Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
UVP Alm.del Bilag 50
Offentligt
2595532_0001.png
Sagsnr.
2022 - 3042
Doknr.
524498
Dato
15-06-2022
Valgklage fra Mikkel Noa Klein og Jes Vitting i forbindelse med folkeaf-
stemningen den 1. juni 2022
Fra Mikkel Noa Klein og Jes Vitting, Oslo, har Indenrigs- og Boligministeriet modtaget
vedhæftede e-mail af 27. maj 2022, hvori de har klaget over brevstemmeafgivningen i
Borgerservice i Fanø Kommune.
Mikkel Noa Klein og Jes Vitting har i den forbindelse oplyst følgende:
”Jeg henvender mig til jer, fordi vi føler, at vores demokratiske rettigheder er ble-
vet krænket i forbindelse med dagens folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.
Sagen er den, at vi er danske statsborgere, men pt. bosat i Norge. Vi er på listen
over stemmeberettigede i Danmark, og da vi for nyligt var i Danmark - på Fanø
faktisk - ville vi afgive vores brevstemme på Rådhuset i Nordby.
Vi mødte glade op, men blev mødt af nogle medarbejdere i Borgerservice, som
nok var venlige, men som ikke anede, hvad de skulle stille op, så vi kunne afgive
vores stemme.
Vi ventede og ventede, mens medarbejderne ringede til Esbjerg Kommune for at
hente hjælp.
Da de endeligt havde fundet ud af, at vi åbenbart skulle udfylde en erklæring/
blanket - den blev aldrig præsenteret for os, så vi ved ikke, hvad den hedder, men
erklæringen/blankettens funktion var at vi skulle identificere os selv. Og så blev
det for alvor pinligt. De kunne nemlig ikke finde de erklæringer nogle steder, som
måske var på loftet eller i kælderen eller et tredje sted. Så de ledte, og vi ventede.
Og hende vi antager var kommunalchefen blev aktiveret, hvor hun mødte os i
skranken med spørgsmålet om, om det var os, der var de to besværlige...
Det hele endte med at vi ikke fik lov til at afgive vores stemme. Der havde vi ven-
tet i halvanden time, og vi er faktisk lidt rystede over at det kan foregå i Danmark,
at en kommune kan have så lidt tjek på reglerne for at afgive stemmer på trods af
at vi pt. bor i udlandet.
Derfor spekulerer vi på, om det overhovedet er forsvarligt at drive en så lille
kommune som Fanø, der tydeligvis ikke formår at håndtere stemmeafgivning på
trods af at vi ved, at man burde kunne afgive sin stemme på alle Borgerservice-
centre i Danmark. Det skaber demokratisk utryghed, og det klæder ikke det dan-
ske demokrati at afvise stemmeberettigede borgere på grund af rod og mangel på
indsigt i procedurene.
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Mikkel Noa Klein og Jes Vittings valgklage vedr. folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595532_0002.png
Så hvis valget ender med en sejr til én af siderne på 2 stemmer, så vil vi vide, at vi
kunne have afgjort valget, hvis Fanø Kommune havde mere styr på deres job.”
Fanø Kommune har i anledning af klagen ved vedhæftede e-mail af 3. juni 2022 oplyst
følgende:
”Tirsdag den 24. maj 2022 kom Mikkel Noa Klein og Jes Vitting ganske rigtig til
Borgerservice, Fanø Kommune for at afgive deres brevstemme.
Det var ikke muligt for medarbejderen i front at udskrive en følgeskrivelse. Un-
dertegnede blev derfor anmodet om at hjælpe.
Det er ganske korrekt, at undertegnede mødte de to med en kommentar i stil med
”Jer to besværlige” –
det blev dog sagt med et stort smil og jeg modtog også en
sjov bemærkning tilbage.
Jeg oplevede vores dialog som positiv og bemærkningen var på ingen måde til-
tænkt fornærmende, nok nærmere et udtryk for den løftede stemning, der altid er
under et valg. Jeg oplevede desuden heller ikke at bemærkningen blev modtaget
som fornærmende, tværtimod.
Udfordringen bestod i, at det ikke var muligt at udskrive en følgeskrivelse fra
A109 pga. fejlbeskrivelsen ”Vej ikke kendt i P-data”. Undertegnede
tog derfor
kontakt til KMD helpdisk.
KMD helpdisk oplyser her, at Fanø Kommune skal indtaste Fanø Kommunes
adresse og efterfølgende printe følgeskrivelsen til brevstemmen. Da det fortsat ik-
ke var muligt at udskrive følgeskrivelser og KMD helpdisk ikke kunne hjælpe
straks og ville vende tilbage, tog undertegnede kontakt til Esbjerg Kommune.
Esbjerg Kommune oplyser, at de i lignende tilfælde gør brug af manuelle følge-
skrivelser (Røde kuverter indeholdende følgeskrivelse og brevstemme). Da Fanø
Kommune ikke havde følgeskrivelser liggende til Folkeafstemningen, blev det af-
talt med Esbjerg Kommune, at vi kunne hente følgeskrivelserne ved dem.
Undertegnede orienterede Mikkel Noa Klein og Jes Vitting løbende og tilbød des-
uden, at vi kunne ringe til dem, når vi havde fundet en løsning.
Mens undertegnede endnu engang forsøgte at komme i kontakt med KMD help-
disk, valgte Mikkel Noa Klein og Jes Vitting at forlade Rådhuset. Det var derfor
ikke muligt at tilbyde dem at brevstemme ved hjælp af de indhentede følgeskri-
velser fra Esbjerg Kommune.
Jeg har ikke en opgørelse over ekspeditionstiden, men kan på ingen måde fore-
stille mig, at der er tale om halvanden time.
Fanø Kommune har ikke tidligere haft udfordringer med print af følgeskrivelser
og har derfor ikke haft følgeskrivelser til manuel udfyldelse på lager. Det har vi
fremover.
25% af alle modtagne brevstemmer ved Fanø Kommune videresendes til øvrige
kommuner, hvilket ganske givet skyldes at Fanø er en eftertragtet turist-ø.
Fanø Kommune er efter min bedste overbevisning i stand til at varetage og løse de
mange opgaver i forbindelse med et valg.”
2
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Mikkel Noa Klein og Jes Vittings valgklage vedr. folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595532_0003.png
Indenrigs- og Boligministeriet kan i den anledning oplyse, at følgende fremgår af §
100, stk. 1 og 4, i folketingsvalgloven (lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022):
Ӥ
100.
Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reg-
lerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-3.
[…]
Stk. 4.
Ved folkeafstemninger kan brevstemmeafgivning på de steder i kommu-
nerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, jf. § 53, finde sted de sidste 6 uger før
afstemningsdagen, dog senest tredjesidste søgnedag før afstemningsdagen.”
Af folketingsvalglovens § 53 fremgår det, at enhver vælger kan brevstemme i enhver
kommune her i landet.
Af folketingsvalglovens § 60, stk. 2 og 3, fremgår følgende om materialet til brug for
brevstemmeafgivningen:
Ӥ
60.
[…]
Stk. 2.
Indenrigs- og boligministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Brev-
stemmematerialet skal til enhver tid findes hos kommunerne og på de danske re-
præsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart og på danske
havanlæg uden for dansk område.
Stk. 3.
Indenrigs- og boligministeren kan bestemme, at følgebreve og yderkuver-
ter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og
yderkuverter tilvejebragt af indenrigs- og boligministeren.”
Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes hos kommunerne, jf. folketingsvalglo-
vens § 60, stk. 2, 2. pkt., jf. § 100, stk. 1.
Af afsnit 8.1.1 i Indenrigs- og Boligministeriets vejledning nr. 9384 af 7. april 2022 om
afholdelse af folkeafstemning onsdag den 1. juni 2022 om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-
forsvarsforbeholdet fremgår endvidere
følgende om muligheden for at benytte KMD’s
brevstemmemateriale som alternativ til det brevstemmemateriale, der er tilvejebragt
af Indenrigs- og Boligministeriet:
”Kommunalbestyrelsen
kan derudover anvende det følgebrev, som kommunalbe-
styrelsen kan
udskrive fra KMD’s system, og den yderkuvert, der passer til dette
følgebrev. Dette materiale skal efter Indenrigs- og Boligministeriets bestemmelse
sidestilles med de følgebreve og yderkuverter, som Indenrigs- og Boligministeriet
har fået fremstillet, og kan derfor anvendes ved den brevstemmeafgivning, som
kommunalbestyrelsen står for, se lovens § 66, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal dog sørge for, at der på alle brevstemmesteder i
kommunen findes eksemplarer af Indenrigs- og Boligministeriets brevstemme-
materiale, inkl. følgebrev og yderkuvert. Det må således ikke forekomme, at en
vælger afvises fra at afgive en brevstemme, f.eks. fordi vedkommende ikke kan
fremsøges i KMD’s system eller pga. tekniske problemer med udskrivningen af
følgebrevet fra KMD’s system.
I sådanne tilfælde skal vælgeren tilbydes at anven-
de Indenrigs- og Boligministeriets brevstemmemateriale, hvor følgebrevet kan
udfyldes i hånden.”
3
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til Mikkel Noa Klein og Jes Vittings valgklage vedr. folkeafstemningen den 1. juni 2022
2595532_0004.png
Enhver vælger har således en lovmæssig ret til at brevstemme i enhver kommune i
hele landet på de steder, hvor kommunalbestyrelsen har bestemt, at vælgere kan brev-
stemme, inden for de sidste 6 uger før afstemningsdagen, dog senest tredjesidste søg-
nedag før afstemningsdagen, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 4, jf. § 53.
Det følger endvidere af valglovgivningen, at en vælger i tilfælde af, at følgebrevet ikke
kan udskrives
fra KMD’s system,
skal tilbydes at anvende Indenrigs- og Boligministe-
riets brevstemmemateriale, hvor følgebrevet kan udfyldes i hånden.
Indenrigs- og Boligministeriet kan konstatere, at der ikke fandtes eksemplarer af In-
denrigs- og Boligministeriets brevstemmemateriale i Fanø Kommune. Indenrigs- og
Boligministeriet finder det beklageligt, at dette forhold medførte, at Mikkel Noa Klein
og Jes Vitting ikke kunne afgive brevstemme i Borgerservice i Fanø Kommune den
pågældende dag.
Indenrigs- og Boligministeriet har noteret sig, at Fanø Kommune har vedkendt sig
dette forhold og oplyst, at kommunen nu er og fremover vil være i besiddelse af mini-
steriets brevstemmemateriale, der kan anvendes, hvis der opstår situationer, hvor
brevstemmesystemet ikke kan tilgås.
Fanø Kommunes udtalelse giver herefter
henset til, at Fanø Kommune har oplyst, at
kommunen fremover vil være i besiddelse af ministeriets brevstemmemateriale, der
kan udfyldes i hånden
ikke ministeriet anledning til yderligere bemærkninger.
Klageren er herfra underrettet om, at sagen oversendes til Folketinget.
Med venlig hilsen
Nikolaj Stenfalk
/Christine Boeskov
4