2021-22
Alm.del Beretning 3
Offentligt
2491908_0001.png
Beretning nr.
3
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 1. december 2021
Beretning
om
kodekser for den gode forhandling mellem Folketingets partier og regeringen
og for det gode møde i Folketinget
1.
Præsidiet og Folketingets gruppeformænd holdt i for-
sommeren, sommeren og det tidlige efterår 2021 en møde-
række for at drøfte en række forskellige temaer i forbindelse
med det parlamentariske arbejde, bl.a. på grundlag af erfa-
ringerne fra tiden med covid-19.
På det sidste af de nævnte møder den 29. september 2021
afsluttede Præsidiet og gruppeformændene drøftelserne med
en opfordring til, at Udvalget for Forretningsordenen arbej-
der videre med en række nærmere afgrænsede temaer fra
møderækken.
Udvalget for Forretningsordenen besluttede på sit møde
den 6. oktober 2021 at nedsætte et underudvalg til at un-
dersøge mulighederne og fremkomme med en indstilling
om tiltag med hensyn til tre af de disse temaer, nemlig
udvalgenes struktur og sammensætning, udvalgenes arbejde
og udvalgsformandens rolle og Folketingets arbejde med
beslutningsforslag. For så vidt angår de øvrige temaer, her-
under emnet for denne beretning, besluttede udvalget, at der
arbejdes videre i udvalgets eget regi frem for i et underud-
valg.
2.
Mødeaktiviteter udgør en meget betydelig del af folke-
tingsmedlemmers dagligdag og det parlamentariske arbejde
i det hele taget. Udvalget for Forretningsordenen finder det
derfor væsentligt for et velfungerende parlamentarisk folke-
styre, at der i folketingsmedlemmernes arbejde, både ind-
byrdes og i forhandlinger med regeringen, er en konstruktiv
mødekultur, som fremmer, at synspunkter kan udveksles og
løsninger findes under så ligeværdige og rimelige vilkår
for alle parter som muligt. Udvalget for Forretningsordenen
noterer sig på den baggrund med tilfredshed, at drøftelserne
mellem Præsidiet og gruppeformændene, for så vidt angår
spørgsmålet om normer for forhandlinger mellem Folketin-
gets partier og regeringen og for afholdelse af møder i Fol-
ketingets udvalg m.v., er mundet ud i to udkast til kodekser,
som Præsidiet og gruppeformændene har opfordret udvalget
til at inddrage i en beretning om tilrettelæggelsen af arbejdet
i Folketinget.
Udvalget er enigt i de to udkast og tilslutter sig med
afgivelsen af denne beretning således indholdet af de to
kodekser.
3.
Udvalget for Forretningsordenen konstaterer, at tiden
med covid-19 har budt på et stort antal møder i Folketingets
udvalg og i Folketingets regi i øvrigt, som har været holdt
under nye former med henblik på at begrænse fysiske for-
samlinger og den deraf følgende smitterisiko. Der har både
været tale om møder i rent virtuel form, hvor alle har delta-
get ved hjælp af en elektronisk platform med videooverfør-
sel, og om hybridmøder, hvor nogle deltagere har deltaget
fysisk og andre virtuelt.
Det er udvalgets opfattelse, at teknologien til at afholde
virtuelle møder og hybridmøder har bidraget væsentligt til
at sikre, at det parlamentariske arbejde har kunnet fortsætte
med at fungere uanset behovet for at holde afstand mellem
mennesker for at mindske smitterisikoen. Samtidig vurderer
udvalget, at det er en almindelig erfaring fra brugen af de
nye mødeformer, at de åbner for en ny form for fleksibilitet
i folketingsmedlemmernes tilrettelæggelse af en travl hver-
dag. Selv om det er naturligt og ønskeligt, at møder fremo-
ver i langt højere grad holdes med fysisk fremmøde, taler
dette for, at de nye former i et vist omfang fortsat skal kunne
anvendes, efter at behovet for begrænsning af forsamlinger
ikke længere er til stede.
Udvalget for Forretningsordenen finder imidlertid
samtidig – i lighed med Præsidiet og kredsen af udvalgsfor-
mænd – at brugen af de nye mødeformer på længere sigt
som et normalt led i folketingsarbejdet forudsætter visse
spilleregler.
