FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
FIU Alm.del Bilag 222
Offentligt

21. september 2023

Samlenotat:

Forslag om en facilitet til finansiel assistance

til Ukraine 2024-27

KOM(2023) 0338

1. Resume

Kommissionen har 20. juni 2023 fremsat forslag om en Ukraine-facilitet, som skal yde finansiel

assistance til Ukraine. Forslaget er fremsat som led i midtvejsevalueringen af EU’s flerårige fi-

nansielle ramme (MFF). Kommissionen og det spanske formandskab sigter mod at opnå enighed

om MFF-revisionen, herunder en Ukraine-facilitet, i Det Europæiske Råd (DER) til enten

oktober eller november 2023 mhp. efterfølgende aftale med Europa-Parlamentet inden juni 2024,

hvor der er valg til Europa-Parlamentet. Formandskabet har ultimo august 2023 præsenteret et

udkast til en forhandlingsboks om forslag til MFF-revision, herunder Ukraine-facilitet, dog uden

beløbsangivelser, mhp. videre drøftelser som forberedelse til DER i oktober.

Ukraine-faciliteten skal yde finansiel assistance til Ukraine og bidrage til at dække landets fi-

nansieringsbehov 2024-27, ligesom faciliteten ifølge Kommissionen skal understøtte Ukraine på

landets vej mod deltagelse i EU-samarbejdet. Den finansielle assistance baseres på en reform- og

investeringsplan for Ukraine, der skal understøtte genopretning, genopbygning og modernisering af

Ukraine, den europæiske integration og gradvis tilnærmelse til EU’s regler og politikker –

såkaldt Ukraine-plan, som skal godkendes af Rådet. Der afsættes ifølge forslaget 50 mia. euro

til faciliteten, indikativt fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i ikke-tilbagebetalingspligtig

finansiel støtte. Det foreslås, at assistancen og fordelingen fastsættes af Rådet og Europa-Parla-

mentet efter forslag fra Kommissionen i den årlige EU-budgetprocedure.

Den russiske invasion af Ukraine medfører betydelige menneskelige og økonomiske omkostninger.

Regeringen støtter, at EU-landene i god tid og i samarbejde med relevante partnere sikrer stabil,

forudsigelig og holdbar finansiel assistance til Ukraine efter 2023. Regeringen finder, at en Ukra-

ine-facilitet ud over gældende udgiftslofter, er hensigtsmæssig i lyset af de ekstraordinære omstæn-

digheder. Forslaget ses generelt at være en helhedsorienteret løsning, hvor den finansielle assistance

i form af såvel lån som anden finansiel støtte (tilskud mv.) kan adressere Ukraines flerartede

finansierings- og investeringsbehov og knyttes til reformer og tiltag, der understøtter Ukraines gen-

opbygning, modernisering, konvergens og et fremtidigt medlemskab af EU.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) 29.-30. juni 2023 understregede i sine konklusioner

behovet for, at der i samarbejde med partnere sikres stabil, forudsigelig og holdbar

finansiel assistance til Ukraine i de kommende år. EU har gentagne gange fremhæ-

vet et ønske om at indtage en ledende rolle i genopbygningen af Ukraine.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Side 2 af 13

Ruslands krig i Ukraine har haft ødelæggende konsekvenser for Ukraine, dets folk,

økonomi og infrastruktur. Givet omfanget og kompleksiteten af genopbygningen

og reformer til at understøtte et fremtidigt EU-medlemskab, ser Kommissionen

behov for langsigtet støtte fra EU til at adressere disse udfordringer.

EU-landene har allerede besluttet omfattende økonomisk støtte til Ukraine, både

via EU-instrumenter og fra EU-landene bilateralt. Ifølge Kommissionen har EU-

landene i august 2023 besluttet økonomisk støtte til Ukraine på i alt 76,8 mia. euro,

heraf 38,8 mia. euro i EU finansiel assistance, civil assistance mv., 20 mia. euro i

militær støtte gennem Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) og EU-landene, samt

18 mia. euro fra EU-landene til at modtage ukrainske flygtninge.

EU har bl.a. ydet økonomisk støtte gennem EU-instrumentet til makrofinansiel as-

sistance (MFA). Der er

–

udover MFA på i alt 7,2 mia. euro i 2022 (hhv. 1,2 og 6

mia. euro)

–

senest besluttet MFA til Ukraine på 18 mia. euro til støtte i 2023

(MFA+). Den makrofinansielle assistance til Ukraine har karakter af lån på meget

lempelige vilkår. EU-budgettet og EU-landene betaler således lånenes rente- og ad-

ministrationsomkostninger, ligesom man garanterer for lånene. Assistancen bidra-

ger generelt til at holde hånden under de ukrainske offentlige finanser og sikre øko-

nomisk og finansiel stabilitet i Ukraine. MFA+ udbetales i rater af 1,5 mia. euro pr.

måned og ventes fuldt udbetalt 31. december 2023 (der er ifølge Kommissionen

ultimo august 2023 udbetalt 12 mia. euro), idet lånene er til rådighed for udbetaling

indtil 31. marts 2024. Der vil således inden da skulle findes en løsning for at kunne

fortsætte støtte til Ukraine.

