Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

2021-22
Alm.del Beretning 23
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2021-22

Beretning afgivet af Udvalget til Valgs Prøvelse den 22. juni 2022

Beretning

klager i forbindelse med folkeafstemningen den 1. juni 2022 om Danmarks

deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe

EU-forsvarsforbeholdet

Ved en folkeafstemning er det indenrigs- og boligministe-

ren, der, jf. § 102 i lov om valg til Folketinget, opgør resul-

tatet af folkeafstemningen og bekendtgør det i Statstidende,

jf. UVP alm. del – bilag 56. Folketinget skal således ikke af-

give indstilling om godkendelse af en folkeafstemning. Fol-

ketinget har alene den parlamentariske kontrol, hvilket inde-

bærer en stillingtagen til den enkelte klage, herunder om der

er sket en tilsidesættelse af de gældende regler, og/eller om

der er behov for at ændre gældende regler og procedurer, jf.

§ 103 i lov om valg til Folketinget.

Indenrigs- og boligministeren har til Folketinget frem-

sendt 24 rettidigt indgivne klager vedrørende folkeafstem-

ningen om forsvarsforbeholdet, der fandt sted den 1. juni

2022.

Udvalget har behandlet klagerne i ét møde. En beskrivel-

se af den enkelte klage og et uddrag af den pågældende

kommunes udtalelse og af ministeriets kommentarer samt

udvalgets stilling til den enkelte klagesag følger nedenfor.

De enkelte klagesager

Marie Louise Sørensen, Stenlille,

har ved e-mail af

2. juni 2022 til Indenrigs- og Boligministeriet klaget over,

at hun på baggrund af Sorø Kommunes fejlregistrering af

hendes værgemål i Det Centrale Personregister (CPR) ikke

blev optaget på valglisten til folkeafstemningen den 1. juni

2022.

Marie Louise Sørensen har i klagen bl.a. oplyst, at hun

undrede sig, da hun ikke modtog et valgkort, og derfor skrev

til Statsministeriet, som videresendte henvendelsen til In-

denrigs- og Boligministeriet. Indenrigs- og Boligministeriet

ringede derefter til Marie Louise Sørensen og oplyste, at hun

ikke kunne stemme, da hun var umyndiggjort. Dette kunne

Marie Louise Sørensen ikke genkende, så hun ringede til

Retten i Næstved, som angiveligt skulle have umyndiggjort

hende. Retten oplyste, at Marie Louise Sørensen ikke var

umyndiggjort. Marie Louise Sørensen ringede derefter til In-

denrigs- og Boligministeriet, og man fandt i telefonsamtalen

frem til, at kommunen måtte have registreret Marie Louise

Sørensen som umyndiggjort i Det Centrale Personregister

ved en fejl. Marie Louise Sørensen har endvidere i klagen

oplyst at være meget politisk engageret, og at det er vigtigt

for hende at stemme. Det har vist sig, at hun har været

umyndiggjort siden 2019, og havde hun ikke handlet så

resolut, og Indenrigs- og Boligministeriet været så effektivt,

var hendes stemme ikke blevet hørt.

Sorø Kommune har i anledning af klagen oplyst Inden-

rigs- og Boligministeriet i detaljer om, hvordan sagen blev

håndteret, da kommunens borgerservicemedarbejder blev

kontaktet på valgdagen af faglig teamleder i Kultur, Vækst

og Demokrati, som oplyste, at der var en hastesag fra In-

denrigs- og Boligministeriet. Borgerservicemedarbejderen

kontaktede straks ministeriet og fik bekræftet, at det var

registreret i CPR, at Marie-Louise Sørensen var frataget den

retlige handleevne og under værgemål. Dette var blevet ind-

berettet til CPR den 11. juli 2019 af en medarbejder i Sorø

Kommune. Da værgebeskikkelsen var fremsendt af Retten

i Næstved, blev retten straks kontaktet telefonisk, hvorefter

retten oplyste, at der var tale om et delvist økonomisk vær-

gemål.

Kommunens borgerservicemedarbejder slettede derfor

straks værgemålet i CPR og optog Marie-Louise Sørensen

på valglisten på hendes respektive valgsted. Herefter kon-

taktede vedkommende Indenrigs- og Boligministeriet og

også valglederen på valgstedet i Stenlille og gjorde dem

opmærksom på, at det var en fejl fra kommunens side, og at

Marie-Louise Sørensen ikke er under værgemål og ej heller

er frataget den retlige handleevne.

Valglederen på valgstedet i Stenlille kontaktede herefter

Marie-Louise Sørensen pr. telefon angående, hvordan hun

skulle forholde sig, når hun ankom til valgstedet. Alt dette

blev ordnet på under 1 time.

AX028097

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

Sorø Kommune har endelig anført, at det selvfølgelig er

en meget alvorlig og dybt beklagelig fejl. Kommunen har

aftalt med Retten i Næstved at tale sammen i den nærme-

ste fremtid om, hvilke oplysninger kommunen skal bruge i

forbindelse med værgemålssager, så der for fremtiden ikke

opstår lignende situationer/misforståelser.

Indenrigs- og Boligministeriet har supplerende oplyst, at

ministeriet ved telefonsamtale den 9. juni 2022 fik bekræftet

af Marie Louise Sørensen, at hun afgav sin stemme på af-

stemningsdagen. Marie Louise Sørensen sendte i anledning

af telefonsamtalen samme dag en ny e-mail til ministeriet,

hvori Marie Louise Sørensen bl.a. oplyste, at hun ønskede,

at det skal indgå i klagen, at Sorø Kommune havde umyn-

diggjort hende i 3 år, og at det kun var på grund af hendes

egen ihærdighed, at det lykkedes hende at få ret til at stem-

me.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-

vens § 96, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og til lovens §

1, § 15, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, 1. pkt., og § 22, stk.

2. Endvidere har ministeriet henvist til § 5, stk. 1, 3 og 5, og

§ 6, stk. 1 og 2, i værgemålsloven.

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger

af folketingsvalglovens § 1, jf. § 96, stk. 1, 1. pkt., og §

19, stk. 1, jf. § 96, stk. 2, 2. pkt., at valgret til folkeafstem-

ninger bl.a. er betinget af, at vælgeren ikke er umyndig, og

at vælgerne til folkeafstemninger optages på valglisten på

baggrund af oplysninger i CPR. Videre følger det af § 22,

stk. 2, jf. § 96, stk. 2, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen til

og med valgdagen skal berigtige valglisten, hvis kommunen

modtager meddelelse om bl.a. ophævelse af værgemål med

fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens

§ 6, stk. 1, 1. pkt. Det følger af værgemålslovens § 6, stk.

2, 1. pkt., at den, der er fuldstændig frataget den retlige

handleevne, er umyndig.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

noteret sig, at Sorø Kommune den 11. juli 2019 fejlagtigt

har registeret Marie Louise Sørensen med fuld fratagelse

af den retlige handleevne i CPR. Dette har haft den konse-

kvens, at Marie Louise Sørensen ikke blev optaget automa-

tisk på valglisten og ikke modtog valgkort til folkeafstem-

ningen den 1. juni 2022. Ministeriet har derudover noteret

sig, at Sorø Kommune – efter at kommunen blev opmærk-

som herpå – straks rettede fejlregistreringen i CPR og optog

Marie Louise Sørensen på valglisten. Endvidere har ministe-

riet noteret sig, at Sorø Kommune har anført, at det er en

meget alvorlig og dybt beklagelig fejl, og at kommunen vil

træffe foranstaltninger, således at lignende situationer ikke

opstår i fremtiden.

Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere bemærket,

at Marie Louise Sørensen telefonisk til ministeriet har op-

lyst, at hun stemte til folkeafstemningen på afstemningsda-

gen, efter at fejlregistreringen var blevet rettet.

Sorø Kommunes udtalelse har herefter – henset til at So-

rø Kommune har beklaget fejlen og vil træffe foranstaltnin-

ger, således at lignende situationer ikke opstår i fremtiden

– ikke givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til

yderligere bemærkninger.

Udvalget tilslutter sig Sorø Kommunes beklagelse og fin-

der i lighed med kommunen, at fejlen må karakteriseres

som meget alvorlig og dybt beklagelig. Udvalget finder, at

indførsler i offentlige systemer om så alvorlige forhold som

fratagelse af retlig handleevne, som bl.a. har afgørende be-

tydning for borgernes muligheder for demokratisk medind-

flydelse, bør være omgivet af en meget høj grad af sikkerhed

for korrekt registrering. Udvalget opfordrer derfor kommu-

nen til at gøre en alvorlig indsats for, at lignende situationer

ikke opstår igen. Udvalget noterer sig samtidig med tilfreds-

hed, at den konkrete situation blev løst hurtigt, så klageren

fik mulighed for at stemme til folkeafstemningen. Udvalget

opfordrer endelig Retsudvalget og Indenrigs- og Boligudval-

get til at følge op på, hvad der kan gøres for at sikre, at

borgere ikke oplever – i strid med intentionerne i de senere

års ændringer af værgemåls- og valglovgivningen – at blive

frataget valgret på baggrund af værgemål.

Hanne Jespersen, Herlev,

har ved e-mail af 7. juni

2022 til Indenrigs- og Boligministeriet klaget over, at hun

ikke kunne indgive ansøgning om at brevstemme i hjemmet

telefonisk til folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Hanne Jespersen har i klagen oplyst, at hun ikke har

kunnet stemme de sidste to gange, selv om hun har en

funktionsnedsættelse, der gør, at hun ønsker at stemme i

eget hjem, da hun ikke er i stand til at møde op på valgste-

det.

Hanne Jespersen har henvist til, at hun fra Herlev Kom-

mune har fået oplyst, at hun skal hente et ansøgningsskema

på kommunen og aflevere det der igen. Hanne Jespersen

har undervejs bedt kommunen om at se på Indenrigs- og

boligministeriets hjemmeside, da kommunen ikke kender

til, at man kan indgive ansøgning telefonisk ved at ringe

til kommunen, men kommunen stadig er uvidende om den-

ne mulighed. Hanne Jespersen blev derfor endnu en gang

afvist. Hanne Jespersen har i sin klage påpeget, at der skal

være mere gennemsigtighed, så borgere ikke afholdes fra at

stemme på grund af en besværlig tilgang.

Herlev Kommune har i anledning af klagen bl.a. oplyst,

at Herlev Kommunes Folkeregister ikke har været i kontakt

med Hanne Jespersen og derfor ikke kan genkende indhol-

det i henvendelsen.

Det er i øvrigt praksis at notere dato for anmodningen,

borgerens navn, cpr-nummer, telefonnummer og adresse,

når en borger kontakter Folkeregisteret for at anmode om

at afgive sin brevstemme i eget hjem. I den forbindelse

oplyses borgeren om dato og tidsrum for kommunens be-

søg. Ved selve besøget medbringes udfyldt blanket, og de

tilforordnede vælgere modtager borgerens underskrift på

blanketten. Borgeren afgiver herefter sin brevstemme.

Følgende tekst annonceres i Herlev Bladet samt på kom-

munens hjemmeside:

»Brevstemme i eget hjem

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed

ikke kan møde frem på afstemningsstedet på selve valgda-

gen, og ikke kan brevstemme på institution eller boform

m.v., kan du kontakte Folkeregistret på Herlev Rådhus via

[email protected] eller tlf. 4452 7060 og bede om den

særlige blanket, »Anmodning om adgang til at afgive stem-

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

me i hjemmet«. Den udfyldte blanket skal være Folkeregis-

tret i hænde senest fredag den 20. maj 2022 kl. 18.00. Brev-

stemmeafgivningen i hjemmet vil foregå i overværelse af to

tilforordnede vælgere.«

Endelig har kommunen oplyst, at det ikke fremgår af en

sag, at Hanne Jespersen har kontaktet kommunens visitation

for vejledning om muligheden for at brevstemme. Heller

ikke kommunens valgsekretariat har været i kontakt med

Hanne Jespersen om et ønske om brevstemme i eget hjem.

På baggrund af en supplerende høring fra Indenrigs- og

Boligministeriet har Herlev Kommune supplerende oplyst,

at Herlev Kommunes Folkeregister, som er ansvarlige for

brevstemmehåndteringen i Herlev Kommune, er bekendt

med, at en anmodning om at afgive sin brevstemme i hjem-

met, kan indgives telefonisk. Dette afspejles i den arbejds-

gang, der ligeledes er beskrevet i den forrige udtalelse i

sagen. Herlev Kommunes Folkeregister er således bekendt

med, hvad der er anført om brevstemmeafgivning i hjemmet

på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside.

Herlev Kommunes Folkeregister har således ikke været i

kontakt med Hanne Jespersen. Det er undersøgt, hvorvidt

andre af kommunens afdelinger har haft kontakten med

Hanne Jespersen, men ingen kan genkende samtalen. Det

er derfor ikke muligt at udtale sig om den konkrete samtale,

som Hanne Jespersen henviser til.

Hanne Jespersen har herefter ved e-mail af 14. juni 2022

afgivet supplerende bemærkninger, hvor hun bl.a. har oplyst

følgende:

»Det passer simpelthen ikke, at jeg ikke har været i kon-

takt med Herlev Kommune vedrørende det at brevstemme i

eget hjem.

Medarbejderne var ikke klar over, at man kan indgive sin

ansøgning telefonisk. Altså uden brug af ansøgningsskema.

Jeg blev afvist. Men spurgte medarbejderne om de ikke

ville undersøge det nærmere, hvilket de lovede.

Herlev Kommune burde medtage orientering om, at det

er muligt at brevstemme i eget hjem, ved at ringe til kom-

munen, i annoncen i Herlev Bladet.«

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-

vens § 100, stk. 1, og § 54, stk. 4. Ministeriet har endvidere

henvist til bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1, og § 4, stk.

1-3, i bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i vælgerens

hjem (bekendtgørelse nr. 1138 af 18. oktober 2017), hvor

der er fastsat regler om annoncering om muligheden for at

brevstemme i hjemmet og om ansøgning om adgang til at

brevstemme i hjemmet. Endelig har ministeriet henvist til

afsnit 8.4 i ministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022

om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022

om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om

sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af

§ 4, stk. 3, i bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i væl-

gerens hjem og af afsnit 8.4.1.2 i den nævnte vejledning, at

ansøgningen om at brevstemme i hjemmet bl.a. kan indgives

telefonisk.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

noteret sig, at der ikke er enighed mellem Hanne Jesper-

sen og Herlev Kommune om det faktuelle grundlag i kla-

gen. Hanne Jespersen har bl.a. oplyst, at hun har været i te-

lefonisk kontakt med Herlev Kommune om muligheden for

at indgive ansøgning om at brevstemme i hjemmet. Herlev

Kommune har bl.a. oplyst, at kommunens folkeregister ikke

har været i kontakt med Hanne Jespersen, og at kommunen

har undersøgt, om andre af kommunens afdelinger har haft

kontakt med Hanne Jespersen, men at ingen kan genkende

samtalen. Ligeledes har Hanne Jespersen bl.a. oplyst, at

Herlev Kommunes medarbejdere ikke var bekendt med, at

ansøgningen om at brevstemme i hjemmet kan indgives te-

lefonisk. Herlev Kommune har bl.a. oplyst, at kommunens

folkeregister, der er ansvarlig for brevstemmehåndteringen i

kommunen, er bekendt med, at en anmodning om at afgive

sin brevstemme i hjemmet kan indgives telefonisk.

Indenrigs- og Boligministeriet har i den forbindelse kon-

stateret, at der er bevismæssige spørgsmål i klagen, der ikke

lader sig afklare inden for de rammer, der gælder for mini-

steriets oplysning af sagen. Ministeriet har således ikke mu-

lighed for at gå nærmere ind i den bevismæssige vurdering

af klagens faktuelle grundlag.

Indenrigs- og Boligministeriet har imidlertid bemærket,

at muligheden for at indgive ansøgning om at brevstemme

i hjemmet telefonisk med fordel kunne fremgå tydeligere i

Herlev Kommunes annoncering i Herlev Bladet og på kom-

munens hjemmeside.

Herlev Kommunes udtalelser har herefter ikke givet

Indenrigs- og Boligministeriet anledning til yderligere be-

mærkninger.

Udvalget anerkender, at sagens faktuelle grundlag næppe

lader sig afklare inden for rammerne af Indenrigs- og Bo-

ligministeriets eller udvalgets egen sagsoplysning og finder

derfor ikke grundlag for at udtale sig nærmere om klagens

substans. Udvalget finder dog ikke anledning til at betvivle

klagerens oplysninger om at have rettet henvendelse som be-

skrevet og finder under alle omstændigheder, at det må på-

hvile kommunen som myndighed at sørge for, at telefoniske

henvendelser når frem til rette medarbejder og i fornødent

omfang dokumenteres. Udvalget opfordrer Herlev Kommune

til at sikre, at muligheden for telefonisk at ansøge om at

brevstemme i hjemmet vil fremgå tydeligere af kommunens

annoncering ved fremtidige valg og folkeafstemninger.

Mikkel Noa Klein og Jes Vitting, Oslo i Norge,

har

ved e-mail af 27. maj 2022 til Indenrigs- og Boligministeriet

klaget over brevstemmeafgivningen i Borgerservice i Fanø

Kommune.

Mikkel Noa Klein og Jes Vitting har i klagen oplyst

følgende:

»Jeg henvender mig til jer, fordi vi føler, at vores de-

mokratiske rettigheder er blevet krænket i forbindelse med

dagens folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Sagen er den, at vi er danske statsborgere, men pt. bosat

i Norge. Vi er på listen over stemmeberettigede i Danmark,

og da vi for nyligt var i Danmark - på Fanø faktisk - ville vi

afgive vores brevstemme på Rådhuset i Nordby.

Vi mødte glade op, men blev mødt af nogle medarbejdere

i Borgerservice, som nok var venlige, men som ikke anede,

hvad de skulle stille op, så vi kunne afgive vores stemme.

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

Vi ventede og ventede, mens medarbejderne ringede til

Esbjerg Kommune for at hente hjælp.

Da de endeligt havde fundet ud af, at vi åbenbart skul-

le udfylde en erklæring/ blanket - den blev aldrig præsen-

teret for os, så vi ved ikke, hvad den hedder, men erklæ-

ringen/blankettens funktion var at vi skulle identificere os

selv. Og så blev det for alvor pinligt. De kunne nemlig

ikke finde de erklæringer nogle steder, som måske var på

loftet eller i kælderen eller et tredje sted. Så de ledte, og vi

ventede.

Og hende vi antager var kommunalchefen blev aktiveret,

hvor hun mødte os i skranken med spørgsmålet om, om det

var os, der var de to besværlige...

Det hele endte med at vi ikke fik lov til at afgive vores

stemme. Der havde vi ventet i halvanden time, og vi er

faktisk lidt rystede over at det kan foregå i Danmark, at

en kommune kan have så lidt tjek på reglerne for at afgive

stemmer på trods af at vi pt. bor i udlandet.

Derfor spekulerer vi på, om det overhovedet er forsvar-

ligt at drive en så lille kommune som Fanø, der tydeligvis

ikke formår at håndtere stemmeafgivning på trods af at vi

ved, at man burde kunne afgive sin stemme på alle Borger-

service-centre i Danmark. Det skaber demokratisk utryghed,

og det klæder ikke det danske demokrati at afvise stemme-

berettigede borgere på grund af rod og mangel på indsigt i

procedurene.

Så hvis valget ender med en sejr til én af siderne på 2

stemmer, så vil vi vide, at vi kunne have afgjort valget, hvis

Fanø Kommune havde mere styr på deres job.«

Fanø Kommune har i anledning af klagen oplyst Inden-

rigs- og Boligministeriet følgende i en e-mail af 3. juni 2022

afsendt af en afdelingsleder i kommunen:

»Tirsdag den 24. maj 2022 kom Mikkel Noa Klein og Jes

Vitting ganske rigtig til Borgerservice, Fanø Kommune for

at afgive deres brevstemme.

Det var ikke muligt for medarbejderen i front at udskrive

en følgeskrivelse. Undertegnede blev derfor anmodet om at

hjælpe.

Det er ganske korrekt, at undertegnede mødte de to med

en kommentar i stil med »Jer to besværlige« – det blev dog

sagt med et stort smil og jeg modtog også en sjov bemærk-

ning tilbage.

Jeg oplevede vores dialog som positiv og bemærkningen

var på ingen måde tiltænkt fornærmende, nok nærmere

et udtryk for den løftede stemning, der altid er under et

valg. Jeg oplevede desuden heller ikke at bemærkningen

blev modtaget som fornærmende, tværtimod.

Udfordringen bestod i, at det ikke var muligt at udskrive

en følgeskrivelse fra A109 pga. fejlbeskrivelsen »Vej ikke

kendt i P-data«. Undertegnede tog derfor kontakt til KMD

helpdisk.

KMD helpdisk oplyser her, at Fanø Kommune skal ind-

taste Fanø Kommunes adresse og efterfølgende printe følge-

skrivelsen til brevstemmen. Da det fortsat ikke var muligt at

udskrive følgeskrivelser og KMD helpdisk ikke kunne hjæl-

pe straks og ville vende tilbage, tog undertegnede kontakt til

Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune oplyser, at de i lignende tilfælde gør

brug af manuelle følgeskrivelser (Røde kuverter indeholden-

de følgeskrivelse og brevstemme). Da Fanø Kommune ikke

havde følgeskrivelser liggende til Folkeafstemningen, blev

det aftalt med Esbjerg Kommune, at vi kunne hente følge-

skrivelserne ved dem.

Undertegnede orienterede Mikkel Noa Klein og Jes Vit-

ting løbende og tilbød desuden, at vi kunne ringe til dem,

når vi havde fundet en løsning.

Mens undertegnede endnu engang forsøgte at komme i

kontakt med KMD help-disk, valgte Mikkel Noa Klein og

Jes Vitting at forlade Rådhuset. Det var derfor ikke muligt

at tilbyde dem at brevstemme ved hjælp af de indhentede

følgeskrivelser fra Esbjerg Kommune.

Jeg har ikke en opgørelse over ekspeditionstiden, men

kan på ingen måde forestille mig, at der er tale om halvan-

den time.

Fanø Kommune har ikke tidligere haft udfordringer med

print af følgeskrivelser og har derfor ikke haft følgeskrivel-

ser til manuel udfyldelse på lager. Det har vi fremover.

25% af alle modtagne brevstemmer ved Fanø Kommu-

ne videresendes til øvrige kommuner, hvilket ganske givet

skyldes at Fanø er en eftertragtet turist-ø.

Fanø Kommune er efter min bedste overbevisning i stand

til at varetage og løse de mange opgaver i forbindelse med

et valg.«

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-

vens § 100, stk. 1 og 4, og til lovens § 53 og § 60, stk. 2 og

3. Ministeriet har oplyst, at det følger af lovens § 60, stk. 2,

2. pkt., jf. § 100, stk. 1, at brevstemmematerialet til enhver

tid skal findes hos kommunerne.

Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere henvist til

afsnit 8.1.1 i ministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022

om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022

om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om

sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet,

hvor følgende fremgår om muligheden for at benytte KMD’s

brevstemmemateriale som alternativ til det brevstemmema-

teriale, der er tilvejebragt af Indenrigs- og Boligministeriet:

»Kommunalbestyrelsen kan derudover anvende det føl-

gebrev, som kommunalbestyrelsen kan udskrive fra KMD’s

system, og den yderkuvert, der passer til dette følge-

brev. Dette materiale skal efter Indenrigs- og Boligministeri-

ets bestemmelse sidestilles med de følgebreve og yderkuver-

ter, som Indenrigs- og Boligministeriet har fået fremstillet,

og kan derfor anvendes ved den brevstemme-afgivning, som

kommunalbestyrelsen står for, se lovens § 66, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal dog sørge for, at der på alle

brevstemmesteder i kommunen findes eksemplarer af Inden-

rigs- og Boligministeriets brevstemmemateriale, inkl. følge-

brev og yderkuvert. Det må således ikke forekomme, at

en vælger afvises fra at afgive en brevstemme, f.eks. fordi

vedkommende ikke kan fremsøges i KMD’s system eller

pga. tekniske problemer med udskrivningen af følgebrevet

fra KMD’s system. I sådanne tilfælde skal vælgeren tilbydes

at anvende Indenrigs- og Boligministeriets brevstemmema-

teriale, hvor følgebrevet kan udfyldes i hånden.«

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at enhver væl-

ger således har en lovmæssig ret til at brevstemme i enhver

kommune i hele landet på de steder, hvor kommunalbesty-

relsen har bestemt, at vælgere kan brevstemme, inden for

de sidste 6 uger før afstemningsdagen, dog senest tredjesid-

ste søgnedag før afstemningsdagen, jf. folketingsvalglovens

§ 100, stk. 4, jf. § 53. Det følger endvidere af valglov-

givningen, at en vælger, i tilfælde af at følgebrevet ikke

kan udskrives fra KMD’s system, skal tilbydes at anvende

Indenrigs- og Boligministeriets brevstemmemateriale, hvor

følgebrevet kan udfyldes i hånden.

Indenrigs- og Boligministeriet har konstateret, at der ik-

ke fandtes eksemplarer af Indenrigs- og Boligministeriets

brevstemmemateriale i Fanø Kommune. Indenrigs- og Bo-

ligministeriet har fundet det beklageligt, at dette forhold

medførte, at Mikkel Noa Klein og Jes Vitting ikke kunne

afgive brevstemme i Borgerservice i Fanø Kommune den

pågældende dag.

Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig, at Fanø

Kommune har vedkendt sig dette forhold og oplyst, at kom-

munen nu er og fremover vil være i besiddelse af ministeri-

ets brevstemmemateriale, der kan anvendes, hvis der opstår

situationer, hvor brevstemmesystemet ikke kan tilgås.

Fanø Kommunes udtalelse har herefter – henset til at

Fanø Kommune har oplyst, at kommunen fremover vil være

i besiddelse af ministeriets brevstemmemateriale, der kan

udfyldes i hånden – ikke givet ministeriet anledning til yder-

ligere bemærkninger.

Udvalget finder det beklageligt, at Indenrigs- og Bolig-

ministeriets brevstemmemateriale ikke forefandtes, som det

burde, da Mikkel Noa Klein og Jes Vitting indfandt sig

på Fanø Kommunes borgerservice, hvilket medførte, at de

ikke kunne brevstemme fra kommunens borgerservice den

dag. Udvalget noterer sig, at kommunen har tilkendegivet

fremover at ville være i besiddelse af det pågældende

brevstemmemateriale, så lignende situationer kan undgås

fremover.

Mogens Knudsen, Aarhus,

har ved e-mail af 30. maj

2022 klaget over brevstemmeafstemningen på DOKK1 i

Aarhus Kommune. Mogens Knudsen har oplyst, at da han

lørdag den 28. april 2022 var inde for at brevstemme på

stedet, var der i stemmeboksen ikke opslag om, hvad der

skulle stemmes om. Mogens Knudsen har anført, at der

ifølge lovgivningen skal være opslag med teksten om, hvad

der stemmes om. Han har endvidere anført, at der var et

tætskrevet A4-ark på bordet ved registreringen, hvilket dog

ikke efter hans opfattelse opfylder lovens krav om opslag.

Aarhus Kommune har i anledning af klagen ved e-mail

af 1. juni 2022 oplyst, at folkeregisteret i kommunen ved

brevafstemningen har ophængt følgende materiale i stem-

merummene i forbindelse med brevafstemning: vejledning

til vælgerne om brevstemmeafgivning i kommunerne (bor-

gerservicecentre m.v.) til folkeafstemningen onsdag den 1.

juni 2022, vejledning om stemmeafgivning (sæt X i afkryds-

ningsrubrikken ved »Ja« eller »Nej«…) og et opslag om, at

man kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis man kommer

til at sætte krydset forkert. Materialet er fremsendt af Inden-

rigs- og Boligministeriet i e-mail den 8. april 2022 til kom-

munerne til brug ved brevstemmeafgivningen. Kommunen

har anført, at det er kommunens opfattelse, at det fremgår

af den førstnævnte vejledning, hvad der stemmes om, og

at kommunen ikke lovligt kan fremlægge eller ophænge

yderligere information, der på anden måde forklarer afstem-

ningstemaet.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-

vens § 100, stk. 1-3, og § 99, stk. 3, og oplyst, at det følger

af lovens § 100, stk. 3, jf. § 99, stk. 3, at vælgeren skal vej-

ledes om stemmeafgivningen ved opslag i stemmerummet

ved brevstemmeafgivning på de steder i kommunen, hvor

enhver vælger kan brevstemme.

Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at

ministeriet den 8. april 2022 sendte et brev til alle landets

kommuner om brevstemmeafgivningen til folkeafstemnin-

gen den 1. juni 2022. Brevet var bl.a. vedlagt et opslag med

overskriften »Vejledning til vælgerne om brevstemmeafgiv-

ning« til brug for brevstemmeafgivningen i kommunerne. I

brevet fremgår følgende om opslaget:

»Der vedhæftes endvidere som bilag 1 en vejledning til

vælgerne om brevstemmeafgivning.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vejledningen til

vælgerne om brevstemmeafgivning er tilgængelig for væl-

gerne ved brevstemmeafgivning de steder i kommunen, hvor

enhver vælger kan brevstemme (herunder på borgerservice-

centre m.v.). […]«

Opslaget har følgende indhold:

»VEJLEDNING TIL VÆLGERNE OM BREVSTEM-

MEAFGIVNING i kommunerne (borgerservicecentre m.v.)

til folkeafstemningen onsdag den 1. juni 2022

Onsdag den 1. juni 2022 er der folkeafstemning om

forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-

svarsforbeholdet.

Du kan brevstemme til og med lørdag den 28. maj 2022.

Hvordan brevstemmer jeg?

Til folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i det

europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at af-

skaffe EU-forsvarsforbeholdet vil du få udleveret en brev-

stemmeseddel. På denne stemmeseddel er der trykt to felter:

ét felt med teksten »Ja« og ét felt med teksten »Nej«.

Hvis du vil stemme ja til, at Danmark kan deltage i

det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at

afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, sætter du kryds ved »Ja«.

Hvis du vil stemme nej til, at Danmark kan deltage i

det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at

afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, sætter du kryds ved »Nej«.

Du kan undlade at udfylde stemmesedlen og derved

stemme blankt, hvis du ikke ønsker at tilkendegive en hold-

ning til lovforslaget. Stemmesedlen vil da tælle med som en

afgivet stemme, når valgdeltagelsen til folkeafstemningen

gøres op.

Du kan brevstemme igen, hvis du senere ønsker at ænd-

re din stemme. Det er den sidst afgivne brevstemme, der

tæller. Hvis du brevstemmer, kan du ikke møde op på valg-

dagen og stemme.«

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

noteret sig, at Aarhus Kommune har oplyst, at kommunen

ved brevafstemningen bl.a. har ophængt det opslag med vej-

ledning til vælgerne om brevstemmeafgivning i kommuner-

ne (borgerservicecentre m.v.) til folkeafstemningen onsdag

den 1. juni 2022, som Indenrigs- og Boligministeriet frem-

sendte til kommunerne ved brev af 8. april 2022.

Aarhus Kommunes udtalelse har herefter ikke givet In-

denrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Aarhus Kommune og Indenrigs- og

Boligministeriet oplyste til efterretning.

Sofie Nørtoft Jacobsen, Tvis,

har den 28. maj 2022 kla-

get over oplysende materiale om emnet for folkeafstemnin-

gen den 1. juni 2022 ved brevstemmeafgivning i Holstebro

Kommune.

Holstebro Kommune har i anledning af klagen oplyst, at i

forbindelse med folkeafstemningen og brevstemmeafgivnin-

gen har de to pjecer, som kommunerne har fået tilsendt fra

henholdsvis Folketinget og Udenrigsministeriet – »Til valg

om EU-forsvarsforbeholdet« og »Danmarks EU-forsvarsfor-

behold« – været tilgængelige i kommunens venteområde til

borgerservice. Venteområdet ligger uden for selve borgerser-

vicelokalet.

Kommunen har endvidere oplyst, at de stemmebokse,

man har benyttet til brevstemmeafgivningen, har været op-

stillet inde i selve borgerservicelokalet. Der har i stemme-

boksene ikke været pjecer eller andet materiale tilgængeligt

ud over vejledning og hjælpemidler til brevstemmeafgivnin-

gen. Hvis personalet i borgerservice i brevstemmeperioden

er blevet spurgt af vælgere om information om folkeafstem-

ningen, har personalet henvist til de to pjecer i venterum-

met. Som udgangspunkt har der således ikke været pjecer

eller andet materiale om folkeafstemningen tilgængeligt i

borgerservicelokalet. Kommunen har oplyst, at der lørdag

den 28. maj 2022 var knap 700 borgere omkring borgerser-

vice, hvorfor det ikke kan udelukkes, at borgere kan have

forlagt en pjece eller andet.

Indenrigs- og Boligministeriet har ved telefonsamtale af

9. juni 2022 anmodet Holstebro Kommune om at indsende

en supplerende udtalelse, hvor kommunen forholder sig til

Sofie Nørtoft Jacobsens oplysning om, at hun fik udleveret

en brochure af en kommunalt ansat, i det øjeblik hun skulle

brevstemme.

Holstebro Kommune har på baggrund af ovenstående

sendt en supplerende udtalelse til Indenrigs- og Boligmini-

steriet den 12. juni 2022. Af udtalelsen fremgår det, at kom-

munen har undersøgt sagen endnu en gang og denne gang

har valgt også at spørge de pågældende medarbejdere, der

var på arbejde den 28. maj 2022. De to pjecer fra Folketin-

get og Udenrigsministeriet har som tidligere beskrevet ligget

tilgængeligt sammen med almindeligt øvrigt informations-

materiale. Kommunen har ikke haft materialet tilgængeligt

i selve afstemningsområdet og har som udgangspunkt ikke

i forbindelse med brevstemmeafgivningen udleveret infor-

mationsmateriale i hånden til vælgere. Hvis en vælger har

efterspurgt informationsmateriale, er der blevet henvist til de

fremsendte pjecer.

Kommunen har dog efter en nærmere undersøgelse kon-

stateret, at der den 28. maj 2022 på baggrund af efterspørg-

sel efter information fra en vælger er blevet udleveret en

pjece i bestræbelsen på at servicere borgeren. Hvis der er

tale om en fejl (valgagitation), at der er udleveret informati-

onsmateriale, der er tilsendt kommunerne fra centralt hold,

beklager kommunen dette. Kommunen har oplyst, at kom-

munen i forlængelse heraf vil have ekstra fokus på, at front-

medarbejdere oplyses bedre, så lignende ikke vil ske ved

kommende valgafviklinger.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i § 100, stk. 1 og

4, og § 61, stk. 8, i folketingsvalgloven, hvoraf det bl.a.

fremgår, at stemmemodtageren ved brevstemmeafgivning

skal påse, at vælgere, der ønsker at brevstemme, ikke udsæt-

tes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig

påvirkning i umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivnin-

gen.

Ministeriet har endvidere henvist til vejledning nr. 9384

af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag

den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-

svarsforbeholdet, hvoraf det ifølge ministeriet bl.a. fremgår,

at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de lokaler, hvor

brevstemmeafgivningen finder sted, er tilstrækkeligt afskær-

met, og at vælgerne ikke udsættes for holdningsmæssig

påvirkning m.v. Brevstemmeafgivningen bør derfor som ud-

gangspunkt foregå i et særligt lokale eller i afskærmede om-

givelser, hvor der ikke er fremlagt eller ophængt materiale,

der kan tolkes som agiterende eller i øvrigt holdningspåvir-

kende.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

oplyst, at ministeriet har noteret sig, at Holstebro Kommu-

ne har oplyst, at to pjecer om folkeafstemningen modtaget

fra Folketinget og Udenrigsministeriet var tilgængelige i

venteområdet til kommunens borgerservicecenter, der ligger

uden for selve borgerservicelokalet, hvor stemmerummene

til brevstemmeafgivningen var opstillet, at kommunen der-

udover har oplyst, at der ikke i stemmerummene var pjecer

eller andet materiale ud over vejledning og hjælpemidler til

brevstemmeafgivningen, at kommunen har oplyst, at hvis

personalet i borgerservice i brevstemmeperioden blev spurgt

af vælgere om information om folkeafstemningen, har per-

sonalet henvist til de to pjecer i venterummet, og at kommu-

nen har oplyst, at der lørdag den 28. maj 2022 var knap

700 borgere omkring kommunens borgerservice, hvorfor det

ifølge kommunen ikke kan udelukkes, at borgere kan have

forlagt en pjece eller andet.

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden noteret sig,

at Holstebro Kommune har oplyst, at kommunen efter en

nærmere undersøgelse har kunnet konstatere, at der den 28.

maj 2022 på baggrund af efterspørgsel efter information fra

en vælger er blevet udleveret en pjece i bestræbelsen på

at servicere vælgeren, og at kommunen i den forbindelse

har beklaget episoden. Hvorvidt det var klageren, har dog

ikke kunnet udledes. Ministeriet har endvidere noteret sig,

at kommunen vil have ekstra fokus på, at kommunens front-

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

medarbejdere oplyses bedre, så lignende ikke vil ske ved

kommende valgafviklinger.

Indenrigs- og Boligministeriet har endelig oplyst, at Hol-

stebro Kommunes udtalelse – henset til at kommunen vil

have ekstra fokus på, at frontmedarbejdere oplyses bedre for

at undgå lignende situationer ved kommende valghandlinger

– ikke giver ministeriet anledning til yderligere bemærknin-

ger.

Udvalget tager det af Holstebro Kommune og Indenrigs-

og Boligministeriet oplyste til efterretning og noterer sig,

at kommunen i fremtiden vil have ekstra fokus på, at front-

medarbejdere oplyses bedre, så lignende ikke vil ske ved

kommende valgafviklinger.

Mads Tjele, Bandholm,

har den 27. maj 2022 klaget

over to forhold i forbindelse med folkeafstemningen den

1. juni 2022: opslag med fejlagtigt indhold og mangelfuld

vejledning ved brevstemmeafstemningen i borgerservice på

Maribo Bibliotek i Lolland Kommune og manglende modta-

gelse af valgkort.

Opslag med fejlagtigt indhold og mangelfuld vejledning

ved brevstemmeafstemningen

For så vidt angår klagen over opslag med fejlagtigt ind-

hold og mangelfuld vejledning ved brevstemmeafstemnin-

gen, har Lolland Kommune over for Indenrigs- og Boligmi-

nisteriet den 1. juni 2022 oplyst følgende:

Lolland Kommune erkender, at der har været anvendt

forkert oplysningsmateriale på brevstemmestedet i Mari-

bo. Der har dog ikke været tale om forkert materiale til alle

vælgere. I forbindelse med stemmestart blev der opstillet

to valgbokse på bibliotek og borgerservice i Maribo til brev-

stemmestart den 20. april 2022. I hver valgboks blev der sat

diverse opslag, jf. ministeriets e-mail af 8. april 2022, herun-

der også opslaget med afkrydsningsfelter på stemmesedlen.

Lolland Kommune har endvidere over for Indenrigs- og

Boligministeriet oplyst, at kommunen den 10. maj 2022

modtog en ny e-mail fra ministeriet med anmodning om at

erstatte opslagene med nye, hvor der ikke var afkrydsnings-

felter. Dette blev sat i værk samme dag. Den 25. maj 2022

opsattes en ekstra valgboks i Maribo, fordi der forventedes

mange vælgere de sidste dage. Ved en beklagelig fejl blev et

af de gamle opslag anvendt, hvor afkrydsningsfelterne ikke

var blevet fjernet.

Kommunen har afslutningsvis over for ministeriet be-

mærket, at der ud fra vælgerens beskrivelse ikke har været

ydet den korrekte mundtlige vejledning i forbindelse med

brevstemmeafgivningen. Det gælder både i forhold til ud-

fyldningen af det udleverede stemmemateriale og den for-

kerte oplysning om, at det er muligt at ændre sin stemme

på valgdagen, hvis man fortryder sin brevstemme. Lolland

Kommune har beklaget den forkerte vejledning og oplyst,

at disse fejl ikke burde forekomme, da det er temaer, som

gennemgås flere gange i den instruktion, som tilbydes til

alle medarbejdere, der modtager brevstemmer. Kommunen

har ikke modtaget andre henvendelser om problemer med

brevstemmeafgivningen i forbindelse med folkeafstemnin-

gen. Samtidig viste brevstemmekontrollen, at kun ganske få

brevstemmer ikke kunne komme i betragtning som følge af

forkert udfyldning af følgebrev m.v. Kommunen beklager

de fejl, der er begået i den konkrete sag, men vurderer

samtidig, at der er tale om en isoleret problemstilling.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i § 100, stk. 1-3,

i folketingsvalgloven, hvoraf det bl.a. fremgår, at på brev-

stemmesedlerne skal klart adskilt være trykt ordene »Ja« og

»Nej«, og til bestemmelsen i § 99, stk. 3, i folketingsvalglo-

ven, hvoraf følgende fremgår:

»Stk. 3.

Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der

stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja«

på stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter

et kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmerummet skal

der gives vælgerne vejledning herom.«

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet

den 8. april 2022 sendte et brev til alle landets kommuner

om brevstemmeafgivningen til folkeafstemningen den 1. ju-

ni 2022. Brevet var bl.a. vedlagt et opslag med overskriften

»Vejledning til vælgerne om brevstemmeafgivning« til brug

for brevstemmeafgivningen i kommunerne.

Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at

ministeriets brev til kommunerne af 8. april 2022 – ud over

opslaget til brug for brevstemmeafgivningen – var vedlagt et

opslag til brug for stemmeafgivningen på afstemningsdagen.

På baggrund af henvendelser fra vælgere, kommuner og

pressen blev Indenrigs- og Boligministeriet i begyndelsen

af brevstemmeperioden opmærksomme på, at flere kommu-

ner havde hængt opslagene til brug for afstemningsdagen

op på brevstemmestederne. Stemmesedlerne til brug for af-

stemningsdagen var – modsat brevstemmesedlerne – påført

rubrikker ved »Ja« og »Nej«, og de vejledende opslag til

brug for afstemningsdagen stemte derfor ikke overens med

brevstemmematerialet. I e-mail af 7. maj 2022 gjorde Inden-

rigs- og Boligministeriet derfor kommunerne opmærksom

på den korrekte anvendelse af disse opslag.

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet

har noteret sig, at Lolland Kommune har oplyst, at kommu-

nen ved brevafstemningen ved en fejl har ophængt opsla-

get til brug for stemmeafgivningen på afstemningsdagen på

brevstemmestedet i borgerservice i Maribo i perioden fra

den 20. april til den 10. maj 2022 og igen – i et enkelt

stemmerum, der blev opsat i de sidste dage af brevstemme-

perioden – fra den 25. maj 2022 til den 28. maj 2022.

Indenrigs- og Boligministeriet har i anledning af Mads

Tjeles klage over vejledningen fra kommunens personale,

da han gør opmærksom på uoverensstemmelsen, desuden

oplyst, at det fremgår af § 67 i folketingsvalgloven, at en

vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragt-

ning, ikke kan stemme ved afstemningen på valgdagen.

Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til afsnit

8.2.5.1 i ministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022

om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022

om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om

sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet,

hvor ministeriet har indskærpet vigtigheden af, at de kom-

munalt ansatte og tilforordnede vælgere, der skal virke som

stemmemodtagere, er tilstrækkeligt instrueret om procedu-

ren for afgivelse og modtagelse af brevstemmer, herunder

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

vigtigheden af, at der udvises den største omhyggelighed

hermed.

Indenrigs- og Boligministeriet har endelig oplyst, at mi-

nisteriet finder det beklageligt, at Mads Tjele modtog fejlag-

tig vejledning fra kommunens personale ved brevstemmeaf-

givningen, herunder at kommunen ikke undersøgte det nær-

mere, da Mads Tjele gjorde opmærksom på uoverensstem-

melsen mellem brevstemmematerialet og vejledningen i op-

slaget. Indenrigs- og Boligministeriet har dog noteret sig, at

Mads Tjele fik afgivet sin brevstemme, og at Lolland Kom-

mune har beklaget de fejl, der blev begået i den konkrete

sag, og oplyst, at der vurderes at være tale om et enkeltstå-

ende problem, da de pågældende forhold indgår i kommu-

nens instruktion af brevstemmemodtagere, og da kommunen

har ikke modtaget andre henvendelser om problemer med

brevstemmeafgivningen i forbindelse med folkeafstemnin-

gen. Indenrigs- og Boligministeriet har afslutningsvis oplyst,

at Lolland Kommunes udtalelse herefter ikke giver ministe-

riet anledning til yderligere bemærkninger.

Udsendelse af valgkort

For så vidt angår klagen over manglende modtagelse af

valgkort, har Lolland Kommune over for Indenrigs- og Bo-

ligministeriet den 1. juni 2022 oplyst følgende:

Alle valgkort distribueres af PostNord efter en central

aftale med KL. Efter planen skulle alle valgkort være omdelt

senest fredag 27. maj 2022. Lolland Kommune er ikke be-

kendt med generelle problemer i forbindelse med udsendel-

se af valgkort. Kommunen har oplyst på lolland.dk, hvordan

man som vælger skal forholde sig, hvis man ikke modtager

sit valgkort.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen oplyst følgende:

PostNord har i anledning af klagen over for Indenrigs-

og Boligministeriet den 16. juni 2022 beklaget forsinkelsen

og bl.a. oplyst, at det med omdelingen af knap 4,3 millioner

valgkort desværre ikke kan undgås, at der vil være nogle få

tilfælde, hvor menneskelige fejl fører til forsinkelser, men at

der ikke er noget, der tyder på, at der skulle have været et

generelt problem.

Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til bestemmel-

serne om udsendelse af valgkort m.v. i § 96, stk. 2, 1. pkt.,

og stk. 3, § 99, stk. 1, § 20, 1. og 3. pkt., § 21, § 22, stk.

1, og § 47, 1.-3. pkt., i folketingsvalgloven, hvoraf følgende

bl.a. fremgår af §§ 21, 22 og 47:

»§ 21. Senest 10 dage før valgdagen skal indenrigs- og

boligministeren på Indenrigs- og Boligministeriets hjemme-

side og i landets dagblade bekendtgøre dag og tid for af-

stemningen. Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive

udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglen-

de modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med

fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbesty-

relsen.

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de ind-

sigelser, der er nævnt i § 21, samt i givet fald berigtige

fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i

valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valg-

dagen.

[…]

§ 47. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstem-

ningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen afle-

vere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke

medbragt valgkort, udskrives et valgkort. […]«.

Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere henvist til

afsnit 4.2, 4.7.1 og 7.3.1 om de generelle regler om valgli-

sten og udsendelse af valgkort m.v. i ministeriets vejledning

nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning

onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det euro-

pæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaf-

fe EU-forsvarsforbeholdet. Følgende fremgår bl.a. af afsnit

7.3.1:

»Det er ikke en betingelse for at stemme, at man har

medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen, se lovens §

47, 3. pkt., som er gengivet ovenfor. Personer uden fast

opholdssted, som kun får tilsendt et valgkort efter anmod-

ning, kan ligesom de vælgere, der har glemt at medbringe

deres valgkort, stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de

medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundheds-

kort. Stemmeafgivning uden valgkort kan alene ske på det

afstemningssted, som vælgerens (seneste) bopælskommune

anviser. Oplysning herom fås ved henvendelse til den på-

gældende kommune.«

Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at

det således følger af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., og

§ 47, at kommunalbestyrelsen, så snart valglisten er udar-

bejdet, udsender valgkort til de vælgere, der er opført på

valglisten, men at det ikke er en betingelse for at stemme, at

man har medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen. Der-

udover fremgår det af folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf.

§ 21 og § 22, stk. 1, at indenrigs- og boligministeren senest

10 dage før folkeafstemningen bekendtgør på ministeriets

hjemmeside og i landets dagblade, at der vil blive udsendt

valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende mod-

tagelse af valgkort eller valgkort med fejlagtigt indhold skal

fremsættes over for kommunalbestyrelsen, der straks skal

behandle indsigelser om valgkort og rette eventuelle fejl ved

at udfærdige nye valgkort og rette i valglisten.

Indenrigs- og Boligministeriet har endelig oplyst, at mi-

nisteriet fredag den 20. maj og lørdag den 21. maj 2022 i

overensstemmelse med folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf.

§ 21, indrykkede annoncer i 26 aviser og dagblade, både

landsdækkende og regionale (B.T. dog mandag den 23. maj

2022), med oplysning om, at valgkort ville blive udsendt i

de kommende dage til alle, der havde stemmeret, og at man

kunne henvende sig til sin bopælskommune (borgerservice),

hvis man ikke havde modtaget valgkortet senest fredag den

27. maj 2022, eller hvis der var forkerte oplysninger på

kortet. Endvidere blev der den 20. maj 2022 lagt en tekst

med et tilsvarende indhold på forsiden af ministeriets valg-

hjemmeside valg.im.dk (under aktuelt).

Indenrigs- og Boligministeriet har afslutningsvis noteret

sig, at PostNord har beklaget forsinkelsen og oplyst, at det

med omdelingen af knap 4,3 millioner valgkort desværre

ikke kan undgås, at der vil være nogle få tilfælde, hvor men-

neskelige fejl fører til forsinkelser. Ministeriet har endvidere

noteret sig Lolland Kommunes og PostNords tilkendegivel-

ser af, at der ikke er noget, der tyder på, at der skulle have

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

været et generelt problem. Ministeriet har endelig bemærket,

at medbringelse af valgkort ikke er en betingelse for at

stemme på valgdagen.

Lolland Kommunes og PostNords udtalelser har herefter

ikke givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til be-

mærkninger.

Udvalget tager, for så vidt angår klagen over opslaget

med fejlagtigt indhold og mangelfuld vejledning ved brev-

stemmeafgivningen, det af Lolland Kommune og Indenrigs-

og Boligministeriet oplyste til efterretning og tilslutter sig

kommunens beklagelse af den fejlagtige vejledning. Udval-

get noterer sig, at Mads Tjele fik afgivet sin brevstem-

me. Udvalget opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at

overveje, om brevstemmemateriale generelt kan udformes på

en måde, hvor der konsekvent skal sættes kryds i en rubrik,

så forvirring så vidt muligt undgås.

Udvalget tager, for så vidt angår klagen over manglende

modtagelse af valgkort, det af PostNord, Lolland Kommune

og Indenrigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning og

noterer sig tilkendegivelserne om, at der ikke er noget, der

tyder på, at der skulle have været et generelt problem. Ud-

valget opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at overve-

je – eventuelt i samarbejde med PostNord – hvilke nye skridt

der kan tages for at mindske omfanget af forsinkelser ved

udsendelse af valgkort og for at gøre borgerne opmærksom-

me på muligheden for at stemme, selv om man ikke skulle

have modtaget et valgkort.

Søren Emil de Roepstorff, Helsinge,

har ved e-mail

af 2. juni 2022 klaget over, at han først samme dag har

modtaget valgkort til folkeafstemningen.

PostNord har i anledning af klagen ved e-mail af 7.

juni 2022 beklaget denne forsinkelse. PostNord har i den

forbindelse bemærket, at det desværre ikke kan undgås,

at der vil være nogle få tilfælde, hvor menneskelige fejl

fører til forsinkelser, når der omdeles knap 4,3 millioner

valgkort. PostNord har yderligere bemærket, at det er meget

beklageligt over for de enkelte borgere, som ikke har modta-

get deres valgkort i tide, men at der er intet, der tyder på, at

der skulle have været et generelt problem.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-

vens §§ 20-22, §§ 47, 96 og 99 og oplyst, at det følger

af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., og § 47, at kommu-

nalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender

valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten, men at

det ikke er en betingelse for at stemme, at man har medbragt

sit valgkort til stemmeafgivningen. Derudover fremgår det

af folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf. § 21 og § 22, stk.

1, at indenrigs- og boligministeren senest 10 dage før fol-

keafstemningen bekendtgør på ministeriets hjemmeside og

landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælger-

ne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort

eller valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over

for kommunalbestyrelsen, der straks skal behandle indsigel-

ser om valgkort og rette eventuelle fejl ved at udfærdige nye

valgkort og rette i valglisten.

Indenrigs- og Boligministeriet har yderligere oplyst, at

ministeriet fredag den 20. maj og lørdag den 21. maj 2022

i overensstemmelse med § 96, stk. 3, jf. 21, i folketingsvalg-

loven indrykkede annoncer i 26 aviser og dagblade, både

landsdækkende og regionale (B.T. dog mandag den 23. maj

2022), med oplysning om, at valgkort ville blive udsendt i

de kommende dage til alle, der har stemmeret, og at man

kunne henvende sig til sin bopælskommune (borgerservice),

hvis man ikke havde modtaget valgkortet senest fredag den

27. maj 2022, eller hvis der var forkerte oplysninger på

kortet. Endvidere blev der den 20. maj 2022 lagt en tekst

med et tilsvarende indhold på forsiden af ministeriets valg-

hjemmeside (under aktuelt).

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

noteret sig, at PostNord har beklaget forsinkelsen og oplyst,

at det med omdelingen af knap 4,3 millioner valgkort des-

værre ikke kan undgås, at der vil være nogle få tilfælde,

hvor menneskelige fejl fører til forsinkelser. Ministeriet har

endvidere noteret sig PostNords tilkendegivelse af, at der

ikke er noget, der tyder på, at der skulle have været et

generelt problem. Ministeriet skal endelig bemærke, at med-

bringelse af valgkort ikke er en betingelse for at stemme på

valgdagen.

PostNords udtalelse har herefter ikke givet Indenrigs- og

Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af PostNord og Indenrigs- og Bolig-

ministeriet oplyste til efterretning. Udvalget opfordrer In-

denrigs- og Boligministeriet til at overveje – eventuelt i

samarbejde med PostNord – hvilke nye skridt der kan tages

for at mindske omfanget af forsinkelser ved udsendelse af

valgkort og for at gøre borgerne opmærksomme på mulighe-

den for at stemme, selv om man ikke skulle have modtaget et

valgkort.

8-10)

Charlotte Fisker Richter, Nyborg,

Anders Rend-

torff Klitgaard, Charlottenlund,

har klaget den 6. juni 2022,

Mona Ellinor Larsen, Charlottenlund,

har klaget den

7. juni 2022 over folkeafstemningen den 1. juni 2022. De

tre klager har næsten identisk ordlyd, og de vedrører tre

forhold: for det første, at ikke alle modtog valgkort i tide,

for det andet, at nogle fejlagtigt fik at vide, at de havde

stemt, da de afleverede deres valgkort, og for det tredje, at

det spørgsmål, valget drejede sig om, blev ændret, efter at

valget var udskrevet, jf. de allerede afgivne brevstemmer. To

af klagerne har henvist til, at de tre forhold har været omtalt

i landsdækkende medier.

Udsendelse af valgkort

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at de tre klager

har været sendt samlet i høring hos PostNord vedrørende

det første forhold, KMD vedrørende det andet forhold og

Udenrigsministeriet vedrørende det tredje forhold.

PostNord har afgivet udtalelse vedrørende den del af

klagerne, som omhandlede, at ikke alle modtog valgkort i

tide. PostNord har anført, at de tre klager ikke indeholder

konkrete oplysninger om forsinkede valgkort, og at klagerne

snarere virker som en koordineret fremsendelse af påstan-

de. PostNord har desuden anført, at det desværre ikke kan

undgås, at der vil være nogle få tilfælde, hvor menneskelige

fejl fører til forsinkelser, når der omdeles knap 4,3 millioner

valgkort. Endelig har PostNord anført, at det er meget bekla-

geligt over for de enkelte borgere, som ikke har modtaget

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

deres valgkort i tide, men at der ikke er noget, der tyder

på, at der skulle have været et generelt problem, eller at

problemstillingen er større end ved tidligere valg.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af denne del af klagerne henvist til bestemmelserne

i folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, §

99, stk. 1, § 20, 1. og 3. pkt., § 21, § 22, stk. 1, og §

47, 1.-3. pkt. Ministeriet har desuden henvist til Indenrigs-

og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022

om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022

om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om

sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet,

hvoraf følgende bl.a. fremgår af afsnit 4.2, 4.7.1 og 7.3.1:

»4.2. Generelt om valglisten

[…]

Valglisten består af en 15.-dagsvalgliste, en udlandstil-

flyttervalgliste, en udlandsdanskervalgliste og en nordatlant-

valgliste.

[…]

4.7.1. Udarbejdelse og udsendelse af valgkort

Så snart valglisten er udarbejdet, sender kommunalbesty-

relsen valgkort ud til de vælgere, der er optaget på valglisten

og registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i

kommunen, se lovens § 20, 1. pkt., jf. § 96 stk. 2, 1. pkt.

Der skal ikke sendes valgkort til vælgere på udlandsdans-

kervalglisten eller nordatlantvalglisten.

[…]

Kommunalbestyrelsen (udføres i praksis aktuelt af KMD)

skal aflevere alle valgkort, der udskrives efter 15.-dagsvalg-

listen, til postbesørgelse tids nok til, at de kan være modta-

get af vælgerne senest fredag den 27. maj 2022 (5 dage

før afstemningsdagen). For at sikre hurtig udbringning ori-

enterer KMD postvæsenet om udsendelsen i god tid inden

afleveringen til postbesørgelse.

[…]

Valgkort, der udskrives maskinelt efter udlandstilflytter-

valglisten, skal afleveres til postbesørgelse direkte fra KMD

senest fredag den 27. maj 2022 (5 dage før afstemningsda-

gen), så vælgerne så vidt muligt modtager dem mandag

den 30. maj 2022. Disse valgkort skal derfor sendes som

Quickbreve (dag til dag-forsendelse). Grundet helligdag kan

disse valgkort ikke sendes torsdag den 26. maj 2022.

[…] Valgkort udsendt senere end onsdag den 25. maj

2022 skal sendes som Quickbreve (dag til dag-forsendelse).

[…]

7.3.1. Identifikation af vælgeren og afmærkning på valg-

listen

[…] Det er ikke en betingelse for at stemme, at man

har medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen, se lovens

§ 47, 3. pkt., som er gengivet ovenfor. Personer uden fast

opholdssted, som kun får tilsendt et valgkort efter anmod-

ning, kan ligesom de vælgere, der har glemt at medbringe

deres valgkort, stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de

medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundheds-

kort. Stemmeafgivning uden valgkort kan alene ske på det

afstemningssted, som vælgerens (seneste) bopælskommune

anviser. Oplysning herom fås ved henvendelse til den på-

gældende kommune.«

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger

af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., og § 47, at kommu-

nalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender

valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten, men at

det ikke er en betingelse for at stemme, at man har medbragt

sit valgkort til stemmeafgivningen. Derudover fremgår det

af folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf. § 21 og § 22, stk.

1, at indenrigs- og boligministeren senest 10 dage før folke-

afstemningen bekendtgør på ministeriets hjemmeside og i

landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælger-

ne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort

eller valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over

for kommunalbestyrelsen, der straks skal behandle indsigel-

ser om valgkort og rette eventuelle fejl ved at udfærdige nye

valgkort og rette i valglisten.

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden oplyst, at mi-

nisteriet fredag den 20. maj og lørdag den 21. maj 2022

i overensstemmelse med folketingsvalglovens § 96, stk. 3,

jf. 21, indrykkede annoncer i 26 aviser og dagblade, både

landsdækkende og regionale (B.T. dog mandag den 23. maj

2022), med oplysning om, at valgkort ville blive udsendt i

de kommende dage til alle, der har stemmeret, og at man

kunne henvende sig til sin bopælskommune (borgerservice),

hvis man ikke havde modtaget valgkortet senest fredag den

27. maj 2022, eller hvis der var forkerte oplysninger på

kortet. Endvidere blev der den 20. maj 2022 lagt en tekst

med et tilsvarende indhold på forsiden af ministeriets valg-

hjemmeside valg.im.dk (under aktuelt).

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

anført, at der ikke er noget, der indikerer, at dette punkt i

klagerne vedrører klagerne selv. Indenrigs- og Boligministe-

riet har derfor lagt til grund, at der er tale om generelle

klager over, at ikke alle vælgere fik valgkort i tide. Inden-

rigs- og Boligministeriet har noteret sig, at PostNord har

beklaget forsinkelsen og oplyst, at det med omdelingen af

knap 4,3 millioner valgkort desværre ikke kan undgås, at der

vil være nogle få tilfælde, hvor menneskelige fejl fører til

forsinkelser. Ministeriet har endvidere noteret sig PostNords

tilkendegivelse af, at der ikke er noget, der tyder på, at

der skulle have været et generelt problem. Endelig har mi-

nisteriet bemærket, at medbringelse af valgkort ikke er en

betingelse for at stemme på valgdagen.

PostNords udtalelse har herefter ikke givet Indenrigs- og

Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Besked på valgdagen om allerede at have stemt

KMD har afgivet udtalelse vedrørende den del af klager-

ne, som omhandlede, at nogle borgere fejlagtigt fik at vide,

at de havde stemt, da de afleverede deres valgkort på valg-

stedet. I høringen af KMD har Indenrigs- og Boligministeri-

et lagt til grund, at klagerne henviser til den situation, der

er beskrevet i en artikel i Ekstra Bladet af 1. juni 2020 med

titlen: »Valgbommert: - De kløede sig i håret«.

KMD har oplyst, at KMD på valgdagen den 1. juni

2022 ikke fik nogen henvendelser om vælgere, der blev

afvist på afstemningsstedet med den begrundelse, at de

allerede havde stemt. KMD fik på valgdagen den 1. juni

2022 to henvendelser om vælgere, der i første omgang blev

nægtet at stemme med den begrundelse, at de havde brev-

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

stemt. I et samarbejde mellem den teknisk ansvarlige på

afstemningsstedet og KMD blev årsagen hurtigt fundet og

problemet hurtigt løst. De to kommuner havde ikke slettet

valglisten med KMD’s testdata fra pc’erne med den digitale

valgliste, før de kopierede valglisten med de fra CPR-konto-

ret berigede vælgerdata til pc’erne med den digitale valgli-

ste. KMD har endvidere oplyst, at den digitale valgliste med

KMD’s testdata indeholder 134 vælgere, af hvilke 36 har

brevstemt. Når testdata ikke bliver slettet før valgdagen, vil

der være vælgernummersammenfald mellem testvælgerne

og de første 134 vælgere til folkeafstemningen om forsvars-

forbeholdet den 1. juni 2022, også for de 36 testvælgere, der

har brevstemmemarkering.

Endelig har KMD anført, at fejlen hurtigt blev rettet i

begge kommuner, så den digitale valgliste kvitterede med,

at vælgeren måtte få udleveret en stemmeseddel. KMD har

desuden bemærket, at det kan formodes, at Ekstra Bladet

ikke har skelnet mellem stemt og brevstemt.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af denne del af klagerne henvist til folketingsvalglo-

vens § 96, stk. 2, 1. pkt., § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, § 47, §

53, § 60, stk. 1, 1. pkt., § 61, stk. 1, 3 og 7, § 65, stk. 1, 1.

og 2. pkt., § 66, stk. 1, 1. pkt., og § 67. Ministeriet har des-

uden henvist til Indenrigs- og Boligministeriets vejledning

nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning

onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det euro-

pæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe

EU-forsvarsforbeholdet, hvoraf følgende bl.a. fremgår af af-

snit 7.3.3:

»7.3.3. Vælgere, der møder frem på valgdagen, men er

afmærket på valglisten som en vælger, der allerede har stemt

eller brevstemt

Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget i

betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgda-

gen, se lovens § 67.

Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sik-

re sig, at vælgeren ikke er afmærket på valglisten som en

vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, og at afmærk-

ningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren

er afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har

stemt eller brevstemt, må valglisteføreren derfor undersøge,

om vælgerens valgkort eller brevstemme er afleveret til af-

stemningsstedet.«

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af

folketingsvalglovens §§ 65 og 66, at valgstyrerne inden af-

stemningens begyndelse gennemgår brevstemmerne og un-

dersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Hvis

brevstemmen kan komme i betragtning, sættes et mærke ved

vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har

afgivet brevstemme. Der følger videre af folketingsvalglo-

vens § 67, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der

er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på

valgdagen.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

anført, at der ikke er noget, der indikerer, at dette punkt i

klagerne vedrører klagerne selv. Indenrigs- og Boligministe-

riet har derfor lagt til grund, at der er tale om en generel

klage over, at nogle borgere fejlagtigt fik at vide, at de havde

stemt, da de afleverede deres valgkort på valgstedet.

Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig KMD’s op-

lysning om, at KMD på valgdagen den 1. juni 2022 fik to

henvendelser om vælgere, der i første omgang blev nægtet

at stemme med den begrundelse, at de havde brevstemt. Mi-

nisteriet har endvidere noteret sig KMD’s oplysning om, at

den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet i samarbejde

med KMD hurtigt fik fundet årsagen til, at vælgerne på

valglisten fejlagtigt var markeret som havende brevstemt, at

problemet hurtigt blev løst, og at de pågældende vælgere

herefter kunne afgive deres stemme.

KMD’s udtalelse har herefter ikke givet Indenrigs- og

Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Ændret ordlyd af stemmeseddel

Udenrigsministeriet har afgivet udtalelse vedrørende den

del af klagerne, som omhandlede, at spørgsmålet, valget

drejede sig om, blev ændret, efter at valget var udskre-

vet. Udenrigsministeriet har oplyst, at da lovforslaget blev

sendt i offentlig høring den 30. marts 2022 var titlen »for-

slag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske sam-

arbejde om sikkerhed og forsvar«. I forbindelse med den

eksterne høring blev lovforslagets titel den 7. april 2022

justeret til »forslag til lov om Danmarks deltagelse i det

europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at af-

skaffe EU-forsvarsforbeholdet«.

Udenrigsministeriet har desuden oplyst, at lovforslaget

angik Danmarks deltagelse i Den Europæiske Unions fælles

sikkerheds- og forsvarspolitik, hvilket ville forudsætte en

afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Både den oprindelige titel

og den justerede titel var således dækkende for lovforslagets

indhold, og justeringen af lovforslagets titel havde dermed

ingen betydning for afstemningstemaet.

Udenrigsministeriet har vurderet, at der ikke var tvivl

om afstemningstemaet for folkeafstemningen den 1. juni

2022. Udenrigsministeriet har i øvrigt henvist til punkt 1

i Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7.

april 2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag den

1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-

svarsforbeholdet. Udenrigsministeriet har i den forbindelse

anført, at regeringen forud for folkeafstemningen lancerede

en større oplysningskampagne med hjemmesiden www.1ju-

ni.dk, hvor borgere har kunnet finde oplysninger om og

baggrund for folkeafstemningen.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af denne del af klagerne henvist til folketingsvalglo-

vens § 95, stk. 1 og 3, § 100, stk. 1, § 57, stk. 1-3, og §

58, stk. 1 og 2. Ministeriet har desuden henvist til Indenrigs-

og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022

om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022

om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om

sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet,

hvoraf følgende bl.a. fremgår af afsnit 1:

»1. Indledning

Den 6. marts 2022 indgik regeringen (Socialdemokratiet)

og Venstre, SF - Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre

og Det Konservative Folkeparti et nationalt kompromis om

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

dansk sikkerhedspolitik. Af kompromiset fremgår bl.a. føl-

gende:

»Afskaffelse af forsvarsforbeholdet

Aftalepartierne er enige om, at de grundlæggende æn-

dringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og et

nyt normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede

engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og

sikkerhedspolitik. Tiden kalder på et gearskifte. Aftaleparti-

erne anbefaler derfor en afskaffelse af det danske forsvars-

forbehold.

Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at der

den 1. juni 2022 afholdes en folkeafstemning om at afskaffe

forsvarsforbeholdet.«

Der skal afholdes folkeafstemning i henhold til særlig lov

efter reglerne i grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., jf. § 19.

Udkast til de lovforslag, [henvisning til lovforslaget ude-

ladt] som skal skabe det retlige grundlag for afholdelse af

folkeafstemningen, er sendt i offentlig høring den 30. marts

2022 og forventes fremsat i Folketinget i begyndelsen af

maj 2022.

[…]

Ved folkeafstemningen stemmes der for og imod lovfor-

slaget.

Det følger af folketingsvalgloven, at brevstemmeafgiv-

ningen kan begynde på Færøerne, i Grønland, i udlandet,

på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden

for dansk område 3 måneder før afstemningsdagen, jf. folke-

tingsvalglovens § 100, stk. 1, jf. § 57, stk. 3, og § 58, stk.

2. Brevstemmeafgivningen kan dog ikke begynde, før der er

den fornødne klarhed over afstemningstemaet.

Ved den aktuelle folkeafstemning har Indenrigs- og Bo-

ligministeriet vurderet, at der fra og med den 30. marts

2022 forelå den fornødne klarhed over afstemningstemaet

til, at brevstemmeafgivningen kunne begynde. I vurderin-

gen af spørgsmålet lagde ministeriet vægt på, at lovforsla-

get var sendt i ekstern høring, og at aftalepartierne bag

afstemningen havde taget politisk stilling til afstemnings-

temaet. Spørgsmålet på stemmesedlen (afstemningstemaet)

var angivet i bemærkningerne til udkastet til det lovforslag,

der danner grundlag for afholdelse af folkeafstemningen, og

som blev sendt i ekstern høring.

Efter at lovforslagene blev sendt i ekstern høring den

30. marts 2022, er titlen på lovforslaget samt spørgsmålet

på stemmesedlen ændret således, at der er tilføjet »ved at

afskaffe EU-forsvarsforbeholdet« til sidst. Spørgsmålet på

stemmesedlen lyder herefter: »Stemmer du ja eller nej til,

at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om

sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbehol-

det? (Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæ-

iske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe

EU-forsvarsforbeholdet)«.

Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at denne ændring

er af afklarende karakter og ikke væsentligt ændrer afstem-

ningstemaet. Det er derfor fortsat ministeriets vurdering, at

der forelå den fornødne klarhed om afstemningstemaet fra

og med den 30. marts 2022.«

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger

af folketingsvalglovens § 95, stk. 3, at når folkeafstemning

afholdes i henhold til særlig lov, bekendtgør statsministeren

folkeafstemningens tema i Statstidende med meddelelse om,

hvilken dag folkeafstemningen finder sted. Der følger vide-

re af folketingsvalglovens § 100, stk. 1, jf. § 57, stk. 3,

og § 58, stk. 2, at brevstemmeafgivningen kan begynde

på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i

udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område

3 måneder før afstemningsdagen. Brevstemmeafgivningen

kan dog ikke begynde, før der er den fornødne klarhed over

afstemningstemaet. Dette fremgår af afsnit 1 i Indenrigs-

og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022

om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022

om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om

sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministe-

riet noteret sig Udenrigsministeriets oplysning om, at det

lovforslag, der danner grundlag for afholdelse af folkeaf-

stemningen, angik Danmarks deltagelse i Den Europæiske

Unions fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, hvilket ville

forudsætte en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Indenrigs-

og Boligministeriet har videre noteret sig Udenrigsministe-

riets tilkendegivelse om, at både den oprindelige titel og

den justerede titel således var dækkende for lovforslagets

indhold, og at justeringen af lovforslagets titel dermed ingen

betydning havde for afstemningstemaet. Indenrigs- og Bo-

ligministeriet har endelig noteret sig, at Udenrigsministeriet

har vurderet, at der ikke var tvivl om afstemningstemaet for

folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Indenrigs- og Boligministeriet har anført, at ministeriet

ved den aktuelle folkeafstemning har vurderet, at der fra og

med den 30. marts 2022 forelå den fornødne klarhed over

afstemningstemaet til, at brevstemmeafgivningen kunne be-

gynde, og at den senere ændring af titlen på lovforslaget og

spørgsmålet på stemmesedlen var af afklarende karakter og

ikke væsentligt ændrede afstemningstemaet, jf. afsnit 1 i In-

denrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april

2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni

2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde

om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-

holdet.

Udenrigsministeriets udtalelse har herefter ikke givet In-

denrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget noterer sig, at PostNord har beklaget den for-

sinkede levering af visse valgkort, og at PostNord har tilken-

degivet, at der ikke er noget, der tyder på, at der skulle have

været et generelt problem. Udvalget opfordrer Indenrigs- og

Boligministeriet til at overveje – eventuelt i samarbejde med

PostNord – hvilke nye skridt der kan tages for at mindske

omfanget af forsinkelser ved udsendelse af valgkort og for at

gøre borgerne opmærksomme på muligheden for at stemme,

selv om man ikke skulle have modtaget et valgkort. Udvalget

tager i øvrigt det af PostNord, KMD, Udenrigsministeriet og

Indenrigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.

11)

Lene Mørk, Aarhus,

har ved e-mail af 4. juni 2022

klaget over to forhold i forbindelse med folkeafstemningen

den 1. juni 2022: for det første, at nogle vælgere ikke

modtog valgkort i tide, og for det andet, at nogle vælgere

fejlagtigt fik at vide, at de havde stemt, da de afleverede

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

deres valgkort på valgstedet. Vedrørende det andet forhold

har Lene Mørk henvist til, at dette skete for tre personer i

Hvidovre.

Udsendelse af valgkort

I forhold til Lene Mørks klage over, at ikke alle vælgere

modtog valgkort i tide, har Indenrigs- og Boligministeriet

oplyst, at ministeriet har forstået den del af klagen som

en generel klage over, at nogle vælgere ikke har modtaget

valgkort forud for afstemningsdagen.

I forbindelse med andre valgklager har PostNord om

manglende levering af valgkort inden afstemningsdagen an-

ført, at det desværre ikke kan undgås, at der vil være nogle

få tilfælde, hvor menneskelige fejl fører til forsinkelser, når

der omdeles knap 4,3 millioner valgkort. Endelig har PostN-

ord anført, at det er meget beklageligt over for de enkelte

borgere, som ikke har modtaget deres valgkort i tide, men at

der ikke er noget, der tyder på, at der skulle have været et

generelt problem, eller at problemstillingen er større end ved

tidligere valg.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af denne del af klagen henvist til bestemmelserne i

folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 99, stk.

1, § 20, 1. og 3. pkt., § 21, § 22, stk. 1, og § 47, 1.-3. pkt.

Ministeriet har desuden henvist til Indenrigs- og Boligmini-

steriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse

af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks

deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og

forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, hvoraf bl.a.

følgende fremgår af afsnit 4.2, 4.7.1 og 7.3.1:

»4.2. Generelt om valglisten

[…]

Valglisten består af en 15.-dagsvalgliste, en udlandstil-

flyttervalgliste, en ud-landsdanskervalgliste og en nordat-

lantvalgliste.

[…]

4.7.1. Udarbejdelse og udsendelse af valgkort

Så snart valglisten er udarbejdet, sender kommunalbesty-

relsen valgkort ud til de vælgere, der er optaget på valglisten

og registreret i CPR med bopæl eller fast opholdssted i

kommunen, se lovens § 20, 1. pkt., jf. § 96 stk. 2, 1. pkt.

Der skal ikke sendes valgkort til vælgere på udlandsdans-

kervalglisten eller nordatlantvalglisten.

[…]

Kommunalbestyrelsen (udføres i praksis aktuelt af KMD)

skal aflevere alle valgkort, der udskrives efter 15.-dagsvalg-

listen, til postbesørgelse tids nok til, at de kan være modta-

get af vælgerne senest fredag den 27. maj 2022 (5 dage

før afstemningsdagen). For at sikre hurtig udbringning ori-

enterer KMD postvæsenet om udsendelsen i god tid inden

afleveringen til postbesørgelse.

[…]

Valgkort, der udskrives maskinelt efter udlandstilflytter-

valglisten, skal afleveres til postbesørgelse direkte fra KMD

senest fredag den 27. maj 2022 (5 dage før afstemningsda-

gen), så vælgerne så vidt muligt modtager dem mandag

den 30. maj 2022. Disse valgkort skal derfor sendes som

Quickbreve (dag til dag-forsendelse). Grundet helligdag kan

disse valgkort ikke sendes torsdag den 26. maj 2022.

[…] Valgkort udsendt senere end onsdag den 25. maj

2022 skal sendes som Quickbreve (dag til dag-forsendelse).

[…]

7.3.1. Identifikation af vælgeren og afmærkning på valg-

listen

[…] Det er ikke en betingelse for at stemme, at man

har medbragt sit valgkort til stemmeafgivningen, se lovens

§ 47, 3. pkt., som er gengivet ovenfor. Personer uden fast

opholdssted, som kun får tilsendt et valgkort efter anmod-

ning, kan ligesom de vælgere, der har glemt at medbringe

deres valgkort, stemme på valgdagen uden valgkort, hvis de

medbringer legitimation, f.eks. kørekort, pas eller sundheds-

kort. Stemmeafgivning uden valgkort kan alene ske på det

afstemningssted, som vælgerens (seneste) bopælskommune

anviser. Oplysning herom fås ved henvendelse til den på-

gældende kommune.«

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger

af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., og § 47, at kommu-

nalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender

valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten, men at

det ikke er en betingelse for at stemme, at man har medbragt

sit valgkort til stemmeafgivningen. Derudover fremgår det

af folketingsvalglovens § 96, stk. 3, jf. § 21 og § 22, stk.

1, at indenrigs- og boligministeren senest 10 dage før folke-

afstemningen bekendtgør på ministeriets hjemmeside og i

landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælger-

ne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort

eller valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over

for kommunalbestyrelsen, der straks skal behandle indsigel-

ser om valgkort og rette eventuelle fejl ved at udfærdige nye

valgkort og rette i valglisten.

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden oplyst, at mi-

nisteriet fredag den 20. maj lørdag den 21. maj 2022 i

overensstemmelse med folketingsvalglovens § 96, stk. 3,

jf. 21, indrykkede annoncer i 26 aviser og dagblade, både

landsdækkende og regionale (B.T. dog mandag den 23. maj

2022), med oplysning om, at valgkort ville blive udsendt i

de kommende dage til alle, der har stemmeret, og at man

kunne henvende sig til sin bopælskommune (borgerservice),

hvis man ikke havde modtaget valgkortet senest fredag den

27. maj 2022, eller hvis der var forkerte oplysninger på

kortet. Endvidere blev der den 20. maj 2022 lagt en tekst

med et tilsvarende indhold på forsiden af ministeriets valg-

hjemmeside valg.im.dk (under aktuelt).

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

anført, at der ikke er noget, der indikerer, at dette punkt i

klagen vedrører klageren selv. Indenrigs- og Boligministeri-

et har derfor lagt til grund, at der er tale om en generel

klage over, at ikke alle vælgere fik valgkort i tide. Inden-

rigs- og Boligministeriet har noteret sig, at PostNord har

beklaget forsinkelsen og oplyst, at det med omdelingen af

knap 4,3 millioner valgkort desværre ikke kan undgås, at der

vil være nogle få tilfælde, hvor menneskelige fejl fører til

forsinkelser. Ministeriet har endvidere noteret sig PostNords

tilkendegivelse af, at der ikke er noget, der tyder på, at

der skulle have været et generelt problem. Endelig har mi-

nisteriet bemærket, at medbringelse af valgkort ikke er en

betingelse for at stemme på valgdagen.

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

PostNords udtalelse har herefter ikke givet Indenrigs- og

Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Besked på valgdagen om allerede at have stemt

I forhold til Lene Mørks klage over, at nogle borgere i

Hvidovre Kommune fejlagtigt fik at vide, at de havde stemt,

da de afleverede deres valgkort på valgstedet, har Indenrigs-

og Boligministeriet oplyst, at ministeriet har forstået denne

del af klagen således, at det drejer sig om det forhold, der

er beskrevet i en artikel af 1. juni 2022 i Ekstra Bladet med

titlen »Valgbommert: - De kløede sig i håret«. I artiklen har

vælgeren Lukas Molzen udtalt, at han fejlagtigt var registre-

ret som havende stemt, da han mødte op på sit afstemnings-

sted på afstemningsdagen den 1. juni 2022.

Hvidovre Kommune er i anledning af klagen blevet fore-

lagt artiklen og har oplyst, at vælgeren (Lukas Molzen)

kom om eftermiddagen for at stemme. Kommunen har ik-

ke kunnet få bekræftet hverken fra valgsekretærerne eller

de tilforordnede, hvad der skete, da vælgeren afleverede

sit valgkort ved valgbordet, og derfor heller ikke, hvorvidt

vælgeren skulle være blevet oplyst om, at han allerede hav-

de stemt. Vælgeren fik af valgbureauet udskrevet et erstat-

ningsvalgkort, og han fik derefter udleveret en stemmesed-

del.

Hvidovre Kommune har endvidere oplyst, at kommunen

har fundet vælgerens valgkort og registrering i den digitale

valgliste frem. Erstatningsvalgkortet blev udskrevet klokken

15.39, og han blev registreret i den digitale valgliste klok-

ken 15.42. Kommunen har oplyst, at det formodes, at det

er erstatningsvalgkortet, der har dannet grundlag for hans

registrering i valglisten. Kommunen kan således ikke forkla-

re, hvorfor han ikke i første omgang kunne få udleveret

en stemmeseddel. Kommunen har derudover oplyst, at der

var nogle tekniske udfordringer i løbet af dagen med den

digitale valgliste på Avedøre Idrætscenter, så problemet kan

eventuelt også være af tekniske årsager, hvilket kommunen

desværre ikke kan dokumentere.

Endelig har Hvidovre Kommune oplyst, at Avedøre

Idrætscenter i løbet af valgdagen havde fire til fem tilfælde,

hvor vælgernes valgkort ikke kunne scannes, og der blev

derfor af valgbureauet udskrevet erstatningsvalgkort. Hvi-

dovre Kommune har derfor vurderet, at det samme er sket

i denne episode. Kommunen har anført, at kommunen ikke

har kendskab til de to andre episoder, som Lene Mørk hen-

viser til i sin klage, og at det vigtigste er, at alle vælgere fik

lov at stemme – og inden for relativt kort tid efter fremmø-

det på valgstedet.

I anledning af Lene Mørks klage har KMD oplyst, at

Hvidovre Kommune henvendte sig til KMD’s valgsupport

fire gange på valgdagen den 1. juni 2022 men at ingen

af disse henvendelser vedrørte den sag, der er beskrevet i

Ekstra Bladets artikel.

I forbindelse med andre valgklager har KMD endvide-

re oplyst, at KMD på valgdagen, den 1. juni 2022, ikke

fik nogen henvendelser om vælgere, der blev afvist på af-

stemningsstedet med den begrundelse, at de allerede havde

stemt. KMD fik på valgdagen to henvendelser om vælge-

re, der i første omgang blev nægtet at stemme med den

begrundelse, at de havde brevstemt. I et samarbejde mel-

lem den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet og KMD

blev årsagen hurtigt fundet og problemet hurtigt løst. De to

kommuner havde ikke slettet valglisten med KMD’s testda-

ta fra pc’erne med den digitale valgliste, før de kopierede

valglisten med de fra CPR-kontoret berigede vælgerdata til

pc’erne med den digitale valgliste. KMD har endvidere op-

lyst, at den digitale valgliste med KMD’s testdata indeholder

134 vælgere, af hvilke 36 har brevstemt. Når testdata ikke

bliver slettet før valgdagen, vil der være vælgernummersam-

menfald mellem testvælgerne og de første 134 vælgerne til

folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022,

også for de 36 testvælgere, der har brevstemmemarkering.

Endelig har KMD anført, at fejlen hurtigt blev rettet i

begge kommuner, så den digitale valgliste kvitterede med,

at vælgeren måtte få udleveret en stemmeseddel. KMD har

desuden bemærket, at det kan formodes, at Ekstra Bladet

ikke har skelnet mellem stemt og brevstemt.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af denne del af klagen henvist til folketingsvalglovens

§ 96, stk. 2, 1. pkt., § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, § 47, § 53,

§ 60, stk. 1, 1. pkt., § 61, stk. 1, 3 og 7, § 65, stk. 1, 1.

og 2. pkt., § 66, stk. 1, 1. pkt., og § 67. Ministeriet har des-

uden henvist til Indenrigs- og Boligministeriets vejledning

nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning

onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det euro-

pæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe

EU-forsvarsforbeholdet, hvoraf følgende bl.a. fremgår af af-

snit 7.3.3:

»7.3.3. Vælgere, der møder frem på valgdagen, men er

afmærket på valglisten som en vælger, der allerede har stemt

eller brevstemt

Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget i

betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgda-

gen, se lovens § 67.

Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sik-

re sig, at vælgeren ikke er afmærket på valglisten som en

vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, og at afmærk-

ningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren

er afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har

stemt eller brevstemt, må valglisteføreren derfor undersøge,

om vælgerens valgkort eller brevstemme er afleveret til af-

stemningsstedet.«

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af

folketingsvalglovens §§ 65 og 66, at valgstyrerne inden af-

stemningens begyndelse gennemgår brevstemmerne og un-

dersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Hvis

brevstemmen kan komme i betragtning, sættes et mærke ved

vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har

afgivet brevstemme. Det følger videre af folketingsvalglo-

vens § 67, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der

er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på

valgdagen.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

anført, at der ikke er noget, der indikerer, at dette punkt i

klagen vedrører klageren selv. Indenrigs- og Boligministeri-

et har derfor lagt til grund, at der er tale om en generel

klage over, at nogle borgere fejlagtigt fik at vide, at de havde

stemt, da de afleverede deres valgkort på valgstedet.

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig Hvidovre

Kommunes oplysning om, at de tekniske problemer i forbin-

delse med registreringen af de berørte vælgeres valgkort

konkret blev løst ved at udskrive erstatningsvalgkort, der

derefter dannede grundlag for afmærkning af vælgerne på

valglisten, inden for relativt kort tid efter vedkommendes

fremmøde på afstemningsstedet. Ingen vælgere blev således

af denne årsag afskåret fra at afgive stemme.

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden noteret sig

KMD’s oplysning om, at KMD på valgdagen den 1. juni

2022 fik to henvendelser om vælgere, der i første omgang

blev nægtet at stemme med den begrundelse, at de havde

brevstemt. Ministeriet har endvidere noteret sig KMD’s op-

lysning om, at den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet

i samarbejde med KMD hurtigt fik fundet årsagen til, at

vælgerne på valglisten fejlagtigt var markeret som havende

brevstemt, at problemet hurtigt blev løst, og at de pågælden-

de vælgere herefter kunne afgive deres stemme.

Hvidovre Kommunes og KMD’s udtalelser har herefter

ikke givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til be-

mærkninger. Klagen har ikke i øvrigt givet Indenrigs- og

Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget noterer sig, at PostNord har beklaget den for-

sinkede levering af visse valgkort, og at PostNord har tilken-

degivet, at der ikke er noget, der tyder på, at der skulle have

været et generelt problem. Udvalget opfordrer Indenrigs- og

Boligministeriet til at overveje – eventuelt i samarbejde med

PostNord – hvilke nye skridt der kan tages for at mindske

omfanget af forsinkelser ved udsendelse af valgkort og for at

gøre borgerne opmærksomme på muligheden for at stemme,

selv om man ikke skulle have modtaget et valgkort. Udvalget

tager i øvrigt det af PostNord, KMD, Hvidovre Kommune og

Indenrigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.

12)

Anne Marie Svenningsen

har ved e-mail af 2. juni

2022 klaget over folkeafstemningen den 1. juni 2022. Anne

Marie Svenningsen har i sin klage bl.a. anført, at hun har

vedlagt beviser for valgfusk i forbindelse med valget den 1.

juni 2022. Hun har bl.a. anført, at man på forhånd vidste, at

resultatet af valget ville blive et ja, og at dette ikke kan vides

på forhånd i et retfærdigt valg. Hun har desuden vedlagt et

opslag på Instagram som dokumentation for, at Anders Fogh

Rasmussen vidste, at valgresultatet var et ja, 15 minutter

efter at valgstederne lukkede. Anne Marie Svenningsen har

derudover anført i sin klage, at Danmark anvender et valg-

system, der tidligere er oplevet svindel med – bl.a. fra det

sidste valg i USA. Anne Marie Svenningsen har endvidere

vedlagt en række eksempler på afstemninger, hvor et flertal

af de deltagende har indikeret, at de stemte nej til valget

eller var utilfredse med valgresultatet. Endelig har Anne

Marie Svenningsen henvist til en artikel i Ekstra Bladet af

1. juni 2022 med titlen »Valgbommert: - De kløede sig i

håret« og følgende underrubrik: »Da Lukas Molzen gik ned

for at afgive sin stemme, var hans stemme allerede fejlagtigt

registreret. KMD, der står for valgkortet, er bekendt med

problemet, der skyldes en simpel fejl, lyder det«.

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at ministeriet

har forstået Anne Marie Svenningsens klage som en klage

over valgfusk og mere konkret som en klage over exitpolls

samt det forhold, der er beskrevet i artiklen i Ekstra Bladet

den 1. juni 2022, hvori vælgeren Lukas Molzen har udtalt,

at han fejlagtigt var registreret som havende stemt, da han

mødte op på sit afstemningssted på afstemningsdagen.

Indenrigs- og Boligministeriet har i anledning af klagen

over exitpolls oplyst, at følgende fremgår af Indenrigs- og

Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om

afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om

Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sik-

kerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet:

»7.10. Exit polls

Valglovgivningen indeholder ikke bestemmelser om,

hvorvidt eller på hvilke betingelser der kan foretages me-

ningsmålinger på afstemningsstederne på valgdagen, efter at

vælgerne har afgivet deres stemme (exit polls).

Efter lovens § 50 skal vælgerne kunne stemme uden

umiddelbart inden at blive udsat for nogen form for hold-

ningsmæssig påvirkning.

Der må derfor ikke foretages meningsmålinger på af-

stemningsdagen i valglokalerne eller på steder i umiddelbar

tilknytning hertil. Der er ikke noget i vejen for at afholde

meningsmålingen uden for valglokalerne og steder i umid-

delbar tilknytning hertil, blot man først henvender sig til

vælgerne, efter at de har stemt.

Meningsmålinger, der afholdes inden for afstemnings-

stedets matrikel, kan kun foretages med kommunalbestyrel-

sens tilladelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse, om og på

hvilke betingelser der skal gives tilladelse, skal træffes i

overensstemmelse med almindelige grundsætninger om sag-

lighed og lighed i forvaltningen med henblik på at sikre,

at afstemningen kan foregå uforstyrret. Kommunalbestyrel-

sen må derfor ikke ud fra et ønske om at forhindre afhol-

delsen af sådanne meningsmålinger give afslag eller gøre

en tilladelse betinget af, at resultatet først offentliggøres

efter afstemningens afslutning for at forhindre, at sådanne

meningsmålinger afholdes.

Meningsmålinger på områder på eller ud til offentlig ga-

de eller vej kan derimod foretages uden tilladelse fra kom-

munalbestyrelsen.

Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse gælder

der ikke et forbud mod offentliggørelse af sådanne menings-

målinger, inden afstemningen på valgdagen er afsluttet. Et

sådant forbud kan ikke udledes af forbuddet i loven mod

foretagelse af stemmeoptælling og offentliggørelse af resul-

tatet inden kl. 20 på valgdagen.«

Klagen over bl.a. exitpollen offentliggjort i Ekstra Bladet

har på den baggrund ikke givet Indenrigs- og Boligministe-

riet anledning til bemærkninger.

I anledning af klagen over tekniske problemer ved ind-

scanningen af valgkort i Hvidovre Kommune har Hvidovre

Kommune oplyst, at vælgeren (Lukas Molzen) kom om ef-

termiddagen for at stemme. Kommunen har ikke kunnet få

bekræftet hverken fra valgsekretærerne eller de tilforordne-

de, hvad der skete, da vælgeren afleverede sit valgkort ved

valgbordet, og derfor heller ikke, hvorvidt vælgeren skulle

være blevet oplyst om, at han allerede havde stemt. Vælge-

ren fik af valgbureauet udskrevet et erstatningsvalgkort, og

han fik derefter udleveret en stemmeseddel.

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

Hvidovre Kommune har endvidere oplyst, at kommunen

har fundet vælgerens valgkort og registrering på den digitale

valgliste frem. Erstatningsvalgkortet blev udskrevet klokken

15.39, og han blev registreret på den digitale valgliste klok-

ken 15.42. Kommunen har oplyst, at det formodes, at det

er erstatningsvalgkortet, der har dannet grundlag for hans

registrering på valglisten. Kommunen kan således ikke for-

klare, hvorfor han ikke i første omgang kunne få udleveret

en stemmeseddel. Kommunen har derudover oplyst, at der

var nogle tekniske udfordringer i løbet af dagen med den

digitale valgliste på Avedøre Idrætscenter, så problemet kan

eventuelt også være af tekniske årsager, hvilket kommunen

desværre ikke kan dokumentere.

Endelig har Hvidovre Kommune oplyst, at Avedøre

Idrætscenter i løbet af valgdagen havde fire til fem tilfælde,

hvor vælgernes valgkort ikke kunne scannes, og der blev

derfor af valgbureauet udskrevet erstatningsvalgkort. Hvi-

dovre kommune har derfor vurderet, at det samme er sket i

denne episode. Kommunen har anført, at det vigtigste er, at

alle vælgere fik lov at stemme – og inden for relativt kort tid

efter fremmødet på valgstedet.

I anledning af Anne Marie Svenningsens klage har KMD

oplyst, at Hvidovre Kommune henvendte sig til KMD’s

valgsupport fire gange på valgdagen den 1. juni 2022, men

at ingen af disse henvendelser vedrørte den sag, der er be-

skrevet i Ekstra Bladets artikel.

I forbindelse med andre valgklager har KMD endvide-

re oplyst, at KMD på valgdagen den 1. juni 2022 ikke

fik nogen henvendelser om vælgere, der blev afvist på af-

stemningsstedet med den begrundelse, at de allerede havde

stemt. KMD fik på valgdagen to henvendelser om vælge-

re, der i første omgang blev nægtet at stemme med den

begrundelse, at de havde brevstemt. I et samarbejde mel-

lem den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet og KMD

blev årsagen hurtigt fundet og problemet hurtigt løst. De to

kommuner havde ikke slettet valglisten med KMD’s testda-

ta fra pc’erne med den digitale valgliste, før de kopierede

valglisten med de fra CPR-kontoret berigede vælgerdata til

pc’erne med den digitale valgliste. KMD har endvidere op-

lyst, at den digitale valgliste med KMD’s testdata indeholder

134 vælgere, af hvilke 36 har brevstemt. Når testdata ikke

bliver slettet før valgdagen, vil der være vælgernummersam-

menfald mellem testvælgerne og de første 134 vælgere til

folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022,

også for de 36 testvælgere, der har brevstemmemarkering.

Endelig har KMD anført, at fejlen hurtigt blev rettet i

begge kommuner, så den digitale valgliste kvitterede med,

at vælgeren måtte få udleveret en stemmeseddel. KMD har

desuden bemærket, at det kan formodes, at Ekstra Bladet

ikke har skelnet mellem stemt og brevstemt.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af denne del af klagen henvist til folketingsvalglovens

§ 96, stk. 2, 1. pkt., § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, § 47, § 53,

§ 60, stk. 1, 1. pkt., § 61, stk. 1, 3 og 7, § 65, stk. 1, 1.

og 2. pkt., § 66, stk. 1, 1. pkt., og § 67. Ministeriet har des-

uden henvist til Indenrigs- og Boligministeriets vejledning

nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning

onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det euro-

pæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe

EU-forsvarsforbeholdet, hvoraf følgende bl.a. fremgår af af-

snit 7.3.3:

»7.3.3. Vælgere, der møder frem på valgdagen, men er

afmærket på valglisten som en vælger, der allerede har stemt

eller brevstemt

Vælgere, der har afgivet en brevstemme, som er taget i

betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgda-

gen, se lovens § 67.

Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sik-

re sig, at vælgeren ikke er afmærket på valglisten som en

vælger, der tidligere har stemt eller brevstemt, og at afmærk-

ningen på valglisten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren

er afmærket på valglisten som en vælger, der tidligere har

stemt eller brevstemt, må valglisteføreren derfor undersøge,

om vælgerens valgkort eller brevstemme er afleveret til af-

stemningsstedet.«

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af

folketingsvalglovens § 65 og § 66, at valgstyrerne inden af-

stemningens begyndelse gennemgår brevstemmerne og un-

dersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Hvis

brevstemmen kan komme i betragtning, sættes et mærke ved

vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har

afgivet brevstemme. Det følger videre af folketingsvalglo-

vens § 67, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der

er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på

valgdagen.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

anført, at der ikke er noget, der indikerer, at dette punkt i

klagen vedrører klageren selv. Indenrigs- og Boligministeri-

et har derfor lagt til grund, at der er tale om en generel

klage over, at nogle borgere fejlagtigt fik at vide, at de havde

stemt, da de afleverede deres valgkort på valgstedet.

Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig Hvidovre

Kommunes oplysning om, at de tekniske problemer i forbin-

delse med registreringen af de berørte vælgeres valgkort

konkret blev løst ved at udskrive erstatningsvalgkort, der

derefter dannede grundlag for afmærkning af vælgerne på

valglisten, inden for relativt kort tid efter vedkommendes

fremmøde på afstemningsstedet. Ingen vælgere blev således

af denne årsag afskåret fra at afgive stemme.

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden noteret sig

KMD’s oplysning om, at KMD på valgdagen den 1. juni

2022 fik to henvendelser om vælgere, der i første omgang

blev nægtet at stemme med den begrundelse, at de havde

brevstemt. Ministeriet har endvidere noteret sig KMD’s op-

lysning om, at den teknisk ansvarlige på afstemningsstedet

i samarbejde med KMD hurtigt fik fundet årsagen til, at

vælgerne på valglisten fejlagtigt var markeret som havende

brevstemt, at problemet hurtigt blev løst, og at de pågælden-

de vælgere herefter kunne afgive deres stemme.

Hvidovre Kommunes og KMD’s udtalelser har herefter

ikke givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til be-

mærkninger. Klagen har ikke i øvrigt givet Indenrigs- og

Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af KMD, Hvidovre Kommune og In-

denrigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

13)

Gradimir Miljkovic, København,

har ved e-mail af

2. juni 2022 klaget over folkeafstemningen den 1. juni

2022. Gradimir Miljkovic er af den opfattelse, at folkeaf-

stemningen er udtryk for valgfusk og baseret på fake news

om Ukraine fra en junta i Danmark. Gradimir Miljkovic

kræver bedre information til befolkningen om, hvad EU�½s

militær er. Endvidere burde der opstilles bedre plakater med

lige mange jasigere og nejsigere. Gradimir Miljkovic har

yderligere bemærket at han ikke har haft mulighed for at

tjekke, om stemmerne er talt rigtigt op.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen oplyst, at ministeriet har forstået klagen som

en klage over valgfusk og mere konkret som en klage over,

at der ikke har været mulighed for at kontrollere stemme-

optællingen, og en klage over fordelingen af valgplakater

mellem ja- og nejsiden.

Indenrigs- og Boligministeriet har henvist til bestemmel-

serne i folketingsvalglovens § 101, stk. 1 og 2, § 68, stk. 1,

og § 72, stk. 1, og anført, at det følger af bestemmelserne, at

stemmeoptællingen, herunder fintællingen, er offentlig. En-

hver, der ønsker at overvære stemmeoptællingen, der foreta-

ges på valgstedet, efter at afstemningen er afsluttet, eller

som ønsker at overvære fintællingen, der foretages samlet

i opstillingskredsen senest dagen efter afstemningen, har

således mulighed for det.

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden henvist til fol-

ketingsvalglovens § 99, stk. 1, og § 50, hvoraf det følger, at

valgstyrerne på det enkelte afstemningssted har ansvaret for,

at valghandlingen foregår i god ro og orden. Alle tilstedevæ-

rende skal derfor rette sig efter valgstyrernes anvisninger, og

valgstyrerne kan begrænse antallet af de personer, der må

være til stede, hvis det er nødvendigt af hensyn til valgets

uhindrede afvikling. Selve valghandlingen er således åben

og frit tilgængelig for enhver, så længe de pågældende ikke

forstyrrer valghandlingen.

Indenrigs- og Boligministeriet har derudover oplyst, at

hverken valglovgivningen eller anden lovgivning indeholder

regler om fordelingen mellem valgplakater, der agiterer for

det ene eller det andet politiske synspunkt ved valg eller

folkeafstemninger.

Endelig har ministeriet oplyst, at Folketingets Finansud-

valg ved aktstykke nr. 215 har bevilget midler til en oplys-

ningsindsats, hvori Europa-Nævnet har udbudt to puljer til

oplysningskampagner for henholdsvis Folketingets partier –

med ligelig fordeling mellem ja- og nejsiden – og civilsam-

fundet, virksomheder, private og løsgængere i Folketinget.

Klagen har ikke i øvrigt givet Indenrigs- og Boligmini-

steriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Indenrigs- og Boligministeriet op-

lyste til efterretning.

14)

Birte Lohmann Christensen, Smørum,

har den 8. ju-

ni 2022 telefonisk klaget til Indenrigs- og Boligministeriet

over, at der ikke var fire afkrydsningsrubrikker på stemme-

sedlen til folkeafstemningen den 1. juni 2022. Birte Loh-

mann Christensen har i klagen anført, at der ud over en

rubrik for »ja« og »nej« også skal være en rubrik for »ved

ikke« og en rubrik for »blank« (en blank stemme), fordi der

formentlig er mange, der ikke stemmer, hvis de ikke ved,

hvad de vil stemme.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til folketingsvalglovens § 98, § 99,

stk. 1 og 3, og § 101, stk. 2, nr. 1. Ministeriet har desuden

henvist til § 1, stk. 1, §§ 6-8 og § 10 i bekendtgørelse nr.

31 af 7. januar 2019 om stemmesedler til brug ved folkeaf-

stemninger og § 1 og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 448

af 12. april 2022 om indholdet af stemmesedlen til brug ved

folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Indenrigs- og Boligministeriet har anført, at det følger

af reglerne om udformning af stemmesedler til folkeafstem-

ninger − både generelt og i forhold til folkeafstemningen

den 1. juni 2022 − at stemmesedlen skal være udformet

på en sådan måde, at der kan sættes kryds ved enten »Ja«

eller »Nej«. Det følger desuden af folketingsvalglovens §

99, stk. 3, og § 101, stk. 2, nr. 1, at vælgere, der stemmer

for lovforslaget, sætter et kryds ved »Ja«, mens vælgere, der

stemmer imod, sætter et kryds ved »Nej«. En stemmeseddel,

der er blank, er ugyldig.

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden oplyst, at det

allerede er muligt at stemme blankt, selv om der ikke er en

afkrydsningsrubrik hertil på stemmesedlen. En blank stem-

me er en stemme, hvor der ikke er sat kryds ved hverken

»Ja« eller »Nej« eller er anført anden påskrift eller påteg-

ning. En blank stemme er en ugyldig stemme, men indgår

i det samlede antal afgivne stemmer og i den samlede valg-

deltagelse. Blanke stemmer opgøres desuden for sig ved

opgørelsen af folkeafstemningen. Hvis en vælger ønsker at

stemme blankt, skal vælgeren således blot undlade at udfyl-

de stemmesedlen.

Endelig har Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at det

følger af folketingsvalgloven, at der ikke findes en særlig

rubrik for »Ved ikke« på stemmesedlen.

Klagen har ikke i øvrigt givet Indenrigs- og Boligmini-

steriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Indenrigs- og Boligministeriet op-

lyste til efterretning.

15)

Malue Montclairre Bruun, Hvidovre,

har ved brev af

7. juni 2022 til Indenrigs- og Boligministeriet klaget over

formuleringen af stemmesedlen. Ministeriet har endvidere

modtaget henvendelser fra Christina Avlund Frandsen fra

Lejre, Helle Wilson fra Skævinge, Ernst Greve og Tia Izabel

Ahrnkiel fra Silkeborg og Johnny Drachmann, hvorved de

pågældende har tilsluttet sig klagen.

Malue Montclairre Bruun har i sin protest over stemme-

sedlen peget på den forvirring, stemmesedlen har skabt, og

som efter Malue Montclairre Bruuns opfattelse må formodes

at have medført, at et meget betydeligt antal personer de

facto har stemt mod deres overbevisning. Herved er de al-

mindelige principper for det frie valg fraveget i et omfang,

så der må foretages et omvalg. Malue Montclairre Bruun har

til støtte herfor anført følgende:

»Det spørgsmål, stemmesedlen retter til vælgerne er føl-

gende:

Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i

det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at

afskaffe EU – forsvarsforbeholdet?

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

Ved at indskyde sætningen »at Danmark kan deltage i

det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar« spør-

ger man om noget andet end fjernelse eller bevarelse af

forsvarsforbeholdet. Forsvarsforbeholdet er ikke per se en

hindring for samarbejde.

»Stemmer du ja eller nej«. Da der ikke eksisterer en tred-

je mulighed, vil svaret nødvendigvis blive »ja – jeg stemmer

enten ja eller nej«. Herved opstår der hos mange mennesker

en forvirring om, hvilket spørgsmål det er, de svarer på.

Endelig har teksten et lixtal på 63. Det er almindeligt

kendt og accepteret, at hvis man vil sikre at den almindelige

befolkning skal kunne forstå en tekst, må lix-værdien ikke

overstige 35.«

Udenrigsministeriet har i anledning af klagen ved e-mail

af 9. juni 2022 oplyst Indenrigs- og Boligministeriet følgen-

de:

»Ordlyden på stemmesedlen ved folkeafstemningen den

1. juni 2022 var: »Stemmer du ja eller nej til, at Danmark

kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og

forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet? (Forslag til

lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde

om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-

holdet)«. Det fremgik således af stemmesedlens ordlyd, at

der ved folkeafstemningen skulle tages stilling til det lovfor-

slag, hvis titel var angivet i parentes på stemmesedlen. Ord-

lyden på stemmesedlen var i overensstemmelse med den

af indenrigs- og boligministeren fastsatte bekendtgørelse nr.

448 af 12. april 2022 om indholdet af stemmesedlen til brug

ved folkeafstemningen den 1. juni 2022. I tillæg til det på

stemmesedlen anførte blev vælgerne vejledt om stemmeaf-

givningen ved opslag i stemmerummet.

Lovforslagets titel afspejlede lovforslagets indhold. Lov-

forslaget angik Danmarks deltagelse i Den Europæiske Uni-

ons fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Med lovforslaget

blev det foreslået, at Danmark skulle deltage i alle dele af

det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, hvilket

ville forudsætte en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Lov-

forslagets titel vurderes således dækkende for lovforslagets

indhold.

Udenrigsministeriet vurderer, at der ikke var tvivl

om afstemningstemaet for folkeafstemningen den 1. juni

2022. Det bemærkes i denne forbindelse, at regeringen forud

for folkeafstemningen lancerede en større oplysningskam-

pagne med hjemmesiden www.1.juni.dk, hvor borgere har

kunnet finde oplysninger og baggrund om folkeafstemnin-

gen.«

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsval-

glovens § 98 og § 99, stk. 3. Af lovens § 98 følger, at

der på stemmesedlerne ved folkeafstemninger klart adskilt

skal være trykt ordene »Ja« og »Nej«, og at indenrigs- og

boligministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedler-

nes indhold og udformning. Af lovens § 99, stk. 3, følger,

at vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, ved

stemmeafgivningen sætter et kryds ved ordet »Ja« på stem-

mesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds

ved ordet »Nej«, og at der ved opslag i stemmerummet skal

gives vælgerne vejledning herom.

Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at

følgende fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om indhol-

det af stemmesedlen til brug ved folkeafstemningen den 1.

juni 2022 (bekendtgørelse nr. 448 af 12. april 2022):

»§ 2. På stemmesedlen begyndende fra stemmesedlens

venstre kant anføres med fede typer »Stemmer du ja eller

nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde

om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-

holdet?«. Umiddelbart herunder begyndende fra stemmesed-

lens venstre kant anføres med almindelige typer »(Forslag

til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde

om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-

holdet)«.«

Indenrigs- og Boligministeriet har endelig redegjort for

indholdet af den vejledning, der blev givet ved opslag i

stemmerummene i henhold til folketingsvalglovens § 99,

stk. 3, 2. pkt. Her fremgik det, at der stemmes om det

forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-

svarsforbeholdet, der er vedtaget af Folketinget. Det fremgik

endvidere, at den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved

Ja, og at den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved

Nej.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

noteret sig Udenrigsministeriets beskrivelse og vurdering af,

at lovforslagets titel afspejlede og var dækkende for lovfor-

slagets indhold.

Klagen har herefter ikke givet Indenrigs- og Boligmini-

steriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Udenrigsministeriet og Indenrigs-

og Boligministeriet oplyste til efterretning. Udvalget finder,

at stemmesedlens indhold, lovforslagets titel og vejlednin-

gen i stemmerummet samlet set ikke kan have efterladt rime-

lig tvivl hos vælgerne om temaet for afstemningen eller om,

hvordan man som vælger skulle udfylde stemmesedlen for at

stemme i overensstemmelse med sit ønske.

16)

Jørgen Ib Heintz, Gladsaxe,

har ved e-mail af 1. juni

2022 til Indenrigs- og Boligministeriet og ved efterfølgende

e-mail af 2., 3., 10., 13. og 16. juni 2022 klaget over, at

han skulle oplyse sin fødselsdato for at få udleveret sin

stemmeseddel, over formuleringen af stemmesedlen og over

mangelfulde oplysninger på valgkortet.

Krav om at oplyse fødselsdato

Jørgen Ib Heintz har ved e-mail af 1., 3. og 10. juni 2022

bl.a. oplyst, at han blev nægtet at få udleveret en stemme-

seddel, fordi han ikke ville oplyse sin fødselsdato. Han har

henvist til, at kravet ikke fremgår af valgkortet, Indenrigs-

og Boligministeriets hjemmeside, en pressemeddelelse, der

blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside, eller Folke-

tingets hjemmeside. Han har anført, at valget er ugyldigt, da

han ikke fik udleveret en stemmeseddel.

Gladsaxe Kommune har i anledning af denne del af kla-

gen den 9. juni 2022 bl.a. oplyst Indenrigs- og Boligministe-

riet følgende i et brev fra en vicekontorchef for kommunens

byrådssekretariat:

»Gladsaxe Kommunes Valgsekretariat blev på afstem-

ningsdagen kontaktet pr. telefon af Egegård Valgsted, der

var i dialog med en vælger, der ønskede at stemme uden at

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

oplyse fødselsdato med den begrundelse, at det ikke på valg-

kortet fremstod som en betingelse for udnyttelse af stemme-

retten.

Jeg overtog samtalen med vælgeren fra valgsekretæren,

og kan derfor bekræfte hændelsen og at der bliver stillet

krav om, at vælgerne generelt skal oplyse deres fødselsdato

forud for udlevering af stemmesedlen.

Vælgeren blev under telefonsamtalen orienteret om, at

udlevering af stemmeseddel forudsætter, at valgstedet kan

identificere vælgeren, at valglisteføreren

skal

forlange fød-

selsdatoen, og at valgstedet i øvrigt kan anmode om yderli-

gere legitimation ved tvivl om vælgerens identitet.

Vælgeren fik ved samme lejlighed oplæst hjemmels-

grundlaget i § 47 i lov om valg til folketing og modtog

orientering om muligheden for at klage til Folketinget/mini-

steriet over kommunens vurdering.

Det blev med vælgeren ligeledes drøftet, at lov om folke-

tingsvalg er rette hjemmelsgrundlag for valgprocessen også

ved folkeafstemninger.

Jeg kan oplyse, at Egegård Valgsted to gange på valgda-

gen oplevede, at vælgere ikke ønskede at oplyse fødselsda-

to. Valgstedet har i afstemningsbogen anført hændelserne,

herunder den påklagede hændelse, og har anført, at vælgerne

i øvrigt i begge tilfælde endte med at udlevere oplysninger-

ne og stemme.

[…]

Under vores cirka 15 minutter lange telefonsamtale fast-

holdt vælgeren, at valgkortets korte formuleringer alene

skulle være gældende for stemmeretten og valgprocessen ud

fra den betragtning, at det var udstedt senere end folketings-

valgloven og havde karakter af en aftale med ministeriet

med forrang for loven.

Dette synspunkt blev i forbindelse med samtalen afvist,

som en interesant, men irrelevant betragtning for vælgerens

stemmeretten. Derpå blev det fastholdt, at Gladsaxe Kom-

mune hverken kan eller vil udlevere stemmesedler uden

behørig og sikker identifikation af vælgeren.

Af disse grunde blev vælgeren oplyst om, at en fasthol-

delse af standpunktet efter omstændighederne ville betyde,

at han ikke ville kunne udnytte sin stemmeret ved folkeaf-

stemningen.

Gladsaxe Kommunes Valgbestyrelse blev i forbindelse

med folkeafstemningens godkendelse orienteret om hændel-

sen, og Valgbestyrelsen er ligeledes orienteret om valgkla-

gen og ministeriets høring af kommunen.«

Gladsaxe Kommune har ved en e-mail af 13. juni 2022

til Indenrigs- og Boligministeriet fra den samme vicekontor-

chef yderligere bl.a. oplyst følgende:

»Til opfølgning på vores telefonsamtale d.d. kan jeg

bekræfte, at vælgeren Jørgen Ib Heintz ifølge Gladsaxe

Kommunes digitale valgliste for Egegård Valgsted er blevet

registreret på valglisten til folkeafstemningen 01.06.2022

kl. 18:20.

Det indebærer, at vælgeren er blevet identificeret og har

fået udleveret sin stemmeseddel, som efterfølgende er blevet

anvendt i stemmeboksen og afleveret i stemmeurnen.

Valgsekretærens oplysninger i afstemningsbogen og min

opfølgende dialog med hende om hændelsen under fintæl-

lingen stemmer overens med registreringen på valglisten

ift. at vælgeren besluttede sig for at stemme på valgdagen

trods sin grundlæggende uenighed i vores krav om identifi-

kation.

Der er i øvrigt ikke andre vælgere med samme navn i af-

stemningsområdet, og jeg kan samtidig oplyse, at valgsted-

ets opkald på dagen til mig startede kl. 18:05 og samtalen

med vælgeren varede 13 min. og 47 sekunder.

Registreringen af vælgerens stemmestatus kl. 18:20 på

valglisten - umiddelbart efter opkaldets afslutning - fore-

kommer også i det lys korrekt, og jeg anser risikoen for

forveksling med en anden vælger for usandsynlig.«

I et høringssvar af 16. juni 2022 har klageren bl.a. anført,

at Gladsaxe Kommune må have overvåget ham for at vide,

at han har stemt, efter han fik udleveret stemmesedlen. Han

har ikke i øvrigt forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt

han oplyste sin fødselsdato og fik udleveret en stemmesed-

del til folkeafstemningen.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i an-

ledning af denne del af klagen henvist til bestemmelsen i

folketingsvalglovens § 47, hvoraf bl.a. fremgår, at valgliste-

føreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin

fødselsdato.

Endvidere har Indenrigs- og Boligministeriet henvist til

afsnit 7.3.1 i vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om af-

holdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om

Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde med sik-

kerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet,

hvor følgende fremgår:

»Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplys-

ning om sin fødselsdato (dvs. dag, måned og årstal), se

lovens § 47, 4. pkt. Det er alene vælgerens fødselsdato, der

skal oplyses, men ikke CPR-nummeret. Hvis vælgeren ikke

ønsker at sige sin fødselsdato højt, kan oplysningen også

gives ved at skrive fødselsdatoen på et stykke papir eller

ved f.eks. at vise sundhedskortet. Dette skal højne sikkerhe-

den omkring identifikation af vælgeren på valgdagen. Væl-

geren skal i øvrigt på forespørgsel oplyse sit navn og sin

bopæl/adresse, se lovens § 47, 5. pkt.«

Ministeriet har oplyst, at det således efter folketingsval-

glovens § 47 er et krav, at vælgeren oplyser sin fødselsdato,

og at lovens krav gælder, uanset at kravet ikke er beskrevet

på vælgerens valgkort.

Med hensyn til kravet om oplysning om fødselsdato har

Indenrigs- og Boligministeriet noteret sig Gladsaxe Kom-

munes beskrivelse af den vejledning, der blev ydet Jørgen

Ib Heintz. Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig,

at Gladsaxe Kommune har afmærket Jørgen Ib Heintz på

valglisten, og at Jørgen Ib Heintz ikke i sit høringssvar har

nægtet, at han har oplyst sin fødselsdato og fået udleveret en

stemmeseddel. Ministeriet anser det for uvedkommende for

kravet om at oplyse fødselsdato, om Jørgen Ib Heintz faktisk

benyttede sin stemmeseddel til at afgive en stemme.

Gladsaxe Kommunes udtalelse har herefter ikke givet

Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Stemmesedlens ordlyd

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

Jørgen Ib Heintz har endvidere klaget over formuleringen

til stemmesedlen, idet han i en e-mail af 2. juni 2022 til

Indenrigs- og Boligministeriet bl.a. har anført følgende:

»Jeg vil også klage over formuleringen på stemmesedlen

hvor der står:

Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i

det ....

Hvis ellers stemmesedlen udfyldes korrekt og det ikke

er en blank stemme eller en ugyldig stemmen man ønsker

at afgive, så er man jo tvunget til at stemme ja, da man

jo skal svare på spørgsmålet om man stemmer ja eller nej

og man stemmer jo enten ja eller nej og det korrekte svar

på spørgsmålet må nødvendigvis være ja, da man jo enten

stemmer ja eller nej.

Hvis spørgsmålet skal besvares korrekt skal krydset sæt-

tes i udfor ja.«

Jørgen Ib Heintz har supplerende i en e-mail af 3. juni

2022 til Indenrigs- og Boligministeriet bl.a. anført følgende:

»Med hensyn til formuleringen af spørgsmålet på stem-

mesedlen, så er det min opfattelse at da man får stemmesed-

len fra en myndighed, så har man pligt til at svare sandt på

det man bliver spurgt om og man bliver spurgt om: Man

stemmer ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det ....,

hvilket kun giver mulighed for at sætte x udfor ja, da man jo

enten stemmer ja eller nej, se dog nedenfor.«

Udenrigsministeriet har i anledning af klagen ved e-mail

af 9. juni 2022 til Indenrigs- og Boligministeriet bl.a. oplyst

følgende:

»Ordlyden på stemmesedlen ved folkeafstemningen den

1. juni 2022 var: »Stemmer du ja eller nej til, at Danmark

kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og

forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet? (Forslag til

lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde

om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-

holdet)«. Det fremgik således af stemmesedlens ordlyd, at

der ved folkeafstemningen skulle tages stilling til det lovfor-

slag, hvis titel var angivet i parentes på stemmesedlen, idet

der kunne stemmes ja eller nej til lovforslaget. Ordlyden på

stemmesedlen var i overensstemmelse med den af indenrigs-

og boligministeren fastsatte bekendtgørelse nr. 448 af 12.

april 2022 om indholdet af stemmesedlen til brug ved fol-

keafstemningen den 1. juni 2022. I tillæg til det på stemme-

sedlen anførte blev vælgerne vejledt om stemmeafgivningen

ved opslag i stemmerummet.

Udenrigsministeriet vurderer på den baggrund, at der ik-

ke var tvivl om afstemningstemaet for folkeafstemningen

den 1. juni 2022. Det bemærkes i denne forbindelse, at rege-

ringen forud for folkeafstemningen lancerede en større op-

lysningskampagne med hjemmesiden www.1.juni.dk, hvor

borgere kunne finde yderligere oplysninger og baggrund om

folkeafstemningen.«

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsval-

glovens § 98 og § 99, stk. 3. Af lovens § 98 følger, at

der på stemmesedlerne ved folkeafstemninger klart adskilt

skal være trykt ordene »Ja« og »Nej«, og at indenrigs- og

boligministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedler-

nes indhold og udformning. Af lovens § 99, stk. 3, følger,

at vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, ved

stemmeafgivningen sætter et kryds ved ordet »Ja« på stem-

mesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds

ved ordet »Nej«, og at der ved opslag i stemmerummet skal

gives vælgerne vejledning herom.

Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at

følgende fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om indhol-

det af stemmesedlen til brug ved folkeafstemningen den 1.

juni 2022 (bekendtgørelse nr. 448 af 12. april 2022):

»§ 2. På stemmesedlen begyndende fra stemmesedlens

venstre kant anføres med fede typer »Stemmer du ja eller

nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde

om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-

holdet?«. Umiddelbart herunder begyndende fra stemmesed-

lens venstre kant anføres med almindelige typer »(Forslag

til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde

om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-

holdet)«.«

Indenrigs- og Boligministeriet har endelig redegjort for

indholdet af den vejledning, der blev givet ved opslag i

stemmerummene i henhold til folketingsvalglovens § 99,

stk. 3, 2. pkt. Her fremgik det, at der stemmes om det

forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-

svarsforbeholdet, der er vedtaget af Folketinget. Det fremgik

endvidere, at den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved

Ja, og at den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved

Nej.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

noteret sig Udenrigsministeriets beskrivelse og vurdering af,

at der ikke var tvivl om afstemningstemaet.

Klagen har herefter ikke givet Indenrigs- og Boligmini-

steriet anledning til bemærkninger på dette punkt.

Oplysninger på valgkortet

Endelig har Jørgen Ib Heintz klaget over visse oplysnin-

ger på valgkortet. Jørgen Ib Heintz har således i sin e-mail

af 1. juni 2022 til Indenrigs- og Boligministeriet bl.a. påpe-

get, at der på valgkortet står: »Hvis du har brevstemt til et

valg, kan du ikke stemme på valgdagen«. Jørgen Ib Heintz

har hertil anført, at han ikke kan forstå, at hvis han bare

én gang har brevstemt – til et eller andet valg – er han

udelukket fra at stemme på denne valgdag.

Indenrigs- og Boligministeriet har i anledning af denne

del af klagen henvist til folketingsvalglovens § 67, hvoraf

fremgår, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der er

taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på

valgdagen. Ministeriet har hertil for god ordens skyld oplyst,

at en vælger alene er udelukket fra at stemme på valgdagen

for det konkrete valg, som den pågældende vælger har brev-

stemt ved.

Udvalget tager i det hele det af Gladsaxe Kommune og

Indenrigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.

17)

Diana Spatafora, København,

har den 1. juni 2022

klaget over, at hun samme dag blev afvist i forbindelse med,

at hun ville afgive sin stemme på afstemningsstedet 3. Indre

By, Rådhushallen i Københavns Kommune, til folkeafstem-

ningen.

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved

brev af 1. juni 2022 oplyst Indenrigs- og Boligministeriet,

at Diana Spatafora mødte op på 3. Indre By, Rådhushallen,

kl. 19.30 den 1. juni 2022 for at stemme til folkeafstemnin-

gen. Diana Spatafora fik at vide, at hun ikke kunne stem-

me på valgstedet, da hendes folkeregisteradresse hører til

1. Nord, Strandvejsskolen, som hun derfor skulle stemme

på.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsval-

glovens § 96, § 99, stk. 1 og 2, § 20, § 45, stk. 1, og

§ 47. Ministeriet har oplyst, at det følger af lovens § 20,

sidste punktum, § 45, stk. 1, og § 47, 1. pkt., at vælgeren

på valgdagen alene kan udøve sin ret til at stemme ved

at møde frem på vælgerens afstemningssted, som fremgår

af valgkortet. Af lovens § 99, stk. 2, følger endvidere, at

det efter ansøgning er muligt at skifte afstemningssted, hvis

ønsket om at skifte afstemningssted er begrundet i vælge-

rens handicap eller nedsatte førlighed. Det er derimod ikke

muligt at ændre afstemningssted af andre årsager, der ikke

vedrører vælgerens handicap eller nedsatte førlighed, f.eks.

at det af rent logistiske årsager er nemmere for vælgeren

at stemme på et bestemt afstemningssted. Ministeriet har

ydermere oplyst, at dette fremgår af afsnit 4.10. i ministeri-

ets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af

folkeafstemning den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i

det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at

afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

noteret sig Københavns Kommunes oplysninger i brevet af

1. juni 2022 om, at Diana Spataforas folkeregisteradresse

hører til afstemningsstedet 1. Nord, Strandvejsskolen, og at

Diana Spatafora derfor skulle stemme på dette afstemnings-

sted på valgdagen ved folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Københavns Kommunes udtalelse har herefter ikke givet

Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Københavns Kommune og Inden-

rigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.

18)

Dagny Susanne Linde, København,

har den 1. juni

2022 klaget over den vejledning, som hun fik af Køben-

havns Kommune i forbindelse med en flytning kort før af-

stemningsdagen.

Dagny Susanne Linde indgav sin klage mundtligt på

afstemningsdagen, og den blev registreret i afstemningsbo-

gen. Af et udsnit af afstemningsbogen fremgår følgende:

»Dagny Susanne Linde – Kvittering fra folkeregisteret

flytn. 24. maj 2022. Folkeregisteret oplyser borgeren er

opført som vælger i Køge Kommune og at hun er blevet

vejledt til at kunne møde op på valgstedet med ID. Borgeren

ønsker at klage over manglende vejledn. på hjemmesiden

og er blevet vejledt til at benytte hjemmesiden. Borgeren

har givet mundtligt tilsagn om registrering af navn. Hun har

modtaget kvittering om flytn. til KBH 24. maj 2022.«

Københavns Kommune har i anledning af klagen den 3.

juni 2022 oplyst Indenrigs- og Boligministeriet følgende:

»I forbindelse med valgafviklingen den 1. juni 2022 på

5. Vest, Nørrebro Park Skole henvendte Dagny Susanne Lin-

de, cpr.nr. […], sig på valgstedet for at stemme. Da hun ikke

var optaget på valglisten, kontaktede valgsekretæren Folke-

registret, som bekræftede, at vælgeren ikke havde valgret i

Københavns Kommune.

Vælgeren anmeldte flytning i e-flyt den 8. maj med flyt-

tedato gældende fra den 25. maj 2022. Ved anmeldelsen i

e-flyt blev hun vejledt om, at hun skulle stemme i Køge,

da flyttedatoen til København – den 25. maj 2022 – lå efter

skæringsdatoen for automatisk optagelse på valglisten for

tilflyttere til København. Skæringsdatoen for tilflyttere var

den 17. maj 2022.

Af e-flyt fremgår det, at kvinden den 8. maj 2022

kl. 19.20 i forbindelse med flytteanmeldelsen har modtaget

valginformation. Informationen lyder således: »Hvis du er

flyttet og afgivet flytteanmeldelse, og kommunen har accep-

teret flytningen senest tirsdag den 17. maj 2022, skal du

stemme på det valgsted, der er tilknyttet din nye adresse i

kommunen. Sker flytteanmeldelsen senere, skal du stemme

på dit gamle valgsted og det valgsted, der er tilknyttet den

adresse du er fraflyttet.« Vejledningen er den samme i alle

kommuner i landet.

Det fremgår af klagen, at vælgeren ikke mener, at der

er information på hjemmesiden. På Københavns Kommunes

hjemmeside er der information om valgret – se illustration

1. Det er korrekt, at informationen ikke tager højde for de

vælgere, som er flyttet, da denne information sendes direkte

til de berørte vælgere, som beskrevet oven for.

Københavns Kommune beklager, at vælgeren ikke ople-

ver at have fået den nødvendige information på hjemmesi-

den og vil fremover lade det fremgå, at man som vælger

skal være opmærksom på, hvor man skal stemme, hvis man

flytter kommune efter skæringsdatoen.«

Københavns Kommune vedlagde udtalelsen en udskrift

fra kommunens hjemmeside (»illustration 1«) med informa-

tion til vælgere om valgret til folkeafstemningen. Af ud-

skriften fremgår ingen oplysninger om, hvilken valgliste

man optages på, hvis man flytter mellem kommuner op til

en folkeafstemning.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-

vens § 96, stk. 2, 1. pkt., og § 18, stk. 4. Af den sidstnævnte

bestemmelse fremgår, at vælgere, der senere end 15.-dagen

før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden

for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt

flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidti-

dige bopæl.

Indenrigs- og Boligministeriet har endvidere oplyst, at

følgende fremgår af afsnit 4.2.1 i vejledning nr. 9384 af 7.

april 2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1.

juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske samar-

bejde med sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvars-

forbeholdet:

»Vælgere, der senere end tirsdag den 17. maj 2022 flytter

fra kommunen, skal således forblive optaget på valglisten

i fraflytningskommunen, se lovens § 18, stk. 4. Tilflytnings-

kommunen skal i overensstemmelse med sin almindelige

vejledningsforpligtelse oplyse disse vælgere om, at de kan

stemme på afstemningsdagen på afstemningsstedet i den

hidtidige bopælskommune eller brevstemme, herunder om

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

sidste frist for brevstemmeafgivning og om, at brevstemmen

skal stiles til fraflytningskommunen.«

Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig Køben-

havns Kommunes oplysninger om vejledningen af klageren

i e-flyt i forbindelse med anmeldelse af flytning og kommu-

nens oplysning om fremadrettet at ville lade det fremgå af

hjemmesiden, at man som vælger skal være opmærksom

på, hvor man skal stemme, hvis man flytter kommune efter

skæringsdatoen.

