2021-22
Alm.del Beretning 19
Offentligt
2575746_0001.png
Beretning nr.
19
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 11. maj 2022
Beretning
om
indhold i arbejdet i Folketingets udvalg og udvalgsformændenes rolle
1. Baggrund
Udvalget for Forretningsordenen nedsatte på sit møde
den 6. oktober 2021 et underudvalg til at undersøge mulig-
heder for og fremkomme med indstillinger om tiltag med
hensyn til udvalgenes struktur og sammensætning, udvalge-
nes arbejde og udvalgsformandens rolle og Folketingets ar-
bejde med beslutningsforslag.
Det nævnte underudvalg valgte at opdele arbejdet i for-
skellige faser og herunder så vidt muligt at færdiggøre arbej-
det med Folketingets arbejde med beslutningsforslag som
det første. Underudvalget udarbejdede på den baggrund et
udkast til beretning om visse aspekter af brugen af beslut-
ningsforslag i folketingsarbejdet og Folketingets behandling
af beslutningsforslag, som Udvalget for Forretningsordenen
herefter afgav den 9. februar 2022 (beretning nr. 11).
Underudvalget har herefter fokuseret sit arbejde på
spørgsmålene om, hvordan det politiske indhold i folke-
tingsudvalgenes arbejde kan få bedre plads, hvordan ud-
valgsformændenes arbejde kan styrkes, og om der eventuelt
bør tages initiativ til ændring af den samlede udvalgsstruktur
og udvalgenes sammensætning.
Underudvalget har som afslutning på sit arbejde med
indholdet i udvalgsarbejdet og en styrkelse af formandsrol-
len opfordret Udvalget for Forretningsordenen til at afgive
denne beretning.
2. Udvalgets overordnede overvejelser om indhold i
udvalgsarbejdet og udvalgsformændenes rolle
Det er Udvalget for Forretningsordenens opfattelse, at
de stående udvalg udgør en helt central del af Folketingets
samlede struktur og dermed af det parlamentariske folkesty-
re i Danmark. Det gælder både i forhold til behandling af
lov- og beslutningsforslag og i forhold til det politiske arbej-
de og den kontrol med regeringen, der foregår i udvalgene i
øvrigt.
Inddelingen i en række udvalg, som hver har sit afgræn-
sende fagområde og en som hovedregel fast medlemskreds,
hvori typisk gruppernes fagordførere på det pågældende
område indgår, giver mulighed for en væsentligt grundige-
re parlamentarisk behandling af lov- og beslutningsforslag,
end hvis forslagene kun blev behandlet i Folketingssalen
eller alene kunne henvises til ad hoc-udvalg. Udvalgene har
som led i deres behandling af lov- og beslutningsforslag
en række forskellige redskaber til deres rådighed, som kan
indgå i kvalificeringen af den samlede folketingsbehandling:
Skriftlige spørgsmål, samrådsspørgsmål, høringer, ekspert-
møder, temamøder og andet. Ydermere udgør udvalgenes
betænkninger som praktisk hovedregel rammen for, at der
kan stilles ændringsforslag til lov- og beslutningsforslag, og
muligheden for, at der kan afgives beretninger over forslag,
kan være med til at facilitere indgåelse af politiske kompro-
miser.
Hertil kommer, at udvalgene har en meget vidtgående
mulighed for selvstændigt at iværksætte politiske tiltag og
danne ramme for drøftelser, også uden at et forslag er
henvist til udvalget fra Folketingets plenum, i kraft af ud-
valgsarbejdet på almindelig del. Som led heri har udvalgene
grundlæggende de samme muligheder for at belyse sager,
som når de behandler forslag, og de kan i ganske særlige
tilfælde afgive beretning også over deres virksomhed på al-
mindelig del. I praksis udgør udvalgsarbejdet på almindelig
del en særdeles væsentlig del af Folketingets politikudvik-
lende arbejde og af den parlamentariske kontrol med rege-
ringen.