Dertil kommer økonomisk støtte til Ukraine under EU’s

ikke

tilbagebetalingspligtige bistand fra EU’s program for naboskab, udvikling og

internationalt samarbejde, NDICI. NDICI ydede fra februar 2022 til august 2023

2,4 mia. euro til Ukraine, og EU budgettet gav garantier for lån til Ukraine fra Den

Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning

og Udvikling (EBRD) på 2,6 mia. euro. Humanitær bistand fra EU til Ukraine beløb

sig til 685 mio. euro i samme periode. Efter 1. januar 2024 vil NDICI ikke yde ny

assistance til Ukraine. Kommissionen finder, trods den allerede besluttede økono-

miske støtte, at Ukraine har et fortsat væsentligt udækket finansieringsbehov de

kommende år, dvs. Ukraines eksterne finansieringsbehov, som er nødvendig at

dække for at sikre holdbare offentlige finanser og betalingsbalance.

Ifølge skøn fra Verdensbanken, FN og Kommissionen har Ruslands krig i Ukraine

pr. 24. februar 2023 (et år efter Ruslands invasion af Ukraine) påført ødelæggelser

og tab, der resulterer i et samlet genopretnings- og genopbygningsbehov i Ukraine

på 384 mia. euro (411 mia. USD) over en tiårig periode, herunder både direkte ska-

der på infrastruktur, energifaciliteter og tab som følge af forstyrrelser af handel og

økonomisk aktivitet. Heraf vurderes behovet at udgøre 142 mia. euro i 2023-27.

Kommissionen peger på, at Den Internationale Valutafond (IMF) i marts 2023 har

skønnet, at den ukrainske stat frem mod 2027 har et udækket finansieringsbehov

Link til faktaark:

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/fs_22_3862.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Side 3 af 13

på ca. 75 mia. euro. IMF har i den forbindelse indgået aftale med Ukraine om et

fireårigt låneprogram 2023-27, hvor Ukraine i alt modtager 14,5 mia. euro i finansiel

assistance i form af lån og skal gennemføre reformtiltag mhp. sunde offentlige fi-

nanser, prisstabilitet og finansiel stabilitet samt sikre velfungerende offentlige insti-

tutioner.

På den baggrund har Kommissionen 20. juni 2023 fremsat forslag om en Ukraine-

facilitet, som skal yde finansiel assistance til Ukraine på 50 mia. euro 2024-27. For-

slaget er fremsat som led i midtvejsevalueringen

af EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF). Kommissionens forslag om finansiel assistance på 50 mia. euro i 2024-27

indebærer, at EU finansierer hovedparten af Ukraines finansieringsbehov, som af

IMF skønnes til ca. 75 mia. euro frem mod 2027.

Forslaget har hjemmel i EU-traktatens artikel 212 og 322. Rådet og Europa-Parla-

mentet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formål og anvendelsesområde

Faciliteten skal ifølge Kommissionen yde finansiel assistance til Ukraine og bidrage

til at dække landets finansieringsbehov 2024-27, ligesom faciliteten ifølge Kommis-

sionen skal understøtte reformer og modernisering af Ukraines økonomi og under-

støtte landets vej mod et fremtidigt EU-medlemskab.

De konkrete formål med faciliteten er:

•

Adressere de sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af krigen

og bidrage til genopretning, genopbygning og modernisering af Ukraine.

Fremme social, økonomisk og miljømæssig robusthed og gradvis integra-

tion af Ukraine i EU og i den globale økonomi.

Bistå den gradvise tilnærmelse til EU’s regler, standarder, politikker og prak-

sis, med et fremtidigt EU-medlemskab for øje og derved bidrage til stabili-

tet, sikkerhed, fred, velstand og holdbarhed i Ukraine.

Understøtte økonomisk og finansiel stabilitet og bidrage til at dække Ukra-

ines finansieringsbehov.

Genopbygge og modernisere infrastruktur skadet af krigen, herunder ener-

giinfrastruktur og vandsystemer, genoprette fødevareproduktion, adressere

sociale konsekvenser af krigen og bidrage til fjernelse af miner.

Styrke retsprincippet, et flerpartidemokrati, respekt for menneskerettighe-

der og grundlæggende rettigheder.

Fremme den grønne og digitale omstilling af Ukraines økonomi.

Understøtte decentralisering og lokal udvikling.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Side 4 af 13

Ramme og anvendelse af faciliteten

Kommissionens forslag fastlægger en ramme på 50 mia. euro til finansiel assistance

til Ukraine 2024-27,

jf. tabel 1.