Ud over erfaringerne med de nye elektroniske mødefor-
mer har tiden med covid-19 været præget af et generelt
højt aktivitetsniveau i det politiske arbejde, herunder møder,
der har båret præg af mindre tid til grundig tilrettelæggelse
og forberedelse, end det er ønskeligt. Udvalget for Forret-
ningsordenen tilslutter sig på den baggrund, at der i samme
forbindelse også fastsættes nogle mere almene spilleregler
AX027017
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 3
2491908_0002.png
2
for afholdelse af møder i Folketingets regi, hvad enten de
afvikles rent fysisk eller helt eller delvis virtuelt.
Udvalget finder derfor, at det som
bilag 1
til denne beret-
ning optagne
kodeks for anvendelse af virtuelle møder og
det gode møde i Folketinget
som hovedregel bør følges.
Samtidig opfordrer udvalget i lighed med Præsidiet og
gruppeformændene til, at Folketingets udvalg drøfter og
eventuelt fastlægger en politik for anvendelse af virtuel del-
tagelse i udvalgets aktiviteter, herunder for, hvornår der skal
være mulighed for virtuel deltagelse, og hvorvidt der skal
være forskel på de muligheder, man har ved fysisk og ved
virtuel deltagelse i møder m.v. – f.eks. således, at man ved
virtuel deltagelse kun kan følge mødet uden taleret.
Udvalget bemærker – som også drøftet af Præsidiet og
gruppeformændene – at udvalgene i den forbindelse bør
være særlig opmærksomme på, hvilket signal man sender
ved henholdsvis fysisk og virtuel mødedeltagelse. Ved fy-
sisk fremmøde udvises generelt en højere grad af respekt
for udvalgets gæster, f.eks. ved foretræder, samråd, høringer
og andre åbne møder og aktiviteter. Folketinget har et fæl-
les ansvar for at vise synlighed i kontakten med borgere,
virksomheder og det omgivende samfund i øvrigt, hvorfor
fysisk fremmøde i tilfælde som de nævnte bør være det kla-
re udgangspunkt. Virtuel deltagelse, herunder hybridmøder,
synes at være en mere oplagt mulighed ved lukkede møder,
herunder hvor dagsordenen alene indeholder punkter med
mere formelle beslutninger, f.eks. afgivelse af betænkninger,
og rene orienteringspunkter. Hvis udvalgene vælger at fast-
holde muligheden for hybridmøder, skal de retningslinjer,
der under tiden med covid-19 blev fulgt med hensyn til fy-
sisk fremmøde, som det mindste fortsat følges. Heraf følger
f.eks. ved et samråd, at mindst ministeren, udvalgsforman-
den, spørgeren og udvalgssekretæren skal være fysisk til
stede.
Udvalget for Forretningsordenen agter at følge udviklin-
gen i brugen af hybridmøder og vil tage rammerne for denne
mødeform op til fornyet overvejelse, hvis erfaringerne med
anvendelsen viser behov herfor.
Udvalget for Forretningsordenen tilslutter sig endelig
Præsidiets og gruppeformændenes opfordring til, at der fin-
des en fælles it-platform for virtuelle møder mellem Folke-
tinget og regeringen, hvorved det sikres, at møderne kan
afvikles sikkert, effektivt, under fornødent hensyn til fortro-
lighed og med et minimum af praktiske og tekniske vanske-
ligheder. Anvendes forskellige platforme, bør det gensidigt
tilstræbes at gøre deltagelsen let og ukompliceret, f.eks. så-
ledes at relevant information om deltagelse bør fremgå af
mødeindkaldelser.
4.
Udvalget for Forretningsordenen konstaterer, at tiden
med covid-19 ud over de ovenfor omtalte praktiske udfor-
dringer har budt på en lang række politiske forhandlinger
mellem Folketingets partier og regeringen, som har været
præget af stor hast. De mange forhandlingsforløb har været
en forudsætning for, at det har været muligt at gennemføre
de omfattende og i deres natur ofte hastende lovgivnings-
mæssige tiltag, som håndteringen af pandemien har kræ-
vet. Disse har omfattet såvel rent sundhedsmæssige tiltag,
herunder til begrænsning af smitterisici i befolkningen, som
initiativer til imødegåelse af pandemiens afledte konsekven-
ser, herunder støtteordninger m.v. til erhvervslivet.
Udvalget for Forretningsordenen anser det generelt for
positivt i en sådan situation, at en regering søger at inddrage
en bred kreds af Folketingets partier, inden den lægger sig
fast på de præcise initiativer, den vil søge gennemført i form
af lovgivning. Udvalget har også en vis forståelse for, at
en sådan inddragelse under særlig kritiske omstændigheder
som de foreliggende ikke altid kan ske på det bedst tænkeli-
ge oplysningsgrundlag og i den bedst tænkelige ramme, men
at man til tider må nøjes med det bedst mulige.
