2021-22
Alm.del Beretning 22
Offentligt
2591481_0001.png
Beretning nr.
22
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juni 2022
Beretning
om
visse ændringer af Folketingets udvalgsstruktur
1. Baggrund
Udvalget for Forretningsordenen nedsatte på sit møde
den 6. oktober 2021 et underudvalg til at undersøge mulig-
heder og fremkomme med indstillinger om tiltag med hen-
syn til udvalgenes struktur og sammensætning, udvalgenes
arbejde og udvalgsformandens rolle samt Folketingets arbej-
de med beslutningsforslag.
Underudvalget opdelte arbejdet i forskellige faser og
indledte med at færdiggøre arbejdet med Folketingets arbej-
de med beslutningsforslag. Underudvalget udarbejdede på
den baggrund et udkast til beretning om visse aspekter af
brugen af beslutningsforslag i folketingsarbejdet og Folke-
tingets behandling af beslutningsforslag, som Udvalget for
Forretningsordenen afgav den 9. februar 2022 (beretning nr.
11). Underudvalget udarbejdede herefter et udkast til beret-
ning om indhold i arbejdet i Folketingets udvalg og udvalgs-
formændenes rolle, som Udvalget for Forretningsordenen
afgav den 11. maj 2022 (beretning nr. 19).
Underudvalget har herefter fokuseret på spørgsmålet om,
hvorvidt den nuværende udvalgsstruktur i Folketinget fortsat
er hensigtsmæssig, eller om den bør ændres, og i givet fald
hvordan.
Underudvalget har som afslutning på sit arbejde med ud-
valgsstrukturen opfordret Udvalget for Forretningsordenen
til at afgive denne beretning.
2. Udvalgets overordnede overvejelser om
udvalgsstrukturen
De stående udvalg udgør en central del af Folketingets
struktur og dermed af det parlamentariske folkestyre i Dan-
mark. Udvalget for Forretningsordenen har i beretningen af
11. maj 2022 om arbejdet i Folketingets udvalg og udvalgs-
formændenes rolle redegjort for visse generelle synspunkter
herom, hvortil der henvises.
Det er karakteristisk for udvalgsstrukturen i Folketinget,
at Folketinget i forhold til parlamenter i sammenlignelige
lande har et stort antal stående udvalg og et stort antal
medlemmer i hvert udvalg. Aktuelt har Folketinget 25 ståen-
de udvalg nedsat efter reglerne i forretningsordenens § 7,
de fleste med 29 medlemmer, hvortil kommer visse andre
udvalg, f.eks. Færøudvalget og Grønlandsudvalget, som er
nedsat på andet grundlag.
Denne struktur medfører, at folketingsmedlemmerne ty-
pisk har adskillige udvalgsposter. Det er en almindelig er-
faring, at det ikke med denne struktur er praktisk muligt
for folketingsmedlemmerne at deltage i arbejdet i alle de ud-
valg, som de er medlemmer af, med samme intensitet. Ud-
valget for Forretningsordenen anser det derfor også for na-
turligt med den nuværende struktur, at medlemmerne vælger
at prioritere arbejdet i visse udvalg frem for andre, f.eks. ud-
valg, som svarer til deres ordførerskaber, og følge arbejdet i
andre af deres udvalg mindre indgående.
På den baggrund er det nærliggende at overveje, om
udvalgsstrukturen bør ændres, så antallet af udvalgsposter
sænkes – enten ved at reducere antallet af udvalg, ved at
reducere antallet af medlemmer i udvalgene eller ved en
kombination af disse tiltag. Udvalget noterer sig imidlertid,
at drøftelserne i underudvalget har ført til den konklusion, at
det er vanskeligt at gennemføre gennemgribende ændringer
af disse parametre i udvalgsstrukturen.
Nedsættelse af udvalg
Med hensyn til nedsættelse af udvalgene og antallet af
udvalg noterer udvalget sig, at der siden vedtagelsen af be-
slutningsforslag nr. B 135, folketingsåret 2010-11, har væ-
ret sædvane for, at nedsættelsen af udvalgene efter et folke-
tingsvalg udsættes, indtil regeringen har fastlagt antallet af
ministerier og fordelingen af ministerområder. Udvalgenes
sagsområder er efterfølgende fordelt tilnærmelsesvis sådan,
at der til én minister hører ét udvalg, dog med mulighed for
undtagelser, hvor der er et særligt politisk ønske herom.
