UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 511: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan Udlændingestyrelsen sikrer, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 overholdes i sager, hvor syriske flygtninge, med ophold i Danmark efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven, får inddraget deres opholdstilladelse mens nære familiemedlemmer er beskyttet efter lovens §§ 7, stk. 1 og 2? Spørgsmålet stilles på baggrund den nye rapport Man kan aldrig føle sig sikker fra Institut for Menneskerettigheder den 21. juni 2022, der vurderer, at det kan være et brud på menneskerettighederne, når Danmark adskiller syriske familier efter revurdering af nogle familiemedlemmers opholdstilladelse, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. juni 2022 stillet følgende spørgs-

mål nr. 511 (Alm. del) efter ønske fra Torsten Gejl (ALT) til udlændinge- og integra-

tionsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 511:

Vil ministeren redegøre for, hvordan Udlændingestyrelsen sikrer, at Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonventions artikel 8 overholdes i sager, hvor syriske flygt-

ninge, med ophold i Danmark efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven, får inddraget

deres opholdstilladelse mens nære familiemedlemmer er beskyttet efter lovens §§

7, stk. 1 og 2? Spørgsmålet stilles på baggrund den nye rapport ”Man kan aldrig føle

sig sikker” fra Institut for Menneskerettigheder den 21. juni 2022, der vurderer, at

det kan være et brud på menneskerettighederne, når Danmark adskiller syriske fa-

milier efter revurdering af nogle familiemedlemmers opholdstilladelse.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Spørgsmålet vedrører den situation, hvor nogle medlemmer af en familie

har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller 3, på grund af

de generelle forhold i Syrien, og andre i familien har opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, fordi de pågældende er i risiko for

forfølgelse på baggrund af individuelle konflikter i hjemlandet.

Situationen kan eksempelvis forekomme, hvis en voksen søn har nået den

værnepligtige alder og derfor vil skulle aftjene værnepligt i den syriske hær,

og den pågældende af samvittighedsgrunde ikke ønsker dette. I et sådant

tilfælde vil den voksne søn blive meddelt opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 7, stk. 1.

Hvis de øvrige familiemedlemmer – fx forældre og voksne søskende – ikke

har individuelle konflikter i hjemlandet, men er meddelt opholdstilladelse

alene på grund af de generelle forhold i Syrien, vil disse være meddelt op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 eller 3.

Side

1/3

18. august 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2022 - 9297

2026575

UUI, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 511: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan Udlændingestyrelsen sikrer, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 overholdes i sager, hvor syriske flygtninge, med ophold i Danmark efter § 7, stk. 3, i udlændingeloven, får inddraget deres opholdstilladelse mens nære familiemedlemmer er beskyttet efter lovens §§ 7, stk. 1 og 2? Spørgsmålet stilles på baggrund den nye rapport Man kan aldrig føle sig sikker fra Institut for Menneskerettigheder den 21. juni 2022, der vurderer, at det kan være et brud på menneskerettighederne, når Danmark adskiller syriske familier efter revurdering af nogle familiemedlemmers opholdstilladelse, til udlændinge- og integrationsministeren

Både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet vurderer, at forholdene i

Damaskus og Rif Damaskusprovinsen i Syrien har ændret sig på en sådan

måde, at personer herfra ikke længere – ved den blotte tilstedeværelse i

området – er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb. Styrel-

sen skal på den baggrund – for personer fra disse områder, som er meddelt

opholdstilladelse alene på grund af de generelle forhold i Syrien – vurdere,

om opholdstilladelsen skal nægtes forlænget eller inddrages efter udlændin-

gelovens § 19 a, da grundlaget for tilladelsen ikke længere er til stede.

Udlændingestyrelsens sagsbehandling i denne type sager er todelt. Først

skal der foretages en asylretlig vurdering af, om den pågældende aktuelt har

et beskyttelsesbehov. Hvis det ikke er tilfældet, skal der foretages en vurde-

ring i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, som bl.a. vil vedrøre

den tilknytning, udlændingen selv har opnået til Danmark, tilknytningen til

herboende familiemedlemmer, deres helbredsforhold m.v.

Retten til familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

(EMRK) artikel 8 omfatter i udgangspunktet ægtefæller og faste samlevere

samt deres mindreårige børn. Så længe børnene er mindreårige, er det klare

udgangspunkt derfor, at de i forlængelse- og inddragelsessituationen bliver

vurderet sammen med deres forældre, mens deres myndige storebror eller

-søster vil blive vurderet selvstændigt.

Efter en konkret vurdering kan myndige børn være omfattet af familiens en-

hed – og derved beskyttelsen i EMRK artikel 8 – for eksempel hvis der fore-

ligger et særligt afhængighedsforhold mellem familiemedlemmerne.

Ifølge praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) er

voksne udeboende børn ikke omfattet af familiebegrebet i EMRK artikel 8,

medmindre der foreligger et afhængighedsforhold mellem forælderen og

det voksne barn, der rækker ud over, hvad der følger af selve familierelatio-

nen.

I sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse kan sager vedrørende for-

ældre og deres voksne børn således have forskellige udfald.

Eksempelvis kan voksne børn bevare deres opholdstilladelse, hvis de har stif-

tet selvstændig familie under opholdet i Danmark og derved har etableret

et beskyttelsesværdigt familieliv i Danmark, eller hvis de er i den værneplig-

tige alder eller har været politisk aktive og derved har personlige konflikter

omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Sideløbende kan forældrene få ind-

draget deres opholdstilladelse eller nægtet den forlænget, hvis de ikke har

individuelle konflikter i hjemlandet, og der ikke foreligger et særligt afhæn-

gighedsforhold mellem forældrene og deres herboende voksne børn.

Side

2/3

Vurderingen af den enkeltes tilknytning til Danmark og herboende familie-

medlemmer samt helbredsforhold mv. tager udgangspunkt i praksis fra

EMD.

Denne praksis bygger på et væsentligt antal domme, hvor domstolen har

foretaget tilknytningsvurderinger for personer i mange forskelligartede situ-

ationer, herunder for personer med forskellig opholdshistorik, personer

med forskellige familiemæssige relationer samt personer med og uden en

kriminel baggrund.

Samtidig følger det af Udlændingestyrelsens praksis – i overensstemmelse

med praksis fra EMD – at indgreb i en udlændings privat- og familieliv altid

skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet skal varetage. Dette er en

konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, som foretages på baggrund

af det samlede billede, der tegnes af den ovenfor beskrevne praksis fra EMD.

Det er en integreret del af Udlændingestyrelsens sagsbehandling, at der i

sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse ef-

ter udlændingelovens § 7 tages stilling til Danmarks internationale forplig-

telser. Der vil i forbindelse med sagsbehandlingen blive afholdt en samtale

med de voksne medlemmer af familien – forældre og myndige børn – bl.a.

med det formål at belyse vedkommendes tilknytning til Danmark samt fami-

lie- og helbredsforhold mv. med henblik på en grundig vurdering af primært

EMRK artikel 3 og 8.

Alle afgørelser om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7 vil indeholde en stillingtagen til, hvorfor

styrelsen ikke vurderer, at afgørelsen krænker den pågældendes menneske-

rettigheder.”

Kaare Dybvad Bek

Kenny Rasmussen

Side

3/3