Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 21
Offentligt
2698612_0001.png
NYHEDSBREV │ 2022-2023 │
27. APRIL 2023
Reform
af EU’s regler for
medlemslandenes offentlige
underskud og gæld.
Kommissionen præsenterede den 26. april et forslag til
en reform af reglerne for EU-landenes offentlige
underskud og gæld under den såkaldte Stabilitets- og
Vækstpagt. Overordnet foreslår Kommissionen en
ændring af reglerne fra
”one
size fits all”-regler
til mere
landespecifikke planer for gældsafvikling inspireret af
erfaringerne med udarbejdelse af EU-landenes
genopretningsplaner i forbindelse med covid-19.
Reform af Stabilitets- og Vækstpagten
Reformen skal adressere de højere gældsniveauer i medlemslandene efter
covid-19 og samtidig understøtte de nødvendige reformer og investeringer i
bl.a. den grønne og digitale omstilling. Reformen skal også tage hånd om de
identificerede mangler i det nuværende regelsæt, mens der samtidig
trækkes på erfaringerne fra EU’s
håndtering af covid-19.
Ifølge Kommissionen vil reformen føre til et simplere regelsæt, hvor
landenes ejerskab til reglerne fremmes samtidig med et større fokus på den
mellemfristede
tidshorisont og styrket håndhævelse af reglerne.
Reformen fastholder Stabilitets- og Vækstpagtens overordnede grænser,
hvor EU-landenes offentlige budgetunderskud ikke må udgøre mere end tre
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 21: EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler
2698612_0002.png
pct. af bruttonationalproduktet (BNP), og den offentlige bruttogæld ikke må
udgøre mere end 60 pct. af BNP.
Gældsreduktion på en realistisk, gradvis og bæredygtig måde
Kommissionen foreslår, at de enkelte EU-lande gives større fleksibilitet med
hensyn til hastigheden af gældsafviklingen, hvis den overstiger
gældsgrænsen. Til gengæld skal reglerne håndhæves mere konsekvent,
hvis et medlemsland afviger fra den aftalte plan for gældsafviklingen.
Kommissionens forslag bryder altså med den tidligere tilgang med ensartede
krav til landenes gældsafvikling (på årligt en 1/20 af forskellen mellem
aktuelle gældsniveau og de 60 pct.), hvor gældsafviklingen nu i stedet gøres
afhængig af det enkelte EU-lands gældsniveau og gældens holdbarhed, dvs.
at gælden målt i forhold til BNP aftager eller stabiliserer sig over tid.
Nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik
Centralt i reformen er kravet om, at de enkelte EU-lande skal udarbejde
såkaldte mellemfristede planer for deres finans- og strukturpolitik med en
varighed på fire år. Planerne skal indeholde finanspolitiske mål, tiltag til at
adressere makroøkonomiske ubalancer samt prioriterede reformer og
investeringer.
For de lande, der ikke lever op til kravene til offentligt underskud og gæld,
skal planerne også indeholde den nødvendige finanspolitiske tilpasning. Når
medlemslandene har udarbejdet planerne skal de have en positiv vurdering
fra Kommissionen og en endelig godkendelse i Rådet.
Krav til finanspolitisk tilpasning
For lande med en offentlig gæld over 60 pct. af BNP eller et
budgetunderskud over tre pct. af BNP er kravene til den finanspolitiske
tilpasning i den fireårige planperiode følgende:
Budgetunderskuddet fastholdes under tre pct. af BNP eller bringes
under de tre pct. af BNP.
Gælden bringes på en sandsynlig nedadgående bane eller fastholdes på
et bæredygtigt niveau ved udgangen af tilpasningsperioden.
Gælden skal være mindre målt i forhold til BNP ved udgangen af
planperioden end ved starten.
Medlemslande med et budgetunderskud over tre pct. af BNP skal
nedbringe underskuddet med minimum 0,5 pct. af BNP om året som
udgangspunkt, så længe underskuddet overstiger tre pct.
