EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 3. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 2. december 2022

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Orientering om aktiviteter i forbindelse med markering af 50 års EU medlemskab

2. Udvalgets fortsatte behandling af forordningsforslag om mediefrihed

EU-note (20222) – E 5 (EU-note af 22/11-22)

KOM (2022) 0457 – Bilag 4 (henvendelse af 1/12-22 fra det italienske

deputerkammer vedr. nærhedsprincippet)

Den 1. december 2022

3. Drøftelse af situationen for udvalget med fungerende ministre

EUU alm. del (20222) – Bilag 58 (Folketingets notat om fungerende ministre)

EUU alm. del (20222) – Bilag 59 (Statsministeriets notat om fungerende ministre)

4. Drøftelse af udkast til rejseplan

EUU alm. del (20222) – Bilag 55 (udkast til rejseplan)

5. Rådsmøde (almindelige anliggender) den 13. december 2022:

Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

i) Tildeling af kandidatstatus til Bosnien-Hercegovina

Forelæggelse ved den fungerende udenrigsminister



Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0528 – Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20222) – Bilag 49 (fortrolig kommenteret dagsorden)

FO/L

Side 94

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

FO/L

6. Forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens

budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn

Forelæggelse ved den fungerende udenrigsminister



Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0687

KOM (2022) 0485 – Bilag 2 (fortroligt revideret samlenotat)

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

EU-note (20222) – E 7 (EU-nyt af 30/11-22 om retsstatsmekanismen og Ungarn)

7. Rådsmøde (økonomi og finans) den 6. december 2022

Forelæggelse ved den fungerende udenrigsminister på vegne af den fungerende

finansminister

Punkt 2-5 er lukket

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

8. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022

Forelæggelse ved den fungerende forsvarsminister

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

9. Rådsmøde (retlige og indre anliggender – justits) den 8.-9. december 2022

Forelæggelse ved den fungerende justitsminister

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

10. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse – social) den 8.-

9. december 2022

Forelæggelse ved den fungerende social- og ældreminister

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

11. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi – tele) den 2. december 2022

Forelæggelse ved den fungerende klima-, energi og forsyningsminister

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

12. Sager på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område:

Forelæggelse ved den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

FO/L

a) Forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0803 – Bilag 2 (samlenotat side 2)

Side 95

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

b) Brint- og gasmarkedspakken: Forslag om ændring af direktiv om fælles regler for det

indre marked for naturgas

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0803 – Bilag 2 (samlenotat side 13)

c) Brint- og gasmarkedspakken: Forslag om ændring af forordning om betingelserne for

adgang til naturgastransmissionsnet

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0803 – Bilag 2 (samlenotat side 26)

13. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse – sundhed) den

9. december 2022

Forelæggelse ved den fungerende sundhedsminister

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

14. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi – transport) den 5. december 2022

Forelæggelse ved den fungerende transportminister

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

15. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse – beskæftigelse)

den 8. december 2022

Forelæggelse ved den fungerende beskæftigelsesminister

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

16. Forslag til direktiv om bindende løngennemsigtighedstiltag

Forelæggelse ved den fungerende beskæftigelsesminister



Revideret forhandlingsoplæg

KOM (2021) 0093 – Bilag 9 (samlenotat)

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

17. Rådsmøde (retlige og indre anliggender – integration) den 9. december 2022

Forelæggelse ved den fungerende udlændinge- og integrationsminister

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

18. Eventuelt

Der vedlægges en foreløbige oversigter over det under punkterne 7-11 samt 13-15 og 17

nævnte møder.

Side 96

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 97

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

Rådsmøde (økonomi og finans) den 6. december 2022

1. Forslag til direktiv om genopretning og afvikling af forsikringsselskaber



Tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (økonomi og finans) den

6. december 2022

KOM (2021) 0582

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 2)

2. Forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger til beskyttelse af Unionens

budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn



Vedtagelse

KOM (2022) 0485, KOM (2022) 0687

KOM (2022) 0485 – Bilag 2 (fortroligt revideret samlenotat)

EU-note (20222) – E 7 (EU-nyt af 30/11-22 om retsstatsmekanismen og Ungarn)

3. Genopretning: RFF implementering og Ungarns genopretningsplan



Vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0686

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (20211) – Bilag 749 (udvalgsmødereferat side 1393,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 8/7-21)

EUU alm. del (20201) – Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 16/6-20)

4. Forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023



Vedtagelse

KOM (2022) 0595, KOM (2022) 0596, KOM (2022) 0597

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 39)

5. EU-implementering af OECD’s spor 2 om minimumsbeskatning



Vedtagelse

KOM (2021) 0823

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 47)

6. Revision af EU’s energibeskatningsdirektiv (ETD)



Drøftelse

KOM (2021) 0563

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 52)

Side 98

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

7. Nye indtægtskilder til EU's budget



Drøftelse

KOM (2021) 0570, KOM (2021) 0569

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 71)

8. Meddelelse om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler



Godkendelse

KOM (2022) 0583

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 78)

9. Det europæiske semester 2023



Godkendelse

KOM (2022) 0781, KOM (2022) 0782, KOM (2022) 0780

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 92)

10. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2021



Drøftelse

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 104)

11. Eventuelt

12. Siden sidst:

a) Aftale om EU's budget for 2023

KOM (2022) 0400, KOM (2022) 0670

SEK (2022) 0250 – Bilag 3 (notat af 18/11-22 om foreløbig aftale om EU's 2023-

budget)

Dagsordenspunkt 1 hører under Erhvervsministeriet og Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 hører under Udenrigsministeriet og Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 5 og 6 hører under Skatteministeriet og Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3, 4, 7, 8, 9 og 10 hører under Udenrigsministeriet og Finansministeriets

ressort.

Side 99

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022

1. Forslag til Rådshenstilling om en koordineret tilgang til styrkelse af kritisk infrastrukturs

modstandsdygtighed



Orientering

KOM (2022) 0551

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 1 (samlenotat)

2. Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn



Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0209

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 3)

EU-note (20211) – E 42 (EU-note af 22/9-22)

3. Samarbejde mellem kompetente myndigheder med ansvar for bekæmpelse af terrorisme



Statusorientering af formandskabet for Counter Terrorism Group (CTG)

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 14)

4. e-Beviser: Forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager



Fremskridtsrapport

KOM (2018) 0225

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 17)

5. e-Beviser: Direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med

henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager



Fremskridtsrapport

KOM (2018) 0226

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (20181) – Bilag 549 (udvalgsmødereferat side 889,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/3-19)

6. Direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver



Politisk drøftelse

KOM (2022) 0245

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 36)

Side 100

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

7. Direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet



Generel indstilling

KOM (2021) 0851

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 45)

8. Forordningsforslag og direktivforslag om digitalisering af det retlige, grænseoverskridende

samarbejde



Generel indstilling

KOM (2021) 0760, KOM (2021) 0759

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 51)

9. Direktiv om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse

eller urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement" (SLAPP))



Politisk drøftelse

KOM (2022) 0177

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 57)

10. Kampen mod antisemitisme



Meningsudveksling

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 63)

11. Rådskonklusioner om bekæmpelse af straffrihed i Ukraine



Vedtagelse

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 66)

12. Rådskonklusioner om styrkelse af Det Europæiske Retlige Cybercrime Netværks

kapaciteter



Vedtagelse

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 71)

13. EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)



Politisk drøftelse

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 74)

EUU alm. del (20191) – Bilag 88 (udvalgsmødereferat side 24, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 4/10-19)

Side 101

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

14. Fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumænien og Kroatien

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 3)

a) Bulgarien og Rumænien

–

Vedtagelse

b) Kroatien

–

Vedtagelse

15. Schengenområdets generelle tilstand:

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 10)

a) Schengenbarometer

–

Status

b) Schengen-Rådet cyklus

–

Status

c) Den interne sikkerhed: Bekæmpelse af migrantsmugling

–

Status

d) Interoperabilitet

–

Status

16. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering af tilfælde af

instrumentalisering på migrations- og asylområdet



Delvis generel indstilling

KOM (2021) 0890

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 13)

UDG

17. Asylprocedureforordning: Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

en fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv

2013/32/EU



Delvis generel indstilling

KOM (2016) 0467

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 19)

Side 102

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

18. Ruslands aggression mod Ukraine:

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 23)

a) Status på fordrevne ukrainere i EU

–

Udveksling af synspunkter

b) Dialog om den interne sikkerhed

–

Udveksling af synspunkter

19. Den eksterne dimension af migration og situationen langs de centrale migrationsruter



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 27)

20. Asyl og migration



Status

KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0612, KOM (2020) 0613, KOM (2020)

0610

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 32)

21. Eventuelt

22. Siden sidst

a) Orientering vedr. dom ved EU-Domstolen – C-402/21 vedr. fortolkningen af EU’s

associeringsaftale med Tyrkiet

EUU alm. del (20211) – Bilag 101 (notat af 23/11-21 om afgivelse af indlæg i

sagen)

Dagsordenspunkt 1 hører under Forsvarsministeriets ressort. Dagsordenspunkt 2-13 hører un-

der Justitsministeriets ressort. Dagsordenspunkt 14-20 og 22 hører under Udlændige- og Inte-

grationsministeriets ressort.

Side 103

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 8.-9.

december 2022

1. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering



Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 2)

2. Forslag til rådshenstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj

kvalitet



Vedtagelse

KOM (2022) 0441

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 44)

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske

sundhedsdataområde



Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0197

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 2)

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitets- og

sikkerhedsstandarder for substanser af menneskelig oprindelse bestemt til anvendelse i

mennesker og om ophævelse af direktiv 2002/98/EF og 2004/23/EF



Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0338

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 27)

5. Fælles indkøb af COVID-19-vacciner



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 41)

6. Rådets henstilling om at styrke forebyggelsen gennem tidlig opdagelse: En ny EU-tilgang

til kræftscreening, der erstatter Rådets henstilling 2003/878/EF om kræftscreening



Vedtagelse

KOM (2022) 0474

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 43)

Side 104

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

7. Rådets konklusioner om vaccination, som værende et af de mest effektive redskaber til at

forebygge sygdomme og forbedre folkesundheden



Vedtagelse

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 46)

8. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde



Generel indstilling

KOM (2021) 0762

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222) – Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 17)

9. Revision af asbestdirektivet



Generel indstilling

KOM (2022) 0489

EU-note (20222) – E 4 (EU-note af 17/11-22)

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 20)

KOM (2022) 0489 – Bilag 5 (skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg af 11/11-

21)

10. Det europæiske semester 2023



Politisk debat og vedtagelse

KOM (2022) 0783, KOM (2022) 0780

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 29)

11. Rådshenstilling om tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion



Politisk tiltrædelse

KOM (2022) 0490

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 32)

12. Rådskonklusioner om arbejdsmarkedsintegration af personer med handicap



Vedtagelse

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 44)

13. Rådskonklusioner om ligestillingssituationen i en økonomi under opbrud (disrupted

economy) med særligt fokus på yngre generationer



Vedtagelse

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 47)

Side 105

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

14. Den europæiske plejestrategi (CARE strategi)



Politisk debat

KOM (2022) 0442, KOM (2022) 0441, KOM (2022) 0440

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (supplerende samlenotat)

15. Eventuelt

16. Siden sidst

a) Orientering vedrørende forslag til forordning om gebyrer til European Medicines Agency

b) Orientering vedrørende forslag til revision af den gældende lægemiddellovgivning

Dagsordenspunkt 1-2 og 14 hører under Social- og Ældreministeriets ressort. Dagsordens-

punkt 3-7 og 16 hører under Sundhedsministeriets ressort. Dagsordenspunkt 8-13 hører under

Beskæftigelsesministeriets ressort.

Side 106

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi – transport og tele) den 5.-6.

december 2022

1. Forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår

fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet



Fremskridtsrapport

KOM (2021) 0281

Rådsmøde 5-6/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 5-6/12-22 – Bilag 1 (skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg 7/11-

22)

2. Digitale færdigheder i det digitale årti



Politisk drøftelse

Rådsmøde 5-6/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 26)

3. Forslag til revision af forordningen om Unionens retningslinjer for udvikling af det

transeuropæiske transportnet (TEN-T)



Generel indstilling

KOM (2021) 0812

Rådsmøde 5-6/12-22 – Bilag 4 (samlenotat)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Dagsordenspunkt 1 hører under Finansministeriets ressort. Dagsordenspunkt 2 hører under

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort. Dagsordenspunkt 3 hører under transportmi-

nisteriets ressort.

Side 107

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

Europaudvalget

Referat af 3

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 2. december 2022

kl. 08.30

vær. 2-133

Henrik Møller (S) næstformand, Jens Joel (S), Anne Valentina Ber-

thelsen (SF), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL), Sø-

ren Egge Rasmussen (EL), Theresa Scavenius (ALT), Linea Sø-

gaard-Lidell (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle

(LA), Mona Juul (KF), Alex Ahrendtsen (DF), Mette Kierkgaard (M) og

Karin Liltorp (M).

Fungerende udenrigsminister Jeppe Kofod, fungerende forsvarsmini-

ster Morten Bødskov, fungerende justitsminister Mattias Tesfaye, fun-

gerende ældre- og socialminister Trine Bramsen, fungerende udlæn-

dinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og fungerende be-

skæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Orientering om aktiviteter i forbindelse med markering af 50 års EU

medlemskab

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 108

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 2. Udvalgets fortsatte behandling af forordningsforslag om mediefrihed

EU-note (20222) – E 5 (EU-note af 22/11-22)

KOM (2022) 0457 – Bilag 4 (henvendelse af 1/12-22 fra det italienske

deputerkammer vedr. nærhedsprincippet)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 110

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 3. Drøftelse af situationen for udvalget med fungerende ministre

EUU alm. del (20222) – Bilag 58 (Folketingets notat om fungerende ministre)

EUU alm. del (20222) – Bilag 59 (Statsministeriets notat om fungerende ministre)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 112

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 4. Drøftelse af udkast til rejseplan

EUU alm. del (20222) – Bilag 55 (udkast til rejseplan)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 114

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

FO/L

Punkt 5. Rådsmøde (almindelige anliggender) den 13. december 2022:

Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

i) Tildeling af kandidatstatus til Bosnien-Hercegovina



Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0528 – Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20222) – Bilag 49 (fortrolig kommenteret dagsorden)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 115

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

FO/L

Punkt 6. Forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger til beskyttelse

af Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn



Tidlig forelæggelse

KOM (2022) 0687

KOM (2022) 0485 – Bilag 2 (fortroligt revideret samlenotat)

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

EU-note (20222) – E 7 (EU-nyt af 30/11-22 om retsstatsmekanismen og Ungarn)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 121

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

FO/L

Punkt 7. Rådsmøde (økonomi og finans) den 6. december 2022

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende udenrigsminister:

Jeg forelægger sagen om genopretning og afvikling af forsik-

ringsselskaber til forhandlingsoplæg. Sagerne på ecofinrådsmødet den 6. december 2022 forelæg-

ges til orientering. Af tidshensyn vil jeg ikke nævne sagerne om det europæiske semester og Revi-

sionsrettens årsberetning, men henviser generelt til samlenotatet. Udvalget kan naturligvis spørge

til sagerne.

1. Forslag til direktiv om genopretning og afvikling af forsikringsselskaber



Tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (økonomi og finans) den

6. december 2022

KOM (2021) 0582

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 2)

Den fungerende udenrigsminister:

Forslaget om genopretning og afvikling af forsikringsselska-

ber er ikke på dagsordenen for dette ecofinrådsmøde, men forelægges til forhandlingsoplæg, da

der sandsynligvis opnås enighed i Rådet. Forslaget etablerer en ramme for håndtering af et forsik-

ringsselskab, som kommer i økonomiske vanskeligheder med risiko for at gå konkurs.

Håndteringen kan bestå i en genopretning, hvor der gennemføres tiltag, så selskabet retter op på

sin økonomiske stilling. Den kan også bestå i ordnet afvikling, hvor man viderefører selskabets le-

vedygtige aktiviteter, f.eks. ved at sælge forsikringsforpligtigelserne til et andet selskab, hvorefter

resten af selskabet afvikles.

Forslaget indeholder bl.a. krav om, at en del forsikringsselskaber skal udarbejde genopretningspla-

ner, så de er forberedt på kriser. EU-landene skal også oprette en national afviklingsmyndighed,

som skal udarbejde afviklingsplaner for udvalgte forsikringsselskaber. Afviklingsplanerne indehol-

der de tiltag, der skal anvendes til at gennemføre en ordnet afvikling af selskabet.

Forslaget har desuden en række andre elementer: Forslaget styrker samarbejdet mellem myndig-

heder på tværs af landegrænser i forbindelse med afvikling af grænseoverskridende selskaber.

Derudover skal EU-landene etablere nationale ordninger for finansiering af afvikling. Danmark har

en garantifond for skadesforsikringsselskaber, der dækker forbrugerne i tilfælde af konkurs. For

livsforsikringsselskaber kan Finanstilsynet overføre forsikringsforpligtigelserne til et administrati-

onsbo, som bl.a. skal stå for udbetaling til kunderne, men vi har ikke en myndighed eller finansie-

ringsordninger til afvikling af forsikringsselskaber.

Jeg vil nu gennemgå forhandlingsoplægget, som jeg vil bede om udvalgets opbakning til:



Vi lægger afgørende vægt på, at EU-landene kan vælge strafferetlige sanktioner frem for

administrative bøder, når selskaberne ikke lever op til kravene. Det er imødekommet.

Vi lægger stor vægt på, at en EU-ramme for nationale genopretnings- og afviklingsregimer

er proportional, skaber merværdi og sikrer et samspil med velfungerende nationale regler.

Side 127

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Kompromisforslaget vurderes delvis at imødekomme dette. Det bidrager til en mere pro-

portional ramme, idet kravene om genopretnings- og afviklingsplaner fokuserer på de stør-

ste selskaber.



Vi lægger stor vægt på, at afvikling af forsikringsselskaber så vidt muligt indebærer, at man

viderefører selskabets levedygtige aktiviteter frem for at lade hele selskabet gå konkurs,

og at aktionærer og andre kreditorer skal bære tabene, ikke forsikringstagerne. Forslaget

vurderes delvis at imødekomme dette. Det imødekommer bl.a. danske prioriteter, at aktio-

nærer og kreditorer skal stå først til at bære tab, og at der fastsættes yderligere krav til

genopretningsplanerne med henblik på at forebygge konkurs.

Vi lægger stor vægt på, at forslaget ikke indeholder vidtgående bestemmelser om natio-

nale ordninger for finansiering i forbindelse med afvikling af selskaber. Finansieringsord-

ninger bør overlades til landene, der har meget forskellige regler. Reglerne må generelt

ikke hindre, at de nuværende rammer for den danske garantifond for skadesforsikringssel-

skaber kan videreføres ud fra et forbrugerbeskyttelsesperspektiv. Forslaget imødekommer

i høj grad danske prioriteter, da vurderingen er, at vi kan videreføre garantifonden, som

den fungerer i dag, til at dække forbrugerne.

Kompromisforslaget imødekommer i mindre grad generelle danske prioriteter om, at finan-

sieringsområdet bør overlades til landene, idet det omfatter regler for finansiering i forbin-

delse med afvikling, som ikke indgår i de gældende rammer i Danmark.

Vi lægger vægt på, at en EU-ramme bidrager til rettidig indgriben over for nødlidende for-

sikringsselskaber med henblik på at mindske potentielle værditab. Forslaget vurderes i høj

grad at imødekomme dette, idet det skal sikre muligheden for indgriben overfor nødlidende

selskaber for at stille forsikringstagerne bedre end ved en konkursbehandling.

Vi lægger vægt på, at forslaget styrker samarbejdet mellem myndigheder på tværs af lan-

degrænser i forbindelse med afvikling af forsikringsselskaber. Forslaget vurderes delvis at

imødekomme dette. Forslaget sætter mere klare rammer for samarbejdet, men det er p.t.

vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad det i praksis vil styrke mulighederne for samarbejdet.



Kompromisforslaget forhandles fortsat, og vi forventer, at et bredt flertal kan tilslutte sig en løsning,

der overordnet er på linje med forslaget. Vi kan støtte kompromisforslaget eller en løsning på linje

hermed, idet forslaget i tilstrækkelig grad imødekommer vores prioriteter.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Jeg hørte ministeren sige, at der var klarhed over, at vi ville kunne

opretholde vores system med garantiordning osv. I samlenotatet står der: »Der udestår dog en

nærmere vurdering af, i hvilket omfang kompromisforslaget imødekommer danske prioriteter om

hensyn til eksisterende og velfungerende nationale regler, herunder i forhold til Garantifonden.«

Kan ministeren bekræfte, at der er kommet mere klarhed over det, siden samlenotatet blev skre-

vet?

Søren Søndergaard:

Forslaget handler om at undgå konkurs og at beskytte privatpersoners og

skatteyderes penge, og det er virkelig vigtigt. Det gør det så meget desto mere uforståeligt, at man

ikke må gå videre – hvorfor enkelte lande ikke må indføre bedre regler og sikre deres borgere

Side 128

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

endnu mere. Det skyldes trangen til, at det hele skal harmoniseres med artikel 114 (TEUF). I sam-

lenotatet gør man selv opmærksom på, at man ikke synes, at det er en god idé, og Enhedslisten

mener, at man skal gøre endnu mere opmærksom på det. Derfor er forudsætningen for, at vi kan

støtte forhandlingsoplægget, at man lægger afgørende vægt på, at det bliver minimumsharmonise-

ring og ikke maksimumsharmonisering.

Mona Juul:

Som udgangspunkt er vi ikke topbegejstrede for forslaget. Vi synes ærlig talt ikke, at

der er behov for det, og det er ikke et ønske fra danske selskabers side. Vi har heller ikke hørt, at

der er et ønske fra forbrugernes side, og branchen er pænt kritisk.

Hvis forslaget skal trækkes ned over hovedet på forbrugerne og branchen uden konsekvensbereg-

ning, og det ikke rigtig tager højde for nationale forskelle, kan det godt blive noget rod. Hvorfor løse

noget, der fungerer, med risiko for negative konsekvenser? Det er vigtigt, at vi kan få bekræftet, at

der ikke ligger en færdig model – at der er basis for at lytte til de ting, der er kommet nu, og at vi i

Danmark kan tilpasse det til det danske marked. Det er helt afgørende, for vi vil selvfølgelig gerne

være med til at give mandat, så vi kan få det forhandlet godt på plads.

Alex Ahrendtsen:

Så vidt vi har forstået, er forslaget mere eller mindre skrevet af fra principperne

fra Basel IV, hvilket jo skaber komplikationer for den danske forsikringsbranche. Direktivet er skre-

vet ud fra andre landes forudsætninger, og de har andre forsikringskonglomerater end i Danmark.

Derfor er branchen også meget kritisk. Det rammer Danmark på en dårlig måde, og det tager ikke

højde for vores marked. Normalt er Dansk Folkeparti en stærk tilhænger af det indre marked, og

dette ville under normale omstændigheder være til fordel for branchen, hvis man havde gjort det

ordentligt, men det foreliggende forslag er absolut ikke en fordel for især de lidt mindre virksomhe-

der. Regeringens forhandlingsoplæg er noget slapt, og vi kan derfor ikke støtte det.

Alexander Ryle:

Liberal Alliance er skeptiske over for forslaget. Vi ønsker ikke at pålægge danske

selskaber nye økonomiske og administrative byrder i form af udarbejdelse og vedligeholdelse af

genopretningsplaner, når vi i forvejen har velfungerende nationale regler på området, herunder Ga-

rantifonden for skadesforsikringsselskaber. Men vi anerkender også, at der ikke nødvendigvis er

lige så velfungerende regler i andre lande, og at der kan være behov for harmoniserede regler for

forsikringssektoren i EU. Kunne de udgifter, man tænker at pålægge danske selskaber, i en dansk

kontekst afholdes af garantifonde som f.eks. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber? Det

nævner Forsikring og Pension i deres høringssvar, og det vil betyde, at der ikke vil være behov for

særskilt kapitalopbygning i danske selskaber. Det er en lille smule uklart i materialet.

Er regeringen tilfreds med kompromisforslaget om at reducere tærskelværdierne for genopret-

nings- og afviklingsplanerne til henholdsvis 60 og 50 pct. af sektoren sammenlignet med de hen-

holdsvis 80 og 70 pct. i Kommissionens forslag? Eller mener ministeren, at tærsklen skal sænkes

yderligere for tilstrækkeligt at imødekomme danske prioriteter?

Mette Kierkgaard:

Moderaterne kan godt bakke op om forhandlingsoplægget. Jeg har en enkelt

bemærkning om proportionalitetsprincippet. Hvis jeg hørte rigtigt, lægger regeringen stor vægt på

det, hvilket også er beskrevet i materialet. Det finder vi vigtigt, bl.a. af hensyn til høringssvarene,

som netop understreger en bekymring for større administrative og økonomiske byrder. Ud over det

Side 129

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

er selve princippet vigtigt. Når ministeren siger, at det delvis er imødekommet, er der så fokus på at

understrege og fremhæve proportionalitetsprincippet i anden sammenhæng?

Den fungerende udenrigsminister:

Flere af jer spørger, om Danmark generelt kan fastholde sine

regler på området, herunder Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Forslaget vil formentlig

betyde, at de nuværende danske regler for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber skal

ændres på nogle områder. Præcis hvordan, vil afhænge af det endelig regelsæt, men der vil f.eks.

skulle etableres en dansk afviklingsmyndighed. Kompromisforslaget indebærer også, at der skal

oprettes en national finansieringsordning i forbindelse med afvikling.

Formålet med den fælles finansieringsordning er at sikre finansiering af afvikling, dvs. udbetale er-

statning til aktionærer, kreditorer eller forsikringstagere, der bliver stillet ringere i en afviklingssitua-

tion end ved almindelig konkursbehandling. Den nationale finansieringsordning kan også anvendes

til finansiering af afviklingsværktøj i forbindelse med afvikling f.eks. til at dække omkostningerne. I

så fald skal den dog ifølge forslaget være finansieret via et hjemlandsprincip. Det betyder, at en

ordning i et land kun må opkræve finansieringsbidrag fra forsikringsselskaber hjemmehørende i

landet, og den skal dække alle kunder i et selskab i det pågældende land – både i ind- og udland.

Direktivet stiller ikke krav om en formueopbygning upfront, hvilket betyder, at vi vil skulle finde en

national løsning, som passer til de danske forhold.

Til Søren Søndergaard: Der er tale om et minimumsdirektiv, så man kan godt lave nationale regler,

der går over minimumsreglerne på området. Forslaget er en del af en større pakke, og det er godt,

at der er fælles regler. Det er klart, at de også skal fungere i en dansk sammenhæng, og det har vi

lagt meget vægt på politisk.

Til Mona Juul: Jeg noterer bemærkningerne. Jeg har været lidt inde på begrundelsen for forslaget

om genopretning og afvikling af forsikringsselskaber og danske interesser i den forbindelse. Det er

også rigtigt, at vores udgangspunkt også er at fastholde et velfungerende system, og samtidig kan

forslaget som en del af en større pakke samlet set forbedre noget i EU, bl.a. samarbejde over lan-

degrænser. Vi er sådan set enige i, at det er vigtigt at fastholde det grundlæggende gode i vores

eget system.

Til Alexander Ryle: Forslaget omhandler jo det indre marked, og der skal tingene også kunne fun-

gere.

Regeringens udgangspunkt er en ren risikobaseret tilgang, men når det ikke helt er lykkedes, er

sænkningen af tærskelværdierne 80 og 70 pct. til 60 og 50 pct. en imødekommelse i vores retning,

og det er positivt. Det er jo et kompromisforslag, hvor man skal undersøge, hvor langt man kan

presse det i vores retning, men der skal ikke herske tvivl om, at vi helst ville have haft en 100 pro-

cent risikobaseret tilgang. Med hensyn til proportionalitet fokuserer kravene om genopretning og

afviklingsplaner på de største selskaber, og det er også meget fornuftigt.

Søren Søndergaard:

Det lykkedes ministeren at gøre mig en lille smule forvirret. Direktivet skal

implementeres, og det indbefatter en vis manøvremulighed i implementeringen på nationalt plan.

Men er det ikke korrekt forstået, at direktivet er udstedt i henhold til artikel 114, og at der er tale om

totalharmonisering og ikke et minimumsdirektiv?

Side 130

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Alexander Ryle:

Vi havde også gerne set, at kravene blev stillet ud fra en risikobaseret tilgang.

Jeg kan ud fra regeringens holdning forstå, at man vil tiltræde kompromisforslaget, hvis de danske

prioriteter samlet set i tilstrækkelig grad imødekommes. Samtidig slutter regeringens holdning af

med, at der udestår en nærmere vurdering af, i hvilket omfang kompromisforslaget imødekommer

danske prioriteter. Er det blevet mere afklaret?

Den fungerende udenrigsminister:

Notatet blev skrevet og sendt til udvalget for en uge siden, og

vi vurderer, at de danske bekymringer og ønsker i høj grad er imødekommet i kompromisforslaget.

Det er klart, at der fortsat er områder, hvor man er ved at vurdere effekterne af forslaget om genop-

retning og afvikling af forsikringsselskaber. Men som forslaget vurderes nu, kan f.eks. Garantifon-

den for skadesforsikringsselskaber, som fungerer godt i Danmark, rummes under forslaget.

Vi noterer Liberal Alliances bekymringer, men jeg hører også, at vi i høj grad er enige om, hvilke

mål vi skal gå efter.

Theresa Scavenius:

Er det rigtigt forstået, at forslaget bl.a. har baggrund i klimatilpasningsdiskus-

sion, hvor man ser en udfordring for hele forsikringsbranchen med hensyn til klimatilpasning? Jeg

kan ikke helt se i materialet, hvor behovet kommer fra. Jeg synes, at diskussionen om, hvordan vi

ser forsikringsbranchen i en klimarelateret kontekst, er vigtig for at forstå forsikringsbranchens ud-

fordringer og måske derfor også behovet for politisk hjælp og støtte.

Søren Søndergaard:

Jeg tror, at ministeren glemte at svare på mit spørgsmål. Direktivet skal im-

plementeres i dansk lov. Der er lidt spillerum, og så vidt jeg kan læse, er der endda måske lidt

større spillerum, end der er for andre direktiver. Men er det ikke korrekt forstået, at direktivet er ud-

stedt i henhold til artikel 114, som omhandler totalharmonisering? Dvs. at det ikke er et minimums-

direktiv, hvilket betyder, at Danmark ikke efterfølgende kan gå videre.

Den fungerende udenrigsminister:

Det er ikke et totalharmoniseringsdirektiv, men et minimums-

direktiv, og derfor er det, Søren Søndergaard antager, ikke korrekt. Det er sådan, jeg er oplyst, at

det hænger sammen.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance har ytret sig imod det.

Søren Søndergaard:

Idet jeg lægger ministerens udtalelser til grund for, at der ikke er tale om to-

talharmonisering, men et minimumsdirektiv, hvor Danmark frit kan gå videre, kan Enhedslisten

bakke op om forhandlingsoplægget.

Side 131

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

2. Forslag til Rådets gennemførelsesafgørelse om foranstaltninger til beskyttelse af

Unionens budget mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet i Ungarn



Vedtagelse

KOM (2022) 0485, KOM (2022) 0687

KOM (2022) 0485 – Bilag 2 (fortroligt revideret samlenotat)

EU-note (20222) – E 7 (EU-nyt af 30/11-22 om retsstatsmekanismen og Ungarn)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 132

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

3. Genopretning: RFF implementering og Ungarns genopretningsplan



Vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0686

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (20211) – Bilag 749 (udvalgsmødereferat side 1393,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 8/7-21)

EUU alm. del (20201) – Bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 16/6-20)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 133

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

4. Forslagspakke til makrofinansiel assistance til Ukraine i 2023



Vedtagelse

KOM (2022) 0595, KOM (2022) 0596, KOM (2022) 0597

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 39)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 136

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

5. EU-implementering af OECD’s spor 2 om minimumsbeskatning



Vedtagelse

KOM (2021) 0823

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 47)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 137

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

6. Revision af EU’s energibeskatningsdirektiv (ETD)



Drøftelse

KOM (2021) 0563

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 52)

Den fungerende udenrigsminister:

Forslaget indebærer, at minimumsafgifterne forhøjes, indek-

seres og fastsættes på baggrund af energiindhold frem for f.eks. vægt som i dag. Der foreligger

endnu ikke et samlet kompromisforslag, som inkluderer de nye minimumssatser.

Danmark arbejder for en ambitiøs og effektiv klimaindsats i EU og for en ambitiøs revision af ener-

gibeskatningsdirektivet, der fremmer reduktion af CO

-udledninger. Vi arbejder samtidig for fleksibi-

litet til generelt at differentiere afgifter mellem erhverv og ikke-erhverv (dvs. også på andre energi-

produkter end el m.v.), ligesom vi arbejder for at sikre sammenhæng med »Aftale om grøn skatte-

reform for industri m.v.«.

Udvalget vil blive forelagt sagen til forhandlingsoplæg, når forhandlingerne er tilstrækkelig frem-

skredne.

Theresa Scavenius:

Kan ministeren komme nærmere ind på, hvad fleksibiliteten går ud på? Der

står, at f.eks. kul kan pålægges en højere afgift, men det lyder, som om det også godt kunne være

det modsatte. Når der er fleksibilitet, er det altid til ulempe for klimapolitikken. Hvorfor er der over-

hovedet behov for en fleksibilitet, hvis det bare handler om at pålægge f.eks. kul en højere afgift

end olie?

Den fungerende udenrigsminister:

Jeg har forstået, at det er minimumsregler, hvor man kan

sætte højere regler nationalt, og deri består fleksibiliteten. Man kan derfor ikke gå under minimum,

hvis det er det, der spørges til, og jeg tror, at bekymringen er indfanget i det svar.

En anden del af fleksibiliteten er, at man kan differentiere afgiften på el og naturgas mellem erhverv

og ikke-erhverv, mellem proces- og rumvarme, hvilket betyder, at de gældende danske afgiftsni-

veauer kan videreføres. Fastholdelse af muligheden for differentiering af afgiften på el og naturgas

har været en vigtig prioritet for Danmark i forhandlingerne.

Theresa Scavenius:

Det hele er meget løst formuleret, og cementproduktion og biomasse er ikke

med – noget af det kommer først fra 2033. Kompromisforslaget gør desuden, at minimumssat-

serne først starter senere. Hvad er den fungerende regeringens holdning til, om vi skal have stram-

mere regler, eller er vi fint tilfredse? Forsøger vi at få det til at lyde pænere, end det er? Ministeren

sagde lige, at det handler om at fastholde det danske niveau, så jeg vil gerne have det opklaret.

Jeg synes, at vi skal have nogle skarpere og tydeligere formuleringer, der rydder op i indekserings-

og fleksibilitetsformuleringerne, hvis vi gerne vil have et effektivt instrument ind i direktivet. Desuden

skal de måske overvejes, om cement og biomasse skal med i forslaget. Eller er positionen, at vi

helst skal fastholde det niveau, der er?

Den fungerende udenrigsminister:

Vi arbejder for, at det bliver så ambitiøst og grønt som over-

hovedet muligt, herunder højere minimumssatser for afgifter end i dag og også tættere på de dan-

ske niveauer. Det er vigtigt for os. Kompromisforslaget indeholder ikke minimumssatser endnu,

men det arbejder vi for.

Side 138

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Theresa Scavenius:

Jeg er rigtig glad for, at vi arbejder for højere ambitioner, men så synes jeg

også, at det er vigtigt, at vi får ryddet op i formuleringerne, for fleksibilitet kan jo betyde alting. Mens

vi fortolker det som højere ambitioner, kan andre fortolke det som lavere eller udefineret.

Hvor meget er bidraget til »Fit for 55« osv., og hvor meget ønsker vi, at det skal bidrage? Jeg sy-

nes, at vi er forbi den tid, hvor man bare siger, at vi har høje ambitioner, og vi ønsker, vi skal bi-

drage – vi skal også vide, hvor stort bidraget egentlig er til den problemstilling, vi gerne vil have

løst. Jeg ved ikke, om ministeren kan svare på det lige nu, men fremadrettet skal vi arbejde uden

løse formuleringer, for det kan betyde alting og ingenting.

Den fungerende udenrigsminister:

Det er rigtigt, at det er en del af »Fit for 55«-pakken, som skal

nå målene, og Danmarks holdning er klar – vi skal have så ambitiøse mål inden for forskellige ele-

menter af det som overhovedet muligt. Vi skal selvfølgelig også nå målene. Jeg noterer dine kom-

mentarer.

7. Nye indtægtskilder til EU's budget



Drøftelse

KOM (2021) 0570, KOM (2021) 0569

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 71)

Den fungerende udenrigsminister:

Ecofin-rådet skal have en status over forslagspakken med

nye EU-indtægtskilder til EU-budgettet baseret på indtægterne fra EU’s kvotehandelssystem, en

-grænsetilpasningsmekanisme samt spor 1 i OECD-aftalen om selskabsbeskatning.

Vi mangler forsat klarhed over de underliggende forslag og mange tekniske spørgsmål, før vi kan

gå ind i en substansdrøftelse. Udvalget vil selvfølgelig blive holdt løbende orienteret om sagen, og

vi vil forelægge et forhandlingsoplæg i god tid.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 139

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

8. Meddelelse om reform af EU’s finanspolitiske og økonomiske regler



Godkendelse

KOM (2022) 0583

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 78)

Den fungerende udenrigsminister:

Ecofin-rådet skal have en første overordnet drøftelse af en

mulig reform af EU’s finanspolitiske regler. Kommissionen har offentliggjort en meddelelse, som

giver et overordnet bud på en reform af reglerne, der skal bidrage til en sund og holdbar finanspoli-

tik samt vækst i EU-landene.

Der ændres ikke på traktatens krav om, at landenes offentlige underskud ikke må overskride 3 pct.

af bnp, og at gælden skal udgøre højst 60 pct. eller falde tilstrækkeligt hurtigt. Men der lægges op

til at ændre reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, som skal sikre overholdelse af traktatens krav.

Det centrale element i Kommissionens udspil er, at overvågningen og kravene til EU-landene for-

ankres i nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitikken. Disse planer skal blandt

andet sikre en holdbar gældsudvikling. Der lægges op til at afskaffe den nuværende gældsregel

om, at gæld, som overskrider 60 pct. af bnp, årligt skal reduceres med 1/20 af overskridelsen.

Planerne skal fastlægge årlige forløb for finanspolitikken, der bidrager til en holdbar gældsudvikling.

Det centrale i planerne er lofter for de offentlige nettoudgifter. Det vil sige de samlede offentlige ud-

gifter korrigeret for tiltag, der forøger eller reducerer indtægterne, og fratrukket renteudgifter og kon-

junkturafhængige udgifter til arbejdsløshed.

I planerne vil lande med høj gæld have strammere årlige krav til nettoudgiftsniveauet end lande

med lavere gæld. Overvågningen skal fokusere på, om landene overholder deres udgiftslofter, sna-

rere end mål for den strukturelle saldo. Planerne skal vurderes af Kommissionen og godkendes af

Rådet.

En plan er i udgangspunktet 4-årig, men kan forlænges til 7 år, så der gives længere tid til at sikre

en holdbar gældsudvikling, hvis landet gennemfører reformer og investeringer, der styrker den fi-

nanspolitiske holdbarhed.

En overordnet idé med udspillet er, at reglerne og samarbejdet skal fokusere mere på lande med

høj gæld og uholdbar finanspolitik, mens lande med lav eller moderat gæld ventes at få mere flek-

sibilitet. Det vil blandt andet kunne indebære større automatik i henstillinger til lande, der overskri-

der reglerne og ikke overholder deres egne planer.

Kommissionen lægger også op til en reform af samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer, så

lande med ubalancer skal adressere dem i deres nationale planer. Kommissionens ambition er at

fremsætte et formelt forslag til en reform af reglerne i 1. halvår 2023. Vi kommer derfor tilbage til

sagen i udvalget.

Det vurderes generelt i dansk interesse, hvis en reform af reglerne kan bidrage til sundere offent-

lige finanser og en holdbar gældsudvikling i EU-landene. Det skal også sikres, at den danske bud-

getlov kan rummes i de nye EU-regler.

Side 140

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Mette Kierkgaard:

Det er svært at være uenig i de meget ædle formål, så det bakker Moderaterne

fuldstændig op om. De centrale prioriteringer for Danmark er, at det ikke bør medføre lempelige

regler og svagere offentlige finanser osv. Jeg synes, at det er vigtigt at lægge vægt på, at reglerne

bliver mere simple, at de får ejerskab, og at de rent faktisk virker. Man kan godt være lidt nysgerrig

på, hvorfor reglerne ikke har virket frem til nu – er det, fordi reglerne har været for bureaukratiske?

Jeg hæfter jeg mig desuden ved, at Kommissionens forslag har stort fokus på regler, når skaden

sket. Der er enkelte regler, der handler om, at man kan udstede anbefalinger og advarsler, når der

er høj risiko for, at man kan ende i en situation, der kan give problemer. Jeg håber, at ministeren

kan se pointen i at få regelsæt, advarsler og indikatorer for, hvornår der kan være risiko for, at situ-

ationen kan ende i ustabilitet, og lægge mere vægt på at forebygge, at landene kommer i den situ-

ation. For hvis jeg læser Kommissionens forslag korrekt, har det egentlig mere fokus på regler, når

skaden er sket.

Den fungerende udenrigsminister:

Reglerne skal sikre, at man når målene, som også er define-

ret i traktaten. Traktatens regler og bestemmelser er ikke lavet om, men dette skal sikre, at man når

målene. Simple og enkle regler er selvfølgelig godt, men det vigtige er, at de fører til, at man når

målet om bæredygtige gældsniveauer og en sund finanspolitik.

Der er tale om en meddelelse fra Kommissionen, så det er et overordnet udspil, og det er derfor

ikke helt klart endnu, hvad det konkret indebærer. Derfor har vi løbende møder på teknisk niveau

for at afklare implikationerne af Kommissionens forslag. Eksempelvis er det svært på nuværende

tidspunkt at vurdere, om udspillet samlet set indebærer en svækkelse eller en styrkelse af ambiti-

onsniveauet af reglerne om at sikre sunde offentlige finanser.

Vi mener, at det bl.a. er vigtigt, at det samlede ambitionsniveau er uændret. Hvis der f.eks. er en

svækkelse af reglerne på ét område, modsvares det af en styrkelse på andre områder, for vi har

brug for lavere gæld i Europa – især i højgældslandene. På den ene side vurderes udspillet poten-

tielt at kunne styrke det nationale ejerskab og dermed også efterlevelsen af reglerne, bl.a. fordi det

vil bygge på landenes egne planer, ligesom håndhævelsen vil blive styrket, hvis man i højere grad

vil bruge henstillinger over for højgældslande. Det kan muligvis fremme efterlevelsen med hensyn

til den faktiske gældsreduktion. På den anden side vurderes kravene – også til gældsreduktion – at

være mindre stramme og mindre ensartede end i dag, og samtidig får Kommissionen en større

grad af diskretion. Det giver derfor en grad af usikkerhed om, hvor ambitiøse gældsreduktioner

Kommissionens udspil vil medføre.

9. Det europæiske semester 2023



Godkendelse

KOM (2022) 0781, KOM (2022) 0782, KOM (2022) 0780

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 92)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 141

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

10. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2021



Drøftelse

Rådsmøde 6/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 104)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men tog imod spørgsmål fra udvalget.

Søren Søndergaard:

Det er jo lidt en traver, som vi får op igen senere, så der er ikke nogen grund

til at bruge enormt meget tid på det. Men jeg synes alligevel, at det må være rigtigt at opfordre til, at

systemet – det kan være den fungerende eller den kommende regering – forbereder, hvad vi gør.

For alle de argumenter, man har brugt i årevis, har jo vist sig ikke at holde. I en periode gik fejlraten

nedad, og der sagde man, at det langt fra var godt nok, men at det gik i den rigtige retning. Men nu

er det tredje eller fjerde år, det er gået i den forkerte retning, og det drejer sig om rigtig mange mia.

kr.

Selvfølgelig er det positivt, at den fungerende regering er glad for, at man har lagt tallene rigtigt

sammen, og at det dermed giver et retvisende regnskab – det konstaterer Revisionsretten. Men

den konstaterer også, at den afgiver en negativ erklæring om udgifterne som helhed. 3 pct. fejlbe-

hæftning – mere end sidste år.

Det går i den forkerte retning år efter år. I gamle dage havde Danmark en linje, hvor vi sagde fra

over for det, men fordi det gik så ufattelig godt, ændrede man linjen og besluttede, at vi ville

stemme for og være positive. Nu er det så gået i den forkerte retning igen og igen, så derfor vil jeg

opfordre til, at man forbereder en indstilling om, hvordan vi kan gøre mere end bare at flyde med

strømmen i den forkerte retning, når vi skal have punktet.

Alex Ahrendtsen:

Revisionsrettens årsberetning er holdt i et noget neutralt sprog – der tales om

fejlrater og fejlforekomster. Man kunne lige så godt sige svindel eller korruption, eller man kunne

bruge andre ord. Ligesom Søren Søndergaard er Dansk Folkeparti dybt bekymrede for det, vi ser,

og det er simpelt hen ikke godt nok. Så vidt jeg kan regne mig frem til, svarer det til omkring 50

mia. kr. om året, som på en eller anden måde forsvinder de forkerte steder hen eller bliver udbetalt

forkert. Det er rigtig mange penge – det er det dobbelte af, hvad Danmark yder i tilskud til EU. Det

går jo ikke, og fejlraten stiger.

Den fungerende udenrigsminister:

Det er en vigtig sag. Revisionsretten vil på ecofinrådsmødet

den 6. december 2022 præsentere årsberetningen om gennemførelse af EU-budgettet for 2021 og

den tilhørende revisionserklæring. Revisionsretten forventes samtidig at præsentere sin årlige rap-

port om EU-budgettets performance. Revisionsretten konkluderer, at regnskabet i al væsentlighed

giver et retvisende billede af EU's indtægter og finansielle stilling, men konkluderer også, at fejlfore-

komsten er steget – som Søren Søndergaard nævner – fra 2,7 pct. i 2020 til 3 pct. i 2021, og Revi-

sionsretten giver på denne baggrund en afkræftende erklæring vedrørende udgifternes rigtighed.

Vi er meget kritiske over for det – vi deler den kritik af EU-budgettet, som I også nævner. Forud for

stillingtagen til rådets henstilling til decharge vender finansministeren naturligvis tilbage til Euro-

paudvalget med en mere uddybende gennemgang af materialet med henblik på et forhandlingsop-

læg.