Faciliteten skal yde både lån (som vil skulle tilbagebetales) og ikke-tilbagebetalings-

pligtig finansiel støtte. Den ikke-tilbagebetalingspligtige finansielle støtte under fa-

ciliteten (herefter ’anden finansiel støtte’) vil kunne antage flere former, herunder

tilskud og hensættelser til finansielle instrumenter (garantier mv.). Faciliteten kan

finansiere omkostninger til teknisk assistance, herunder omkostninger ved forvalt-

ning af faciliteten i Kommissionen. Lån finansieres ved, at Kommissionen optager

lån på de finansielle markeder med sikkerhed i EU-budgettet, mens anden finansiel

støtte finansieres af EU-budgettet,

jf. afsnit om finansiering af faciliteten.

Forslaget fastlægger ikke en endelig fordeling mellem lån og anden finansiel støtte.

Det foreslås, at fordelingen fastsættes af Rådet og Europa-Parlamentet efter forslag

fra Kommissionen i den årlige EU-budgetprocedure. Kommissionen afsætter indi-

kativt 33 mia. euro til lån og 17 mia. euro til anden finansiel støtte. Det bemærkes,

at det ifølge Kommissionens forslag til revision af MFF’en årligt skal tilstræbes at

stille mindst 2,5 mia. euro i anden finansiel støtte til rådighed, dvs. mindst 10 mia.

euro i alt 2024-27. Minimumsbeløbet på 10 mia. euro er ifølge Kommissionen nød-

vendigt, hvis faciliteten skal nå de angivne formål.

Tabel 1

Ukraine-faciliteten

–

indikativ finansiel assistance 2024-27 (mia. euro, løbende priser)

Type af finansiel

assistance

Lån

(Søjle I (Ukraine-

planen))

Anden finansiel

støtte

- Heraf Søjle 1

- Heraf Søjle II (En

investeringsramme

for Ukraine)

- Heraf Søjle III

(EU-optagelse og

støttetiltag)

Anden

finansiel

støtte og lån i alt

2024

8,25

4,25

1,50

2,00

0,75

12,50

2025

8,25

4,25

1,50

2,00

0,75

12,50

2026

8,25

4,25

1,50

2,00

0,75

12,50

2027

8,25

4,25

1,50

2,00

0,75

12,50

I alt 2024-27

33,00

17,00

6,00

8,00

3,00

50,00

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Lån og anden finansiel støtte vil blive tildelt under tre overordnede formål (søjler):

Søjle I (Ukraine-planen):

•

Under Søjle I ydes finansiel assistance mhp. stabil og forudsigelig finansie-

ring, der understøtter holdbarheden af Ukraines offentlige finanser. Ukraine

vil for at modtage den finansielle assistance, i samarbejde med Kommissio-

nen og EU-landene, skulle udarbejde og gennemføre en reform- og genop-

bygningsplan (”Ukraine-planen”). Planen skal ifølge Kommissionen sætte

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Side 5 af 13

•

rammer og retning for Ukraines planer for genopretning, genopbygning og

modernisering af landet og de reformer, som landet har til hensigt at gen-

nemføre som en del af dets proces mod optagelse i EU. Ukraine-planen er

uddybet i afsnit om reformer nedenfor.

Ukraine kan anmode om forudbetaling af 7 pct. af lån og anden finansiel

støtte, dvs. udbetaling samtidig med aflevering af Ukraine-planen og inden

gennemførelse af reformbetingelser.

Søjle II (En investeringsramme for Ukraine):

•

Under Søjle II etableres en investeringsramme, som har til hensigt at skabe

private og offentlige investeringer til genopretning, genopbygning og mo-

dernisering af Ukraine. Der gives mulighed for investeringer foretaget af

private virksomheder, kommuner, statsejede virksomheder eller andre ak-

tører, som skal bidrage til at fremme de prioriteter, der er identificeret i

Ukraine-planen. Investeringsrammen skal levere finansiering i form af fi-

nansielle instrumenter, budgetgarantier samt en kombination af lån og an-

den finansiel støtte. Investeringsrammen skal give mulighed for at opskalere

finansiering, når forholdene i Ukraine tillader det, og de ukrainske myndig-

heder vil blive inddraget i styringen af investeringsrammen.

•

Som en del af investeringsrammen foreslås det at etablere en ny garantika-

pacitet,

Ukraine-garantien,

på ca. 8,9 mia. euro (garantiens pålydende),

som skal bidrage til at dække risiko forbundet med investeringer og dermed

fremme investeringer af et større omfang end garantiens pålydende. Ukra-

ine-garantien skal bl.a. dække risiko ved lån, garantier, aktier og andre typer

af finansielle instrumenter. Garantien skal udmøntes inden udgangen af

2027. Der hensættes ifølge forslaget 70 pct. af garantiens pålydende til tab

under EU-budgettet (dvs. 70 pct. af 8,9 mia. euro).