For lande med en offentlig gæld under 60 pct. af BNP og et
budgetunderskud under tre pct. af BNP er der ingen krav om finanspolitisk
tilpasning. Landene skal dog i den fireårige planperiode sikre følgende:
At det offentlige budgetunderskud holdes under tre pct. af BNP.
At det offentlige gældsniveau holdes under 60 pct. af BNP.
Hvis EU-landene i deres planer forpligter sig til reformer og investeringer,
der lever op til en række kriterier, kan tidsperioden for den mellemfristede
plan forlænges fra fire til syv år, hvilket altså også giver længere tid til den
finanspolitiske tilpasning.
For at få en længere tilpasningsperiode skal de inkluderede reformer og
investeringer leve op til følgende kriterier:
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 21: EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler
2698612_0003.png
De skal være vækstfremmende.
Understøtter gældsholdbarhed.
Adressere fælles EU-prioriteter (f.eks. grønne og digitale omstilling) og
relevante landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.
Finanspolitisk overvågning
Landene skal udarbejde årlige fremskridtrapporter over gennemførelsen af
deres mellemfristede planer, som Kommissionen så skal vurdere. De
erstatter de nuværende årlige stabilitets- eller konvergensprogrammer og
nationale reformprogrammer.
Overvågningen af landenes gennemførelse af planerne vil blive en del af det
såkaldte europæiske semester, hvor koordineringen af medlemslandenes
økonomiske politikker foregår, herunder overvågningen af medlemslandenes
indfrielse af mål og milepæle i deres genopretningsplaner.
Ny indikator for overholdelse af reglerne
For at forenkle reglerne bliver medlemslandenes efterlevelse målt i forhold til
en enkelt indikator bestående af det offentlige nettoudgiftsniveau.
Medlemslandenes mellemfristede planer for finans- og strukturpolitikken
indeholder derfor årlige lofter for det offentlige nettoudgiftsniveau, der sikrer
en passende reduktion af den offentlige gæld.
Kommissionen
Udarbejder
teknisk forslag til
udvikling i
offentlige
nettoudgifter for
EU-lande, der
ikke overholder
kriterierne
EU-landene
Indsender
mellemfristede
finans- og
strukturplaner,
der indeholder
den
finanspolitiske
tilpasning og
reform- og
investerings-
forpligtigelser
Rådet
Godkender
planerne på
baggrund af en
positiv
vurdering fra
Kommissionen
For lande med en offentlig gæld over 60 pct. af BNP eller et offentligt
budgetunderskud på over tre pct. af BNP vil Kommissionen komme med
landespecifikke tekniske fremskrivninger af en udviklingen i de offentlige
nettoudgifter i den fire- eller syvårige planperioden som sikrer, at gælden
bringes på en troværdig nedadgående kurs.
Medlemslandene kan så bruge Kommissionens forslag som indspil i
fastlæggelse af deres flerårige offentlige nettoudgiftsmål i de mellemfristede
planer for finans- og strukturpolitikken. Kommissionens tekniske forslag til
udviklingen i de offentlige nettoudgifter vil være baseret på en
holdbarhedsanalyse af det enkelte medlemslands gældsniveau.
For medlemslande med offentlige underskud under tre pct. af BNP og gæld
under 60 pct. af BNP vil Kommissionen komme med teknisk information, der
sikrer at budgetunderskuddet fastholdes under de tre pct. af BNP på
mellemlangt sigt.
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 21: EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler
2698612_0004.png
Hvad vil der blive målt på?
Kritikken af Stabilitets- og Vækstpagten har bl.a. gået på, at efterlevelse af pagtens
regler vurderes ud fra variable, der ikke kan observeres, men skal beregnes, hvilket
er tilfældet med det såkaldte strukturelle underskud og output gab.
Derfor introducerer forslaget en enkelt indikator, som er under landenes kontrol, og
som landenes efterlevelse af deres landespecifikke planer og dermed
gældsreduktion skal måles på.