Side 142

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Søren Søndergaard:

Jeg glæder mig sandelig til, finansministeren vender tilbage om Revisions-

retten. Jeg opfordrer til, at man ikke kommer tilbage med den samme linje, som nu beviseligt ikke

har fungeret i årevis. Det synes jeg bare vil være uklogt.

Den fungerende udenrigsminister:

Vi vender tilbage til udvalget.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst:

a) Aftale om EU’s budget for 2023

KOM (2022) 0400, KOM (2022) 0670

SEK (2022) 0250 – Bilag 3 (notat af 18/11-22 om foreløbig aftale om EU's 2023-

budget)

Den fungerende udenrigsminister:

Der blev oversendt en skriftlig orientering den 18. november

2022 kort efter indgåelsen af aftalen mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Der var bred enighed i

Rådet, idet alene Ungarn og Sverige afholdt sig fra at stemme.

Selv om forhandlingerne var svære, lykkedes det sammen med ligesindede at få centrale danske

prioriteter igennem. Vi fik modereret nogle af de store stigninger i betalingsniveauet, som Parla-

mentet havde foreslået. Samtidig har vi sikret, at der prioriteres udgifter til moderne politikker som

migration, klima, humanitær bistand, forskning og digitalisering.

På baggrund af mandatet, har vi samlet vurderet, at vi kunne støtte den endelige aftale.

Opfølgning på EU's 2023-budget

Der er sent onsdag kommet et punkt mere på dagsordenen. På linje med sidste år lægges der op

til at vedtage en kort erklæring, hvor Rådet udtaler sin bekymring om EU's stigende administrati-

onsudgifter. Regeringen støtter erklæringen, som ligger inden for mandatet fra udvalget den 8. juli

2022.

Side 143

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 8. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2022

Forelæggelse ved den fungerende forsvarsminister

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende forsvarsminister:

Jeg forelægger sagen til orientering.

1. Forslag til Rådshenstilling om en koordineret tilgang til styrkelse af kritisk

infrastrukturs modstandsdygtighed



Orientering

KOM (2022) 0551

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 1 (samlenotat)

Den fungerende forsvarsminister:

Punktet er på dagsordenen med henblik på en statusdrøftelse

og forventes derudover at være på dagsordenen til vedtagelse på mødet i Rådet for Almindelige

Anliggender den 13. december 2022.

Rådshenstillingen er ikke bindende og indeholder alene anbefalinger til medlemsstaterne. Henstil-

lingens overordnede formål er at styrke modstandsdygtigheden i den kritiske infrastruktur ved at

styrke beredskabet, responskapaciteten og det internationale samarbejde på området.

EU-landene opfordres bl.a. til at opdatere risikovurderinger af modstandsdygtigheden i den kritiske

infrastruktur og til at fremskynde forberedelserne til gennemførslen af det kommende CER-direktiv

om modstandsdygtigheden i kritiske enheder.

Endvidere opfordres medlemsstaterne til at støtte operatører af kritisk infrastruktur – særlig i energi-

sektoren – i at gennemføre stresstests af relevante enheder.

Generelt er jeg tilfreds med, at der i kompromisteksten fra formandskabet er opnået større fleksibili-

tet i henstillingen. Det sikrer plads til, at nationale forhold og lovgivning kan tænkes ind i gennemfø-

relsen af henstillingen, og det understreger samtidig den nationale kompetence på området.

Jeg vil desuden nævne, at det for den fungerende regering er vigtigt, at gennemførelsen af henstil-

lingen ikke på sigt leder til øgede EU-bidrag. Den fungerende regering kan på den baggrund støtte

forslaget, som det foreligger i formandskabets kompromistekst. I øvrigt forventer jeg, at der vil være

bred opbakning fra de øvrige medlemsstater.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 144

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 9. Rådsmøde (retlige og indre anliggender – justits) den 8.-9. december 2022

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende justitsminister:

Udvalget har forud for mødet fået tilsendt et samlenotat om sa-

gerne på dagsordenen. For en række af punkternes vedkommende er der tale om sager, der er

omfattet af det danske retsforbehold, hvorfor Danmark ikke deltager i vedtagelsen.

2. Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn



Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0209

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 3)

EU-note (20211) – E 42 (EU-note af 22/9-22)

Den fungerende justitsminister:

Forordningsforslaget har til formål at sikre bedre opsporing, ef-

terforskning og retsforfølgelse af lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug af børn. Dette skal

opnås ved, at udbydere af diverse onlinetjenester pålægges at opspore, indberette, spærre for og

fjerne materiale, der viser seksuelt misbrug af børn på deres tjenester.

Desuden vil man oprette et EU-center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.

Centret skal have en koordinerende rolle for tjenesteudbydere og retshåndhævende myndigheder,

og det skal også fungere som knudepunkt for vidensdeling og ekspertise på området.

Forslaget er under forhandling i Rådet. Jeg forventer, at formandskabet vil give en overordnet sta-

tus over forhandlingerne, som for nuværende befinder sig på et meget tidligt stadie, og som jeg for-

venter, at vi senere vil få lejlighed til at vende tilbage til.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

3. Samarbejde mellem kompetente myndigheder med ansvar for bekæmpelse af

terrorisme



Statusorientering af formandskabet for Counter Terrorism Group (CTG)

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 14)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 145

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

4. e-Beviser: Forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk

bevismateriale i straffesager



Fremskridtsrapport

KOM (2018) 0225

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 17)

Den fungerende justitsminister:

Formandskabet forventes at orientere om, at der netop er op-

nået en foreløbig enighed med Europa-Parlamentet, og at e-Bevis-pakken alene afventer de sidste

møder om en række punkter af teknisk karakter, inden Rådet forventes at ville kunne indgå en poli-

tisk aftale.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. e-Beviser: Direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter

med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager



Fremskridtsrapport

KOM (2018) 0226

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (20181) – Bilag 549 (udvalgsmødereferat side 889,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/3-19)

Se punkt 4.

Side 146

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

6. Direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver



Politisk drøftelse

KOM (2022) 0245

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 36)

Den fungerende justitsminister:

Direktivforslaget har til formål at styrke medlemsstaternes mulig-

hed for at spore, identificere, beslaglægge, konfiskere og forvalte aktiver, der stammer fra krimi-

nelle handlinger, med særligt fokus på organiseret kriminalitet.

Jeg forventer, at drøftelsen vil vedrøre to punkter. For det første konfiskation af aktiver, hvis her-

komst der ikke kan redegøres for. For det andet effektiv implementering af EU-sanktioner, herun-

der tildeling af yderligere beføjelser til nationale myndigheder for inddrivelse af aktiver. Denne del af

drøftelserne relaterer sig bl.a. til, om der er behov for at fastsætte særlige regler i direktivforslaget

om overtrædelser af EU-sanktioner mod Rusland, herunder med henblik på at forebygge overtræ-

delser af sanktionerne.

Direktivforslaget er omfattet af det danske retsforbehold og er derfor ikke bindende for Danmark. Vi

vil som normalt følge forhandlingerne tæt for at vurdere, om der er elementer, som kan være rele-

vante at diskutere i Danmark og eventuelt vedtage i Folketinget. Jeg vil gerne understrege vigtighe-

den af at sikre en effektiv implementering af EU-sanktioner og bemærke, at det i dansk ret allerede

er strafbart at overtræde EU-sanktioner.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 147

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

7. Direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet



Generel indstilling

KOM (2021) 0851

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 45)

Den fungerende justitsminister:

Direktivforslaget har til formål at effektivisere efterforskningen og

retsforfølgningen af miljøkriminalitet. Direktivforslaget er foreløbigt på dagsordenen for rådsmødet

med henblik på en generel indstilling.

Danmark deler ønsket om at styrke bekæmpelsen af miljøkriminalitet i medlemsstaterne og er der-

for umiddelbart positivt indstillet over for forslaget. Forslaget er dog omfattet af retsforbeholdet, og

Danmark deltager derfor ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende direktivforslag.

Theresa Scavenius:

Hvordan definerer vi miljøkriminalitet? Hvis det bliver implementeret, bliver

det jo et sindssyg vigtigt instrument. Vil f.eks. dansk landbrug kunne blive retsforfulgt, fordi det foru-

rener vores drikkevand og naturen? Og kan man inddrage klima i begrebet, så det bliver både

miljø- og klimakriminalitet? Når nu regeringen støtter implementeringen på europæisk plan, vil Dan-

mark så ikke også skulle implementere det?

Den fungerende justitsminister:

Theresa Scavenius spørger, hvordan man skal definere miljøkri-

minalitet, og om man kunne være interesseret i at implementere de internationale standarder i

dansk lovgivning, selv om vi er omfattet af retsforbeholdet. Helt generelt har Danmark en enorm

interesse i at være et grønt foregangsland. Vi vil gerne være et udstillingsvindue og vise, hvordan

man kan udføre den grønne omstilling og føre naturpolitik på en måde, som kan inspirere andre

lande. Det handler om hele tiden at være et skridt foran uden at være ti skridt foran. Derfor har vi

også en enorm interesse i og presser på for høje internationale standarder på det grønne område.

Hvis der på miljøområdet vedtages europæiske minimumsstandarder, som skulle være omfattet af

vores retsforbehold, har jeg meget svært ved at forestille mig, at det danske Folketing ikke vil gå

mindst lige så langt, som man har gjort i Bruxelles. Ellers bryder hele vores argumentation om at

være et foregangsland jo sammen. I de internationale diskussioner prøver vi at skubbe på for at

være ambitiøse og få løftet de fælleseuropæiske bundniveauer så højt op som muligt. Men som

Theresa Scavenius nævner, kan der være udfordringer med nogle gange at løbe for langt. Vi har jo

en interesse i, at de forpligtelser, som dansk landbrug er underlagt, også gælder for andre landbrug

i Europa.

Theresa Scavenius:

Jeg synes, det er en interessant politisk diskussion at tage fremover. Vi skal

finde ud af, hvad miljøkriminalitet eller klimakriminalitet er, og herunder hvad ville det have af impli-

kationer for f.eks. dansk landbrug. På det punkt er der jo en helt naturlig modsætning.

Den fungerende justitsminister:

Det bliver meget relevant at diskutere fremover.

Side 148

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

8. Forordningsforslag og direktivforslag om digitalisering af det retlige,

grænseoverskridende samarbejde



Generel indstilling

KOM (2021) 0760, KOM (2021) 0759

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 51)

Den fungerende justitsminister:

Forordningsforslaget og direktivforslaget om digitalisering af ret-

ligt samarbejde og adgang til domstolsprøvelse (e-Justice) skal sikre effektiv og robust elektronisk

kommunikation mellem domstole og andre myndigheder i grænseoverskridende sager.

Forslagene, der er på dagsordenen med henblik på generel indstilling, skal ses i lyset af den gene-

relle dagsorden om digitalisering i EU og det øgede fokus på sikker og pålidelig kommunikation

mellem medlemsstaterne.

Forslagene er omfattet af det danske retsforbehold. Med forslagene fastlægges en retlig ramme for

den elektroniske kommunikation mellem domstole og andre myndigheder i form af en sikker digital

kanal. Den digitale kanal vil i fremtiden blive obligatorisk at anvende på en række områder. Det

gælder bl.a. områder, som ikke er omfattet af retsforbeholdet, og som Danmark derfor deltager i.

Det er endnu ikke afklaret, hvordan Danmark vil kunne anvende den digitale kanal til elektronisk

kommunikation med de øvrige medlemsstater. Det vil der selvfølgelig blive fulgt nøje med i fra

Justitsministeriets side. Jeg kan ikke afvise, at der vil blive behov for en form for opfølgende lovgiv-

ning i Danmark.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 149

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

9. Direktiv om beskyttelse af personer, der engagerer sig offentligt, mod åbenbart

grundløse eller urimelige retssager ("strategiske retssager mod offentligt

engagement" (SLAPP))



Politisk drøftelse

KOM (2022) 0177

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 57)

Den fungerende justitsminister:

Dette er et nyt og stigende problem i visse medlemsstater. Rets-

sagerne bliver indledt mod f.eks. journalister eller rettighedsforkæmpere med det formål at lukke

munden på dem.

Åbenbart grundløse eller urimelige retssager er en særligt skadelig form for chikane, der ikke hører

hjemme i et demokrati. Derfor ser regeringen positivt på tiltag, der kan beskytte adgangen til at ytre

sig.

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, og det er min umiddelbare vurdering, at der ikke

vil være behov for at indføre lignende regler i Danmark. Vi har i Danmark allerede effektive meka-

nismer, der sikrer ytringsfriheden for journalister og rettighedsforkæmpere og værner den enkelte

mod chikanøse retssager.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 150

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

10. Kampen mod antisemitisme



Meningsudveksling

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 63)

Den fungerende justitsminister:

Sagen har tidligere været genstand for EU-drøftelser på bag-

grund af en bekymrende stigning i antisemitismen i og uden for Europa. Det kan bl.a. fremhæves,

at Rådet i 2018 vedtog en fælles resolution og handlingsplan mod antisemitisme, mens Kommissi-

onen i 2021 fremlagde en EU-strategi for bekæmpelse af antisemitisme. Endelig godkendte Rådet

på RIA-rådsmødet i marts i år rådskonklusioner om kampen mod racisme og antisemitisme.

I forlængelse af EU-initiativerne præsenterede Danmark i januar 2022 en handlingsplan mod anti-

semitisme. Jeg forventer derfor også, at drøftelsen vil kunne give anledning til fra dansk side at ud-

trykke støtte til den fortsatte kamp mod antisemitisme.

Alex Ahrendtsen:

Dette er et vigtigt punkt. Der er en ganske god grund til, at vi i de senere år har

oplevet en voldsom stigning i antisemitisme i Europa. Det skyldes jo den muhamedanske migration

til Europa. Desværre har man i EU haft meget svært ved at sige det, og man har ved flere lejlighe-

der forsøgt at undertrykke lige præcis den oplysning og har i stedet kun fokuseret på de to sociali-

stiske hadkampagner mod semitter – nationalsocialisterne og de venstreekstreme grupperinger,

som af forskellige årsager hader jøderne. Og de skal bekæmpes. Men den voldsomme stigning

skyldes jo især hadet til jøderne fra arabiske grupper og muhamedanske grupper af religiøse og

ideologiske årsager. Vil ministeren tage en snak med sine kolleger og pege på, at det måske ville

være smart at stoppe indvandring fra Mellemøsten, hvis man vil undgå en yderligere stigning i anti-

semitisme i Europa? De to ting er nært knyttet til hinanden.

Den fungerende justitsminister:

Der er selvfølgelig en sammenhæng. Jeg kommer ikke til at

have nogen bilaterale møder med justitsministre fra andre lande med henblik på at tage en diskus-

sion om at begrænse indvandring fra muslimske lande. Dels fordi jeg synes, at det ville være mere

relevant, hvis en anden minister gjorde det, dels fordi vi er en fungerende regering, dels fordi jeg vil

prøve at lægge mest vægt på den handlingsplan, vi har vedtaget og sat i gang i Danmark.

Handlingsplanen går ud på, at der skal undervises obligatorisk om holocaust i skolerne, at vi skal

formidle dansk-jødisk kulturhistorie, og at vi styrker undervisningen af politifolk i forebyggelsen af

radikalisering. Desuden er der støtte til målrettet forskning i antisemitisme samt øget fokus på de

miljøer, hvor antisemitismen er særlig udbredt, hvilket måske relaterer sig til det, Alex Ahrendtsen

var inde på.

For nylig besøgte jeg det jødiske museum, og jeg kan kun opfordre til at gå ind og se det. Museet

fortæller meget fint, hvordan jødernes historie i Danmark rækker meget længere tilbage end be-

sættelsen og flugten til Sverige. Der bliver givet et godt billede af, hvordan jøderne har været en del

af dansk kulturhistorie og en del af Danmark i flere hundrede år. Jeg håber også, at jødernes histo-

rie i Danmark kan blive fortalt i en lidt bredere kontekst, end det vi ser i »Matador«, og det, vi lærer i

skolerne – som selvfølgelig er en vigtig del af det, men kun en lille del.

Rådsmødet bliver afholdt i Bruxelles, og formandskabet er tjekkisk. Både Belgien og Tjekkiet har

ligesom mange andre europæiske lande voldsomme erfaringer med antisemitisme, så jeg er slet

Side 151

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

ikke i tvivl om, at der dybt i EU er forståelse af behovet for at passe på de jødiske samfund i hele

Europa.

11. Rådskonklusioner om bekæmpelse af straffrihed i Ukraine



Vedtagelse

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 66)

Den fungerende justitsminister:

Bekæmpelse af straffrihed for mulige krigsforbrydelser begået i

Ukraine har tidligere været drøftet på RIA-rådsmødet i juni og oktober i indeværende år. Det har vi

fra dansk side hilst velkommen. Det gør vi også denne gang. Der er selvsagt tale om en meget vig-

tig sag, som vi skal forfølge, hvor og når vi kan.

Det tjekkiske formandskab har nu foreslået konkrete rådskonklusioner på området. Konklusionerne

indeholder en række opfordringer til bl.a. EU-medlemsstaterne, Kommissionen, Eurojust, Europol

og Ukraine. Formålet er at sende et klart politisk signal over for Ruslands aggression i Ukraine og

sætte fokus på ofrene.

Det kan generelt siges om indholdet af rådskonklusionerne, at de forskellige modtagere på hver

deres måde opfordres til at være med til at sikre, at krigsforbrydelser efterforskes og retsforfølges,

hvis der er grundlag for det. Eksempelvis opfordres medlemsstaterne – og hermed også Danmark

– til at sikre, at national lovgivning giver mulighed for at retsforfølge disse forbrydelser. Derudover

opfordres der til støtte og tæt samarbejde med Den Internationale Straffedomstol (ICC).

Regeringen er generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen mod straffrihed for mulige

krigsforbrydelser begået i Ukraine og agter derfor at støtte rådskonklusionerne, som jeg forventer

vil blive vedtaget.

Søren Søndergaard:

Dette er et ufattelig vigtigt punkt, ikke mindst i lyset af Ruslands tilstedevæ-

relse. Ved ministeren noget om, hvordan det går med opfordringen til Ukraine om at tiltræde Rom-

statutten, som jo har en direkte sammenhæng med dette?

Den fungerende justitsminister:

Der er intet nyt om, hvorvidt Ukraine har tænkt sig at tiltræde

Romstatutten eller ej. 43 lande – heriblandt Danmark – opfordrer til, at der indledes efterforskning

om, hvorvidt der begås krigsforbrydelser i Ukraine efter Ruslands overfald. Derfor er der nu igang-

sat et arbejde med henblik på at undersøge, hvorvidt der vil kunne rejses en sag. Danmark har

desuden en person i Ukraine, som skal hjælpe med at indsamle beviser, men eftersom hverken

Rusland eller Ukraine har tiltrådt Romstatutten, har det en begrænset effekt.

Side 152

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

12. Rådskonklusioner om styrkelse af Det Europæiske Retlige Cybercrime Netværks

kapaciteter



Vedtagelse

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 71)

Den fungerende justitsminister:

Bekæmpelsen af cyberkriminalitet har i de senere år været en

vigtig prioritet på den europæiske sikkerhedsdagsorden. Det tjekkiske formandskab har derfor fore-

slået tre rådskonklusioner, som tager sigte på at anerkende Netværkets rolle i bekæmpelsen af cy-

berkriminalitet og styrke dets kapaciteter på cyberområdet.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for rådskonklusionerne, og det er min forventning, at

de vil blive godkendt på mødet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 153

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

13. EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)



Politisk drøftelse

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 74)

EUU alm. del (20191) – Bilag 88 (udvalgsmødereferat side 24, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 4/10-19)

Den fungerende justitsminister:

Sagen er løbende blevet forelagt for udvalget – senest til orien-

tering forud for rådsmødet den 9.-10. juni 2022.

Forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

er delt op i fire overordnede dele, og dagsordenspunktet forventes navnlig at vedrøre del 4 om

EU’s handlinger på området for fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som falder uden for EU-Dom-

stolens jurisdiktion.

Søren Søndergaard:

Efterhånden har denne sag en lang historie. Har ministeren en vurdering af,

om man er ved at nå til enighed efter tilbageslaget i 2014, hvor EU-Domstolen afviste, at EU kunne

tilslutte sig?

Theresa Scavenius:

I disse politiske diskussioner er det rigtig vigtigt, at vi fokuserer på vores geo-

politiske interesser. Vi har interesse i flest mulige demokratier, mest retsstat, flest institutioner. I de

sidste årtier har Danmarks position været svingende med hensyn til, om vi støtter de forskellige

konventioner. Efter min mening bør vi støtte alt, hvad der kan være af retsinstanser.

Den fungerende justitsminister:

Alle EU’s medlemsstater er forpligtet til at tiltræde EMRK – det

er simpelt hen en forudsætning for at kunne blive medlem af Den Europæiske Union. Men EU har

som institution ikke tiltrådt EMRK. Hvis Danmark overtræder de europæiske menneskerettigheder,

kan Danmark slæbes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), og vi har ligesom

alle andre lande løbende sager ved den domstol. Men hvis EU som institution overtræder EMRK,

kan EU’s institutioner ikke trækkes for domstolen.

Som Søren Søndergaard sagde, har der siden Lissabontraktaten blev vedtaget været en diskus-

sion om, hvorvidt EU som institution skulle tiltræde EMRK. Det er en bøvlet proces, og vi er ikke

lige ved at sparke bolden i mål. Det rejser en lang række diskussioner, hvis en international organi-

sation tiltræder EMRK. Jeg er ret sikker på, at der ikke kommer til at ske noget afgørende nyt i sa-

gen, mens denne regering er fungerende.

Side 154

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 10. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse –

social) den 8.-9. december 2022

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende social- og ældreminister:

Jeg vil forelægge tre af punkterne på dagsordenen

for EPSCO-mødet den 8.-9. december 2022 til orientering.

Beskæftigelsesministeren forelægger et delt dagsordenspunkt om det europæiske semester på

vegne af os begge.

1. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle

uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering



Fremskridtsrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 2)

Den fungerende social- og ældreminister:

Direktivet blev fremsat i 2008, og udvalget er blevet

orienteret om direktivet mange gange, senest i december 2021. Forslaget går ud på at gennemføre

princippet om ligebehandling af mennesker uden for arbejdsmarkedet, uanset deres religion, tro,

handicap, alder eller seksuelle orientering. Det er et forslag, der kræver enstemmighed, og forsla-

get har reelt været blokeret i Rådet siden fremsættelsen.

Forslaget har været behandlet under det nuværende formandskab på to embedsmandsmøder.

Drøftelserne har været af teknisk karakter om implementeringsperiode og direktivets juridiske klar-

hed, men to korte forhandlingsmøder på embedsmandsplan bringer ikke direktiver af denne stør-

relse nærmere en vedtagelse. Derfor er sagen på rådsmødet til såkaldt fremskridtsrapport, det vil

sige en status over forhandlingerne. Der forventes ingen debat.

Den danske holdning er, at direktivet er meget komplekst. Der er behov for en balanceret tilgang.

På den ene sider er der princippet om ligebehandling – det har vi fra dansk side støttet. På den an-

den side er der en lang række både juridiske og økonomiske uklarheder, som gør det meget van-

skeligt for medlemsstaterne at gennemskue konsekvenserne af forslaget. Det er vigtigt for Dan-

mark, at der fortsat bliver arbejdet på at få klarlagt rækkevidden af direktivet. Derfor er det helt af-

gørende for Danmark, at der bliver fuld klarhed over de juridiske og økonomiske konsekvenser, før

videre skridt overvejes. Denne linje har været fastholdt at skiftende regeringer igennem 14 år.

