UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 88: Lovudkast - orientering om høring vedr. ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 88
Offentligt

Lovforslag nr.

L 169

Folketinget 2021-22

Fremsat den 25. april 2022 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine, lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, sundhedsloven og integrationsloven

(Kommunal indkvartering og forplejning og tilpasning af regler på integrationsområdet, børne- og undervisningsområdet,

social- og ældreområdet, indenrigs- og boligområdet og sundhedsområdet som følge af modtagelse af personer, der er fordrevet

fra Ukraine)

§1

I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Kommunal indkvartering og forplejning m.v.

§ 20 a.

Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i dette

kapitel tilbyde indkvartering og forplejning, jf. dog stk. 3

og 4, til en udlænding, der har indgivet eller inden for fem

hverdage indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter den-

ne lov, og som ikke er undergivet Udlændingestyrelsens for-

sørgelse efter kapitel 4 eller udlændingelovens § 42 a, indtil

der er truffet endelig afgørelse om ansøgningen. Adgangen

til at modtage kommunal indkvartering og forplejning gæl-

der dog ikke, hvis udlændingen åbenbart ikke er omfattet af

§§ 1 eller 2.

Stk. 2.

En udlænding som nævnt i stk. 1, der er blevet

meddelt opholdstilladelse efter denne lov, kan efter regler-

ne i dette kapitel tilbydes indkvartering og forplejning af

kommunalbestyrelsen, indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for

udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 30, stk.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder ikke for udlændinge, der har

indgået ægteskab med en herboende person eller som min-

dreårig er indkvarteret privat hos herboende forældre, med-

mindre særlige grunde foreligger.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder ikke i det omfang, udlændingen

har ret til hjælp til forsørgelse i kommunen efter anden

lovgivning.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en udlæn-

ding omfattet af stk. 1 og 2 skal henvises til Udlændingesty-

relsens forsørgelse, jf. § 14. Kommunalbestyrelsen kan be-

stemme, at en udlænding omfattet af stk. 2 skal henvises til

forsørgelse af den kommune, hvortil udlændingen er visite-

ret efter § 30, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse

med eller efter en henvisning bestemme, at den kommunale

indkvartering og forplejning ophører.

§ 20 b.

Kommunalbestyrelsen kan medvirke til indgivelse

af ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov.

§ 20 c.

Kommunalbestyrelsens indkvartering og forplej-

ning efter § 20 a kan tilvejebringes i samarbejde med private

aktører eller andre myndigheder, herunder ved oprettelse

og drift af indkvarteringssteder. Dette kan ske ved udbeta-

ling af kontante ydelser. Kommunalbestyrelsen kan fastsæt-

te retningslinjer for kommunalbestyrelsens indkvartering og

forplejning og samarbejde med private aktører eller andre

myndigheder efter dette kapitel.

§ 20 d.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om kommunalbestyrelsernes indkvar-

tering og forplejning og samarbejde med private aktører

eller andre myndigheder efter dette kapitel.«

§ 30, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »4 dage fra« til: »4 hverdage

efter«.

§ 30, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

DokumentId

Journalnummer

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 88: Lovudkast - orientering om høring vedr. ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra udlændinge- og integrationsministeren

»Ansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 1, for per-

soner, der meddeles opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, på

baggrund af en ansøgning indgivet uden for landet, påhvi-

ler uanset 1. pkt. kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for

den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister

(CPR) som tilflyttet kommunen«.

Efter § 30 indsættes i kapitel 8:

»§ 30 a.

Kommunalbestyrelsen kan uanset integrationslo-

vens § 12, stk. 2, anvise personer, der meddeles opholdstil-

ladelse efter denne lov, et midlertidigt opholdssted eller en

bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61

a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., hvis kommunalbe-

styrelsen vurderer, at der ikke i øvrigt er mulighed for at

anvise midlertidige opholdssteder eller boliger, der ikke er

beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om

almene boliger m.v.«

overskriften

til kapitel 9 indsættes efter »indkvartering«:

»m.v.«

§ 31

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Byggeloven finder ikke anvendelse på eksister-

ende bygninger og transportable konstruktioner, som tages

midlertidigt i brug til dagtilbud, skoler, institutioner og lig-

nende for fordrevne fra Ukraine.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 31, stk. 2,

som bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:

»eller 2«.

§ 31

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal orientere redningsbe-

redskabet, når der gives udtalelser efter stk. 3 til mere end

50 personer eller 10 sovepladser. Kommunalbestyrelsen skal

anmode redningsberedskaberne om at gennemføre vejleden-

de og informerende besøg, i det omfang det findes nødven-

digt.«

Efter kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Særlige bestemmelser på social- og ældreområdet

§ 31 a.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer

afgørelse om anbringelsessted for et barn eller en ung, der

skal anbringes efter §§ 52 eller 58 i lov om social service,

kan godkende en netværksplejefamilie efter § 66 b, stk. 1, i

lov om social service som konkret egnet til et bestemt barn

eller en bestemt ung, der er meddelt opholdstilladelse efter

denne lov, hvis netværksplejefamilien deler et kulturelt og

sprogligt fællesskab med barnet eller den unge.

Kapitel 9 b

Særlige bestemmelser på børne- og undervisningsområdet

§ 31 b.

Pasning af børn i skolealderen og undervisning af

børn, unge og voksne med ophold efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

kan uanset bestemmelser på Børne- og Undervisningsmini-

steriets område foregå på engelsk eller ukrainsk med und-

tagelse af undervisningen i faget dansk. Endvidere kan un-

dervisningen tilrettelægges som fjernundervisning, herunder

med brug af fjernundervisning, der stilles til rådighed af det

ukrainske undervisningsministerium eller andre ukrainske

aktører.

Kapitel 9 c

Særlige bestemmelser på sundhedsområdet

§ 31 c.

Sundhedsministeren kan for fordrevne fra Ukrai-

ne, der har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse efter

denne lov, eller som er blevet folkeregistreret i Det Centrale

Personregister (CPR), når dette er nødvendigt for at fasthol-

de eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i

de samlede sundhedstilbud, fastsætte regler, som supplerer

eller fraviger sundhedslovens bestemmelser, om følgende:

1) Regionsråds, kommunalbestyrelsers, private virksom-

heders, herunder sådanne virksomheders varetagelse af

opgaver m.v. for offentlige myndigheder, sundhedsper-

soners og sundhedstjenesteyderes gennemførelse, orga-

nisering, tilrettelæggelse og planlægning af virksomhed

og indsatser på sundhedsområdet.

2) Retten til ydelser efter sundhedsloven for personer,

som benytter sundhedstilbud efter nr. 1. 1. pkt. om-

fatter ikke sygehusbehandling efter sundhedslovens §

80 og behandling af livstruende sygdomme efter sund-

hedslovens § 88. Sundhedslovens bestemmelser om

informeret samtykke, selvbestemmelsesret, aktindsigt,

tavshedspligt og videregivelse og indhentelse af oplys-

ninger og om sundhedspersoners ansvar kan ikke sup-

pleres eller fraviges.

Stk. 2.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler, som sæt-

ter regionsråd og kommunalbestyrelser i stand til at gennem-

føre de foranstaltninger, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan fravige lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og

bestemmelser fastsat i medfør heraf.«

§2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.

229 af 12. februar 2021, foretages følgende ændringer:

overskriften

til kapitel 11 ændres »flygtninge« til:

»flygtninge m.v.«

§ 65, nr. 4,

ændres »til en sådan person, eller« til: »til en

sådan person,«.

§ 65, nr. 8,

ændres »efter udlændingelovens § 7 eller § 9

c, eller« til: »efter udlændingelovens § 7 eller 9 c,«.

§ 65, nr. 9,

ændres »efter udlændingelovens § 7.« til:

»efter udlændingelovens § 7,«.

§ 65

indsættes som

nr. 10

11:

»10) §§ 1 og 2 i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller

11)

§§ 1 og 3 i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der i Afghanistan har bistået danske myn-

digheder m.v.«

§3

dingestyrelsen kan dog, hvis der foreligger ganske særlige

personlige forhold, træffe afgørelse om, at en udlænding

omfattet af 1. pkt. skal anvises et midlertidigt opholdssted

eller en bolig efter § 12.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

§ 20 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1, finder også anvendelse for udlændin-

ge, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager

indkvartering og forplejning efter aktstykke nr. 232. For

disse udlændinge gælder fristen i § 20 a, stk. 1, i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, om inden

for fem hverdage at indgive ansøgning om opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine, fra tidspunktet for lovens ikrafttræ-

den.

Stk. 3.

§ 31, stk. 4, i lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 8, finder også anvendelse for kommunal-

bestyrelsens udtalelser efter § 31, stk. 2, i lov nr. 324 af 16.

marts 2022, der er afgivet før lovens ikrafttræden. For udta-

lelser afgivet før lovens ikrafttræden orienteres redningsbe-

redskabet senest 14 dage efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

§ 31 a i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved den-

ne lovs § 1, nr. 9, ophæves den 17. marts 2024.

Stk. 5.

§ 31 c i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved den-

ne lovs § 1, nr. 9, ophæves den 17. marts 2024, jf. dog

2. pkt. Sundhedsministeren kan forlænge bemyndigelsen til

den 17. marts 2025, hvis udlændinge- og integrationsmini-

steren efter § 3 i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, fastsætter regler om,

at opholdstilladelse meddelt efter loven forlænges til den 17.

marts 2025.

§6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1-3 og nr. 6-8, og § 31 c i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, kan

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis

de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019,

foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »udlændin-

geloven«: », efter lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan

har bistået danske myndigheder m.v«.

§ 10 a, stk. 4,

indsættes efter »udlændingeloven«: »,

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine, eller efter lov om midlertidig op-

holdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v.«

§4

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22.

juni 2020, som ændret senest ved § 35 i lov nr. 324 af 16.

marts 2022, foretages følgende ændringer:

§ 4 b, stk. 1,

ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 2 og

3«.

§ 4 b, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-

sætte regler om forlængelse af suspensionsperioden som an-

ført i stk. 1 for en bestemt periode, når dette, som følge af

en større tilstrømning til landet, er nødvendigt for at sikre

kommunalbestyrelsernes arbejde med modtagelsen af nyan-

komne udlændinge. Regler udstedt i medfør af 1. pkt. skal

ophæves, når der ikke længere er grundlag for at forlænge

suspensionsperioden efter 1. pkt.«

§ 12, stk. 2,

indsættes efter »i lov om almene boliger

m.v.«: », jf. dog § 30 a i lov om midlertidig opholdstilladel-

se til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«

overskriften

til kapitel 12 indsættes efter »Definitioner«:

»m.v.«

§ 57

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse

efter § 2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, skal ikke anvises

et midlertidigt opholdssted eller en bolig efter § 12. Udlæn-

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kommunal indkvartering og forplejning

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Anvisning af midlertidige opholdssteder og permanente boliger i udsatte boligområder til personer, der er

fordrevne fra Ukraine

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ændring af reglerne om, hvornår kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for personer, der meddeles

opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Forlængelse af suspensionen af kommunens forpligtelser

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Ændring af reglerne om fordeling, tidspunktet for overtagelse af ansvar og anvisning af midlertidigt opholds-

sted eller bolig til familiesammenførte til fordrevne fra Ukraine

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Fravigelse af byggelovgivningen ved midlertidig brug af lokaler for dagtilbud, skoler, institutioner og

lignende

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Netværkspleje

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Mulighed for fjernundervisning og fravigelse af sprogkrav for fordrevne fra Ukraine på Børne- og Undervis-

ningsministeriets område

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Boligstøtteloven – lån til betaling af indskud mv. til flygtninge

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Bemyndigelse til at supplere eller fravige visse regler i sundhedsloven

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. FNs verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ruslands invasion af Ukraine har medført en helt ekstraordi-

nær situation i Danmark og i hele Europa. Millioner af men-

nesker er fordrevet fra Ukraine, der søger fred og sikkerhed

i Europa. Det er kernen i regeringens flygtningepolitik, at

personer, der er fordrevet fra konflikter, skal hjælpes i kon-

fliktens nærområde, og Danmark har derfor allerede gjort

det klart, at Danmark er klar til at løfte sit ansvar.

Folketinget vedtog den 16. marts 2022 lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

(herefter særloven). Efter loven kan der meddeles midlerti-

dig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukrai-

ne, med gyldighed frem til 17. marts 2024, som kan forlæn-

ges til 17. marts 2025. Med loven blev det sikret, at der som

følge af den helt ekstraordinære situation vil være mulighed

for effektivt at yde en særlig indsats over for de personer,

der er fordrevet fra Ukraine, uanset om de pågældende i

øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ophold efter

udlændingeloven, således at de pågældende blev sikret for-

udsætningerne for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte

deres liv og aktivt være en del af det danske samfund.

På nuværende tidspunkt har ca. 5 millioner mennesker for-

ladt Ukraine. Regeringen forventer en fortsat stor tilstrøm-

ning af fordrevne fra Ukraine.

For fortsat at kunne sikre tryghed og stabilitet samt de bedst

mulige forhold for de personer, der er fordrevne fra Ukraine,

og som opholder sig i Danmark, foreslås det med lovforsla-

get, at lovgivningen på en række forskellige ressortområder

tilpasses efter situationen.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at sikre, at kommunerne

fortsat kan tilbyde indkvartering og forplejning til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, og således sikre persongruppen

tag over hovedet, mens de afventer udlændingemyndighe-

dernes afgørelse af deres ansøgning om opholdstilladelse

efter særloven. Lovforslaget lægger således op til, at der

indføres lovhjemmel til, at kommunerne kan tilbyde ind-

kvartering og forplejning til personer, der er fordrevet fra

Ukraine.

Med henblik på at understøtte kommunernes mulighed for

at anvise et midlertidigt opholdssted eller bolig til personer,

der er meddelt opholdstilladelse efter særloven, lægges der

endvidere op til, at kommunerne kan anvise midlertidige

opholdssteder eller permanente boliger, som er beliggende i

udsatte boligområder.

Der lægges herudover med lovforslaget op til at ændre reg-

lerne om overgang til kommunerne og reglerne om fordeling

og anvisning af bolig til familiesammenførte til fordrevne

ukrainere, ligesom det foreslås at indføre en bemyndigelses-

bestemmelse, der bemyndiger udlændinge- og integrations-

ministeren til at fastsætte regler om forlængelse af kommu-

nernes adgang til at suspendere kravene til de forskellige

integrationstilbud.

Med lovforslaget lægges der desuden op til at skabe mulig-

hed for, at byggelovgivningen kan fraviges ved midlertidig

brug af lokaler for dagtilbud, skoler, institutioner og lignen-

de for fordrevne fra Ukraine.

Lovforslaget vil endvidere udvide kredsen af personer, som

kommunalbestyrelsen kan godkende som konkret egnet som

netværksplejefamilie til et bestemt barn eller en bestemt

ung, der er meddelt opholdstilladelse efter særloven.

Endelig vil lovforslaget skabe mulighed for virtuel undervis-

ning og fravigelse af sprogkrav for fordrevne fra Ukraine på

Børne- og Undervisningsministeriets område, tilpasse regler

om boligstøtte og børnetilskud samt skabe mulighed for til-

pasning af sundhedsvæsenets ressourcer og visse rettigheder

for fordrevne fra Ukraine.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kommunal indkvartering og forplejning

2.1.1. Gældende ret

Kommunerne kan inden for kommunalfuldmagten etablere

og drive vandrerhjem (inkl. forplejningsmuligheder) mod at

opkræve betaling (kostprisen). Baggrunden herfor er kom-

munernes almindelige interesse i at tilvejebringe og stille

faciliteter til rådighed for borgernes fritidsaktiviteter. Hertil

kommer, at kommuner antages at kunne varetage opgaver,

der har til formål at fremme turismen i kommunen. Kommu-

nerne har ikke hjemmel til inden for kommunalfuldmagtens

rammer at udvide vandrerhjemskapaciteten eller på andet

grundlag skaffe overnatnings/boligfaciliteter med henblik på

at tilvejebringe kost og logi til fordrevne fra Ukraine, fordi

kommunen herved ville varetage en boligforsyningsopgave

samt forplejning af enkeltpersoner, som kommunen ikke har

hjemmel til. Kommunerne har derfor ikke en generel hjem-

mel til at tilvejebringe og yde kost og logi til personer i

Danmark, der er fordrevet fra Ukraine.

På baggrund af situationen i forbindelse med Ruslands inva-

sion af Ukraine blev der med aktstykke nr. 213 tiltrådt den

10. marts 2022 etableret midlertidig hjemmel til, at kommu-

nerne kan tilvejebringe og yde indkvartering og forplejning

til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Efter aktstykket er der afsat penge til at dække kommunale

udgifter under ét til at tilvejebringe og yde indkvartering og

forplejning af personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det fremgår af aktstykket, at kommunerne kan få dækket

udgifter på op til 500 kr. pr. plads pr. dag.

Det fremgår herudover, at etablering af en ordning, hvoref-

ter kommunerne kan tilvejebring og yde indkvartering og

forplejning af personer, der er fordrevet fra Ukraine, ved

aktstykke er usædvanlig, idet den ydelse, der stilles til rådig-

hed for modtagergruppen, leveres af kommunerne. Det er

imidlertid vurderingen, at der i en ekstraordinær situation

som den foreliggende vil kunne etableres en ordning som

den beskrevne ved aktstykke i en midlertidig periode.

Det bemærkes i aktstykket, at det ikke vurderes administra-

tivt muligt, at modellen kan udelukke personer, der har pri-

vat indkvartering eller i øvrigt ressourcer til at håndtere kost

og logi.

Ved aktstykke nr. 219 tiltrådt den 16. marts 2022 blev ord-

ningen forlænget.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Liberal

Alliance og Kristendemokraterne indgik den 1. april 2022

aftale om, at kommunerne fortsat skal have mulighed for at

tilbyde fordrevne fra Ukraine indkvartering og forplejning

forud for en eventuel opholdstilladelse, og at der snarest

muligt skal etableres lovhjemmel hertil.

Aktstykke nr. 219 blev på den baggrund ved aktstykke nr.

232 tiltrådt den 4. april 2022 forlænget. Det følger af akt-

stykke nr. 232, at hjemlen i aktstykket gælder i perioden

frem til ikrafttrædelsen af den forventede lovændring og

bortfalder, hvis Folketinget måtte forkaste forslaget om lov-

ændring.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

I overensstemmelse med den politiske aftale af 1. april 2022

mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative,

Liberal Alliance og Kristendemokraterne om indkvartering

og forplejning er det Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets opfattelse, at der ved lov skal etableres hjemmel til, at

den ordning, der er etableret ved aktstykke nr. 213, 219 og

232, kan fortsætte.

Det er dog samtidig Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets opfattelse, at der bør indføres krav om, at udlændinge,

der ønsker indkvartering og forplejning efter ordningen, har

indgivet eller inden for få dage vil indgive ansøgning om

opholdstilladelse efter særloven. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet henviser i den forbindelse til, at det fremgår

af aftalen af 1. april 2022, at aftaleparterne er enige om, at

det er vigtigt, at de fordrevne fra Ukraine, der opholder sig i

Danmark, ansøger om et opholdsgrundlag, der sikrer adgang

til uddannelse, sundhedsydelser og arbejdsmarkedet.

Der foreslås på den baggrund indsat et nyt kapitel 4 a

om kommunal indkvartering og forplejning i lov om mid-

lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine (særloven). Kapitlet har til hensigt at lovfæste den

ordning, hvorefter kommunerne kan tilbyde indkvartering

og forplejning til fordrevne fra Ukraine, mens de afventer

udlændingemyndighedernes afgørelse om opholdstilladelse

efter særloven.

