig’ i, at studiet er forbundet med
faglige barrierer, mens næsten halvdelen (46 %) svarer ’helt enig’ eller ’enig’ til at
opleve sproglige barrierer.
Når de grønlandske studerende, der oplever faglige barrierer, bliver spurgt ind
hertil, nævner flere, at de ikke føler sig fagligt klædt på til en gymnasial- eller
universitetsuddannelse i Danmark. En studerende skriver følgende i det uddybende
kommentarspor:
”Niveauet fra en grønlandsk folkeskole til et dansk gymnasium er et kæmpe spring.
Jeg fik topkarakter i Grønland, men fik lave karakterer i Danmark. Dette var selvfølgelig
meget forvirrende, og jeg begyndte at tvivle på mine evner som studerende.”
Flere fortæller, at uddannelseskulturen er anderledes end de er vant til fra Grønland
(f.eks. mere gruppearbejde og hurtigere tempo), samt at undervisningen tager
udgangspunkt i det danske samfund. Som grønlandsk studerende kommer man med
en anden erfaring og viden end sine danske medstuderende i kraft af sin grønlandske
opvækst og skolegang. Det kan derfor føles som en ulempe, når undervisningen tager
afsæt i en dansk kontekst. En studerende skriver:
”Jeg følte mig dummere end de andre, fordi jeg havde lært om det grønlandske
samfundssystem og f.eks. ikke kendte noget som helst til dansk politik. Det, jeg havde
lært på gymnasiet i Grønland, havde nærmest ingen relevans hernede, hvorfor man
kan føle sig fagligt bagud.”
At opleve sproglige barrierer uddybes af de grønlandske studerende typisk med, at
det kan være svært at omsætte det danske, man har lært og anvendt under opvæksten
i Grønland, til akademisk dansk. Det er derfor ekstra udfordrende, når der tales i et
hurtigt tempo, ligesom danske talemåder og brugen af sarkasme fremhæves som en
variant af en sproglig barriere.
En studerende beskriver det sådan:
”Jeg har ellers altid følt mig meget flydende på dansk, men jeg opdagede hurtigt, at
danskerne snakker meget hurtigt og kan være ret svære at forstå. Akademisk dansk kan
føles som et helt andet sprog, som man skal lære fra bunden af.”
En anden studerende fortæller, at det har haft konsekvenser for deltagelse i
undervisningen:
”For mig har det stoppet mig i at spørge om noget, fordi jeg har været bange for at sige
noget forkert eller formulere mig forkert foran hele klassen.”.
Mange fortæller dog også, at de er vokset op med det danske sprog og ikke oplever
sproglige barrierer.
Eksklusion af grønlandske studerende fra det faglige studiefællesskab synes også
at være en problemstilling. 20 % af de grønlandske studerende deltager således
sjældent eller aldrig i faglige fællesskaber (for eksempel læsegrupper og faglige
29
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0030.png
arrangementer), mens lige over halvdelen (56 %) deltager ofte eller altid. En
forholdsvis stor gruppe af de grønlandske studerende har et ønske om at deltage mere,
end de gør på nuværende tidspunkt (41 % vil deltage mere).
’Ikke at føle sig tilpas’ topper listen som den hyppigste årsag til ikke at deltage i faglige
fællesskaber på studiet (32 %) sammen med ’ikke at have behov for det’ (32 %) og
’ikke at have tid til det’ (31 %). En mindre gruppe føler sig ’ikke velkomne’ på studiet
(8 %).
FIGUR 10: DELTAGELSE I FAGLIGE FÆLLESSKABER PÅ UDDANNELSEN.
28%
28%
23%
12%
8%
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Figurnote: Alle respondenter. 144 besvarelser. Spørgsmål: Deltager du i faglige fællesskaber på din
uddannelse? (Fx læsegrupper/studiegrupper, faglige arrangementer m.fl.).
FIGUR 11: DE VIGTIGSTE ÅRSAGER TIL IKKE AT DELTAGE MERE I DET FAGLIGE
FÆLLESSKAB PÅ UDDANNELSEN.
32%
32%
31%
23%
8%
Jeg har ikke behov Jeg føler mig ikke Jeg har ikke tid til Jeg føler mig ikke
for det
tilpas
det
velkommen
Andet
Figurnote: Respondenter, der har svaret, at de nogle gange, sjældent eller aldrig deltager i faglige
fællesskaber (Fx læsegrupper/studiegrupper, faglige arrangementer m.fl.). 62 besvarelser. Spørgsmål:
Hvad er de vigtigste grunde til, at du ikke deltager mere, end du gør, i faglige fællesskaber på din
uddannelse? (Sæt gerne flere kryds).
30
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
MISTRIVSEL OG PSYKISK SÅRBARHED
I undersøgelsen er de studerende også blevet præsenteret for en række spørgsmål om
mistrivsel samt spørgsmål til psykisk sårbarhed.
Figur 12 nedenfor viser, at 22 % altid eller ofte føler sig udenfor på studiet uden selv at
have valgt det. Yderligere 31 % placerer sig i kategorien ’nogle gange’. Igen tegner der
sig et billede af, at en stor andel føler sig ufrivilligt ekskluderet fra fællesskabet.
Figuren viser også, at ensomhed på studiet er et udbredt problem blandt grønlandske
studerende. Hele 29 % siger, at de ’altid’ eller ’ofte’ føler sig ensomme på studiet,
og 29 % føler sig ’nogle gange’ ensomme på studiet. Til sammenligning angiver
14 % af alle studerende i Danmark, at de ’altid’ eller ’ofte’ har oplevet at føle sig
ensomme på studiet i den nationale studieundersøgelse fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
20
Stress er ligeledes et udbredt problem blandt gruppen. 32 % har ’altid’ eller ’ofte’
stærke stress-symptomer i forbindelse med studiet i dagligdagen. Andelen er højere
op til eksamen, hvor 45 % ’altid’ eller ’ofte’ har oplevet stærke stress-symptomer. Om
end stress er udbredt blandt studerende generelt, synes grønlandske studerende at
være særligt udsatte. For alle studerende gælder det, at 18 % ’altid’ eller ’ofte’ oplever
stærke stress-symptomer i dagligdagen, og 34 % har oplevet det op til eksamen.
21
Dertil angiver en stor andel (33 %) af de studerende, der har deltaget i undersøgelsen,
at de har en psykisk lidelse i form af enten PTSD, angst, depression, bipolar lidelse,
ADHD/ADD, autisme eller lignende. Der er spurgt til selvoplevet psykisk helbred med
det formål at tage højde for underdiagnosticering.