Det drejer sig om det
offentlige nettoudgiftsniveau
(faktiske offentlige udgifter
fratrukket renteudgifter og konjunkturfølsomme ledighedsudgifter og korrigeres for
diskretionære indtægtsforøgende eller -formindskende tiltag, f.eks. skatteændringer
og udgifter til fuldt finansierede EU-programmer), som vil blive omregnet til årlige
udgiftslofter for den fire- eller syvårige periode, som planerne dækker.
Håndhævelse af de nye regler
Den såkaldte procedure for uforholdsmæssige store underskud ændres ikke,
når der er tale om brud på kriteriet om, at det offentlige budgetunderskud
ikke må overstige tre pct. af BNP.
Underskudsproceduren for gæld over 60 pct. ændres til at fokusere på
afvigelser fra de årlige offentlige nettoudgiftsniveauer, der er aftalt i de
mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik. For medlemslande med
substantielle offentlige gældsudfordringer vil en afvigelse fra de aftalte
nettoudgiftslofter som udgangspunkt føre til en automatisk åbning af en
underskudsprocedure.
Sanktioner for ikke at overholde reglerne
Kommissionen foreslår, at eurolande der ikke efterlever en henstilling fra Rådet om
at iværksætte virkningsfulde foranstaltninger for at korrigere et uforholdsmæssigt
stort offentligt underskud, vil kunne idømmes bøder på op til 0,05 pct. af landets
BNP for hver periode af seks måneder, indtil Rådet vurderer, at landet har iværksat
virkningsfulde foranstaltninger. Bøden kan dog samlet set maksimalt beløbe sig til
0,5 pct. af landets BNP.
Reaktioner
Tyskland
er fortaler for mere ensartet behandling og fælles regler for
gældsafvikling fremfor bilaterale aftaler. Det var efter sigende også på
baggrund af de tyske ønsker, at kravet om at alle lande med et
budgetunderskud over tre pct. af BNP årligt skal nedbringe underskuddet
med minimum 0,5 pct. af BNP blev indført i forslaget. Det samme gælder
kravet om, at gælden skal være mindre målt i pct. af BNP ved planperiodens
udløb i forhold til planens start. Et ønske om en årlig gældsnedbringelse på
én pct. af BNP for lande med gæld over 60 pct. af BNP blev dog ikke
imødekommet i Kommissionens forslag. Den tyske finansminister, Christian
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 21: EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler
2698612_0005.png
Lindner, mener ifølge
Financial Times
ikke, at forslaget går langt nok i
forhold til at håndtere høj offentlig gæld.
Modsat mener
Frankrig
efter sigende, at reglerne er for rigide, mens
Italien
ikke synes, at forslaget tager nok hensyn til investeringer i vækst og den
grønne omstilling. Kommissionen har i forslaget valgt ikke at give mulighed
for at modregne visse typer investeringer i opgørelsen af budgetsaldoen.
Den fungerende økonomiminister, Stephanie Lose,
udtaler i et skriftligt
svar til Ritzau, at reformen ikke grundlæggende vil ændre finanspolitikken i
Danmark, eller måden finanspolitikken tilrettelægges på. Det skyldes, at
både den offentlige budgetsaldo og offentlige bruttogæld lever op til
Stabilitets- og Vækstpagtens kriterier.
Kommissionens forslagspakke
Pakken af forslag består af en ændring af den gældende forordning om proceduren
for udforholdsmæssige store offentlige underskud (såkaldte korrigerende del af
Stabilitets- og Vækstpagten), en ny fordning om koordinering og overvågning af de
økonomiske politikker (erstatter den såkaldte forebyggende del af Stabilitets- og
Vækstpagten) samt et direktivforslag om ændring af det nuværende direktiv om
medlemslandenes budgetrammer.
KOM (2023) 241: Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om
fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud
KOM (2023) 240: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om effektiv koordination af økono-
miske politikker og multilaterale budgetovervågning og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
1466/97
KOM (2023) 240: bilag 1-7
KOM (2023) 242: Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til
medlemsstaternes budgetmæssige rammer
Pressemeddelelse fra Kommissionen
Spørgsmål og svar fra Kommissionen
Baggrund
Stabilitets- og Vækstpagtens regler om offentlige underskud og gæld har i
praksis været sat ud af kraft siden marts 2020, hvor Rådet på grund af
covid-19 aktiverede den indbyggede såkaldte generelle undtagelsesklausul,
så medlemslandene kunne understøtte væksten og beskæftigelsen uden at
komme i problemer med regelsættet. De nuværende regler står dog til at
træde i kraft igen pr. 1. januar 2024, hvor den generelle undtagelsesklausul
ikke længere vil være aktiveret. Hvornår det nye regelsæt kan nå at være på
plads, vides dog ikke.
Kommissionen har inden præsentationen af reformen skitseret elementerne i
en
meddelelse
i november 2022, som medlemslandene har haft mulighed
for at drøfte.
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 21: EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler
2698612_0006.png
EU’s Stabilitets-
og Vækstpagt
Den såkaldte stabilitets- og vækstpagt blev oprindeligt indført i 1997 som et
supplement til traktatens bestemmelser om, at det offentlige budgetunderskud ikke
måtte overstige tre pct. af BNP og den offentlige bruttogæld ikke måtte udgøre mere
end 60 pct. af BNP. Formålet var, at med en fælles valuta i form af euroen måtte en
uansvarlig finanspolitik i et medlemsland ikke smitte af på de øvrige medlemslande.
Stabilitets- og Vækstpagten er efterfølgende blevet ændret af flere omgange i 2005,
2011, 2013 og 2015.
Offentlig saldo og offentlig bruttogæld 2022
Kilde og fremstilling:
Danmarks Statistik
Det videre forløb
Kommissionens forslag skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.
Forslaget om ændring af forordningen om proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud (KOM
(2023) 241)
skal vedtages af
Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Den
Europæiske Centralbank (ECB).
EU-note - 2022-23 (2. samling) - E 21: EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler
2698612_0007.png
Forslaget om ændring af direktivet om EU-landenes budgetrammer
(KOM
(2023) 242)
skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter
høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget om koordination af de økonomiske politikker og multilateral
budgetovervågning (KOM
(2023) 240)
skal vedtages af Rådet og
Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure med
kvalificeret flertal i Rådet.
EU’s økonomi-
og finansministre har opfordret til, at behandlingen af
lovforslagene kan afsluttes i 2023, hvilket EU’s stats-
og regeringschefer har
tilsluttet sig.
Det svenske EU-formandskab
afholder et uformelt rådsmøde for EU’s
økonomi- og finansministre den 28.-29. april, hvor forslaget ikke formelt er
på dagsordenen, men hvor der er mulighed for en uformel drøftelse i
tilknytning til mødet. Det forventes at være op til det kommende spanske EU-
formandskab fra 1. juli 2023 at stå for forhandlingerne blandt
medlemslandene i Rådet.
Perfekt timing: høring
om reform af EU’s finanspolitiske regler
i næste uge i Folketinget
Folketingets Finansudvalg og Europaudvalget inviterer til åben høring om reform af
EU’s finanspolitiske regler onsdag den 3. maj 2023 kl. 15.00-17.00
i
Landstingssalen på Christiansborg.
Kom og bliv klogere på bl.a. Europa-Kommissionens forslag, landenes uenigheder
og den danske regerings holdning, når fungerende økonominister Stephanie Lose
(V), formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, Niels Thygesen,
overvismand, Carl-Johan Dalgaard, analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Pedersen,
direktør i AE, Lars Andersen og generaldirektør for Europa-Kommissionens
generaldirektorat for økonomiske og finansielle anliggender, DG ECFIN, Maarten
Verwey holder oplæg (Europa-Kommissionen deltager virtuelt).
Tilmelding for MF’er senest mandag den. 1 maj til [email protected]
Tilmelding for øvrige deltagere og link til program
Produceret og skrevet af:
Martin Jørgensen, EU-konsulent, 3622
EU-nyt fra EU-konsulenterne sendes løbende til abonnenter i Folketinget