Udvalget finder, at denne sædvane både har fordele og
ulemper for arbejdets tilrettelæggelse i Folketinget. Den bør
bl.a. ses i sammenhæng med den udbredte brug af samråd i
arbejdet med parlamentarisk kontrol med regeringen og den
tætte forbindelse i øvrigt mellem udvalgene og ministrene
på deres område. Sædvanen betyder imidlertid, at fordelin-
gen primært afspejler regeringens administrative opdeling af
AX028074
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 22
2591481_0002.png
2
sagsområder, og den tilgodeser i mindre grad Folketingets
ønsker om særlige politiske prioriteringer.
Udvalget foreslår derfor en justering af processen forud
for nedsættelse af udvalg efter folketingsvalg, så ønsker
blandt folketingsgrupperne tydeliggøres. Den nærmere ind-
retning er beskrevet nedenfor.
Udvalgenes medlemstal
Med hensyn til udvalgenes medlemstal sætter grundlo-
vens § 52, hvorefter Folketingets valg af medlemmer til
kommissioner og hverv sker efter forholdstal, visse be-
grænsninger for mulighederne. Selv om grundlovsbestem-
melsen naturligvis ikke i sig selv regulerer antallet af med-
lemmer i folketingsudvalg eller foreskriver en bestemt for-
holdstalsvalgmetode, har den som konsekvens, at det er van-
skeligt at give Folketingets mindste partier pladser i udval-
gene, hvis udvalgene gøres væsentligt mindre end nu, med-
mindre naturligvis valggrupperne, jf. forretningsordenens §
36, vælger en fordeling af pladserne i valggruppen, som
giver de mindste partier en betydelig fortrinsstilling.
Ikke desto mindre er det udvalgets vurdering, at det vil
være gavnligt at nå til en struktur med en mindre kreds
af faste medlemmer i udvalgene. Dette vil kunne bidrage
til, at det står tydeligere over for offentligheden, hvilke
folketingsmedlemmer der er de primært ansvarlige for et be-
stemt sagsområde, ligesom det kan fremme en forventnings-
afstemning om deltagelse i forbindelse med f.eks. høringer,
ekspertmøder og foretræder.
Den mindre kreds af faste udvalgsmedlemmer kan efter
udvalgets opfattelse opnås, samtidig med at behovet for ri-
melig repræsentation af de mindste partier i udvalgsarbejdet
tilgodeses, ved en ordning inspireret af den tidligere opde-
ling mellem faste medlemmer og stedfortrædere i udvalge-
ne. Udvalget tilslutter sig derfor et forslag fra underudvalget
om at ændre antallet af udvalgsmedlemmer til 17 faste og
12 tilknyttede medlemmer for de udvalg, der i dag har 29
medlemmer. Til forskel fra den tidligere ordning udpeges
der ikke navngivne stedfortrædere, der er tænkt til at træde
i stedet for bestemte udvalgsmedlemmer. I stedet fastsættes
et antal pladser i hvert udvalg, som ikke knyttes til bestemte
medlemmer, men til folketingsgrupper, med henblik på at
grupperne – især de mindre – kan opnå større fleksibilitet i
deltagelsen i udvalgsarbejdet.
Om udvalgets nærmere ønsker til indretning af ordningen
henvises til gennemgangen nedenfor.
3. Nye tiltag
Udvalget for Forretningsordenen finder, at Folketingets
udvalgsstruktur bør ændres på følgende måder:
Antallet af udvalgspladser
De stående udvalg, jf. forretningsordenens § 7, som nu
har 29 medlemmer, bør fremover have 17 medlemmer. Dis-
se bør som nu vælges efter en forholdstalsfordeling efter
d’Hondts metode mellem valggrupper, jf. forretningsorde-
nens § 36, og inden for valggrupperne fordeles mellem
folketingsgrupperne og eventuelle medlemmer uden for fol-
ketingsgrupperne efter politiske aftaler.
Til hvert af de nævnte udvalg knyttes 12 yderligere
pladser betegnet tilknyttede udvalgspladser. De tilknyttede
udvalgspladser vælges ved en særskilt forholdstalsfordeling
mellem valggrupperne efter d’Hondts metode og fordeles li-
geledes inden for valggrupperne mellem folketingsgrupper-
ne efter politiske aftaler.
De tilknyttede udvalgspladser knyttes ikke til navngiv-
ne medlemmer, men alene til folketingsgrupper. Pladserne
vil herefter kunne benyttes af ethvert folketingsmedlem fra
den pågældende folketingsgruppe efter gruppens nærmere
beslutning. Hvis en folketingsgruppe måtte ønske det, kan
en tilknyttet udvalgsplads dog knyttes til et navngivet med-
lem.