Der kan være mange årsager til den udbredte mistrivsel blandt grønlandske
studerende i Danmark. Spørgeskemaundersøgelsen kunne pege i retning af, at
oplevelser med fordomme, forskelsbehandling og ufrivillig eksklusion kan bidrage
til, at ikke alle grønlandske studerende i Danmark trives lige godt under studietiden. I
afsnittet med overskriften ’Sammenfald imellem lav trivsel og negative oplevelser på
studielevet’ ser vi nærmere på denne hypotese. Andre forklaringer såsom dét at være
langt væk hjemmefra kan imidlertid også spille en rolle. I hvilken udstrækning det er
tilfældet, kan vi ikke bestemme ud fra undersøgelsen.
En grønlandsk studerende fortæller:
”Når man ikke har sit netværk i nærheden, er det ret ensomt at være i dk, fordi
danskerne er ret reserverede.”
31
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0032.png
FIGUR 12: OPLEVELSER MED ENSOMHED, STRESS OG SOCIAL EKSKLUSION
PÅ UDDANNELSEN.
4%
Føler du dig udenfor på studiet
uden selv at have valgt det?
18%
31%
24%
24%
Har du oplevet stærke stress-symptomer
i forbindelse med dit studie op til eksamen?
19%
26%
25%
19%
10%
Har du oplevet stærke stress-symptomer
i forbindelse med dit studie i dagligdagen?
6%
26%
36%
22%
10%
Føler du dig ensom på studiet?
4%
25%
29%
26%
15%
Altid
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
Figurnote: Alle respondenter. 136 besvarelser. Spørgsmål: Føler du dig udenfor på studiet uden selv at
have valgt det? & Har du oplevet stærke stress-symptomer i forbindelse med dit studie op til eksamen? &
Har du oplevet stærke stress-symptomer i forbindelse med dit studie i dagligdagen? & Føler du dig ensom
på studiet?
FIGUR 13: ANDELE MED PSYKISKE LIDELSER (PTSD, ANGST, DEPRESSION,
BIPOLAR LIDELSE, ADHD/DD, AUTISME ELLER LIGNENDE).
4%
"Ønsker ikke
at svare"
24%
"Ved ikke"
39% "Nej"
33% "Ja"
Nej
Ja
Ved ikke
Ønsker ikke at svare
Figurnote: Alle respondenter. 136 besvarelser. Spørgsmål: Har du PTSD, angst, depression, bipolar lidelse,
ADHD/ADD, autisme eller lignende.
32
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0033.png
HVER SYVENDE OVERVEJER AT DROPPE UD
I undersøgelsen svarer 15 %, at de overvejer at droppe ud af deres igangværende
uddannelse, mens yderligere 12 % er hverken enige eller uenige i, at de overvejer
at droppe ud. Øverst på listen over årsager er ensomhed på studiet, som angives af
halvdelen som årsag. Af andre årsager nævnes uddannelsens faglige niveau, det
faglige samarbejde med medstuderende og savnet af Grønland. Den relativt lille
stikprøve gør det dog svært at sige noget endegyldigt om rangeringen af årsagerne (se
tabel 2 i bilag 1).
En væsentlig pointe i den forbindelse er, at vi ikke har haft adgang til grønlandske
studerende, som allerede er droppet ud, og spurgt dem, hvad der lå til grund. Der kan
- i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse som denne - desuden være en bias
som følge af, at de mest ekskluderede med størst tilbøjelighed til at droppe ud i mindre
udstrækning har deltaget i undersøgelsen, hvilket kan medføre, at undersøgelsen
underestimerer andelen, som overvejer at droppe ud.
Vi ved dog fra tidligere undersøgelser, at grønlandske studerende er
overrepræsenterede i frafaldsstatistikerne. Blandt andet tal fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet har rejst bekymring over, at mange grønlandske studerende
dropper ud af videregående uddannelser i Danmark. Således viser undersøgelsen,
at 27 % af grønlandske studerende dropper ud af studiet. Til sammenligning gælder
det 16 % af de danske studerende.
22 23
Om end det er alarmerende, ved vi fra andre
undersøgelser, at mange frafaldne studerende starter på en ny uddannelse.
24
Det er
uvist i hvilket omfang, det samme gør sig gældende for grønlandske studerende.
FIGUR 14: ANDELE MED OVERVEJELSER OM AT DROPPE UD AF
UDDANNELSEN.
4%
Overvejer at droppe ud
11%
12%
24%
49%
Helt enig
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Helt uenig
Figurnote: Alle respondenter. 138 besvarelser. Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende… Jeg
overvejer at droppe ud af min uddannelse.
DE FLESTE ØNSKER AT VENDE TILBAGE TIL GRØNLAND
Over halvdelen af de grønlandske studerende forestiller sig at bo og arbejde i Grønland
efter endt uddannelse (56 %), mens kun 16 % ønsker at blive boende i Danmark.
Næsten en fjerdedel af respondenterne ved endnu ikke, hvor de vil bo og arbejde. Om
33
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0034.png
den lave andel, der ønsker at blive boende i Danmark, kan forklares med henvisning til
negative oplevelser i løbet af uddannelsen i Danmark, kan vi ikke sige noget sikkert om.
Tidligere undersøgelser har belyst, at mange grønlandske studerende føler en særlig
forpligtelse for at vende tilbage til Grønland og bruge deres uddannelse til at sikre
samfundsudviklingen i deres hjemland. I Madsens antropologiske undersøgelse ”Den
nye generation med det store ansvar – en antropologisk analyse af grønlandske unges
uddannelsesmigration til Danmark” finder hun i tråd med ovenstående, at mange
grønlandske studerende udtrykker et klart ønske om at vende tilbage til Grønland,
og at dette ofte bliver begrundet med en oplevelse af at stå i en form for gæld til det
grønlandske samfund.
25 26
FIGUR 15: FORESTILLINGER OM HVOR MAN GERNE VIL BO OG ARBEJDE
EFTER ENDT UDDANNELSE.
56%
16%
6%
I Danmark
I Grønland
Et andet sted
22%
Ved ikke
Figurnote: Alle respondenter. 134 besvarelser. Spørgsmål: Hvor forestiller du dig, at du helst vil bo og
arbejde, når du er færdig med din uddannelse?
34
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0035.png
KAPITEL 5 – SAMMENFALD MELLEM LAV TRIVSEL OG
NEGATIVE OPLEVELSER PÅ STUDIET
Er der en sammenhæng mellem den lave trivsel blandt de grønlandske studerende
og så de negative oplevelser, som de studerende har haft på studiet? Det spørgsmål
forsøger vi at besvare som afslutning på denne rapport.
Overordnet finder vi, at de studerende, som angiver enten at blive mødt med
fordomme, at blive dårligt behandlet af medstuderende eller undervisere eller at blive
mødt med nedsættende kommentarer eller forskelsbehandling på grund af deres
grønlandske baggrund, oftere angiver lavere trivsel for eksempel i form af daglig stress
og følelsen af at være udenfor.
Det gælder for eksempel, at hele 55 % af de studerende, der oplever negative
kommentarer omkring deres udseende, samtidig føler sig udenfor på studiet, imens
dette kun gælder for 17 % af de øvrige studerende
27
.
Hvis vi ser på niveauet af daglig stress, som generelt er højt blandt de grønlandske
studerende, finder vi, at dette i endnu højere grad gør sig gældende for studerende,
som har negative oplevelser på studiet. Således angiver til eksempel 88 % af de
studerende, der har følt sig dårligt behandlet af en underviser, at de oplever daglig
stress, imens dette gælder for 67 % af de øvrige studerende.
Sammenfald imellem trivsel og negative oplevelser på studiet ses af tabel 2.
28
Tabellen viser de individuelle korrelationer imellem syv former for negative oplevelser
og fem aspekter af trivsel på studiet.
29
Som forventet er de studerendes negative
oplevelser på studiet negativt korreleret med følelsen af at være tilpas og føle sig
velkommen. Tilsvarende er de studerendes negative oplevelser på studiet positivt
korreleret med de negative trivselsspørgsmål. Dette betyder, at de studerende, der
oplever forskelsbehandling, i mindre grad føler sig tilpasse og velkomne på studiet, og
i højere grad oplever daglig stress, føler sig udenfor og overvejer at droppe ud.
Samtlige former for negative oplevelser på studiet er signifikant korreleret med de
aspekter af trivsel, som vedrører at føle sig tilpas, føle sig velkommen, opleve daglig
stress eller at føle sig udenfor. Overvejelser om at droppe ud er signifikant korreleret
med kommentarer om den studerendes måde at tale på samt den studerendes egen
vurdering af at være blevet forskelsbehandlet på studiet.
35
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0036.png
TABEL 2: KORRELATIONER IMELLEM TRIVSEL OG NEGATIVE OPLEVELSER PÅ
STUDIET
 
Mødt med fordomme
Dårlig behandling fra
undervisere
Dårlig behandling fra
medstuderende
Kommentarer om ens
udseende
Kommentarer om ens
tale
Kommentarer
om Grønland el.
grønlændere
Forskelsbehandling
Føler sig
tilpas
-0,21**
-0,17*
-0,18**
-0,21**
-0,20**
-0,26***
-0,24***
Føler sig
velkommen
-0,16*
-0,15*
-0,16*
-0,17*
-0,20**
-0,24***
-0,23***
Daglig
stress
0,28***
0,21**
0,25***
0,27***
0,39***
0,26***
0,19**
Føler sig
udenfor
0,36***
0,26***
0,31***
0,26***
0,37***
0,38***
0,43***
Overvejer at
droppe ud
0,03
-0,06
0,09
0,00
0,18**
0,01
0,16*
Note: 131-135 besvarelser. Koefficienterne angiver spearman’s rho. Alle variabler er ordinale med fem trin,
med undtagelse af, om man er blevet behandlet dårligt af undervisere eller medstuderende, hvilket er
binære spørgsmål. * = signifikant på 90 %-niveau; ** = signifikant på 95 %-niveau; *** = signifikant på 99
%-niveau.
Ud over negative oplevelser på studiet, er de studerendes oplevelse af barrierer på
studiet også korreleret med deres trivsel.
30
Her ser vi, at 32 % af de studerende, som
oplever sproglige barrierer, samtidig angiver, at de føler sig udenfor, imens dette alene
gælder 13 % af de studerende, som ikke oplever sproglige barrierer. Ligeledes angiver
78 % af de studerende, der oplever faglige barrierer, at de har oplevet daglig stress på
studiet, mens dette gælder 57 % af de øvrige studerende.
For at adskille effekterne af negative oplevelser på studiet og barrierer, har vi foretaget
en regressionsanalyse af spørgsmålene, der vedrører daglig stress og følelsen af at
være udenfor. Analysen kontrollerer desuden for en række baggrundsvariabler (se
bilag 3).
31
Resultaterne af regressionsanalysen viser, at forekomsten af daglig stress og
følelsen af at være udenfor er signifikant højere for personer med negative oplevelser
på studiet, selv når man kontrollerer for respondentens køn, alder, opholdstid i
Danmark, om man studerer på en ungdomsuddannelse, samt hvorvidt man angiver at
have en psykisk lidelse. Sammenhængen er også robust over for inklusion af sproglige
og faglige barrierer. Den lave trivsel på studiet kan således ikke udelukkende tilskrives,
at de grønlandske studerende oplever sproglige eller faglige barrierer.
Ser man på, hvor meget de studerende deltager i fællesskaber og lykkes med
relationer til andre studerende, fremgår det, at lav social integration
32
ligeledes har en
stærk sammenhæng med de studerendes daglige stress og følelse af at være udenfor.
Sammenhængen imellem negative oplevelser på studiet og lav trivsel er robust, selv
når der kontrolleres for social integration.
36
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0037.png
KAPITEL 6 – STUDERENDES RET TIL ET GODT
UNDERVISNINGSMILJØ
Som det fremgår ovenfor, oplever mange af de grønlandske studerende, der
indgår i denne undersøgelse, at blive mødt med fordomsfulde og stigmatiserende
kommentarer fra både medstuderende og undervisere. I sådanne situationer kan der
være tale om, at den pågældende uddannelsesinstitution har pligt til at skride ind.
I dette kapitel gennemgår vi kort, hvilket ansvar og hvilke forpligtelser
uddannelsesstederne har for at sikre et godt undervisningsmiljø fri for
forskelsbehandling og chikane.
Vi tager udgangspunkt i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
(forskelsbehandlingsloven), der indeholder et forbud mod forskelsbehandling og
chikane bl.a. på baggrund af etnisk og national oprindelse samt lov om elevers og
studerendes undervisningsmiljø (undervisningsmiljøloven), der skal sikre et godt
undervisningsmiljø. Vi ser desuden på den særlige beskyttelse, der gælder for
grønlændere i Danmark som oprindeligt folk.
FORSKELSBEHANDLINGSLOVENS FORBUD MOD CHIKANE
Forskelsbehandlingsloven finder anvendelse på alle uddannelser, der tager sigte
på lønnet beskæftigelse. Det vil blandt andet omfatte gymnasiale uddannelser,
erhvervsuddannelser og universitetsuddannelser.
33
Loven forbyder forskelsbehandling
på baggrund af bl.a. etnisk og national oprindelse, herunder chikane.
34
Chikane skal forstås som enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk
adfærd i relation til en persons etnicitet eller nationale oprindelse
med det formål
eller den virkning
at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt,
nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
35
Der kan dermed både være
tale om chikane, når en enkelt person opfører sig ubehageligt over for en studerende,
og når der er tale om mere generel adfærd, der ikke retter sig imod en specifik person.
