Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del
Offentligt
2601615_0001.png
29. juni 2022
J.nr. 2022 - 3786
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 415 af 22. marts 2022 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om, hvad provenuvirkningen vil være af at afskaffe den aftalte skatterabat, som gives til eksisterende boligejere ved overgangen til det nye boligskattesystem i 2024, til skatteministeren
2601615_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen vil være af at afskaffe den aftalte skat-
terabat, som gives til eksisterende boligejere ved overgangen til det nye boligskattesystem i
2024 (scenarie 1)? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen vil
være af at udfase skatterabatten for ejerboliger via en stigningsbegrænsningsregel, der inde-
bærer, at de samlede boligskatter højst kan stige med 5 pct. årligt af den fuldt indfasede
skattebetaling i lighed med den ”moderniserede stigningsbegrænsningsregel” for erhvervs-
ejendomme (scenarie 2).
Ministeren bedes desuden opgøre fordelingsvirkningen ved både scenarie 1 og 2 opgjort
som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst
opdelt for 10 indkomstdeciler. Den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler.
Endeligt bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koefficienten.
Svar
Der er indgået forlig om boligbeskatningen, der bl.a. indebærer, at der i 2024 indføres en
skatterabat, der sikrer, at ingen nuværende boligejer skal betale højere samlet boligskat i
2024 ved overgangen til de nye ejendomsbeskatningsregler, end de ellers ville have gjort.
Overgangen til det nye ejendomsbeskatningssystem vil dermed ikke medføre stigende skat-
ter for de nuværende boligejere og sikrer dermed tryghed om den fremtidige boligbeskat-
ning. Skatterabatten omfatter ejerboliger, der er ejet af fysiske personer og videreføres no-
minelt, indtil boligen sælges (ejerskifte), hvorefter rabatten bortfalder.
For erhvervsejendomme, herunder udlejningsejendomme og andelsboliger, indføres en til-
svarende skatterabat, der omfatter grundskylden, som udfases over tid gennem en moder-
niseret stigningsbegrænsningsregel. Denne indebærer, at grundskylden højst kan stige fra
det ene år til det næste med 4,75 pct. af den fuldt indfasede grundskyldsbetaling.
Det skønnes, at afskaffelsen af den aftalte skatterabat for ejerboliger (scenarie 1) medfører
et merprovenu efter tilbageløb på ca. 2,3 mia. kr. i 2024 og et varigt merprovenu efter
tilbageløb på ca. 0,2 mia. kr. (2022-niveau),
jf. tabel 1.
Den varige virkning er væsentligt
lavere end den kortsigtede virkning, da skatterabatten udfases over tid.
Tabel 1. Provenuvirkning ved scenarie 1 og 2
Mia. kr., 2022-niveau
Scenarie 1
Umiddelbart
Efter tilbageløb
Scenarie 2
Umiddelbart
Efter tilbageløb
-
-
0,0
0,0
0,4
0,3
0,9
0,7
0,9
0,7
0,1
0,1
3,0
2,3
2,9
2,2
2,7
2,1
2,0
1,6
1,3
1,0
0,3
0,2
2024
2025
2026
2030
2035
Varigt
Anm.: Afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Der er anvendt en tilbageløbsfaktor på 23 pct. Der beregnes ikke adfærdseffekter
på ejendomsskatter.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 2 af 5
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om, hvad provenuvirkningen vil være af at afskaffe den aftalte skatterabat, som gives til eksisterende boligejere ved overgangen til det nye boligskattesystem i 2024, til skatteministeren
2601615_0003.png
Skatterabatten for ikke-ejerboliger udfases gennem den moderniserede stigningsbegræns-
ningsregel, som indebærer, at grundskylden fra det ene år til det næste højst kan stige med
4,75 pct. af den fuldt indfasede grundskyldsbetaling. Den moderniserede stigningsbegræns-
ning medfører en hurtigere udfasning end skatterabatten for ejerboliger, hvor rabatten ud-
fases i takt med ejerskifte,
jf. figur 1.
På den baggrund skønnes det, at en omlægning af
skatterabatten for ejerboliger til en moderniseret stigningsbegrænsning (scenarie 2) vil med-
føre et merprovenu efter tilbageløb på ca. 0,3 mia. kr. i 2026, 0,7 mia. kr. i 2030 og et varigt
merprovenu efter tilbageløb på ca. 0,1 mia. kr. (2022-niveau),
jf. tabel 1.