Københavns Kommunes oplysninger har herefter ikke

givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærk-

ninger.

Udvalget tager det af Københavns Kommune og Inden-

rigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning og noterer

sig i lighed med ministeriet det af kommunen oplyste om,

at man vil lade det fremgå, at man som vælger skal være

opmærksom på, hvor man skal stemme, hvis man flytter

kommune efter skæringsdatoen.

19)

Erik Boye Kirk, Trustrup,

har den 1. juni 2022 over

for Norddjurs Kommune klaget over, at han af en valgsty-

rer på afstemningsstedet Kulturhuset Stationen i Trustrup

i Norddjurs Kommune blev nægtet adgang til afstemnings-

stedet under henvisning til, at han havde tilkendegivet sin

holdning til afstemningen ved at bære et skilt med ordet

»nej« og en badge, som angav hans partitilhørsforhold.

Norddjurs Kommune har i anledning af klagen og den

beskrevne espisode oplyst, at Erik Boye Kirk ankom til

afstemningsstedet iført sort hat, hvorpå var påklistret et stort

nej. Samtidig bar han en badge med den socialdemokratiske

rose. Erik Boye Kirk blev stoppet af en valgstyrer ved ind-

gangen og bedt om at gå, da han tydeligt for alle tilkendegav

sit synspunkt til at stemme. Efter lidt tumult frem og tilbage

fik Erik Boye Kirk afgivet sin stemme og fik en undskyld-

ning fra valgstyreren, som da havde læst op på og var blevet

belært om reglerne om valgagitation på afstemningssteder-

ne. Valgstyrerformanden hjalp herefter med at skrive klagen.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelsen i folketingsvalglo-

vens § 50, hvoraf det bl.a. fremgår, at valgstyrerne påser, at

vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form

for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre

steder i umiddelbar tilknytning hertil. Ministeriet har endvi-

dere henvist til afsnit 7.6 i ministeriets vejledning nr. 9384

af 7. april 2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag

den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-

svarsforbeholdet.

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det bl.a.

fremgår af det nævnte afsnit i vejledningen, at det normalt

ikke i sig selv er nok til, at valgstyrerne skal skride ind,

at vælgere, der møder op for at stemme, bærer emblemer,

mærkater el.lign. med opfordringer til at stemme på en be-

stemt måde. Tilsvarende gælder opfordringer til at stemme

på et bestemt parti. Efter ministeriets opfattelse er det nor-

malt heller ikke i sig selv nok til, at valgstyrerne skal skride

ind, at vælgere, der møder op for at stemme til en folke-

afstemning, hvor man kan stemme enten »ja« eller »nej«,

bærer en hat påklistret ordet »nej«.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

oplyst, at ministeriet finder det beklageligt, at Erik Boye

Kirk i første omgang uretmæssigt under henvisning til reg-

lerne om forbud mod valgagitation og anden holdningsmæs-

sig påvirkning i valglokalerne blev nægtet adgang til sit

afstemningssted, fordi han bar et skilt med ordet »nej« og en

badge, som angav hans partitilhørsforhold. Ministeriet har

dog noteret sig, at Erik Boye Kirk alligevel fik afgivet sin

stemme og efterfølgende fik en undskyldning fra valgstyre-

ren på afstemningsstedet.

Udvalget tilslutter sig Indenrigs- og Boligministeriets op-

fattelse om det beklagelige i episoden, men noterer sig i lig-

hed med ministeriet, at Erik Boye Kirk alligevel fik afgivet

sin stemme og modtog en undskyldning fra valgstyreren.

20)

Jim S. Scherning, Rudkøbing,

har ved e-mail af 1.

juni 2022 klaget over, at hans ægtefælle, der har et synshan-

dicap, fik afvist at få hjælp alene af Jim S. Scherning ved

stemmeafgivningen den 1. juni 2022 på afstemningsstedet i

Rudkøbing, Langeland. Personalet på valgstedet fastholdt, at

der skulle være én valgstyrer eller tilforordnet inde i rummet

sammen med dem, på trods af at parret flere gange gjorde

personalet opmærksom på, at de tog fejl. Jim S. Scherning

har videre oplyst, at de efterkom personalets anvisning for

at undgå, at situationen blev mere ydmygende for hans kone

eller skulle blive til en konflikt, og for at få mulighed for at

deltage i valget. Endelig har Jim S. Scherning anført, at hans

kone anmodede personen, der skulle sikre den demokratiske

proces, om at sætte sig ind i reglerne, så andre ikke skulle

udsættes for samme behandling, og at vedkommende »så på

hende, som om hun var mindre bemidlet«.

Langeland Kommune har i anledning af klagen oplyst, at

Jim S. Schernings ægtefælle mødte op med blindestok, fik

udleveret en stemmeseddel og oplyste, at hendes mand ville

hjælpe hende. Parret gik hen til stemmeboksen, hvor den

tilforordnede fejlagtigt oplyste, at den tilforordnede skulle

med ind. Der opstod i den forbindelse diskussion, og derfor

blev der hurtigt kaldt på hjælp fra valgsekretæren, som på

daværende tidspunkt opholdt sig i et andet lokale. Inden

valgsekretæren var til stede og situationen blev forklaret,

havde Jim S. Schernings ægtefælle stemt under overværel-

se af hendes mand og den tilforordnede, og parret havde

forladt afstemningsstedet. Situationen blev herefter noteret i

valgbogen.

I forbindelse med en anden valgklage om hjælp til stem-

meafgivning fra Jonas Petersen (se nr. 21 nedenfor) har Lan-

geland Kommune i en supplerende udtalelse af 13. juni 2022

oplyst, at episoden gør, at der fremadrettet bliver et øget

fokus på reglerne om hjælp til stemmeafgivningen. Under-

visning af de valgtilforordnede bliver fremadrettet ligeledes

skærpet.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-

vens § 99, stk. 1, og § 49, stk. 1 og 2, og anført, at det følger

af folketingsvalglovens § 49, stk. 2, 3. pkt., at en vælger, der

har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk

eller psykisk funktionsnedsættelse, kan få hjælp alene af én

personlig hjælper, hvis vælgeren fremsætter ønske herom

over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden henvist til

vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af fol-

keafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks delta-

gelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar

ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet afsnit 7.4.1 og 7.4.2,

hvoraf følgende bl.a. fremgår om personlig bistand og hjælp

ved stemmeafgivning:

»Det er vælgeren selv og ingen andre, der over for en

valgstyrer eller tilforordnet vælger skal forlange at få per-

sonlig bistand eller hjælp ved brug af hjælpemidler til sin

stemmeafgivning. Ingen vælger er tvunget til at modtage

personlig bistand eller hjælp ved brug af hjælpemidler ved

stemmeafgivningen. En valgstyrer eller tilforordnet vælger

kan således ikke betinge en vælgers adgang til at afgive

stemme af, at vælgeren accepterer at lade sig bistå ved

stemmeafgivningen eller benytter de hjælpemidler, der er

stillet til rådighed, fordi valgstyreren eller den tilforordnede

vælger skønner, at vedkommende vil have behov herfor.

[…]

Vælgeren kan i visse tilfælde forlange, at personlig bi-

stand ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpe-

get, dvs. uden at der tillige skal medvirke en valgstyrer eller

tilforordnet vælger.

To betingelser skal være opfyldt, for at den personlige

bistand kan ydes alene af en person, som vælgeren selv har

udpeget: 1) Vælgeren skal udtrykkeligt og utvetydigt tilken-

degive et ønske herom, og 2) ønsket skal være begrundet i

en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse, se lovens § 49, stk. 2, 3. pkt.

Betingelse 1: Udtrykkelig og utvetydig tilkendegivelse

For at personlig bistand kan ydes alene af én person, som

vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren over for en valg-

styrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt

tilkendegive et ønske herom. Vælgerens ønske om alene at

få hjælp af en personligt udpeget hjælper skal dermed være

udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås.

Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller

tilforordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker

hjælp af en personligt udpeget hjælper. Valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere har desuden ikke pligt til at spørge,

om vælgeren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af

én personligt udpeget hjælper.

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der

vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegi-

ver et ønske herom.

[…]

Betingelse 2: Umiddelbart konstaterbar eller dokumen-

terbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Vælgerens ønske om at få hjælp alene af én person, som

vælgeren selv har udpeget, skal være begrundet i en umid-

delbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse.

En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk

eller psykisk funktionsnedsættelse« er en funktionsnedsæt-

telse, som valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere kan

se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer m.v.

eller brug af kørestol, krykkestokke, mobilitystok, førerhund

el.lign.

Det omfatter også funktionsnedsættelser, som ikke umid-

delbart er synlige, men som vælgeren kan dokumentere,

f.eks. i form af ledsagekort eller parkeringskort for personer

med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer el-

ler en lægeerklæring eller en erklæring/attest udstedt af en

offentlig myndighed.

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der

vurderer, om betingelsen er opfyldt og dermed, om personlig

bistand kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper.

Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke kan ydes

alene af en personligt udpeget hjælper – fordi en eller begge

af ovenstående betingelser ikke er opfyldt – skal vælgeren

i stedet tilbydes, at personlig bistand ydes af en personligt

udpeget hjælper sammen med en valgstyrer eller tilforordnet

vælger, eller at personlig bistand ydes af to valgstyrere eller

tilforordnede vælgere«.

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden oplyst, at mi-

nisteriet den 20. april 2022 har sendt et brev til alle landets

kommuner sammen med en informationsfolder om hjælp

til stemmeafgivning og hjælpemidler ved folkeafstemningen

den 1. juni 2022. Af brevet fremgår følgende:

»Indenrigs- og Boligministeriet opfordrer kommunerne

til at gøre informationsfolderen tilgængelig for vælgerne,

f.eks. i borgerservice eller på kommunens hjemmeside, og

at videreformidle informationsfolderen til valgstyrere, tilfor-

ordnede vælgere og stemmemodtagere.

[…]

Ved hvert valg får Indenrigs- og Boligministeriet hen-

vendelser fra borgere og organisationer om episoder, hvor

valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke har været tilstræk-

keligt bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgiv-

ning. Ministeriet skal derfor indskærpe, at kommunerne skal

sikre, at valgstyrere og tilforordnede vælgere samt brev-

stemmemodtagere har modtaget tilstrækkelig instruktion, så

de er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning,

herunder muligheden for at få hjælp alene af én person.«

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det er mini-

steriets opfattelse, at Jim S. Schernings ægtefælle – som

sagen foreligger oplyst – er omfattet af den persongruppe,

der efter valglovgivningen har ret til at få hjælp til stemme-

afgivningen alene af én personlig hjælper.

Det er således Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse,

at Jim S. Schernings ægtefælle skulle have mulighed for at

afgive sin stemme alene med hjælp af Jim S. Scherning,

såfremt hun fremsatte ønske herom over for valgstyreren

eller den valgtilforordnede, hvilket hun – som sagen forelig-

ger oplyst – gjorde. Indenrigs- og Boligministeriet finder

det derfor beklageligt, at Jim S. Schernings ægtefælle ikke

fik lov til at afgive sin stemme alene med hjælp af Jim

S. Scherning.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeri-

et noteret sig, at Langeland Kommune har oplyst, at den

valgtilforordnede fejlagtigt oplyste til Jim S. Scherning og

hans ægtefælle, at den valgtilforordnede skulle med ind i

stemmerummet, og at den valgtilforordnede derfor overvæ-

rede stemmeafgivningen. Langeland Kommune har således

erkendt, at der i det konkrete tilfælde er sket en fejl.

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden noteret sig, at

Langeland Kommune har oplyst, at der fremadrettet vil være

et øget fokus på reglerne om hjælp til stemmeafgivningen,

og at undervisningen af de valgtilforordnede vil blive skær-

pet.

Langeland Kommunes udtalelse giver herefter – henset

til at Langeland Kommune således har erkendt, at der i det

konkrete tilfælde er sket en fejl, og at kommunen fremad-

rettet vil have øget fokus på reglerne om hjælp til stemme-

afgivningen og vil skærpe undervisningen af de valgtilfor-

ordnede – ikke Indenrigs- og Boligministeriet anledning til

bemærkninger.

Udvalget tilslutter sig Langeland Kommunes beklagelse

og Indenrigs- og Boligministeriets karakteristik af forløbet

som beklageligt. Udvalget noterer sig endvidere, at Lange-

land Kommune fremover vil have øget fokus på reglerne

om hjælp til stemmeafgivningen og vil skærpe undervisnin-

gen af de valgtilforordnede. Udvalget opfordrer Indenrigs-

og Boligministeriet til – gerne i samarbejde med KL – at

overveje, om kommunerne kan gives bedre forudsætninger

for tydeligt at formidle reglerne om bistand til vælgere med

funktionsnedsættelse i vejledningsindsatsen over for valgtil-

forordnede, særlig for så vidt angår nye regler.

21)

Jonas Petersen, Rudkøbing,

har ved e-mail af 6. juni

2022 klaget over hjælp til stemmeafgivning den 1. juni 2022

på afstemningsstedet i Rudkøbing, Langeland. Jonas Peter-

sen har bl.a. oplyst, at han ved sin ankomst til valgstedet

omkring klokken 18.00 var ledsaget, da han har et fysisk

handicap i form af blindhed. Da han afleverede sit valgkort

til en valgtilforordnet, spurgte han samtidig ind til de nye

overlægsplader til blinde og svagtseende, og han fik dem

herefter udleveret sammen med stemmesedlen. Umiddelbart

efter henvendte den valgtilforordnede sig til en kollega og

spurgte, om kollegaen gik med ind i stemmeboksen, på

trods af at Jonas Petersen ikke havde ytret ønske om at

modtage hjælp til at afgive stemme, da han med overlægs-

pladen som hjælpemiddel var i stand til selv at udfylde

stemmesedlen. Jonas Petersen har anført, at dette strider

imod Folketingsvalglovens § 61, stk. 4, som foreskriver, at

hjælp kun kan ydes, såfremt han ikke er i stand til at udfylde

stemmesedlen.

Jonas Petersen har oplyst, at han herefter blev ledsaget

til stemmeboksen, hvor han modtog instruktion i at benytte

hjælpemidlet (overlægspladen). Efter instruktionen gav han

klart og utvetydigt besked om, at han ønskede at være alene

ved stemmeafgivningen. Den valgtilforordnede oplyste, at

han stod lige bagved Jonas Petersen, som endnu engang

klart og utvetydigt gjorde opmærksom på, at han ønskede

at afgive stemmen alene, og at det var det, hjælpemidlet

var til for. Til dette svarede den valgtilforordnede, at han

var valgtilforordnet. Jonas Petersen har anført, at ovenståen-

de også var i strid med folketingsvalglovens § 61, stk. 4,

da den valgtilforordnede blev i stemmeboksen imod Jonas

Petersens vilje, og folketingsvalglovens § 61, stk. 3, der

foreskriver, at vælgeren udfylder stemmesedlen uden over-

værelse af andre. Jonas Petersen har desuden anført, at det

var en krænkelse af stemmehemmeligheden, som er sikret af

grundlovens § 31, stk. 1.

Endelig har Jonas Petersen oplyst, at det er hans vurde-

ring, at den valgtilforordnede ikke kan have været i tvivl

om, at hans tilstedeværelse var uønsket, da Jonas Petersen

gentagne gange ytrede, at han ønskede at være alene ved

stemmeafgivelsen. Jonas Petersen har anført, at han ifølge

folketingsvalglovens § 61, stk. 4, på grund af sit handicap

har ret til at afgive sin stemme alene sammen med en

personlig udvalgt hjælper, såfremt han utvetydigt udtrykker

ønske om dette. Jonas Petersen ser derfor ingen muligheder

for, at hans ønske om, at den valgtilforordnede forlod stem-

meboksen, kunne misforstås.

Langeland Kommune har i anledning af klagen oplyst, at

Jonas Petersen mødte med en blindestok og en ledsager og

fik udleveret en stemmeseddel. Den tilforordnede tilbød at

hente en overlægsplade, men Jonas Petersen sagde, at det

ikke var nødvendigt. Jonas Petersen gik ind i stemmeboksen

sammen med sin ledsager. Den tilforordnede gik fejlagtigt

med ind i stemmeboksen og overhørte, at ledsageren sagde,

hvor der stod ja og nej. Herefter var der ikke yderligere dia-

log mellem vælgeren, ledsageren og den tilforordnede. Lan-

geland Kommune har endvidere oplyst, at episoden ikke er

skrevet ind i valgbogen, da episoden ikke var videreinfor-

meret til formanden eller sekretærer. Episoden blev den 9.

juni 2022 beskrevet af den valgtilforordnede.

Indenrigs- og Boligministeriet har den 10. juni 2022

sendt Langeland Kommunes udtalelse i høring til Jonas Pe-

tersen. I et høringssvar af 12. juni 2022 har Jonas Petersen

bl.a. oplyst, at han ikke er enig i, at de valgtilforordnede

tilbød ham en overlægsplade som hjælpemiddel, og at Jonas

Petersen frasagde sig dette. Jonas Petersen har anført, at

han og ledsageren efterspurgte en overlægsplade, og at han

afgav sin stemme ved hjælp af redskabet. Han fortolker

kommunens redegørelse om, at den valgtilforordnede fejlag-

tigt gik med ind i stemmeboksen, som en erkendelse af,

at Jonas Petersen ikke havde bedt om at modtage hjælp til

stemmeafgivelsen.

Jonas Petersen har desuden bemærket, at den valgtilfor-

ordnede overhørte dialogen mellem Jonas Petersen og ledsa-

geren. Jonas Petersen har anført, at den valgtilforordnede

med sin tilstedeværelse i stemmeboksen, på trods af at Jonas

Petersen ikke ønskede hjælp, må have vurderet, at han har

skullet bistå som kontrolinstans. Jonas Petersen har på den

baggrund udtrykt forundring over, at den valgtilforordnede

blot overhørte og ikke visuelt sikrede sig, at den biståede

hjælp var givet korrekt.

Jonas Petersen har fremhævet, at Langeland Kommune

ikke har erkendt, at han gentagne gange verbalt bad den

valgtilforordnede om at forlade stemmeboksen efter instruk-

tionen til hjælpemidlet, da Jonas Petersen ønskede at afgive

sin stemme alene. Dette er ifølge Jonas Petersen det centrale

punkt i klagen. Endelig har Jonas Petersen udtrykt forun-

dring over, at hændelsen ikke blev dokumenteret i valgbo-

gen, da han mod sin vilje modtog hjælp til stemmeafgivel-

sen.

Indenrigs- og Boligministeriet har den 13. juni 2022

sendt Jonas Petersens høringssvar i høring til Langeland

Kommune. Langeland Kommune har i en supplerende ud-

talelse af 13. juni 2022 oplyst, at kommunen har erkendt,

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

at den valgtilforordnede fejlagtigt gik med ind i stemmebok-

sen, og at episoden ikke er optaget i valgbogen. Kommunen

har beklaget den fejlagtige episode, og at den valgtilforord-

nede ikke opfattede Jonas Petersens budskab om, at han

havde krav på at afgive din stemme alene eller i selskab med

en selvvalgt ledsager.

Langeland Kommune har desuden oplyst, at den valgtil-

forordnede gav sin version af episoden telefonisk, efter at

klagen var fremkommet. Kommunen har oplyst, at den valg-

tilforordnedes opfattelse af episoden er langt fra sammenfal-

dende med Jonas Petersens version. På intet tidspunkt blev

valgformanden eller sekretæren hidkaldt efter Jonas Peter-

sen eller den valgtilforordnedes ønske om at få klarhed over

reglerne.

Langeland Kommune har desuden oplyst, at episoden

gør, at der fremadrettet bliver et øget fokus på reglerne om

hjælp til stemmeafgivningen. Ligeledes bliver undervisnin-

gen af de valgtilforordnede fremadrettet skærpet.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til folketingsvalglovens § 99, stk. 1,

og § 49, stk. 1 og 2, og oplyst, at det følger af folketings-

valglovens § 49, stk. 2, 3. pkt., at en vælger, der har en

umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse, kan få hjælp alene af én per-

sonlig hjælper, hvis vælgeren fremsætter ønske herom over

for en valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden henvist til

vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afholdelse af fol-

keafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks delta-

gelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar

ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, hvor følgende bl.a.

fremgår af afsnit 7.4.1 og 7.4.2 om personlig bistand og

hjælp ved stemmeafgivning:

»Det er vælgeren selv og ingen andre, der over for en

valgstyrer eller tilforordnet vælger skal forlange at få per-

sonlig bistand eller hjælp ved brug af hjælpemidler til sin

stemmeafgivning. Ingen vælger er tvunget til at modtage

personlig bistand eller hjælp ved brug af hjælpemidler ved

stemmeafgivningen. En valgstyrer eller tilforordnet vælger

kan således ikke betinge en vælgers adgang til at afgive

stemme af, at vælgeren accepterer at lade sig bistå ved

stemmeafgivningen eller benytter de hjælpemidler, der er

stillet til rådighed, fordi valgstyreren eller den tilforordnede

vælger skønner, at vedkommende vil have behov herfor.

[…]

Vælgeren kan i visse tilfælde forlange, at personlig bi-

stand ydes alene af én person, som vælgeren selv har udpe-

get, dvs. uden at der tillige skal medvirke en valgstyrer eller

tilforordnet vælger.

To betingelser skal være opfyldt, for at den personlige

bistand kan ydes alene af en person, som vælgeren selv har

udpeget: 1) Vælgeren skal udtrykkeligt og utvetydigt tilken-

degive et ønske herom, og 2) ønsket skal være begrundet i

en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse, se lovens § 49, stk. 2, 3. pkt.