Udvalget for Forretningsordenen konstaterer imidlertid,
at det har været en udbredt oplevelse blandt Folketingets
grupper og medlemmer, at udvalgsarbejdet ikke altid har
udnyttet sit fulde potentiale. Herunder har der bl.a. været en
oplevelse af, at udvalgsbehandlingen af lov- og beslutnings-
forslag kan antage en vis karakter af ekspeditionsforretning,
og at arbejdet på udvalgenes almindelige del kan fremstå
fragmenteret, idet det ofte præges af de enkelte medlemmers
ønsker om konkrete tiltag – høringer, samråd m.v. Der er
betydelig forskel på praksis mellem udvalgene for, hvilke
virkemidler der anvendes og i hvilke sammenhænge, og der
er ikke en fælles forståelse blandt Folketingets medlemmer
om, hvilke værktøjer man har til rådighed.
AX027763
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 19
2575746_0002.png
2
Det er Udvalget for Forretningsordenens opfattelse, at
udvalgene i det væsentlige råder over de nødvendige politi-
ske virkemidler, og at udvalgene har den fornødne fleksibi-
litet i anvendelsen af dem. Udvalget vurderer derfor, at de
nævnte oplevede svagheder i udvalgsarbejdet i nogen grad
vil kunne modvirkes, ved at udvalgene gøres bekendt med
mulighederne i en mere systematisk form, end det hidtil har
været praksis.
Udvalgsformændene og -næstformændene har en særlig
rolle at spille for tilrettelæggelsen af udvalgsarbejdet og for,
at de eksisterende muligheder i arbejdet anvendes på en hen-
sigtsmæssig måde. Derfor finder Udvalget for Forretnings-
ordenen, at det selvstændigt vil kunne styrke udvalgsarbej-
det, hvis formændene og næstformændene gives en mere
organiseret introduktion til rollen, end det hidtil har været
almindeligt, og en mere fast og tilbagevendende lejlighed til
at udveksle erfaringer og drøfte spørgsmål af fælles interes-
se.
I tillæg til de ovenstående mere tværgående overvejelser
konstaterer Udvalget for Forretningsordenen, at det nedsatte
underudvalg tillige har gjort sig overvejelser om et mere
egentligt nyt tiltag i udvalgsarbejdet, nemlig udpegning af
rapporteurs i visse tilfælde. Udvalget for Forretningsordenen
tilslutter sig underudvalgets forslag på dette punkt, jf. nær-
mere nedenfor.
3. Nye tiltag
Udvalget for Forretningsordenen finder på grundlag af
ovenstående, at følgende nye tiltag bør iværksættes i den
kommende valgperiode.
3.1. Udarbejdelse af idékatalog om udvalgenes arbejde
Folketingets Administration anmodes om at udarbejde et
samlet katalog over de redskaber, som udvalgene kan tage
i anvendelse i det parlamentariske arbejde. Kataloget skal
senest være klar til den kommende valgperiode, men må
gerne kunne afprøves i folketingsåret 2022-23. Kataloget
bør, inden det færdiggøres, som udkast sendes i høring til
udvalgte udvalg og/eller udvalgsformænd.
Kataloget bør ikke betragtes som en bindende ramme el-
ler fast model for udvalgsarbejdet, som skal anvendes af alle
udvalg. Kataloget skal tjene som inspiration til udvalgene og
deres medlemmer, som herefter kan anvende dets elementer
på den måde, som bedst passer til deres arbejdsform. Kata-
loget suppleres løbende med nye mulige redskaber.
3.2. Introduktion til arbejdet og muligheder for
erfaringsudveksling for udvalg og for udvalgsformænd
og -næstformænd
Indledende fælles seminar for udvalgsformænd og -næst-
formænd
For at sikre en fælles opstart for udvalgsformandskaberne
og for at opbygge et uformelt netværk mellem erfarne og
nye udvalgsformænd og -næstformænd bør der fremover i
begyndelsen af hver valgperiode afholdes et seminar for alle
formænd og næstformænd. Seminaret kan af hensyn til mu-
lighederne for opbygning af uformelle relationer med fordel
holdes på en anden lokalitet end i Folketinget og f.eks. over
2 halve dage med overnatning. Dette kan også bidrage til, at
deltagerne uforstyrret kan hellige sig seminaret.
Seminaret bør indeholde oplæg fra erfarne udvalgsfor-
mænd om de redskaber, de har fundet nyttige i udvalgsarbej-
det, kombineret med indføring i de værktøjer, som udvalget
har til sin rådighed i det parlamentariske arbejde som be-
skrevet i idékataloget, jf. ovenfor.
Til seminaret indbydes de nyvalgte formænd og næst-
formænd for udvalgene sammen med udvalgssekretariater-
ne. De personer i Folketingets Administration, der derudo-
ver bistår udvalgene i deres arbejde (biblioteket, konsulenter
m.fl.) kan ligeledes inddrages som oplægsholdere.
Seminaret bør finde sted, umiddelbart efter at udvalgene
formelt er nedsat. Udvalgene nedsættes typisk på et af de
første møder i Folketingssalen efter godkendelse af valgre-
sultatet, dog afventer den endelige nedsættelse af udvalgene
ofte, at der er klarhed over ressortfordelingen mellem mini-
strene. Ved at afvikle seminaret umiddelbart efter nedsættel-
sen sikres, at mødeperioden ikke for alvor er kommet i gang,
og at der skabes et fælles fundament, inden udvalgsarbejdet
begynder.
Opfølgende seminar for formandskaberne
Det indledende seminar for udvalgsformandskaberne kan
suppleres ved et eftermiddags- eller aftenseminar – enten
årligt eller midtvejs i valgperioden – med det formål at
drøfte erfaringerne efter det indledende seminar. Et sådant
opfølgende seminar kan f.eks. afholdes efter 2 folketingsår
umiddelbart efter grundlovsdag eller kort før det nye folke-
tingsårs begyndelse.
Udvalgsseminar
Der bør i hvert udvalg afholdes en fælles opstart i form
at et seminar el.lign. i begyndelsen af hver valgperiode. Ud-
valgsformanden bør sammen med sekretariatet forberede et
oplæg til seminaret, som skal hjælpe udvalget med at lave et
årshjul el.lign. og en strategisk prioritering af arbejdet.
Til seminaret inviteres f.eks. ministeren, embedsmænd
eller eksterne eksperter eller interessenter, der beskæftiger
sig med udvalgets område. Dette kendes allerede i dag fra
f.eks. Transportudvalget og Klima-, Energi- og Forsynings-
udvalget, hvor man afholder tekniske indføringer i udvalgets
sagsområde som led i udvalgets møder i begyndelsen af
valgperioden.
Det kan være en fordel, hvis udvalgsseminaret på samme
måde som seminaret for udvalgsformænd og -næstformænd
holdes på en anden lokalitet end i Folketinget. Alternativt
kan det holdes som besøg ved styrelser el.lign. eller i Fol-
ketingets lokaler med en fælles afslutning om aftenen, så
udvalgets medlemmer har mulighed for at opdyrke en ufor-
mel relation.
Som eksempler på elementer, der kan indgå i seminaret,
kan nævnes:
– Overordnet gennemgang af udvalgets sagsområde.
– Drøftelse af medlemmernes særlige interesser inden for
området.
– Præsentation af myndighedsopbygning og central lov-
givning, gældende forlig og aftaler og særlig væsentlige
aktuelle sager og forhandlinger.
– Indlæg fra eksterne interessenter og eksperter.
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 19
2575746_0003.png
3
– Præsentation af udvalgets sekretariat og gennemgang
af mulighederne for faglig bistand, f.eks. fra Folketingets
Bibliotek og konsulenter.
– Drøftelse af udvalgets arbejdsformer, f.eks. nedsættelse
af arbejdsgrupper og underudvalg, principper for afvikling
af samråd, brug af rapporteurs m.v.
Udvalgsseminaret i begyndelsen af hver valgperiode kan
eventuelt suppleres med årligt tilbagevendende møder i be-
gyndelsen af hvert folketingsår med et fagligt oplæg, drøf-
telse af regeringens lovkatalog på udvalgets område og drøf-
telse af særlig prioriterede sager. Et sådant møde kan f.eks.
afvikles over en halv dag med en afsluttende middag, hvortil
ministeren eventuelt også kan indbydes.
Formandsskabsakademi og -seminar
For at understøtte det uformelle netværk mellem udvalgs-
formandskaberne bør der etableres et formandskabsakademi,
der f.eks. tre gange om året inviterer formandskabet for
udvalgene til et fælles gåhjemmøde med inspirationsoplæg
ved en ekstern eller intern oplægsholder, f.eks. Folketingets
formand eller en udvalgsformand, og med efterfølgende mu-
lighed for uformelt at drøfte udvalgsarbejdet med kolleger.
Kompetenceudvikling og uddannelsestilbud til formænd
og næstformænd
Der bør afsættes et mindre budget til målrettede kurser af
relevans for den enkelte udvalgsformand eller -næstformand
efter vedkommendes nærmere ønske. Emnerne for sådanne
kurser kan f.eks. være jura, økonomi eller politisk møde-
ledelse. Den enkelte udvalgsformands eller -næstformands
ønsker og behov vil kunne afklares i samarbejde med Folke-
tingets hr-afdeling og udvalgssekretæren.
3.3. Mulighed for en rapporteurordning i udvalgene
Udvalgene har allerede i dag mulighed for at nedsætte
en arbejdsgruppe eller på anden måde udpege et eller flere
medlemmer til at påtage sig en særlig opgave. Arbejdsgrup-
per nedsættes typisk for en afgrænset periode og til at be-
handle et bestemt emne og afgive en indstilling til udvalget,
og de modtager normalt sekretariatsbistand fra Folketingets
Udvalgssekretariat. Arbejdsgrupperne er oftest åbne for alle
interesserede udvalgsmedlemmer, men deltagerkredsen kan
også afgrænses på forskellig vis, f.eks. til et bestemt antal
medlemmer fra hver af Folketingets valggrupper.
Udvalget for Forretningsordenen finder, at udvalgene
med udgangspunkt i disse principper også bør kunne udpege
såkaldte rapporteurs med inspiration fra ordningen i Euro-
pa-Parlamentet. Hensigten hermed vil generelt være at give
et eller to medlemmer af udvalget til opgave at sætte sig
særlig grundigt ind i en sag og forberede et grundlag for
hele udvalgets stillingtagen. Det kan overvejes at udpege
en hovedrapporteur og en skyggerapporteur fra forskellige
partier, som det er almindeligt i Europa-Parlamentet.
Udpegning af rapporteurs bør ske ved en udvalgsbeslut-
ning med et afgrænset mandat og med en klar ansvarsbeskri-
velse.
Visse opgaver vil kunne løftes af rapporteuren eller rap-
porteurene selv, f.eks. afrapportering fra rejser eller deltagel-
se i konferencer. Hvis der må forudses mere komplicerede
opgaver, som vil være mere forpligtende for rapporteuren
eller rapporteurene og kræve mere forberedelse, bør det
søges afklaret i forbindelse med udpegningen, hvorvidt og
i hvilket omfang rapporteuren eller rapporteurene bør have
adgang til sekretariatsbistand fra Folketingets Administra-
tion.
Udpegning af en eller flere rapporteurs kan særlig være
relevant ved længerevarende kontrolopgaver, der behandles
i udvalget med jævne mellemrum. Ordningen kan tillige
tænkes brugt på områder, hvor udvalgene afgiver indstilling,
f.eks. om visse EU-sager.
Udvalgene kan allerede i dag vælge at tildele et medlem
særlige opgaver, men det anvendes ikke i praksis. Rappor-
teurordningen bør derfor indgå i beskrivelsen af virkemid-
lerne i idékataloget, og der bør tages hensyn til arbejdsgrup-
pen om tilrettelæggelsen af arbejdet med EU-sagers beskri-
velse af en rapporteurordning.
P.u.v.
Henrik Dam Kristensen
formand