Se debatten under rådsmødets punkt 14.

Side 155

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

2. Forslag til rådshenstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af

høj kvalitet



Vedtagelse

KOM (2022) 0441

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 44)

Den fungerende social- og ældreminister:

Rådshenstillingen dækker over pleje af personer med

handicap og ældre borgere. Kommissionen fremsatte i september den såkaldte europæiske pleje-

strategi, som bestod af en meddelelse fra Kommissionen og to forslag til rådshenstillinger – dels

rådshenstilling om langtidspleje, som jeg forelægger her i dag, dels en rådshenstilling vedrørende

dagtilbud, som børne- og undervisningsministeren forelagde i sidste uge. Udvalget modtog i øvrigt

grund- og nærhedsnotat om den europæiske plejestrategi torsdag den 6. oktober 2022, og begge

punkter på EPSCO-dagsordenen er til vedtagelse.

Rådshenstillingen er ikke juridisk bindene, det er en politisk hensigtserklæring, som opfordrer med-

lemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tackle fælles udfordringer inden for

langtidspleje – det handler bl.a. om kvalitetssikring og om at gøre en indsats for at sikre fair ar-

bejdsvilkår samt forbedre opkvalificering og omskolingsmulighederne i plejesektoren.

Endelig opfordres medlemsstaterne til inden 18 måneder at udarbejde en oversigt over implemen-

tering af rådshenstillingen.

Vi har fra dansk side i forhandlingerne støttet den overordnede ambition og det overordnede formål

med rådshenstillingen. Det har været væsentligt for os, at medlemsstaternes kompetence på områ-

det respekteres fuldt ud, og at rådshenstillingen er fleksibel nok til at rumme forskellene landene

imellem. Det siger sig selv, at arbejdsmarkedsparternes rolle i forhold til løn og arbejdsvilkår også

vil blive respekteret.

Det har desuden været væsentligt for os, at rådshenstillingen ikke opfinder nye procedurer eller på-

lægger medlemsstaterne unødvendige afrapporteringsbyrder, men at opfølgningen på rådshenstil-

lingen hovedsagelig ligger inden for det analytiske samarbejde, der allerede er i Socialkomitéen og

det europæiske semester.

Samlet set er det vores vurdering, at rådshenstillingen er afbalanceret, den pålægger ikke juridisk

bindende forpligtelser og initiativer eller ressourcetunge tiltag på områder, hvor eksisterende ram-

mer vurderes at være fuldt ud tilstrækkelige. Derfor støtter vi vedtagelse på rådsmødet.

Se debatten under rådsmødets punkt 14.

Side 156

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

14. Den europæiske plejestrategi (CARE strategi)



Politisk debat

KOM (2022) 0442, KOM (2022) 0441, KOM (2022) 0440

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (supplerende samlenotat)

Den fungerende social- og ældreminister:

Formandskabet har lagt op til en politisk drøftelse i

forbindelse med vedtagelsen af de to rådshenstillinger. Da den debat nu er blevet et selvstændigt

punkt på dagsordenen, fik I et supplerende samlenotat om det i går. Det forventes at være en de-

bat af rent orienterende karakter med fokus på relevante nationale initiativer og politiske prioriterin-

ger omhandlende både dagtilbud og pleje at længerevarende karakter.

Indholdsmæssigt er der ikke noget, som I ikke allerede har fået forelagt i forbindelse med forelæg-

gelserne af de to rådshenstillinger, derfor går jeg ikke mere i dybden med det nu, men vil blot orien-

tere om, at regeringen kan støtte, at der bliver afholdt en sådan debat af orienterende karakter.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Ministeren fremhæver, at rådshenstillingerne skal kunne rumme for-

skellene landene imellem, og at der ikke skal indføres nye procedurer. Det er da rigtig fint, fordi så

sker der ikke noget. I Danmarksdemokraterne er vi dog bekymrede for, at EU alligevel ender med

at blande sig i, hvordan vi udfører pleje i Danmark. Derfor vil jeg gerne opfordre ministeren og rege-

ringen til at træde på bremsen og opfordre til, at man ikke skal arbejde videre med at lave en fælles

plejestrategi eller et antidiskriminationsdirektiv. Ministeren udtrykker selv tydeligt, at det er svært at

gennemskue konsekvenserne af direktivet, så ville det ikke være bedst at overlade det til de en-

kelte lande selv at finde ud af, hvordan man gør det bedst muligt?

Den fungerende social- og ældreminister:

Rækkevidden af antidiskriminationsdirektivet er svært

at gennemskue. Det er ikke svært at gennemskue rådshenstillingen. Den er ikke bindende, og vi

gør allerede det, der er opfordres til, så det vil ikke give en øget arbejdsbyrde i Danmark. Det er jo

ikke skidt at blive inspireret af hinanden i EU, men der er ingen tvivl om, at der ikke er en EU-kom-

petence. Uklarheden drejer sig udelukkende om antidiskriminationsdirektivet, som er meget omfat-

tende, og hvor vi hele vejen igennem har krævet, at der er nødt til at være større klarhed. Men det

er to forskellige diskussioner og problemstillinger. Jeg forstår godt bekymringen, og jeg er enig med

Jens Henrik Thulesen Dahl i, at det er vigtigt, at vi kan have det velfærdssamfund, vi har.

Side 157

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 11. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi – tele) den 2. december

2022

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende klima-, energi og forsyningsminister:

Den fungerende erhvervsminister fore-

lagde punkterne om kunstig intelligens, dataforordningen og cybersikkerhed i sidste uge. De øvrige

punkter forelægger jeg i dag til orientering.

1. Forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 for så vidt angår

fastlæggelse af en ramme for en europæisk digital identitet



Fremskridtsrapport

KOM (2021) 0281

Rådsmøde 5-6/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 5-6/12-22 – Bilag 1 (skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg 7/11-

22)

Den fungerende klima-, energi og forsyningsminister:

Sagen blev forelagt skriftligt til forhand-

lingsoplæg den 7. november 2022.

Forslaget har til formål at etablere en fælles europæisk digital identifikationsordning. Sagen er på

dagsordenen til vedtagelse af Rådets generelle indstilling.

Den fungerende regering ser gode perspektiver i en øget anvendelse af digitale identiteter på det

indre marked for borgere og virksomheder. Det er dog vigtigt, at den europæiske digitale ID-tegne-

bog ikke kommer til at erstatte eller overflødiggøre den nye generation af national infrastruktur, så-

som MitID.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 158

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

2. Digitale færdigheder i det digitale årti



Politisk drøftelse

Rådsmøde 5-6/12-22 – Bilag 3 (samlenotat side 26)

Den fungerende klima-, energi og forsyningsminister:

Den seneste udgave af Kommissionens

Digital Economy and Society Index (DESI) viser, at kun 54 pct. af den europæiske voksne befolk-

ning har grundlæggende digitale færdigheder. Der er også betydelige forskelle mellem medlems-

staterne og mellem forskellige dele af befolkningen.

Formandskabet lægger op til en drøftelse af tiltag, der kan opkvalificere den erhvervsaktive del af

befolkningen. Der lægges desuden op til en drøftelse af, hvordan medlemsstaterne kan arbejde

sammen om at øge antallet af IT-specialister.

Den fungerende regering er positiv over for mål på europæisk plan om at fremme befolkningens og

arbejdsstyrkens digitale færdigheder. Vi er positive over for yderligere samarbejde inden for EU om

digitale færdigheder, men vil fremhæve, at der bør være et nationalt politisk råderum og fleksibilitet

hvad angår vejen til at nå målene. Der skal tages hensyn til medlemsstaternes forskellige digitale

udgangspunkter, og der skal være mulighed for eventuelt at fastsætte mere ambitiøse nationale

målsætninger.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 159

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 12. Sager på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område:

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende klima-, energi og forsyningsminister:

Jeg forelægger tre forslag til tidligt for-

handlingsoplæg. Alle tre forslag er en del af den energipakke, som Kommissionen fremsatte i de-

cember 2021, og som supplerer »Fit for 55«-pakken fra juli 2021.

a) Forslag om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0803 – Bilag 2 (samlenotat side 2)

Den fungerende klima-, energi og forsyningsminister:

Metanforordningen skal begrænse ener-

gisektorens metanudledninger. Metan er en stærk drivhusgas, der vurderes at være årsag til cirka

en tredjedel af den nuværende globale opvarmning.

Forslagets fokus er på olie- og gassektoren, kulsektoren samt på metanudledninger fra energiim-

port til EU. En begrænsning af metanudledninger i energisektoren vil kunne bidrage til opfyldelsen

af EU’s klimamål. Det er ikke et område, der tidligere har været reguleret på EU-niveau.

Forslaget forventes at føre til begrænsede reduktioner af Danmarks udledning af drivhusgasser.

Det skyldes, at energisektoren i Danmark i forvejen gør meget for at begrænse sine metanudled-

ninger.

Forordningen stiller bl.a. krav om



overvågning af og rapportering om metanudledninger,

lækagesporing og reparation samt

forbud mod rutineflaring.

Den fungerende regering hilser Kommissionens forslag velkommen. Vi ønsker en ambitiøs indsats

til bekæmpelse af energisektorens metanudledninger.

Regeringen lægger stor vægt på



at forordningens klimamæssige ambitionsniveau bibeholdes.

at forbud mod rutineafbrænding fastholdes. Fra dansk side har vi set særlig positivt på

dette – ikke mindst fordi der er sat et arbejde i gang med at indføre et lignende nationalt

forbud i Danmark.

at forslagets ambitionsniveau vedrørende kulminer bibeholdes. Det betyder, at der stilles

krav om måling og rapportering af udledninger fra minerne, samt at rutineafbrænding af

metan forbydes.

at forordningen udformes under hensyntagen til omkostningseffektivitet, proportionalitet og

effektivitet.



Side 160

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Kommissionens forslag ville i sin oprindelige form have medført betydelige omkostninger for de be-

rørte virksomheder i Danmark og for den danske stat. Vi har derfor i forhandlingerne arbejdet for, at

omkostningerne blev reduceret markant, hvilket er lykkedes. Omkostningerne er reduceret betyde-

ligt i formandskabets seneste kompromistekst.

Søren Egge Rasmussen:

Det er nogle gode punkter, ministeren adresserer. Jeg savner dog ét

punkt, nemlig metanudslip fra biogasanlæg. I Danmark er vi i gang med at stramme op nationalt,

og jeg synes, at man også bør lave en indsats på EU-plan. Kan ministeren udvide forhandlingsop-

lægget, så der lægges vægt på og arbejdes for, at der i forordningen også er indsatser for at redu-

cere metanudslippet fra biogasanlæg? Der er trods alt en del biogasanlæg i EU, og der bygges

stadig flere. Hvis man vil gå endnu videre, kan man også arbejde for at reducere metanforurenin-

gen fra renseanlæg.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget.

Karin Liltorp:

Moderaterne støtter forhandlingsoplægget.

Theresa Scavenius:

Alternativet støtter, at regeringen deltager i forhandlingerne. Det er et rigtig

vigtigt område. Men det ville være rart at vide, hvor stort et bidrag disse metanreduktioner vil være i

forhold til de europæiske og danske målsætninger? Det bliver nogle løse diskussioner om ambiti-

øse målsætninger, men det bliver ikke rigtig konkret.

Ministeren fremhæver, at man har reduceret omkostningerne – det taler hele dette område ned.

Det virker, som om vi gerne vil være klimaambitiøse, men i virkeligheden handler det meget om,

hvordan vi undgår, at det bliver dyrt. Hvad betyder det? Betyder det, at man slækker på ambitions-

niveauet, eller kan man reducere omkostningerne, uden at det har en effekt på ambitionsniveauet?

Det fremgår ikke klart.

Den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister:

Til Søren Egge Rasmussen: Jeg er enig

i, at man også bør adressere metanudledningen andre steder. Og det gør man netop andre steder.

Dette forslag omfatter olie- og gassektoren, kulsektoren og metanudledninger for energiimport. Bio-

gas er reguleret andre steder, primært under affald vil jeg umiddelbart vurdere.

Til Theresa Scavenius: I det oprindelige forslag fra Kommissionen og formandskabet ville man på-

lægge ganske store administrative byrder, også på områder med meget lidt udslip. Vi ønsker en

tilgang, hvor man fokuserer på områder med store udslip. På den måde vil man kunne opretholde

ambitionsniveauet. Vi har i Danmark ikke gode erfaringer med at ramme en masse små områder,

og vi vil gerne viderebringe de danske erfaringer i EU.

Det meste i forslaget har begrænset indflydelse for Danmark, fordi vi allerede gør disse ting. Det vil

til gengæld få stor betydning på europæisk plan.

Angående konkrete reduktioner: Forslaget adresserer ca. 11,5 pct. af de samlede metanemissio-

ner i EU. I Danmark er det kun omkring 1 pct., netop fordi vi allerede har iværksat mange af disse

tiltag. I forhold til de samlede drivhusgasemissioner er det for det samlede Europa 1,3 pct., og i

dansk regi er det ca. 0,2 pct. Om det er meget eller lidt, afhænger af, hvilken optik man anlægger.

For mig er det vigtigt, at man nu vil fokusere på et område, man ikke har fokuseret på før. Store ud-

ledere – såsom kulsektoren – som er gået fri alt for længe, skal nu til at reducere deres udslip. Det

Side 161

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

er rimeligt, og set fra et dansk perspektiv er det kun retfærdigt, at andre lande begynder at gøre de

ting, som vi har gjort ganske længe.

Theresa Scavenius:

Kan vi definere det som ambitiøst? Jeg kunne godt tænke mig, at vi fremad-

rettet får et talgrundlag fra starten, så vi bedre kan forholde os til sagen. Der bliver brugt mange

pæne ord, men det er for upræcist. Det dér lille tal, ministeren lige nævnte – hvor meget bidrager

det til de reduktioner, vi har lovet nationalt og på europæisk plan?

Alexander Ryle:

Vi bakker op om forhandlingsoplægget.

Vi er bekymrede for, at forslaget vil betyde markante økonomiske og administrative konsekvenser

for Danmark, samtidig med at forslaget fører til meget begrænsede reduktioner i Danmarks udled-

ning. Derfor er det vigtigt for os, at regeringen presser på for at reducere omkostningerne. Jeg kan

forstå, at omkostningerne er reduceret i kompromisforslaget. Er regeringen tilfreds med balancen i

kompromisforslaget? Er omkostningerne reduceret nok, og hvis ikke, hvilken effekt har det på rege-

ringens holdning til forslaget?

Den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister:

Vi anslår, at forskellen på forslagene er

ganske betragtelige, og at det formentlig har reduceret omkostningerne med cirka halvdelen. Der

vil jo altid være omkostninger, men så længe omkostningerne dækker over rimelige udgifter, er det

jo fint nok. Men vi er ikke indstillede på at lave et stort bureaukratisk system for noget, som vi i bed-

ste fald mener er unødvendigt, i værste fald kontraproduktivt. Vi synes, vi har fundet et kompromis,

som fagligt set er godt, og som sikrer et fornuftigt omkostningsniveau.

NOT

Til Theresa Scavenius: Det er ambitiøst på den måde, at vi nu tager fat på et område, man ikke for

alvor har taget fat på før. Og jeg tror, at de virksomheder, der skal føre reduktionerne ud i livet, vil

opleve det som ganske ambitiøst. På trods af, at det kun er 11,5 pct. af de samlede metanemissio-

ner, er det jo 11,5 pct. af metanemission, som man tidligere ikke havde fokus på. Og det er ikke så-

dan, at vi bare lader de øvrige procenter være, men dette forslag adresserer netop de 11,5 pct. Vi

sender gerne et mere grundigt notat om, præcis hvad det betyder. Man kan jo regne på det på alle

mulige forskellige måder. Men det er ikke noget, der vil få meget stor betydning for emissionerne i

Danmark, fordi vi i forvejen gør de her ting.

Søren Egge Rasmussen:

Hvis det er sådan, at metanudslip fra biogasanlæg hører under affalds-

sektoren, og det ikke er omfattet her, så må vi tage det til efterretning.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 162

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

b) Brint- og gasmarkedspakken: Forslag om ændring af direktiv om fælles regler for

det indre marked for naturgas

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0803 – Bilag 2 (samlenotat side 13)

Forhandlingsoplægget blev forelagt under punkt c.

c) Brint- og gasmarkedspakken: Forslag om ændring af forordning om

betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0803 – Bilag 2 (samlenotat side 26)

Den fungerende klima-, energi og forsyningsminister:

Jeg vil forelægge forslag om revision af

forordningen om betingelser for adgang til naturgastransmissionsnet og forslag om revision af di-

rektiv om det indre marked for gas som én samlet sag.

Sagen betegnes også brint- og gasmarkedspakken. Hovedformålet med pakken er at fastsætte

rammer for fremtidens brintinfrastruktur og brintmarkeder med udgangspunkt i eksisterende regler

for gassystemet. Pakken har særlig fokus på at fremme et europæisk marked for vedvarende og

kulstoffattige gasser med henblik på at sikre en gradvis udfasning af den fossile naturgas. Det vil

bidrage til at nå EU’s klimamål.

Den fungerende regering hilser Kommissionens forslag velkommen. Brint- og gasmarkedspakken

vurderes at understøtte en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU og være med til at

sikre en grøn omstilling af EU’s gassektor.

Brint- og gasmarkedspakken vil desuden gøre det mere attraktivt at transportere og handle med

vedvarende gasser i tråd med klimaloven og aftalerne om »Danmark kan mere II« og »Power-to-X-

strategien«.

Den fungerende regering lægger derfor stor vægt på



at brint- og gasmarkedspakken har et højt klimaambitionsniveau og understøtter EU’s og

Danmarks klimamål for 2030 og 2050.

at pakken bidrager til udfasning af fossil gas, og at der skelnes mellem gasser baseret på

vedvarende energi og kulstoffattige gasser. Det gælder også for brint.

Med pakken indføres nye regler for nationale brintsystemoperatører – såkaldte HNO’er.

Reglerne om brint skal desuden sikre lige adgang til at benytte rør- og lagerinfrastruktur på objek-

tive og ikkediskriminerende vilkår.

Vi lægger i den forbindelse stor vægt på



at der indføres fleksible nationale rammer i forhold til reglerne for ejerskab af brintinfra-

struktur og indretning af brintsystemoperatører (HNO’er). Det vil gøre det muligt nationalt

Side 163

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

at gennemføre en opdeling af transmissions- og distributionsoperatører i forhold til brint-

markedet.

Pakkens forslag indebærer desuden, at der skal indføres obligatoriske tarifrabatter for eksempelvis

producenter af vedvarende og kulstoffattige gasser, inklusive biogas og brint.

Vi lægger stor vægt på



at tarifrabatter for vedvarende gasser og brint indrettes, så de alene gælder biogas, e-me-

tan, vedvarende brint og andre gasser produceret ved brug af vedvarende energi

at lande, der i forvejen har en høj andel af vedvarende gas i gassystemet eller anvender

alternative støttemekanismer, kan undtages, så økonomien i gassystemet og det fremti-

dige brintsystem hænger sammen.

Obligatoriske rabatter kan f.eks. komme til at udgøre et problem i forhold til at sikre driften af det

danske naturgassystem, da der samtidig med udfasningen herhjemme bliver stadig færre kunder.

Den fungerende regering lægger desuden vægt på



at sikre et velfungerende fælleseuropæisk certifikatsystem og fælles rammer for gaskvali-

tet.

der skabes en fælles europæisk lovramme for regulering af brintmarkedet, som sikrer sta-

bile rammevilkår for investorer og operatører. Dog bør der være fleksibilitet i en længere

overgangsperiode end udgangen af 2030. F.eks. vil ejerskab af brintproduktion og brint-

transmission i Danmark skulle aftales i kommende nationale forhandlinger. Det er svært på

nuværende tidspunkt at vurdere, hvor længe dette vil tage.

Søren Egge Rasmussen:

Det er besynderligt, at man gør sig så store bestræbelser på at trans-

portere mest mulig gas ud af Danmark. Vi kan forvente, at støtten til vedvarende energi i Danmark

primært gives til biogas, og så gør vi mest muligt for at eksportere det, i stedet for at vi i et pænt

omfang anvender det i f.eks. industrien. På brintområdet står vi over for at bruge 3-4 mia. kr. på ud-

bud og udvikling. Skal fokus her også være, at det skal ud i nogle rør til Europa hurtigst muligt? Jeg

synes ikke, det er rimeligt.

Så vidt jeg har forstået, er de to sidste sager delegerede retsakter, og hvis det er korrekt, er En-

hedslisten meget skeptisk over for det.

Det bliver nævnt i bilagene, at der er risiko for dobbeltstøtte – altså at man først giver støtte til at

producere biogas, og bagefter giver man mulighed for, at gassen kan transporteres gratis. Hvorfor

skal det transporteres gratis? Der er jo en vedligeholdelse af gasnettet, som vi i Danmark har sikret

er på statslige hænder. Vi er skeptiske over for disse indstillinger.

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti støtter forhandlingsoplæggene.

Får disse forordninger og direktiver på nogen måde indflydelse på handlen af biogascertifikater?

Karin Liltorp:

Moderaterne støtter forhandlingsoplæggene, da vi gerne skal fremme udviklingen af

infrastruktur til den grønne energi – også på tværs af grænser, fordi vi ellers lader god energi gå til

spilde.

Side 164

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Det er meget vigtigt, at certificeringsprocessen ikke bliver for tung, fordi det kan udgøre en stor for-

hindring for at få gang i udviklingen af den grønne omstilling. Jeg kan høre, at ministeren allerede

lægger vægt på det, men det er også vigtigt, at der er en skarp skelnen mellem fossil naturgas og

de grønne gasser i det endelige oplæg. I nogle af svarene bruges termerne lidt forskelligt, og jeg er

derfor bange for, at man på nogle punkter vil kunne misbruge dem til at øge brugen af naturgas, og

det skal vi jo gerne af med.

Der er i høringssvarene forskellige holdninger til mulighederne for subsidiering. Dansk Industri me-

ner, at det ikke bør være muligt, mens Brintbranchen mener, at man skal acceptere krydssubsidie-

ring. Er ministeren opmærksom på, at der er modsatrettede forventninger?

Green Power Denmark foreslår, at kravet om, at der må indgås fossile gaskontrakter indtil 2049,

kan fremrykkes til senest 2040. Hvordan forholder ministeren sig til dette mere ambitiøse kli-

mamål?

Theresa Scavenius:

Jeg synes, at Søren Egge Rasmussen har nogle vigtige pointer. Hvor kom-

mer udtrykket kulstoffattige gasser fra? Jeg kender det ikke. Kan du definere, hvad det betyder?

Den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister:

Til Søren Egge Rasmussen: Vi er poli-

tisk uenige om, hvad der bør være et nationalt og et fælleseuropæisk sigte. Regeringen er af den

opfattelse – og jeg tror, at flertallet af partierne i Folketinget er af samme opfattelse – at det jo ikke

bare er et nationalt anliggende. Så vidt jeg husker, var det mange partiers kæphest i forhandlin-

gerne om ptx-strategien i Danmark, at der skulle laves en ordentlig infrastruktur til transport af brint,

som ikke bare var national. Så hvis jeg har forstået Søren Egge Rasmussens indlæg rigtigt som

værende ret kritisk og skeptisk over for transport af gas på tværs af grænser, så tror jeg bare, man

må sige, at vi er uenige på det område. Vi går ikke ind for dobbelt støtte, uanset hvilken type regu-

lering det drejer sig om.

Det blev også fremstillet, som om der var tale om delegerede retsakter. Det er ikke tilfældet.

NOT

Til Alex Ahrendtsen: Jeg tror ikke, vi skal være opmærksomme på certifikater, men det undersøger

vi. Vi sender det over skriftligt, hvis jeg tager fejl.

Alexander Ryle:

Vi bakker op om forhandlingsoplægget.

Den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister:

Jeg kender ikke forslaget fra Green Po-

wer Denmark, men et forslag fra EU ændrer ikke det grundlæggende ambitionsniveau på bag-

grund af et forslag fra en organisation i ellevte time. Danmark er altid med til at trække ambitionsni-

veauet op i EU, men situationen er en lidt anden nu – som fungerende minister kan jeg ikke agere,

som jeg normalt ville gøre, som f.eks. ved at være i tæt dialog med Green Power Denmark. Men

jeg vil selvfølgelig gerne undersøge, om vi kan lære noget af deres forslag. Nogle gange er disse

processer også en mulighed for organisationerne til at sætte fokus på, hvor ambitiøse de er, uden

at det nødvendigvis er det, der rent faktisk skal forhandles i EU. Det tror jeg måske er tilfældet her,

men vi undersøger det som sagt for at sikre, at vi ikke har overset en god mulighed.

Søren Egge Rasmussen:

Der er en liste over delegerede retsakter på side 32 i samlenotatet. Der-

for undrer jeg mig over ministerens svar om, at denne sag ikke skulle have noget med det at gøre.

Du må gerne konkretisere, hvad der er op og ned her.

Side 165

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Enhedslisten er ikke imod, at der kan transporteres grønne gasser og brint mellem landene, men

man har i flere aftaler prioriteret støtte til den grønne brint – op mod 4 mia. kr. – og vi er i flere for-

handlinger stødt på, at vi ikke må lave dobbeltstøtte. Og nu står der konkret, at der er risiko for dob-

beltstøtte inden for biogas. Jeg synes ærlig talt, at man bør have fokus på, at den økonomisk un-

derstøttede brint bliver anvendt i Danmark. Vi er ikke imod, at der kan eksporteres noget – eller im-

porteres noget – hvis det er de bedste klimaløsninger. Men her og nu forholder vi os skeptisk til, at

man understøtter biogas og brint med så store milliardbeløb, og fokus ender med at være på ek-

sport frem for anvendelse i Danmark.

NOT

Den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister:

Jeg må have misforstået spørgsmålet

om delegerede retsakter i første omgang. Jeg troede, der blev spurgt til noget andet. Til gengæld

får jeg svært ved at svare ret meget mere præcist, end det Søren Egge Rasmussen selv refererer

til, nemlig listen på side 32. Jeg er ikke i stand til at uddybe, hvad Kommissionen søger om bemyn-

digelse til at kunne udstede delegerede retsakter omkring, men vi sender gerne et skriftligt svar

med en uddybning. Men det er klart, at vi nok er uenige. I mange tilfælde mener jeg faktisk, at vi

har en interesse i, at det er Kommissionen, der træffer de mere tekniske beslutninger, da der ellers

ofte går industripolitik i den. Når det er sagt, er det selvfølgelig klart, at man skal være varsom, når

man uddeler disse bemyndigelser, fordi der ikke er samme demokratiske kontrol.

Angående eksport af brint: Det er en fair politisk holdning at have. Jeg tror ikke på, at vi kommer til

at redde klimaet, hvis ikke vi har globale og europæiske indsatser. Og jeg tror på, at Danmarks mu-

ligheder for at gøre en massiv forskel primært er via de europæiske indsatser. Vi har virkelig gode

forudsætninger for at være dem, der kommer forrest i verden på udvikling af brintinfrastruktur og

ptx-energi generelt. Det vil være meget svært at føre ud i livet på en ambitiøs måde, hvis vi betrag-

ter dette som et nationalt projekt. Jeg har heller ikke fantasi til at forestille mig, hvordan vi skulle

kunne gøre det rent teknisk, hvis vi aftalte, at vi kun må forbruge biogassen i Danmark – og selv

hvis der findes en teknisk løsning på det, ville det ikke være særlig formålstjenligt. Men det er en

superspændende politisk debat, som vi jo har haft før. Diskussionen er bare ikke så relevant i

denne kontekst, da dette forslag ikke handler om at indrette vores støttesystemer til ptx i fremtiden.

Forslaget handler om at give mulighed for at eksportere og importere brint. Regeringen er tro mod

det, Folketingets partier har aftalt, nemlig at brintinfrastrukturen skal udbygges, også europæisk.

Søren Søndergaard:

Det er korrekt, at det ikke er første gang, vi diskuterer, om vi skal overlade

kompetence til EU, så atomkraft og sort naturgas pludselig anerkendes som grøn energi. Det er jo

den slags ting, der sker. Der kan forhåbentlig også ske det modsatte. Vi vil gerne have en mere

præcis vurdering af mulige konsekvenser af de delegerede retsakter, så vi ved, hvad vi kan for-

vente både i bedste og værste fald. Jeg forstår, at ministeren ikke har mulighed for at svare på det i

dag, og det er fair nok. Men det gør det jo lidt vanskeligt for os. Vi afgiver kompetence til nogle an-

dre til at træffe beslutninger, og så er det jo relevant at stille spørgsmålet: Hvad kan det betyde?

NOT

Den fungerende klima-, energi- og forsyningsminister:

Jeg kan lige læse op fra side 32 i sam-

lenotatet, så vi er enige om, hvad det drejer sig om:

»Med forslaget lægges der op til, at Kommissionen bemyndiges til at udstede delegerede

retsakter i relation til:

Side 166

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022



Certificering af vedvarende og kulstoffattige gasser.

Adskillelse af henholdsvis transmissionsselskaber, lagerselskaber og brintlager-

selskaber.

Certificering af transmissionsselskaber og brintoperatører fra tredjelande.

Regionalt samarbejde mellem de regulerende myndigheder om grænseoverskri-

dende forhold.

Compliance med kommende netværkskoder og guidelines.

Lagring af data hos markedsaktører.«

Noget af det er jo åbenlyst af meget teknisk karakter, hvor andre elementer vil kunne defineres poli-

tisk. Vi har heldigvis god tid, så vi kan sagtens nå at sende en uddybende beskrivelse af de delege-

rede retsakter. I er også velkomne til at komme og få en briefing i ministeriet.

Formanden:

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten har ytret sig imod det.

Side 167

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 13. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse –

sundhed) den 9. december 2022

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende sundhedsminister:

Der er fem punkter på dagsordenen for rådsmødet. De fore-

lægges alle til orientering. Til slut vil jeg give en tidlig orientering om den kommende forordning om

gebyrer til det europæiske lægemiddelagentur, samt den kommende revision af lægemiddelforord-

ningen.

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske

sundhedsdataområde



Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0197

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 2)

Den fungerende sundhedsminister:

Udvalget blev i sommer orienteret om det europæiske sund-

hedsdataområde (EHDS), og på et senere tidspunkt vil udvalget igen blive forelagt sagen med

henblik på et forhandlingsoplæg.

Med forslaget ønsker Kommissionen



at styrke borgeres adgang til og kontrol over egne sundhedsdata,

at harmonisere standarder for data med henblik på bedre deling og anvendelse af sund-

hedsdata på tværs af grænser og

at fremme genbrug af sundhedsdata i og på tværs af medlemslandene til forskning og in-

novation.

Primær anvendelse af data

Kommissionen lægger op til, at borgere skal have digital adgang til egne sundhedsoplysninger.

Herudover skal sundhedsprofessionelle i Danmark have digital adgang til udvalgte relevante oplys-

ninger om borgere, der er i behandling hos dem, og borgere kan give adgang til deres data til sund-

hedsprofessionelle i andre EU-lande.

Derudover kommer forordningen med en række krav til leverandører af it-løsninger, den digitale

infrastruktur og brug af standarder. Det vil samtidig styrke det indre marked for leverandører af digi-

tale sundhedsløsninger.

Sekundær anvendelse

Herudover vil man fremme brugen af sundhedsdata til forskning og innovation af f.eks. nye læge-

midler. Derfor vil man oprette en EU-datainfrastruktur, således at data kan anvendes til forskning

på tværs af EU’s grænser.

Med forslaget lægges der op til en såkaldt fødereret model, hvor sundhedsdata tilgås via sikre ana-

lysemiljøer, så data forbliver lokalt i de enkelte medlemslande. Som led heri skal hvert medlems-

land etablere et nationalt organ med ansvar for adgang til sundhedsdata i det enkelte land.

Side 168

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Regeringens holdning

Regeringen er – som det også fremgik under den første, tidlige orientering – overordnet positiv

over for formålet med forordningen, der understøtter en sammenhængende og effektiv anvendelse

af sundhedsdata i patientbehandling, forskning og innovation.

Digitalisering af sundhedsvæsnet er jo et område, hvor Danmark – og enkelte andre lande i EU –

er rigtig godt med. Mange lande søger derfor mod Danmark for at lære af vores erfaringer. Derfor

er det også et vigtigt forslag for regeringen, og det er et område, hvor Danmark har meget erfaring

at byde ind med.

Siden den tidlige fremlæggelse har medlemslandene haft mulighed for at gennemlæse og stille ud-

dybende spørgsmål til forslaget. Det tager naturligvis tid. Vi er derfor ikke tæt på at være færdige

med at forhandle forslaget, og der er et stykke vej, før vi kan opnå enighed om en generel indstil-

ling for Rådet.

Som EHDS-forslaget ligger nu, har regeringen fire opmærksomhedspunkter:

1. Det er vigtigt at sikre proportionalitet, herunder at formålene står mål med de økonomiske

konsekvenser. Det kan nemlig medføre meget store omkostninger for alle medlemslande

at implementere forslaget, som det er foreslået.

2. EHDS bør være et supplement til andre EU-regler og nationale regler, som understøtter

anvendelse af sundhedsdata. Det skal sikre den danske befolknings fortsatte tillid til, at

sundhedsdata behandles sikkert.

3. Det er vigtigt, at forslaget tager højde for allerede etablerede løsninger i medlemslandene,

hvor Danmark er langt fremme med digital infrastruktur og løsninger til at dele data.

4. Regeringen og dens eksperter finder, at den foreslåede implementeringstid er alt for kort.

Med den korte frist for implementering tages der ikke højde for forskellig modenhed i med-

lemslandene, når det kommer til udbredelse af moderne it-infrastruktur i samfundene ge-

nerelt, og i særlig grad med digitale løsninger på sundhedsområdet.

Karin Liltorp:

Moderaterne har en række spørgsmål til baggrunden for den nye, fantastiske digi-

tale løsning på sundhedsproblemer, som vi stiller på skrift.

Ingen kan være imod, at der bliver oprettet et datasystem, der kan rumme alle de nævnte elemen-

ter. Det ville jo være helt fantastisk. Men i den henseende vil jeg gerne lige minde om, at vi i Dan-

mark stadig har kæmpestore interne udfordringer med at få regioner til at snakke sammen med

praktiserende læger osv., på trods af at vi er nogle af de bedste. Derfor kan forslaget forekomme

lidt overambitiøst, og vi er meget bekymrede for at poste penge i dette uden at have nogen indikati-

oner af, hvorvidt det kommer til at virke. Det er en kæmpestor risiko. Jeg tror, man har slået et for

stort brød op. Man burde overveje at nedjustere formålet og bl.a. se på den enkelte patients ad-

gang til sundhedsdata. Idéen er jo god, men er det nødvendigt, at en italiensk læge kan få fat i

mine sundhedsdata? Er det en reel risiko, eller kan det blive holdt på nationalt niveau?

Man er desuden nødt til at sikre sig, at forslaget lægger på til at løse problemerne med forsknings-

data. Der er masser af kritiske røster i høringssvarene, som er bekymret for, at man ikke får alle

Side 169

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

nuancerne med, hvis man prøver at standardisere det. I så fald kan det være kontraproduktivt at

dele disse data.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

Det er jo ikke sikkert, at nogen af os kommer til at opleve dette ude i

den virkelig verden. I Danmark er vi rigtig gode på dette område og har gjort os rigtig mange erfa-

ringer. I dag er der store diskussioner om, at personalet skal bruge alt for meget tid på at inddatere

foran skærmene. Når der bliver lagt op til, at det også skal bruges forskningsmæssigt, bliver jeg be-

kymret for, at der lige pludselig opstår et ønske om at registrere det ene og det andet og det tredje

og det fjerde, og at man på den måde skaber udfordringer i selve dataindrapporteringen.

Jeg vil derfor opfordre ministeren til at tage særlig en pointe med sig: Et klart fokuspunkt bør være,

at det skal være så let og enkelt og minimalt som muligt for dem, der skal putte data ind i systemet.

Opgaven skal lettes for dem, de skal ikke belastes yderligere, hvad man jo let kommer til.

Theresa Scavenius:

Hvad er egentlig formålet med dette forslag? Har vi behov for, at en italiensk

læge kan få adgang til vores sundhedsdata? Er det et reelt ønske? Er det en efterreaktion på co-

vid-19? Hvilket problem vil vi løse?

Sundhedsdata er enormt værdifulde, så der kan givetvis være en stor økonomisk interesse, hvilket

ikke rigtig bliver adresseret i diskussionerne. Vi skal ikke fra dansk side understøtte en datasund-

hedsindustri, vi skal være på borgerens side og spørge: Er der et reelt behov for det? Regeringen

skriver selv, at der er behov for en bedre risikoanalyse, og vi ved jo, hvordan sundhedsdata kan

blive brugt. Som et ekstremt eksempel bliver sundhedsdata i Kina koblet til alle mulige andre områ-

der. Man kan derfor forestille sig, at sundhedsdata kunne kobles til f.eks. integrationspolitik på eu-

ropæisk plan. Den risiko skal adresseres. Det er netop sådan noget, der kan skabe ekstremt meget

mistillid hos borgerne, og vi er jo i forvejen udfordret af, at borgerne har mistillid til det politiske sy-

stem.

Det drejer sig både om dataetiske og videnskabsteoretisk-etiske spørgsmål. På globalt plan ser vi

patienter blive varegjort og dataficeret, og er det i virkeligheden det, der er hel formålet? I så fald

bliver vi nødt til at sige, at det slet ikke er den vej, vi har lyst til at gå. Der er givetvis en masse gode

ting i forslaget, som også er til fordel for borgeren, men man skal sikre sig, at de tekniske dele er i

orden. På den måde skaber man tillid fra borgeren til systemerne. Data skal ikke sælges eller gives

eller gemmes for længe.

Den fungerende sundhedsminister:

Jeg ser frem til de skriftlige spørgsmål fra Karin Liltorp. Det

er et kæmpe problem for mange EU-lande, at de halter så langt bagefter med digital sundhed, og

de forsøger at lære af de få lande som Danmark og Letland, der er foran på området. Ikke desto

mindre er der også problemer med den danske digitale sundhed. Der er mange ting, vi kan gøre

bedre. Men vi er meget langt foran, f.eks. i forhold til Tyskland, som nu har med i deres regerings-

grundlag at gøre noget ved det. Jeg havde møde med direktøren for et af Europas største syge-

huse i Berlin, som sagde: Tyskland har opfundet covid-19-vaccinen, men de har ingen idé om,

hvem der er blevet vaccineret med den. Det siger noget om deres problemer med digitale sund-

hedsdata, og så kan det jo være svært at gøre noget til gavn for patienterne.

Derfor vil det selvfølgelig også være godt for Danmark, hvis Europa begynder at rykke sig på områ-

det. Men det skal være på en måde, hvor man lærer af de lande, der er bedst. Det skal ikke være

Side 170

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

overambitiøst, og der skal være en ordentlig tidsplan og et klart fokus. Det er til gavn for Danmark,

at der generelt foregår forskning på sundhedsområdet og på lægemiddelområdet i Europa, så det

ikke kun foregår i USA, Indien og Kina.

Jens Henrik Thulesen Dahl har en meget god pointe med sundhedspersonalet. Det kender vi jo

helt bestemt fra Danmark. Det ville jo næsten ikke være til at bære, hvis forslaget resulterede i, at

medarbejderne pludselig skulle til at bruge ekstra klik og skrive endnu mere ind. I hele Europa – og

store dele af verden for den sags skyld – er der mangel på medarbejdere på sundhedsområdet, så

derfor må alle have stor interesse i det.

Til Theresa Scavenius: Jeg vil understrege, at det med forslaget ikke er ment sådan, at en italiensk

læge bare skal kunne slå op i danske patientjournaler. Men hvis man f.eks. er på skiferie i Italien og

falder og brækker benet, kan man give tilsagn til den italienske læge om at slå op i journalen for at

se, om der er nogle sygdomme, som man skal være opmærksom på. Det handler altså om, at man

kan få hjælp, hvis man er ude at rejse. Endnu mere relevant er det i Centraleuropa, hvor en masse

pendler og arbejder på tværs af landegrænser.

Jeg er meget enig med Theresa Scavenius i, at man skal være opmærksom på den mistillid, som

det kan genere, og at man skal være på borgerens side og adressere sikkerheden. Det er de dan-

ske forhandlere meget opmærksomme på – også på, hvad sundhedsdata skal bruges til. Det skal

ikke bruge til integrationsmyndigheder eller cybersikkerhed. Man kan sagtens forestille sig, at nogle

ville ønske det, men det skal altså bruges til sundhed.

Det bliver sjældent nævnt i den politiske debat, men vi har jo som patienter gavn af, at der er ind-

samlet data fra patienter med tilsvarende sygdomme, som lægen kan basere sit behandlingsfor-

slag på. I et lille land som Danmark kan det med nogle sjældne sygdomme være svært at samle

tilstrækkelig evidens, så der vil vi få gavn af at arbejde sammen og dele viden i Europa. Dette har

de danske patientorganisationer meget stort fokus på. Men som Theresa Scavenius siger, er det

vigtigt, at det baseres på datasikkerhed og tillid.

Jeg synes, vi som land ligger rigtigt. Vi er nået langt med sundhedsdata og har gjort en masse erfa-

ringer: Vi skal passe på med tidsplanen, passe på med at være overambitiøse, passe på med da-

tasikkerhed osv. Nu er det ikke for at skælde ud på tyskerne, for de gør en fremragende indsats og

har et dygtigt sundhedsvæsen, men det er ikke længe siden, at den eneste måde at danne sig

overblik over, hvor meget medicin der var blevet brugt, var at tælle brugte receptblokke. Det siger

lidt om, hvordan selv store, moderne lande stadig har et arbejde for sig. Og det vil kun være godt

for Danmark, hvis man i resten af Europa kan udvikle noget, som er til gavn for borgerne i Europa.

Forslaget skal ikke være for overambitiøst med hverken tidsplanen, økonomien eller funktionen.

Det er i forvejen meget komplekst, og man risikere at begå frygtelige fejltagelser, hvis man kaster

sig ud i noget, som ikke er tænkt ordentligt igennem.

Theresa Scavenius:

Det lyder, som om du tager hensyn til alle de ting, som jeg nævnte. Jeg vil

bare tilføje, at det også handler om indholdet af den indsamlede data. Set fra et forskningssyns-

punkt har vi i Danmark været rigtig gode til at samle registerdata, som muliggør en masse god vel-

færdsforskning. På grund af vores sundhedsdata ved vi rigtig meget om f.eks. relationen mellem

Side 171

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

fedme og intelligens. Men jeg synes, at vi mangler klimasundhedsdata. Vi er nødt til at have sund-

hedsdata, der relaterer sig til klimaudfordringerne, så vi kan se, hvordan det f.eks. har ændret sig

med malaria. Så kan vi om 60 år forske i, hvordan tingene ændre sig med hensyn til klimaet. Det

kunne være rigtig spændene at få med på europæiske plan. Klima og sundhed hænger meget tæt

sammen, men vi mangler data til at kunne måle det.

Den fungerende sundhedsminister:

I den nyligt lancerede globale sundhedsstrategi var der et

tema om, at netop dette var en mangel. Som jeg forstod det, tog EU det med sig og anerkendte, at

det var en mangel, så der er uden tvivl behov for at have fokus på det.

Side 172

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kvalitets- og

sikkerhedsstandarder for substanser af menneskelig oprindelse bestemt til

anvendelse i mennesker og om ophævelse af direktiv 2002/98/EF og 2004/23/EF



Fremskridtsrapport

KOM (2022) 0338

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 27)

Den fungerende sundhedsminister:

Udvalget vil blive forelagt forslaget på et senere tidspunkt

med henblik på et forhandlingsoplæg.

Indholdet af forordningen

Formålet med forordningen er at sikre kvaliteten, sikkerheden og tilgængeligheden af substanser af

menneskelig oprindelse – bl.a. blod, væv og celler. Forslaget udspringer af en evaluering af de

gældende direktiver på området. Evalueringen viste, at de eksisterende regler ikke kan følge med

på et område, som er i hastig og konstant udvikling.

Med forslaget ønsker man at harmonisere de nuværende retlige rammer samt fastsætte foranstalt-

ninger til

1. at opnå en høj kvalitet og sikkerhed for alle stoffer af menneskelig oprindelse, der anven-

des i mennesker

2. at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for donorer og modtagere af stoffer af menne-

skelig oprindelse samt børn fra medicinsk assisteret reproduktion

3. at fremtidssikre lovgivningen, så den er modstandsdygtig over for kriser og tilstrækkelig

smidig til at imødekomme nye risici, som følge af nye teknologier.

Regeringens holdning

Regeringen støtter overordnet formålet med Kommissionens forslag, som sikrer et højere sund-

hedsbeskyttelsesniveau i EU. Regeringen har dog samtidig visse bekymringer om, hvorvidt mer-

værdien af forslaget står mål med de administrative og økonomiske konsekvenser.

Regeringen mener, at det er overvejende positivt, at forslaget

1. tager højde for udviklingen på området – bl.a. ved at imødegå de risici, som følger af smit-

somme sygdomme og den teknologiske udvikling

2. at forslaget har fokus på at fremme udviklingen af sikre og effektive behandlinger.

Regeringen mener dog også, at det er vigtigt med en balanceret tilgang, som ikke medfører unød-

vendige hindringer for mulighederne for familiedannelse i privat regi.

Forslaget er endnu i sin tidlige fase af forhandlingerne, og medlemsstaterne har på nuværende

tidspunkt alene haft mulighed for at læse og stille uddybende spørgsmål til forslaget. Regeringens

endelige holdning til forslaget er derfor afventende lidt endnu, og regeringens endelige holdning vil

særlig tage højde for den igangværende vurdering af de administrative og økonomiske konsekven-

ser, som forslaget potentielt vil medføre.

Side 173

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Karin Liltorp:

Man skal selvfølgelig skal finde en løsning. Men man skal være opmærksom på, at

det ikke er one size fits all. Der er forskel på en sæddonation og en stamcellebehandling. Men vi

støtter selvfølgelig fuldt op om, at der skal laves en regulering her, og der skal sættes fuld fart på

det, bl.a. fordi EU halter gevaldigt bagud med stamcellebehandlinger. Vi skal skabe nogle gode

rammer for innovation, og jeg håber, at regeringen vil have fokus på det.

Den fungerende sundhedsminister:

Det er helt korrekt, at der er store forskelle på sæddonation

og stamcellebehandling.