Kommunalbestyrelsen vil efter reglerne i det foreslåede ka-

pitel 4 a kunne tilbyde indkvartering og forplejning til en

udlænding, der er fordrevet fra Ukraine og har indgivet eller

inden for fem hverdage indgiver ansøgning om opholdstil-

ladelse efter denne lov, og som ikke er undergivet Udlæn-

dingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter kapitel 4 eller

udlændingelovens § 42 a, indtil udlændingen meddeles op-

holdstilladelse. Kommunalbestyrelsen vil endvidere kunne

tilbyde indkvartering og forplejning til en udlænding, der

er meddelt opholdstilladelse efter særloven, indtil det tids-

punkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunal-

bestyrelsen, jf. § 30, stk. 2.

Det vil være frivilligt for de pågældende kommunalbestyrel-

ser, hvorvidt de ønsker at tilbyde indkvartering og forplej-

ning efter den foreslåede ordning. Den enkelte kommunal-

bestyrelse vil således kunne beslutte, om kommunen ønsker

at medvirke til indkvartering og forplejning af personer, der

er fordrevet fra Ukraine, og i hvilket omfang og på hvilken

måde kommunen ønsker at medvirke hertil.

Det bemærkes, at den kommunale indkvartering og forplej-

ning alene vil omfatte fordrevne fra Ukraine, der har søgt

om eller inden for fem hverdage indgiver ansøgning op-

holdstilladelse efter særloven.

I forlængelse heraf foreslås det, at kommunalbestyrelsen

vil kunne medvirke til, at der indgives ansøgning om op-

holdstilladelse efter særloven. Dette vil f.eks. kunne ske

ved hjælp til at indhente og udfylde et ansøgningsskema,

ligesom kommunalbestyrelsen bl.a. vil kunne udlevere an-

søgningsskemaer til de pågældende.

Det bemærkes, at det er udlændingens eget ansvar at indgive

ansøgning om opholdstilladelse efter særloven, herunder at

dette sker inden for fem hverdage. Hvis kommunalbestyrel-

sen bliver opmærksom på, at udlændingen ikke rettidigt har

indgivet ansøgning efter særloven, vil kommunalbestyrelsen

ikke længere have mulighed for at dække udgifterne til den

pågældendes underhold.

Det er en betingelse for at kunne modtage indkvartering og

forplejning, at den pågældende udlænding ikke modtager

anden offentlig forsørgelse, f.eks. efter særlovens kapitel 4

eller udlændingelovens § 42 a om indkvartering og forsør-

gelse i regi af Udlændingestyrelsen.

De ydelser, som kommunalbestyrelsen vil kunne tilbyde, er

indkvartering og forplejning. Herved forstås bl.a. kost og

logi, inkl. køkken- og badefaciliteter, men også andre ydel-

ser, der har naturlig sammenhæng med forplejning, f.eks.

hygiejneartikler, vil kunne være omfattet. Det er den enkelte

kommunalbestyrelse, der afgør, hvilke ydelser der er behov

for at tilbyde.

Ydelser efter anden lovgivning, f.eks. efter sundheds- og

sociallovgivningen, er ikke omfattet af bestemmelserne. Om

sådanne ydelser kan tilbydes persongruppen, afhænger af

reglerne i den pågældende lovgivning.

Kommunalbestyrelsens indkvartering og forplejning vil

kunne tilvejebringes i samarbejde med private aktører el-

ler andre myndigheder, herunder ved oprettelse og drift af

indkvarteringssteder, ligesom kommunalbestyrelsen vil kun-

ne fastsætte retningslinjer for kommunens indkvartering og

forplejning og samarbejde med private aktører eller andre

myndigheder.

2.2. Anvisning af midlertidige opholdssteder og perma-

nente boliger i udsatte boligområder til fordrevne fra

Ukraine

2.2.1. Gældende ret

Kommunerne er efter reglerne i integrationsloven forpligte-

de til at sørge for et midlertidigt opholdssted til nye flygtnin-

ge, som fordeles til den enkelte kommune. Kommunen kan i

stedet vælge at anvise en bolig.

Efter integrationslovens § 2, stk. 2, defineres udlændinge

med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der er fordrevne fra Ukraine, som

flygt-

ninge.

Det følger af § 30, stk. 4, i lov om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der er fordrevne fra Ukraine, at Udlændin-

gestyrelsen træffer afgørelse om fordeling af de pågældende

til kommunerne efter integrationslovens § 10 på grundlag

af kommunernes forholdsmæssige andel, den pågældendes

personlige forhold og forholdene i kommunen.

Efter integrationslovens § 10, stk. 1, træffer Udlændingesty-

relsen i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til

en flygtning afgørelse om, i hvilken kommune den pågæl-

dende skal tage bopæl (visitering).

Kommunalbestyrelsen skal anvise et midlertidigt opholds-

sted til en flygtning, som Udlændingestyrelsen visiterer til

kommunen efter integrationslovens § 10, jf. integrationslo-

vens § 12, stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan i stedet

anvise en bolig til en flygtning, som er omfattet af 1. pkt., jf.

integrationslovens § 12, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af integrationslovens § 12, stk. 2, at kommunal-

bestyrelsen ikke kan anvise et midlertidigt opholdssted eller

en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61

a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

En almen boligorganisation skal efter kommunalbestyrel-

sens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene fa-

miliebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning

af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, jf. § 59,

stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Boligorganisationen og kommunalbestyrelsen kan også ind-

gå en aftale om, at boligorganisationen stiller ledige familie-

boliger til rådighed til løsning af påtrængende boligsociale

opgaver, jf. § 59, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Af-

talen kan dække op til 100 pct. af de ledige boliger i en

afdeling, og kommunalbestyrelsen og boligorganisationen

kan i forbindelse hermed aftale kriterier for, hvilke af bolig-

organisationens ledige boliger som stilles til rådighed for

kommunalbestyrelsen, f.eks. kriterier vedrørende boligernes

størrelser, beliggenhed og husleje.

Kommunalbestyrelsens anvisning skal i hvert enkelt tilfælde

ske på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov

og beboersammensætningen i den afdeling, som den bolig-

søgende anvises til eller bor i på anvisningstidspunktet, jf. §

59, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., i lov om almene boliger

m.v. Kommunen skal på baggrund heraf anvise boligen til

den ansøger, som vurderes at have størst behov. Det betyder,

at en flygtnings boligbehov skal vurderes på lige fod med

andre boligsøgende med et akut boligsocialt behov.

I henhold til § 59, stk. 6, i lov om almene boliger m.v.,

må ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunal-

bestyrelsen, og som er beliggende i et udsat boligområde, jf.

§ 61 a, stk. 1, ikke anvises til boligsøgende, hvor et medlem

af husstanden enten er dømt for overtrædelse af straffeloven

mv., har fået sit lejemål ophævet eller opsagt som følge af

grove overtrædelser af god skik og orden, ikke er statsborger

i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, omfattet af

aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområ-

de, eller i Schweiz mv. (med undtagelse af studerende, som

er indskrevet ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitu-

tion), i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,

uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lov om aktiv so-

cialpolitik, modtager førtidspension efter lov om social pen-

sion eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension mv., eller i 6 sammenhængen-

de kalendermåneder har modtaget arbejdsløshedsdagpenge

efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., sygedagpenge ef-

ter lov om sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb efter lov om aktiv socialpolitik.

I § 59, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., i lov om almene boli-

ger m.v., reguleres almindelig kommunal anvisningsret som

led i løsningen af påtrængende boligsociale opgaver. Det

henhører således under den enkelte kommunalbestyrelse at

vurdere, om den enkelte boligsøgende skal anvises en bolig.

Hvis den boligsøgende eller et medlem af husstanden er

omfattet af § 59, stk. 6, nr. 1-7, i lov om almene boliger

m.v., må kommunalbestyrelsen ikke anvise en ledig bolig i

et udsat boligområde. Vurderer kommunalbestyrelsen dog,

at der ikke er mulighed for at anvise en ledig bolig i en

boligafdeling, der ikke er beliggende i et udsat boligområde,

skal kommunalbestyrelsen anvise en ledig bolig i det nævn-

te område, jf. § 59, stk. 9, i lov om almene boliger m.v.

Almenboliglovens skærpede anvisningsregler i § 59, stk. 6,

indeholder således ikke et absolut forbud mod anvisning af

ledige boliger i et udsat boligområde til visse persongrupper

i modsætning til den gældende integrationslovs § 12, stk.

2. Formålet med reglernes relative karakter er dels at sikre,

at de boligsøgende får anvist en bolig, dels at give kommu-

nerne mulighed for at løfte sin anvisningsopgave, når der

ikke findes andre løsninger end at anvise en bolig i et udsat

boligområde.

Integrationsloven indeholder en selvstændig regulering af

spørgsmålet om anvisning af midlertidigt opholdssted eller

bolig i forbindelse med kommunens modtagelse af en vi-

siteret flygtning efter integrationsloven, herunder personer

omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine. Mens § 59, stk. 1, 2. pkt., og

stk. 2, 2. pkt., i lov om almene boliger indebærer, at kom-

munalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering af den

boligsøgendes boligsociale behov, indeholder integrationslo-

vens regler om boligplacering en pligt for kommunalbesty-

relsen til at anvise en flygtning, der visiteres til kommunen,

et midlertidigt opholdssted. Kommunalbestyrelsen har i ste-

det mulighed for, men ikke pligt til at anvise en bolig til

en flygtning. Integrationslovens regler gælder, uanset om

de kriterier, som den enkelte kommunalbestyrelse anvender

ved tildeling af bolig som led i løsningen af boligsociale

opgaver, i øvrigt er opfyldt.

Integrationslovens selvstændige regulering skal ses i sam-

menhæng med, at anvisning af bolig til en flygtning udgør

en væsentlig forudsætning for den enkelte flygtnings mulig-

heder for at blive integreret, idet flygtningen herved sikres

det fornødne grundlag for sin videre integration i det danske

samfund og deltagelse i det lokale samfundsliv. Integrations-

lovens boligplaceringsregler varetager derfor, foruden hen-

synet til løsning af boligsociale opgaver over for nyankomne

flygtninge, hensynet til flygtningens integration i bl.a. det

lokale samfund.

Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse

med indkvartering på midlertidige opholdssteder, jf. integra-

tionslovens § 12, stk. 6.

Det betyder bl.a., at lejelovens opsigelsesvarsler ikke finder

anvendelse. Flygtningen har således alene ret til at bo på

det midlertidige opholdssted, indtil kommunen tilbyder et

andet midlertidigt opholdssted eller en bolig. Et midlertidigt

opholdssted har således ikke karakter af et egentligt leje-

mål. Der er fastsat et loft for, hvor meget en kommune kan

kræve i egenbetaling fra en flygtning, som er indkvarteret

i et midlertidigt opholdssted, jf. bekendtgørelse om flygtnin-

ge og andres betaling for ophold i midlertidige indkvarte-

ringer og opholdssteder. Bekendtgørelsen herom udstedes

af udlændinge- og integrationsministeren årligt i medfør af

integrationslovens § 12, stk. 8. Det bemærkes, at der i for-

bindelse med midlertidig indkvartering ikke er mulighed for

at søge støtte til dækning af boligudgifter.

Det midlertidige opholdssted behøver ikke være en selv-

stændig bolig eller et selvstændigt værelse. Det betyder, at

kommunen kan anvise et værelse i et bofællesskab eller –

hvis man er enlig flygtning – et værelse til deling med en

eller flere (enlige flygtninge), jf. § 18 i bekendtgørelsen

om boligplacering af flygtninge. Der skal herved tages hen-

syn til de pågældende flygtninges personlige forhold, herun-

der alder, køn og særlig psykisk sårbarhed, f.eks. grundet

traumatisering, og disse forhold skal sammenholdes med

opholdsstedets beskaffenhed, herunder rummets størrelse og

egnethed til at dele mellem flere.

Der kan endvidere lægges vægt på adgangen til fælles faci-

liteter og den forventede tidsmæssige udstrækning af den

midlertidige indkvartering. Endelig skal der ved vurderingen

tages højde for det integrationsmæssige sigte med de særlige

boligplaceringsregler for flygtninge, således at det anviste

midlertidige opholdssted i videst muligt omfang understøtter

en tidlig igangsættelse af flygtningens integrationsproces.

Der kan således ikke opsættes en udtømmende liste over,

hvad der kan tjene som midlertidig indkvartering. Der kan

f.eks. være tale om indkvarteringssteder, der oprettes særligt

med henblik på at kunne fungere som midlertidigt opholds-

sted, f.eks. omdannelse af eksisterende bygninger, herunder

tidligere plejecentre eller institutioner og skoler. Som mid-

lertidige indkvarteringssteder kan endvidere benyttes f.eks.

ledige ældreboliger og kollegieværelser eller leje af værelser

på nærliggende hoteller og vandrerhjem mv. Derudover kan

der ske midlertidig indkvartering hos private, ligesom der

kan opsættes midlertidige beboelsespavilloner mv.

Det bemærkes, at indkvartering på midlertidige opholdsste-

der alene kan ske i en anden kommune, såfremt der fore-

ligger en aftale herom mellem den integrationsansvarlige

kommune og den kommune, hvor opholdsstedet er beliggen-

de, jf. integrationslovens § 12, stk. 6. Integrationsansvaret,

som omfatter integrationsindsatsen, boligplacering og udgif-

terne i forbindelse med den enkelte flygtning, vil dog fortsat

påhvile den kommune, hvortil flygtningen er visiteret, jf.

folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 140, s. 35, spalte 1-2.

Bemyndigelsesbestemmelsen i integrationslovens § 12, stk.

7, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1290 af 31. august 2020

om boligplacering af flygtninge (boligplaceringsbekendtgø-

relsen), som også finder anvendelse i forbindelse med kom-

munernes anvisning af midlertidige opholdssteder og boliger

efter integrationslovens § 12.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

På nuværende tidspunkt har ca. 5 millioner mennesker for-

ladt Ukraine. Regeringen forventer en fortsat stor tilstrøm-

ning af fordrevne fra Ukraine.

Fordrevne personer fra Ukraine, som meddeles opholdstilla-

delse i Danmark, vil skulle anvises et midlertidigt opholds-

sted eller en bolig af den kommune, som de visiteres til. Til-

strømningen af fordrevne fra Ukraine medfører derfor et

umiddelbart behov for lokaliteter, som er egnede til anvis-

ning som midlertidige opholdssteder eller boliger.

Kommunerne må på grund af forbuddet i integrationslovens

§ 12, stk. 2, ikke anvise visiterede udlændinge til midlertidi-

ge opholdssteder eller boliger i udsatte boligområder, jf. §

61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., hvorfor eventuelt

egnede lokaliteter eller boliger i disse områder ikke p.t. kan

inddrages i løsningen af kommunernes anvisningsopgave.

For at understøtte kommunernes mulighed for at anvise et

midlertidigt opholdssted eller bolig til udlændinge, der med-

deles ophold i Danmark efter lov om midlertidig opholdstil-

ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, foreslås

det at indføre en mulighed for, at kommunerne kan anvise

de pågældende udlændinge et midlertidigt opholdssted eller

en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, hvis

kommunen ikke i øvrigt er i stand til at anvise midlertidig

indkvartering, som ikke ligger i et udsat boligområde.

Med den foreslåede bestemmelse vil udgangspunktet i inte-

grationslovens § 12, stk. 2, fortsat være gældende, sådan

at fordrevne fra Ukraine ikke kan anvises midlertidigt op-

holdssted eller bolig i udsatte boligområder i forbindelse

med visitation til kommunen. Udgangspunktet opretholdes

af hensyn til visiterede udlændinges mulighed for at deltage

og integreres i lokalsamfundet.

Den foreslåede bestemmelse vil dog kunne give mulighed

for, at kommunalbestyrelsen undtagelsesvist kan anvise visi-

terede personer, som har fået meddelt opholdstilladelse efter

lov om midlertidigt opholdstilladelse til personer, der er for-

drevet fra Ukraine, et midlertidigt opholdssted eller en bolig

i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene

boliger m.v.

Det vil kun være muligt at anvise et midlertidigt opholdssted

eller en bolig i et udsat boligområde, hvis kommunen ikke i

øvrigt vurderer, at det er muligt at anvise et midlertidigt op-

holdssted et andet sted i kommunen, som ikke er beliggende

i et udsat boligområde.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i forbindel-

se med boligplacering af den berettigede personkreds (an-

visning af et sted at bo til de pågældende udlændinge)

egentlig skal foretage samme vurdering, som kommunalbe-

styrelsen i dag foretager efter almenboliglovens § 59, stk. 9.

2.3. Ændring af reglerne om, hvornår kommunalbesty-

relsen overtager ansvaret for personer, der meddeles op-

holdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine

2.3.1. Gældende ret

Efter § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine, påhviler ansvaret

efter integrationslovens § 4, stk. 1, for personer, der medde-

les opholdstilladelse efter denne lov, kommunalbestyrelsen

senest 4 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgø-

relse om visitering, jf. integrationslovens § 10, stk. 1. Falder

tidspunktet for ansvarets overgang i en weekend eller på en

helligdag, overgår ansvaret for den pågældende til kommu-

nalbestyrelsen den førstkommende hverdag.

Bestemmelsen bygger på "Aftale om modtagelse af fordrev-

ne ukrainere” af 11. marts 2022 mellem regeringen og

Kommunernes Landsforening (KL). Det fremgår af aftalen

bl.a., at ”Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i

videst muligt omfang vil tilstræbe at overtage ansvaret for

personer, der får ophold efter særloven, hurtigst muligt og

senest fire hverdage efter, at de har fået en opholdstilladelse

og visiteres til kommunerne. ” (”Aftale om modtagelse af

fordrevne ukrainere” af 11. marts 2022 mellem regeringen

og KL).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har imidlertid efter-

følgende konstateret, at ordlyden af § 30, stk. 2, ikke præ-

cist opfylder hensigten med teksten i Aftale om modtagelse

af fordrevne ukrainere, idet der i beregningen af dage fra

Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering og indtil tids-

punktet for, hvornår den pågældende kommune skal overta-

ge ansvaret, efter den gældende ordlyd, kan medregnes wee-

kender og helligdage. Dette er ikke hensigtsmæssigt over

for den enkelte kommune, idet der vil kunne forekomme

sager, hvor kommunen ikke vil have haft reel mulighed for

at forberede modtagelsen af den pågældende person, der

er blevet visiteret til kommunen. Det kunne være tilfældet,

hvis Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse lige før en

weekend eller en helligdag, hvorefter kommunen først 1-2

dage før, at personen skal ankomme til kommunen, er blevet

bekendt med Udlændingestyrelsens afgørelse. Det vurderer

Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke er til gavn for

det videre forløb, hverken for den enkelte kommune eller

den person, der er blevet visiteret til kommunen, ligesom det

ikke er i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen

og KL, jf. ovenfor.

For at begrænse denne uhensigtsmæssighed rettede Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet henvendelse til Udlændin-

gestyrelsen den 26. marts 2022 og oplyste, at Udlændinge-

styrelsen i forbindelse med deres afgørelse om opholdstilla-

delse og visitering og fastsættelse af tidspunkt for, hvornår

ansvaret for den enkelte overgår til visiteringskommunen,

alene skal medregne hverdage og ikke weekender eller hel-

ligdage, hvilket også er i overensstemmelse med ordlyden af

Aftale om modtagelse af fordrevne ukrainere samt hensigten

med bestemmelsen i loven, der bygger på samme aftale.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,

at uanset, at Udlændingestyrelsen efter den 26. marts 2022

har administreret efter ordlyden af ”Aftale om modtagelse

af fordrevne ukrainere” af 11. marts 2022 mellem regerin-

gen og KL i stedet for ordlyden af § 30, stk. 2, så har

dette ikke haft nogen betydning for den enkelte person,

der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

idet denne administration af reglerne alene har betydning

for Udlændingestyrelsen og den kommune, der overtager

ansvaret for den pågældende person. Denne administration

af reglerne har således ikke medført indgreb i forhold til

den enkelte person, som præciseringen vedrører, idet præci-

seringen alene har betydning for beregningen af antal dage,

der går fra Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilla-

delse og visitering og indtil visiteringskommunen overtager

ansvaret for den enkelte person. Denne administration vil i

visse tilfælde i stedet være til gavn for den enkelte person,

idet visiteringskommunen derved får en reel mulighed for at

tilrettelægge modtagelsen af den pågældende personer, hvil-

ket må anses at være til gavn for den pågældendes videre

forløb i visiteringskommunen.

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Med lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine, er der tilvejebragt et særligt og

midlertidigt opholdsgrundlag til personer, der grundet krigen

med Rusland er fordrevet fra Ukraine, så de pågældende

under deres ophold i Danmark sikres de bedst mulige forud-

sætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv

og være en del af det danske samfund.

For at sikre, at både børn og voksne, der bliver meddelt

opholdstilladelse efter denne lov, ikke skulle opholde sig i

indkvarteringssystemet unødigt længe, efter at de er meddelt

en opholdstilladelse, så de hurtigst muligt kunne fortsætte

deres liv og blive en del af det danske samfund, blev der

i loven fastsat særlige regler for, hvornår kommunalbestyrel-

sen skulle overtage ansvaret for de personer, der meddeles

opholdstilladelse efter denne lov. Disse regler bygger på re-

geringens og KLs Aftale om modtagelse af fordrevne ukrai-

nere af 11. marts 2022, hvoraf det fremgår, at ”Regeringen

og KL er enige om, at kommunerne i videst muligt omfang

vil tilstræbe at overtage ansvaret for personer, der får ophold

efter særloven, hurtigst muligt og senest fire hverdage efter,

at de har fået en opholdstilladelse og visiteres til kommuner-

ne. ”

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at

§ 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til person-

er, der er fordrevet fra Ukraine, ikke klart gengiver aftalens

ordlyd om, hvornår kommunalbestyrelsen skal overtage an-

svaret for de personer, der meddeles opholdstilladelse efter

loven, idet det alene fremgår, at modtagelsen af den enkelte

person, der er blevet visiteret til kommunen, ikke kan ske

i en weekend eller på en helligdag, og at det således ikke

klart fremgår, at Udlændingestyrelsen i deres beregning af,

hvornår ansvaret skal overgå til kommunen, ikke skal med-

regne weekender og helligdage. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet vurderer derfor, at der er behov for at ændre

bestemmelsen således, at det klart fremgår, at weekender og

helligdage ikke skal indgå i Udlændingestyrelsens beregning

af, hvornår ansvaret skal overgå til visiteringskommunen.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at det

fremgår, at ansvaret for personer, der meddeles opholdstilla-

delse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, påhviler kommunalbestyrelsen

senest 4 hverdage efter tidspunktet for Udlændingestyrel-

sens afgørelse om visitering.

Den foreslåede ændring indebærer, at ansvaret for den på-

gældende person, der er fordrevet fra Ukraine, overgår til

den pågældende kommune senest fire hverdage efter, at Ud-

lændingestyrelsen har truffet afgørelse om opholdstilladelse

og visitering. Det betyder f.eks., at hvis Udlændingestyrel-

sen – i en almindelig uge uden helligdage, træffer afgørelse

om visitering på en tirsdag, så vil den pågældende person

overgå til den kommune, som den pågældende er visiteret

til senest om mandagen. Det betyder endvidere, at hvis Ud-

lændingestyrelsen – i en almindelig uge uden helligdage,

træffer afgørelse om visitering om mandagen, så vil den

pågældende overgå til den kommune, som den pågældende

er visiteret til, senest om fredagen.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at

ændringen ikke medfører et indgreb i forhold til den enkelte

person, som ændringen vedrører, idet ændringen alene har

betydning for beregningen af antal dage, der går fra Udlæn-

dingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse og visitering

og indtil den enkelte person overgår til visiteringskommu-

nen, og derfor reelt alene vedrører forholdene mellem Ud-

lændingestyrelsen og visiteringskommunen. Den foreslåede

ændring vil i visse tilfælde i stedet være til gavn for den

enkelte person, idet visiteringskommunen med den foreslå-

ede ændring vil have bedre mulighed for at tilrettelægge

modtagelsen af den pågældende person, hvilket må anses at

være til gavn for den pågældende persons videre forløb i

visiteringskommunen.

Det bemærkes, at reglerne om, at tidspunktet for ansvarets

overgang ikke kan falde i en weekend eller på en helligdag,

fortsat vil være gældende.

2.4. Forlængelse af suspensionen af kommunens forplig-

telser

2.4.1. Gældende ret

Efter integrationslovens § 4 b, stk. 1, suspenderes integrati-

onslovens bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommu-

nalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4

og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17

a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal

kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl., i 3 måneder fra det tidspunkt,

hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbesty-

relsen efter integrationslovens § 4, stk. 2, eller § 30, stk.

2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine, jf. dog stk. 3.

Det fremgår af § 4 b, stk. 2, at i tilfælde af massetilstrøm-

ning kan suspensionsperioden som anført i stk. 1 forlænges i

yderligere op til 3 måneder.

Efter § 4 b, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen beslutte ikke

at suspendere eller at forkorte suspensionen af denne lovs

bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrel-

sen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og

omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17 a, stk. 2,

samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne

påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl., såfremt antallet af personer, der

bliver visiteret til den pågældende kommune, ikke er til

hinder herfor.

Bestemmelsen bygger på Aftale mellem regeringen og KL

om modtagelse af fordrevne ukrainere af 11. marts 2022,

hvoraf det bl.a. fremgår, at ”Regeringen og KL er samtidig

enige om, at kommunerne sikres fleksibilitet i forhold til

integrationsindsatsen. Det vil af særloven fremgå, at kom-

munerne i en periode kan udsætte eller berostille krav, regler

mv. i forhold til integrationslovens regler om program. Det

skal være med til at sikre, at kommunerne kan håndtere

modtagelsen af personer efter særloven, og at den lokale

integration fortsat kan fungere godt og effektivt”.

Det fremgår af bemærkningerne til § 4 b, stk. 2, vedrøren-

de forlængelse af suspensionsperioden, at formålet med be-

stemmelsen er at skabe yderligere fleksibilitet for de enkelte

kommuner, hvis tilstrømningen stiger markant, og kommu-

nerne af den grund ikke vil have kapacitet til at opfylde

deres pligter, over for de udlændinge, der er omfattet af selv-

forsørgelses- og hjemrejseprogrammet, jf. Folketingstidende

2021-22, A, L 145 som fremsat, side 88.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

På nuværende tidspunkt har ca. 5 millioner mennesker for-

ladt Ukraine. Regeringen forventer en fortsat stor tilstrøm-

ning af fordrevne fra Ukraine.

Ved lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine, blev der af hensyn til kommunernes

arbejde med integration af nyankomne udlændinge, der er

omfattet af reglerne i integrationsloven om program, indført

regler om at suspendere integrationslovens bestemmelser

om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilveje-

bringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virk-

somhedsrettede tilbud efter § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen

for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. §

5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl., i tre måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for ud-

lændingen overgår til kommunalbestyrelsen. For at skabe

yderligere fleksibilitet for de enkelte kommuner, blev der

endvidere indført en adgang til at forlænge suspensionspe-

rioden i yderligere op til tre måneder i tilfælde af massetil-

strømning.

Uanset, at der på nuværende tidspunkt ikke er en situation,

hvor der er massetilstrømning, og at situationen muligvis

ikke kommer til at opstå, er den aktuelle situation uforud-

sigelig. En stigning i tilstrømningen i enten kortere eller

længere perioder kan indebære en stor belastning for kom-

munerne. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets vurdering, at der er behov for at justere

reglerne for forlængelse af suspensionsperioden, så det sik-

res, at kommunerne kan løfte opgaven med modtagelse af

de fordrevne fra Ukraine, og at den lokale integration fortsat

kan fungere godt og effektivt.

Det foreslås derfor, at udlændinge- og integrationsministe-

ren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om forlængelse

af suspensionsperioden som anført i § 4 b, stk. 1, for en be-

stemt periode, når dette som følge af en større tilstrømning

til landet er nødvendigt for at sikre kommunalbestyrelsernes

arbejde med modtagelse af nyankomne udlændinge. Det

foreslås endvidere, at regler udstedt i medfør af § 4 b, stk. 2,

1. pkt. skal ophæves, når der ikke længere er grundlag for at

forlænge suspensionsperioden efter § 4 b, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge- og

integrationsministeren vil kunne fastsætte regler i bekendt-

gørelse om forlængelse af suspensionsperioden. Det forud-

sættes i den forbindelse, at der bl.a. vil blive fastsat regler

om, hvor længe suspensionsperioden skal forlænges, om

forlængelsen skal gælde for samtlige kommuner, eller kun

enkelte samt om der kan ske forlængelse af flere omgange.

Med betingelsen om, at regler i medfør af den foreslåede § 4

b, stk. 2, 1. pkt., alene kan fastsættes for en bestemt periode,

stilles der krav om, at bekendtgørelse udstedt i medfør af

bestemmelsen skal indeholde en solnedgangsklausul, eller

en anden form for begrænsning, således at det sikres, at

suspensionen efter § 4 b, stk. 1, ikke opretholdes i længere

tid end nødvendigt. Dette krav vil ikke være til hinder for,

at udlændinge- og integrationsministeren på baggrund af en

ny vurdering kan beslutte at forlænge en bekendtgørelse ud-

stedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, så længe også

en forlængelse er afgrænset til en nærmere bestemt periode.

Med betingelsen om, at suspensionsperioden alene kan for-

længes, når det som følge af en større tilstrømning til landet

er nødvendigt for at sikre kommunalbestyrelsernes arbejde

med modtagelse af nyankomne udlændinge, afgrænses an-

vendelsesområdet til de situationer med ekstraordinært pres,

hvor tilstrømningen af fordrevne udlændinge fra Ukraine

medfører eller risikerer at medføre en sådan belastning for

kommunerne i forhold til bl.a. de krav, der stilles til tilrette-

læggelsen af integrationsindsatsen, som kommunerne ikke

vil kunne honorere.

Det følger af den foreslåede § 4 b, stk. 2, 2. pkt., at regler

udstedt i medfør af den foreslåede § 4 b, stk. 2, 1. pkt., skal

ophæves, når der ikke længere er grundlag for at forlænge

suspensionen af integrationslovens bestemmelser om tidsfri-

ster for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe til-

bud efter integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5 og omfanget

at virksomhedsrettede tilbud efter integrationslovens § 17

a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal

kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannel-

se til voksne udlændinge m.fl. Herved understreges det, at

regler udstedt i medfør af den foreslåede § 4 b, stk. 2, 1.

pkt., uanset fastsat begrænsning, ikke må opretholdes, når

det ikke længere er nødvendigt.

Den foreslåede ændring ændrer ikke på, at det fortsat er ud-

gangspunktet, at kommunerne skal tilvejebringe tilbud efter

integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5, såfremt kommunerne

fortsat har kapacitet hertil. Dette fremgår tillige af § 4 b, stk.

3, der fortsat er gældende.

Det bemærkes, at reglerne om suspension i integrationslo-

vens § 4 b, fortsat gælder i forhold til alle nyankomne

udlændinge under integrationslovens program.

2.5. Ændring af reglerne om fordeling, tidspunktet for

overtagelse af ansvar og anvisning af midlertidigt op-

holdssted eller bolig til familiesammenførte til fordrevne

fra Ukraine

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 6, at ud-

lændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig op-

holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, de-

fineres som flygtninge i integrationslovens forstand. Det be-

tyder bl.a., at integrationslovens regler om boligplacering af

flygtninge, herunder kommunernes boliganvisningsforplig-

telse omfatter de pågældende personer, dvs. såvel ”hoved-

personer” som familiesammenførte.

Det fremgår bl.a. af afsnit 2.13.2 i bemærkningerne til for-

slag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine jf. Folketingstidende 2021-22,

A, L 145 som fremsat, side 37, at familiesammenførte til

personer, der meddelt opholdstilladelse efter denne lov, lige-

som med familiesammenførte, jf. integrationslovens § 2, stk.

3 eller 4, som altovervejende hovedregel ikke visiteres til

en kommune, da den familiesammenførte forventes at tage

ophold hos den person, der er sket familiesammenføring

til. Udlændingestyrelsen kan dog, hvis særlige grunde taler

derfor, træffe afgørelse om, at en familiesammenført er om-

fattet af reglerne om boligplacering efter integrationslovens

§ 2, stk. 8.

Efter integrationslovens § 10, stk. 1, træffer Udlændingesty-

relsen i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til

en flygtning afgørelse om, i hvilken kommune den pågæl-

dende skal tage bopæl (visitering). Afgørelsen træffes på

grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, den på-

gældendes personlige forhold samt forholdene i kommunen,

jf. integrationslovens § 11 samt §§ 6, 7 og 8 om udmelding

af landstal og fastsættelse af regions- og kommunekvoter.

Efter integrationslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., har kommunal-

bestyrelsen pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted til

en flygtning, som Udlændingestyrelsen visiterer til en kom-

mune. Kommunalbestyrelsen kan i stedet anvise en bolig til

en flygtning, som er omfattet af 1. pkt.

Reglerne om boligplacering af flygtninge, herunder kom-

munernes boliganvisningsforpligtelse efter integrationsloven

omfatter som altovervejende udgangspunkt ikke familiesam-

menførte, som forventes at tage ophold hos den, der er med-

delt familiesammenføring med.

Det følger af integrationslovens § 57, stk. 1, at meddeles

en udlænding med opholdstilladelse, der er omfattet af

§ 2, stk. 2-4 og 6, herunder eksempelvis en familiesam-

menført udlænding, efterfølgende opholdstilladelse på an-

det grundlag, har de i denne lov fastsatte bestemmelser

virkning fra den første opholdstilladelse. Bestemmelsen in-

debærer, at den pågældendes introduktionsperiode regnes

fra kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den

pågældende i forbindelse med meddelelsen af den første

opholdstilladelse. Bestemmelsen har til formål at sikre, at

i de tilfælde, hvor en udlænding skifter opholdsgrundlag,

skal den kommunale integrationsindsats ikke starte forfra

med et nyt selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller in-

troduktionsprogram. Bestemmelsen fortolkes samtidig såle-

des, at en familiesammenført udlænding, der efterfølgende

får opholdstilladelse som flygtning, som udgangspunkt ikke

skal boligplaceres. I ganske særlige tilfælde kan der dog

boligplaceres efter integrationslovens regler, hvorved den

integrationsansvarlige kommune bliver forpligtet til at anvi-

se en bolig, medmindre den pågældende allerede har en

bolig. Det gælder f.eks. i den situation, hvor en udlænding

efter ganske kort tid skifter opholdsgrundlag til flygtning og

Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering beslutter at

boligplacere (visitere) udlændingen efter integrationslovens

kapitel 3.

Det følger endvidere af integrationslovens § 57, stk. 3, at en

udlænding, der har eller tidligere har haft opholdstilladelse,

og som meddeles opholdstilladelse som flygtning, ikke bli-

ver omfattet af reglerne om boligplacering, medmindre den

pågældende på tidspunktet for den seneste opholdstilladelses

meddelelse er indkvarteret på et indkvarteringssted.

Efter integrationslovens § 57, stk. 4, skal der – i forbindelse

med en afgørelse efter stk. 3 om at lade en udlænding være

omfattet af reglerne om boligplacering – ikke anvises et

midlertidigt opholdssted eller en bolig efter § 12, hvis ud-

lændingens tidligere opholdstilladelse er mistet eller nægtet

forlænget på grund af kriminalitet eller svig.

Ved lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine, meddeles opholdstilladelse til en

udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, samt under visse

betingelser til familiesammenførte, jf. lovens §§ 1 og 2. An-

søgninger om opholdstilladelse som familiesammenførte ef-

ter § 2, stk. 1, kan indgives i Danmark eller uden for landet,

jf. lovens § 4, stk. 2. For ægtefæller og enkelte andre, der

meddeles opholdstilladelse efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1

og 4, er der endvidere et fremadrettet samlivskrav. De skal

således bo sammen i Danmark.

Efter § 30, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, finder integrationslo-

vens regler i §§ 6, 7 og 8 om udmelding af landstal og

fastsættelse af regions- og kommunekvoter ikke anvendelse

for personer, som meddeles opholdstilladelse efter denne

lov.

Efter § 30, stk. 2, påhviler ansvaret efter integrationslovens

§ 4, stk. 1, for personer, der meddeles opholdstilladelse efter

denne lov, kommunalbestyrelsen senest 4 dage fra tidspunk-

tet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. in-

tegrationslovens § 10, stk. 1.

Efter § 30, stk. 3, fastsætter Udlændingestyrelsen for hver

kommune en forholdsmæssig andel af det samlede antal per-

soner, som meddeles opholdstilladelse efter loven, som skal

boligplaceres i den pågældende kommune i det pågældende

år.

Efter § 30, stk. 4, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse

efter integrationslovens § 10 på grundlag af kommunernes

forholdsmæssige andel i medfør af stk. 3, den pågældendes

personlige forhold samt forholdene i kommunen.

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Det fremgår af ”Aftale om modtagelse af fordrevne ukraine-

re” af 11. marts 2022 mellem regeringen og KL, at fordelin-

gen af personer med opholdstilladelse efter særloven sker

ved en særskilt fordeling, hvor der tilstræbes en jævn forde-

ling mellem kommunerne, så opgaven med at tage hånd om

ukrainerne kan ske på bedste vis.

Med de ændringer, der blev foretaget i integrationsloven i

forbindelse med indførelsen af lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, hvorefter

alle udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter loven

defineres som flygtninge efter integrationsloven, er det sik-

ret, at der sker en særskilt fordeling af de pågældende, og

at familiesammenførte indgår heri med henblik på bedst mu-

ligt at sikre en jævn fordeling mellem kommunerne. Denne

ændring kommer imidlertid ikke til udtryk i bemærkninger-

ne til loven, hvoraf det fremgår, at familiesammenførte til

flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 3 eller 4, som

altovervejende hovedregel ikke visiteres til en kommune, da

den familiesammenførte forventes at tage ophold hos den

person, der er sket familiesammenføring til.

Der er endvidere ikke taget højde for tidspunktet for overta-

gelse af kommunernes ansvar for den familiesammenførte

i de tilfælde, hvor den pågældende har indgivet ansøgnin-

gen om opholdstilladelse uden for landet. Det betyder, at

ansvaret for den familiesammenførte overgår til kommunen

4 hverdage efter Udlændingestyrelsens afgørelse, selv om

den pågældende evt. fortsat opholder sig i udlandet. Der er

derfor behov for en ændring af reglerne herom.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en ændring i

§ 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til person-

er, der er fordrevet fra Ukraine, om tidspunktet for kommu-

nalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for de familiesam-

menførte, som meddeles opholdstilladelse på baggrund af

en ansøgning indgivet uden for landet, således at ansvaret i

disse tilfælde påhviler kommunalbestyrelsen fra tidspunktet

for den pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kom-

munen.

Det kan være i tilfælde, hvor f.eks. en ægtefælle får op-

holdstilladelse efter § 2, stk. 1, mens pågældende opholder

sig uden for Danmark.

Den foreslåede ændring vil betyde, at de pågældende per-

soner, der får opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine, fortsat vil indgå i den særskilte fordeling til

kommunerne, men at ansvaret for de pågældende først vil

overgå til kommunalbestyrelsen, når de pågældende er ind-

rejst, dvs. fra tidspunktet for de pågældendes registrering i

CPR som tilflyttet kommunen. Det er indgået i ministeriets

overvejelser herom, at det ligeledes følger af integrationslo-

vens § 4, stk. 3, 1. pkt., om tidspunktet for overtagelse af

ansvar for kvoteflygtninge, som også fordeles og visiteres

til en kommune i forbindelse med meddelelse af opholdstil-

ladelse, at ansvaret for denne persongruppe først påhviler

kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes

registrering i CPR som tilflyttet kommunen.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ændring

ikke ændrer ved, at personer, der meddeles opholdstilladelse

efter §§ 1 eller 2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som har

eller tidligere har haft opholdstilladelse, ikke bliver omfattet

af reglerne om boligplacering, medmindre den pågældende

på tidspunktet for den seneste opholdstilladelses meddelelse

er indkvarteret på et indkvarteringssted. De pågældende er

således fortsat omfattet af reglerne herom efter integrations-

lovens § 57, stk. 3.

Der er endvidere behov for at foretage en ændring af inte-

grationslovens § 57, som bl.a. vedrører regler om, hvem

der skal anvises et midlertidigt opholdssted eller en bolig

efter integrationslovens § 12. Da familiesammenførte per-

soner, der meddeles opholdstilladelse som altovervejende

hovedregel ikke visiteres til en kommune, da den familie-

sammenførte forventes at tage ophold hos den person, der

er sket familiesammenføring med, foreslås det derfor, at der

i integrationslovens § 57 indsættes et stk. 5, der betyder, at

familiesammenførte, der meddeles opholdstilladelse efter §

2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, ikke skal anvises et midlertidigt

opholdssted eller en bolig efter integrationslovens § 12. Ud-

lændingestyrelsen kan dog, hvis der foreligger ganske særli-

ge personlige forhold, træffe afgørelse om, at en udlænding

omfattet af 1. pkt., skal anvises et midlertidigt opholdssted

eller en bolig efter integrationslovens § 12.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at familiesammen-

førte, der meddeles opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, i lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordre-

vet fra Ukraine, som altovervejende hovedregel ikke skal

anvises et midlertidigt opholdssted eller en bolig efter inte-

grationslovens regler, idet de forventes at tage ophold hos

den, som der er sket familiesammenføring med. Den fore-

slåede ændring sikrer således en videreførelse af de gælden-

de regler om kommunernes boliganvisningsforpligtelse efter

integrationsloven, som i dag gælder for familiesammenførte,

der meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven.

2.6. Fravigelse af byggelovgivningen ved midlertidig

brug af lokaler for dagtilbud, skoler, institutioner og lig-

nende

2.6.1. Gældende ret

Byggeloven finder anvendelse ved opførelse af ny bebyg-

gelse, herunder opsætning af transportable konstruktioner

samt anvendelsesændringer og ombygninger, som er væ-

sentlige med hensyn til bestemmelser i byggelovgivningen,

jf. byggelovens § 2, stk. 1. Hvis der sker en ændring i

anvendelsen af bebyggelse, som udløser skærpede krav i

medfør af byggeloven, f.eks. ændring fra erhverv til under-

visningsformål, skal der derfor søges om byggetilladelse, jf.

byggelovens § 16, stk. 1.

Ved opførelse af ny bebyggelse, herunder opsætning af

transportable konstruktioner og ændret anvendelse af bygge-

ri, skal de regler, der gælder i medfør af byggeloven på

tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse, overholdes.

Ansøgning om byggetilladelse skal indsendes til kommunal-

bestyrelsen, der herefter skal behandle ansøgningen. Hvis

projektet er mere komplekst i brand- og/eller konstruktions-

mæssig henseende, skal der tilknyttes én eller flere certifice-

rede rådgivere til udarbejdelse af dokumentation og kontrol

til brug for byggesagen. Inden bygningen kan tages i brug,

skal kommunalbestyrelsen give en ibrugtagningstilladelse.

Efter de nuværende bestemmelser i loven, er det alene mu-

ligt at fravige byggeloven ved midlertidig indkvartering af

fordrevne fra Ukraine.

I bygninger, hvor mange mennesker samles, skal kom-

munalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) ved

brandsyn i medfør af brandsynsbekendtgørelsen medvirke

til, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig,

samt at skader på personer, ejendom og miljø finder sted,

formindskes mest muligt. Dette skal gøres ved kontrol, vej-

ledning, information og motivation og således, at der sikres

forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af

brand. Der skal bl.a. udføres brandsyn i daginstitutioner med

mere end 50 personer eller 10 sovepladser, skoler med mere

end 150 personer og hoteller med mere end 10 sovepladser.

Brandsynsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse på byg-

ninger og transportable konstruktioner, der etableres i hen-

hold til denne lov, da brandsyn i henhold til brandsynsbe-

kendtgørelsen kun kan ske i bygninger omfattet af byggelo-

vens bestemmelser.

2.6.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

På baggrund af den nuværende situation i Ukraine forventes

der at komme et stort antal fordrevne fra Ukraine til Dan-

mark. Dette kan lægge et massivt pres på den eksisterende

kapacitet til indkvartering. Der ses nu også at kunne opstå

et behov for at udvide kapaciteten af bygninger og transpor-

table konstruktioner til dagtilbud, skoler, institutioner og

lignende.

Midlertidig anvendelse af bygninger og transportable kon-

struktioner til dagtilbud, skoler, institutioner og lignende

vurderes ikke at være omfattet af det nuværende anvendel-

sesområde for bestemmelsen, da der ikke er tale om ind-

kvartering.

Det foreslås derfor, at byggeloven ikke finder anvendelse på

eksisterende bygninger og transportable konstruktioner, som

tages midlertidigt i brug til dagtilbud, skoler, institutioner

og lignende for fordrevne fra Ukraine. En bygning eller

transportabel konstruktion, som tages midlertidigt i brug

til dette formål, skal på tilsvarende vis, som ved midlerti-

dig indkvartering efter bestemmelsens anvendelsesområde,

frembyde tilfredsstillende tryghed i brand- og konstruktions-

mæssig henseende, og der skal indhentes en udtalelse fra

kommunalbestyrelsen forud for ibrugtagning.

Endvidere foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal orien-

tere redningsberedskaberne, når der gives udtalelse til an-

vendelse af en bygning eller transportabel konstruktion til

mere end 50 personer eller 10 sovepladser. Kommunalbesty-

relsen skal anmode redningsberedskaberne om at gennemfø-

re vejledende og informerende besøg i det omfang, at det

findes nødvendigt.

Adgangen til at fravige byggeloven, herunder det i medfør

af loven udstedte bygningsreglementet, vil alene kunne an-

vendes i det omfang, at det ikke er praktisk muligt at tage

bygningen eller den transportable konstruktion i brug i med-

før af byggelovens bestemmelser.

Byggeloven varetager en række hensyn, som har meget for-

skellig karakter spændende fra sundhed og energibesparende

hensyn til kerneområderne, som er at sikre personer mod

kollaps af bygningskonstruktioner og brand.

Særligt i bygninger, der tages midlertidigt i brug til dagtil-

bud, skoler, institutioner og lignende for fordrevne fra Ukra-

ine, hvor der kan være en høj koncentration af personer i

forhold til arealet, og hvor personerne ikke nødvendigvis

har kendskab til bygningen, er det vigtigt, at bygningen har

et acceptabelt brandsikringsniveau. Dette gælder både med

hensyn til risikoen for brandspredning, flugtvejsmuligheder

samt mulighed for hurtig detektering og alarmering i tilfæl-

de af en brand.

Endvidere er det vigtigt, at det vurderes, om bygningens

konstruktioner kan klare de normalt forekommende belast-

ninger, så der ikke opstår et helt eller delvist kollaps i en

bygning, der nu midlertidigt skal anvendes til dagtilbud,

skoler, institutioner og lignende. Dette er især relevant, hvis

ældre bygninger tages i brug.

Tilstrækkelig brandsikring af bygningerne samt sikring af,

at bygningernes konstruktioner er tilstrækkelige, bør derfor

ikke fraviges.

Fravigelse af bestemmelser i bygningsreglementet kan på

længere sigt også få indflydelse på den generelle sundhed

i disse bygninger. Dette kan f.eks. være forhold, som sik-

rer, at vandinstallationer er korrekt udført, så der ikke op-

står legionella, eller at der er tilstrækkelig ventilation, så

der ikke opstår skimmelsvamp mv. Så vidt mulig bør det

derfor tilstræbes, at bygningsreglementets sundhedsmæssige

bestemmelser også opfyldes i bygninger, der tages midlerti-

digt i brug til dagtilbud, skoler, institutioner og lignende for

fordrevne fra Ukraine.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at der med

kort varsel og uden ansøgning om byggetilladelse kan

etableres midlertidige dagtilbud, skoler, institutioner og lig-

nende for fordrevne fra Ukraine, f.eks. i erhvervsejendom-

me, nedlagte skoler, sygehuse, kaserner eller nedlagte pleje-

hjem. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse på trans-

portable konstruktioner, såsom telte og pavilloner, og kan

anvendes af kommuner, udlændingemyndigheder, organisa-

tioner mv.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at der forud for

etablering af midlertidige dagtilbud, skoler, institutioner og

lignende indhentes en udtalelse fra den relevante kommu-

nalbestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med

deres udtalelse i den konkrete sag indhente fagligt bidrag fra

eksterne konsulenter, som f.eks. redningsberedskabet eller

rådgivere. Den påtænkte varighed af brugen af den konkrete

bygning bør også tages i betragtning.

For at sikre, at redningsberedskabet kan udføre en hurtig og

bedst mulig indsats, er det vigtigt, at redningsberedskabet

er forberedt på, hvor mange personer der evt. er i den på-

gældende bygning. Kommunalbestyrelsen skal derfor ved en

udtalelse til anvendelse af byggeri til mere end 50 personer

eller 10 sovepladser underrette redningsberedskabet.

Normalt udføres der brandsyn på en række bygninger, sås-

om daginstitutioner, forsamlingslokaler, skoler, asylcentre,

hoteller, og andre type af overnatningssteder.

Beredskabsstyrelsen har oplyst, at brandsynsbekendtgørel-

sen ikke kan finde anvendelse på bygninger og transportab-

le konstruktioner der etableres i henhold til denne lov, da

brandsyn i henhold til brandsynsbekendtgørelsen kun kan

ske i bygninger omfattet af byggelovens bestemmelser.

Det kan være vigtigt for brandsikkerheden i en bygning, at

det løbende vurderes, om brandforholdene fortsat er opret-

holdt i den tid, som bygningen er brug.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1,

nr. 6, for yderligere.

2.7. Netværkspleje

2.7.1. Gældende ret

Efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 som ændret ved §

41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022, kan kommunalbestyrelsen

træffe afgørelse om anbringelse af barnet eller den unge

uden for hjemmet på et anbringelsessted. Afgørelsen træffes

med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren samt fra

den unge, der er fyldt 15 år. Endvidere kan kommunalbesty-

relsen efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, træffe afgørelse

om aflastningsordning, jf. § 55, i en almen plejefamilie,

i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie

eller i en netværksplejefamilie, på et opholdssted eller på en

døgninstitution, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7.

Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges

sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan børn- og

ungeudvalget i henhold til servicelovens § 58 træffe afgø-

relse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt

15 år. Uanset om anbringelse sker med eller uden samtyk-

ke, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om valg af

anbringelsessted, jf. servicelovens § 66.

Anbringelsessteder for børn og unge kan i henhold til ser-

vicelovens § 66 være: 1) almene plejefamilier, 2) forstærke-

de plejefamilier, 3) specialiserede plejefamilier, 4) netværks-

plejefamilier, 5) egne værelser, kollegier eller kollegielig-

nende opholdssteder, 6) opholdssteder for børn og unge, 7)

døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner

og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikre-

de døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, eller 8)

pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med

kostafdeling.

For så vidt angår netværksplejefamilier fremgår det af ser-

vicelovens § 66 b, at netværksplejefamilier skal være god-

kendte som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller

en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende

kommune.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen og § 9 i

bekendtgørelse nr. 522 af 30. april 2019 om plejefamilier

(plejefamiliebekendtgørelsen), at en netværksplejefamilie er

en familie, som i kraft af dens personlige relation til et

konkret barn eller en konkret ung tager barnet eller den unge

i pleje i forbindelse med aflastning eller anbringelse efter

serviceloven, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 8 som

fremsat, side 18.

Den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefa-

milien som konkret egnet, skal i forbindelse med godkendel-

sen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefami-

lie. Afgørelser om godkendelse som netværksplejefamilie

for et bestemt barn eller en bestemt ung kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Den kommunalbestyrelse, der har godkendt netværkspleje-

familien, skal, ud over godtgørelse for kost og logi, jf.

servicelovens § 55, stk. 4, dække netværksplejefamiliens

øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet

eller den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn årligt

kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning af

dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en konkret

vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjeneste. Afgørelser om dækning af øvrige

og ekstraordinære omkostninger og om dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område,

jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022 (retssikker-

hedsloven). Social- og ældreministeren kan efter § 66 b, stk.

7, i serviceloven fastsætte nærmere regler om godkendelse,

om grundkursus til netværksplejefamilier, om dækning af

netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et barn

eller en ung boende og om beregning og regulering af tabt

arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte nærmere regler

om netværksplejefamilier, herunder om godkendelse, grund-

kursus, efteruddannelse, supervision, faglig støtte, intensiv

støtte i begyndelsen af en anbringelse, tabt arbejdsfortjene-

ste mv. i plejefamiliebekendtgørelsen.

2.7.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at det vil

være hensigtsmæssigt at understøtte, at børn og unge, der er

meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hvor

der er truffet afgørelse om aflastning efter servicelovens §

52, stk. 3, nr. 5, eller anbringelse uden for hjemmet efter

§ 52, stk. 3, nr. 7, kan være i aflastning eller anbringes i

en familie, som deler et kulturelt og sprogligt fællesskab

med barnet eller den unge. Ministeriet finder det således

hensigtsmæssigt at udvide den personkreds, efter hvilken

kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune kan god-

kende en netværksplejefamilie som konkret egnet til et be-

stemt barn eller en bestemt ung, der har fået meddelt op-

holdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Det er afgørende, at børn og unge, der har fået meddelt

opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hvor der er

truffet afgørelse om aflastning eller anbringelse, kan få

den rette støtte og omsorg, og at der sikres et godt match

mellem barnet eller den unges behov og netværksplejefami-

liens kompetencer. Ministeriet vurderer, at et kulturelt og

sprogligt fællesskab mellem netværksplejefamilien og det

konkrete barn eller den konkrete unge vil understøtte den

nødvendige tryghed, forståelse og omsorg for barnet eller

den unge. Derudover vurderes det hensigtsmæssigt, at børn

og unge, der har fået meddelt opholdstilladelse efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, gives gode betingelser for at fastholde deres kultur,

sprog og sproglige udvikling.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordre-

vet fra Ukraine, om, at kommunalbestyrelsen i den kommu-

ne, der træffer afgørelse om anbringelsessted for et barn

eller en ung, der skal anbringes efter §§ 52 eller 58 i lov

om social service, kan godkende en netværksplejefamilie

efter § 66 b, stk. 1, i lov om social service som konkret

egnet til et bestemt barn eller en bestemt ung, der er meddelt

opholdstilladelse efter denne lov, hvis netværksplejefamilien

deler et kulturelt og sprogligt fællesskab med barnet eller

den unge.

Bestemmelsen vil medføre, at den personkreds, der vil kun-

ne godkendes som konkret egnet som netværksplejefamilie

til et bestemt barn eller en bestemt ung, der har fået med-

delt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil blive

udvidet. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at

fastholde kulturen, sproget og den sproglige udvikling for

et barn eller en ung, der har fået meddelt opholdstilladel-

se efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine. Formålet med bestemmelsen

er endvidere at understøtte et godt match mellem barnet

eller den unges behov og netværksplejefamiliens kompeten-

cer. Da netværksplejefamilien vil blive godkendt efter § 66 b

i serviceloven vil de øvrige regler i servicelovens og plejefa-

miliebekendtgørelsen vedrørende netværksplejefamilier fin-

de anvendelse, herunder reglerne vedrørende grundkursus,

dækning af omkostninger ved at have barnet eller den unge

boende og dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

2.8. Mulighed for fjernundervisning og fravigelse af

sprogkrav for fordrevne fra Ukraine på Børne- og Un-

dervisningsministeriets område

2.8.1. Gældende ret

2.8.1.1. Sprogkrav i forbindelse med pasning af børn i sko-

lealderen og undervisning af børn, unge og voksne

Sproget i fritids- og klubtilbud samt skolefritidsordning

(SFO) er dansk.

Fritids- og klubtilbud reguleres i dagtilbudsloven. Klubtil-

bud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn

og unge skal skabe aktiviteter og samværsformer, der frem-

mer den enkelte unges alsidige udvikling, selvstændighed og

forståelse for demokrati. Tilbuddene skal også give børn og

unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud

i kommunen og støtte dem i deres fremtidige muligheder

inden for uddannelserne og på arbejdsmarkedet.

Fritidstilbud er for børn fra børnehaveklassen til og med 3.

klasse. Fritidstilbud skal bygge på demokratiske værdier, og

børnene skal have medbestemmelse og medansvar, så de får

indflydelse på deres dagligdag. Der skal være opmærksom-

hed på de børn, der i en kortere eller længere periode har

brug for en særlig voksenindsats. Fritidstilbud skal under-

støtte børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring, og det

skal både de fysiske, de psykiske og de æstetiske rammer

give mulighed for.

Skolefritidsordninger er en del af folkeskolen, og derfor føl-

ger de folkeskoleloven. Skolefritidsordninger skal overholde

folkeskolelovens overordnede formål.

Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og

indholdsbeskrivelse for ordningen. Mål- og indholdsbeskri-

velsen, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, skal bl.a. angive hvil-

ke klassetrin skolefritidsordningen omfatter, hvordan skole-

fritidsordningen skal medvirke til udmøntningen af kommu-

nens sammenhængende børnepolitik samt mål for samspillet

mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, sko-

lens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem.

Det følger af § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om krav til indhol-

det af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skole-

fritidsordninger, at det skal som minimum fremgå af mål-

og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på

hvilken måde skolefritidsordningen tilbyder lektiestøtte, her-

under i samspil i forhold til lektiehjælp og faglig fordybelse

i undervisningstiden, jf. folkeskolelovens § 15, stk. 2. End-

videre om der gøres en målrettet indsats i forhold til støtte

til børn med særlige behov, forudsætninger mv. samt inddra-

gelse af krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder

i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger

eller lignende.

Det er forudsat i folkeskoleloven og ungdomsskoleloven, at

undervisningssproget i folkeskolen er dansk.

Det følger videre af folkeskolelovens § 5, stk. 6, 2. og 5.

pkt., at børne- og undervisningsministeren bl.a. fastsætter

regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosproge-

de børn og i denne forbindelse kan fravige en række be-

stemmelser i folkeskoleloven. Bemyndigelsen er udmøntet

i bekendtgørelse nr. 1053 af 29. juni 2016 om folkeskolens

undervisning i dansk som andetsprog. Det fremgår af be-

kendtgørelsens § 2, stk. 1, at skolelederen ved optagelse

– efter inddragelse af fornøden sagkundskab og efter sam-

råd med forældrene – beslutter, om den enkelte elev har

behov for sprogstøtte, og i givet fald hvordan eleven skal

gives undervisning i dansk som andetsprog. Det fremgår af

bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at til tosprogede elever, som

er i stand til at deltage i den almindelige undervisning i klas-

sen, som en integreret del af den almindelige undervisning i

klassen gives undervisning i dansk som andetsprog som en

dimension i den almindelige undervisning eller på særlige

hold eller som enkeltmandsundervisning.

I henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 1 og 2, skal to-

sprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de

ikke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervis-

ning i klassen, gives basisundervisning i dansk som andet-

sprog. Basisundervisningen gives i modtagelsesklasser, hvor

eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af

deres timer, således at de efterhånden får en del af deres

undervisning i en almindelig klasse, på særlige hold eller

som enkeltmandsundervisning eller i udvidede modtagelses-

klasser på 8.-10. klassetrin for tosprogede elever, der er

flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år.

Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 7, ophører basisundervisnin-

gen, når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindeli-

ge undervisning med yderligere undervisning i dansk som

andetsprog efter bekendtgørelsens § 3 og senest efter to års

forløb.

