Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del
Offentligt
2593904_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-19881
JTFM
14. juni 2022
Svar på URU-spørgsmål 185 stillet den 19. maj 2022 af Marie
Krarup (UFG) til udenrigsministeren.
Spørgsmål 185
Vil ministeren kommentere på kronikken ”Danske Våben til Ukraine
rejser juridiske problemer”, bragt på
www.berlingske.dk den 10. maj, og
vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvad regeringen konkret gør for
at sikre at danske midler og våben ikke anvendes til at begå
krigsforbrydelser?
Svar
Rusland har med invasionen af Ukraine forbrudt sig mod de mest
grundlæggende folkeretlige regler. Ruslands angrebskrig mod Ukraine og
de omfattende, grove forbrydelser begået mod den ukrainske befolkning
har medført en fundamental forandring af sikkerhedssituationen i Europa,
og et samlet folketing har stillet sig bag markant dansk støtte til Ukraine.
Ukraine har en utvetydig ret til at forsvare sig selv mod den russiske
aggression, jf. FN-pagtens artikel 51 og til at søge bistand fra andre stater
i dette forsvar. Det er på det grundlag, at et samlet Europa, herunder
Danmark, har valgt at yde omfattende humanitær og finansiel støtte samt
militære donationer til Ukraine. En sådan støtte til imødegåelse af den
russiske aggressionskrig er i overensstemmelse med folkeretten.
Regeringen er ikke i besiddelse af oplysninger, der indikerer, at dansk
støtte til det ukrainske forsvar skulle være anvendt i strid med krigens love.
Regeringen har ligeledes intet som helst grundlag for at antage, at danske
myndighedspersoner i den sammenhæng skulle have pådraget sig et
strafansvar.
URU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 185: MFU spm. om kommentar til kronikken Danske våben til Ukraine rejser juridiske problemer, til udenrigsministeren
2
Regeringen lægger stor vægt på, at krigens love og folkeretten i øvrigt
overholdes af alle parter i en konflikt. Og at de, der måtte overtræde disse
regler, stilles til ansvar. Også derfor var Danmark den 25. marts 2022
drivkraften bag lanceringen i FN-regi af en vennegruppe bestående af 45
lande og EU, der arbejder for, at de ansvarlige for de alvorlige
overtrædelser i Ukraine bliver stillet til ansvar.
Danmark er også del af den landekreds, der har henvist situationen i
Ukraine til Den Internationale Straffedomstol (ICC). Domstolen kan
retsforfølge individer for krigsforbrydelser, forbrydelser mod
menneskeheden og folkedrab begået i Ukraine.
ICC’s anklager er forpligtet til at efterforske forbrydelser begået i Ukraine
uanset, hvilken part, der måtte have begået dem. Regeringen har ingen
grund til at tvivle på, at ICC’s anklager vil gennemføre sin efterforskning
upartisk og uafhængigt.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod