Europaudvalget 2021-22
S 532
Offentligt
2537734_0001.png
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-10184
EURKOR/EUN/JTK
3. marts 2022
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 532 stillet den 25. februar 2022 af
Søren Søndergaard (EL) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad mener regeringen om at udelukke Rusland fra SWIFT som en del af
sanktionshandlinger mod Rusland på baggrund af Putins invasion af
Ukraine?
Svar
Regeringen fordømmer på det allerkraftigste Ruslands angreb på Ukraine.
Det er regeringens klare holdning, at det skal have omfattende
konsekvenser for Rusland, her og nu. Regeringen er gået forrest og har
arbejdet hårdt for, at vi i et stærkt og samlet EU får sat en stopper for
finansieringen af den russiske krig via brede økonomiske og politiske tiltag.
Det gælder også udelukkelsen af russiske banker fra SWIFT, som
Danmark har været med til at sikre enighed om i EU-kredsen.
Det har for regeringen været afgørende, at det er sket i tæt koordination
med vores internationale partnere
ikke mindst USA og Storbritannien.
Vi står på mange områder over for en helt ny udenrigspolitisk epoke. Det
handler om at stå vagt om helt basale internationale principper, værdier og
den regelbaserede orden.
Vi er kommet langt, men skal være klar til at stramme grebet om Rusland
yderligere. Putins uhyrlige handlinger skal have mærkbare konsekvenser,
herunder i forhold til SWIFT. Det er der allerede mærkbare tegn på. For
eksempel har Ruslands største bank tabt ca. 90 pct. af sin værdi på de
internationale markeder, renten er steget markant og rublen daler kraftigt
S 532 - 2021-22 - Endeligt svar på S 532: Hvad mener regeringen om at udelukke Rusland fra SWIFT som en del af sanktionshandlingerne mod Rusland på baggrund af Putins invasion af Ukraine?
2
i værdi. Der er uden tvivl tale om sanktioner, der allerede leverer en
væsentlig effekt.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod