2021-22
Alm.del Beretning 1
Offentligt
2476141_0001.png
Beretning nr.
1
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Epidemiudvalget den 9. november 2021
Beretning
om
perioden for klassificering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom
1. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
Et flertal i udvalget (Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Libe-
ral Alliance) foreslår, at klassificeringen af covid-19 som
en samfundskritisk sygdom alene fastsættes for 1 måned ad
gangen og ikke 4 måneder som indstillet af sundhedsmini-
steren.
V, DF, RV, EL, KF og LA foreslår derfor, at sundhedsmi-
nisteren ændrer sin indstilling således, at bekendtgørelsen
om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk syg-
dom bliver fastsat for perioden fra den 11. november 2021
til og med den 10. december 2021.
Hvis der viser sig et behov for at forlænge klassificerin-
gen yderligere, skal regeringen og relevante myndigheder
over for Epidemiudvalget redegøre for epidemiens status og
sundhedsvæsenets kapacitet. Denne redegørelse skal sikre,
at der er en faglig begrundelse for, at klassificeringen even-
tuelt skal forlænges.
V, DF, RV, EL, KF og LA lægger også vægt på de særligt
sagkyndiges udtalelser om, at der er behov for en tydelig
kommunikation over for befolkningen om den nuværende
epidemisituation og den forventede strategi for indsatsen
hen over vinteren med henblik på at fastholde befolkningens
tillid og reducere usikkerhed.
Partierne noterer sig også, at de særligt sagkyndige udta-
ler, at en eventuel eskalation af tiltag for at reducere smit-
tespredningen sker gradvis, og at det er afgørende, at det
forklares, hvorfor der eskaleres.
De særligt sagkyndige lægger også vægt på, at regerin-
gen udarbejder en samlet strategi for håndteringen af co-
vid-19. Partierne anbefaler på den baggrund, at regeringen
forpligtes til at udarbejde en sådan strategi for håndteringen
af covid-19 for de kommende måneder, så det tydeliggøres,
hvordan regeringen forventer at epidemien og indsatsen ud-
vikler sig hen over vinteren. Strategien skal forelægges for
Epidemiudvalget snarest muligt.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti ønsker ikke opgradering af covid-19 til
en samfundskritisk sygdom, men støtter beretningen, da det
begrænser skaden. Grunden til, at man ønsker sygdommen
opgraderet, findes mere i manglen på personale. Derfor me-
ner Dansk Folkeparti, at man her skulle have sikret en plan
for at få mere personale ind på sygehusene.
Nye Borgerlige
Nye Borgerlige kan ikke støtte at ophøje covid-19 til en
samfundskritisk sygdom på nuværende tidspunkt.
Det er ikke juridisk nødvendigt at ophøje covid-19 til
samfundskritisk sygdom, for at regeringen kan søge opbak-
ning til coronapasset. Dette kan gøres via Folketinget.
Vi er heller ikke betrygget ved regeringens svar på, om
der reelt er lovhjemmel til dette tiltag med udgangspunkt i
en arbejdsmæssig konflikt.
Nye Borgerlige kan ikke støtte beretningen om at ophøje
covid-19 til en samfundskritisk sygdom i 1 måned, da der
ingen grund er til dette, når regeringen kan søge opbakning
til coronapasset via Folketinget, og Epidemiudvalget løben-
de kan evaluere situationen.
Vi har lige været igennem en periode, hvor Folketinget
har oplevet en egenrådig regering, og partierne på tværs af
Folketinget har kritiseret dette kraftigt, og derfor undrer det
Nye Borgerlige, at disse partier nu ganske unødvendigt blot
giver regeringen disse magtbeføjelser tilbage.
Nye Borgerlige er imod beretningen.
Liberal Alliance
Liberal Alliance er imod at opgradere covid-19 til en
samfundskritisk sygdom. Det er vigtigt at understrege for at
undgå fake news fra Lars Boje Mathiessen (NB). Men vi
støtter beretningen for at begrænse skaden fra 4 måneder til
1 måned.
2. Udvalgsarbejdet
Udvalget har drøftet beretningen på 1 møde.
AX026845
Beretning af almen art - 2021-22 nr. 1
2476141_0002.png
2
P.u.v.
Stinus Lindgreen
Formand