Et ulovligt chikanerende miljø kan være karakteriseret ved, at der generelt bliver talt
nedsættende eller krænkende om den studerendes etniske eller nationale oprindelse,
at den studerende bliver behandlet på en særlig måde i klasselokalet eller andet, der
skaber et særligt truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt
klima.
Det er ligeledes forbudt at udsætte nogen for repressalier, for eksempel hvis de
protesterer under chikanen.
36
Hvis en studerende senere fremsætter et krav efter
forskelsbehandlingsloven, må dette heller ikke have nogen negative konsekvenser for
den studerende.
37
Uddannelsesinstitutionen må dermed ikke reagere ved på nogen
måde at stille den studerende dårligere på grund af dennes klage over chikane.
Både lederes og underviseres opførsel er omfattet af forskelsbehandlingslovens
forbud imod forskelsbehandling og chikane. Udsætter en leder eller en underviser
37
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
studerende for chikane, eller skaber de et chikanerende miljø, vil det være i strid med
forskelsbehandlingsloven.
Uddannelsesstedet kan tillige blive ansvarlig for studerendes chikane af andre
studerende, hvis uddannelsesstedet ikke griber ind overfor chikanen. Efter
forskelsbehandlingsloven er uddannelsesstedet således forpligtet til at stille et
chikanefrit miljø til rådighed, og i et rimeligt omfang at sikre de studerende mod
chikane.
38
Det betyder, at uddannelsesstedet kan ifalde ansvar for chikane begået af en
studerende mod en anden studerende, hvis uddannelsesstedet ikke griber ind overfor
chikanen, når uddannelsesstedet bliver bekendt med chikanen.
39
Forskelsbehandlingsloven kan håndhæves ved, at den studerende klager direkte
til Ligebehandlingsnævnet eller starter en retssag ved domstolene. Er der tale om
chikane, kan uddannelsesinstitutionen forpligtes til at betale den studerende en
økonomisk godtgørelse.
40
UNDERVISNINGSMILJØLOVEN
Uddannelsesinstitutionerne er også bundet af et ansvar for at skabe et godt
undervisningsmiljø, hvor undervisningen foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt
forsvarligt.
41
Retten til et godt undervisningsmiljø må antages at omfatte bl.a.
beskyttelse imod chikane, uanset dette ikke direkte fremgår af loven.
42
Efter undervisningsmiljøloven gælder der en eksplicit forpligtelse til at forebygge
mobning igennem udviklingen af en anti-mobbestrategi.
43
Undervisningsmiljøloven
fokuserer i høj grad på at forebygge mobning og nævner ikke eksplicit
forskelsbehandling eller chikane.
Derudover har grundskoler og ungdomsuddannelser en pligt til at reagere på
oplysninger om problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder
formentlig chikane ved udarbejdelsen af handlingsplaner med konkrete og effektive
foranstaltninger, der kan bringe problemerne til ophør.
44
Hvis disse pligter ikke
overholdes, kan der klages til uddannelsesstedet. Gives der ikke medhold her, kan der
klages til DCUM, der som tilsynsførende vil behandle klagen på et skriftligt grundlag
og undersøge uddannelsesstedets procedurer for undervisningsmiljøvurderingen,
politikker, problemhåndtering m.m.
45
Hvis DCUM finder, at uddannelsesstedet ikke
har overholdt sine pligter, kan DCUM påbyde uddannelsesstedet at udarbejde en
anti-mobbestrategi og en handlingsplan. Sanktionerne angår altså ikke konkrete
sager eller oplevelser, men uddannelsesstedets overordnede pligter. Efterlever
uddannelsesstedet ikke påbuddet, kan undervisningsministeriet tilbageholde tilskud til
uddannelsesstedet.
46
Uddannelsesstedet har derudover pligt til at lave en undervisningsmiljøvurdering
mindst hvert tredje år. Undervisningsmiljøvurderingen skal indeholde en kortlægning
af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, identificere
undervisningsmiljøproblemer og udarbejde en handlingsplan på baggrund af den.
47
DCUM udgiver vejledninger til uddannelsesstederne om, hvordan de skal udføre
undervisningsmiljøvurderingen.
38
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
Studerende kan klage anonymt til DCUM,
48
der som tilsynsførende på
uddannelsesområdet vil behandle klagen på et skriftligt grundlag og undersøge
uddannelsesstedets procedurer for undervisningsmiljøvurderingen, politikker,
problemhåndtering med mere. Finder tilsynet, at loven ikke er overholdt, kan tilsynet
indbringe sagen for Undervisningsministeriet.
BESKYTTELSE AF GRØNLÆNDERE I DANMARK SOM OPRINDELIGT FOLK
ILO's konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige
stater, som Danmark har tiltrådt, stiller en række krav til statens særlige forpligtelser
overfor oprindelige folk. Konventionen indeholder et princip om selvidentifikation, der
betyder, at det afgørende for, om et folk er omfattet af konventionen, er, om en gruppe
selv opfatter sig som tilhørende et bestemt folk.
49
Konventionen stiller krav om, at staten blandt andet skal sikre en koordineret og
systematisk indsats for at beskytte oprindelige folks rettigheder og garantere respekten
for deres integritet. Desuden skal staten beskytte oprindelige folk mod diskrimination
og sikre inddragelse af oprindelige folk, når der for eksempel vedtages administrative
beslutninger eller lovgivning, som vedrører dem. Desuden fastsætter konventionen
rettigheder i forhold til bl.a. uddannelse.
Det fremgår af konventionen, at oprindelige folks sociale, kulturelle, religiøse og
åndelige værdier og skikke skal anerkendes og beskyttes. Staten skal tage behørigt
hensyn til karakteren af de problemer, som disse folk står over for, både som
grupper og som enkeltpersoner, og der skal vedtages foranstaltninger med henblik
på at afbøde de vanskeligheder, som de møder, når de står over for nye leve- og
arbejdsvilkår.
50
Det betyder blandt andet, at myndighederne har en særlig forpligtelse til at yde konkret
og passende støtte til at imødekomme de sproglige og kulturelle barrierer, som
grønlændere i Danmark står overfor i mødet med dansk kultur, også på uddannelserne.
ILO's ekspertkomité, som overvåger gennemførelsen af ILO's konvention
vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, har ved Danmarks
afrapporteringer om gennemførelsen af konventionen blandt andet interesseret sig for,
hvilke uddannelsesmæssige tiltag der er taget for at forbedre kendskabet til Grønland
i uddannelsessteder i Danmark, samt hvordan historiebøger og uddannelsesmateriale
portrætterer det grønlandske samfund og inuitbefolkningen.
51
Komitéen har også
anmodet om information om, hvilke foranstaltninger Danmark har taget i forhold til
integration af grønlændere i Danmark, herunder hjælpe-/støtteforanstaltninger til
grønlændere i Danmark.
52
ILO's konvention vedrørende oprindelige folk har således relevans i forhold til
grønlandske studerende bosiddende i Danmark, og kan særligt finde anvendelse
i forbindelse med spørgsmål om ligebehandling og oplysning/undervisning om
grønlandske forhold.
39
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0040.png
KAPITEL 7 – ANBEFALINGER
Institut for menneskerettigheder anbefaler:
•
At Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet
tager initiativ til at styrke alle uddannelsessteders pligt til at sikre et godt
undervisningsmiljø. Det indebærer, at pligten til at sikre et godt undervisningsmiljø
udtrykkeligt udvides til at omfatte et undervisningsmiljø fri for mobning, chikane
og forskelsbehandling. Det indebærer ligeledes, at de konkrete tiltag i kapitel
1 a udvides til også at gælde for videregående uddannelsesinstitutioner og
voksenuddannelser.
At Børne- og Undervisningsministeriet præciserer konkrete læringsmål vedrørende
rigsfællesskabet, så de sikrer større viden om nutidige forhold i Grønland, i
relevante vejledninger og læseplaner for folkeskolens fag. Det gælder særligt
i fagene dansk og samfundsfag, som ikke er omfattet af samme krav som
historieundervisning.
Det bemærkes, at Nordatlanten og rigsfællesskabet fra skoleåret 2022/2023 er
blevet tilføjet historiekanon, og at det på baggrund heraf er blevet obligatorisk at
undervise i Nordatlanten og rigsfællesskabet i folkeskolens historieundervisning.
•
At regeringen opretter en statslig enhed, som kan sikre koordinering af statens
indsats for ligebehandling af grønlændere i Danmark.
•
40
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0041.png
BILAG
BILAG 1
1) VILLE DU GERNE DELTAGE MERE, END DU GØR, I DET SOCIALE MILJØ PÅ DIN
UDDANNELSE?
Ja
Nej
Ved ikke
I alt
49
49
48
146
34%
34%
33%
100%
2) (KUN RESPONDENTER, DER HAR SVARET, AT DE ER HELT ENIGE ELLER ENIGE I,
AT DE OVERVEJER AT DROPPE UD AF DERES UDDANNELSE): HVILKE GRUNDE ER DER
TIL, AT DU OVERVEJER AT DROPPE UD AF DIN UDDANNELSE? (SÆT GERNE FLERE
KRYDS)
Uddannelsens faglige niveau er for højt
Jeg har ikke et fagligt samarbejde med mine medstuderende
Sproglige udfordringer
Manglende praktikplads
Jeg er blevet forsinket i studiet pga. sent svar på ansøgning
om optagelse
Studiet var et fejlvalg
Jeg føler mig ikke velkommen på studiet
Jeg oplever mobning
Jeg oplever racisme
Jeg føler mig ensom på studiet
Der er for mange praktiske udfordringer, f.eks. i forhold til bolig
Min kæreste/ægtefælle eller mine børn kan ikke falde til i Danmark
Jeg vil hellere uddanne mig i Grønland
Jeg savner Grønland
Andet
19 besvarelser.
8
8
4
0
3
3
5
1
2
11
6
1
4
8
3
42%
42%
21%
0%
16%
16%
26%
5%
11%
58%
32%
5%
21%
42%
16%
41
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0042.png
BILAG 2
Figurerne rapporterer trivslen hos de studerende, der har haft en bestemt type negativ
oplevelse (”Ja”) på studiet samt hos dem som sjældent eller ikke har haft pågældende
negative oplevelse (”Nej”) på studiet. Procentandelene angiver dermed, hvor mange
i de to grupper, som oplever daglig stress, at føle sig udenfor eller som overvejer
at droppe ud. For eksempel opleves daglig stress af 84 % af dem, der har oplevet
negative kommentarer om deres måde at tale på, imens 65 %, der aldrig eller sjældent
har oplevet kommentarer om deres måde at tale på, oplever daglig stress.
FIGUR B2.1: PROCENT DER OPLEVER DAGLIG STRESS
Forskelsbehandling
Kommentarer om Grønland eller grønlændere
Kommentarer om ens tale
Kommentarer om ens udseende
Dårlig behandling fra medstuderende
Dårlig behandling fra undervisere
Mødt med fordomme
Ja
Nej
74%
67%
63%
65%
65%
66%
67%
61%
76%
76%
84%
90%
86%
88%
Figurnote: 135 besvarelser, med undtagelse af ”Mødt med fordomme” (134), ”Dårlig behandling fra
undervisere” og ”Dårlig behandling fra medstuderende” (131). ”Dårlig behandling fra undervisere” og
”Dårlig behandling fra studerende” er binære spørgsmål ”ja”/”nej”. For de resterende spørgsmål er ”altid”,
”ofte” og ”nogle gange” grupperet som ”ja”, imens ”aldrig” og ”sjældent” er grupperet som ”nej”.
42
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0043.png
FIGUR B2.2: PROCENT DER FØLER SIG UDENFOR
Forskelsbehandling
Kommentarer om Grønland eller grønlændere
Kommentarer om ens tale
Kommentarer om ens udseende
Dårlig behandling fra medstuderende
Dårlig behandling fra undervisere
Mødt med fordomme
Ja
Nej
11%
48%
35%
17%
17%
16%
18%
31%
44%
55%
50%
47%
14%
11%
Figurnote: 135 besvarelser, med undtagelse af ”Mødt med fordomme”(134), ”Dårlig behandling fra
undervisere” og ”Dårlig behandling fra medstuderende” (131). ”Dårlig behandling fra undervisere” og
”Dårlig behandling fra studerende” er binære spørgsmål ”ja”/”nej”. For de resterende spørgsmål er ”altid”,
”ofte” og ”nogle gange” grupperet som ”ja”, imens ”aldrig” og ”sjældent” er grupperet som ”nej”.
FIGUR B2.3: PROCENT DER OVERVEJER AT DROPPE UD
Forskelsbehandling
Kommentarer om Grønland eller grønlændere
Kommentarer om ens tale
Kommentarer om ens udseende
Dårlig behandling fra medstuderende
Dårlig behandling fra undervisere
Mødt med fordomme
Ja
Nej
35%
24%
27%
26%
25%
26%
26%
24%
23%
27%
29%
30%
32%
36%
Figurnote: 135 besvarelser, med undtagelse af ”Mødt med fordomme”(134), ”Dårlig behandling fra
undervisere” og ”Dårlig behandling fra medstuderende” (131). ”Dårlig behandling fra undervisere” og
”Dårlig behandling fra studerende” er binære spørgsmål ”ja”/”nej”. For de resterende spørgsmål er ”altid”,
”ofte” og ”nogle gange” grupperet som ”ja”, imens ”aldrig” og ”sjældent” er grupperet som ”nej”.
43
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0044.png
TABEL B2.1: KORRELATIONER IMELLEM BARRIERER OG TRIVSEL
Føler sig
tilpas
Føler sig
Daglig
velkommen stress
Føler sig
udenfor
Overvejer at
droppe ud
 
Sproglige
barrierer
Faglige
barrierer
Kulturelle
barrierer
Udelukket fra
fællesskabet
-0,15*
-0,12
0,32***
0,35***
0,12
-0,28***
-0,25***
0,35***
0,36***
0,25***
-0,36***
-0,32***
0,35***
0,48***
0,20**
-0,36***
-0,34***
0,37***
0,57***
0,24***
Note: 135-138 besvarelser. Koefficienterne angiver spearman’s rho. Alle variabler er ordinale med fem trin.
* = signifikant på 90 %-niveau; ** = signifikant på 95 %-niveau; *** = signifikant på 99 %-niveau.
44
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
BILAG 3
Med regressionsanalyserne har vi sigtet efter at undersøge, om sammenhængen
imellem negative oplevelser på studiet og trivsel forsvinder, hvis man kontrollerer for
en række andre potentielt indflydelsesrige variabler.
UDVALG AF TRIVSELSVARIABLER
Valgene af trivselsvariablerne er baseret på en teoretisk forventning om, at det er
mere sandsynligt, at disse variabler er påvirket af negative oplevelser på studiet end
omvendt. Om end det er muligt, at stress og social eksklusion potentielt kan påvirke
sandsynligheden for at få andre negative oplevelser på studiet, anser vi det som mere
sandsynligt, at de negative oplevelser i sig selv kan føre til stress og følelsen af at være
udenfor.
Variablen ”føler sig udenfor” er en 5-punktskala baseret på spørgsmålet: ”Føler du dig
udenfor på studiet uden selv at have valgt det?”
Variablen ”daglig stress” er en 5-punktskala baseret på spørgsmålet: ”Har du oplevet
stærke stress-symptomer i forbindelse med dit studie i dagligdagen?”
For begge spørgsmål er svarmulighederne: altid/ofte/nogle gange/sjældent/aldrig.
”Altid” er den højeste værdi på 5-punktskalaen, imens ”aldrig” er den laveste.
UDVALG AF VARIABLER FOR NEGATIVE OPLEVELSER PÅ STUDIET
I indekset for mødet med negative oplevelser på studiet er inkluderet fem spørgsmål,
hvor spørgsmålet refererer eksplicit til respondentens grønlandske baggrund, samt to
spørgsmål hvor respondenterne i kommentarsporet primært fortæller om situationer,
der involverer deres grønlandske baggrund.
Følgende spørgsmål er inkluderet i indekset, fordi de refererer eksplicit til
respondentens baggrund:
•
•
”Oplever du at blive mødt med fordomme på grund af din grønlandske baggrund?”
”Har du oplevet, at undervisere på dit studie har behandlet dig dårligt på grund af
din grønlandske baggrund?”
”Har du oplevet, at dine medstuderende har behandlet dig dårligt på grund af din
grønlandske baggrund?”
”I hvilket omfang er du inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for følgende
under din nuværende uddannelse: Fået kommentarer om grønlændere eller
Grønland, som du fandt ubehagelige eller stødende”
”I hvilket omfang er du inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for følgende
•
•
•
45
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
under din nuværende uddannelse: Blevet forskelsbehandlet negativt på grund af
din grønlandske baggrund”
Følgende spørgsmål er inkluderet i indekset, fordi kombination af
spørgsmålsformulering og kommentarfelt indikerer, at oplevelserne vedrører
respondentens grønlandske baggrund:
•
”I hvilket omfang er du inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for følgende
under din nuværende uddannelse: Fået kommentarer om dit udseende, som du
fandt ubehagelige eller stødende”
”I hvilket omfang er du inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for følgende
under din nuværende uddannelse: Fået kommentarer om måden du taler på, som
du fandt ubehagelige eller stødende”
•
Indekset har skalaen 0-7, hvor 7 indikerer, at respondenten ikke har svaret bekræftende
på nogen af ovenstående spørgsmål (dette dækker svarene ”nej”, ”aldrig” og
”sjældent”) imens 7 indikerer, at respondenten har svaret bekræftende på alle syv
spørgsmål (dette dækker svarene ”ja”, ”altid”, ”ofte” og ”nogle gange”).
UDVALG AF VARIABLER FOR SOCIAL INTEGRATION PÅ STUDIET
Dette indeks har til formål at afspejle, om de studerende er socialt integreret på
studiet, således at de kan trække personligt og fagligt på deres medstuderende.
Følgende spørgsmål er udvalgt til at indgå i indekset:
•
“Deltager du i faglige fællesskaber på din uddannelse? (Fx læsegrupper/
studiegrupper, faglige arrangementer m.fl.)”
”Deltager du i sociale arrangementer og fællesskaber på din uddannelse?”
”Ville dine medstuderende hjælpe dig med noget fagligt, hvis du havde brug for
det?”
”Er der medstuderende, du er så tryg ved, at du kan dele bekymringer, hvis noget
går dig på (enten på uddannelsen eller privat)?”
”Har du fået venner på dit studie?”
•
•
•
•
Indekset har skalaen 0-5, hvor 0 indikerer at respondenten ikke har svaret bekræftende
på nogen af ovenstående spørgsmål (dette dækker svarene ”nej”, ”aldrig” og
”sjældent”). Ligeledes 5 indikerer at respondenten har svaret bekræftende på alle fem
spørgsmål (dette dækker svarene ”ja”, ”altid”, ”ofte” og ”nogle gange”).
BAGGRUNDSVARIABLER OG BARRIERER
46
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
De anvendte baggrundsvariabler er defineret som følger:
•
•
•
•
Køn: Binær variabel med kvinde som referencekategori.
Alder: Ratioskala, med manglende svar kodet som medianalderen (24 år).
Opholdstid: Binær variabel med referencekategori værende ophold over et år.
Ungdomsuddannelse: Binær variabel med videregående uddannelse som
referencekategori.
Psykisk lidelse: To binære variabler for ”ja” og ”ved ikke”, begge med ”nej” som
referencekategori.
Sproglige og faglige barrierer: 5-punktsskalaer med ”helt enig” som højeste værdi
og ”helt uenig” som laveste værdi.
•
•
RESULTATER
Tabel B3.1 opsummerer resultaterne fra regressionsanalysen, som tester
sammenhængen mellem de studerendes negative oplevelser på studiet og deres
trivsel. De to afhængige variabler ”føler sig udenfor” og ”oplever daglig stress” er
begge målt på 5-punktsskalaer, hvor et højere niveau indikerer, at de studerende hhv.
hyppigere føler sig udenfor eller hyppigere oplever stress (dvs. dårligere trivsel). Den
primære interessevariabel er et indeks for negative oplevelser på studiet, som er målt
på en 7-punkt skala, hvor et højere niveau indikerer højere grad af negative oplevelser
på studiet. I regressionsanalysen er der først estimeret en baseline model, hvorefter
kontrolvariabler (beskrevet ovenfor) gradvist er introduceret.
