2021-22
Alm.del Beretning 11
Offentligt
2526327_0001.png
Beretning nr.
11
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 9. februar 2022
Beretning
om
visse aspekter af brugen af beslutningsforslag i folketingsarbejdet og
Folketingets behandling af beslutningsforslag
1. Baggrund
Udvalget for Forretningsordenen nedsatte på sit møde
den 6. oktober 2021 et underudvalg til at undersøge mulig-
heder og fremkomme med indstillinger om tiltag med hen-
syn til udvalgenes struktur og sammensætning, udvalgenes
arbejde og udvalgsformandens rolle og Folketingets arbejde
med beslutningsforslag, jf. UFO alm. del – bilag 162, folke-
tingsåret 2020-21.
Det nævnte underudvalg valgte at opdele arbejdet i for-
skellige faser og herunder så vidt muligt at færdiggøre arbej-
det med Folketingets arbejde med beslutningsforslag som
det første. Underudvalget afsluttede dette arbejde ved at
opfordre Udvalget for Forretningsordenen til at afgive denne
beretning.
2. Generelt om beslutningsforslag og udvalgets
overordnede overvejelser
Beslutningsforslag anvendes i en række forskellige sam-
menhænge i folketingsarbejdet, hvor det er hensigten, at
Folketinget skal træffe en beslutning i en anden form end et
vedtaget lovforslag, det vil sige, hvor det ikke er meningen,
at det vedtagne – med regentens stadfæstelse – skal få status
af lov. Som eksempler på sammenhænge, hvor beslutnings-
forslag anvendes, kan nævnes Folketingets godkendelse af
statsregnskabet, samtykke til strafferetlig tiltale m.v. mod
folketingsmedlemmer, samtykke til Danmarks anvendelse
af militære magtmidler, samtykke til indgåelse af visse in-
ternationale forpligtelser og ændring af Folketingets forret-
ningsorden. Den langt største gruppe af beslutningsforslag
fremsættes imidlertid af et eller flere enkelte folketingsmed-
lemmer og sigter mod en politisk ændring i samfundet, ofte
ved at lægge op til, at regeringen pålægges eller opfordres
til at fremsætte lovforslag af et nærmere bestemt indhold
(private forslag).
Målet med denne beretning er at adressere anvendelsen
og behandlingen af disse private beslutningsforslag. Hvor
der herefter i denne beretning omtales beslutningsforslag,
sigtes generelt til denne kategori.
Beslutningsforslag som parlamentarisk virkemiddel
Det er Udvalget for Forretningsordenens opfattelse, at
muligheden for, at folketingsmedlemmer kan få behandlet
beslutningsforslag, tjener et vigtigt demokratisk formål. Ef-
ter grundlovens § 41, stk. 1, er ethvert folketingsmedlem be-
rettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger,
hvilket kan ses som en parallel til den tilsvarende ret, som
efter grundlovens § 21 tilkommer regeringen. I praksis be-
grænses muligheden for, at folketingsmedlemmer kan sætte
en politisk dagsorden ved at fremsætte lovforslag, imidlertid
af de krav, der stilles til lovforslags udformning og indhold,
herunder med hensyn til lovteknisk opstilling, tilpasning til
allerede gældende lovgivning, udførlige bemærkninger m.v.
Hvor regeringen kan betjene sig at et omfattende embedsap-
parat til at udforme lovforslag, der opfylder disse krav, har
folketingsmedlemmer væsentlig mindre bistand at trække
på. I lyset heraf har det stor betydning, at folketingsmedlem-
mer som et alternativ kan fremsætte et beslutningsforslag i
en enklere form og af et mindre omfang end et lovforslag
og fortsat opnå en debat og eventuelt en beslutning om deres
politiske målsætning.
Erfaringen viser imidlertid efter udvalgets opfattelse, at
der er visse udfordringer med den nuværende praksis for
fremsættelse og behandling af beslutningsforslag, som bør
imødegås, hvis beslutningsforslag som format for politiske
initiativer og grundlag for debat skal leve op til deres poten-
tiale.
Tidspunkt for fremsættelse
Udvalget finder det herunder ikke hensigtsmæssigt, at
fremsættelsen af beslutningsforslag sker så ujævnt hen over
folketingsåret, som det er tilfældet. Modsat regeringens lov-
forslag – som generelt fremsættes efter en plan, der er be-
stemt på forhånd i regeringens lovprogram og med et stort
AX027326
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 11
2526327_0002.png
2
antal i oktober – fremsættes der oftest kun få beslutnings-
forslag ved folketingsårets begyndelse. Til gengæld ses et
stort antal fremsættelser af beslutningsforslag op til fristen
den 1. marts, jf. forretningsordenens § 17, stk. 3. Den ujæv-
ne fordeling udgør en planlægningsmæssig udfordring, idet
møderne i Folketingssalen kan blive ganske korte om efter-
året og meget lange om foråret. Desuden vanskeliggør den
en grundig politisk behandling af de forslag, der fremsættes
om foråret, i Folketingssalen og i udvalgene.