Nuværende regler og praksis for udskiftning af udvalgs-
medlemmer bør også gælde fremover, både for egentlige ud-
valgsposter og med de fornødne tilpasninger for tilknyttede
udvalgspladser.
Valggruppernes fordeling af poster
Til inspiration for forhandlingerne inden for valggrup-
perne om fordeling af udvalgsposter og tilknyttede udvalgs-
pladser ved begyndelsen af et folketingsår og efter et valg
udarbejdes en orientering til folketingsgrupperne om konse-
kvenserne ved en fordeling efter d’Hondts metode og efter
Sainte-Laguës metode. Det vil dog fortsat bero på politiske
beslutninger, om den enkelte valggruppe vil benytte den
ene eller den anden forholdstalsmetode eller anlægge friere
politiske overvejelser ved den interne fordeling.
Rettigheder for tilknyttede udvalgspladser
En tilknyttet udvalgsplads skal give adgang til at følge
udvalgets arbejde, herunder deltage i udvalgets møder in-
klusive samråd, foreslå udvalgsaktiviteter og modtage skrift-
ligt materiale, og til at fremkomme med udtalelser i be-
tænkninger m.v. og stille ændringsforslag. Medlemmer på
tilknyttede udvalgspladser gives dog ikke stemmeret ved
udvalgets egentlige beslutninger eller adgang til at stille
samrådsspørgsmål. For at udøve disse beføjelser skal den
pågældende indskiftes i udvalget.
I forlængelse af de nævnte rettigheder for medlemmer på
tilknyttede udvalgspladser finder Udvalget for Forretnings-
ordenen, at observatører i udvalgene, jf. forretningsordenens
§ 7, stk. 5, ligeledes bør tillægges de samme rettigheder
fremover, dvs. som noget nyt også gives mulighed for at
fremkomme med udtalelser i betænkninger m.v. og stille
ændringsforslag.
Den hidtidige regel, hvorefter der højst må deltage 17
medlemmer på udvalgsrejser, forudsættes ikke ændret som
følge af den ændrede udvalgsstruktur. Udvalgenes egentlige
medlemmer forudsættes at have fortrinsret til pladser på
rejser, men medlemmer på tilknyttede udvalgspladser kan
også gives adgang, hvis der er pladser til det.
Nedsættelse af udvalg
Processen ved nedsættelse af udvalg har været genstand
for drøftelser i forbindelse med beslutningsforslag nr. B 135,
folketingsåret 2010-11, og beslutningsforslag nr. B 147, fol-
ketingsåret 2017-18. Der har generelt været ønske om at
fastholde, at ét udvalg så vidt muligt alene modsvarer én
minister.
Nedsættelsen af udvalg beror altid på politiske beslutnin-
ger og dermed på flertallet efter et valg.
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 22
2591481_0003.png
3
Udvalget finder imidlertid, at den nuværende praksis bør
suppleres med, at der forud for nedsættelsen indhentes syns-
punkter fra folketingsgrupperne om eventuelle områder, som
efter deres opfattelse ikke tilgodeses i tilstrækkeligt omfang
med den hidtidige fordeling eller regeringens nye ressortfor-
deling. I den forbindelse vil det også være muligt at komme
med eventuelle ønsker om nye tværgående udvalg, f.eks.
om it og digitalisering. På baggrund af indstillingerne og re-
geringens ressortfordeling kan Folketingets Administration
udarbejde et skriftligt grundlag for en beslutning i Udvalget
for Forretningsordenen om, hvorvidt udvalgsstrukturen skal
søges tilpasset.
Det er tillige udvalgets opfattelse, at det ved regerings-
omdannelser i løbet af en valgperiode bør vurderes, om
det vil være hensigtsmæssigt at ændre relevante udvalgs
sagsområder og navne eller eventuelt oprette eller nedlægge
udvalg. Hovedreglen bør i den forbindelse være, at sagsom-
råder m.v. alene flyttes i løbet af en valgperiode, hvis det
vurderes at give en bedre politisk sammenhæng.
4. Den videre proces
Udvalget for Forretningsordenen anmoder Folketingets
Administration om at udarbejde et udkast til ændring af for-
retningsordenen til gennemførelse af det ovennævnte med
henblik på politisk behandling i begyndelsen af folketings-
året 2022-23, så vidt muligt således at de nye regler kan
finde anvendelse fra det førstkommende folketingsvalg.
P.u.v.
Henrik Dam Kristensen
formand