2021-22
Alm.del Beretning 21
Offentligt
2591467_0001.png
Beretning nr.
21
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juni 2022
Beretning
om
udredningen om håndteringen af covid-19 i foråret 2020
1. Baggrund for beretningen
Den 23. juni 2020 afgav Udvalget for Forretningsordenen
beretning nr. 4 om gennemførelsen af en udredning om
håndteringen af covid-19. Beretningen var forberedt af et
særligt underudvalg, som udvalget på sit møde den 27. maj
2020 havde besluttet at nedsætte til at overveje og forberede
en udredning om covid-19 og håndteringen heraf.
Underudvalget afgav den 18. juni 2020 en indstilling
til Udvalget for Forretningsordenen indeholdende en række
nærmere angivne ønsker til en kommende udredning om
håndteringen af covid-19. Bag disse ønsker stod et flertal i
underudvalget bestående af S, V, DF, RV, SF, KF og LA,
mens et mindretal i underudvalget bestående af EL anførte,
at mindretallet støttede forslaget om en udredning, og frem-
førte hertil visse særskilte yderligere bemærkninger.
I den beretning, som Udvalget for Forretningsordenen
afgav, gengav udvalget underudvalgets ønsker og tilsluttede
sig i det hele, at der skulle iværksættes en udredning efter
de nærmere angivne retningslinjer i udtalelsen fra underud-
valgets flertal.
Endvidere anførte udvalget i beretningen bl.a., at under-
udvalget burde følge udredningsarbejdet tæt og således fun-
gere som følgegruppe for udredningen, herunder varetage
dialogen med forskerne bag udredningen og søge at sikre,
at arbejdet blev fremmet hurtigst muligt. Ydermere konsta-
terede udvalget, at der i underudvalget var et ønske om, at
professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus
Universitet, blev udpeget som formand for ekspertgruppen
og anmodet om at give indstilling om udpegning af ekspert-
gruppens øvrige medlemmer. Udvalget tilsluttede sig tillige
dette ønske.
Den 3. juli 2020 nedsatte Udvalget for Forretningsorde-
nen på baggrund af indstillinger fra Jørgen Grønnegård
Christensen udredningsgruppen bestående af følgende per-
soner foruden Jørgen Grønnegård Christensen selv: profes-
sor, ph.d. Jostein Askim, Universitetet i Oslo, professor,
ph.d. Dorte Gyrd-Hansen, Syddansk Universitet, professor,
dr.jur. Helle Bødker Madsen, Aarhus Universitet, og profes-
sor og ledende overlæge, dr.med. Lars Østergaard, Aarhus
Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Udredningsgruppen har været bistået af et sekretariat
under ledelse af folketingssekretær og vicedirektør Torben
Jensen og bestående af ansatte i Folketingets Administration
samt professor, ph.d. Peter Bjerre Mortensen, Aarhus Uni-
versitet.
I overensstemmelse med det i beretningen anførte fulg-
te det nævnte underudvalg udredningsgruppens arbejde og
holdt to møder med udredningsgruppens formand undervejs
i arbejdet, hvor formanden gav en status for udredningsar-
bejdet og besvarede spørgsmål fra underudvalgets medlem-
mer.
Udredningsgruppen afgav den 29. januar 2021 sin rap-
port »Håndteringen af covid-19 i foråret 2020 – Rapport
afgivet af den af Folketingets Udvalg for Forretningsorde-
nen nedsatte udredningsgruppe vedr. håndteringen af co-
vid-19«. På et møde i Udvalget for Forretningsordenen
samme dag fremlagde udredningsgruppen sine konklusioner
i hovedtræk for udvalget og underudvalget, hvorefter ud-
valget senere samme dag var vært for en offentlig høring
transmitteret på Folketingets tv fra Landstingssalen på Chri-
stiansborg om udredningen og rapporten.
Udvalget for Forretningsordenen besluttede på sit møde
den 10. februar 2021 at gennedsætte det førnævnte underud-
valg med den opgave at overveje og forberede den politiske
afslutning på sagen i form af en beretning fra udvalget.
Underudvalget har herefter indstillet, at Udvalget for For-
retningsordenen afgiver denne beretning med de nedenfor
anførte politiske bemærkninger og konklusioner.
2. Politiske bemærkninger om udredningen om
håndteringen af covid-19
Udredningens rapport
»Håndteringen af covid-19 i foråret 2020 – Rapport afgi-
vet af den af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
nedsatte udredningsgruppe vedr. håndteringen af covid-19«
blev afgivet den 29. januar 2021. Rapporten udgør 595 sider,
der fordeler sig over 18 kapitler og 7 bilag.
AX028073
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21
2591467_0002.png
2
Grundlaget for udredningen er beskrevet i rapportens
kapitel 1 om udredningsgruppens nedsættelse, sammensæt-
ning og arbejdsform og i kapitel 5 om udredningens form,
afgrænsning og kildegrundlag. Kapitel 2 indeholder en sam-
menfatning af udredningsgruppens væsentligste vurderinger
og anbefalinger. Kapitel 3 og 4 indeholder en overordnet
kronologisk gennemgang af begivenhedsforløbet fra de førs-
te meldinger om en ny virus omkring årsskiftet 2019/20
til og med den delvise genåbning af det danske samfund
i midten af april 2020. Kapitel 6 beskriver organiseringen
af den danske covid-19-indsats og de retlige rammer her-
for. Kapitel 7-9 indeholder analyser af beslutningsprocessen
for centrale beslutninger opdelt i faserne den 1. januar til
den 26. februar 2020, den 27. februar til den 9. marts 2020
og dagene omkring den 11. marts 2020. Herefter følger
en mere tematisk behandling af udvalgte emner. I kapitel
10 behandles ændringerne af epidemiloven den 12. marts
og den 4. april 2020 og deraf afledt regeludstedelse samt
beslutninger om midlertidig lukning af de danske grænser, i
kapitel 11 testkapacitet, -aktivitet og -strategi, og i kapitel 14
økonomiske hjælpepakker. Kapitel 12 og 13 rummer mere
tværgående analyser af udvalgte retlige problemstillinger og
covid-19-indsatsens påvirkning af sundhedsvæsenet. Rap-
portens kapitel 15 belyser samspillet mellem Folketinget
og regeringen. I kapitel 16 sammenholdes hovedlinjerne i
den danske covid-19-håndtering med håndteringen i Norge,
Sverige og Tyskland, der er nærmere beskrevet i bilag 3-5 til
rapporten. Kapitel 17 og 18 indeholder udredningsgruppens
vurderinger af covid-19-håndteringen samt anbefalinger og
forslag.