Figur 1. Umiddelbart mindreprovenu fra den samlede skatterabat for ejerboliger i baseline, ved af-
skaffelse (scenarie 1) og ved moderniseret stigningsbegrænsningsregel (scenarie 2)
Mia. kr., 2022-niveau
3,5
3,0
Mia. kr., 2022-niveau
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2024 2027 2030 2033 2036 2039 2042 2045 2048 2051 2054 2057 2060
Baseline
Scenarie 1
Scenarie 2
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Anm.: De viste merprovenuer i tabel 1 svarer til afstanden til baseline i figuren.
Kilde: Skatteministeriet.
Afskaffelsen af skatterabatten for ejerboliger (scenarie 1) skønnes i gennemsnit at reducere
rådighedsbeløbet med 610 kr. (2022-niveau) i 2025, svarende til ca. 0,2 pct. af den dispo-
nible indkomst. Afskaffelsen skønnes at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koef-
ficienten med ca. 0,04 pct.-point i 2025,
jf. tabel 2.
Virkningen er størst i 2024 og skønnes at konvergere mod nul frem mod 2050, hvor skat-
terabatten forventes at være fuldt udfaset.
Side 3 af 5
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om, hvad provenuvirkningen vil være af at afskaffe den aftalte skatterabat, som gives til eksisterende boligejere ved overgangen til det nye boligskattesystem i 2024, til skatteministeren
2601615_0004.png
Tabel 2. Fordelingsvirkning ved scenarie 1 i 2024, 2030 og 2040
Indkomstdecil
2022-niveau
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele befolkningen
Ændring i kr.
2025
-150
-160
-180
-260
-350
-440
-540
-700
-920
-2.290
-610
2040
-50
-50
-50
-80
-100
-130
-160
-190
-260
-630
-170
Ændring i pct. af disponibel indkomst
2025
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,4
-0,2
2040
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
Indkomstpercentil
2022-niveau
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
10. decil i alt
Ændring i kr.
2025
-1.170
-1.270
-1.350
-1.460
-1.570
-1.790
-2.030
-2.520
-3.330
-6.360
-2.290
2040
-330
-350
-370
-410
-430
-470
-570
-680
-930
-1.710
-630
Ændring i pct. af disponibel indkomst
2025
-0,3
-0,3
-0,3
-0,3
-0,3
-0,3
-0,4
-0,4
-0,5
-0,4
-0,4
2040
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
Gini-koefficient
Ændring i pct.-point
2025
-0,04
2040
-0,01
Anm.: Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne og afrundet til nærmeste 10 kr. Ændringen i disponi-
bel indkomst i procent er opgjort på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster på familieniveau.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på baggrund af hele befolkningen. 2019-data fremskrevet med forudsætninger i Øko-
nomisk Redegørelse, maj 2022.
Indførelsen af en moderniseret stigningsbegrænsningsregel for ejerboliger (scenarie 2)
skønnes at reducere rådighedsbeløbet med ca. 150 kr. (2022-niveau) i 2040,
jf. tabel 3.
Virk-
ningen på de disponible indkomster konverterer mod nul i 2050, hvor skatterabatten for-
ventes at være fuldt udfaset.
Side 4 af 5
SAU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 415: Spm. om, hvad provenuvirkningen vil være af at afskaffe den aftalte skatterabat, som gives til eksisterende boligejere ved overgangen til det nye boligskattesystem i 2024, til skatteministeren
2601615_0005.png
Tabel 3. Fordelingsvirkning ved scenarie 2 i 2025, 2030 og 2040
Indkomstdecil
2022-niveau
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele befolkningen
Ændring i kr.
2025
0
0
0
0
0
0
0
0
-10
-40
0
2040
-40
-40
-40
-60
-80
-110
-140
-170
-230
-560
-150
Ændring i pct. af disponibel indkomst
2025
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2040
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
-0,1
-0,1
Indkomstpercentil
2022-niveau
91.
92.
93.
94.
95.
96.
97.
98.
99.
100.
10. decil i alt
Ændring i kr.
2025
-10
-10
-10
-20
-20
-20
-30
-40
-70
-190
-40
2040
-290
-310
-330
-370
-380
-420
-510
-610
-840
-1.540
-560
Ændring i pct. af disponibel indkomst
2025
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2040
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
-0,1
Gini-koefficient
Ændring i pct.-point
2025
0,00
2040
-0,01
Anm.: Ændringen i disponibel indkomst i kroner er opgjort for voksne og afrundet til nærmeste 10 kr. Ændringen i disponi-
bel indkomst i procent er opgjort på baggrund af ækvivalerede disponible indkomster på familieniveau.
Kilde: Skatteministeriets beregninger på baggrund af hele befolkningen. 2019-data fremskrevet med forudsætninger i Øko-
nomisk Redegørelse, maj 2022.
Side 5 af 5