Analysen viser en robust og signifikant sammenhæng mellem negative oplevelser på
studiet og dårlig trivsel. Helt konkret viser samtlige modeller i analysen, at en stigning
i indekset for negative oplevelser på studiet er forbundet med en stigning i de to
afhængige variabler ”føler sig udenfor” og ”oplever daglig stress”. De ordinale variabler
i analysen gør det er vanskeligt at lave en substantiel fortolkning af effektstørrelserne,
hvorfor fokus er på effekternes fortegn. Effekterne af de inkluderede kontrolvariabler
giver tilsvarende intuitiv mening. Eksempelvis er kortere opholdstid (maksimalt et år),
psykisk lidelse, faglige barrierer og mindre social integration forbundet med dårligere
trivsel.
47
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0048.png
TABEL B3.1: REGRESSIONER AF NEGATIVE OPLEVELSER PÅ STUDIET OG TRIVSEL
Føler sig udenfor
Oplever daglig stress
(1)
(2)
(3)
(4)
(1)
(2)
(3)
Negative oplevelser på
studiet
 
Mand
Alder
Opholdstid max 1 år
Ungdomsuddannelse
Psykisk lidelse: ved ikke
Psykisk lidelse: ja
 
Faglige barrierer
Sproglige barrierer
 
Social integration
N
R-squared
0,297*** 0,293*** 0,257***
(0,041)
(0,044)
(0,051)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
131
0,222
125
0,301
125
0,356
0,158*
(0,082)
0,110
(0,076)
-0,180
(0,197)
0,015
(0,013)
0,331*
(0,192)
-0,395*
(0,210)
0,353
(0,223)
0,036
(0,221)
-0,061
(0,183)
0,018
(0,015)
0,225
(0,183)
-0,357*
(0,200)
0,214
(0,224)
-0,164
(0,219)
0,234***
(0,044)
 
-0,184
(0,193)
-0,006
(0,012)
0,173
(0,174)
-0,409**
(0,193)
0,096
(0,205)
-0,190
(0,208)
 
 
 
 
-0,316***
(0,059)
125
0,443
0,200***
(0,041)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
131
0,127
125
0,269
125
0,295
0,067
(0,081)
0,094
(0,082)
-0,503** -0,438**
(0,200)
(0,195)
-0,011
(0,011)
0,360**
(0,163)
-0,029
(0,207)
0,429**
(0,203)
-0,010
(0,011)
0,302*
(0,169)
-0,001
(0,205)
0,356*
(0,206)
0,118***
(0,042)
0,096**
(0,047)
(4)
0,099**
(0,046)
 
-0,505**
(0,200)
-0,018*
(0,011)
0,309*
(0,161)
-0,033
(0,201)
0,347*
(0,205)
0,661***
(0,216)
 
 
 
 
-0,101*
(0,059)
125
0,287
0,733*** 0,622***
(0,214)
(0,230)
Note: Regression foretaget med OLS. Robuste standardfejl i parentes. De afhængige variabler ”føler sig udenfor” og ”daglig stress” er
begge målt på en 5-punktskala, hvor en højere værdi markerer højere niveau af at føle sig udenfor eller at have oplevet daglig stress. En
positiv regressionskoefficient indikerer dermed, at den pågældende variabel får respondenterne til at føle sig mere udenfor eller mere
stressede.
48
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
ROBUSTHEDSTJEK
Flere variationer af baggrundsvariabler er afprøvet for at sikre robustheden af
effekterne. Følgende robusthedstjek er lavet:
•
Opholdstid i Danmark er afprøvet i tre versioner: Binær variabel for maximalt et års
opholdstid; binær variabel for maximalt to års opholdstid; samt ratioskala svarende
til den inddeling der fremgår af spørgeskemaets svarmuligheder.
Psykisk lidelse er afprøvet i to versioner: Ordinal skala hvor ”nej” er kodet som 0,
”ved ikke” er kodet som 1 (mellemværdi) og ”ja” er kodet som 2; samt to binære
variabler for hhv. ”ved ikke” og ”ja”, med ”nej” som referencekategori.
Alder er afprøvet i forskellige variationer, herunder ratioskala baseret på
respondentens selvangivne alder; samt inddelt i aldersgrupper; samt ratioskala
sammen med en binær variabel for om respondenten er over 40. Alder er desuden
afprøvet med og uden omkodning af manglende svar til medianalderen (24), samt
med en ekstra binær variabel der angiver manglende svar. Beslutningen om at
anvende medianalderen for manglende værdier skyldes et højt antal manglende
svar for dette spørgsmål.
Binære variabler for regionerne Midtjylland, Nordjylland, Syddanmark samt
Hovedstaden og Sjælland (referencekategori) er også anvendt som robusthedstjek.
Estimaterne for regionerne er insignifikante og påvirker ikke resultatet for negative
oplevelser på studiet.
•
•
•
Modellerne udviser ingen alvorlige brud på forudsætninger for lineær
regressionsanalyse53. Heteroskedacitet som følge af ordinal responsvariabel er
adresseret ved anvendelse af robuste standardfejl. Modellerne er efterfølgende
robusthedstjekket ved anvendelse af ordinal regressionsanalyse frem for OLS. Ingen
større afvigelser i resultaterne er konstateret ved anvendelse af ordinal regression.
49
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0050.png
SLUTNOTER
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Netavisen (2019): Radio: Mange grønlandske unge dropper studiet i Danmark på
grund af kulturforskelle. Af Christian Ulloriaq Jeppesen, 22. marts 2019.
Institut for Menneskerettigheder (2015): Ligebehandling af grønlændere i Danmark.
Kokborg, Heidi, Kristine Buske Nielsen & Thomas Christoffer Bahr (2017). Den
snørklede vej til en dansk uddannelse.
Madsen, Line Seier (2010). Den nye generation med det store ansvar – en
antropologisk analyse af grønlandske unges uddannelsesmigration til Danmark.
Den uddannelsessøgende må samtidig højst have haft bopæl uden for Grønland
i sammenlagt tre år efter det fyldte 18. leveår. De studerende er kun tilknyttet De
Grønlandske Huse så længe de modtager SU, og studerende, der p.t. studerer i
udlandet, er ikke medtaget i stikprøven.
Med casepersonernes samtykke er interviewene blevet optaget og omskrevet
til personlige beretninger. Casepersonerne har også givet deres samtykke til at
optræde med navn i rapporten.
Da vi udelukkende har undersøgt oplevet forskelsbehandling, kan vi ikke slutte, at
der er tale om forskelsbehandling i juridisk forstand.