Undervisningen skal tilrettelægges efter folkeskolelovens

krav til fagrække, timetal og lærerkvalifikationer mv.

Det følger af folkeskolelovens § 10, stk. 1, at børne- og

undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med

undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner,

om kompetencemål for bestemte klassetrin, inddeling i fær-

digheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen

i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges, og om opmærk-

somhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk

og matematik. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse

nr. 1217 af 19. august 2020 om formål, kompetencemål,

færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter

for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål). Det følger af

bekendtgørelsens § 19, at tosprogede elever i dansk som an-

detsprog skal udvikle sproglige kompetencer med udgangs-

punkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at

eleverne kan forstå og anvende talt og skrevet dansk. Under-

visningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Endvidere

skal faget dansk som andetsprog gøre eleverne bevidste

om sprog og sprogtilegnelse med henblik på en aktiv og

ligeværdig deltagelse i skole og samfund samt forberede til

videre uddannelse. Endelig skal faget dansk som andetsprog

styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres ople-

velse af sprog som kilde til udvikling af personlig identitet.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om friskoler og private

grundskoler m.v., at undervisningssproget i en fri grundsko-

le er dansk. I de tyske mindretalsskoler er undervisnings-

sproget dog tysk. Børne- og undervisningsministeren kan i

særlige tilfælde godkende, at undervisningssproget er et an-

det end dansk. Med ’særlige tilfælde’ menes, at godkendelse

af et andet undervisningssprog på skoler, der henvender sig

til børn af forældre, der bor i Danmark, og som kun skal bo i

landet i kortere tid.

Det drejer sig om internationale grundskoletilbud, som enten

er oprettet som en selvstændig fri grundskole eller som en

afdeling af en fri grundskole. Der er også mulighed for, at et

grundskoletilbud kan oprettes som en filial af en internatio-

nal skole.

Engelsk, fransk og tysk kan godkendes som andet undervis-

ningssprog. Godkendelsen til at undervise på f.eks. engelsk

gives på den betingelse, at størstedelen af eleverne på skolen

er børn af forældre, der bor i Danmark, og som ikke har til

hensigt at blive i landet i længere tid, f.eks. fordi de midler-

tidigt er udstationeret af deres virksomhed til Danmark.

Hvis en skole hovedsagligt henvender sig til børn, hvis

forældre ikke bor eller har boet i Danmark, vil det være

naturligt, at undervisningssproget er dansk, da det må være

en følge af, at forældrene ønsker børnene undervist på en

skole i Danmark efter friskolelovens bestemmelser. Der vil

altid skulle undervises i faget dansk på modersmålsniveau.

Bestemmelsen om, at undervisningssproget er dansk, tager

ikke sigte på at udelukke, at undervisning i fremmedsprog

foregår på dette sprog (f.eks. at der undervises på engelsk i

faget engelsk).

I henhold til lovens § 36 g, stk. 1, kan frie grundskoler

optage elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning

til tosprogede elever i den undervisningspligtige alder. Sko-

len giver tilbud om særlig grundskoleundervisning til elever,

hvor elevens bopælskommune vurderer, at eleven har et ikke

uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i

dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk

påkrævet at henvise eleven til det særlige tilbud om grund-

skoleundervisning. Sådanne tilbud giver undervisning inden

for børnehaveklassen og 1.-9. klassetrin, der står mål med,

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Kommunens afgørelse om henvisning til særlig grundskole-

undervisning forudsætter, at der ud fra en konkret individuel

vurdering af elevens sproglige udvikling, ved fornøden ind-

dragelse af sagkyndig bistand og eventuel brug af testmate-

riale, konstateres et ikke uvæsenligt behov for undervisning

i dansk som andetsprog, der fordrer en særlig tilrettelagt

undervisning med henblik på at imødekomme elevens behov

for faglig og sproglig udvikling.

Der er ikke krav om dansk som undervisningssprog på efter-

skoler og frie fagskoler. Skolerne skal dog overholde et krav

om, at kurserne skal være åbne for alle, der har opfyldt visse

betingelser med hensyn til alder og skolegang, jf. § 13, stk.

1-3, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Åbenhedskravet

udelukker dog ikke, at f.eks. en efterskole kan udbyde kur-

ser og undervisning, hvor engelsk anvendes som undervis-

ningssprog og som sprog, der også anvendes på skolen uden

for undervisningen. Baggrunden herfor er den almindelige

udbredelse af engelsk som fremmedsprog i Danmark blandt

de unge, som efterskolernes åbenhedskrav omfatter. I faget

dansk skal der dog undervises på dansk.

Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov om kommunale internatio-

nale grundskoler, at undervisningssproget i en kommunal in-

ternational grundskole efter kommunalbestyrelsens bestem-

melse enten er engelsk, tysk eller fransk. I faget dansk er

undervisningssproget dansk.

Udgangspunktet på ungdoms- og voksenuddannelsesområ-

det inden for Børne- og Undervisningsministeriets område

er, at undervisningssproget er dansk. Det er derfor også

udgangspunktet, at personer, der ønsker at blive optaget

og deltage i undervisningen, skal have tilstrækkeligt med

danskkundskaber for at kunne gennemføre uddannelsen.

Dette indebærer dog ikke, at udbydere af undervisning på

ungdoms- og voksenuddannelsesområdet generelt er afskå-

ret fra at tilbyde undervisning på et andet sprog end dansk,

ligesom der ikke i uddannelseslovene er fastsat regler om,

at undervisningen skal foregå på dansk. Der er således hver-

ken i lov om erhvervsuddannelser, lov om de gymnasiale

uddannelser, lov om forberedende grunduddannelse, lov om

særlig tilrettelagt undervisning, lov om arbejdsmarkedsud-

dannelser, lov om almene voksenuddannelser eller lov om

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

fastsat obligatorisk krav om, at undervisningen skal foregå

på dansk.

På erhvervsuddannelsesområdet er der heller ikke admini-

strativt fastsat nærmere regler om sprog i undervisningen,

og erhvervsskoler kan vælge at udbyde undervisning på et

andet sprog end dansk, hvis eksempelvis elevgrundlaget ta-

ler for det. Udbyder erhvervsskolen undervisning på andet

sprog end dansk til elever, der ikke forstår dansk, skal

skolen gøre alle oplysninger, som en elev er berettiget til

at modtage, tilgængelig på det sprog, som undervisningen

udbydes på. Erhvervsskoler er ikke forpligtet til at udbyde

undervisning på andet sprog end dansk.

På de gymnasiale uddannelser er udgangspunktet også, at

der undervises på dansk. Af § 15 i bekendtgørelsen om de

gymnasiale uddannelser fremgår, at institutionen i særlige

tilfælde med godkendelse fra Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet kan beslutte, at den i nærmere bestemt omfang

anvender engelsk, fransk, tysk eller flere af disse sprog som

undervisningssprog.

På arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) fremgår det af § 17,

stk. 6, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

at der kan udbydes fag på andre sprog end dansk. Dette gæl-

der dog ikke, hvis myndighedskrav til adgang til et erhverv

er til hinder for det.

For almene voksenuddannelser fremgår det af § 36 i be-

kendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgø-

relsen), at undervisningssproget er dansk, men at børne-

og undervisningsministeren kan godkende, at undervisnings-

sproget er engelsk, tysk eller fransk.

Der er ikke fastsat nærmere regler om undervisningssproget

for de øvrige uddannelser, men i praksis foregår undervis-

ningen som ovenfor nævnt på dansk. Der er dog ikke noget

til hinder for, at undervisningen kan foregå på f.eks. engelsk

eller ukrainsk, hvis institutionen har undervisere med de

fornødne kompetencer hertil.

2.8.1.2. Regler for fjernundervisning

Den almindelige undervisning i folkeskolen, herunder akti-

viteter mv. i skolefritidsordningen, baserer sig på, at eleve-

rne/børnene er fysisk til stede. Gældende lovgivning på Bør-

ne- og Undervisningsministeriets område indeholder ikke

bestemmelser, som giver mulighed for at tilrettelægge den

almindelige undervisning i folkeskolen, herunder aktiviteter

mv. i skolefritidsordningen, som fjernundervisning.

Skolelederen skal bl.a. påse, at eleverne deltager i undervis-

ningen og registrere årsagen til udeblivelse fra undervisnin-

gen. Gældende lovgivning på Børne- og Undervisningsmi-

nisteriets område indeholder ikke bestemmelser, som giver

mulighed for at tilrettelægge den almindelige undervisning

i folkeskolen som fjernundervisning. Fjernundervisning kan

efter omstændighederne anvendes som led i sygeundervis-

ningen i henhold til folkeskolelovens § 23. Der henvises

til aftale af 11. marts 2022 mellem regeringen og Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative

Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om forlæn-

gelse af visse udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet

i skoleåret 2022/23 og mulighed for at anvende fjernunder-

visning i grundskolen. Børne- og undervisningsministeren

forventes på baggrund af aftalen den 28. april 2022 at frem-

sætte lovforslag, som vil indeholde forslag om at indføre en

adgang til i begrænset omfang at benytte fjernundervisning i

bl.a. folkeskolen fra og med skoleåret 2022/23.

Herudover giver folkeskoleloven muligheder for at tilrette-

lægge undervisningen på andre måder end ved elevernes

fremmøde til undervisning på skolen. Det gælder folkesko-

lelovens § 3, stk. 4 og 5, om åben skole og § 16 c om

ekskursioner og lejrskoler mv.

De almindelige regler for undervisningens tilrettelæggelse

mv. fremgår af folkeskolelovens § 18 og § 19, stk. 1. Efter

folkeskolelovens § 18, stk. 1, skal undervisningens tilrette-

læggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer,

metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, i alle fag

leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner

og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og

forudsætninger. Det følger af folkeskolelovens § 18, stk. 2,

at det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende

personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrette-

lægger undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt

og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og

sociale fællesskaber. Efter folkeskolelovens § 18, stk. 3, skal

undervisningens indhold i de fag, hvor der er prøver, jf. §

14, desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag

ved prøverne kan opfyldes.

Efter folkeskolelovens § 19, stk. 1, skal de nødvendige

undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for ele-

verne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som

anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og som

hjemtages af eleverne til eget brug.

Det følger af folkeskolelovens § 52, 2. pkt., at børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte regler om skolernes

tilsyn med eleverne i skoletiden. Bemyndigelsen er udmøn-

tet i bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2014 om tilsynet

med folkeskolens elever i skoletiden. Det følger af bekendt-

gørelsens § 5, stk. 1, at det i undervisningstiden påhviler

det undervisende personale at føre tilsynet med de elever,

som skal undervises. Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 2, kan

tilsynet, hvis eleverne i en klasse undervises i forskellige

lokaler, udøves gennem bl.a. forudgående instruktion.

Tilsvarende gælder, når en elev som led i undervisningen

forlader skolens område. Det fremgår af bekendtgørelsens §

5, stk. 3, at der kun, hvis vægtige grunde taler herfor, kan

gives en elev tilladelse til at forlade skolens område i under-

visningstiden. Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, kan sko-

lens leder, hvor hensynet til det forsvarlige ikke taler imod,

efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde give en elev

tilladelse til at forlade skolens område. Herudover fremgår

det af bekendtgørelsens § 8, at tilsynet omfatter elevernes

deltagelse i ekskursioner, virksomhedsbesøg, idrætsarrange-

menter, badning og lignende, der arrangeres eller formidles

af skolen. Tilsynet omfatter endvidere lejrskoleophold og

skolerejser, der indgår i skolens virksomhed, eller hvor sko-

len er arrangør.

Den almindelige undervisning i friskoler og private grund-

skoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i under-

visningen. Der er ikke på friskoler eller private grundsko-

ler regulering om undervisningens tilrettelæggelse, denne

tilkommer skolerne.

Undervisningen på friskoler og private grundskoler skal stå

mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det

fremgår af § 1, stk. 1, i lov om friskoler og private grund-

skoler m.v., at friskoler og private grundskoler inden for

rammerne af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

og lovgivningen i øvrigt kan give undervisning, der stemmer

med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge under-

visningen i overensstemmelse hermed. Skolerne afgør inden

for de samme rammer frit hvilke elever, de vil have på sko-

lerne. Inden for rammerne af det eksisterende lovgrundlag

er der ikke mulighed for at blive godkendt som fri- og pri-

vatskole eller at opnå tilskud til en skole, som udelukkende

er onlinebaseret. Det er således en forudsætning, at der er

tale om en fysisk skole, hvor undervisningen udelukkende

finder sted ved elevernes fysiske fremmøde på skolen. Bag-

grunden herfor er, at en fri- og privatskole ifølge fri- og

privatskolelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., skal give en under-

visning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, der

står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen

(Stå mål med-kravet). Folkeskoleloven indeholder i henhold

til gældende ret ikke hjemmel til, at undervisningen kan

gennemføres som virtuel undervisning. Hertil kommer, at

stå mål med-kravet også omhandler elevernes alsidige og

sociale udvikling, demokratiske dannelse mv., som indgår i

målene for folkeskolen. En fri- og privatskoles efterlevelse

af dette aspekt af stå mål med-kravet forudsætter fysisk

tilstedeværelse i undervisningen. Derfor vil en skoles un-

dervisning, som udelukkende eller primært er baseret på

online-undervisning, ikke leve op til stå mål med-kravet. En

onlinebaseret skole kan derfor ikke opnå tilskud efter fri- og

privatskoleloven.

Herudover indeholder fri- og privatskoleloven en række be-

stemmelser, der viser, at det i lovgivningen er forudsat, at

en fri- og privatskole er en fysisk skole. Loven indeholder

således bestemmelser om en skoles bygninger, som regu-

lerer, hvorvidt en fri grundskole kan opnå tilskud. Dette

gælder kravet om geografisk nærhed, jf. lovens § 5, stk.

6, bestemmelsen om bygningstilskud, jf. lovens § 12, samt

kravet om bygnings- og brandmyndighedernes godkendelse

af skolens bygninger, jf. lovens § 18, stk. 7. Efter § 6, stk. 2,

påser skolens leder, at undervisningspligtige elever deltager

i undervisningen og kan forlange, at forældrene giver skolen

skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra

undervisningen.

Den almindelige undervisning på efterskoler og frie fagsko-

ler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede i undervis-

ningen. Efterskoler og frie fagskoler er kendetegnet ved,

at størstedelen af eleverne bor på skolen under kurset. Det

fremgår af § 4 i lov om efterskoler og frie fagskoler, at

skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo på

skolen. Det fremgår af § 1, stk. 1, 3. pkt., at skolernes virk-

somhed skal tilrettelægges ud fra deres værdigrundlag. Det

fremgår af § 2, stk. 1, at såfremt en skole optager elever,

der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven,

skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der står mål

med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen

fastsætter for disse elever slutmål for de fagområder, som

folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folke-

skolens obligatoriske emner.

Det fremgår af stk. 2, at hvis skolen tilbyder undervisning

for elever på 8. klassetrin, fastsætter den for sådanne elever

på 8. klassetrin mål for undervisningen i geografi, biologi

og fysik/kemi (delmål). Af stk. 3 følger, at i det omfang

skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf.

stk. 2, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen, gælder de kompetencemål og færdigheds- og

vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning

i folkeskolen. I henhold til stk. 4 kan undervisningen på

10. klassetrin tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal stå

mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag,

selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i folkesko-

lelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prø-

ver i de obligatoriske fag. Desuden skal eleverne deltage i

brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet

praktik med et uddannelsesperspektiv efter folkeskolelovens

§ 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver

efter folkeskolelovens § 19 f, hvis skolen tilbyder en under-

visning i prøvefagene, der står mål med undervisningen i

folkeskolen. Af stk. 5 fremgår, at skolen regelmæssigt skal

underrette undervisningspligtige elever og deres forældre

om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Af stk.

6 fremgår, at skolen som led i undervisningen mindst en

gang årligt skal foretage evaluering af elevernes udbytte af

undervisningen. Evalueringen danner grundlag for, at under-

visningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs

behov og forudsætninger, med det formål at eleven så vidt

muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger

af de fastsatte mål. Det følger af stk. 7.

Den almindelige undervisning i ungdomsskolen baserer sig

på, at eleverne er fysisk tilstede ved undervisningen.

Den almindelige undervisning på kommunale internationale

grundskoler baserer sig på, at eleverne er fysisk til stede

i undervisningen. Kommunale internationale grundskoler

optager undervisningspligtige børn af udlændinge, der har

midlertidigt ophold her i landet på grundlag af beskæfti-

gelse, og hvis forældre ønsker dem optaget i skolen. Det

fremgår af § 4, stk. 1, i lov om kommunale internationale

grundskoler, at kommunale internationale grundskoler giver

undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin,

som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folke-

skolen. Det fremgår af stk. 2, at kommunale internationale

grundskoler i samarbejde med forældrene skal give eleverne

kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre

uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Skolerne skal

efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne

til at leve i et samfund som det danske med frihed og fol-

kestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og

respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,

herunder ligestilling mellem kønnene. Det fremgår af § 13,

stk. 2, 1. pkt., at skolens leder påser, at alle elever, der er

optaget i skolen, deltager i undervisningen, og kan forlange,

at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til

en elevs udeblivelse fra undervisningen.

Der er i dag hjemmel i uddannelseslovgivningen på ung-

doms- og voksenuddannelsesområdet til at gennemføre

fjernundervisning i forskelligt omfang.

Det fremgår således af § 2, stk. 4, i lov om erhvervsuddan-

nelser, at der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af

skoleundervisningen kan tilrettelægges som fjernundervis-

ning efter regler fastsat efter § 4. Det følger af § 19, stk. 4,

at der kan fastsættes særskilte takster for fjernundervisning

på de årlige finanslove. Det er i § 18, stk. 4, i bekendtgørelse

om erhvervsuddannelser fastsat, at skolen i dele af skole-

undervisningen kan anvende fjernundervisning, hvorved en

lærer ved brug af digitale medier underviser online eller

asynkront uden lærerens og elevers og lærlinges samtidige

fysiske tilstedeværelse. Skolen fastsætter rammerne herfor i

sin lokale undervisningsplan inden for de almindelige reger

for undervisningens tilrettelæggelse.

På gymnasieområdet fremgår det af § 2 i bekendtgørelse

om de gymnasiale uddannelser, at institutionen kan anven-

de dele af undervisningstiden til undervisning, som foregår

virtuelt uden samtidig fælles fysisk tilstedeværelse af lærer

og elever (virtuel undervisning). I studieretningsforløbet kan

det være op til 20 pct. af uddannelsestiden i hvert fag.

Efter § 29, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse

kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere

regler om it i undervisningen, herunder om virtuelle under-

visningsformer og fjernundervisning. Det følger nærmere

af § 7 i bekendtgørelse om forberedende grunduddannelse,

at institutionen kan anvende fjernundervisning i dele af un-

dervisningen, hvorved en lærer ved brug af digitale medier

underviser online eller asynkront uden lærers og elevs sam-

tidige fysiske tilstedeværelse. For elever med særlige behov

herfor kan institutionen efter aftale med kommunalbestyrel-

sen tilrettelægge størstedelen af skoleundervisningen som

fjernundervisning.

Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsud-

dannelser, at arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges

som fjernundervisning. Der er fastsat nærmere regler her-

om i amu-bekendtgørelsen, herunder at reglerne om fjernun-

dervisning finder anvendelse på undervisning, der som ud-

gangspunkt ikke forudsætter, at kursister og lærer i normale

tilfælde uden brug af tekniske hjælpemidler kan se eller høre

hinanden.

Inden for almen voksenuddannelse er der mulighed for, at

indtil 80 pct. af et fag eller fagelements uddannelsestid kan

foregå som undervisning, der ikke forudsætter samtidig til-

stedeværelse af lærer og kursist (virtuel undervisning), jf.

avu-bekendtgørelsens § 13.