5. Fælles indkøb af COVID-19-vacciner



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 41)

Den fungerende sundhedsminister:

Kommissionen har under covid-19 spillet en stor rolle i det

fælleseuropæiske indkøb af covid-19-vacciner. Og vi må konstatere, at det fælles indkøb har været

en succes, der har været med til at sikre tilstrækkeligt med vacciner i Europa.

Der har dog på det seneste været en debat blandt medlemslandene om behov for mere fleksibilitet

i vaccinekontrakterne. Særligt har nogle medlemslande givet udtryk for, at producenterne ikke har

været fleksible nok, og at for mange vacciner f.eks. går til spilde på grund af de indgåede kontrak-

ter.

Vi forventer derfor, at drøftelsen vil føre til en udveksling af synspunkter om linjerne i de fælleseuro-

pæiske indkøb i en tid, hvor vaccination mod covid-19 i større grad bliver normaliseret og er en del

af den almindelige håndtering af sæsonvirusser.

Regeringens holdning er, at der fortsat bakkes op om strategien med fælleseuropæiske indkøb af

covid-19-vacciner. Samtidig vil regeringen dog også arbejde for, at der ved indgåelse af kom-

mende kontrakter sikres mere fleksibilitet og almindelige markedsvilkår.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 174

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

6. Rådets henstilling om at styrke forebyggelsen gennem tidlig opdagelse: En ny EU-

tilgang til kræftscreening, der erstatter Rådets henstilling 2003/878/EF om

kræftscreening



Vedtagelse

KOM (2022) 0474

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 43)

Den fungerende sundhedsminister:

Regeringen støtter generelt det europæiske samarbejde

med henblik på at styrke forebyggelse af kræft via tidlig opsporing og tilslutter sig rådshenstillingen.

Rådshenstillingen har ikke i sig selv direkte indflydelse på Danmark, da der er tale om anbefalinger,

som landene kan overveje.

For Danmarks vedkommende vil en vedtagelse af rådshenstillingen overordnet betyde, at vi som

land inviteres til at overveje anbefalinger om at indføre eller tilpasse screening af brystkræft, livmo-

derhalskræft, tarmkræft, lungekræft, prostatakræft og mavekræft.

Regeringen har haft fokus på de faglige elementer i rådshenstillingen under drøftelserne i Rådet. I

drøftelserne har regeringen samtidig understreget, at en eventuel indførsel af nye screeningspro-

grammer er et nationalt anliggende, som skal basere sig på tilstrækkelig og solid evidens, og at det

kræver tilstrækkelig kapacitet og personaleressourcer i sundhedsvæsenet.

Det er forventningen, at der vil være kvalificeret flertal for rådshenstillingen. Rådshenstillingerne har

samlet set bevæget sig i en mere balanceret retning, som har flugtet med regeringens tilgang. Re-

geringen lægger derfor op til, at Danmark tiltræder rådshenstillingen. Men det vil naturligvis være

op til en ny regering at vurdere, i hvilket omfang Danmark vil agere med hensyn til de enkelte ele-

menter i den nye rådshenstilling.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 175

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

7. Rådets konklusioner om vaccination, som værende et af de mest effektive redskaber

til at forebygge sygdomme og forbedre folkesundheden



Vedtagelse

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 1 (samlenotat side 46)

Den fungerende sundhedsminister:

Det europæiske vaccinesamarbejde har skabt en stor værdi

for medlemslandene og bidraget til at bekæmpe misinformation og sætte fokus på sociale medie-

platformes ansvar og rolle. Rådskonklusionerne opfordrer på den baggrund Kommissionen til bl.a.

at oprette et ekspertforum om misinformation og til at skabe læringsmuligheder for sundhedsperso-

nalet om samme emne.

Men der er stadig brug for, at vi udveksler erfaringer og samarbejder om vaccineindsatserne. Hvis

vi f.eks. tager covid-19-vaccinerne, er der jo stadig store forskelle på tværs af EU, når det kommer

til vaccinedækningen. Danmark ligger godt til med ca. 80 pct. af befolkningen, der har modtaget

den primære vaccination. Men ser man på EU overordnet, er tallet kun ca. 73 pct. Derfor skal vi

også blive ved med at have fokus på vaccination i Europa, så vi kan forebygge, at sygdomme, der

kan forhindres gennem vaccination, spreder sig i EU.

Derfor tilslutter Danmark sig rådskonklusionerne og støtter især det videre arbejde med at mod-

virke misinformation og vaccineskepsis, da misinformation om vacciner kan udgøre en potentiel,

stor sundhedstrussel.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

15. Eventuelt

Medicinsk udstyr

Den fungerende sundhedsminister:

På rådsmødet vil der i øvrigt være et Eventuelt-punkt om

medicinsk udstyr. Her forventer vi, at nogle medlemslande vil opfordre Kommissionen til at udvide

den eksisterende overgangsordning for medicinsk udstyr.

Her vil Danmark også udtrykke bekymring for den potentielle forsyningssituation, og vi er opmærk-

somme på, at endnu en overgangsordning kan være nødvendig for at sikre tilstrækkeligt medicinsk

udstyr.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 176

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

16. Siden sidst

a) Orientering vedrørende forslag til forordning om gebyrer til European Medicines

Agency

Den fungerende sundhedsminister:

Forslaget er endnu ikke offentliggjort, men det forventes

fremsat inden udgangen af året.

Vi forventer, at der med forslaget lægges op til ændringer i strukturerne for de gebyrer, som finan-

sierer Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Dette kan potentielt have konsekvenser for Læ-

gemiddelstyrelsens arbejdsopgaver og finansieringsgrundlaget for styrelsen, som i høj grad er ba-

seret på gebyrer.

Når forslaget er fremsat, udarbejdes der naturligvis et grund- og nærhedsnotat, og udvalget vil ef-

terfølgende blive forelagt forslaget samt et forhandlingsoplæg.

b) Orientering vedrørende forslag til revision af den gældende

lægemiddellovgivning

Den fungerende sundhedsminister:

Forslaget forventes også at omfatte revision af lovgivningen

for lægemidler til børn og sjældne sygdomme. Vi forventede tidligere, at forslaget ville komme i in-

deværende år, men vi kan nu forstå, at forslaget tidligst bliver fremsat i foråret 2023.

Vi kender endnu ikke til indholdet af forslaget, men på baggrund af Kommissionens lægemiddel-

strategi, som blev offentliggjort sidste år, forventes en relativt stor revision af den eksisterende lov-

givning på området. Med lægemiddelstrategien tages der fat på nogle af de problemstillinger om

f.eks. forsyningssikkerhed, som der er kommet ekstra fokus på under covid-19 pandemien.

Regeringen er positiv over for, at Kommissionen med strategien blandt andet har fokus på spørgs-

målet om tilgængelighed af medicin og overkommelige priser. Samtidig er det vigtigt for regeringen,

at den kommende revision af lægemiddellovgivningen også adresserer og sikrer gode rammer for

innovation og forskning i nye behandlingsmetoder til gavn for patienterne og for lægemiddelindu-

striens globale konkurrencedygtighed.

Den kommende revision af lægemiddellovgivningen har naturligvis stor interesse for Danmark, og

udvalget vil derfor også blive forelagt forslaget både gennem grund- og nærhedsnotat og efterføl-

gende forhandlingsoplæg, så snart det er muligt.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 177

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 14. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi – transport) den 5.

december 2022

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende transportminister:

Jeg vil i dag orientere udvalget om den ene sag, der er på

dagsordenen til vedtagelse på rådsmødet for EU’s transportministre den 5. december 2022. Det

drejer sig om Kommissionens forslag til revision af TEN-T-forordningen, som jeg forelagde til for-

handlingsoplæg i Europaudvalget den 5. maj 2022.

3. Forslag til revision af forordningen om Unionens retningslinjer for udvikling af det

transeuropæiske transportnet (TEN-T)



Generel indstilling

KOM (2021) 0812

Rådsmøde 5-6/12-22 – Bilag 4 (samlenotat)

Den fungerende transportminister:

TEN-T er det transeuropæiske transportnet, som bl.a. inde-

holder dele af det europæiske jernbane- og motorvejsnet. Formålet med transportnettet er at sikre,

at personer og varer kan komme let og effektivt på tværs af Europa. Konkret sikres dette ved, at

der fra EU’s side er fastlagt en række infrastrukturkrav og standarder til transportnettet, som med-

lemsstaterne forpligtes til at opfylde. Forordningen, der regulerer disse krav og standarder, er nu til

revision med henblik på at styrke det europæiske transportnet.

Kommissionen fremsatte sit forslag til revision den 14. december 2021. Kommissionen har desu-

den den 27. juli 2022 fremsat et ændringsforslag som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Revi-

sionen og ændringsforslaget bliver behandlet som et samlet forslag på rådsmødet.

Alle medlemsstater har i forhandlingerne udtrykt støtte til formålet med forslaget. Der har dog over-

ordnet været to områder, hvor medlemsstaterne har forholdt sig mere kritisk.

For det første har stort set alle medlemsstater udtrykt skepsis over for de øgede krav til infrastruktu-

ren. Det skyldes især kravenes økonomiske konsekvenser. Et stort flertal af medlemsstater har

derfor i forhandlingerne fremhævet behovet for øgede undtagelsesmuligheder og proportionalitet i

fastlæggelsen og opfyldelsen af kravene.

For det andet har en overvægt af medlemsstater forholdt sig kritisk til, at Kommissionen tildeles

flere beføjelser til at styre implementeringen af de øgede krav, fordi prioritering og implementering

først og fremmest er og bør være et nationalt anliggende.

Det tjekkiske formandskab har imødekommet en lang række af medlemsstaternes bekymringer i

det endelige kompromisforslag, bl.a. ved at lempe visse krav og styrke muligheden for undtagelser,

hvor kravene ikke giver samfundsøkonomisk mening. Der blev opnået tilslutning til kompromisfor-

slaget i De Faste Repræsentanters Komité den 23. november 2022. Derfor er det også forventnin-

gen, at forslaget bliver vedtaget på rådsmødet den 5. december.

Side 178

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Danmark har generelt – på tværs af skiftende regeringer – støttet formålet med TEN-T, fordi det er

med til at øge den økonomiske integration, samhandel og vækst. Derfor har den fungerende rege-

ring – med opbakning fra et stort flertal af Folketingets partier – udtrykt støtte til forslaget i forhand-

lingerne.

I forhandlingerne har man dog fra dansk side fremhævet, at det er vigtigt, at kravene er proportio-

nale. Infrastrukturkrav, der kun i begrænset omfang bidrager til den interregionale og internationale

transport af passagerer og gods, bør derfor justeres eller udgå af forslaget. Dette gælder særlig for

de krav, hvor medlemsstaterne ikke har mulighed for at søge om undtagelse fra kravene ud fra

samfundsøkonomiske hensyn.

Kravene i det endelige kompromisforslag forventes ikke på nuværende tidspunkt at have væsent-

lige økonomiske konsekvenser for Danmark, forudsat at Kommissionen tildeler Danmark undtagel-

ser for bestemte krav. Dette skyldes, at Danmark allerede opfylder langt de fleste krav.

Den fungerende regering har samtidig fremført, at det er problematisk, at forslaget stiller krav om,

at medlemsstaterne skal etablere parkeringsområder. Dette er en opgave, der bør tilfalde erhver-

vet.

Endelig har den fungerende regering fundet det vigtigt, at forslaget ikke pålægger medlemsstaterne

unødige administrative byrder, ligesom man er enig med flertallet af medlemsstater i, at Kommissi-

onen ikke må få for vidtrækkende beføjelser.

Overordnet vurderes de danske prioriteter i henhold til mandatet at være imødekommet i forhand-

lingerne. Jeg agter derfor på vegne af Danmark at stemme for vedtagelse af det endelige kompro-

misforslag på rådsmødet den 5. december 2022.

Foruden TEN-T-forordningen er der et punkt på rådsmødedagsordenen om vedtagelse af et sæt

rådskonklusioner om den igangværende udvikling af transport ad indre vandveje. Denne sag blev

forelagt udvalget af den fungerende erhvervsminister den 25. november 2022.

Theresa Scavenius:

Der står, at det vil skabe en grønnere europæisk infrastruktur. Hvori ligger det

grønne? Der står meget om toge, men ministeren taler også om vejgods. Drejer det sig kun om

togskinner, eller også om motorveje?

Hvordan stemmer forordningens forslag til ny infrastruktur overens med de europæiske klimamål-

sætninger?

Er nye teknologier som ellastbiler og genopladelig asfalt indtænkt?

Den fungerende transportminister:

Formålet med TEN-T-forordningen er at skabe mere effektiv

transport. Når det er mere effektivt, er det jo også grønnere, i og med at man eksempelvis ikke skal

ud på de mindre veje, men kan være på den store infrastruktur, og dermed mindskes trafikbelast-

ningen. Når trafikbelastningen mindskes, understøtter det som regel den grønne omstilling. Samti-

dig søger forordningen at fremme bæredygtige transportformer, som f.eks. jernbanen. Der er der-

udover en række synergier mellem TEN-T-forordningen og andre grønne EU-retsakter, hvilket er

med til at understøtte den grønne omstilling. Det bedste eksempel på det er Kommissionens for-

slag til etablering af en infrastruktur for alternative drivmidler, også kendt som AFI-forordningen,

Side 179

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

som også har været drøftet her i udvalget. TEN-T-forordningen fastlægger de konkrete vejstræk-

ninger – havne, lufthavne, byer m.v. – hvor der skal udrulles infrastruktur for alternative drivmidler.

Så jeg mener, at man med rette kan sige, at dette er med til at understøtte den grønne omstilling.

Theresa Scavenius:

Kan vi få fremsendt CO

-regnskaber for investeringerne?

NOT

Den fungerende transportminister:

Det ikke er muligt at fremsende et talgrundlag, da det først er

i 2030 og 2050, at investeringerne vil blive foretaget. Derfor er der ikke på nuværende tidspunkt no-

get konkret talgrundlag. Det er fundamentet, der er ved at blive støbt med denne her forordning. Vi

sender et skriftligt svar med uddybning af, hvorfor der ikke kan fremsendes en konkret talgrundlag.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 180

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 15. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse –

beskæftigelse) den 8. december 2022

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Jeg er her i dag som fungerende beskæftigelsesmini-

ster. Der er seks punkter på dagsordenen for rådsmødet på Beskæftigelsesministeriets område.

Derudover vil jeg give en kort status over sagerne »Det Europæiske År for Færdigheder« og »Di-

rektivforslag om bindende standarder for ligebehandlingsorganer«, som formandskabet vil be-

handle under Eventuelt.

Jeg vil i dag ikke gå i dybden med indholdet af de to direktivforslag, som er på rådsmødedagsorde-

nen – platformsdirektivet og revision af asbestdirektivet – da de allerede har været forelagt til for-

handlingsoplæg i udvalget. Men jeg vil gerne kvittere for opbakningen til begge forhandlingsoplæg.

Det giver et solidt fundament forud for rådsmødet.

Alle sager forelægges til orientering.

8. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde



Generel indstilling

KOM (2021) 0762

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20222) – Bilag 36 (udvalgsmødereferat side 17)

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Vi drøftede forhandlingsoplægget den 22. november

2022, og derfor forelægger jeg i dag sagen til orientering.

Direktivforslaget har som bekendt til formål at forbedre arbejdsvilkår i platformsarbejde. Særligt

drøftelsen af den såkaldte formodningsregel har været central op til rådsmødet. En gruppe med-

lemslande, herunder Danmark, trækker i retning af en formodningsregel baseret på Kommissio-

nens forslag. En anden gruppe af lande presser på for at gøre formodningsreglen mindre ambitiøs,

og herunder er der en gruppe, som ønsker, at formodningsreglen først finder anvendelse, hvis fire

ud af syv kriterier er opfyldt.

Sagen blev drøftet i ambassadørkredsen både den 23. og 30. november, hvor der fortsat var

uenighed om bl.a. udformningen af formodningsreglen. Det er derfor forventningen, at der vil være

forhandlinger om teksten på rådsmødet såfremt ambitionen om at opnå enighed fastholdes.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 181

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

9. Revision af asbestdirektivet



Generel indstilling

KOM (2022) 0489

EU-note (20222) – E 4 (EU-note af 17/11-22)

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 20)

KOM (2022) 0489 – Bilag 5 (skriftlig forelæggelse af forhandlingsoplæg af 11/11-

21)

Den fungerende beskæftigelsesminister:

På baggrund af mandat her fra udvalget har regerin-

gen støttet fuldt op om at sænke EU’s grænseværdi for erhvervsmæssig asbesteksponering. En

lavere grænseværdi kan være med til at sikre en ensartet og bedre beskyttelse af arbejdstagere i

hele EU mod risici forårsaget af eksponering for asbest.

Fra dansk side er der gennem forhandlingerne arbejdet for at sænke EU’s grænseværdi yderligere

end forslaget på 0,01 fibre/cm

. Det står dog klart, at kun ganske få andre medlemslande støtter

den ambition.

På Coreper den 25. november 2022 blev ambassadørkredsen enige om en generel indstilling, som

vil blive forlagt i EPSCO den 8. december 2022. Den indeholder en sænkelse af grænseværdien til

0,01 fibre/cm

samt et krav om, at nyere og bedre metoder skal anvendes efter en implemente-

ringsperiode. Regeringen vil støtte vedtagelsen af den generelle indstilling på EPSCO den 8. de-

cember.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 182

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

10. Det europæiske semester 2023



Politisk debat og vedtagelse

KOM (2022) 0783, KOM (2022) 0780

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 29)

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Punktet består denne gang af to dele. For det første

en politisk debat om det europæiske semester. For det andet vedtagelsen af en vurdering af imple-

mentering af EU’s rådshenstilling om langtidsledighed.

Politisk debat

Det tjekkiske EU-formandskab har lagt op til en bred debat om det europæiske semester 2023. De-

batten tager udgangspunkt i semestrets efterårspakke, der blev offentliggjort i sidste uge. Særligt

relevant for EPSCO-rådet er udkastet til »Den Fælles Beskæftigelsesrapport«, der skal vedtages

på EPSCO-rådsmødet i marts. Rapporten udarbejdes hvert år og er en uddybende analyse af ud-

viklingen på beskæftigelses- og socialområdet i medlemslandene.

Debatten vil handle om udfordringer og prioriteter inden for beskæftigelses- og socialpolitikken i EU

og medlemslandene. Derudover sætter debatten fokus på EPSCO-rådets involvering i monitorerin-

gen af medlemslandenes beskæftigelses- og socialpolitikker.

Vurdering af implementering af langtidsledighed

Under semesterpunktet skal EPSCO-rådet også godkende en vurdering fra Beskæftigelseskomi-

téen om implementering af EU’s rådshenstilling om langtidsledighed, der blev vedtaget i 2016.

Ifølge vurderingen er implementeringen samlet set blevet bremset i de seneste år, bl.a. på grund af

negative konsekvenser af pandemien. Der er samtidig stor variation mellem medlemslandene,

f.eks. når det gælder langtidslediges deltagelse i en aktiv beskæftigelsesindsats. Regeringen kan

støtte vedtagelsen af vurderingen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 183

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

11. Rådshenstilling om tilstrækkelig minimumsindkomst, som sikrer aktiv inklusion



Politisk tiltrædelse

KOM (2022) 0490

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 32)

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Rådshenstillingen er ikke bindende. Den opfordrer

medlemslandene til at have sociale ydelser og aktive arbejdsmarkedspolitikker, som sikrer, at en-

hver har adgang til et værdigt liv med mulighed for at blive integreret på arbejdsmarkedet, hvis man

er i stand til at arbejde.

Regeringens holdning

Det er regeringens holdning, at et stærkt socialt sikkerhedsnet er nødvendigt for at kunne be-

kæmpe fattigdom og social eksklusion. I forhandlingerne har det været afgørende for regeringen at

sikre, at forslaget fuldt ud respekterer medlemslandenes kompetence til at indrette nationale soci-

ale beskyttelsessystemer og fastsætte niveauer for sociale ydelser.

Det mener vi, at rådshenstillingen gør. Regeringen kan derfor støtte rådshenstillingen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

12. Rådskonklusioner om arbejdsmarkedsintegration af personer med handicap



Vedtagelse

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 44)

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Udgangspunktet for rådskonklusionerne er, at der er

betragtelig forskel på beskæftigelsen for personer med handicap og personer uden handicap. Det

kan f.eks. skyldes stigma og diskrimination, udfordringer med uddannelses- og kompetenceniveau

og mangel på personlig støtte til f.eks. jobsøgning. Ifølge rådskonklusionerne kan bedre inklusion

på arbejdsmarkedet være med til at afhjælpe problemerne med mangel på arbejdskraft, som vi op-

lever i hele Europa.

Regeringen bakker op om, at der med rådskonklusionerne sættes fokus på arbejdsmarkedsinte-

gration af personer med handicap.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 184

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

13. Rådskonklusioner om ligestillingssituationen i en økonomi under opbrud (disrupted

economy) med særligt fokus på yngre generationer



Vedtagelse

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 47)

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Formandskabet har sat fokus på ligestilling og den ak-

tuelle situation i Europa, herunder i Ukraine, covid-19-pandemien, inflation, energi- og klimakrisen.

De påpeger, at kriserne kan påvirke kvinder og mænd forskelligt, herunder særlig yngre generatio-

ner. I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til at indtænke og fremme ligestilling mellem

kvinder og mænd i de tiltag, der tages for at modgå kriserne. Det er f.eks. genopretningstiltag og

krisestyringsforanstaltninger. Det understreges, at de nationale tiltag skal iværksættes i overens-

stemmelse med forholdene i de enkelte medlemsstater.

Regeringen er positiv over for rådskonklusionerne og agter derfor at støtte dem.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

15. Eventuelt

Forslag fra Kommissionen om at gøre 2023 til europæisk år for færdigheder

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Det kan ske ved en række forskelligartede aktiviteter

på europæisk og nationalt plan. Der er ikke krav om nye nationale aktiviteter. Formandskabet for-

venter fælles vedtagelse af forslaget af Rådet og Parlamentet først i det nye år.

Regeringens holdning

Regeringen kan bakke op om et europæisk år for færdigheder. Jeg henviser i øvrigt til regeringens

grund- og nærhedsnotat, som er sendt til udvalget den 17. november.

Direktivforslag om ligebehandlingsorganer

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Endelig vil Kommissionen under rådsmødet orientere

om et kommende direktivforslag om bindende standarder for ligebehandlingsorganer, som ventes

at blive fremsat den 7. december i år.

Regeringen vil naturligvis holde udvalget løbende orienteret om sagen.

Side 185

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

16. Siden sidst

Aktuelle sager

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at fortælle om

to andre sager, der ikke er på dagsordenen for rådsmødet denne gang, men som har været det

tidligere, og som kan blive aktuelle igen.

ILO 190

Først drejer det sig om Kommissionens forslag til en rådsafgørelse om ILO’s konvention nummer

190 om seksuel chikane i arbejdslivet. ILO er FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål.

Udvalget har tidligere modtaget samlenotat om sagen forud for EPSCO-rådsmødet i december

2020 og i juni 2022, men sagen er ikke blevet taget op mundtligt før. Det skyldes, at rådsmødet i

2020 blev aflyst, og at sagen blev taget af dagsordenen for rådsmødet i juni 2022.