Ikke desto mindre er det udvalgets opfattelse, at erfarin-
gerne med de komprimerede forhandlingsforløb under tiden
med covid-19, hvor forhandlingsparterne fra Folketingets
partier ofte har haft meget begrænsede muligheder for at
forberede sig tilstrækkeligt, bør føre til opstilling af et sæt
spilleregler for den gode forhandling mellem Folketingets
partier og regeringen, som kan anvendes såvel i kommende
situationer, hvor behovet for politisk handling er presseren-
de, som under mere normale forhold.
Udvalget finder derfor, at det som
bilag 2
til denne beret-
ning optagne
kodeks for den gode forhandling mellem Fol­
ketingets partier og regeringen
som hovedregel bør følges.
Det ovenfor anførte om brug af en fælles it-løsning for
virtuelle møder mellem Folketinget og regeringen bør natur-
ligvis også gælde, når der er tale om politiske forhandlings-
forløb.
Udvalget påpeger, at det fortsat vil være regeringens
kompetence og regeringens ansvar at tilrettelægge forhand-
lingsforløb i ministerierne. Udvalget bemærker i samme for-
bindelse, at kodekset naturligvis vil skulle anvendes med
den fornødne fleksibilitet og med hovedvægten lagt på dets
ånd og bærende hensyn.
P.u.v.
Henrik Dam Kristensen
formand
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 3
2491908_0003.png
3
Bilag 1
Kodeks for anvendelse af virtuelle møder og det gode møde i Folketinget
Tid og varighed
Indkald møder i god tid.
Respekter mødefri dage, faste tidspunkter og en rimelig arbejdsdag.
Møder holdes af hensyn til medlemmernes kredsarbejde ikke mandage. Faste mødetidspunkter fastholdes
for tilbagevendende møder. Møder afvikles inden for en »rimelig arbejdsdag«.
Vær tydelig om varighed.
Forventet varighed skal fremgå af invitationen. Angiv, hvis der ikke er bagkant.
Indhold
Klar dagsorden.
Dagsordenen skal være kendt på forhånd.
Indhold bestemmer form.
Lad indholdet afgøre mødets form (virtuel eller fysisk).
Forberedelse.
Send materiale i god tid – senest 24 timer før. Der træffes kun beslutning om dokumenter, der er kendt ved
mødets start.
Respekter materialets karakter.
Hvis materialet ikke er offentligt, er det ikke til deling.
Lukkede møder og fortrolighed.
Samme regler for virtuelle og fysiske møder om deltagelse og fortrolighed. Fortroligheden kan indskær­
pes i særlige tilfælde. Arrangør/udvalg afgør, hvem der kan deltage, og om indholdet er fortroligt. Sikker­
heden ved virtuelle møder er ikke tilstrækkelig høj til at afholde særlig fortrolige møder virtuelt.
Deltagelse
Inviterede.
Kun inviterede deltager. Invitationer og mødelink er ikke til deling.
Tydeliggør deltagere.
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 3
2491908_0004.png
4
Mødelederen/formanden konstaterer ved mødestart, hvem der deltager.
Deltag.
Relevante møder kræver aktive deltagere. Tag del i mødet, men tænd kun mikrofonen, når du har ordet.
Eksterne gæster.
Gæster og deputationer informeres om forventet fremmøde. Om muligt samles deputationer med beslæg­
tede punkter eller andre deputationer.
Afvikling af virtuelle møder
Log på i god tid.
Alle møder kræver fremmøde i god tid. Tjek lyd og billede inden start. Hvis man deltager i mødet efter
mødestart, bliver man ikke præsenteret.
Vis, at du er med.
Tænd kameraet i lukkede møder. På åbne møder tændes kamera, når man har ordet. Lad kameraet vise
alle deltagere i lokalet, så alle ved, hvem de taler med.
Gør det nemt at deltage i virtuelle møder.
Folketinget anvender Teams, ministerierne anvender andre platforme. Det undersøges, om det er muligt
at anvende samme platform. Det skal være nemt at deltage på alle platforme. Link og praktisk informa­
tion fremgår af mødeindkaldelsen.
Deltagelse via virtuelle mødeplatforme.
Virtuelle møder skaber fleksibilitet i forhold til det sted, hvorfra man deltager i mødet. Deltagere skal
respektere, at man ikke tager aktivt del i mødet, mens man opholder sig i det offentlige rum, hvor andre
kan lytte med, f.eks. i offentlige transportmidler, på gaden eller lignende. Alle deltagere skal sikre, at
deltagelse foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt – både i forhold til egen og andres sikkerhed.