Der er endelig i § 8 i bekendtgørelse om forberedende un-

dervisning fastsat, at FVU-undervisningen kan tilrettelægges

som fjernundervisning.

2.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Elever i folkeskolen og ungdomsskolen modtager undervis-

ning på dansk. Undervisningssproget på friskoler og private

grundskoler samt på ungdoms- og voksenuddannelsesområ-

det er som udgangspunkt dansk. Der er ikke krav om dansk

som undervisningssprog på efterskoler og frie fagskoler. Un-

dervisningssproget i en kommunal international grundskole

er efter kommunalbestyrelsens bestemmelse enten engelsk,

tysk eller fransk. I faget dansk er undervisningssproget

dansk.

Den almindelige undervisning på Børne- og Undervisnings-

ministeriets område baserer sig på, at eleverne er fysisk

til stede i undervisningen. Der er i dag hjemmel til på ung-

doms- og voksenuddannelsesområdet at gennemføre fjern-

undervisning i forskelligt omfang.

Der henvises for så vidt angår fjernundervisning til aftale af

11. marts 2022 mellem regeringen og Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om forlængelse af vis-

se udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret

2022/23 og mulighed for at anvende fjernundervisning i

grundskolen. Der forventes på baggrund af aftalen fremsat

et lovforslag af børne- og undervisningsministeren den 28.

april 2022 som vil indeholde forslag om at indføre en ad-

gang til i begrænset omfang at benytte fjernundervisning i

bl.a. folkeskolen fra skoleåret 2022/23.

Der er endvidere den 21. april 2022 indgået aftale mel-

lem regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk

Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og

Kristendemokraterne om øget fleksibilitet i modtagelsen af

fordrevne børn og unge fra Ukraine på børne- og undervis-

ningsområdet. Det fremgår bl.a. af aftalen, at Danmark som

følge af krigen i Ukraine står foran en ekstraordinær stor

tilstrømning af fordrevne, og en stor del af disse forventes at

være børn og unge. Det fremgår videre, at kommunerne har

brug for øget fleksibilitet til at imødekomme de særlige ud-

fordringer, som det øgede antal fordrevne børn og unge fra

Ukraine vil medføre i den enkelte kommune. Det er på den

baggrund Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at

der er særligt behov for at skabe nogle rammer, som giver

fordrevne børn og unge fra Ukraine de forudsætninger, de

skal have for at lykkes, uanset om de snart kan vende tilbage

til Ukraine, eller deres ophold måtte blive af længere varig-

hed. De fordrevne børn og unge skal have gode muligheder

for at indgå i det danske samfund i den tid, de er her i landet

uden at give afkald på deres tilknytning til ukrainsk sprog,

kultur og identitet.

For at imødekomme den særlige situation med ekstraordi-

nær stor tilstrømning af fordrevne lægges der med nærvæ-

rende forslag op til, at fordrevne fra Ukraine kan undervises

på engelsk og ukrainsk samt at der kan gøres brug af fjern-

undervisning i undervisningen.

Ved fjernundervisning forstås en undervisningsform, hvor

lærer og elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men

hvor det fysiske frem-møde erstattes af undervisning via

digitale medier.

Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situa-

tioner, hvor eleverne er samlet og modtager undervisning

fra en lærer, der ikke er til stede fysisk. Der vil også være

tale om fjernundervisning i tilfælde, hvor nogle elever, på

baggrund af en pædagogisk vurdering, kan være hjemme

og modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opga-

ver, gruppearbejde med videre, mens andre elever modtager

fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne

anvendes som led i variationen af undervisning eller som led

i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt

og pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Adgangen til at tilrettelægge undervisningen som fjernun-

dervisning vil gælde for alle skoler og institutioner på bør-

ne- og undervisningsministeriets område, herunder for mod-

tageklasser i folkeskolen samt for særlige tilbud om grund-

skoleundervisning til tosprogede elever. Skolerne og institu-

tionerne vil fortsat have pligt til at føre fornødent tilsyn med

eleverne i skoletiden, jf. bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni

2014 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden, som

er omtalt ovenfor under pkt. 2.8.1, over for eleverne, når

der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at

fjernundervisning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i

forhold til de yngre elever. Fjernundervisning vil derudover

kun kunne anvendes i et vist omfang i forhold til ældre

elever.

Fjernundervisning vil f.eks. kunne anvendes i situationer,

hvor nogle af eleverne, som kan og vil, kan være hjemme og

modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver,

gruppearbejde eller lektier/fordybelse, mens andre elever er

på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervis-

ning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af

undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller

lignende, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Det er derimod

ikke hensigten, at det skal være muligt at benytte fjernun-

dervisning i den almindelige undervisning af ressource- og

kapacitetsmæssige grunde mv., f.eks. ved sygdom blandt det

undervisende personale eller lokalemæssige begrænsninger.

Formålet med at give mulighed for, at fordrevne fra Ukra-

ine kan blive undervist på engelsk og ukrainsk samt ved

brug af fjernundervisning, er at give fleksibilitet til kommu-

nernes og institutionernes tilrettelæggelse af undervisning

til fordrevne børn og unge fra Ukraine, således at gruppen

får mest muligt ud af undervisningen. Den store migration

af børn og unge fra Ukraine medfører, at der vil være et

elevgrundlag, der giver mulighed for, at modtageklasser kan

bestå udelukkende af børn og unge fra Ukraine. Henset til

hertil vil modtageklasserne have en særlig sammensætning

med sammenfald af kultur og sprog samtidig med, at grup-

pen består af børn i en krigsramt situation, der især vil

kunne drage fordel af undervisning på ukrainsk.

Fleksible sprogmuligheder både på engelsk og ukrainsk kan

efter omstændighederne bidrage til en tilrettelæggelse af un-

dervisningen, der giver bedre vilkår for læring og en mere

stabil hverdag. Brug af fjernundervisning vil også give mu-

lighed for at benytte undervisningsmateriale fra ukrainske

aktører, herunder det materiale, der er udsendt fra Ukraines

undervisningsministerium og derfor målrettet den omfattede

gruppe. Disse muligheder vurderes samlet at bidrage til at de

fordrevne børn og unge fra Ukraine får bedre muligheder for

at indgå i det danske samfund i den tid, de er her i landet

uden at give afkald på deres tilknytning til ukrainsk sprog,

kultur og identitet. Der ændres således ikke på målene med

undervisningen. Der er alene tale om fleksible rammer for

at organisere og tilrettelægge undervisningen på den mest

hensigtsmæssige måde.

Beslutning om brug af engelsk og ukrainsk samt fjernun-

dervisning vil skulle træffes lokalt ud fra en saglig skøn-

svurdering af, hvordan der i overensstemmelse med lokale

prioriteringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et

tilbud med henblik på at nå målene for undervisningen af

denne elevgruppe. Dette indebærer bl.a., at kommunen ikke

kan henvise børn og unge til de særlige tilbud, såfremt det

vurderes, at de ikke vil drage fordel af mulighederne for

undervisning på engelsk og ukrainsk eller af brugen af fjern-

undervisning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at pasning af

børn i skolealderen og undervisning af børn, unge og voks-

ne med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine, uanset bestem-

melser på Børne- og Undervisningsministeriets område kan

foregå på engelsk eller ukrainsk med undtagelse af under-

visningen i faget dansk. Det angår både børn og unge i

fritids- og klubtilbud og skolefritidsordning, i folkeskolen

og ungdomsskolen, på friskoler og private grundskoler, på

efterskoler og frie fagskoler, på kommunale internationale

grundskoler, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser

samt voksenuddannelser. Endvidere kan undervisningen til-

rettelægges som fjernundervisning, herunder med brug af

fjernundervisning, der stilles til rådighed af det ukrainske

undervisningsministerium eller andre ukrainske aktører.

Forslaget vil skabe øget fleksibilitet for kommunernes mu-

lighed for at tilrettelægge de anførte pasningstilbud og un-

dervisningshold, der alene består af børn og unge, der er

meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, så kom-

munerne vil have bedre mulighed for at tilbyde fordrevne

ukrainske børn og unge et tilpasset og målrettet tilbud.

Som anført vil det foreslåede ikke ændre på de almindelige

kvalitetskrav eller ansvars- og tilsynsregler på Børne- og

Undervisningsministeriets område. Det er således forudsat,

at beslutning om brug af engelsk og ukrainsk samt fjernun-

dervisning alene vil kunne træffes, så længe tilbuddet til

enhver tid opfylder folkeskolelovens mål for undervisningen

henholdsvis står mål med folkeskolens. Det ændrer ligeledes

ikke ved forældrenes almindelige muligheder for at til- og

fravælge folkeskolen, herunder ved kommunens mulighed

for at henvise til modtageklasser som led i folkeskolens

undervisning i dansk som andetsprog. Det bemærkes, at

dagtilbud til børn, der endnu ikke er i skolealderen ikke

indgår i lovforslaget.

2.9. Boligstøtteloven – lån til betaling af indskud mv. til

flygtninge

2.9.1. Gældende ret

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte finder

reglerne i kapitel 11 i boligstøtteloven om lån til betaling af

indskud mv. til flygtninge anvendelse på personer, der søger

om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har fået

opholdstilladelse efter de bestemmelser i udlændingeloven,

der er nævnt i § 65 i boligstøtteloven, herunder bl.a. kon-

ventionsflygtninge og udlændinge med humanitær opholds-

tilladelse. Kapitel 11 i boligstøtteloven omfatter pligtlån

og frivillige lån til privat udlejningsbyggeri til flygtninge,

istandsættelsesgaranti og tomgangsleje.

Efter § 62 i lov om almene boliger m.v. finder reglerne om

kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af bo-

ligtagerens forpligtigelser over for boligorganisationen til at

istandsætte boligen ved fraflytning anvendelse ved udlejning

til flygtninge omfattet af boligstøttelovens § 65. Kommuner-

nes udgifter hertil refunderes af staten med 100 pct.

Efter § 51 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v. kan kom-

munalbestyrelsen beslutte, at almene familieboliger, der ind-

rettes som kollektive bofællesskaber, skal udlejes til flygt-

ninge omfattet af boligstøttelovens § 65.

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Den store tilstrømning af fordrevne fra Ukraine betyder, at

kommunerne har behov for yderligere redskaber til at frem-

skaffe boliger til flygtninge, herunder også at kunne udnytte

kapaciteten i privat udlejningsbyggeri.

I lyset af udfordringen med boligplacering foreslås det der-

for at udvide målgruppen i § 65 i boligstøtteloven, således

at reglerne i kapitel 11 i boligstøtteloven også skal finde

anvendelse på personer, der søger om boligstøtte inden for

de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse efter §§

1 og 2 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, og efter §§ 1 og 3 i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan

har bistået danske myndigheder m.v.

Udvidelsen af målgruppen i § 65 i boligstøtteloven vil

endvidere indebære, at kommunalbestyrelsen fremover kan

beslutte, at ledige almene familieboliger skal udlejes som

kollektive bofællesskaber til personer i målgruppen, jf. al-

menboliglovens § 51 a, stk. 4, og at kommunalbestyrelsens

udgifter ved udlejning efter almenboliglovens § 51 a, stk.

5, og 59, stk. 1, til ovennævnte personkreds refunderes af

staten med 100 pct.

2.10. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag

2.10.1. Gældende ret

Børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbe-

taling af børnebidrag er tilskud, som i særlige tilfælde kan

ydes til børn under 18 år. Ydelserne udbetales som udgangs-

punkt efter ansøgning til Udbetaling Danmark.

Der findes tre slags generelle børnetilskud:

– Ordinært børnetilskud efter lovens § 2, som primært kan

ydes til børn af enlige forsørgere, børn af visse indsatte

og børn af forældre, der begge modtager folkepension

eller førtidspension efter regler gældende før 1. januar

2003. Satsen for det ordinære børnetilskud er i 2022 på

1.517 kr. pr. kvartal for hvert barn under 18 år.

– Ekstra børnetilskud efter lovens § 3, der sammen med

det ordinære børnetilskud kan ydes til enlige forsørgere,

der har barnet hos sig. Der ydes kun ét ekstra børnetil-

skud, uanset antallet af børn. Satsen for ekstra børnetil-

skud er i 2022 på 1.546 kr. pr. kvartal.

– Særligt børnetilskud efter lovens § 4, som bl.a. kan ydes

til børn, hvor den ene eller begge forældre er døde,

når faderskabet ikke er fastslået, eller hvis en eller beg-

ge forældre modtager folkepension eller førtidspension

efter regler gældende før 1. januar 2003. Det særlige

børnetilskud er i 2022 på 3.879 kr. pr. kvartal pr. barn

plus et tillæg på 501 kr. pr. kvartal. Til børn, som ingen

forældre har, ydes der 2 gange særligt børnetilskud og

tillæg.

Hertil kommer en række specielle ydelser til særlige grup-

per. Der er tale om flerbørnstilskud efter lovens § 10 a,

adoptionstilskud efter lovens § 10 b og børnetilskud til visse

uddannelsessøgende forældre efter lovens § 10 c og d.

Børnetilskud tilkommer som hovedregel barnet eller børne-

ne og udbetales kvartalsvis, første gang for det kvartal,

der følger efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er

erhvervet. Børnetilskud udbetales som hovedregel til mode-

ren.

Herudover kan Udbetaling Danmark udbetale et bidrag til

et barns underhold, der er fastsat efter lov om børns forsør-

gelse, til den person, der er berettiget til at kræve bidraget

fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, når bi-

draget ikke betales på forfaldsdatoen. Udbetaling Danmark

indtræder herefter i retten til at indkræve bidraget.

Retten til børnetilskud er efter § 5 i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag betinget af, at barnet

eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over

barnet, har dansk indfødsret eller med hensyn til ordinært

og ekstra børnetilskud efter lovens §§ 2-3 har haft fast bo-

pæl her i landet i det seneste år og med hensyn til særligt

børnetilskud efter lovens § 4 har haft fast bopæl her i landet

i de seneste 3 år. Betingelsen om dansk indfødsret gælder

dog ikke for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i

Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Retten til flerbørnstilskud, adoptionstilskud og supplerende

børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder er efter §§

10 a, 10 b 10 d, i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag betinget af, at barnet eller en af

forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har

dansk indfødsret, har fået opholdstilladelse i Danmark efter

§ 7 eller § 8 i udlændingeloven eller haft fast bopæl her i

landet i 1 år.

Retten til forskudsvis udbetaling af børnebidrag er efter §

12 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børne-

bidrag betinget af, at barnet eller en af forældrene, der har

forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret, har

fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlæn-

dingeloven eller haft fast bopæl her i landet i en sammen-

hængende periode af 3 år. Det kan ved overenskomst med

andre stater bestemmes, at et udenlandsk bidragsdokument,

der i vedkommende land danner grundlag for retslig inddri-

velse af et bidrag, kan sidestilles med et dansk bidragsdoku-

ment ved forskudsvis udbetaling af bidrag.

Herudover er det efter § 5 a en betingelse for ret til ydelser

efter loven, at mindst en af de personer, der har forsørgel-

sespligt over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse

i mindst 6 år her i riget inden for de seneste 10 år forud

for den periode, udbetalingen vedrører. Hvis bopæls- eller

beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, udbetales en forholds-

mæssig andel af ydelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt

er opfyldt.

Optjeningsprincippets bopæls- og beskæftigelseskrav inde-

bærer, at der tidligst kan udbetales ydelser efter loven efter

6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for

de seneste 10 år. Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse

her i riget inden for de seneste 10 år kan der udbetales 8,3

pct. af ydelsen stigende til 100 pct. efter 72 måneder (6 år).

Optjeningsprincippet efter lovens § 5 a gælder for alle

ydelser efter loven, dvs. både børnestilskud, flerbørnstil-

skud, adoptionstilskud, supplerende børnetilskud i visse

praktik- og skoleperioder og forskudsvis udbetaling af bør-

nebidrag. Optjeningsprincippet gælder dog ikke for borgere

fra EU, EØS eller Schweiz, i det omfang disse efter EU-ret-

ten er berettiget til ydelsen.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Udlændinge, som har fået opholdstilladelse efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

m.v., har efter de gældende regler ikke samme ret til økono-

misk hjælp som udlændinge med opholdsret som flygtning

efter udlændingelovens §§ 7 eller 8.

Det foreslås derfor, at betingelsen om dansk indfødsret for

retten til børnetilskud og flerbørnstilskud ikke skal gælde for

udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Der foreslås ikke ændringer i betingelserne om indfødsret

f.s.v.a. adoptionstilskud og supplerende børnetilskud i vis-

se praktik- og skoleperioder henset til, at opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine, eller efter lov om midlertidig op-

holdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v., er tidsbegrænset, og det derfor

ikke skønnes relevant med disse tilskud.

Ligeledes foreslås der ikke ændringer i betingelserne for ret-

ten til forskudsvis udbetaling af børnebidrag, idet der ikke er

indgået overenskomst med Ukraine eller Afghanistan om at

sidestille bidragsdokumenter fra disse lande med danske bi-

dragsdokumenter ved forskudsvis udbetaling af bidrag. Ak-

tuelt udbetales børnebidrag kun forskudsvist på baggrund af

nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester.

2.11. Bemyndigelse til at supplere eller fravige visse reg-

ler i sundhedsloven

2.11.1. Gældende ret

Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har

bopæl i Danmark, har ret til sundhedslovens ydelser, jf.

sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås i sundhedslo-

vens forstand folkeregistrering i det Centrale Personregister

(CPR), jf. sundhedslovens § 7, stk. 2.

Personer, der ikke har bopæl i Danmark, har under midlerti-

digt ophold ret til akut og fortsat sygehusbehandling efter

sundhedslovens § 80, jf. sundhedslovens § 8, stk. 1, med-

mindre yderligere rettigheder følger af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning nr. 883/2004/EF af 29. april 2004

om koordinering af de sociale sikringsordninger, hertil gen-

nemførelsesforordningen nr. 987/2009 (begge herefter sam-

let benævnt EU-forordningen), EU-retten i øvrigt, Nordisk

Konvention om social sikring, de to aftaler mellem EU

og Storbritannien (Brexit udtrædelsesaftale og Handels- og

samarbejdsaftalen) eller i øvrigt af Danmark internationale

og bilaterale aftaler.

Efter sundhedslovens § 80, stk. 1, yder regionen akut syge-

husbehandling til personer, som ikke har bopæl her i landet,

men som midlertidigt opholder sig i regionen, ved sit eller

ved andre regioners sygehusvæsen. Akut sygehusbehandling

ydes i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fød-

sel eller forværring af kronisk sygdom mv., jf. § 5, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbe-

handling m.v. (herefter sygehusbekendtgørelsen).

Herudover yder regionsrådet efter sundhedslovens § 80, stk.

2, fortsat behandling til disse personer, når det under de

foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at hen-

vise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøer-

ne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til

et sygehus i hjemlandet (herefter benævnt fortsat sygehusbe-

handling).

Regionerne opkræver betaling af patienten for akut og fort-

sat sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80, jf. sund-

hedslovens § 81, stk. 2. Akut og fortsat sygehusbehandling

efter sundhedslovens § 80 er vederlagsfri for personer fra

Færøerne og Grønland, jf. sundhedslovens § 81, stk. 3.

Regionen har en skønsmæssig adgang til undtagelsesvis at

yde behandlingen vederlagsfrit, når det under de foreliggen-

de omstændigheder skønnes rimeligt, jf. sundhedslovens §

81, stk. 2, 2. pkt., og sygehusbekendtgørelsens § 5, stk.

3. Sådanne undtagelsestilfælde kan f.eks. være behandling

af hjemløse, uregistrerede migranter og andre personer, som

ikke er i stand til at betale herfor.

Børn og unge under 18 år opkræves ikke betaling, allerede

fordi børn og unge under 18 år ikke kan stifte gæld.