Det er overordnet udvalgets opfattelse, at rapporten som
et samlet hele udgør et væsentligt bidrag til at forstå og vur-
dere håndteringen af covid-19 i foråret 2020. Udvalget peger
i den forbindelse på, at det er værdifuldt, at udredningen
indeholder en udførlig beskrivelse af forløbet og analyser
af de centrale beslutninger, der blev truffet, sammenholdt
med en beskrivelse af den viden, der var tilgængelig på det
pågældende tidspunkt, og de særlige forhold, herunder især
tidspresset, hvorunder beslutningerne blev truffet. Det er
herved lykkedes at give et nuanceret billede af håndteringen
af covid-19, der både kortlægger håndteringens styrker og
svagheder.
Udvalget anerkender, at det har været nødvendigt for
udredningsgruppen at foretage en tilskæring af udredningen,
der indebærer, at ikke alle relevante spørgsmål er behand-
let. Henset til udredningens formål og tidsramme finder
udvalget dog, at der er fundet en hensigtsmæssig balance
mellem de overordnede linjer for håndteringen og mere til-
bundsgående analyser af særlige forhold.
Udredningens grundlag
Udredningen er gennemført på et skriftligt grundlag, der
navnlig er baseret på dokumenter udleveret af de for co-
vid-19-håndteringen mest centrale myndigheder.
Udredningsgruppen beskriver i rapportens kapitel 5 om
udredningens form, afgrænsning og kildegrundlag, at udred-
ningsgruppen er opmærksom på, at de udleverede dokumen-
ter ikke nødvendigvis dækker alle enkeltheder i forløbet,
og anfører selv forskellige grunde hertil. Udredningsgrup-
pen peger endvidere flere steder i rapporten på konkrete
problemstillinger, som det ikke har været muligt for udred-
ningsgruppen at belyse fuldt ud på det foreliggende skriftli-
ge grundlag. I rapporten, side 224, anfører udredningsgrup-
pen f.eks.:
»Det har på det udleverede, skriftlige grundlag ikke været
muligt for udredningsgruppen at identificere, præcis hvilke
faktorer der udløser, at den delvise nedlukning iværksættes
den 11. marts, men det er i dette kapitel vist, at i hvert
fald Statsministeriet med departementschefen i spidsen den
10. marts vurderer, at der er behov for vidtrækkende og
øjeblikkelige tiltag.«
Udvalget noterer sig, at udredningsgruppen i rapporten
bemærker, at gruppen er blevet mødt med velvilje i forhold
til udlevering af materiale, og at der intet sted i rapporten er
anført nogen form for kritik af myndighedernes samarbejde
med udredningsgruppen. Udvalget bemærker, at der siden
offentliggørelsen af udredningen har været rejst en diskus-
sion om, hvorvidt udredningsgruppen har fået alt relevant
materiale stillet til rådighed, herunder sms-beskeder fra cen-
trale aktører. Udredningsgruppen forholder sig ikke specifikt
til dette spørgsmål, men anfører i rapporten, side 119, som
en af grundene til, at kildegrundlaget for udredningen mu-
ligvis ikke har været fuldstændigt:
»For det første er det i ethvert beslutningsforløb sådan, at
en del overvejelser forud for beslutningen ikke er dokumen-
teret skriftligt, men indgår i en mundtlig drøftelse mellem
de involverede. I et tidsmæssigt presset forløb som det, der
er genstand for udredningsgruppens granskning, har mini-
sterier og styrelser m.v. gjort opmærksom på, at dette var
tilfældet i endnu højere grad end normalt.«
Udvalget skal i tilknytning hertil bemærke, at myndighe-
dernes journaliserings- og notatpligt efter omstændigheder-
ne også omfatter mundtlige drøftelser og sms-beskeder, og
udvalget fremhæver i forlængelse heraf vigtigheden af, at
myndighederne også i tidsmæssigt pressede situationer iagt-
tager de krav, der gælder for at kunne dokumentere væsent-
lige sagsskridt m.v. Udvalget bemærker i den forbindelse
særskilt i relation til ministres særlige rådgivere, at de indgår
som en del af ministeriernes embedsværk, og at de i det væ-
sentlige er underlagt de samme regler, som gælder for øvrige
embedsmænd i relation til journaliserings- og notatpligt.
Det følger klart af Udvalget for Forretningsordenens be-
retning nr. 4 af 23. juni 2020, at det ikke er formålet med ud-
redningen at placere et politisk eller retligt ansvar, hverken
over for embedsmænd eller politikere. Udredningsgruppen
har været fuldt opmærksom på dette forhold, men peger
samtidig på, at en udredning, der kortlægger myndigheder-
nes rådgivning m.v., indebærer, at enkeltpersoners rolle i et
vist omfang bliver trukket frem. Udredningsgruppen anfører
bl.a. herom i rapporten, side 115:
»I overensstemmelse med opdraget fra Udvalget for For-
retningsordenen er udredningsgruppens opgave at kortlægge
og vurdere den måde, regeringen og myndighederne valgte
at håndtere covid-19-forløbet på hen over vinteren og foråret
2020. Det indgår således ikke i opgaven at vurdere enkelt-
personers rolle i forløbet. Rapportens fokus er rettet mod de
roller, som er defineret i de enkelte ministeriers og styrelsers
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21
2591467_0003.png
3
organisation, og de institutionelle relationer, som forbinder
ministre og embedsmænd med hinanden inden for og på
tværs af de forskellige myndigheder. Det er her sådan, at
nogle ministre og embedsmænd er tildelt en så central rolle,
at de uundgåeligt figurerer stærkt og tydeligt i fremstillin-
gen. Disse få og identificerbare enkeltpersoner er i nogle
sammenhænge nævnt ved navn i rapporten.«
Udvalget er opmærksomt på de problemstillinger, der
kan være forbundet med, at visse embedsmænds rolle bli-
ver trukket frem, men finder, at det er uundgåeligt, at en
udredning som den foreliggende kortlægger den faglige råd-
givning, som regeringen modtager fra embedsværket, og at
udredningen herunder også belyser de forskelle, der natur-
ligt kan være mellem forskellige myndigheders og dermed
embedsmænds rådgivning. Omvendt er det væsentligt, at
en sådan kortlægning så vidt muligt ikke bliver personfoku-
seret på bestemte embedsmænd. Udvalget bemærker i den
forbindelse, at udredningsgruppen samlet set har fundet en
hensigtsmæssig balance i beskrivelsen og dokumentationen
af den faglige rådgivning og den rolle, som bestemte leden-
de embedsmænd i den sammenhæng har haft.
Et mindretal i udvalget (KF, DF og NB) tiltrådt af ALT
finder, at sms’er burde have været medtaget i udredningens
dokumentationsmateriale, henset til at en række af de beslut-
ninger, som regeringen har truffet i den pågældende periode,
har været foretaget i et tidsmæssigt presset forløb, hvor det
har været naturligt at anvende sms’er i et stort omfang.