Udvalget for Forretningsordenen anerkender, at Folketin-
get ikke på samme måde som regeringen kan fastlægge en
samlet årlig plan for fremsættelse af beslutningsforslag. Det
skyldes, dels at Folketinget ikke på samme måde som rege-
ringen udgør en enhed med en koordineret politik, men også
at folketingsmedlemmernes beslutningsforslag i mange til-
fælde er en reaktion på regeringens initiativer, herunder ind-
holdet af lovprogrammet. Ligeledes er det udvalgets opfat-
telse, at Folketingets medlemmer fortsat bør have mulighed
for at tage politiske initiativer i form af beslutningsforslag
på grundlag af offentlige debatter eller begivenheder, som er
opstået pludseligt.
Ikke desto mindre ønsker Udvalget for Forretningsorde-
nen at anspore folketingsmedlemmerne til at fordele frem-
sættelsen af beslutningsforslag mere jævnt over folketings-
året end hidtil. Det kan efter udvalgets opfattelse ske i form
af en ordning – foreløbig på forsøgsbasis – med to årlige
frister for fremsættelse, jf. nærmere herom nedenfor under
punkt 3.1.
Et kodeks for arbejdet med beslutningsforslag
Som en anden følge af, at det ikke er muligt at koordinere
folketingsmedlemmernes fremsættelse af beslutningsforslag
på samme måde som regeringens lovforslag, sker det, at der
inden for et folketingsår fremsættes flere beslutningsforslag
om samme eller nært beslægtede emner. Dette kan opleves
som en belastning, ikke mindst for de mindre folketings-
grupper, hvis ordførerskaber er koncentreret på få medlem-
mer. Tilsvarende kan det opleves som en belastning, hvis det
samme eller et let ændret beslutningsforslag skal behandles
flere gange på grund af genfremsættelse i flere folketingsår
i træk, uden at der er sket en tydelig udvikling af betydning
for forslagets indhold.
Udvalget for Forretningsordenen anerkender, at det kan
være vanskeligt at regulere disse forhold uden at gribe ind
i retten til frit at fremsætte forslag eller i den almindelige
praksis for, at forslag, som fremsættes inden for fristen, også
kan forventes behandlet. Hertil kommer, at det kan være
vanskeligt at afgrænse, hvornår to eller flere forslag ligner
hinanden så meget, at forslagsstillerne må acceptere, at de
behandles sammen, eller hvor store ændringer i forhold til
et tidligere forslag der skal til, for at et nyt forslag ikke skal
betragtes som en genfremsættelse.
Ikke desto mindre ønsker Udvalget for Forretningsorde-
nen at fastsætte et sæt overordnede spilleregler, hvor der
opfordres til opmærksomhed om problemstillingerne og til
en velovervejet brug af beslutningsforslag. Efter udvalgets
opfattelse kan disse spilleregler med fordel formuleres som
et kodeks, jf. nærmere herom under punkt 3.2. og bilaget til
denne beretning.
Udformningen af beslutningsforslag
Desuden viser erfaringen efter Udvalget for Forretnings-
ordenens opfattelse, at det kan være en udfordring, at præci-
sionsgraden i beslutningsforslags beskrivelse af formål og
konsekvenser varierer, og at der ikke nødvendigvis sker
en systematisk konsekvensanalyse som led i udarbejdel-
sen. Normalt sker der heller ingen høring før fremsættelsen,
hvilket betyder, at man ikke på samme måde som ved rege-
ringens lovforslag får belyst forslagets perspektiver set fra
relevante interessenters synsvinkel, inden forslaget debatte-
res i Folketinget.
Udvalget anerkender – som også berørt ovenfor – at
den ubundne form også er en styrke ved beslutningsforslag,
siden den giver plads til drøftelse af en politisk målsætning
uden et stort ressourceforbrug til undersøgelse af alle de-
taljer. Hertil kommer naturligvis, at vedtagelse af et beslut-
ningsforslag typisk indebærer, at der skal følges op med
lovgivning, hvor der vil skulle tages stilling til de nærmere
detaljer og konsekvenser, og hvor der normalt også vil ske
høring.
Udvalget finder dog, at det vil kunne styrke brugen af
beslutningsforslag som parlamentarisk værktøj, hvis Folke-
tingets forudsætninger for kvalificeret stillingtagen til det
foreslåede – også før der måtte blive tale om at udmønte
det i lovgivning – kan fremmes. Det kan efter udvalgets op-
fattelse ske gennem en mere samlet vejledningsindsats over
for Folketingets medlemmer og grupper om indholdet af
beslutningsforslag i form af en skriftlig kvalitetsvejledning,
jf. nedenfor under punkt 3.3.
Motivering og forudgående udvalgsbehandling
Endelig har Udvalget for Forretningsorden overvejet vis-
se mere praktiske tiltag, som kan bidrage til at kvalificere
behandlingen af beslutningsforslag. Udvalget har herunder
vurderet, at det vil være gavnligt, hvis ordføreren for for-
slagsstillerne fremover får lejlighed til at begrunde beslut-
ningsforslag mundtligt som indledning til 1. behandling på
samme måde som ved forespørgselsdebatter. Endvidere vil
udvalget opfordre til, at fagudvalgene overvejer at belyse
beslutningsforslag gennem spørgsmål til ministrene, offent-
lig høring m.v., også inden forslagene henvises til udvalgs-
behandling efter 1. behandling. Herom henvises til punkt
3.4. nedenfor.
3. Udvalgets henstillinger
Udvalget for Forretningsordenen henstiller på baggrund
af ovenstående overvejelser følgende:
3.1. Forsøgsordning med to årlige frister for
fremsættelse af beslutningsforslag
Der gennemføres i folketingsårene 2022-23 og 2023-24
en forsøgsordning med to årlige frister for fremsættelse af
beslutningsforslag: en efterårsfrist og en forårsfrist.
Forsøgsordningen tilrettelægges således:
Begge frister annonceres ved samlingens begyndel-
se. Fristerne skal fastsættes hvert år, sådan at sidste rettidige
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 11
2526327_0003.png
3
dag for fremsættelse falder på en mødedag. Sammen med
fremsættelsesfristen fastsættes der en frist for indlevering af
udkast til udvalgssekretariaterne ca. 1 uge før fremsættelses-
fristen.
Forslag indleveret før fristerne prioriteres i tilrettelæggel-
sen af arbejdet i Folketingssalen. Det vil stadig være mu-
ligt at indlevere forslag efter fristerne, men man kan ikke
forvente samme prioritering, og forslagsstillerne må indstil-
le sig på kun at få ét tilbud om tidspunkt for 1. behand-
ling. Forslag indleveret efter fristerne vil dog kunne komme
hurtigt til 1. behandling, f.eks. hvis det passer med andre
behandlinger i salen på vedkommende ministers område,
ved sambehandling med andre forslag m.v. eller ved emne-
mæssig sammenhæng med andre dagsordenspunkter.
Ved fremsættelse inden efterårsfristen, som sættes til ca.
den 15. november, kan forslagsstillerne forvente, at forslaget
kommer til 1. behandling senest den 1. marts og om muligt
inden den 1. februar. For senere fremsatte beslutningsforslag
må der forventes en 1. behandling senere på folketingsåret.
Den hidtil gældende forårsfrist fastholdes til cirka den
1. marts. Beslutningsforslag, som fremsættes inden forårs-
fristen, kan som i dag forventes at komme til 1. behandling
inden den mødefri sommerperiode. Behandling af eventuelle
senere fremsatte forslag vil afhænge af, om der er tid i salen
og/eller udvalgene.
Forsøgsordningen evalueres efter hvert af de to folke-
tingsår og endeligt ved forsøgets udløb. Den kvalitative vur-
dering skal bl.a. se på, hvordan fordelingen af beslutnings-
forslag har været over året og op til fristerne, og hvor mange
beslutningsforslag der samlet set er fremsat i hvert af de
to folketingsår. Endvidere vil det være relevant at undersø-
ge, om folketingsmedlemmerne, udvalgene, gruppesekreta-
riaterne og Folketingets Administration har oplevet en bedre
proces i arbejdet med at udforme beslutningsforslagene og i
den efterfølgende behandling af forslagene i sal og udvalg.
Forsøgsordningen forudsættes gennemført uden ændring
af Folketingets forretningsorden. Hvis ordningen efter eva-
lueringen skal gøres permanent, bør det overvejes at optage
en bestemmelse om den nye efterårsfrist i forretningsorde-
nen, hvor forårsfristen allerede fremgår.
3.2. Kodeks for arbejdet med beslutningsforslag
Der fastsættes et sæt fælles spilleregler for arbejdet med
beslutningsforslag i form af et kodeks, der som hovedregel
bør følges.
Kodekset er optaget som bilag til denne beretning.
3.3. Kvalitetsvejledning for beslutningsforslag
Folketingets Administration anmodes om at udarbejde en
ny kvalitetsvejledning for beslutningsforslag til brug for fol-
ketingsmedlemmerne og gruppesekretariaterne i forbindelse
med udarbejdelsen af beslutningsforslag. Vejledningen, som
skal træde i stedet for vejledningen om opstilling af private
beslutningsforslag fra maj 2019, kan hensigtsmæssigt god-
kendes af Præsidiet for at give den en status svarende til den
eksisterende udvalgsvejledning.
Kvalitetsvejledningen bør som udgangspunkt adressere
følgende spørgsmål:
– Situationer, hvor beslutningsforslag er velegnede som
parlamentarisk værktøj, og situationer, hvor f.eks. en fore-
spørgselsdebat eller et samråd kan være mere velvalgt.
– Beslutningsforslags form, herunder antal forslagsstille-
re, ikrafttræden og frister, opdeling i forslagstekst og be-
mærkninger, titel, sprog og brug af kilder, henvisninger,
noter m.v.
– Indhold, som det bør overvejes at medtage i et be-
slutningsforslag, herunder formål, gældende ret på områ-
det, økonomiske, klima- og miljømæssige og administrati-
ve konsekvenser, forholdet til EU-retten, eventuelle relevan-
te erfaringer fra andre lande, forholdet til andre, tidligere
lov- eller beslutningsforslag, finansiering og eventuelle inte-
ressenters kendte holdninger.
– Behandling af beslutningsforslag i sal og udvalg, her-
under hensigtsmæssig brug af muligheden for direkte ud-
valgshenvisning og perspektiver i at afgive henholdsvis be-
tænkning og beretning.
3.4. Øvrige tiltag
Som forsøgsordning i folketingsårene 2022-23 og
2023-24 gives der mulighed for, at ordføreren for forslags-
stillerne indleder 1. behandling af et beslutningsforslag med
at begrunde forslaget mundtligt fra talerstolen med en ta-
letid på op til 2 minutter. Der vil ikke være adgang til
korte bemærkninger til begrundelsen. Dette svarer til den
mulighed, som ordføreren for forespørgerne har ved en fore-
spørgselsdebat. Herudover gennemføres 1. behandling efter
nuværende regler og praksis. Denne ændring forudsættes
at kunne gennemføres som forsøgsordning uden ændring
af Folketingets forretningsorden. Hvis ordningen skal gøres
permanent efter en evaluering, bør det overvejes at ændre
forretningsordenen.
Folketingets udvalg bør være opmærksomme på mulig-
heden for at søge beslutningsforslag nærmere oplyst også
inden 1. behandling, f.eks. i form af høring eller spørgsmål
til ministrene på udvalgenes almindelige del. Udvalgssekre-
tærerne vil kunne bistå med rådgivning herom. Særlig i
forbindelse med høring bemærkes, at det vil være vanskeligt
for udvalgssekretærer at udarbejde kommenterede hørings-
oversigter, da dette kræver en politisk stillingtagen til de
modtagne høringssvar. Udvalgene opfordres til at tage en
generel drøftelse om mulighederne for belysning af beslut-
ningsforslag før 1. behandling.
P.u.v.
Henrik Dam Kristensen
formand
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 11
2526327_0004.png
4
Bilag
Kodeks for arbejdet med beslutningsforslag
Beslutningsforslag er et centralt element i arbejdet som folketingsmedlem. De udgør, hvis de vedtages,
en opfordring eller et pålæg fra Folketinget til en minister om at handle på et givet område. Dette er en
væsentlig del af Folketingets muligheder for at agere lovgivningsinitierende og et centralt redskab for
Folketingets medlemmer i deres politiske arbejde.
Folketingets medlemmers ret til at fremsætte beslutningsforslag er givet ved grundloven. Intet i dette
kodeks skal forstås som en begrænsning af denne ret. Kodeksets formål er at styrke og kvalificere brugen
af beslutningsforslag som parlamentarisk værktøj og derigennem fremme det samarbejdende folkestyre,
der lytter, involverer og samarbejder om at gennemføre politik. De nedenstående elementer bør på den
baggrund som hovedregel iagttages i arbejdet med beslutningsforslag.