For så vidt angår udlændinge omfattet af udlændingelovens

§ 42 a, stk. 1 og 2, dækkes udgifter til nødvendige sund-

hedsmæssige ydelser af Udlændingestyrelsen. Det er kun de

udlændinge, der er registreret af myndighederne og tilknyt-

tet et indkvarteringssted, der i dag er omfattet af Udlændin-

gestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf. udlændingelovens §

42 a, stk. 1 og 2. Det er derfor en forudsætning for at være

omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, at udlændin-

gens opholdssted er kendt af udlændingemyndighederne, jf.

udlændingelovens § 42 a, stk. 3, nr. 3.

Fordrevne personer fra Ukraine, som har fået opholdstilla-

delse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, har ret til sundhedslovens ydel-

ser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1, når de er registreret i CPR

og dermed kan få udstedt et sundhedskort.

Fordrevne fra Ukraine, der opholder sig i Danmark, og som

har søgt om midlertidig opholdstilladelse efter lov om mid-

lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, men som endnu ikke har fået opholdstilladelse,

har ret til nødvendige sundhedsydelser, jf. bekendtgørelse

nr. 442 af 9. april 2022 om adgang til ydelser efter sund-

hedsloven for personer uden opholdstilladelse fordrevet fra

Ukraine. En sundhedsmæssig ydelse eller behandling anses

i praksis for nødvendig, hvis den er smertelindrende eller

uopsættelig. En behandling anses for uopsættelig, hvis den

ikke kan vente, fordi tilstanden ellers kan indebære ikke

ubetydelige risici for livsvarige mén, udvikling af svær pro-

gression af sygdom eller kronificering af tilstanden. Som

eksempel på smertelindrende behandling kan nævnes tand-

lægebehandling for huller i tænderne.

Ukrainske statsborgere kan have opholdstilladelse på andet

grundlag end efter lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine. Disse borgere har

som beskrevet indledningsvist ret til sundhedslovens ydel-

ser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1, hvis de er folkeregistreret

i CPR.

Sundhedsloven fastsætter ansvar og vilkår for, hvordan de

forskellige sundhedsydelser leveres. Ansvaret for driften af

sundhedsvæsenet er regionernes og kommunernes, jf. lovens

§ 3, stk. 1. Det følger endvidere af lovens § 3, stk. 2,

at sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes syge-

husvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og

øvrige offentlige og private institutioner mv. Staten har ikke

driftsansvar, men har det overordnede politiske ansvar for

sundhedsvæsenet. Lovens §§ 57 og 74 pålægger således

regionerne ansvaret for praksissektoren og sygehusvæsenets

ydelser til befolkningen. Efter lovens § 57 har regionsrådet

f.eks. ansvar for at tilvejebringe og sikre tilbud om behand-

ling hos praktiserende sundhedspersoner efter lovens afsnit

V og har endvidere efter lovens § 74 ansvaret for at varetage

sygehusvæsenets opgaver. Der er endvidere fastsat bestem-

melser om, at der under visse nærmere definerede omstæn-

digheder kan etableres andre klinikformer med henblik på at

sikre tilvejebringelsen af de pågældende ydelser, men regi-

onsrådet har ikke i øvrigt adgang til at etablere tilbud under

andre organisationsformer. Derudover indeholder loven en

række bestemmelser om kommunernes ansvar for ydelser

i det danske sundhedsvæsen. Kommunerne har således an-

svaret for en række sundhedsydelser tæt på borgeren bl.a.

forebyggelse, behandling og genoptræning. De kommunale

sundhedstilbud foregår ofte i tæt samspil med de sociale

indsatser og bliver bl.a. varetaget af læger, sygeplejesker,

fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassisten-

ter, social- og sundhedshjælpere m.fl. Kommunerne har ikke

dog adgang til at etablere tilbud under andre organisations-

former end foreskrevet i sundhedsloven eller regler fastsat

medfør heraf.

Sundhedslovens § 233 muliggør, at sundhedsministeren kan

fravige sundhedslovens bestemmelser, hvis et regionsråd

eller en kommunalbestyrelse ønsker at indføre en forsøgs-

mæssig ordning og ansøger om dispensation til dette for-

mål. Bestemmelsen kan ikke anvendes som hjemmel til at

ændre i behandlingstilbud mv., hvis behovet er begrundet i

ressourcemangel.

Efter lov om klage- og erstatningsadgang behandler Styrel-

sen for Patientklager klager fra patienter over bl.a. sund-

hedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold om-

fattet af sundhedslovens kapitel 4-9. Efter loven behandler

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn bl.a. klager fra patien-

ter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige

virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel

4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i

den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.

Efter lov om klage- og erstatningsadgang dækker patienter-

statningsordningen skader, der er påført ved enhver under-

søgelse, behandling eller lignende, som foretages på et be-

handlingssted i Danmark, det vil sige på sygehus, i almen

praksis, i speciallægepraksis osv. Desuden er skader ved en-

hver undersøgelse, behandling eller lignende, der foretages

af en autoriseret sundhedsperson, efter loven omfattet af

patienterstatningsordningen. Efter praksis omfatter »under-

søgelse« også manglende undersøgelse i de tilfælde, hvor

patienten burde være undersøgt, og der er sket en skade.

2.11.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange fordrevne fra

Ukraine, der vil komme til Danmark og opnå opholdstilla-

delse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine. På nuværende tidspunkt har ca.

5 millioner mennesker forladt Ukraine.

Fordrevne fra Ukraine forventes overordnet set at have et

sygdomsbillede, som – med enkelte undtagelser – ikke af-

viger markant fra den danske befolkning. Sammensætning

og lokal fordeling af gruppen indebærer dog, at der ventes

en uensartet påvirkning af sundhedsvæsenets tilbud. Det ak-

tuelle billede er mange kvinder og børn, og i mindre grad

socialt udsatte samt ældre personer, hvilket kan ændre sig på

et senere tidspunkt.

Sygdomme såsom kræft, diabetes og KOL, som også er

repræsenteret i den danske befolkning, ses også blandt for-

drevne fra Ukraine. Blandt de kvinder, som ankommer til

landet, forventes nogle af disse at være gravide. Fælles for

alle fordrevne er, at de har været tæt på krig og kan have

behandlingskrævende traumer.

Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, hvor mange

fordrevne fra Ukraine, som vil ankomme til landet, samt

hvor eller hvordan sundhedsvæsenet nærmere måtte kunne

blive udfordret.

Sundhedsvæsenet forventes dog i første omgang at se en

efterspørgsel i det primære sundhedsvæsen, navnlig almen

praksis og kommunale sundhedsydelser som f.eks. sund-

hedsplejerske til mindre børn, støtte til mental sundhed og

lettere psykiske lidelser samt tandpleje til børn og unge.

Det vurderes derudover, at der kan komme øget efterspørg-

sel i den regionale voksenpsykiatri og børne- og ungepsy-

kiatrien, til psykologbehandling efter psykologordningen,

hvilket dog er et skøn med en vis usikkerhed, samt på fø-

deområdet.

Disse områder har i forvejen lille ledig kapacitet. Der kan

også komme efterspørgsel på behandling og nye lægemidler,

f.eks. til behandling af multiresistent tuberkulose eller kend-

te lægemidler, der vil blive yderligere efterspurgt, f.eks. til

behandling af HIV.

Generelt vil opgavevaretagelsen i regioner, kommuner og

almen praksis blive påvirket i takt med, at antallet af person-

er, der henholdsvis ansøger om og opnår opholdstilladelse i

medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, og disses eventuelle komplekse

helbredsproblemer stiger.

Dette vil på tværs af områder kunne påvirke ventetiderne

til sundhedsvæsenets ydelser, herunder efterlevelse af patie-

ntrettigheder. Der kan også være lokale udfordringer, hvis

personer, der opnår opholdstilladelse i medfør af lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, koncentreres i enkelte kommuner/boligområder.

Ovenstående er alene udtryk for en foreløbig vurdering. Det

er fortsat uklart, hvor mange der vil søge om ophold efter

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er for-

drevet fra Ukraine, og hvordan helbredstilstanden vil være

for denne gruppe i den kommende tid.

Sundhedsministeriet vurderer på den baggrund, at der kan

opstå behov for at foretage tilpasninger i sundhedsvæsenet

for at kunne løfte opgaven. Der vurderes endvidere behov

for at sikre, at niveauet for sundhedsydelser aktivt kan til-

lempes i forhold til de tilgængelige ressourcer, samt at fore-

tage de nødvendige prioriteringer og omlægninger af de til

enhver tid værende ressourcer i sundhedsvæsenet, herunder

med henblik på håndtering af særlige, lokale udfordringer.

Belastningen af sundhedsvæsenet vurderes endvidere at

kunne skifte alt efter, hvilke persongrupper der kommer til

landet.

Gældende lovgivning på sundhedsområdet indeholder ikke

bestemmelser, der gør det muligt at supplere eller fravige

sundhedslovens bestemmelser om organisering, tilrettelæg-

gelse mv. af virksomhed og indsatser på sundhedsområdet,

eller retten til ydelser efter loven i en situation som den

foreliggende med en større tilstrømning på kort tid af tredje-

landsstatsborgere.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at give sundhedsmini-

steren de foreslåede bemyndigelser til at tilpasse organisa-

tionsformer for sundhedsydelser og niveauet for sundheds-

ydelser. Med bemyndigelserne vil sundhedsministeren dels

smidigt kunne muliggøre de tilpasninger mv. af sundheds-

væsenets organisering og tilrettelæggelse, der måtte vise sig

behov for, dels efter behov kunne tilpasse visse bestemmel-

ser om ret til ydelser for de fordrevne fra Ukraine.

På den anførte baggrund foreslås det, at sundhedsministeren

for personer, der er meddelt eller har ansøgt om opholdstilla-

delse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, bemyndiges til at fastsætte

regler, der enten i sig selv supplerer eller fraviger lovens be-

stemmelser, eller som sætter regionsråd og kommunalbesty-

relser i stand hertil, om dels regionsråds, kommunalbestyrel-

sers, private virksomheders, herunder sådanne virksomhe-

ders varetagelse af opgaver mv. for offentlige myndigheder,

sundhedspersoners og sundhedstjenesteyderes gennemførel-

se, organisering, tilrettelæggelse og planlægning af virksom-

hed og indsatser på sundhedsområdet, dels retten til ydelser

efter loven for personer, som benytter til sådanne sundheds-

tilbud. Sidstnævnte omfatter ikke akut og fortsat sygehus-

behandling efter lovens § 80 og behandling af livstruende

sygdomme efter lovens § 88, ligesom lovens bestemmelser

om informeret samtykke, selvbestemmelsesret, aktindsigt,

tavshedspligt og videregivelse og indhentelse af oplysninger

og om sundhedspersoners ansvar ikke kan suppleres eller

fraviges.

Den foreslåede bemyndigelse vil alene kunne anvendes i

forhold til fordrevne fra Ukraine.

Bemyndigelsen har til hensigt at gøre det muligt for mini-

steren at supplere eller fravige sundhedslovens regler inden

for den skitserede ramme, herunder både for at understøtte

bedst mulig anvendelse af ressourcer og kapacitet i sund-

hedsvæsenet, men også for at understøtte størst muligt lokal

fleksibilitet i forhold til organisering og tilrettelæggelse, ved

at sundhedsministeren vil kunne give mulighed for, at kom-

muner og regioner lokalt kan beslutte at etablere nye eller

tilpassede sundhedstilbud for fordrevene fra Ukraine.

Den foreslåede bemyndigelse tilsigter således navnlig at

muliggøre lokal fleksibilitet. Sundhedsministeren vil kunne

fastsætte regler, som sætter regioner og kommuner i stand

til selv at beslutte at etablere særlige tilbud og særlige or-

ganiseringsformer, når det lokalt skønnes nødvendigt som

følge af tilstrømningen af fordrevne fra Ukraine, herunder at

ministeren kan give mulighed for, at disse tilbud kan være af

en anden karakter end sædvanlige tilbud og organiserings-

former, f.eks. med færre sundhedstilbud og rettigheder.

Sundhedsministeren vil bl.a. kunne give mulighed for, at

regioner og kommuner lokalt kan beslutte at oprette nye

sundhedstilbud og organiseringsformer og ændre i rettighe-

der, herunder udredningsretten og udvidet frit sygehusvalg,

eller ved meget stort pres på sygehuskapaciteten justere eller

suspendere det udvidede frie sygehusvalg i en afgrænset

periode for den omfattede målgruppe.

Dette kan eksempelvis betyde, at det lokalt kan besluttes

at oprette alternative almenmedicinske tilbud og/eller an-

dre sundhedstilbud, som udføres efter overenskomst mel-

lem Regionernes Lønnings og Takstnævn og organisationer

af sundhedspersoner, f.eks. tilskudsberettiget fysioterapi og

psykologbehandling, til personer, der er fordrevet fra Ukrai-

ne. Det vil endvidere kunne betyde, at dette sker ved anven-

delse af nye eller tilpassede organiseringsformer.

Med lovforslaget ændres der ikke på de rettigheder, der

følger af EU-forordningen og EU-retten generelt, herunder

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt

Danmarks internationale og bilaterale aftaler.

Efter EU-forordningen har EU/EØS/schweiziske statsborge-

re, der er offentligt sygesikrede i et EU-/EØS-land eller

Schweiz, og deres medforsikrede familiemedlemmer ret til

den behandling, der bliver nødvendig under ophold i et

andet EU-/EØS-land. Den behandlende læge foretager en

vurdering af, hvorvidt behandling er nødvendig set i forhold

til, hvor længe den pågældende opholder sig midlertidigt

i landet af anden årsag end at modtage den omhandlede

behandling. Hensigten er, at borgeren ikke skal være tvunget

til at afbryde et ophold og tage til hjemlandet for at modtage

en nødvendig behandling. Borgere, der ikke er offentligt

sygesikrede i et EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritanni-

en, eller kommer fra andre tredjelande har ret til akut og

fortsat sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80 – som

udgangspunkt mod betaling.

For nærmere om den foreslåede bemyndigelse henvises til

bemærkningerne til den foreslåede § 31 c i lov om midlerti-

dig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukrai-

ne, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

3. FNs verdensmål

Lovforslagets muligheder for at afbøde effekter af krigen i

Ukraine for de berørte børn, unge, elever, kursister og delta-

gere vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden

2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis,

inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannel-

se i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive lærings-

resultater, delmål 4.2, hvorefter det inden 2030 skal sikres,

at alle piger og drenge har adgang til dagtilbud mv. af høj

kvalitet, så de er klar til grundskolen, delmål 4.4, hvorefter

det inden 2030 skal sikres, at antallet af unge og voksne, der

har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsret-

tede færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode

job og iværksætteri, øges væsentligt og delmål 4.6, hvorefter

det inden 2030 skal sikres, at alle unge og en væsentlig del

af voksne, både mænd og kvinder, have opnået færdigheder

i at læse og regne.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Situationen i Ukraine udvikler sig løbende og med stor hast,

hvorfor de økonomiske konsekvenser er behæftet med væ-

sentlig usikkerhed. Det er beregningsteknisk lagt til grund,

at 20.000 personer vil være omfattet af den i lovforslaget

foreslåede ordning svarende til den beregningstekniske for-

udsætning i L 145 Forslag til lov om midlertidig opholdstil-

ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, der blev

vedtaget af Folketinget den 16. marts 2022.

4.1. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser

for staten

Lovforslaget vurderes på det foreliggende grundlag at med-

føre statslige merudgifter svarende til 33,2 mio. kr. i 2022,

35,7 mio. kr. i 2023 og 34,0 mio. kr. i 2024 efter skat og

tilbageløb.

Udgifterne i 2022 finansieres af de generelle reserver, her-

under den reserve, der er afsat som led i nationalt kompro-

mis for dansk sikkerhedspolitik. Udgifterne i 2022 vil blive

optaget på lov om tillægsbevilling for finansåret 2022. De

resterende udgifter i 2023 og frem er håndteret inden for

de overordnede økonomiske rammer og vil konkret være

afspejlet på regeringens forslag til finanslov for 2023.

Den del af lovforslaget, der omhandler, hvornår kommunen

overtager ansvaret for personer, der får opholdstilladelse

efter særloven, vurderes på Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriets område ikke at have økonomiske og implemente-

ringskonsekvenser for staten.

Den del af lovforslaget der omhandler forlængelse af sus-

pensionen af kommunens forpligtelser vurderes på Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets område ikke at have øko-

nomiske og implementeringskonsekvenser for staten.

Den del af lovforslaget, der vedrører fravigelse af bygge-

lovgivningen ved midlertidig brug af lokaler for dagtilbud,

skoler, institutioner og lignende vurderes på Indenrigs- og

Boligministeriets område ikke at have økonomiske og im-

plementeringskonsekvenser for staten.

Den del af lovforslaget, der vedrører netværkspleje vurderes

på Social- og Ældreministeriets område ikke at have øko-

nomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

staten.

Den del af lovforslaget, der vedrører etablering af hjem-

melsgrundlag til, at kommunerne kan tilbyde fordrevne per-

soner fra Ukraine indkvartering og forplejning forud for en

eventuel opholdstilladelse vurderes på Indenrigs- og Bolig-

ministeriets område ikke at have økonomiske konsekvenser

og implementeringskonsekvenser for staten.

Den del af lovforslaget, der vedrører kommunernes nye mu-

ligheder for at tilrettelægge undervisningen i folkeskolen

og aktiviteter i fritids- og klubtilbud og skolefritidsordning,

vurderes ikke at have økonomiske og implementeringsmæs-

sige konsekvenser for staten. Tilsvarende vurderes lovforsla-

get ikke at have økonomiske og implementeringsmæssige

konsekvenser for ungdoms- og voksenuddannelserne på bør-

ne- og undervisningsområdet ud over det niveau, der frem-

gik af de økonomiske bemærkninger til lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Den del af lovforslaget, der omhandler tilpasning mv. af

sundhedsvæsenets ressourcer og visse rettigheder for for-

drevne fra Ukraine, hvor sundhedsministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler vurderes på Sundhedsministe-

riets område ikke i sig selv at indebære økonomiske konse-

kvenser og implementeringskonsekvenser for staten, men

eventuelle forskrifter fastsat med hjemmel i den foreslåede

bestemmelse vil kunne medføre konsekvenser. Det er p.t. ik-

ke muligt at kvantificere det mulige omfang heraf, da det

vil afhænge af udviklingen og den eller de konkrete situa-

tion(er).

Den del af lovforslaget, der omhandler lov om individuel

boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag og anvisning af bolig til familiesammenførte

til fordrevne ukrainere, vurderes med betydelig usikkerhed

på Beskæftigelsesministeriets område at medføre afledte of-

fentlige udgifter på 33,6 mio. kr. i 2022, 36,8 mio. kr. i 2023

og 34,6 mio. kr. i 2024 før skat og tilbageløb svarende til

33,2 mio. kr. i 2022, 35,7 mio. kr. i 2023 og 34,0 mio. kr. i

2024 efter skat og tilbageløb.

Tabel 1.

Samlede offentlige udgifter på Beskæftigelsesministeriets område

Mio. kr. (2022 pl)

Beskæftigelsesministeriet

2022

33,6

2023

26,8

2024

34,6

2025

0,0

2026

0,0

§ 17.61.01. Ordinært børnetilskud

§ 17.61.02. Ekstra børnetilskud

§ 17.61.03. Særligt børnetilskud

§ 17.62.04. Tab på garantier for flygtninges fraflytnings-

udgifter mv.

0,9

0,4

0,3

32,0

1,3

0,6

2,9

32,0

0,0

2,6

32,0

0,0

Det foreslås, at betingelsen om dansk indfødsret for retten

til børnetilskud og flerbørnstilskud ikke skal gælde for ud-

lændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig op-

holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Dette

vil betyde, at den omfattede persongruppe ikke længere vil

være omfattet af bopælskravet (for personer uden indføds-

ret) på henholdsvis ét og tre år, som er en betingelse for

at opnå ret til børnetilskud. Ved 20.000 fordrevne personer

fra Ukraine skønnes med betydelig usikkerhed at medføre

øgede merudgifter på samlet set 1,3 mio. kr. i 2022 og 1,9

mio. kr. i 2023.