Udredningens anbefalinger og forslag
Udredningsgruppens vurderinger samt anbefalinger og
forslag er behandlet i rapportens kapitel 17 og 18 og inddelt
i fem kategorier: sundhedsfaglig rådgivning, administrativ
organisering, retlige aspekter, påvirkning af sundheds- og
sygehusvæsenet og samspillet mellem regeringen og Folke-
tinget.
Udvalget anser det generelt for værdifuldt, at udrednings-
gruppens vurderinger i kapitel 17 tager afsæt i en realistisk
forståelse af de forhold og udfordringer, herunder tidsmæssi-
ge, som var kendetegnende for myndighedernes håndtering,
og at anbefalingerne og forslagene i kapitel 18 bygger på
tydeligt angivne forudsætninger, herunder ikke mindst, at de
foreslåede tiltag skal være enkle og realiserbare.
Udvalget skal i det følgende knytte få bemærkninger til
udredningens enkelte anbefalinger og forslag. Det bemærkes
i den sammenhæng, at udvalget har stor forståelse for de
vanskelige forhold, hvorunder regeringen og myndighederne
har skullet agere, og at udvalgets bemærkninger skal forstås
i lyset heraf. Det bemærkes endvidere, at en nærmere stil-
lingtagen til forslagene bør ske under inddragelse af de erfa-
ringer, der kan drages på baggrund af den senere håndtering
af covid-19, der på flere måder adskiller sig fra den del af
håndteringen, som er belyst gennem udredningen. Ligeledes
bør en nærmere stillingtagen tage afsæt i de initiativer, der
er gennemført efterfølgende, herunder navnlig med vedta-
gelsen den 23. februar 2021 af en ny epidemilov.
Den sundhedsfaglige rådgivning om covid-19
1) Etablering af et permanent råd for iværksættelse af
epidemi- og pandemitiltag:
Udredningsgruppen foreslår, at der etableres et
permanent råd for iværksættelse af epidemi- og pandemitil-
tag. Denne anbefaling fulgtes der dog efter udredningsgrup-
pens opfattelse op på med nedsættelsen af Epidemikommis-
sionen, der indgik som en del af den politiske aftale af 18.
december 2020, og hvis nedsættelse og opgaver m.v. nu
følger af kapitel 3 i epidemiloven. Aftalen om epidemikom-
missionen retter ifølge udredningsgruppen op på en af de
svagheder, som udredningsgruppen peger på, i forhold til at
der ikke tidligere eksisterede en formaliseret procedure for
inddragelse af ekstern sagkundskab i rådgivningen.
Udvalget noterer sig, at der med epidemiloven er fulgt op
på anbefalingen.
Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af
ALT finder, at Epidemikommissionen med den valgte sam-
mensætning har en stærk repræsentation af ministeriernes
departementer. Denne sammensætning falder ikke i tråd med
Epidemikommissionens status som en uafhængig kollegial
myndighed under Sundhedsministeriet. Samtidig er der i
Epidemikommissionen ikke sikret en fast repræsentation af
sundhedsvidenskabelig ekspertise fra hospitalerne og/eller
universiteterne. For at sikre, at beslutninger om håndterin-
gen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme hviler
på det bedst mulige sundhedsvidenskabelige grundlag, er
det hensigtsmæssigt at ændre sammensætningen af Epide-
mikommissionen, således at den har to medlemmer med
sundhedsvidenskabelig ekspertise fra hospitalerne og/eller
universiteterne.
Et andet mindretal i udvalget (RV, EL og FG) ser frem
til en kommende evaluering af anvendelsen af epidemiloven
for derefter at vurdere, om Epidemikommissionen udfylder
den rolle som permanent råd for iværksættelse af epidemi-
og pandemitiltag, der efterspørges i udredningen, herunder
om sammensætningen af Epidemikommissionen skal æn-
dres ved at inddrage eksterne eksperter som en fast del af
arbejdet.
2) Etablering af et eksternt sundhedsfagligt rådgivnings-
panel:
Udredningsgruppen anbefaler, at der etableres et eksternt
sundhedsfagligt rådgivningspanel svarende til den faglige
covid-19-arbejdsgruppe, som Sundhedsstyrelsen nedsatte
den 10. marts 2020. Udredningsgruppen peger på, at et
sådant rådgivningspanel vil kunne understøtte den faglige
rådgivning fra Epidemikommissionen og sundhedsmyndig-
hederne. Rådgivningspanelet bør få et udtrykkeligt kommis-
sorium, der fastlægger dets opgaver og bestemmer, hvornår
det skal inddrages i rådgivning af myndighederne. Sammen-
sætningen af panelet bør først endelig bestemmes, når sund-
hedsberedskabet varsler, at en epidemisk eller pandemisk
trussel udgør en konkret fare, som man må forberede sig på,
således at panelet kan sammensættes med den specialiserede
ekspertise, som den konkrete situation tilsiger.
Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af LA
tilslutter sig udredningsgruppens anbefaling og understreger
i den forbindelse vigtigheden af, at myndighederne generelt
inddrager relevant sagkundskab i bred forstand til at kunne
optimere håndteringen af en epidemi. Mindretallet noterer
sig i den sammenhæng, at der i epidemilovens § 7, stk. 3,
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21
2591467_0004.png
4
er givet Epidemikommissionen adgang til at invitere andre
personer til at deltage i møder, herunder repræsentanter for
andre myndigheder, andre særligt sagkyndige og interesse-
organisationer.
Et andet mindretal i udvalget (S og SF) understreger vig-
tigheden af, at myndighederne generelt inddrager relevant
sagkundskab i bred forstand til at kunne optimere håndte-
ringen af en epidemi. Mindretallet bemærker i den forbin-
delse, at der med epidemilovens § 7, stk. 3, er givet Epide-
mikommissionen adgang til at invitere andre personer til
at deltage i møder, herunder repræsentanter for andre myn-
digheder, andre særligt sagkyndige og interesseorganisatio-
ner. Mindretallet noterer sig udredningsgruppens konkrete
anbefaling om et eksternt sundhedsfagligt rådgivningspanel,
der efter mindretallets opfattelse vil kunne være en blandt
flere egnede måder at styrke den faglige rådgivning på. Min-
dretallet henstiller til, at regeringen overvejer anbefalingerne
i indretningen af en fremtidig krisestyring.