•

Kommissionen træffer ifølge forslaget beslutning om udmøntning af inve-

steringsrammen, herunder Ukraine-garantien. Kommissionen skal i gen-

nemførelsen af investeringsrammen bistås af et udvalg bestående af repræ-

sentanter fra Kommissionen (formand for udvalget), alle EU-lande og

Ukraine. Udvalget skal rådgive Kommissionen om gennemførelsen og ud-

formning af den finansielle assistance under investeringsrammen.

•

Det foreslås desuden at inddrage finansiel og teknisk ekspertise fra interna-

tionale finansielle institutioner, herunder multilaterale udviklingsbanker,

som også bør bidrage med egne ressourcer med henblik på at tage del i

risikoen forbundet med investeringerne.

Søjle III (Støttetiltag og teknisk assistance mhp. EU-optagelse):

•

Under Søjle III ydes teknisk bistand og andre støtteforanstaltninger, der

også er tilgængelige for kandidatlande under

EU’s

førtiltrædelsesinstrument,

som sigter mod gradvis tilpasning til EU-regler, standarder, politikker og

praksis ("acquis") med henblik på fremtidigt EU-medlemskab. Støtten vil

bl.a. indeholde rådgivning om reformer, tilskud til kommuner og andre for-

mer for bilateral støtte og skal bidrage til gennemførelsen af Ukraine-planen.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Side 6 af 13

Assistancen skal også bidrage til kapacitetsopbygning hos ukrainske myn-

digheder med henblik på at styrke korrekt forvaltning af støttemidler, be-

kæmpelse af svig og korruption samt tiltag, der sigter på at imødegå konse-

kvenserne af krigen, fx i forbindelse med krigsskadeerstatning. Sølje III skal

også bidrage til at styrke civilsamfundsorganisationer, arbejdsmarkedets

parter og lokale myndigheders kapacitet. Søjle III kan også dække rente- og

administrationsomkostninger for lån under Søjle I.

Exceptionelle omstændigheder, betingelser for assistancen, brofinansiering mv.

Under exceptionelle omstændigheder, særligt hvor en betydelig forværring af krigen

gør det umuligt for Ukraine at opfylde betingelserne for finansiel assistance under

faciliteten, kan der ydes ekstraordinær finansiel assistance fra faciliteten for at sikre

økonomisk og finansiel stabilitet i Ukraine og fremme formålet med faciliteten.

Ukraine kan her fritages for størstedelen af betingelserne forbundet med assistan-

cen. Den ekstraordinære finansielle assistance skal dog fortsat holdes inden for den

samlede økonomiske ramme for faciliteten på 50 mia. euro.

Faciliteten vil ikke dække humanitær bistand, forsvar eller støtte til ukrainske flygt-

ninge, som fortsat vil blive finansieret via eksisterende instrumenter. Faciliteten vil

afløse eksisterende EU-støtte til Ukraine gennem MFA+ og NDICI-Global. Alle-

rede besluttet finansiel assistance fra disse instrumenter vil dog blive udmøntet som

planlagt.

Det er en betingelse for støtten under faciliteten, at Ukraine respekterer grundlæg-

gende rettigheder som demokratiske mekanismer, herunder et parlamentarisk fler-

partisystem, retsstatsprincippet og samtidig garanterer respekt for menneskeret-

tighederne, herunder minoriteters rettigheder. Såfremt disse betingelser ikke efter-

leves, kan Kommissionen træffe beslutning om at suspendere udbetalinger under

faciliteten.

Ifølge forslaget til en Ukraine-facilitet kan Kommissionen i et begrænset omfang af

hensyn til økonomisk og finansiel stabilitet i Ukraine yde ekstraordinær finansiering

fra Ukraine-faciliteten, såfremt Ukraine-planen ikke er vedtaget af Rådet pr. 31. de-

cember 2023. Denne såkaldte brofinansiering kan løbe i tre måneder og ikke over-

stige 1,5 mia. euro pr. måned.

Finansiering af faciliteten

Finansiering af lån:

•

Lån til Ukraine under faciliteten tilvejebringes ved, at Kommissionen be-

myndiges til, på vegne af EU-landene, at optage lån på kapitalmarkederne

eller fra finansielle institutioner (banker m.fl.). Lånene garanteres under EU-

budgettets indtægtsloft, som angiver loftet for årlige betalinger fra EU-lan-

dene til EU-budgettet (1,4 pct. af EU’s

BNI) og derved er højere end de

årlige udgiftslofter for EU-budgettet

(ca. 1 pct. af EU’s BNI). Forskellen

herimellem udgør således en stående garantistillelse fra EU-landene pba.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Side 7 af 13

•

landenes BNI-andele. Opstår der en situation, hvor Ukraine ikke kan tilba-

gebetale lån under faciliteten, vil EU-landene via EU-budgettet således

skulle tilbagebetale de af Kommissionen optagne lån. EU-budgettet kan, på

anmodning fra Ukraine, ifølge forslaget også bære låneomkostningerne,

dvs. renter og omkostninger forbundet med likviditetsstyring og admini-

stration af lånene, som finansieres gennem Ukraine-reserven frem til 31.

december 2027.

