Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2592150_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. juni 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1021 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 18. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen(KF).
Spørgsmål nr. 1021
Vil ministeren oplyse, hvordan den russiske invasion af Ukraine ventes at påvirke de internationale
markeder for blandt andet hvede, byg, raps- og solsikkeolie, og hvad prispåvirkningen ventes at blive i
EU og de nordafrikanske lande, der er meget afhængige af import af blandt andet hvede?
Svar
Den russiske invasion af Ukraine forventes at påvirke de internationale markeder for landbrugsvarer i
form af større usikkerhed, fald i tilgængelighed af visse produkter og stigende priser globalt. Ifølge den
franske forskningsinstitution CEPII har Ukraine og Rusland tilsammen 69 pct. af den globale eksport af
solsikkeolie, 30 pct. af hvede, 24 pct. af byg og 15 pct. af majs, hvilket er de primære afgrøder af interesse
fra regionen. En stor del af eksporten fra Ukraine foregik fra havne ved Sortehavet, der som følge af
krigen er blevet lukket for kommercielle skibe.
Ukraine og Rusland er store eksportører af korn til udsatte befolkningsgrupper i EU’s nærområde i
Afrika og Mellemøsten. FN’s Fødevareprogram (WFP) oplyser, at Ukraine leverer ca. halvdelen af det
korn, som WFP uddeler i verdens fattigste områder. Hertil kommer, at 18 ud af 54 lande i Afrika ifølge
CEPII henter halvdelen eller mere af den importerede hvede fra Ukraine og Rusland. For solsikkeolie
henter syv lande halvdelen eller mere fra Ukraine og Rusland, hvoraf fire lande henter mere end 90 pct.
fra Ukraine og Rusland. Ved mangel på solsikkeolie forventes mange afrikanske husholdninger at overgå
til palmeolie, som har afledte konsekvenser for klima, miljø og oprindelige folk i andre dele af verden.
Det Internationale Kornråd (IGC) forventer trods markant fald i produktion i Ukraine på omkring 40 til
50 pct. for afgrøderne hvede, majs, byg og solsikke ikke, at krigen har direkte konsekvenser på den
globale produktion af korn, som i 2022/2023 forventes at falde med 1 til 2 pct. Det er i stedet tørre
forhold i Nordafrika, som forringer det regionale høstudbytte, stigende kinesisk og indisk
protektionisme og Ruslands eksportfokus på nære allierede i Mellemøsten, som får flere vestlige lande
som EU og Canada til at øge eksporten af hvede. Samlet set forbliver den globale eksport stabil, men
med stigende priser, som presser de lande, der er mest afhængige af import.
På grund af den høje usikkerhed på markedet er det vanskeligt at forudsige prisudvikling og
konsekvenserne af stigende priser på fødevarer. De globale priser så allerede under covid-19 store
stigninger som følge af logistiske udfordringer. Ifølge IGC er prisen på hvede, der er hovedbestanddelen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1021: Spm. om, hvordan den russiske invasion af Ukraine ventes at påvirke de internationale markeder for blandt andet hvede, byg, raps- og solsikkeolie, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
af fødevaregrundlaget for mange mennesker globalt, det sidste år steget med 64 pct. Inflationen på
fødevarer i Afrika lå således i januar 2022 allerede på 10,6 pct. ifølge WFP. Dette niveau må forventes at
være forværret yderligere over de seneste måneder, hvor bl.a. den globale pris på hvede ifølge IGC den
sidste måned er steget med 9,3 pct.
I EU forventes krigen i Ukraine ikke at resultere i egentlig fødevaremangel, men den vil påvirke
producenter af kød og mejeriprodukter, som i højere grad er afhængige af import fra særligt Ukraine.
Sektoren for frugt og grønt påvirkes desuden af stigende priser på naturgas til strøm og gødning, der
udgør en stor andel af producenternes udgifter.
Rasmus Prehn
/
Jesper Wulff Pedersen
2