Det er en lidt kompliceret affære, men jeg skal gøre mit bedste for at forklare den centrale problem-

stilling. Kommission fremsatte i januar 2020 et forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af EU’s

medlemslande til at ratificere ILO’s konvention nummer 190 om vold og chikane. Det er almindelig

praksis i forbindelse med EU’s indgåelse af internationale konventioner, at Kommissionen frem-

sætter forslag om rådsafgørelser – det gælder også ILO-konventioner. Der er forskellige procedu-

rer for, hvorledes EU tiltræder internationale konventioner afhængig af deres konkrete indhold –

herunder om det falder inden for EU’s eller medlemsstaternes eller begges kompetencer. Hoved-

formålet er altid at sikre, at EU samlet set kan opfylde konventionen.

I december 2020 opstod der drøftelser om konsekvenserne af den foreslåede rådsafgørelse, her-

under om den forpligtede EU’s medlemslande til at ratificere konventionen. Rådets Juridiske Tjene-

ste udtalte sig om spørgsmålet i januar 2022. Rådets Juridiske Tjenestes klare vurdering var, at

den pågældende rådsafgørelse betød, at EU’s medlemslande blev forpligtet til at ratificere konven-

tionen sammen med EU, for at EU samlet kunne opfylde konventionen.

Danmarks ILO-arbejde, herunder beslutninger om ratifikation af konventioner, foregår i tæt samar-

bejde med arbejdsmarkedets parter. Det har været skiftende danske regeringers tilgang, at med-

lemsstaterne ikke bør forpligtes via EU til at ratificere ILO-konventioner.

Der er forskellige løsningsforslag på bordet i Bruxelles. Regeringen arbejder for en løsning, hvor

medlemslandene selv afgør, om de vil ratificere ILO-konventioner. Det handler ikke specifikt om

konvention nummer 190, men derimod om, at man fra dansk side principielt finder, at beslutningen

om ratifikation af ILO-konventioner bør besluttes af de enkelte medlemslande. Både konvention

nummer 190 og fremtidige konventioner. Det er ikke afklaret, hvordan Kommissionen og Rådet vil

gå videre med sagen. Udvalget bliver forelagt sagen igen, når der sker noget nyt.

Forordning 883

Afslutningsvist vil jeg nævne, at der under tjekkisk formandskab ikke har været afholdt trilogfor-

handlinger om revision af forordning 883 om koordinering af sociale sikringsordninger. Formand-

skabet har derfor ikke sat sagen på dagsordenen til EPSCO-rådsmødet.

Side 185a

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 16. Forslag til direktiv om bindende løngennemsigtighedstiltag



Revideret forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

KOM (2021) 0093 – Bilag 9 (samlenotat)

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Jeg vil nu forelægge en vigtig sag til revideret forhand-

lingsoplæg. For god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg er her som fungerende beskæftigelsesmini-

ster.

Regeringen tog forhandlingsoplæg i sagen den 25. november 2021, forud for at Rådet vedtog sin

generelle indstilling. Dengang var der dog ikke fuld klarhed over det meget detaljerede direktivfor-

slag, som var hastet igennem i Rådet. Regeringen lovede derfor at vende tilbage til udvalget inden

stillingtagen til det endelige direktiv. Det er derfor, at jeg er her i dag.

Det tjekkiske EU-formandskab forsøger i disse dage at lande en endelig aftale med Europa-Parla-

mentet i trilogforhandlingerne. Der var trilog i forgårs. Som vi forstår det, er der opnået en fælles

forståelse om skitsen til en aftale. Men der er endnu ikke indgået en foreløbig aftale. Der skal nu

noget teknisk arbejde til for at få skitsen omsat til en aftaletekst. Det er forventningen, at der vil

være trilog inden for de kommende uger, hvor man bliver enige om en foreløbig aftale. Derfor har vi

været optaget af at vise rettidig omhu og give Europaudvalget mulighed for at gense forhandlings-

mandatet, inden der landes en endelig aftale.

Indledning

Der er sket meget i trilogforhandlingerne. Særlig fordi vi har haft at gøre med et Europa-Parlament,

der har haft store og meget vidtrækkende ambitioner for dette direktiv. Vi kender som sagt endnu

ikke den endelige aftaletekst, men jeg skal forsøge at give et oprids af det væsentligste indhold,

som vi forventer, at det vil se ud.

Direktivets forventede indhold

Direktivets formål er at styrke princippet om ligeløn mellem mænd og kvinder gennem løngennem-

sigtighed og styrket håndhævelse. Det er et formål, som regeringen støtter. Vi ønsker et samfund,

hvor mænd og kvinder har lige muligheder, og hvor løn ikke afhænger af køn.

Regeringen anerkender, at løntransparens er et vigtigt redskab i kampen for ligeløn, og det kan

dette nye direktiv om løngennemsigtighed være med til at sætte fokus på. Vi ser derfor positivt på,

at der vedtages et direktiv om løngennemsigtighed i EU.

Danske opmærksomhedspunkter

Samtidig har vi stort fokus på, at direktivet ikke skal lede til regulering, som er uforenelig med den

danske arbejdsmarkedsmodel, og som vil kunne udfordre arbejdsmarkeds parters rolle og auto-

nomi. Alt det var også indeholdt i det forhandlingsoplæg, som regeringen fik opbakning til i novem-

ber sidste år.

Side 186

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Det var også særlig den manglende klarhed om direktivets potentielle indgriben i vores arbejdsmar-

kedsmodel, som gjorde, at regeringen skal inddrage Europaudvalget igen inden endelig stillingta-

gen. Så lad mig starte med at fremhæve de områder, hvor vi er blevet klogere, siden første gang

regeringen tog forhandlingsoplæg i sagen.

For det første var det dengang uklart, hvorvidt direktivet udvider mulighederne for at sammenligne

lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi på tværs af arbejdsgivere og sektorer.

Det står nu klart, at det gør direktivet ikke. Direktivet holder sig tværtimod inden for retspraksis. Det

betyder, at lønmodtagere fortsat kun kan sammenligne deres løn, når der er en fælles kilde – fx en

overenskomst – som fastsætter alle lønelementer. Dermed bliver det ikke pludselig til en ulempe

for virksomheder at have en overenskomst, som vi ellers havde frygtet, da vi først så direktivforsla-

get. Samtidig bliver der inden for de eksisterende rammer sat fokus på muligheden for at sammen-

ligne løn. Og der skal udvikles værktøjer, som gør det muligt at sammenligne lige løn for samme

arbejde eller arbejde af samme værdi.

For det andet var der uklarhed om ligebehandlingsorganernes nye kompetencer, og hvordan sam-

spillet vil være med det overenskomstdækkede område. I dansk sammenhæng er det Institut for

Menneskerettigheder, vi taler om. De nationale ligebehandlingsorganer bliver kompetente på

spørgsmål, der falder under direktivet. Konkret får de bl.a. ret til – på anmodning – at få adgang til

informationer, der skal gøre det muligt for lønmodtagere at vurdere, om de bliver diskrimineret

imod. De får også ret til at blive hørt i udviklingen af værktøjer og metoder til at vurdere og sam-

menligne arbejdets værdi. Det er opgaver, som vi har rejst bekymring over for. Dels fordi opga-

verne er mere komplekse, end hvad organet beskæftiger sig med i dag. Og dels fordi det i Dan-

mark ligger inden for arbejdsmarkedets parters kompetence at løfte disse opgaver. Vi hæfter os

dog også ved, at organet ifølge direktivet skal agere, uden at det berører kompetencen for arbejds-

markedets parter. Selv om vi havde ønsket mere inddæmning af ligebehandlingsorganernes nye

kompetencer, kan vi derfor acceptere kompromisset.

For det tredje ønskede vi afklaring af forpligtelsen med at føre tilsyn med ligeløn, herunder på den

ikke-overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet. Det har været et vigtigt spørgsmål for regerin-

gen, da vi ikke ønsker at indføre et statsligt løntilsyn. Det er også et spørgsmål, som er en del af

den sidste fase af forhandlingerne, og regeringen arbejder hårdt for en løsning, som kan passe ind

i den danske arbejdsmarkedsmodel. Vi har ikke set den endelige tekst endnu, og djævelen ligger i

detaljen. Vi vil derfor til det sidste kæmpe for en løsning, som kan implementeres i Danmark.

Endelig ønskede vi afklaring af reglerne om retsmidler og håndhævelse. Det gælder f.eks. regler

om sanktioner, bøder og forældelse. Det forlyder, at en endelig aftale vil lægge sig tæt op ad Rå-

dets tekst på dette punkt. Det er vi glade for, for det betyder, at der i højere grad vil blive mulighed

for national tilpasning i forhold til de vidtgående og usædvanlige regler om retsmidler og håndhæ-

velse, som man kunne finde i Kommissionens forslag.

Rapporteringstærskler m.v.

Af andre spørgsmål, der har været fokus på i forhandlingerne, er der bl.a. rapporteringstærsklen.

Efter Rådets tekst skulle virksomheder med over 250 ansatte udarbejde lønrapporter, som skulle

indeholde kønsopdelt lønstatistik for deres ansatte, som også skulle være offentligt tilgængeligt.

Side 187

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Europa-Parlamentet vil gerne have tærsklen helt ned til 50 ansatte. Her er forventningen, at den

endelige tekst vil afspejle et kompromis, så tærsklen i første omgang lander på 150 og efter 2 år

sænkes til 100. Arbejdsgivere med mellem 100 og 249 ansatte vil kun skulle rapportere hvert tredje

år frem for hvert år. Det er et kompromis, som regeringen kan acceptere, selv om vi gerne havde

set en højere tærskel af hensyn til de økonomiske byrder for virksomheder.

I den sammenhæng vil jeg også fremhæve, at en undtagelse for mikro- og små virksomheder i di-

rektivets artikel 7 desværre ikke ser ud til at blive fastholdt. Det gælder undtagelsen fra forpligtelsen

om årligt at skulle informere ens ansatte om deres ret til at få oplysninger, så de kan vurdere, om

de aflønnes på en ikkediskriminerende måde.

Ændringen vil dog ikke være af væsentlig betydning for de samlede omkostninger forbundet med

direktivet. Regeringen kan derfor acceptere ændringen.

Udvidet kønsbegreb og intersektionel diskrimination

I trilogforhandlingerne har der også været en diskussion om betydningen af køn. Herunder hvorvidt

det skulle være en del af direktivets formål at bekæmpe løndiskrimination over for non-binære per-

soner. Det er en diskussion med mange følelser og holdninger.

Rådet er gået med til at inkludere en betragtning, som anerkender, at omfanget af ligebehandlings-

princippet i nogle medlemslande går videre end den binære distinktion mellem mænd og kvinder.

På den måde bliver det et nationalt spørgsmål. Det har den danske regering kunnet støtte.

Spørgsmålet om intersektionel diskrimination har ligeledes fyldt meget i forhandlingerne. Intersekti-

onel diskrimination er diskrimination på baggrund af flere årsager, f.eks. en etnisk kvinde, der bliver

forskelsbehandlet både på baggrund af sit køn og på baggrund af sin etnicitet.

Det ser ud til at blive en del af aftaleteksten, at intersektionel diskrimination skal tages i betragtning

ved fastsættelsen af kompensationsniveau og kan være en skærpende omstændighed ved fast-

sættelsen af sanktioner i en ligelønssag. Dette er også et kompromis, som regeringen kan støtte.

Særlig fordi det ikke vurderes at ville lede til væsentlige økonomiske byrder for stat og virksomhe-

der – til forskel fra Parlamentets vidtgående forslag om at igangsætte et større nationalt arbejde

med at identificere, overvåge og tackle intersektionel diskrimination.

Regeringens vurdering af aftaleteksten

Ser vi samlet på formandskabets skitse til en aftale, er det forhåbningen, at Rådet vil formå at lande

en aftaletekst, som respekterer forskellige arbejdsmarkedsmodeller, og som tager hensyn til de

økonomiske byrder for stat og virksomheder. Og som helt centralt bevarer de ambitiøse elementer,

som kan bidrage til at bekæmpe løndiskrimination baseret på køn.

Vi synes nok, at Rådet har givet mange indrømmelser, og det skal understreges, at vi endnu ikke

har den endelige tekst, idet der stadig pågår teknisk arbejde og en forventet sidste trilog udestår.

Men ud fra den foreliggende skitse til en aftale tror vi på, at det vil være muligt for Danmark at

håndtere direktivet inden for vores arbejdsmarkedsmodel. Det er selvfølgelig med forbehold for den

endelige tekst, hvor vi særlig er opmærksom på delen omkring tilsyn.

På den baggrund er jeg her i dag for at søge opbakning til et forhandlingsoplæg, som kun er margi-

nalt justeret fra det forhandlingsoplæg, som regeringen forelagde den 25. november 2021.

Side 188

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Regeringen



lægger stor vægt på, at løngennemsigtighed og en effektiv håndhævelse kan bidrage til at

fremme EU’s ligelønsprincip og nedbringe løngabet mellem mænd og kvinder, der udfører

samme arbejde eller arbejde af samme værdi

lægger afgørende vægt på, at direktivet ikke underminerer den danske arbejdsmarkeds-

model

lægger stor vægt på, at arbejdsmarkedets parter – hvor relevant – kan løfte direktivets for-

pligtelser

lægger vægt på, at direktivet ikke må påføre stat eller virksomheder – ikke mindst små

virksomheder – urimeligt store byrder.



Jeg skal understrege, at det er regeringens hensigt, at Danmark siger ja til løngennemsigtighedsdi-

rektivet, som vi tror på kan være med til at fremme ligeløn.

Forhandlingsoplægget rummer dog muligheden for at stemme nej i sidste ende, skulle den ende-

lige direktivtekst vise sig at indeholde elementer, som er i modstrid med den danske model og der-

med udløser den afgørende vægt. Det er det, jeg søger Folketingets opbakning til i dag.

Forhandlingssituationen

Vi har en klar forventning om, at der vil være et kvalificeret flertal for direktivet i Rådet. Det er selv-

følgelig med forbehold for, at ingen af medlemslandene kender den endelige tekst.

Victoria Velasquez:

Det er interessant, at det intersektionelle perspektiv er blevet inkluderet.

Enhedslisten kan fortsat støtte forhandlingsoplægget, men vi har nogle spørgsmål. Regeringen

lægger afgørende vægt på, at direktivet ikke skal underminere den danske model. Vil det sige, at

Arbejdstilsynet ikke kommer til at stå for at følge lønnen, men at det i stedet bliver udført af Institut

for Menneskerettigheder? Vi har haft en fælles bekymring for, at det ikke er parterne, der skal følge

tilsynet med lønnen.

Er der foretaget nok ændringer i forslaget, således at arbejdstagerrepræsentanterne reelt demokra-

tisk repræsenterer lønmodtagerne?

Mona Juul:

Det Konservative Folkeparti mener, at der stadig vil være betydelige byrder for er-

hvervslivet, og at grænsen for størrelsen på virksomheder, som dette rammer, er for lav. Vi mener

desuden stadig, at det er uklart, hvordan en sådan opgørelse løser ligelønsproblemet. Derfor støt-

ter vi ikke forhandlingsoplægget.

Theresa Scavenius:

Alternativet støtter forhandlingsoplægget.

Jeg får desværre et indtryk af, at regeringen er imod forslaget, fordi der er så meget kritik, og fordi

man vælger at fremhæve den danske model i så høj grad. Forslaget lægger op til mere transpa-

rens, hvilket måske er et stærkere argument, der vægter højere end den danske model. Den dan-

ske model er selvfølgelig vigtig, men det er jo ikke det eneste princip, vi skal beskytte. Vi skal også

beskytte vores ligestillingslov, og her handler det jo om at skabe transparens. Jeg er ret sikker på,

at det kan være med til at sikre mere ligeløn. Det ser i øvrigt ud til, at arbejdsmarkedets parter

Side 189

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

netop er dem, der skal implementere direktivet, så jeg forstår ikke bekymringen. Jeg kunne godt

tænke mig, at man i forhandlingen er mere positiv over, hvor fedt det er, at EU går foran på dette

område. Vi tror i Danmark, at vi er meget ligestillede, men det er vi jo slet ikke – på nogle områder

halter vi meget bagefter. Alternativet støtter op om en mere progressiv linje på ligelønsområdet, og

transparens vægter helt sikkert tungt og kan måske netop være et korrektiv til den danske model,

som ikke har løftet denne opgave i rigtig mange år. Hvorfor forvente, at de gør det, hvis vi ikke la-

ver noget lovgivning?

Alex Ahrendtsen:

Dansk Folkeparti bakkede ikke op om forhandlingsoplægget, da regeringen fo-

relagde det sidst. Vi bakker heller ikke op denne gang. Vi går ind for ligeløn, og vi er i Danmark ret

gode til det. Det skyldes jo vores særlige arbejdsmarkedsmodel. Derfor ser vi overhovedet ingen

grund til, at EU skal blande sig. Det er ret bekymrende, at EU begynder at lovgive mere og mere på

områder, som tidligere udelukkende blev håndteret i Danmark, herunder arbejdsmarkedet. Det er

ret bekymrende, at regeringen ikke er opmærksom på det, og for så vidt Folketinget. Fordi EU vil

ikke stoppe her. EU vil blive ved med at regulere og vedtage forordninger og love, som griber ind i

arbejdsmarkedsmodellen, og til sidst eksisterer den ikke længere. Det er salamimetoden, og det

bliver værre og værre.

Der er også andre grunde til at stemme nej. Institut for Menneskerettigheder vil med dette direktiv

få flere midler, fordi de så skal håndhæve en række ting. Det er et institut, der i forvejen får 140

mio. kr. om året, og nu skal de have endnu flere midler, så de kan plage livet af lovlydige danskere,

og så instituttet kan føre endnu flere retssager for slyngler ved EU-Domstolen.

Det er også temmelig absurd at lægge ryg til, at non-binære personers seksualitet nu skal til at

være en del af et gennemsigtighedstiltag. Og sådan kunne man blive ved. Jeg vil kraftigt opfordre

regeringen til at stemme nej. Man har godt nok sagt i sit forhandlingsoplæg, at man vil lægge afgø-

rende vægt på, at direktivet ikke underminerer den danske model, men det er elastik i metermål –

det er simpelthen ikke godt nok. Dansk Folkeparti kan virkelig kun opfordre regeringen kraftigt til at

stemme nej, så vi kan bevare vores danske arbejdsmarkedsmodel, som fungerer godt. EU kom-

mer til at ødelægge det.

Jens Henrik Thulesen Dahl:

I Danmarksdemokraterne er vi også meget bekymrede for dette. Vi

støtter ikke forhandlingsoplægget.

I samlenotatet står der: »lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme

værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer«. Der står direkte, at hånd-

hævelsesmekanismer skal sørge for, at tingene kommer til at ske. Er det fordi, man forventer, at

EU skal reparere det herhjemme, fordi vi ikke selv kan håndtere det? Jeg synes, vi bør diskutere

og styre og bestemme disse forhold i Danmark. Dette vil undergrave den danske model, og det ser

i øvrigt ud til at være et bureaukratisk system, der vil være både dyrt og besværligt.

Karin Liltorp:

Moderaterne støtter forhandlingsoplægget, men vi vil alligevel gerne udtrykke vores

skepsis. Det ser ud til, at regeringen har fundet en rigtig god balance. Men vi føler, at det på ingen

måde er sandsynliggjort, at direktivet vil løse det reelle problem med manglende ligeløn. Men det

griber stærkt ind i den enkelte virksomheds mulighed for at opsætte sin egen lønstruktur. Selv om

regeringen har fokus på, at det ikke må medføre urimelige byrder, vil det selvfølgelig være rart at

Side 190

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

vide, hvad urimelige byrder betyder. Hvor meget ekstraarbejde kan man tillade, at man pålægger

de enkelte virksomheder? Vi vil også opfordre til, at man har fokus på at evaluere, om det på no-

gen måde virker efter hensigten, så det ikke bare bliver endnu et ekstra bureaukratisk lag, som fak-

tisk ikke løser det grundlæggende problem.

Alexander Ryle:

I Liberal Alliance deler vi ønsket om at mindske lønforskellene mellem kønnene,

men vi mener ikke, at vejen frem til at løse denne udfordring er detaljeret lovgivning fra EU. Kom-

missionen fremhæver i teksten, at forskellen mellem mænds og kvinders løn på tværs af EU ud-

gjorde 13 pct. i 2020, men den lønforskel er dog allerede stort set forklaret ud fra forskellige karrie-

repræferencer og arbejdstid. Det er derfor uklart for os, præcis hvilket ligelønsproblem man ønsker

at håndtere med dette forslag, og hvordan forslaget faktisk vil have betydning for udfordringerne

med forskellen i mænds og kvinders aflønning. Derfor mener Liberal Alliance, at reglerne i bedste

fald er overflødige i en dansk velfærdsstat med et velreguleret arbejdsmarked. Derudover er vi be-

kymrede for, at forslaget vil medføre store økonomiske og bureaukratiske byrder samt indskrænke

den enkelte virksomheds muligheder for at træffe de bedste beslutninger, f.eks. at have frihed til at

tilrettelægge ansættelsesvilkår. Derfor kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget.

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Til Victoria Velasquez: Tilsynet skal afklares i imple-

menteringen. Det er regeringens hensigt, at det skal forestås af parterne.

Til Theresa Scavenius: Regeringen er skeptisk over for, at direktivet ikke tager nok højde for den

danske arbejdsmarkedsmodel. Hvis man bare laver en helt transparent sammenligning af, hvad

lønforholdene er mellem mænd og kvinder i sammenligneligt arbejde, og man ikke tager højde for

forskelle på overenskomster, eller at der er forskel på at være uden for og en del af en overens-

komst, så tager man heller ikke højde for den meget særlige del af den danske løndannelsesstruk-

tur, hvor både lønmodtagere og arbejdsgivere har et klart incitament til at være organiserede og

tegne overenskomster. Det har en konsekvens for både arbejdstagere og arbejdsgivere, når man

ikke har tegnet en overenskomst, og vi ikke har en lovfastsat løn eller arbejdsvilkår gældende for

dem, der ikke lader sig organisere.

Det er jo både fordelen og risikoen ved en model, hvor man er afhængig af en høj organiserings-

grad. Det værner vi meget om, fordi det sammenlignet med modeller i alle andre dele af verden sik-

rer, at lønmodtagerne får en stadig større og mere retfærdig andel af den vækst og velstand, der

bliver skabt. Når det er sagt, er vi kommet rigtig langt i forhandlingerne. Vi mangler bare detaljerne

om løntilsynet, hvor vi gerne vil være sikre på, at beføjelserne kan videregives til parterne selv.

Victoria Velasquez spørger også til definitionen af lønmodtagerrepræsentanter. Europa-Parlamen-

tet har været meget optaget af, at der bør være tale om repræsentanter fra anerkendte fagforenin-

ger eller tilsvarende frit valgte organisationsrepræsentanter. Der har været nogle tekniske grunde

til, at denne tilgang har mødt modstand, navnlig at ligebehandlingsdirektivet opererer med en bre-

dere afgrænsning af lønmodtagerrepræsentanter, og reglerne i løngennemsigtighedsdirektivet skal

spille ind i den kontekst. Derudover har Danmark ikke et system, hvor staten eller andre skal aner-

kende visse fagforeninger frem for andre – der er altså også principielle betænkeligheder ved til-

gangen. Det er min forventning, at man i forhandlerne i Rådet, Parlamentet og Kommissionen har

talt sig til rette om det, da problemstillingen ikke længere skal drøftes. Som det er nu, bliver løn-

modtagerrepræsentanter defineret i overensstemmelse med det danske fagretlige system.

Side 191

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Alexander Ryle spørger, præcis hvilket problem man vil løse. Regeringen anerkender, at der er

lønforskel mellem mænd og kvinder på godt 14 pct., og at en væsentlig del af det kan forklares.