Chatten er ikke fortrolig.
Brug ikke chatten til kommentarer ved møder. Alle inviterede kan se indholdet. Også dem, der har forladt
mødet eller ikke er faste mødedeltagere.
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 3
2491908_0005.png
5
Bilag 2
Kodeks for den gode forhandling mellem Folketingets partier og regeringen
Et klart kodeks for den gode forhandling flytter uenighed fra proces til politik. Der kan være forskel på
kulturen for forhandlinger i forskellige ministerier, og det skal der naturligvis være plads til. Den gode
forhandling er planlagt ud fra de overordnede normer, der angives i det følgende.
Den gode forhandling er:
Forudsigelig
En god forhandling er afhængig af, at alle kan deltage og kan planlægge deres deltagelse.
Lav en plan for forventede forhandlingsmøder (forhandlingsrække). Der skal være tid nok mellem
møderne til forberedelse – både i ministeriet og blandt forhandlerne.
Aflys planlagte møder i stedet for at flytte møder, så planen kan følges. Det skaber incitament til at holde
planen og skaber forudsigelighed – også for deltagernes andre aftaler.
Planlæg møder på tidspunkter, hvor deltagerne normalt kan deltage fysisk (inddrag kun mandage efter
aftale).
Møder indkaldes, så det er muligt at afslutte mødet samme dag.
Lav en tidsplan med frister for spørgsmål og svar, som er gensidigt forpligtende.
Inkluderende
Ikke alle skal deltage i forhandlinger, men det er god praksis at orientere og inddrage udvalget, inden
forhandlingerne indledes. Ministeren bestemmer selv, hvem der inddrages i forhandlingerne, og er i sin
gode ret til at forhandle bilateralt ved siden af det generelle forhandlingsspor.
Udvalget orienteres om muligt i forbindelse med opstarten af forhandlinger.
Skab et fælles udgangspunkt for forhandlinger ved tekniske og faglige gennemgange som optakt til
forhandlinger. Om muligt bør ordfører, partiansatte og udvalgets sekretariat have mulighed for at deltage i
tekniske/faglige møder i de indledende faser.
Kendt og forberedt
Det gode forhandlingsmøde kræver velforberedte parter.
Ministeren skaber klarhed om regeringens ønsker til forhandlingerne.
Mødernes formål er klart og kendt. Dagsorden og formål skal være udsendt i god tid.
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 3
2491908_0006.png
6
Materiale sendes i god tid (som udgangspunkt senest 24 timer før mødets start). Gode forhandlinger
kræver forberedte deltagere. Materiale til forhandlinger tilgår deltagerne i god tid, så man kan læse
materialet og eventuelt søge rådgivning.
Læs inden mødet. Læsning under møder bør forbeholdes tekster, der fremkommer og/eller aftales på
mødet.
Lad mødets formål afgøre mødets form. Forhandlingsmøder fungerer bedst som fysiske møder. Tekniske
orienteringer og præsentationer kan fungere som virtuelle møder. Hybridmøder skaber ulighed mellem
deltagere og bør undgås. Forhandlere bør være fysisk til stede – virtuelle deltagere er til støtte for
forhandleren. Arrangøren vælger formen.
Let tilgængelig
Alle forhandlingsdeltagere har fyldte kalendere. Det er derfor en fordel, hvis ministeriet kan koordinere
deltagelsen, f.eks. ved at gøre følgende:
Indkald møder i kalender med al møderelevant information, bl.a. overblik over møderække og informa-
tion om deltagelse – fysisk lokale eller link og kode til virtuelt møde. Målet er, at aftaler er opdaterede og
tilgængelige.
Gør det nemt at tage del i mødet – også i virtuelle møder. Klar tilkendegivelse af, hvordan man beder om
og får ordet. Tilstræb at bruge så få forskellige platforme som muligt.
Fortrolig
En grundlæggende præmis for gensidig tillid i forhandlinger er, at forhandlingsrummet er lukket.
Materiale til brug for forhandlinger behandles fortroligt og deles ikke med uvedkommende.
Forhandlinger og drøftelser er kun for de involverede parter.
Reflekterende
Ingen aftale er bedre end den viden, den er bygget på. Når ny viden opstår, bør aftaler genbesøges – også
inden de er udmøntet i lovgivning el.lign.
Ministeren inviterer aftaleparter til gennemgang af høringssvar for at sikre, at aftaler og lovforslag lever
op til hensigten.