Betingelse 1: Udtrykkelig og utvetydig tilkendegivelse

For at personlig bistand kan ydes alene af én person, som

vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren over for en valg-

styrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt

tilkendegive et ønske herom. Vælgerens ønske om alene at

få hjælp af en personligt udpeget hjælper skal dermed være

udtrykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås.

Det er vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller

tilforordnet vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker

hjælp af en personligt udpeget hjælper. Valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere har desuden ikke pligt til at spørge,

om vælgeren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af

én personligt udpeget hjælper.

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der

vurderer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegi-

ver et ønske herom.

[…]

Betingelse 2: Umiddelbart konstaterbar eller dokumen-

terbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Vælgerens ønske om at få hjælp alene af én person, som

vælgeren selv har udpeget, skal være begrundet i en umid-

delbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse.

En »umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk

eller psykisk funktionsnedsættelse« er en funktionsnedsæt-

telse, som valgstyrerne eller de tilforordnede vælgere kan

se eller konstatere, f.eks. i form af brækkede lemmer m.v.

eller brug af kørestol, krykkestokke, mobilitystok, førerhund

el.lign.

Det omfatter også funktionsnedsættelser, som ikke umid-

delbart er synlige, men som vælgeren kan dokumentere,

f.eks. i form af ledsagekort eller parkeringskort for personer

med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer el-

ler en lægeerklæring eller en erklæring/attest udstedt af en

offentlig myndighed.

Det er valgstyreren eller den tilforordnede vælger, der

vurderer, om betingelsen er opfyldt og dermed, om personlig

bistand kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper.

Hvis det vurderes, at personlig bistand ikke kan ydes

alene af en personligt udpeget hjælper – fordi en eller begge

af ovenstående betingelser ikke er opfyldt – skal vælgeren

i stedet tilbydes, at personlig bistand ydes af en personligt

udpeget hjælper sammen med en valgstyrer eller tilforordnet

vælger, eller at personlig bistand ydes af to valgstyrere eller

tilforordnede vælgere.«

Indenrigs- og Boligministeriet har den 20. april 2022

sendt et brev til alle landets kommuner sammen med en

informationsfolder om hjælp til stemmeafgivning og hjælpe-

midler ved folkeafstemningen den 1. juni 2022. Af brevet

fremgår følgende:

»Indenrigs- og Boligministeriet opfordrer kommunerne

til at gøre informations-folderen tilgængelig for vælgerne,

f.eks. i borgerservice eller på kommunens hjemmeside, samt

at videreformidle informationsfolderen til valgstyrere, tilfor-

ordnede vælgere og stemmemodtagere.

[…]

Ved hvert valg får Indenrigs- og Boligministeriet hen-

vendelser fra borgere og organisationer om episoder, hvor

valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke har været tilstræk-

keligt bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgiv-

ning. Ministeriet skal derfor indskærpe, at kommunerne skal

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

sikre, at valgstyrere og tilforordnede vælgere samt brev-

stemmemodtagere har modtaget tilstrækkelig instruktion, så

de er bekendt med reglerne om hjælp til stemmeafgivning,

herunder muligheden for at få hjælp alene af én person.«

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at Jonas Pe-

tersen efter ministeriets opfattelse – som sagen foreligger

oplyst – er omfattet af den persongruppe, der efter valglov-

givningen har ret til at få hjælp til stemmeafgivningen alene

af én personlig hjælper. Jonas Petersen havde også mulighed

for at anvende en overlægsplade med punktskrift, som kom-

munen skulle stille til rådighed ved stemmeafgivningen til

folkeafstemningen den 1. juni 2022, jf. § 7, stk. 1, i bekendt-

gørelse nr. 1499 af 12. december 2018 om hjælpemidler, der

skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen.

Indenrigs- og Boligministeriet har anført, at ingen vælger

dog er tvunget til at modtage personlig bistand eller hjælp

ved brug af hjælpemidler ved stemmeafgivningen. Det er

således vælgeren selv og ingen andre, der over for en valg-

styrer eller tilforordnet vælger skal forlange at få personlig

bistand eller hjælp ved brug af hjælpemidler til sin stemme-

afgivning. Dette følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 2,

3. pkt., og af afsnit 7.4.1 i vejledningen, som er gengivet

ovenfor.

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden anført, at som

sagen foreligger oplyst, er det Indenrigs- og Boligministeri-

ets opfattelse, at Jonas Petersen ikke havde anmodet den

valgtilforordnede om hjælp – hverken til instruktion om

overlægspladen eller stemmeafgivningen i øvrigt. Det står

dog ikke Indenrigs- og Boligministeriet klart, om Jonas Pe-

tersen stemte under overværelse af den valgtilforordnede

ved brug af overlægspladen eller fik hjælp af sin ledsager,

idet der er uoverensstemmelse mellem Langeland Kommu-

nes oplysninger og det, som Jonas Petersen har oplyst.

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det under

alle omstændigheder er ministeriets opfattelse, at Jonas Pe-

tersen skulle have haft mulighed for at afgive sin stemme

uden overværelse af den valgtilforordnede, og at den valgtil-

forordnede således skulle have efterkommet Jonas Petersens

ønske herom.

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

noteret sig, at Langeland Kommune har oplyst, at den valg-

tilforordnede fejlagtigt gik med ind i stemmerummet, og at

kommunen har beklaget episoden.

Indenrigs- og Boligministeriet har desuden noteret sig, at

Langeland Kommune har oplyst, at der fremadrettet vil være

et øget fokus på reglerne om hjælp til stemmeafgivningen,

og at undervisningen af de valgtilforordnede vil blive skær-

pet.

Langeland Kommunes udtalelse har herefter – henset til

at Langeland Kommune således har beklaget, at der i det

konkrete tilfælde er sket en fejl, og at kommunen fremadret-

tet vil have øget fokus på reglerne om hjælp til stemmeaf-

givningen og vil skærpe undervisningen af de valgtilforord-

nede – ikke givet Indenrigs- og Boligministeriet anledning

til bemærkninger.

Udvalget tilslutter sig Langeland Kommunes beklagelse

og noterer sig, at kommunen fremover vil have øget fokus

på reglerne om hjælp til stemmeafgivningen og vil skærpe

undervisningen af de valgtilforordnede. Udvalget opfordrer

Indenrigs- og Boligministeriet til – gerne i samarbejde med

KL – at overveje, om kommunerne kan gives bedre forudsæt-

ninger for tydeligt at formidle reglerne om bistand til vælge-

re med funktionsnedsættelse i vejledningsindsatsen over for

valgtilforordnede, særlig for så vidt angår nye regler.

22)

Norbert Sandberg, København,

har den 1. juni 2022

klaget over forholdene på et valgsted i Københavns Kom-

mune. Af klagen fremgår følgende:

»Jeg var i dag henne at stemme på Kildevældsskolen på

Østerbro. Både indgangsforholdene og udgangsforholdene

er under al kritik. Store trapper og lange veje, umuligt for

mødre med barnevogn. Og selv folk der er bare lidt dårligt

gående får problemer.«

Københavns Kommune har i anledning af klagen anført,

at kommunen medgiver, at adgangsforholdene på valgstedet

ikke er optimale for vælgere, som f.eks. er gangbesværede

eller forældre med barnevogn, og at kommunen beklager de

gener, det medfører for vælgerne. Kommunen har desuden

oplyst, at adgangsforholdene er et højt prioriteret kriterium

i udvælgelsen af valgsteder, men at det kan være vanskeligt

at finde lokationer i afstemningsområderne, som opfylder de

forskellige hensyn, der skal opfyldes for at sikre en hensigts-

mæssig valgafvikling.

Københavns Kommune har oplyst, at der af hensyn til

vælgere, der ikke har mulighed for at komme ind på valg-

stedet, var opstillet en pavillon lige uden for Kildevælds-

skolen, så vælgere havde mulighed for at afgive deres

stemme udenfor, og at dette gælder for alle de valgsteder

i Københavns Kommune, hvor adgangsforholdene ikke er

hensigtsmæssige for eksempelvis gangbesværede eller køre-

stolsbrugere. Kommunen har desuden oplyst, at der fast står

tilforordnede uden for valgstedet til at hjælpe vælgere, der

ankommer til valgstedet.

Københavns Kommune har endvidere oplyst, at Kilde-

vældsskolen i en årrække har været under ombygning, og at

kommunen i den forbindelse undersøgte alternative lokatio-

ner for valghandlingen, men at det viste sig, at der ikke var

andre egnede lokationer i afstemningsområdet. Vibenshus

Skole blev derfor benyttet som valgsted ved europaparla-

mentsvalget og folketingsvalget i 2019, men Vibenshus Sko-

le er beliggende uden for afstemningsområdet og kan derfor

ikke anvendes permanent. Valghandlingen overgik derfor

igen til Kildevældsskolen ved kommunal- og regionalvalget

2021.

Endelig har Københavns Kommune oplyst, at der i af-

stemningsområdet 1. Nordvest netop er åbnet Kulturcenter

Kildevæld, som Københavns Kommune vil inspicere for

at se, om stedet er egnet til afholdelse af valg. Hvis det

er muligt, og hvis dette sted viser sig egnet i forhold til

adgangsforhold og andre hensyn, der skal opfyldes for at

sikre en hensigtsmæssig valgafvikling, vil stedet blive taget

i brug allerede fra det kommende folketingsvalg. Hvis det

ikke viser sig muligt at anvende Kulturcenter Kildevæld,

vil Københavns Kommune igen inspicere Kildevældsskolen

med henblik på at se, om der kan gøres yderligere for at

forbedre adgangsforholdene.

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i folketingsvalglo-

vens § 99, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, 2 og 4, og § 49, stk. 1,

og oplyst, at det følger af lovens § 45, stk. 1 og 2, jf. § 99,

stk. 1, at afstemningen foregår på ét afstemningssted i hvert

afstemningsområde, og at kommunalbestyrelsen sørger for

lokaler til afstemningen. Desuden følger det af lovens § 49,

stk. 1, sidste punktum, jf. § 99, stk. 1, at der kan ske de

nødvendige lempelser i den almindelige fremgangsmåde ved

stemmeafgivningen, herunder gives adgang til, at stemme-

afgivningen foretages umiddelbart uden for stemmelokalet,

f.eks. i vælgerens bil (vognstemme) eller i en af kommunen

opstillet pavillon. Endvidere følger det af § 99, stk. 2, at en

vælger efter ansøgning kan afgive sin stemme på et andet

afstemningssted på valgdagen end det, vælgeren er tilknyttet

i henhold til valglisten, hvis ændringen er begrundet i væl-

gerens handicap eller nedsatte førlighed.

Endelig har Indenrigs- og Boligministeriet oplyst, at føl-

gende fremgår af afsnit 7.2.3 i vejledning nr. 9384 af 7. april

2022 om afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni

2022 om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde

med sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-

holdet:

»Når kommunalbestyrelsen udpeger de bygninger og lo-

kaler, der skal bruges under afstemningen, skal kommunal-

bestyrelsen i øvrigt tage hensyn til, at lokalerne og stem-

merummene så vidt muligt skal være tilgængelige for køre-

stolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede.«

Med hensyn til klagen over adgangsforholdene til afstem-

ningsstedet på Kildevældskolen har Indenrigs- og Boligmi-

nisteriet noteret sig Københavns Kommunes oplysninger om

den opstillede pavillon. Derudover har ministeriet noteret

sig kommunens oplysninger om fremadrettede tiltag vedrø-

rende flytning af afstemningssted og alternativt, om der kan

gøres yderligere for at forbedre adgangsforholdene.

Københavns Kommunes udtalelse har herefter ikke givet

Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Københavns Kommune og Inden-

rigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning.

23)

Peter Jakob Christensen, København,

har ved e-mail

af 19. maj 2022 til Københavns Kommune klaget over en e-

post om folkeafstemningen og graviditetsforskningsprojek-

ter, som kommunen har sendt til Peter Jakob Christensen i

forbindelse med afholdelse af folkeafstemningen.

I henvendelsen til Københavns Kommune gav Peter Ja-

kob Christensen udtryk for utilfredshed med at have modta-

get en e-mail fra kommunen med en overskrift vedrørende

folkeafstemningen, som var vedlagt et brev om graviditets-

projekter. Peter Jakob Christensen påpegede i den forbindel-

se, at hans cpr-nummer viste, at han er en mand på over 67

år.

Københavns Kommune svarede Peter Jakob Christensen

således:

»Tak for din besked om det forkert udsendte brev, som du

modtog til din e‐boks. Der skete desværre en fejl, da KMD

på vegne af Københavns Kommune skulle udsende informa-

tion til borgere om muligheden for at deltage som tilforord-

net ved folkeafstemningen den 1. juni. KMD vedhæftede et

forkert brev, og jeg beklager fejlen. Det korrekte brev er

efterfølgende udsendt. Der er ikke nogen personfølsomme

oplysninger, der er blevet kompromitteret i forbindelse med

fejlen.«

Peter Jakob Christensen svarede Københavns Kommune

således:

»Problemstillingen er nu ikke så enkel, som i formidler

den: KK har ansvaret for opgaven; men i forsøger at tørre

det af på KMD. Det kan man ikke, det ville svare til at man

hang den sagsbehandler ud, som havde lavet en fejl i andre

tilfælde. Kommunen kan derfor ikke løbe for ansvaret; men

skal fremadrettet overveje om KMD er den bedste til at løse

opgaven. Men at nævne det i jeres kommunkation virker

som et forsøg på ansvarsfraskivelse.«

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved

e-mail af 3. juni 2022 oplyst Indenrigs- og Boligministeriet

følgende:

»Københavns Kommune modtog den 19. maj 2022 en

henvendelse fra Peter Jakob Christensen, fordi han havde

modtaget et forkert brev til sin e-boks. Det drejede sig om

en invitation til at deltage i et forskningsprojekt i forbindelse

med graviditet, men brevet skulle have indeholdt informa-

tion om muligheden for at melde sig som tilforordnet. Kø-

benhavns Kommune besvarede denne henvendelse den 25.

maj 2022 og forklarede og beklagede fejlen.

På baggrund af svaret af 25. maj 2022 klager Peter Jakob

Christensen samme dag over, at Københavns Kommune i sit

svar redegør for, at det er KMD, der har begået en fejl i

udsendelsen af brevene.

I forbindelse med afholdelsen af folkeafstemningen den

1. juni 2022 forsøgte Københavns Kommune som noget nyt

at informere om muligheden for at være tilforordnet inspire-

ret af et tilsvarende tiltag i Aarhus Kommune. Brevet skulle

udsendes til alle borgere i Københavns Kommune i alderen

18-30 år og 60-69 år. I alt 171.143 borgere var modtagere af

brevet.

Beklageligvis skete der en fejl, da KMD skulle udsende

brevet på Københavns Kommunes vegne. I stedet for brevet,

der skulle informere om at blive tilforordnet, var der ved-

hæftet et brev med en invitation til at deltage i et forsknings-

projekt i forbindelse med graviditet. Titlen på beskeden var

korrekt, »Bliv frivillig til Folkeafstemning 1. juni«, mens

brevets indhold var forkert. Der var ingen personfølsomme

oplysninger, der blev kompromitteret i forbindelse med ud-

sendelsen.

KMD oplyste, at det ikke var muligt at stoppe udsendel-

sen af brevene, og beklagede fejlen. Der var tale om en

menneskelig fejl i forbindelse med udsendelsen.

Det korrekte brev blev efterfølgende udsendt til de

samme borgere men en undskyldning for fejlen blev tilføjet

brevet.

Københavns Kommune beklager meget, at Peter Jakob

Christensen og andre borgere har modtaget et forkert brev.«

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

noteret sig, at Københavns Kommune har oplyst, at det iføl-

ge KMD ikke var muligt at stoppe udsendelsen af brevene

med forkert indhold, og at der var tale om en menneskelig

fejl i forbindelse med udsendelsen. Derudover var der iføl-

Beretning af almen art - 2021-22 nr. 23

ge kommunen ingen personfølsomme oplysninger, der blev

kompromitteret i forbindelse med udsendelsen. Endelig har

Københavns Kommune oplyst, at det korrekte brev efterføl-

gende blev udsendt til de samme borgere, hvor en undskyld-

ning for fejlen var tilføjet brevet.

Københavns Kommunes udtalelse har herefter ikke givet

Indenrigs- og Boligministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Københavns Kommune og Inden-

rigs- og Boligministeriet oplyste til efterretning. Udvalget

noterer sig i lighed med ministeriet, at det er oplyst, at der

er tale om en menneskelig fejl, at ingen personfølsomme

oplysninger blev kompromitteret i forbindelse med udsendel-

sen, og at de berørte borgere har modtaget en undskyldning

for fejlen.

24)

Else Torndahl, Høng,

har den 8. juni 2022 rettet

henvendelse til Indenrigs- og Boligministeriet. Ministeriet

har forstået henvendelsen som en klage over, at det ikke var

muligt at stemme elektronisk eller ved fuldmagt til folkeaf-

stemningen den 1. juni 2022.

Else Torndahl har i sin henvendelse bl.a. anført, at hvis

man bliver indlagt 48 timer inden en afstemning og ikke har

mulighed for at komme til et afstemningssted, har man ikke

mulighed for at afgive sin stemme, heller ikke ved at give en

fuldmagt. Else Torndahl har endvidere anført, at det i vores

digitale verden ikke burde være på den måde.

Indenrigs- og Boligministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til bestemmelserne i grundlovens §

31, stk. 1, hvorefter Folketingets medlemmer vælges ved

almindelige, direkte og hemmelige valg, og til folketings-

valglovens § 99, stk. 1, og § 100, stk. 1. Endvidere har

ministeriet henvist til bestemmelserne i lovens § 47, § 48,

§ 54, stk. 1, og § 61, stk. 1 og 3, om stemmeafgivning

på valgdagen og brevstemmeafgivning, herunder brevstem-

meafgivning på sygehuse. Endelig har ministeriet henvist

til bestemmelserne i § 2, stk. 1, og § 9 i bekendtgørelse

nr. 1139 af 18. oktober 2017 om brevstemmeafgivning på

sygehuse.

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at det følger af

folketingsvalglovens § 47, 1. pkt., at vælgeren på valgdagen

alene kan udøve sin ret til at stemme ved at møde frem

på det afstemningssted, der fremgår af valgkortet. Af folke-

tingsvalglovens § 54, stk. 1, og § 2, stk. 1, i den nævne

bekendtgørelse følger det endvidere, at en vælger, der er

indlagt på et sygehus, kan brevstemme på sygehuset i perio-

den fra 3 uger før valgdagen til og med den tredjesidste

hverdag før valgdagen inklusive lørdag. Vælgere, der bliver

indlagt på et sygehus senere end den tredjesidste hverdag

før valgdagen inklusive lørdag, kan således ikke brevstem-

me. Ydermere følger det af folketingsvalglovens § 48, stk.

3, og § 61, stk. 3, og af § 9, stk. 3, i den nævnte bekendtgø-

relse, at stemmeafgivning henholdsvis brevstemmeafgivning

skal ske, uden at andre kan se, hvad vælgeren har stemt.

Indenrigs- og Boligministeriets har herudover henvist til

afsnit 8.3 i vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om afhol-

delse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Dan-

marks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed

og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, hvor det

fremgår, at brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminal-

forsorgens fængsler og arresthuse gennemføres af institutio-

nerne selv fra onsdag den 11. maj 2022 til lørdag den 28.

maj 2022 (de sidste 3 uger før afstemningsdagen, dog senest

den tredjesidste hverdag, herunder lørdag).

Med hensyn til klagen har Indenrigs- og Boligministeriet

noteret sig, at det er i overensstemmelse med folketingsvalg-

loven og bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning på sy-

gehuse, at en vælger, der blev indlagt på et sygehus efter

lørdag den 28. maj 2022, ikke kunne brevstemme til folke-

afstemningen den 1. juni 2022. Den gældende lovgivning

giver heller ikke mulighed for at stemme elektronisk eller

ved fuldmagt.

At der ikke kan brevstemmes senere end den tredjesid-

ste hverdag før valgdagen inklusive lørdag, hænger bl.a.

sammen med, at de afgivne brevstemmer skal gennemgås

af valgstyrerne inden afstemningens begyndelse og om nød-

vendigt 1 eller 2 dage før valgdagen. Ved denne gennem-

gang åbnes yderkuverterne, og det undersøges, om brev-

stemmerne kan komme i betragtning, jf. nærmere folke-

tingsvalglovens § 65.

Indenrigs- og Boligministeriet har om baggrunden for

de nugældende regler oplyst, at de er fastsat i grundloven,

at Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte

og hemmelige valg. Dette grundlæggende princip om stem-

mehemmelighed gælder ikke alene ved folketingsvalg, men

også ved andre former for valg, herunder folkeafstemnin-

ger. Det er ministeriets opfattelse, at proceduren for stem-

meafgivning og brevstemmeafgivning som anført i § 48,

stk. 3, og § 61, stk. 3, i folketingsvalgloven og i § 9, stk.

3, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning på sygehuse

i høj grad sikrer vælgerens stemmehemmelighed. Det er

endvidere ministeriets opfattelse, at det i praksis vil være

meget vanskeligt at sikre denne stemmehemmelighed, hvis

vælgerne kan stemme på anden vis end ved personligt fysisk

fremmøde på et afstemningssted eller ved personlig fysisk

brevstemmeafgivning.

Else Torndahls klage har herefter ikke givet Indenrigs- og

Boligministeriet anledning til at foretage sig yderligere.

Udvalget tager det af Indenrigs- og Boligministeriet op-

lyste til efterretning.

P.u.v.

Lennart Damsbo-Andersen

formand