Der er også noget af det, der ikke kan forklares. Men selv de strukturelle barrierer, der kan forklare

lønforskellen, må vi arbejde på at rydde af vejen. Det kan transparens være med til at understøtte.

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Jeg anerkender bekymringerne, men vi har jo allerede i dag et lige-

lønsdirektiv, og der er fundet en god balance i forhold til håndhævelse – det er i hvert fald regerin-

gens vurdering.

Til Alex Ahrendtsen: Jeg noterer mig bemærkningerne, som vi principielt deler, hvilket er grunden

til, at regeringen stadig er i forhandlingerne, så vi kan sikre vores særlige arbejdsmarkedsmodel.

Samtidig med det anerkender vi dog behovet for større transparens, og vi tror, at det kan noget på

fælleseuropæisk plan.

Jeg er enig med Moderaterne i, at der selvfølgelig skal være en fornuftig balance mellem de bu-

reaukratiske og økonomiske byrder, som særlig de mindste virksomheder måtte blive mødt med.

Vi mener, at det er lykkedes at finde en mere fornuftig balance end den, som Europa-Parlamentet

lagde op til. Det vil vi insistere på indtil det sidste fløjt.

Theresa Scavenius:

Det lyder lidt, som om at der skal lovgives om selve lønnen, og at hele vores

overenskomstsystem bliver ødelagt. Det handler om transparens, og hele denne snak om balance

svækker det politiske pres for, at vi skal have mere lige løn.

Problemet er, at vi i Danmark jo ikke har løst udfordringerne. Selvfølgelig kunne vi godt have gjort

det, men det har vi ikke. EU forsøger at kompensere for nogle af manglerne på nationalt plan. Hvis

ministeren går rigtig meget ind for ligeløn, så synes jeg egentlig bare, at ministeren skal stille dig

ned i Folketingssalen, og så kan vi tage det dernede i stedet for.

Diskussionen om bureaukrati virker også lidt overdrevet. Det at skabe transparens er vel ikke så

bureaukratisk tungt. Så nedton nogle af de argumenter og fokuser på, hvad vi gerne vil. Vil vi lige-

stilling?

Victoria Velasquez:

Jeg er helt enig i, at vi burde have gjort dette for lang tid siden, og vi har en

ligelønslov, så det er rimelig vildt, at vi stadig står her.

Det er dog vigtigt, at det bliver hegnet ind, fordi ellers risikerer vi, at EU-Domstolen blander sig i vo-

res lønforhold. Vi har desværre en lang perlerække af eksempler på, at EU-Domstolen dømmer på

bekostning af lønmodtagerne og til fordel for arbejdsgivernes profithensyn. Selvfølgelig vil vi gerne

sikre transparens og ligeløn, men vi skal ikke gøre det på en måde, hvor EU-Domstolen kan køre

lønmodtagerne over.

Er det korrekt forstået, at det er uafklaret, hvordan tilsynet bliver ledet, men at vi selvfølgelig arbej-

der for, at det bliver fagbevægelsen, der står for det, i stedet for Arbejdstilsynet? Og at det også er

uafklaret, hvem der er lønmodtagerrepræsentanter, men at vi arbejder for, at det bliver demokratisk

valgte repræsentanter, f.eks. fra fagforeningen, frem for at HR-konsulenten kan udpege lønmodta-

gerrepræsentanterne?

Mona Juul:

Angående byrder vil virksomhederne skulle lave rimelig detaljeret statistik. Det er ikke

data, de bare lige har liggende. Jeg påpeger byrderne, fordi det ikke er første gang, der bliver lagt

Side 192

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

byrder på dansk erhvervsliv – det er en tendens, vi har set igennem de senere år. Derfor er vi nødt

til at påpege ekstra byrder. Det handler overhovedet ikke om, at Det Konservative Folkeparti ikke

går ind for ligeløn, men om at der igen bliver pålagt nye byrder.

Den fungerende beskæftigelsesminister:

Det er på sin plads, at der er mange forskellige syns-

punkter. Der er mange balancer, der skal vejes.

Til Theresa Scavenius: Vi deltager i forhandlingerne med henblik på, at Danmark kan ende med at

støtte direktivet. Vi mangler bare de sidste afklaringer af nogle vigtige balancer, primært omkring

vores arbejdsmarkedsmodel, mængden af bureaukrati, og at de mindste virksomheder skal kunne

undtages. Det er altid en svær afvejning, fordi på den ene side har vi behov for transparensen –

som vi er enige om – på den anden side har Mona Juul en pointe i, at kravene ikke må være for

svære for virksomheder med få ressourcer at efterleve.

Til Victoria Velasquez: Ja, det er uafklaret med hensyn til tilsynet. Det er ikke tanken, at Arbejdstil-

synet skal have noget med løntilsynet at gøre. Vi ønsker klarhed over, om kompetencen kan dele-

geres til arbejdsmarkedets parter, så de selv fører tilsyn med deres egne overenskomster. Sådan

gør vi det normalt i Danmark. Vi har ikke set den endelige tekst angående lønmodtagerrepræsen-

tanter, men vi kan forstå, at det er i overensstemmelse med det, der gælder i det danske fagretlige

system. Det håber jeg var betryggende.

Den fungerende formand:

Jeg kan konkludere, at der ikke er et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet kun Venstre, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Kon-

servative Folkeparti og Nye Borgerlige har ytret sig imod det.

Side 193

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

Punkt 17. Rådsmøde (retlige og indre anliggender – integration) den 9. december 2022

EUU alm. del (20222) – Bilag 53 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Der er seks punkter på min del af dags-

ordenen. Derudover er der lagt op til en frokost i margenen af rådsmødet om en mere effektiv ud-

sendelsespolitik og samarbejde med tredjelande. Efter forelæggelsen af rådsmødet vil jeg orientere

om en verserende sag ved EU-Domstolen.

14. Fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumænien og Kroatien

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 3)

a) Bulgarien og Rumænien

–

Vedtagelse

b) Kroatien

–

Vedtagelse

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Forslaget vil konkret betyde, at grænse-

kontrollen mellem Bulgarien, Rumænien og Kroatien samt grænsekontrollen mellem de tre lande

og de øvrige EU-medlemsstater ophører. Det kræver, at vi har vished for, at landene gennemfører

Schengenreglerne fuldt ud. Der er flere gange blevet gennemført evalueringer, og konklusionen er

ifølge Kommissionen, at de til fulde opfylder reglerne.

Rådets beslutning skal træffes med enstemmighed blandt de medlemsstater, der har ophævet

kontrollen med de indre grænser. Det vil sige, at Danmark deltager fuldt ud i den type beslutninger.

Det er vigtigt at understrege, at spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i de tre

lande grundlæggende er et teknisk anliggende, og på baggrund af de fastsatte kriterier lever de tre

lande op til alle krav. Kommissionen har i november 2022 udsendt en meddelelse, hvor man kraf-

tigt støtter op om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i de tre lande.

Der er fortsat lande, der sammenkæder den fulde deltagelse i Schengen med spørgsmål om rets-

statsreformer og den aktuelle migrationssituation. Men det er ikke emner, der i henhold til Schen-

genreglerne er grundlag for at lægge vægt på, når der skal træffes beslutning om fuld anvendelse

af Schengenreglerne. Derfor er der grundlag for – på baggrund af forhandlingsmandatet fra i som-

mer og resultatet af evalueringerne i Bulgarien og Rumænien i løbet af efteråret i år – at støtte op

om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien, Rumænien og Kroatien.

Alex Ahrendtsen:

Det vælter jo ind med migranter i Europa, mange flere står og banker på døren,

og endnu flere drømmer om at komme herop, enten med hjælp fra folk i Europa eller med hjælp fra

fjendtligtsindede nationer som Tyrkiet, Rusland osv. I den situation har man valgt at udlicitere

grænsekontrollen til lande som Rumænien, Bulgarien og Kroatien. Især Rumænien og Bulgarien er

gennemkorrupte – det ved vi. De er gået lidt under radaren. Retsstatsmekanismen er ikke blevet

igangsat over for dem, selv om korruptionen er langt værre end i f.eks. Ungarn eller Polen. Det er

Side 194

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

nu de nationer, der skal beskytte Europas ydre grænser. Mener regeringen, at det er en god idé,

vel vidende at det bliver lettere for menneskesmuglere at give irregulære migranter adgang til EU?

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Vi stoler på evalueringerne, som konklu-

derer, at man overholder Schengenreglerne i de tre lande. Der er ikke noget, der tyder på, at man

skulle være mindre motiveret eller gå mindre dedikeret til opgaven i de tre lande end i andre EU-

lande, som i forvejen er en del af de ydre grænser. Det har jeg i hvert fald ikke oplevet.

Alex Ahrendtsen:

Fremtiden vil vise, om det har været en klog beslutning.

15. Schengenområdets generelle tilstand:

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 10)

a) Schengenbarometer

–

Status

b) Schengen-Rådet cyklus

–

Status

c) Den interne sikkerhed: Bekæmpelse af migrantsmugling

–

Status

d) Interoperabilitet

–

Status

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Danmark har støttet ambitionen om

større grad af politisk styring i Schengensamarbejdet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 195

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

16. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om håndtering af tilfælde af

instrumentalisering på migrations- og asylområdet



Delvis generel indstilling

KOM (2021) 0890

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 13)

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Kommissionen fremsatte forslag i de-

cember 2021, som kom i kølvandet på sidste sommers situation, hvor Belarus instrumentaliserede

migranter til EU via Litauen og Polen. Formålet med forslaget er at hjælpe en medlemsstat, der er

konfronteret med en instrumentalisering af migranter med at styrke kontrollen af de ydre grænser.

Konkret giver forslaget mulighed for at træffe afgørelser om antageligheden og berettigelsen af an-

søgningerne og behandlingen af disse ansøgninger ved grænsen, uden at tillade indrejse på lan-

dets territorium. Med forslaget bevares retten til adgang til EU’s område med henblik på at søge

asyl og adgang til proceduren for international beskyttelse, således at der på en menneskelig og

værdig måde tages imod personer, der er blevet instrumentaliseret af et fjendtligt tredjeland.

Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold og får således ikke umiddelbar betydning for Dan-

mark. Regeringen har set positivt på forslaget, navnlig på muligheden for, at medlemsstater ved sin

ydre grænse eller transitområder kan træffe afgørelse om antageligheden og berettigelsen af alle

ansøgninger. Det kan bidrage til hurtigere udsendelse af de afviste asylansøgere og reduktion af

irregulære grænsekrydsninger og sekundære bevægelser inden for Schengenområdet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

UDG

17. Asylprocedureforordning: Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om en fælles procedure for international beskyttelse i EU og om

ophævelse af direktiv 2013/32/EU



Delvis generel indstilling

KOM (2016) 0467

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 19)

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Punktet er taget af dagsordenen, da for-

mandskabet har vurderet, at sagen endnu ikke er klar. Det er fortsat formandskabets ambition, at

der skal opnås politisk enighed i Rådet om dele af asylprocedureforordningen, inden året er omme.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 196

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

18. Ruslands aggression mod Ukraine:

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 23)

a) Status på fordrevne ukrainere i EU

–

Udveksling af synspunkter

b) Dialog om den interne sikkerhed

–

Udveksling af synspunkter

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Situationen er fortsat meget alvorlig.

Den seneste tids målrettede russiske angreb på Ukraines infrastruktur har medført store ødelæg-

gelser og har hensat millioner af ukrainere i en situation uden adgang til el, vand eller varme, samti-

dig med at det bliver koldere i Ukraine. Kommissionen har i en længere periode gjort opmærksom

på, at vinteren i Ukraine uden ordentlig adgang til varme og strøm kan betyde yderligere fordrivel-

ser mod EU.

Det er vigtigt med et tæt og koordineret EU-samarbejde. Vi skal sikre, at EU står sammen om at

hjælpe de EU-lande, der anmoder om finansiel og materiel støtte, samtidig med at enhver EU-ko-

ordineret indsats er baseret på identificerede behov.

EU’s ydre grænser mod Ukraine er under et enormt pres, og vi vil fortsat sikre effektiv forvaltning af

grænsepassager ved de ydre grænser med henblik på identitetsfastlæggelse og sikkerhedstjek.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 197

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

19. Den eksterne dimension af migration og situationen langs de centrale

migrationsruter



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 27)

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Emnet er helt centralt, hvis vi skal den

irregulære migration til livs. Det europæiske grænseagentur, Frontex, har for nylig oplyst, at det nu-

værende migrationspres på de ydre grænser ikke er set siden migrant- og flygtningekrisen i 2015

og 2016. Der er indgivet 700.000 ansøgninger om asyl i løbet af de første 10 måneder i år. Det er

det største antal siden 2016.

På den baggrund – og i forbindelse med det netop afholdte ekstraordinære rådsmøde om den eks-

terne dimension – har Kommissionen fremlagt en handleplan for den centrale middelhavsrute. Der

fokuseres på tre indsatsområder:

1. Styrkelse af samarbejde med partnerlande og internationale organisationer.

2. Koordineret tilgang til eftersøgning og redning af migranter til søs.

3. Styrket gennemførelse af den frivillige solidaritetsmekanisme.

Min umiddelbare vurdering er, at handleplanen er et godt initiativ, og der er behov for lignende

handleplaner på alle de øvrige ruter. Det er derfor glædeligt, at Kommissionen allerede har tilken-

degivet, at man er i gang med at udarbejde en lignende handleplan for andre migrantruter, herun-

der vestbalkanruten og den østlige middelhavsrute.

Alex Ahrendtsen:

I Europa har vi lavet det om til en færgeforbindelse, hvor vi selv færger migran-

ter til et europæisk land, når vi finder dem i vores farvande. Er tiden ikke kommet til, at vi vender

retningen? Dvs. det, der på EU-sprog hedder pushback. Når vi finder irregulære migranter, sætter

vi dem af der, hvor de kommer fra, og samtidig indgår vi bindende aftaler med disse lande om, at

de selvfølgelig behandler migranterne ordentligt, og vi må jo så også hjælpe dem økonomisk, så

de kan gøre det. Er det noget, ministeren planlægger at tage op på rådsmødet?

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Nej. Vi er tilsluttet en række internatio-

nale konventioner – både som land og som del af vores medlemskab af EU. Der står det helt tyde-

ligt, at non-refoulement – altså at sende folk tilbage til usikre forhold – ikke er tilladt. Derfor er vi

også imod pushback. Regeringen har arbejdet for – og jeg fornemmer, at der er flertal for det i Fol-

ketinget – at lave asylbehandling i et tredjeland. Det tror vi er en mere holdbar løsning end at lave

egentlige pushbacks.

På rådsmødet skal vi bl.a. diskutere, hvorvidt man kan skubbe asylbehandlingen frem til grænsen i

de sager, hvor man oplever en instrumentalisering af flygtninge. Det er nok det tætteste, man kan

komme på det ønske, som Alex Ahrendtsen ytrer her. Det handler om, at man skal kunne have

kontrol helt fremme, så man kan afvise migranter, der helt åbenlyst søger asyl uden grund. Det er

lidt af det samme, men det er ikke permanent – man kan bruge det i helt særlige tilfælde.

Denne uenighed mellem Alex Ahrendtsen og mig bunder i spørgsmålet om, hvorvidt vi er interes-

serede i at opsige de konventioner, vi er i. Hvis man som parti – hvilket mit parti gør af en række

Side 198

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

årsager – står på, at vi skal fastholde vores tilslutning til konventionerne, så er det ikke en mulighed

at begynde at arbejde med pushbacks. Jeg ved, at Alex Ahrendtsens parti har en anden indstilling,

altså at man skal fravige konventionerne og melde sig ud af dem, og så er det selvfølgelig en poli-

tisk mulighed. Men det vil jeg ikke arbejde for på mødet.

Alex Ahrendtsen:

Man kunne også overveje ganske enkelt at fjerne asylretten, fordi man derved

ville fjerne noget af begrundelsen for at søge mod Europa, hvor man jo som noget af det første på-

beråber sig asyl. Hvis den asylret ikke findes, vil det være lettere at sende dem tilbage, fordi det så

er åbenlyst ubegrundet, at de skulle have ret til at være i Europa. Er det noget, som ministeren

drøfter med sine kollegaer i Europa, eller er det stadig væk sådan, at konventioner er noget, man

overhovedet ikke vil drøfte, rette, ændre eller korrigere?

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Jeg vil ikke arbejde for at fjerne asylret-

ten, beklager.

Vi vil gerne drøfte konventionerne, og der er passager i konventionerne, som vi mener bør opdate-

res til virkeligheden i Europa i øjeblikket. Men konventionerne og asylretten står primært, fordi vi

mener, at vi bygger på en tradition for at tage imod folk, der er fordrevne. Vi tilsluttede os oprindelig

ud fra en betragtning om, at det drejede sig om folk fra vores nabolande. Nu er det så blevet udvi-

det noget, men essensen står vi stadig ved. I EU-systemet har vi arbejdet for at udbrede idéen om

at etablere modtagecentre i et tredjeland på fælleseuropæisk basis – det mener vi ville være en

bedre løsning end at gøre det alene. Vi er klar over, at nogle lande i EU synes, at det er en dårlig

idé, men ikke desto mindre arbejder vi videre med fuld energi for at udbrede det budskab, som

mange også er enige i. Vi tror, at vi bedst dæmmer op for det problem – som jeg er enig i, vi har –

at vi risikerer at få meget store grupper af flygtninge, som det er svært at håndtere inden for det vel-

færdssystem, som vi har i mange europæiske lande.

20. Asyl og migration



Status

KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0467, KOM (2020) 0612, KOM (2020) 0613, KOM (2020)

0610

Rådsmøde 8-9/12-22 – Bilag 2 (samlenotat side 32)

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Der lægges op til en kort statusdrøftelse

af forhandlingerne i henhold til migrations- og asylpagten. Her er balancen mellem ansvar og soli-

daritet stadig den væsentligste udfordring i Rådet. Fra dansk side bør der fortsat arbejdes for, at

man i krisesituationer sikrer hurtige og effektive asyl- og udsendelsesprocedurer såvel som fore-

byggelse af sekundære bevægelser.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 199

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

21. Eventuelt

Den aktuelle situation på migrationsområdet i Europa

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Som sagt har der ikke siden 2015 og

2016 været så stor tilstrømning af irregulære migranter og flygtninge til EU, som der er nu. Antallet

af ankomster ved den ydre grænse og antal asylansøgere, der rejser videre til andre dele af EU ef-

ter at have passeret den ydre grænse, er kraftigt stigende igennem 2022. Flere ligesindede med-

lemsstater taler åbent om, at situationen er sammenlignelig med migrant- og flygtningekrisen i

2015 og 2016. F.eks. har Østrig modtaget betydelig flere asylansøgere i 2022, end da krisen top-

pede i 2015 og 2016. Flere medlemsstater ligger ikke langt fra kriseårene.

12 medlemsstater har på nuværende tidspunkt indgået samarbejde med det europæiske asylagen-

tur (EUAA) med henblik på ekspertbistand. Yderligere 2 medlemsstater vil indgå samarbejdsaftaler

med EUAA.

Situationen ved EU’s ydre grænser – men også i nabolandene langs ruterne – præges af et sti-

gende pres. Bulgarien er f.eks. i et stort migrationspres med omkring 150.000 forsøg på irregulære

grænsekrydsninger. Der er forlydender om risiko for en ny migrationsrute fra Libanon over Middel-

havet, og Rusland udgør en konstant trussel for øget irregulær migration, selv om der endnu ikke

er tegn på stigende tal.

Der er også grund til at følge den politiske situation i Tyrkiet, der risikerer at føre til nye migrant- og

flygtningestrømme mod EU op til eller efter valget i efteråret.

Alt dette sker på et tidspunkt, hvor EU’s medlemsstater over de seneste 8 måneder har registreret

mere end 4 mio. ukrainere under den midlertidige beskyttelsesordning. Rusland fortsætter bombar-

dementerne af kritisk infrastruktur i Ukraine, samtidig med at den ukrainske vinter står for døren.

Disse forhold kan sætte gang i en ny tilstrømning af fordrevne ukrainere over de kommende måne-

der

Samlet set befinder Europa sig i en situation, hvor der kan udvikle sig yderligere pres, hvor flere

lande potentielt kan opleve et migrationspres, der er større end under migrant- og flygtningekrisen.

Heldigvis er tilstrømningen til Danmark fortsat på et relativt lavt og stabilt niveau.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 200

EUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 111: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/12-22

3. europaudvalgsmøde 2/12 2022

22. Siden sidst

a) Orientering vedr. dom ved EU-Domstolen – C-402/21 vedr. fortolkningen af EU’s

associeringsaftale med Tyrkiet

EUU alm. del (20211) – Bilag 101 (notat af 23/11-21 om afgivelse af indlæg i

sagen)

Den fungerende udlændinge- og integrationsminister:

Det er en hollandsk sag, som nu nær-

mer sig sin afslutning. Udvalget blev orienteret om sagen ved et notat af 22. november 2021. Den

danske regering har afgivet et skriftligt indlæg i sagen og deltaget i den mundtlige forhandling ved

EU-Domstolen. Domstolen har besluttet, at sagen skal pådømmes uden generaladvokatens for-

slag til afgørelse. Den nationale sag handler om tre tyrkiske arbejdstagere, der har boet lovligt i

Holland i over 30 år. De har begået en række grove forbrydelser, som har ført til, at de har fået ind-

draget deres opholdstilladelse og er blevet udvist med indrejseforbud. Udvisningen sker på bag-

grund af de regler, der blev indført i 2012. Disse regler giver som noget nyt mulighed for at udvise

udlændinge, der har opholdt sig i mere end 20 år i Holland.

EU-Domstolen skal i sagen tage stilling til, om det er foreneligt med den såkaldte standstill-klausul i

associeringsaftalen at anvende nye og strengere regler om inddragelse og udvisning af tyrkiske ar-

bejdstagere, der er omfattet af aftalen. Standstill-klausulen forbyder medlemsstaterne at anvende

mere restriktive regler for tyrkiske arbejdstageres adgang til beskæftigelse i medlemsstaterne, end

hvad der følger af de regler, der var gældende ved aftalens indgåelse, medmindre den mere re-

striktive regel er begrundet i et tvingende alment hensyn og er proportionel – dvs. egnet til at nå

målet og ikke gå videre end nødvendigt. Det følger dog samtidig af reglerne i associeringsaftalen,

at standstill-klausulen finder anvendelse med forbehold for regler, der er begrundet i hensyn til den

offentlige orden, sikkerhed og sundhed.

Den danske regering har i overensstemmelse med linjerne i notatet til udvalget overordnet argu-

menteret for, at det allerede følger af ordlyden i reglerne i associeringsaftalen og EU-Domstolens

retspraksis, at medlemsstater altid kan vedtage nye nationale regler om f.eks. inddragelse og ud-

visning, hvis disse regler er begrundet i hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed, og

at standstill-klausulen derfor ikke finder anvendelse ved indførelse af sådanne regler.

Som nævnt har EU-Domstolen i denne sag besluttet, at sagen skal pådømmes uden generaladvo-

katens forslag til afgørelse. Vi har derfor ingen pejling på, hvilken vej vinden blæser i forhold til

dommens udfald. Jeg kan dog sige, at indlæggene, der er givet i sagen, overordnet ligger på linje

med den danske. Der forventes dom i sagen i starten af det nye år, og afhængig af dommens

eventuelle betydning for dansk ret vil udvalget selvfølgelig blive orienteret på ny.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 14.40

Side 201