Fremsæt tidligt i samlingen
Folketingsgrupperne skal tilstræbe at fremsætte beslutningsforslag så tidligt i folketingsåret som mu-
ligt. Forretningsordenen forpligter regeringen til at fremsætte hovedparten af regeringens lovprogram
i begyndelsen af folketingsåret. Tilsvarende skal medlemmer fremsætte beslutningsforslag tidligt i folke-
tingsåret, så behandlingen ikke koncentreres sidst på folketingsåret med lange dagsordener og komprime-
rede udvalgsbehandlinger til følge.
Grupperne opfordres til at prioritere at udarbejde beslutningsforslag i august-september måned inden
folketingsårets begyndelse, så behandlingen af beslutningsforslagene kan spredes ud over hele folketings-
året.
Ikke alle beslutningsforslag kan forberedes på forhånd. Medlemmerne skal naturligvis kunne reagere på
aktuelle problemstillinger, også med beslutningsforslag.
Overvej andre instrumenter
Der er andre muligheder for at udfordre ministerens holdning end beslutningsforslag. Medlemmer skal
overveje, om formålet med beslutningsforslaget kan opnås gennem samråd eller andre parlamentariske
instrumenter, inden beslutningsforslag fremsættes.
Medforslagsstillere
For at styrke samarbejdet og videndeling skal forslagsstillere som hovedregel undersøge, om andre
partier ønsker at være medforslagsstillere, inden fremsættelse. Ethvert medlem eller enhver kreds af med-
lemmer har dog naturligvis, hvis de af politiske grunde ønsker det, ret til at fremsætte beslutningsforslag
alene. Hovedforslagsstilleren regnes under alle omstændigheder som initiativtager og nævnes først på
beslutningsforslaget.
Der indføres som en forsøgsordning mulighed for, at ordføreren for forslagsstillerne kan begrunde
forslaget inden debatten i stil med forespørgselsdebatter.
Beslægtede forslag
Et medlem eller et parti skal som hovedregel undlade at fremsætte et beslutningsforslag, hvis et andet
medlem eller parti har fremsat et forslag med et emnemæssigt beslægtet indhold.
Det er muligt at arbejde med emnet inden for rammerne af det allerede fremsatte forslag, f.eks.
under 1. behandling eller ved at stille spørgsmål, kalde ministeren i samråd eller stille ændringsforslag
under udvalgsbehandlingen. Hvis der stilles beslægtede forslag, bør det overvejes, om det er muligt at
sambehandle forslagene i salen.
Genfremsættelser
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 11
2526327_0005.png
5
Forslagsstillere skal afstå fra at genfremsætte tidligere fremsatte forslag i samme folketingsår, medmin-
dre der er tungtvejende politiske grunde eller er sket en væsentlig udvikling i forhold til det emne,
beslutningsforslaget omhandler.
Et udvalg har altid mulighed for at tage emnet for et tidligere beslutningsforslag op til fornyet overve-
jelse under udvalgsarbejdets almindelige del. En sådan ny udvalgsbehandling kan f.eks. afsluttes med
afgivelse af en beretning. Denne mulighed bør overvejes som alternativ til genfremsættelse.
Kvalitet
Beslutningsforslag skal være af en sådan karakter, at de er velegnede som grundlag for en politisk debat
i Folketingssalen, og så de er forståelige for borgere og organisationer, der ønsker at følge debatten. For-
slagsstillerne kan overveje, om det er hensigtsmæssigt at gennemføre en begrænset høring over centrale
beslutningsforslag.
Prioriter arbejdet i Folketingssalen
Ordføreren for forslagsstillerne skal tilrettelægge sin kalender, så der er tid til 1. behandling af egne
forslag. Hvis ordføreren for forslagsstillerne ikke kan deltage, må en medforslagsstiller overtage opgaven
som ordfører for forslagsstillerne. Hvis man med kort varsel melder afbud til en planlagt 1. behandling
af anden årsag end sygdom uden at sende en anden som ordfører for forslagsstillerne, udgår sagen af
dagsordenen, og der kan som udgangspunkt ikke forventes et nyt tidspunkt til 1. behandling planlagt.
Ved 1. behandling drøftes forslaget ud fra principielle synspunkter, hvorfor det er vigtigt, at folketings-
grupperne tilkendegiver deres holdning.
Beretninger
Beretninger er et relevant redskab til at afgive en politisk bindende udtalelse fra udvalget. Beretninger
er alene politisk bindende, hvis de udtryk for et flertals holdning til et givet emne. Udvalg skal som
udgangspunkt alene afgive beretninger på almindelig del, hvis de er udtryk for et flertals holdning.
Mindretalsberetninger over beslutningsforslag kan have et formål, hvis man ønsker at komme med
tilkendegivelser, som ikke fremgår af beslutningsforslaget, og som ikke tidligere har været genstand for
drøftelser i salen.