Et tredje mindretal i udvalget (RV, EL og FG) finder
det afgørende, at den relevante faglige ekspertise inddrages
i epidemihåndteringen. Mindretallet understreger herunder
vigtigheden af, at Epidemikommissionen i langt højere grad
benytter sig af muligheden for at inddrage eksterne sagkyn-
dige i deres arbejde, end tilfældet har været indtil nu. Min-
dretallet noterer sig dog også, at Epidemikommissionen
ikke udfylder den rolle, der efterlyses i udredningen, og
finder det derfor vigtigt, at man formaliserer det arbejde,
der har eksisteret som ad hoc-grupper under covid-19-pan-
demien. Det bør overvejes, om dette rådgivningspanel skal
placeres under eksempelvis Sundhedsstyrelsen eller Statens
Serum Institut, men panelet bør primært besættes af uafhæn-
gige eksperter med relevant viden.
3) Sikring af åbenhed om den sundhedsfaglige rådgiv-
ning af regeringen i krisesituationer:
Udredningsgruppen peger på vigtigheden af åbenhed om
beslutningsgrundlag og beslutningsprocesser, når regeringen
og myndighederne i en krisesituation skal håndtere sund-
hedsmæssige risici præget af stor usikkerhed, og som for-
udsætter hurtig indgriben. Udredningsgruppen foreslår på
den baggrund, at der indføres regler om udvidet adgang til
aktindsigt i oplysninger på epidemiområdet svarende til de
særlige regler om offentlighed på miljøområdet.
Et flertal i udvalget (S, V, KF og NB) tiltrådt af LA
noterer sig, at udredningsgruppen konkret peger på at ind-
føre regler om aktindsigt på epidemiområdet svarende til,
hvad der gælder for aktindsigt i miljøoplysninger. Flertallet
bemærker i den forbindelse, at udredningen ikke indeholder
en behandling af de eksisterende muligheder for aktindsigt
i oplysninger på epidemiområdet efter offentlighedsloven
eller en beskrivelse af, på hvilken måde reglerne i lov om
aktindsigt i miljøoplysninger adskiller sig fra offentligheds-
lovens. Flertallet finder, at en nærmere stillingtagen til den
konkrete anbefaling på dette punkt må bero på politiske
overvejelser, og henviser i den forbindelse til de igangvæ-
rende drøftelser, som justitsministeren har indkaldt til.
Et mindretal i udvalget (SF og DF) tilslutter sig anbe-
falingen, hvor udredningsgruppen foreslår, at der indføres
regler om udvidet adgang til aktindsigt i oplysninger på epi-
demiområdet svarende til de særlige regler om offentlighed
på miljøområdet.
Et andet mindretal i udvalget (RV, EL og FG) deler til
fulde udredningsgruppens bemærkninger om, at åbenhed
omkring beslutningsgrundlaget er helt afgørende. I sager af
afgørende betydning, hvilket epidemihåndtering må siges at
være, er det vigtigt, at der er klarhed omkring de faglige
anbefalinger, som de politiske beslutninger hviler på. Derfor
mener mindretallet, at der skal sikres mere transparens om-
kring indstillinger fra Epidemikommissionen til Epidemiud-
valget, således at der skabes klarhed omkring nuancer, ue-
nigheder og afvejninger af forskellige hensyn. Mindretallet
tilslutter sig også udredningsgruppens anbefaling om udvi-
det adgang til aktindsigt i oplysninger på epidemiområdet.
Covid-19-håndteringens administrative organisering
1) Sikring af balancen mellem decentrale ressortmyndig-
heder og central koordination:
Udredningsgruppen fremhæver styrker og svagheder i
den centrale rolle som Statsministeriet spillede i håndterin-
gen af covid-19 i vinteren og foråret 2020. Konkret fremhæ-
ver udredningsgruppen, at Statsministeriet bidrog positivt
til, at den danske regering tidligt og hurtigt var beredt til at
træffe foranstaltninger mod covid-19, da sygdommen blev
konstateret i Danmark, men at det trak ministeriets begræn-
sede ressourcer ind i løsning af opgaver, der ellers ligger hos
fagministerierne. Dette var efter udredningsgruppens opfat-
telse ikke fuldt ud i overensstemmelse med det sektoran-
svarsprincip, der ellers gælder for kriseberedskab og -styring
i Danmark. Udredningsgruppen anbefaler på baggrund heraf
og henset til risikoen for fejl og flaskehalse i krisestyrings-
processen, at Statsministeriet i fremtidig krisestyring finder
tilbage til rollen som initiativtager og politisk-administrativt
center for procesovervågning på statsministerens og regerin-
gens vegne.
Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af
LA og ALT finder, at udredningsgruppen har foretaget en
meget afbalanceret kortlægning af Statsministeriets rolle i
håndteringen af covid-19, og henstiller til, at regeringen nøje
overvejer, hvordan den indretter en fremtidig krisestyring,
der fastholder de fremhævede styrker og imødegår svaghe-
derne.
Mindretallet er samtidig af den opfattelse, at regeringens
håndtering i forbindelse med nedlukningen af landet har væ-
ret præget af en meget kraftig topstyring fra Statsministeriet,
og at Statsministeriet endvidere har haft svært ved at slippe
denne styring igen efterfølgende. Som det også konkluderes
i rapporten, er der fordele, men også store ulemper ved en så
central styring, hvor det bl.a. risikeres, at fagligheden ikke
inddrages tidsnok eller tilsidesættes, hvilket i sidste ende
skaber dårligere beslutningsgrundlag og dermed beslutnin-
ger. Man noterer sig samtidig i rapporten, at erfaringer fra
Tyskland og Norge ikke har indikeret, at en mere decentral
håndtering fører til en mindre effektiv håndtering. Mindre-
tallet ønsker derfor, at der i stedet arbejdes mere decentralt
og med en mere inddragende ledelse og styring, hvor der
sikres både en bedre og tidligere inddragelse af relevante
myndigheder og de forskellige forvaltningsniveauer. I en
alvorlig krise, hvor der er mangel på viden, og hvor der
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21
2591467_0005.png
5
er store usikkerheder, kan fejl minimeres med åbenhed og
inddragelse i beslutningsprocessen samt klarhed over, hvad
der er fagligt indstillet og politisk besluttet.
Mindretallet udtrykker samtidig kritik af, at det både på
politisk niveau og fra offentlighedens side har været vanske-
ligt at få indsigt i, hvad der har været drevet af faglige anbe-
falinger, og hvad der har været politiske beslutninger. Min-
dretallet havde ønsket, at regeringen i højere grad havde
kommunikeret tydeligere herom. Et eksempel på dette er,
da statsministeren på pressemødet den 11. marts 2020 ikke
formår at kommunikere, at der ikke er fuld opbakning fra
sundhedsmyndighedernes side til en så stor nedlukning, som
statsministeren igangsætter, herunder i forhold til børn, hvis
smittespredning myndighederne ikke vurderede at stå mål
med nedlukningens udstrækning.
Et andet mindretal i udvalget (S og SF) henstiller til, at
regeringen overvejer, hvordan den indretter en fremtidig kri-
sestyring, der fastholder de fremhævede styrker og imødegår
svaghederne.
Et tredje mindretal i udvalget (RV, EL og FG) deler ud-
redningsgruppens vurdering af såvel fordele som ulemper
ved den meget centrale styring fra Statsministeriet. Mindre-
tallet er dog enig i, at de beskrevne risici er så store, at man
i fremtiden bør have en krisestyring, der i langt højere grad
inddrager og uddelegerer til de relevante ressortministerier
og styrelser. Særlig noterer mindretallet sig den risiko, der
er for flaskehalse, fejl og forsinkelser ved at detailstyre en
kompleks krise fra et enkelt ministerium.
2) Sektoransvarsprincippet og NOST’s rolle i krisestyrin-
gen:
Udredningen indeholder en grundig analyse af den rol-
le, som Den Nationale Operative Stab (NOST) og den til
brug for håndteringen af covid-19 etablerede enhed NOST+
spillede i samspil med andre myndigheder og enheder. Ud-
redningsgruppen foreslår, at man justerer organiseringen af
NOST, således at NOST med NOST+ i fremtiden kan kon-
centrere sig om samordningen af den operative planlægning
og indsats, mens politikkoordinationen bør foregå i et andet
regi som f.eks. AC-gruppen, der blev nedsat i forbindelse
med håndteringen af covid-19, eller bestemte fagministeri-
er. Udredningsgruppen foreslår samtidig, at man med hen-
blik på den fremtidige indretning af NOST nøje overvejer,
hvordan samspillet skal være mellem en snæver og handle-
kraftig NOST+-enhed og den generelle NOST-organisation.
Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF, DF, NB og
FG) tiltrådt af LA tilslutter sig udredningsgruppens anbefa-
ling og understreger i den forbindelse vigtigheden af, at
kriseorganiseringen indrettes på en måde, der tager højde for
de udfordringer, som udredningsgruppen peger på i forhold
til bl.a. overlappende samordningsprocedurer og bestillinger,
der unødigt lægger beslag på de relevante myndigheders
ressourcer.
3) Kvalitetssikring af den økonomisk-politiske styring i
en krisesituation:
Udredningsgruppen foreslår, inspirereret af erfaringer fra
Norge, at Finansministeriet nedsætter et fagøkonomisk råd-
givningspanel, som skal aktiveres i en situation, hvor en
epidemi eller pandemi igen truer med at ramme landet. Den
skal givet de stramme tidsfrister ikke inddrages i den direkte
politiske rådgivning af regeringen, men den skal parallelt
med den politiske beslutningsproces i en offentligt tilgænge-
lig rapport vurdere de besluttede og aftalte økonomisk-poli-
tiske krisetiltag.
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og FG) henstiller
til, at regeringen overvejer anbefalingerne vedrørende øko-
nomisk-politisk styring i indretningen af en fremtidig krise-
styring.
Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af LA
tilslutter sig udredningsgruppens anbefaling og bemærker i
den sammenhæng, at en sundhedskrise opstået som følge af
en pandemi uundgåeligt også vil have karakter af en økono-
misk krise, og at behovet for uafhængig rådgivning derfor i
lige så høj grad gør sig gældende på det økonomiske område
som på sundhedsområdet.
4) Inddragelse af organisationer og civilsamfund:
Udredningsgruppen peger på, at der, uanset at hastelov-
givning, herunder i form af bekendtgørelser, kan være velbe-
grundet, vil være et kvalitetstab og et demokratisk legitimi-
tetstab ved lovgivning, der gennemføres uden iagttagelse af
almindelige høringsprocedurer. Udredningsgruppen noterer
sig, at den politiske aftale om epidemiloven af 18. december
2020 forudsætter, »at bekendtgørelser, der udstedes i medfør
af epidemiloven, sendes i høring i videst muligt omfang«,
og peger i øvrigt på solnedgangsklausuler som en måde, der
kan moderere betænkelighederne ved hastelovgivning.
Udvalget er opmærksomt på de udfordringer ved haste-
lovgivning, som bl.a. har været anvendt i forbindelse med
covid-19. Udvalget bemærker i forlængelse heraf, at udval-
get på baggrund af en indstilling fra et af udvalget nedsat
underudvalg har afgivet beretning nr. 15 af 24. marts 2021
om hastebehandling af regeringens lovforslag.
Et mindretal i udvalget (RV, EL og FG) deler udrednings-
gruppens bekymring. En sundhedskrise må ikke blive en
demokratikrise, og derfor skal hastelovgivning og udpræ-
get brug af bekendtgørelser minimeres. Mindretallet noterer
sig, at begrænset høring og inddragelse er bedre end ingen
inddragelse, hvilket bør være minimum ved hastelove. End-
videre er mindretallet enig i, at solnedgangsklausuler og
automatiske evalueringer af anvendelsen kan mindske de
negative konsekvenser.
Covid-19-håndteringens retlige aspekter
1) Retlig kvalitetssikring af indgreb over for borgere og
virksomheder:
Udredningsgruppen kortlægger en række retlige problem-
stillinger i relation til de vidtgående indgreb mod borgere
og virksomheder, der er indført som led i covid-19-håndte-
ringen. Udredningsgruppen noterer sig dog, at en række af
disse problemstillinger med den politiske aftale om epide-
miloven af 18. december 2020 og på anden vis er blevet
adresseret. Udredningsgruppen foreslår dog i lighed med
anbefalinger om sundhedsfaglig og økonomisk rådgivning,
at der tillige etableres en faglig rådgivningsgruppe bestående
af jurister fra advokatbranchen, tænketanke, organisationer
og universiteterne.
Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af LA
og ALT ser med alvor på udredningsgruppens kortlægning
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21
2591467_0006.png
6
af de retlige problemstillinger, herunder i relation til indgreb
i frihedsrettigheder og den mangel på retssikkerhed, der i
flere tilfælde har kendetegnet disse indgreb. Mindretallet
noterer sig, at udredningsgruppen peger på, at der med den
politiske aftale af 18. december 2020, som nu er udmøntet
i epidemiloven, er sket forbedringer, men tilslutter sig ud-
redningsgruppens forslag om en faglig rådgivningsgruppe,
der kan bidrage til en yderligere retlig kvalitetssikring af
indgreb over for borgere og virksomheder.
Mindretallet er samtidig af den opfattelse, at der i
forbindelse med vedtagelsen af epidemiloven blev givet
for vidtgående beføjelser til regeringen og myndigheder-
ne. Samtidig var der for lidt fokus på retssikkerhed og
lovlighed i de meget vidtgående beslutninger, der blev truf-
fet. Mindretallets opfattelse er derfor, at Folketinget, herun-
der mindretallet selv, ved epidemiens start gav regeringen
for vidtgående magtbeføjelser i forbindelse med vedtagelsen
af epidemiloven og havde for lidt fokus på retssikkerhed og
lovlighed.
Et andet mindretal i udvalget (S og SF) henstiller til, at
regeringen overvejer anbefalingerne vedrørende retlig kvali-
tetssikring i indretningen af en fremtidig krisestyring.
Et tredje mindretal i udvalget (RV, EL og FG) deler ud-
redningsgruppens bekymringer omkring de retlige problem-
stillinger, der kortlægges i epidemiens første fase. Mindre-
tallet noterer sig også, at den politiske aftale af 18. december
2020, som nu er udmøntet i den gældende epidemilov, har
lavet væsentlige forbedringer på området. Mindretallet ser
frem til den evaluering af epidemilovens anvendelse, der
allerede er aftalt, og som kan danne grundlag for eventuelle
tilpasninger af epidemiloven, hvis der peges på yderligere
problemer.
Covid-19-håndteringens påvirkning af sundheds- og sy-
gehusvæsenet
1) Etablering af en procedure for inddragelse af regioner-
ne og sygehusene:
Udredningsgruppen peger på, at der er behov for, at re-
gionerne og de enkelte sygehuse, som er i besiddelse af den
præcise kapacitets- og driftsinformation, bliver tæt og syste-
matisk inddraget i den konkrete prioritering af kapaciteten
i sundheds- og sygehusvæsenet, hvilket ikke i tilstrækkelig
grad var tilfældet i foråret 2020. Udredningsgruppen foreslår
derfor, at der etableres en forud fastlagt procedure, f.eks.
i form af lynhøring af regionerne, relevante sygehuse og i
særdeleshed ledelsen af de særlig relevante specialer.
Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af
LA og ALT tilslutter sig udredningsgruppens anbefaling og
understreger i den forbindelse vigtigheden af, at de i sagens
natur vanskelige, men nødvendige prioriteringer, der foreta-
ges under en epidemi som covid-19, altid sker på et så fuld-
stændigt oplyst grundlag som muligt og med inddragelse af
alle relevante aktører.
Mindretallet er samtidig af den opfattelse, at der fra rege-
ringens side har været et for entydigt fokus på covid-19 og
håndteringen af konsekvenser heraf. Som det også konklu-
deres i rapporten, er det mindretallets opfattelse, at der har
været et mangelfuldt fokus på sygdom, der ikke relaterer
sig til covid-19. Mindretallet noterer sig, at der eksempelvis
har været et lavere antal screeninger for brystkræft under
pandemien, ligesom der har været et lavere antal kræftdiag-
noser i perioden. Derudover har der ikke været den fornød-
ne fleksible planlægning af kapacitet og omprioriteringer,
som har gjort det muligt at opjustere og nedjustere antallet
af medicinske og intensive sengepladser afhængigt af beho-
vet. Konsekvenserne i tabte leveår og menneskeliv kan vise
sig at være betydelige. Mindretallet noterer sig samtidig,
at regeringens håndtering af covid-19 har haft et alt for
begrænset fokus på danskernes mentale sundhed, og især
mange unge og ældre har været påvirket psykisk i særlig høj
grad under nedlukningen.
Et andet mindretal i udvalget (S og SF) henstiller til, at
regeringen overvejer anbefalingerne vedrørende inddragelse
af regioner og sygehuse i indretningen af en fremtidig krise-
styring.
Et tredje mindretal i udvalget (RV, EL og FG) er enig
med udredningsgruppen i, at man bør inddrage regioner og
andre relevante aktører tæt i planlægningen af epidemihånd-
teringen. Mindretallet noterer sig, at Danmark samlet set har
klaret sig godt igennem krisen målt på samlet overdødelig-
hed, men at man eksplicit bør lære af de erfaringer, man har
gjort sig siden epidemiens start, så organiseringen under en
ny epidemi sker på et oplyst og mere velforberedt grundlag,
og herunder sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet i sund-
hedsvæsenet til at kunne håndtere en eventuel epidemi.
2) Nedsættelse af et eksternt panel, som løbende følger
sundhedsvæsenets drift, når det er udsat for ekstraordinære
belastninger:
Udredningsgruppen peger på, at det var et alvorligt pro-
blem i forhold til sygehusene i foråret 2020, at der manglede
en løbende opdatering af prognoserne for belastningen af
sygehusene. Udredningsgruppen foreslår på den baggrund,
at der som led i sundhedsberedskabet oprettes et eksternt
panel, som løbende overvåger udviklingen i belastningen af
sygehusene og sundhedsvæsenet i øvrigt. Panelet skal bestå
af personer med sundhedsfaglig, administrativ og sundheds-
økonomisk indsigt.
Udvalget deler grundlæggende udredningsgruppens op-
fattelse af vigtigheden af en løbende opdatering af progno-
serne for belastning af sygehusene under en epidemi og
noterer sig i den sammenhæng, at udredningsgruppen kon-
kret foreslår et eksternt panel nedsat til at overvåge belast-
ningen. Et sådant panel kan efter udvalgets opfattelse være
en blandt flere egnede måder at gennemføre anbefalingen
på. Udvalget henstiller derfor til, at regeringen overvejer
anbefalingerne i indretningen af en fremtidig krisestyring.
Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af LA
henviser samtidig til mindretallets bemærkninger under »1)
Etablering af en procedure for inddragelse af regionerne og
sygehusene«.
Et andet mindretal i udvalget (RV, EL og FG) noterer sig,
at epidemien har vist svagheder i den måde, data registreres
på i vores sundhedsvæsen, som man bør udbedre, så det
bliver muligt effektivt at overvåge real time-data.
3) Åbenhed og offentlighed om følsomhedsantagelser og
-analyser i forhold til den forventede belastning af sund-
hedsvæsenet:
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21
2591467_0007.png
7
Udredningsgruppen har kortlagt, hvorledes tiltagene over
for sygehusene var baseret på antagelser, som var ganske
ekstreme i deres forventninger til belastningen. Udrednings-
gruppen foreslår på den baggrund, at der sikres fuld offent-
lighed om de følsomhedsanalyser, som er foretaget forud for
politiske og administrative beslutninger om prioriteringen af
kapaciteten på sygehusene under kriseforløbet.
Et mindretal i udvalget (V, KF, DF og NB) tiltrådt af
LA og ALT tilslutter sig udredningsgruppens understregning
af vigtigheden af åbenhed og transparens om myndigheder-
nes beslutningsgrundlag, hvilket også gælder for følsom-
hedsanalyser og andre beregninger, der ligger til grund for
politiske og administrative beslutninger om prioritering af
kapaciteten på sygehusene under en epidemi eller anden
sundhedskrise.
Mindretallet udtrykker samtidig kritik af regeringens
manglende kommunikation om usikkerhederne i regeringens
beregninger og prognoser for pandemiens udvikling. Rege-
ringen har efter mindretallets opfattelse igennem covid-19-
krisen ageret ud fra et ekstremt forsigtighedsprincip, hvor
der for ofte er truffet beslutninger ud fra et worst case-sce-
nario. Det er mindretallets opfattelse, at regeringen ikke i
tilstrækkelig grad har kommunikeret usikkerheden ved de
foreliggende beregninger og prognoser, og mindretallet hav-
de ønsket, at myndighederne og regeringen havde kommuni-
keret mere direkte omkring usikkerhederne i tallene, både
hvad angår smittede og indlæggelser, og at de byggede på et
worst case-scenario. Med den viden, vi har i dag, er det min-
dretallets opfattelse, at regeringen i en række tilfælde ser ud
til at have ageret unødig restriktivt med store menneskelige
og økonomiske omkostninger til følge. Eksempler på dette
er lukningen af privathospitalerne i foråret 2020, hjemsen-
delsen af ansatte fra TV 2 og DR, som de facto begrænsede
pressefriheden, den unødvendige nedlukning af syv kommu-
ner i Nordjylland i efteråret 2020 og hasteaflivningen af
minkerhvervet i Danmark. Det er mindretallets opfattelse,
at denne restriktive ageren kunne have været afværget, hvis
regeringen havde kommunikeret mere åbent om risiciene.
Et andet mindretal i udvalget (S og SF) henstiller til, at
regeringen overvejer anbefalingerne vedrørende inddragelse
af regioner og sygehuse i indretningen af en fremtidig krise-
styring.
Et tredje mindretal i udvalget (RV, EL og FG) deler ud-
redningsgruppens opfordring til åbenhed og transparens om-
kring data og modeller, der ligger til grund for de vedtagne
beslutninger. Epidemien har vist, at deling af data er en styr-
ke for epidemihåndteringen både nationalt og internationalt,
og mindretallet opfordrer derfor regeringen til, at man sikrer
bedre arbejdsgange for datadeling hos styrelserne. Mindre-
tallet bemærker endvidere, at modellering af komplekse da-
ta, som det har været tilfældet under epidemien, vil medføre
store usikkerheder over tid, hvilket kan være svært at kom-
munikere. Mindretallet bemærker, at de faglige eksperter har
været klare i deres kommunikation af usikkerheder, men at
det politisk kan være svært at forklare, hvilket blot taler for
mere åbenhed om data, modeller og beslutningsgrundlag.
Samspillet mellem Folketinget og regeringen under co-
vid-19-krisen
Udredningsgruppen fremkommer ikke med nogen anbe-
falinger eller forslag vedrørende samspillet mellem Folke-
tinget og regeringen, idet udredningsgruppen henviser til, at
en række af de problemstillinger, som udredningsgruppen
har berørt, efter udredningsgruppens opfattelse er adresseret
på en relevant måde i den politiske aftale af 18. december
2020 om en ny epidemilov.
Udvalget noterer sig, at epidemiloven indeholder en væ-
sentlig styrkelse af Folketingets rolle i håndtering af en epi-
demi.
Udredningens tilrettelæggelse og parlamentariske for­
ankring
Udredningsgruppen blev betjent af et sekretariat under
ledelse af folketingssekretær og vicedirektør Torben Jen-
sen. Sekretariatet bestod af medarbejdere fra Folketingets
Administration samt professor, ph.d. Peter Bjerre Morten-
sen, Aarhus Universitet. Videre blev der ydet bistand fra
andre enheder af Folketingets Administration, herunder i
forhold til it, økonomi m.v.
Det er udvalgets opfattelse, der er bestyrket af udtalelser
fra udredningsgruppens formand, at sekretariatet har ydet
en væsentlig indsats og dermed været en stærkt medvirken-
de faktor til, at udredningsgruppen har kunnet afslutte ud-
redningen til tiden og på tilfredsstillende vis. Folketingets
Administration har ikke tidligere leveret sekretariatsbistand
til en parlamentarisk forankret undersøgelse af denne karak-
ter. Udvalget finder, at det, under forudsætning af at der
allokeres de fornødne ressourcer hertil, er oplagt også ved
fremtidige undersøgelser at inddrage Folketingets Admini-
stration i opgaveløsningen.
Det blev i beretning nr. 4 af 23. juni 2020 forudsat, at
underudvalget ville følge udredningsarbejdet tæt og således
fungere som følgegruppe for udredningen, herunder vareta-
ge dialogen med forskerne bag udredningen og søge at sikre,
at arbejdet blev fremmet hurtigst muligt.
Underudvalget blev på baggrund heraf på møder den 16.
september og den 18. november 2020 af udredningsgrup-
pens formand orienteret om status for udredningsarbejdet og
havde mulighed for at stille spørgsmål til arbejdet.
Det er udvalgets opfattelse, at denne dialog mellem un-
derudvalget og udredningsgruppens formand har været sær-
deles værdifuld for fremdriften og tilrettelæggelsen af ud-
redningen.
Offentliggørelsen af udredningen
Udredningsgruppen afleverede ved gruppens formand
rapporten på et møde den 29. januar 2021 kl. 10.00-11.00 i
Udvalget for Forretningsordenen, hvor underudvalgets med-
lemmer tillige var inviteret. På tidspunktet for mødets be-
gyndelse blev rapporten udleveret til de myndigheder, som
har bidraget med materiale til udredningen. Rapporten blev
offentliggjort kl. 11.00 på Folketingets hjemmeside.
Udvalget finder overordnet, at afleveringen af rapporten
til udvalget og underudvalget foregik på en hensigtsmæssig
måde, der sikrede mulighed for, at udvalget og underudval-
get kunne få en overordnet præsentation af rapportens væ-
sentligste konklusioner med mulighed for at stille spørgsmål
før offentliggørelsen. Udvalget finder videre, at den offentli-
ge høring var vellykket og udgjorde et godt videre afsæt for
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21
2591467_0008.png
8
den offentlige debat om udredningen. Udvalget finder ende-
lig, at det var hensigtsmæssigt, at høringen blev gennemført
kort efter offentliggørelsen, men at der dog med fordel kun-
ne have været afsat et par ekstra timer inden høringen, hvor
ikke mindst medlemmer af Folketingets øvrige udvalg, der
ikke deltog i den indledende præsentation, kunne sætte sig
ind i rapporten.
3. Politiske bemærkninger om erfaringerne med
undersøgelsesformen
Udredningen om håndteringen af covid-19 i foråret 2020
er den første af sin art iværksat af Folketinget, hvorfor det
forekommer særlig relevant at samle op på erfaringerne
med undersøgelsesformen. Det gælder navnlig, i lyset af
at Udvalget for Forretningsordenen i beretning nr. 3 af 21.
december 2020 om etablering af en undersøgelsesform med
særlig parlamentarisk forankring angiver faglige ekspertud-
redninger som en undersøgelsesform, der fremover vil kun-
ne anvendes til navnlig at udrede forhold, som forudsætter
en særlig, overvejende ikkejuridisk ekspertviden. Undersø-
gelsesformen bør ifølge beretningen primært anvendes til
at opnå klarhed over institutionelle forhold i forbindelse
med hændelsesforløb frem for enkeltpersoners handlinger
og udeladelser. Kommissoriet for en udredning bør ikke
indebære, at der skal foretages ansvarsvurderinger.
Udvalget bemærker generelt på baggrund af erfaringerne
med udredningen om håndteringen af covid-19, at undersø-
gelsesformen har vist sig særlig værdifuld i forhold til på
kort tid at få afdækket et tidsafgrænset og kompliceret hæn-
delsesforløb som håndteringen af covid-19 i foråret 2020. I
det konkrete tilfælde er det således lykkedes at foretage
en kortlægning af de væsentligste beslutninger truffet af
regeringen i delvist samspil med Folketinget og det faglige
grundlag i form af indstillinger og anbefalinger fra relevante
fagmyndigheder. Udredningsformen har derved vist sig eg-
net til at belyse et sagskompleks, som ikke på samme måde
vil kunne belyses gennem de almindelige parlamentariske
kontrolmuligheder som forespørgsler og spørgsmål til den
eller de relevante ministre eller gennem offentlighedens ad-
gang til aktindsigt efter offentlighedsloven.
Udvalget bemærker i den sammenhæng, at det er et po-
sitivt særkende ved undersøgelsesformen, at det er muligt
at gennemføre en udredning på relativt kort tid og dermed
fastholde den fornødne aktualitet uden at gå på kompromis
med grundigheden i udredningen.
Erfaringerne med udredningen om håndteringen af co-
vid-19 understreger for udvalget læringspotentialet ved un-
dersøgelsesformen. Udvalget anerkender dog samtidig, at
anvendelse af undersøgelsesformen til at foretage udrednin-
ger af et ikkeafsluttet sagskompleks indebærer, at udrednin-
gen nødvendigvis må basere sig på forhold, som siden kan
have ændret sig i takt med f.eks. myndighedernes egne erfa-
ringer. Den læring, der er opnået gennem udredningen, må
derfor holdes op mod senere erfaringer.
Udvalget anser det for velbegrundet, at undersøgelsesfor-
men gennemføres på et skriftligt grundlag, og er opmærk-
somt på, at dette er afgørende for, at undersøgelsesformen
kan gennemføres på kort tid. Udvalget er dog samtidig op-
mærksomt på, at undersøgelsesformen, som følge af at den
gennemføres på skriftlig grundlag, har sine begrænsninger
i forhold til at kunne belyse samtlige aspekter af en sag
og derfor heller ikke kan danne grundlag for ansvarsvurde-
ringer. Til et sådant formål vil det derfor være relevant
at overveje andre undersøgelsesformer, herunder navnlig
en undersøgelses- eller granskningskommission, som også
tager højde for de med undersøgelsen forbundne retssikker-
hedsmæssige aspekter for implicerede politikere og embeds-
mænd.
Udvalget bemærker, at det forhold, at faglige ekspertud-
redninger ikke er lovreguleret, indebærer, at regeringen og
andre ikke har pligt til at udlevere materiale til brug for
en udredning. Det er således af afgørende betydning, at
de relevante myndigheder indvilliger i at udlevere relevant
materiale til brug for en udredning. Dernæst er det en forud-
sætning, at myndighederne iagttager den journaliserings- og
notatpligt, der gælder for offentlige myndigheder, således
at alle væsentlige aspekter af myndighedernes beslutnings-
processer er afspejlet i det skriftlige grundlag, som en udred-
ning er baseret på.
Baseret på erfaringerne med udredningen om håndterin-
gen af covid-19 i foråret 2020 bemærker udvalget, at det
er væsentligt, at der nedsættes en følgegruppe, der kan bi-
drage til at sikre en ramme for udredningen, der gør det
realistisk at gennemføre den planmæssigt. Udvalget peger i
den forbindelse på det nyttige i allerede i forbindelse med
nedsættelsen af en udredningsgruppe at foretage drøftelser
med udredningsgruppens formand om alle relevante forhold,
herunder de udpegede forskeres øvrige arbejdsforpligtelser
m.v. og behovet for sekretariatsbistand.
Udvalget er i den forbindelse opmærksomt på, at spørgs-
målet om den rette dimensionering af en udredning kan
være vanskeligt at afgøre på forhånd. Der vil således sjæl-
dent være fuldt overblik over relevante forhold, herunder
omfanget af det skriftlige grundlag, som en udredning byg-
ger på, og tidspunktet for myndighedernes udlevering af ma-
terialet. Sådanne usikkerheder nødvendiggør efter udvalgets
opfattelse en løbende dialog mellem udredningsgruppen og
følgegruppen om fremdriften i arbejdet. Følgegruppen vil
derved kunne blive inddraget i overvejelser om afgrænsning
af udredningen og tage stilling til, om der er behov for
at allokere ekstra ressourcer til udredningen eller foretage
justeringer af tidsplanen.
Det er efter udvalgets opfattelse væsentligt for at sikre
aktualiteten i en faglig ekspertudredning, at denne kan ned-
sættes og igangsættes, kort tid efter at et politisk flertal har
besluttet at gennemføre en udredning. Udvalget ser det i
den forbindelse som en stor styrke, at arbejdet forankres i
Folketinget og med et sekretariat, der i det væsentlige består
af medarbejdere fra Folketingets Administration. I relation
til udredningen om håndteringen af covid-19 i foråret 2020
indebar det, at arbejdet kunne igangsættes, samme dag som
Udvalget for Forretningsordenen havde afgivet sin beretning
om gennemførelsen af en udredning om håndteringen af
covid-19 (den 23. juni 2020). Udvalget er dog opmærksomt
på, at der kan gøre sig forhold gældende, der gør det van-
skeligt inden for den eksisterende kapacitet at yde fuld se-
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 21
2591467_0009.png
9
kretariatsbistand til en faglig ekspertudredning, og at der
således kan være behov for at antage forskellige former for
ekstern bistand, som det også var tilfældet for udredningen
om håndtering af covid-19 i foråret 2020.
P.u.v.
Henrik Dam Kristensen
formand