Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del
Offentligt
2596483_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 20-06-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMBK
Sagsnr.: 2207519
Dok. nr.: 2274202
Folketingets Epidemiudvalg har den 23. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 210
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 210:
”Ministeren
bedes redegøre for, om der er igangsat en evaluering af de strategier
vedrørende luftfart og rejserestriktioner, der blev taget i anvendelse under corona-
pandemien?”
Svar:
Regeringen har allerede i 2021 bedt en ekspertgruppe, som bestod af uafhængige ek-
sperter inden for sundhed, økonomi og samfundsforhold om at komme med input til
en langsigtet strategi for håndtering af COVID-19. Afrapporteringen forelå i septem-
ber 2021, hvor tiltag ved ind- og udrejse blev udpeget som et af flere tiltag i indsatsen
mod coronavirus. Ekspertgruppen vurderede, at der i en mild udvikling af pandemien
(grønt stadie) vil være et begrænset behov for rejserestriktioner. Udvikler den epide-
miologiske situation sig i en bekymrende retning (gult eller rødt stadie) kan det blive
aktuelt med ind- og udrejsetiltag. Ekspertgruppen bemærkede desuden, at risikoen
for import af nye virusvarianter skal opvejes mod andre hensyn, herunder til bran-
cher, der rammes hårdt af rejsetiltag. Blandt andet derfor afskaffede regeringen alle-
rede i starten af marts COVID-19-indrejserestriktioner for personer, der ankom fra EU
og Schengen. De sidste COVID-19-indrejserestriktioner blev afskaffet den 29. marts
2022.
Der er for nuværende ikke planlagt yderligere analyser af effekten af rejsetiltag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Breindahl Kruse