Lånene som Kommissionen optager og genudlåner til Ukraine kan have en

løbetid på højest 35 år, hvor tilbagebetalingen startes i 2034.

Evt. EU-udgifter ifm. tilbagebetalingen af lån sker uden for EU-budgettets

udgiftslofter. Ifølge forslaget foretages ikke hensættelser på EU-budgettet

til tab på lånene til Ukraine.

Finansiering af anden finansiel støtte:

•

Anden finansiel støtte til Ukraine under faciliteten finansieres ifølge forsla-

get ved et nyt EU-budgetinstrument

–

en såkaldt Ukraine-reserve, som fo-

reslås oprettet i Kommissionens forslag til revision af MFF’en. Ukraine-

reserven vil have et maksimum på 50 mia. euro. Ukraine-reserven vil bud-

getteknisk være

placeret uden for MFF’ens udgiftslofter. Reserven finansie-

res gennem EU-landenes årlige EU-bidrag.

Reformer knyttet til assistancen

–

Ukraine-planen

Den finansielle assistance baseres på en sammenhængende reform- og investerings-

plan, der skal understøtte genopretning, genopbygning og modernisering af Ukra-

ine, den europæiske integration og gradvis tilnærmelse til EU’s regler og politikker

–

en såkaldt Ukraine-plan. Ukraine-planen er aktuelt under udarbejdelse af de ukra-

inske myndigheder og med teknisk assistance fra Kommissionen.

Ukraine-planen vil udgøre grundlaget for den støtte, der ydes under facilitetens

Søjle I. Ukraine-planens reformbetingelser er endnu ikke fastlagte, men kan over-

ordnet blive knyttet til:

•

Understøttende reformområder:

Offentlig administration

Styring af offentlige finanser

Retssystemet

Bekæmpelse af korruption og hvidvask

Decentralisering og regionale politikker

Centrale økonomiske reformområder:

Finansielle markeder

Håndtering af statslige aktiver og privatisering

Humankapital

Rammevilkår for virksomheder

Centrale sektorspecifikke reformområder:

•

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Side 8 af 13

Energisektoren

Fødevaresektoren

Transport og logistik

Kritiske materialer

It og digitalisering

Kommissionen lægger op til, at Ukraine-planen først og fremmest gennemføres

som en del af Søjle I. Samtidig vil finansieringen og foranstaltningerne under Søjle

II og Søjle III ifølge Kommissionen understøtte gennemførelsen af Ukraine-planen.

Kommissionen foreslår, at den vil skulle godkende løbende udbetalinger af finansiel

assistance

–

udbetalinger af såvel lån som anden finansiel støtte. Kommissionen

inddrager landene heri iht. komitologiprocedure (undersøgelsesproceduren), hvor

Kommissionens gennemførelsesretsakt vedtages, hvis et kvalificeret flertal af lan-

dene stemmer for, mens det blokeres, hvis et kvalificeret flertal er imod.

Udbetalingen af den finansielle assistance foreslås at følge en fast kvartalsplan ba-

seret på betalingsanmodninger indsendt af Ukraine og på kontrol fra Kommissio-

nen af, hvorvidt de relevante betingelser er opfyldt.

Betingelser for udbetaling af støtten vil blive defineret på en måde, så de afspejler

tilfredsstillende fremskridt hen imod opfyldelse. Hvis en betingelse ikke er opfyldt,

kan Kommissionen trække et tilsvarende beløb fra betalingen. Udbetalingen af de

tilsvarende tilbageholdte midler kan finde sted inden for de næste betalingsvinduer

og op til et år efter den oprindelige frist, der er fastsat i Ukraine-planen, forudsat at

betingelserne er opfyldt. Den kvartalsvise frekvens af betalingsvinduer har til hen-

sigt at sikre både forudsigelighed af assistancen til Ukraine og en konstant politisk

dialog mellem Kommissionen og Ukraine.

Kommissionen lægger vægt på, at støtten bør bygge på Ukraines ejerskab og ind-

dragelse af regionale og lokale forvaltninger under hensyntagen til deres specifikke

behov for genopretning og genopbygning. Der lægges således vægt på, at Ukraine-

planen skal understøtte decentralisering og princippet om forvaltning på flere ni-

veauer, hvor den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling af Ukraines regi-

oner og kommuner styrkes, og lokal forvaltning bevæger sig mod EU's standarder.

Hertil lægges der op til samarbejde og programmer, der er indlejret i partnerskaber

mellem byer og regioner i EU og byer og regioner i Ukraine.

Kommissionen skal vurdere Ukraine-planen i dialog med ukrainske myndigheder.

Rådet skal godkende Ukraine-planen efter forslag fra Kommissionen til en imple-

menterende rådsbeslutning.

Kontrol med assistancen

Kommissionen vil løbende overvåge implementeringen og gennemførelsen af faci-

litetens aktiviteter. Der lægges op til at indføre et system, hvor Ukraine årligt skal

rapportere til Kommissionen om gennemførelse af Ukraine-planen. Det indebærer

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Side 9 af 13

bl.a., at Ukraine skal rapportere om sit interne kontrolsystem og om ethvert beløb,

der uretmæssigt måtte være betalt eller misbrugt og sidenhen tilbagebetalt til EU.

Derudover vil der blive indført rapporteringskrav til modtagere af EU-finansiering

under facilitetens Søjle II og III.

For at sikre gennemsigtighed foreslår Kommissionen, at Ukraine to gange om året

skal offentliggøre data om personer og enheder, der modtager finansiering på over

500.000 euro til gennemførelse af reformer og investeringer specificeret i Ukraine-

planen. De 500.000 euro er reduceret til 100.000 euro med et kompromisforslag,

hvilket alt andet lige indebærer, at der vil blive offentliggjort data for flere personer

og virksomheder. Der lægges samtidig op til, at oplysningerne ikke skal offentliggø-

res, hvis det risikerer at true berørte personers eller organisationers rettigheder og

friheder eller alvorligt vil skade modtagernes kommercielle interesser. Hertil skal

Ukraine i en årlig statusrapport redegøre for gennemførelsen af Ukraine-planen.

Forslaget om Ukraine-faciliteten lægger op til at støtte en reform af de ukrainske

revisionsmyndigheder, herunder oprette et uafhængigt revisionsråd, der vil kunne

rapportere direkte til Kommissionen. Kommissionen foreslår desuden, at der ned-

sættes et kontroludvalg, som bl.a. skal bistå Kommissionen i monitoreringen af gen-

nemførelsen af Ukraine-planen. Udvalget skal bestå af uafhængige medlemmer ud-

peget af Kommissionen. Kommissionen kan invitere repræsentanter fra EU-lan-

dene og andre donorer til at deltage i udvalgets aktiviteter. Hertil vil Kommissionen

skulle give Europa-Parlamentet, Rådet og udvalget en årlig vurdering af gennemfø-

relsen af midler, der stilles til rådighed under faciliteten. Kommissionen vil også

foretage en efterfølgende evaluering af forordningen.

Kommissionen og Ukraine skal udarbejde en rammeaftale for implementeringen af

Ukraine-faciliteten, som vil fastlægge specifikke bestemmelser vedr. styring, kon-

trol, overvågning, evaluering, rapportering under faciliteten mv., samt bestemmelser

til at imødegå uregelmæssigheder, svindel, korruption og interessekonflikter.

Donorkoordination og mulighed for deltagelse fra andre donorer

Faciliteten vil være fuldt finansieret af EU-landene. I lyset af finansieringsbehovet

og behovet for at koordinere international støtte til genopbygningen af Ukraine

lægges der op til at gøre det muligt for EU-landene (bilateralt), tredjelande, interna-

tionale organisationer, internationale finansielle institutioner eller andre kilder at

give yderligere bidrag til faciliteten. Sådanne bidrag vil være frivillige og vil udgøre

formålsbestemte indtægter til EU-budgettet. Yderligere bidrag vil kunne indgå i så-

vel Søjle I (Ukraine-planen) som i Søjle II (Ukraine-garantien).

Samtidig foreslår Kommissionen, at der gøres brug af G7's donorkoordinations-

platform, der blev lanceret i januar 2023, for at sikre, sammenhæng og komplemen-

taritet i støtten, så tilgængelige ressourcer bruges på den mest effektive og målret-

tede måde for at matche Ukraines behov.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Side 10 af 13

Videre proces og forhandlingsboks

Formandskabet har ultimo august 2023 præsenteret et udkast til en forhandlings-

boks om MFF-revisionen, herunder Ukraine-facilitet, dog uden beløbsangivelser,

mhp. videre drøftelser som forberedelse til DER i oktober.

En aftale i DER om en Ukraine-facilitet vil i givet fald skulle udmøntes i konkrete

ændringer af Kommissionens forslag til forordning om en Ukraine-facilitet, som vil

skulle vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet.

Formandskabets udkast til forhandlingsboks fastholder grundlæggende Kommissi-

onens forslag til udformning af Ukraine-faciliteten, dog som nævnt uden beløbsan-

givelser, herunder en Ukraine-facilitet baseret på tre søjler samt finansiel assistance

i form af lån og anden finansiel støtte. Der fastsættes ift. Kommissionens forslag et

samlet loft for lån hhv. anden finansiel støtte 2024-27.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver om forslaget om en Ukraine-facilitet. Europa-

Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at formålet med forslaget om omfattende og vedvarende

finansiel assistance ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af EU-landene på egen hånd

og derfor bedst kan sikres af EU-landene i fællesskab.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder derfor, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er en forordning og ventes ikke at have konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionen har ikke udarbejdet og fremlagt en konsekvensanalyse samtidig med

forslaget med henvisning til forslagets hastende karakter.

Kommissionen oplyser, at der vil blive udarbejdet et arbejdsdokument, som præ-

senterer det analytiske baggrundsarbejde og omkostningsestimater inden for tre må-

neder efter, at forslaget er blevet vedtaget.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser for Danmark, herunder

gennem det danske EU-bidrag. Konsekvenser afhænger bl.a. af, i hvilken grad støt-

ten ydes som hhv. lån og anden finansiel støtte.

Anden finansiel støtte til Ukraine under faciliteten skal ifølge forslaget finansieres

uden for EU-budgettets udgiftslofter via den såkaldte Ukraine-reserve. Danmark

finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU’s budget. Såfremt assistancen vil bestå af

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Side 11 af 13

17 mia. euro i anden finansiel støtte, som det fremgår indikativt af Kommissionens

forslag, herunder tilskud og hensættelser til garantier samt låneomkostninger, skøn-

nes forslaget med betydelig usikkerhed at øge at dansk EU-bidrag med ca. 700 mio.

kr. årligt i 2024-2027 (2024-priser).

Dertil kommer, at der lægges op til, at låneomkostninger kan afholdes af EU-bud-

gettet også efter 2027, på anmodning fra Ukraine. Det skønnes med betydelig usik-

kerhed, at den danske andel af låneomkostninger fra 2028 til det tidspunkt, hvor

lånene er fuldt indfriet, vil udgøre gennemsnitligt ca. 100 mio. kr. årligt. Det bemær-

kes, at det faktiske renteniveau, løbetid mv. fortsat er ukendt.

Kommissionen lægger op til, at lån til Ukraine under faciliteten garanteres under

EU-budgettets indtægtsloft, som EU-landene indirekte garanterer for. Eventuel

manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånene vil have yderligere statsfinansielle kon-

sekvenser for Danmark. Det bemærkes, at der er en betydelig risiko for manglende

ukrainsk tilbagebetaling og dermed tab for EU-budgettet, givet Ukraines situation

og konsekvenser af krigen for den ukrainske økonomi og offentlige finanser, her-

under gældsholdbarhed. Såfremt assistancen vil bestå af 33 mia. euro i lån, garante-

rer Danmark således i sidste ende for ca. 5,7 mia. kr. (løbende priser), svarende til

den danske andel af EU’s BNI, frem til lånenes udløb, eller indtil lånene er fuldt

indfriet.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand

i henhold til OECD’s

regler. Der udestår nærmere teknisk afklaring heraf. Fra det tidspunkt, der ved un-

dertegnelse af EU tiltrædelsestraktaten måtte blive fastsat en dato for Ukraines op-

tagelse i EU, vil økonomisk støtte til Ukraine ikke længere kunne opgøres som ud-

viklingsbistand ifølge OECD-DAC’s

retningslinjer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Finansiel assistance til Ukraine ventes at have betydelige positive samfundsøkono-

miske konsekvenser for Ukraine, idet assistancen vil bidrage til at dække det finan-

sieringsbehov, som er opstået i Ukraine som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Assistancen vil generelt kunne bidrage til at understøtte Ukraines makroøkonomi-

ske, finansielle og politiske stabilitet. Assistancen forventes på den baggrund at have

afledte positive samfundsøkonomiske effekter for EU-landene.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. For-

slaget kan have positive afledte konsekvenser for danske virksomheder, i det om-

fang de bidrager til genopbygning af Ukraine.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Side 12 af 13

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene bred opbakning til en Ukraine-facilitet samt til at sende

et positivt signal til Ukraine om langsigtet økonomisk støtte.

EU-landene ventes generelt at støtte centrale elementer i forslaget til en Ukraine-

facilitet, herunder den grundlæggende arkitektur med finansiel assistance i form af

lån og anden finansiel støtte, som knyttes til reformer, der understøtter Ukraines

genopbygning og et fremtidigt medlemskab af EU.

Der ventes åbenhed for, at den finansielle assistance kan antage forskellige former,

idet der i nogen grad er forskellige holdninger til den nærmere fordeling mellem lån

og anden finansiel støtte, ligesom der er ønske om en højere grad af forudsigelighed

for Ukraine og EU-landene i fordelingen af den finansielle assistance, fx ved et årligt

og samlet loft for lån hhv. anden finansiel støtte.

10. Regeringens generelle holdning

Ruslands invasion af Ukraine medfører betydelige menneskelige og økonomiske

omkostninger. Regeringen støtter, at EU-landene i god tid og i samarbejde med

relevante partnere sikrer stabil, forudsigelig og holdbar finansiel assistance til Ukra-

ine efter 2023. EU bør indtage en ledende rolle i den finansielle assistance og gen-

opbygningen, hvor assistancen til Ukraine som det klare udgangspunkt bør ydes

fælles gennem EU. Dette muliggør et sammenhængende reformprogram, synergier

i genopbygningsindsatsen, en effektiv kontrolindsats mhp. at mindske risikoen for

svindel og korruption med midler, ligesom alle EU-lande forpligtes til at bidrage

forholdsmæssigt til den finansielle assistance og genopbygningen.

Regeringen finder, at en Ukraine-facilitet på 50 mia. euro, ud over gældende ud-

giftslofter, er hensigtsmæssig i lyset af de ekstraordinære omstændigheder. Forslaget

til en Ukraine-facilitet ses generelt at være en helhedsorienteret løsning, hvor den

finansielle assistance kan adressere Ukraines flerartede finansierings- og investe-

ringsbehov og knyttes til reformer og tiltag, der understøtter Ukraines genopbyg-

ning, modernisering, konvergens og et fremtidigt medlemskab af EU. Reformtiltag

bør generelt tage hensyn til den situation, som Ukraine står i, og hvilke tiltag, der

realistisk vil kunne gennemføres.

Regeringen finder det centralt, at Ukraine som betingelse for den finansielle assi-

stance efterlever grundlæggende rettigheder, et flerpartidemokrati og retsstatsprin-

cippet.

Regeringen finder, at Ukraine-faciliteten i størst muligt omfang bør understøtte et

tæt samarbejde med den ukrainske regering og internationale partnere (tredjelande,

internationale finansielle institutioner samt private aktører). Et stort ukrainsk ejer-

skab af reformer og investeringer vil understøtte størst mulig indfrielse af formålene

med faciliteten. I lyset af finansieringsbehovets størrelse de kommende år er det

samtidig nødvendigt, at alle potentielle aktører bringes i spil.

FIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 222: Samlenotat vedr. facilitet til finansiel assistance til Ukraine 2024-27, som forelægges for Folketingets Europaudvalg 29. september 2023

Side 13 af 13

Regeringen støtter i den forbindelse, at Ukraine-faciliteten bidrager til mobilisering

af private investeringer. Den foreslåede investeringsramme baseret på garantistil-

lelse og risikoafdækning vil kunne tilskynde virksomheder til investeringer i Ukra-

ine, herunder danske virksomheder.

Regeringen er åben for, at den finansielle assistance tager højde for Ukraines situa-

tion og behov og kan antage form af en blanding af lån og anden finansiel støtte, fx

som indikativt angivet af Kommissionen i forslaget til Ukraine-facilitet, især lån på

meget favorable betingelser, da midler herved kan stilles til rådighed uden at gen-

åbne MFF’en.

Karakteren af assistancen kan også tage hensyn til Ukraines gældssi-

tuation. Den fleksible udmøntning mellem lån og tilskud vanskeliggør dog den ud-

giftspolitiske planlægning, herunder af udviklingsbistanden. Regeringen finder det

vigtigt, at forudsigeligheden for EU-landenes bidrag øges, fx ved indførelsen af år-

lige lofter for hhv. tilskud og lån.

Regeringen støtter en tilgang, hvor udgangspunktet er, at fortsat finansiel assistance

til Ukraine aftales i en eventuel MFF-revision og som led i de samlede forhandlinger

i Det Europæiske Råd. En forlængelse

af EU’s lånebaserede støtte (MFA+) kan om

nødvendigt afsøges af hensyn til at sikre finansiel støtte til Ukraine for 2024 og frem

udenom MFF-revisionen, indtil den foretrukne model med en Ukraine-facilitet

måtte kunne etableres.

Regeringen støtter en Ukraine-facilitet, hvor der etableres en effektiv kontrolindsats

mhp. at mindske risikoen for svindel og korruption med midler.

Regeringen støtter ligeledes en effektiv beslutningsprocedure for udmøntning af

faciliteten, hvor der sikres en klar ansvarsfordeling EU-institutionerne imellem og

løbende rapportering fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet. Regerin-

gen støtter i den forbindelse, at Rådet godkender Ukraine-planen og evt. ændringer

hertil på basis af et forslag fra Kommissionen, mens Kommissionen beslutter de

løbende udbetalinger af den finansielle assistance med inddragelse af landene iht.

komitologiprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat og skriftlig forelæggelse om Ukraine-faciliteten er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg forud for ECOFIN 14. juli 2023. Grund- og nærhedsnotat er

oversendt 20. juli 2023.

Forslag om makrofinansiel assistance (MFA) til Ukraine er forelagt Folketingets

Europaudvalg, senest ifm. ECOFIN 6. december 2022 og beslutning om MFA til

Ukraine i form af lån på 18 mia. euro i 2023 (MFA+).