Det nationale Forskningscenter for velfærd (2012): Måling af Diskrimination på
baggrund af etnisk oprindelse. Tilgængelig via: https://www.ft.dk/samling/20171/
almdel/liu/spm/47/svar/1489965/1896409.pdf
De resterende 3 % har svaret ’andet’.
Institut for Menneskerettigheder (2015). Ligebehandling af grønlændere i Danmark.
Side 101.
Aya Mortag Freund: ”Hvorfor er du ikke sådan?” – om stigmatiserende relationer
mellem danskere og herboende grønlændere, speciale, sociologiuddannelsen,
AAU, 2009, s. 88.
Den nationale studieundersøgelse (2021). Tallene er ikke offentligt tilgængelige på
internettet, men er sendt til Institut For Menneskerettigheder fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet ved e-mail af 10. februar 2023.
Slot, Line Vikkelsø (2008). Praktikpladser og formidlingspraksis.
Praktikkonsulenten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet
til ikke-diskrimination. Rockwool Fondens Forskningsenhed; Institut for
Menneskerettigheder (2016): Lige adgang til praktikpladser; Institut for
Menneskerettigheder (2023): Minoritetsetniske elever fravælges til oplæring.
Det nationale Forskningscenter for velfærd (2012): Måling af Diskrimination på
baggrund af etnisk oprindelse. Tilgængelig via: https://www.ft.dk/samling/20171/
almdel/liu/spm/47/svar/1489965/1896409.pdf
Institut for Menneskerettigheder (2015). Ligebehandling af grønlændere i Danmark.
Side 7.
EU’s agentur for grundlæggende rettigheder (FRA): EU-MIDIS – European Union
Minoritets and Discrimination Survey, Main Results Report, 2009, s. 11-12.
Epinion (2019). Danske Unges viden om Grønland. På vegne af Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet, Undervisningsministeriet. København.
Visit Greenland & YouGov (2012). Undersøgelse om danskernes fordomme om
Grønland og grønlændere.
50
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
19 Kokborg, Heidi, Kristine Buske Nielsen & Thomas Christoffer Bahr (2017). Den
snørklede vej til en dansk uddannelse.
20 Den nationale studieundersøgelse (2021). Tallene er ikke offentligt tilgængelige på
internettet, men er sendt til Institut For Menneskerettigheder fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet ved e-mail af 10. februar 2023.
21 Den nationale studieundersøgelse (2021). Tallene er ikke offentligt tilgængelige på
internettet, men er sendt til Institut For Menneskerettigheder fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet ved e-mail af 10. februar 2023.
22 DR (2018). Radio: For lidt sne og for mange aftaler: Grønlandske Carl fik en
vinterdepression i Danmark.
23 Uddannelses- og Forskningsministeriet (2016). Strategi for forskning og
uddannelse vedrørende Arktis.
24 EVA (2021): Frafaldne studerende vender ofte tilbage til bøgerne.
25 Madsen, Line Seier (2010). Den nye generation med det store ansvar – en
antropologisk analyse af grønlandske unges uddannelsesmigration til Danmark.
26 Det Grønlandske Hus i Aarhus bemærker, at de studerende også langt overvejende
beskæftiger sig med grønlandsrelaterede emner i deres opgaver/BA-projekter/
specialer etc.
27 Se bilag 2.
28 En negativ korrelation betyder, at et højere niveau af negative oplevelser på studiet
er associeret med et lavere niveau på trivselsvariablen. Korrelationskoefficienten
har udfaldsrummet -1-1, og jo tættere den er på enten -1 eller 1, jo stærkere er
sammenhængen.
29 For en beskrivelse af udvalg af spørgsmål der vedrører henholdsvis negative
oplevelser på studiet og trivsel, se bilag 3.
30 Se bilag 2.
31 Der er anvendt regressionsanalyse med robuste standardfejl. De syv aspekter
af forskelsbehandling er i regressionerne komprimeret til et enkelt indeks
med skalaen 0-7, som reflekterer hvor mange af de syv spørgsmål om
forskelsbehandling, den studerende har svaret ’ja’ eller ’altid’/’ofte’/’nogle gange’
til. For detaljer, se bilag 3.
32 Social integration på studiet er målt ved et indeks med skalaen 0-5, som
angiver om den studerende deltager i faglige arrangementer, deltager i sociale
arrangementer, om de kan få faglig hjælp fra medstuderende, om de har nogen på
studiet at dele bekymringer med, samt om de har fået mindst en ven på studiet.
33 Forskelsbehandlingsloven § 3, stk. 2. Ligebehandlingsnævnet har ved afgørelse
KEN nr. 10157 af 20/11/2019 slået fast, at alle uddannelser, der fører til lønnet
beskæftigelse, er fuldt ud omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i
ligebehandlingsloven.
34 Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 4.
35 Ibid.
36 Forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 2
37 Ligebehandlingsloven § 15 eller ligestillingsloven § 2b.
38 Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 16. december 2022, nr. 9033
39 Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 16. december 2022, nr. 9033
40 Ligebehandlingsloven §§ 14-15.
41 Undervisningsmiljøloven, § 1.
51
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
42 Note: At chikane er omfattet følger af, at standarden tillempes den tilsvarende
standard for sikkerheds-og sundhedsmæssigt forsvarlige arbejdsforhold i
arbejdsmiljøloven.
43 Denne forpligtelse gælder for grundskoler og ungdomsuddannelser, jf.
undervisningsmiljølovens §1a-1c.
44 Undervisningsmiljøloven §§ 1b og 1c.
45 Undervisningsmiljøloven, § 7.e.
46 Undervisningsmiljøloven §§ 7a-7d.
47 Undervisningsmiljøloven §§ 6-7.
48 Undervisningsmiljøloven § 7e.
49 Bekendtgørelse nr. 97 af 9. oktober 1997 af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989
vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, artikel 1, stk. 1.
50 Bekendtgørelse nr. 97 af 9. oktober 1997 af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989
vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater, artikel 1, stk. 1, jf.
artikel 5, litra a og c.
51 ILO, Committee of Experts on the Application of Convention and Recommendation
(CEACR), Direct Request, adopted 2000, published 89th ILC session (2001),
tilgængelig på ILO's hjemmeside:
http://www.ilo.org/dyn/ normlex/en/f?p=1000:13101:0::NO:13101 :P13101_
COMMENT_ID:3057054
52 ILO, Committee of Experts on the Application of Convention and Recommendation
(CEACR), Direct Request, adopted 2004, published 93th ILC session (2005),
tilgængelig på ILO's hjemmeside: http://www.ilo.org/dyn/ normlex/en/
f?p=1000:13101:0::NO:13101 :P13101_COMMENT_ID:3057054.
53 Tests er foretaget på model (3).
52
 GRU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 81: Rapporten "Grønlandske studerende i Danmark" fra Institut for Menneskerettigheder, 2023
2751458_0053.png