Derudover skønnes det, at der vil være merudgifter til det

særlige børnetilskud på 0,3 mio. kr. i 2022, 2,9 mio. kr.

i 2023 og 2,6 mio. kr. i 2024. I skønnet indgår der både

de skønnede udgifter til en udvidelse af undtagelserne for

indfødsret for retten til det særlige børnetilskud og de øko-

nomiske konsekvenser af, at de fordrevne fra Ukraine vil få

ret til det særlige børnetilskud, da der ikke var taget højde

for sidstnævnte i de økonomiske bemærkninger til lov nr.

324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdsgrundlag for

personer, der er fordrevet fra Ukraine. Udgifterne til børne-

tilskud er 100 pct. statsligt finansieret.

Det foreslås dertil, at udlændinge med opholdstilladelse ef-

ter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine, eller efter lov om midlertidig op-

holdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v., bliver omfattet af boligstøttelo-

vens kapitel 11 om lån til betaling af indskud mv. til flygt-

ninge. Det vurderes på bagrund af de historiske erfaringer

fra flygtningestrømmen i 2015, at en tilstrømning fra Ukra-

ine vil medføre øgede udgifter til dækning af tab på de

kommunale garantier på boligstøtteområdet. Med en anta-

gelse om årlige udgifter, der er proportionale i forhold til

antallet af flygtninge (husstande), antages det med betydelig

usikkerhed, at der vil være et merbevillingsbehov på 32 mio.

kr. årligt i perioden 2022-2024 ved 20.000 fordrevne ukrai-

nere. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed. Staten

yder 100 procent i refusion af kommunernes udgifter.

Derudover vil forslaget om at omfatte den pågældende per-

songruppe af boligstøttelovens kapitel 11 medføre en stig-

ning i antallet af statslige udlån til forudbetaling af leje,

indskud, depositum mm. Det vurderes, at nogle af lånene

sandsynligvis ikke vil kunne tilbagebetales, men det er for-

bundet med markant usikkerhed at skønne over, hvor store

tabene vil være.

4.2. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser

for kommuner og regioner

Situationen i Ukraine udvikler sig løbende og med stor hast,

hvorfor de økonomiske konsekvenser er behæftet med væ-

sentlig usikkerhed.

Udgangspunktet er, at regler mv. skal DUT-forhandles. Der

lægges imidlertid op til, at det aftales med KL og DR, at

økonomien for 2022 håndteres i forbindelse med forhandlin-

gerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2023

i tråd med Aftale om modtagelse af fordrevne ukrainere af

11. marts 2022, således at mer- og mindreudgifter betragtes

samlet. Finansministeren har d. 6. april sendt brev til KL og

DR, hvor det i forlængelse af aftalen d. 11. marts understre-

ges, at regeringen er indstillet på at sikre, at kommunerne

under ét får dækket nettomerudgifter, der vedrører fordrevne

fra Ukraine, og at regionerne tilsvarende kompenseres for

nettomerudgifter.

Det vurderes endvidere, at lovforslaget efterlever princip-

perne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes samlet at have begrænsede konse-

kvenser for erhvervslivet.

Der foreslås på Sundhedsministeriets område en bemyndi-

gelse for sundhedsministeren til at fastsætte regler om, at

regionsråd og kommuner kan organisere sundhedsydelser

friere, og at tilbud om sundhedsydelser kan tilpasses. Denne

del af lovforslaget vil således ikke i sig selv indebære øko-

nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv., men eventuelle forskrifter fastsat med hjemmel i den

foreslåede bestemmelse vil kunne medføre konsekvenser for

almen praksis mv. Det er p.t. ikke muligt at kvantificere det

mulige omfang heraf, da det vil afhænge af udviklingen og

den eller de konkrete situation(er).

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes samlet at have begrænsede konse-

kvenser for borgerne.

Der foreslås på Sundhedsministeriets område en bemyndi-

gelse for sundhedsministeren til at fastsætte nærmere reg-

ler. Denne del af lovforslaget vil således ikke i sig selv inde-

bære administrative konsekvenser for borgerne, men eventu-

elle forskrifter fastsat med hjemmel i den foreslåede bestem-

melse vil kunne medføre konsekvenser for borgerne. Det

er p.t. ikke muligt at kvantificere det mulige omfang heraf,

da det vil afhænge af udviklingen og den eller de konkrete

situation(er). Det bemærkes dog i denne henseende, at det

foreslåede delvist tager sigte på gennem smidige tilpasnin-

ger at kunne imødegå uhensigtsmæssige konsekvenser for

borgerne af en større belastning af sundhedsvæsenet, som

kunne være en konsekvens, hvis smidige tilpasninger ikke

bliver mulig.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. april 2022

til den 26. april 2022 været sendt i høring hos nedenstående

myndigheder og organisationer mv. Den korte høringsperio-

de skal ses i lyset af den aktuelle situation, som er baggrun-

den for fremsættelsen af lovforslaget.

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Akade-

mikernes Centralorganisation (AC), Amnesti Nu, Am-

nesty International, Ankestyrelsen, AOF Danmark , Ar-

bejdsløshedskassen ASE, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og

Sundhed, Asylret, ATP, Bedre Psykiatri, Bedsteforældre for

Asyl, Beskæftigelsesrådet (BER), Boligselskabernes Lands-

forening,Business Danmark, Børne- og Ungdomspædago-

gernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædago-

gernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børnenes

Bureau, Børnerådet, Børns Vilkår, Børnesagens Fællesråd,

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Cabi, Centralorga-

nisationernes Fællesudvalg (CFU), Center for Rusmiddel-

forskning, Center for Sund Aldring – KU, CEPOS, CE-

VEA, Danes Worldwide, Danmarks Almene boliger, Dan-

marks Frie Fagforening, Danmarks Lejerforeninger, Dansk

Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk

Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicapforbund,

Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk

Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dan-

ske A-kasser, Danske Advokater, Danske Erhvervsakade-

mier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske Han-

dicaporganisationer, Danske Professionshøjskoler, Danske

Regioner, Danske revisorer, Danske Rederier, Datatilsynet,

Daghøjskoleforeningen, Daginstitutionernes Lands-Organi-

sation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks

Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Priva-

te Skoler – grundskoler og gymnasier, Danmarks Vejleder-

forening, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejse-

bureau Forening, Danmarks Rederiforening, Dansk Blinde-

samfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Da Dansk

Folkeoplysnings Samråd, Dansk Gymnastik- og Idrætsfor-

ening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Magisterforening,

Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Skolei-

dræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler

og -Gymnasier - bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og

-Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasi-

er, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske HF

og VUC – Bestyrelserne, Danske HF og VUC – Leder-

ne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kultursko-

ler, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SO-

SU-skoler – Bestyrelserne, Danske Undervisningsorganisa-

tioners Samråd, Danske Patienter, Dansk Selskab for Pa-

tientsikkerhed, Danner, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Sygeplejeråd, Den Danske Dom-

merforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus,

De Private Sociale Tilbud (LOS), Den uvildige konsulent-

ordning på handicapområdet (DUKH), Den Danske Hel-

sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kir-

ke i Danmark, Deutscher Schul- und Sprachverein für

Nordschleswig, De Anbragtes Vilkår, Den Sociale Udvik-

lingsfond (SUF), Det Kriminalpræventive Råd, DFUNK

– Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dignity – Dansk Insti-

tut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret

om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Efterskolefor-

eningen, EGV, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervssty-

relsen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrga-

nisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fag og

Arbejde (FOA), Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Fi-

nans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening (FA), Finanstilsynet, Firmaidrætten, Flygtningen-

ævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt

Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige Ansat-

te, FOBU, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejds-

markedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer,

Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Stats-

autoriserede Revisorer, Forhandlingsfælleskabet, Forenin-

gen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD),

Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Frie

Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af

forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen

af Socialchefer i Danmark, Foreningen for Forældre til Ele-

ver i Fri- og Privatskoler, Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningsfæl-

lesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring-

og Pension, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie

Skolers Lærerforening, Friskolerne, Frie Funktionærer, Fri-

villigrådet, FSD - Foreningen af Kommunale Social-, Sund-

heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, FSR – danske

revisorer, Færøernes landsstyre, Forening for Ledere af Of-

fentlige Rusmiddelcentre (FLOR), Funktionærernes og Tje-

nestemændenes Fællesråd (FTF), Gadejuristen, Gartneri-,

Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Gymnasier-

nes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening,

Handelsskolernes Lærerforening, HK Kommunal, HK Stat,

HK Privat, ICORN, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i

Danmark, Institut for Menneskerettigheder (IMR), Indvan-

drermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvan-

drerrådgivningen, International Organization for Migration

(IOM), Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia, KFUMs

Sociale Arbejde, KFUK´s Sociale Arbejde, Kirkernes In-

tegrationstjeneste, Klagenævnet for Specialundervisning,

Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kommunernes

Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiverforening (KA),

Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kraka, Kvindernes Inter-

nationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen),

Kvinfo, Københavns Byret, Landsforeningen Ældresagen,

Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen

”Et barn To forældre”, Landsforeningen af Forsvarsadvo-

kater, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykia-

tribrugere (LAP), Landsorganisation af kvindekrisecentre

(LOKK), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Land-

distrikternes Fællesråd, Landsforeningen af 10. klassesko-

ler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,

Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen

Danske Daginstitutioner, Landssammenslutningen af Han-

delsskoleelever, Børnepassere, Landssamråd for PPR-chefer,

Landslægen på Færøerne, Landsforeningen SIND, Lands-

foreningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af

tidligere og nuværende Psykiatribrugere (LAP), Lederfor-

eningen for VUC, Ledersamrådet, Lederne, Lilleskolerne,

LOF, Lægevidenskabelige selskaber, Lægeforeningen, Læ-

rernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Mino

Danmark, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge

omkring FGU, Mødrehjælpen, Naalakkersuisut (Grønlands

landsstyre), Netværket for kostafdelinger, Offerrådgivningen

i Danmark, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Patientfor-

eningen i Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, PLO,

Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Freds-

fonden), Praktiserende Lægers Organisation, Producentfor-

eningen, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denten for Østre Landsret, Red barnet, RED Rådgivning,

Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspoli-

tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Røde

Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sår-

bare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet

for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-

rettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen og Efter-

uddannelse (VEU- Rådet), Samarbejdsgruppen om Børne-

konventionen, Sammenslutningen af Unge Med Handicap,

Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners for-

ening (Spifo) , SIND, SMV Danmark, Skolelederforenin-

gen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund,

Socialtilsyn Nord (Hjørring Kommune), Socialtilsyn Midt

(Silkeborg Kommune), Socialtilsyn Syd (Faaborg-Midtfyn

Kommune), Socialtilsyn Øst (Holbæk Kommune), Socialtil-

syn Hovedstaden (Frederiksberg Kommune), Socialt Leder-

forum, SOS Racisme, Statsforvaltningsdirektørerne, Studie-

valg Danmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring, TAT (Foreningen af tekniske og administrative tjene-

stemænd), Team Danmark, Tekniq, Udbetaling Danmark,

Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Udlændingen-

ævnet, UNHCR (Regional Representation for Northern

Europe), United Nations Childrens Fund (UNICEF), Ung-

domsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannel-

sernes Vejlederforening, Ungdommens Røde Kors, VIVE,

Ægteskab uden grænser, Ældre Sagen, Aarhus kommune –

Socialforvaltningen, 3 F, 3F Privat Service, Hotel og Restau-

ration (3F PSHR).

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget vurderes på det forelig-

gende grundlag at medføre statslige

merudgifter svarende til 33,2 mio. kr.

i 2022, 35,7 mio. kr. i 2023 og 34,0

mio. kr. i 2024 efter skat og tilbage-

løb.

Udgifterne i 2022 finansieres af de

generelle reserver. De resterende ud-

gifter i 2023 og frem er håndteret in-

den for de overordnede økonomiske

rammer.

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Lovforslaget vurderes samlet at ha-

ve begrænsede konsekvenser for er-

hvervslivet.

Ingen

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for im-

plementering af erhvervsrettet EU-re-

gulering/ Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til § 20 a

Kommunerne kan inden for kommunalfuldmagten etablere

og drive vandrerhjem (inkl. forplejningsmuligheder) mod

at opkræve betaling (kostprisen). Kommunerne har ikke in-

den for kommunalfuldmagtens rammer hjemmel til at udvi-

de vandrerhjemskapaciteten eller på andet grundlag skaffe

overnatnings/boligfaciliteter med henblik på at tilvejebringe

kost og logi til fordrevne fra Ukraine, fordi kommunen her-

ved ville varetage en boligforsyningsopgave samt forplej-

ning af enkeltpersoner. Kommunerne har derfor ikke en

generel hjemmel til at tilbyde kost og logi til personer i

Danmark, der er fordrevet fra Ukraine.

På baggrund af situationen i forbindelse med Ruslands in-

vasion af Ukraine blev der med aktstykke nr. 213 tiltrådt

den 10. marts 2022, aktstykke nr. 219 tiltrådt den 16. marts

2022 og aktstykke nr. 232 tiltrådt den 4. april 2022 etableret

midlertidig hjemmel til, at kommunerne kan tilvejebringe og

yde indkvartering og forplejning til personer, der er fordre-

vet fra Ukraine.

Efter aktstykkerne er der afsat penge til at dække kommuna-

le udgifter under ét til at tilvejebringe og yde indkvartering

og forplejning af personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Liberal

Alliance og Kristendemokraterne indgik den 1. april 2022

aftale om, at kommunerne fortsat skal have mulighed for at

tilbyde fordrevne fra Ukraine indkvartering og forplejning

forud for en eventuel opholdstilladelse, og at der snarest

muligt skal etableres lovhjemmel hertil.

På denne baggrund foreslås der indsat et nyt

kapitel 4 a

kommunal indkvartering og forplejning i lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

(herefter særloven). Kapitlet har til hensigt at lovfæste en

ordning, hvorefter kommunerne kan tilbyde indkvartering

og forplejning til fordrevne fra Ukraine, mens de afventer

udlændingemyndighedernes afgørelse om opholdstilladelse

efter særloven.

Efter det foreslåede

§ 20 a, stk. 1,

kan kommunalbestyrel-

sen efter reglerne i dette kapitel tilbyde indkvartering og

forplejning, jf. dog stk. 3 og 4, til en udlænding, der har

indgivet eller inden for fem hverdage indgiver ansøgning

om opholdstilladelse efter denne lov, og som ikke er under-

givet Udlændingestyrelsens forsørgelse efter kapitel 4 eller

udlændingelovens § 42 a, indtil der er truffet endelig afgø-

relse om ansøgningen. Adgangen til at modtage kommunal

indkvartering og forplejning gælder dog ikke, hvis udlæn-

dingen åbenbart ikke er omfattet af §§ 1 eller 2.

Efter det foreslåede

§ 20 a, stk. 2,

kan en udlænding som

nævnt i stk. 1, der er blevet meddelt opholdstilladelse efter

denne lov, efter reglerne i dette kapitel tilbydes indkvarte-

ring og forplejning af kommunalbestyrelsen, indtil det tids-

punkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunal-

bestyrelsen, jf. § 30, stk. 2.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at kommunalbe-

styrelsen kan tilbyde indkvartering og forplejning til udlæn-

dinge, der er fordrevet fra Ukraine, og som har indgivet

eller inden for fem hverdage indgiver en ansøgning om op-

holdstilladelse efter særloven, frem til, at ansvaret for den

pågældende udlænding ved meddelelse af opholdstilladelse

overgår til kommunalbestyrelsen efter særlovens § 30, stk.

Den personkreds, som kommunalbestyrelsen vil kunne til-

byde indkvartering og forplejning, er udlændinge, der op-

holder sig her i landet og har indgivet eller inden for fem

hverdage indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter sær-

loven, og som ikke er undergivet Udlændingestyrelsens for-

sørgelsesforpligtelse efter kapitel 4 eller udlændingelovens

§ 42 a, indtil ansvaret for den pågældende udlænding ved

meddelelse af opholdstilladelse overgår til kommunalbesty-

relsen efter særlovens § 30, stk. 2, eller der meddeles afslag.

Det betyder, at fordrevne fra Ukraine, der ikke har indgivet

ansøgning om opholdstilladelse efter særloven eller som ik-

ke inden for fem hverdage indgiver en sådan ansøgning,

således ikke vil være omfattet af ordningen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være udlændin-

gens eget ansvar at indgive ansøgning om opholdstilladelse

efter særloven, herunder at dette sker inden for fem hverda-

ge.

Ved hverdage forstås alle dage med undtagelse af helligda-

ge, søndage og lørdage. Grundlovsdag, juleaftensdag og nyt-

årsaftensdag ligestilles i den sammenhæng med helligdage.

Fristen for indgivelse af ansøgning løber fra den dag, hvor

udlændingen lader sig indkvartere og modtager forplejning

af kommunalbestyrelsen. Hvis en udlænding lader sig ind-

kvartere og modtager forplejning af kommunalbestyrelsen

en søndag, vil udlændingen senest om fredagen ugen efter

skulle have indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter

særloven, hvis udlændingen fortsat skal kunne være omfattet

af den kommunale indkvartering og forplejning.

Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at udlæn-

dingen ikke rettidigt inden for fem hverdage har indgivet

ansøgning efter særloven, vil kommunalbestyrelsen ikke

længere have mulighed for at dække udgifterne til den på-

gældendes underhold. Det bemærkes i den forbindelse, at

kommunen ikke er afskåret fra at opfordre udlændingen

til straks at indgive ansøgning, og at kommunalbestyrelsen

efter det foreslåede § 20 b, jf. længere nedenfor, i øvrigt vil

kunne medvirke til indgivelse af ansøgning.

Det betyder endvidere, at udlændinge, der benytter sig

af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter særlo-

vens kapitel 4 eller udlændingelovens § 42 a, ikke også vil

kunne benytte sig af den foreslåede ordning. Det tilsigtes

hermed, at de pågældende udlændinge rent faktisk ikke er

undergivet statslig forsørgelse efter særlovens kapitel 4 eller

udlændingelovens § 42 a. Det bemærkes i den forbindel-

se, at det faktum, at de pågældende udlændinge opfylder

betingelserne for at være undergivet Udlændingestyrelsens

forsørgelsesforpligtelse efter de nævnte bestemmelser, ikke

bevirker, at den pågældende personkreds ikke er omfattet af

det foreslåede § 20 a, stk. 1 eller 2, så længe de pågældende

har valgt ikke at benytte sig af Udlændingestyrelsens forsør-

gelsesforpligtelse efter de nævnte bestemmelser.

Det vil være frivilligt for de pågældende kommunalbestyrel-

ser, hvorvidt de ønsker at tilbyde indkvartering og forplej-

ning efter den foreslåede ordning. Den enkelte kommunal-

bestyrelse vil således kunne beslutte, om kommunen ønsker

at medvirke til indkvartering og forplejning af personer, der

er fordrevet fra Ukraine, og i hvilket omfang og på hvilken

måde kommunen ønsker at medvirke hertil.

Kommunalbestyrelserne skal i sin administration af ordnin-

gen overholde almindelige grundsætninger om saglighed og

lighed.

Beslutning om indkvartering og forplejning af en udlæn-

ding, der har indgivet eller inden for fem hverdage indgi-

ver ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov sker

på kommunalbestyrelsens eget initiativ og forudsætter ikke

nogen særskilt ansøgning herom.

Det bemærkes, at når de foreslåede bestemmelser slår fast,

at kommunalbestyrelsen vil kunne tilbyde indkvartering og

forplejning, indebærer det i overensstemmelse med den

terminologi, der normalt anvendes i opgavelovgivning, at

kommunalbestyrelsen har ansvaret for opgaven. Kommunal-

bestyrelsen kan i overensstemmelse med almindelige regler

om intern delegation i kommunen frit overlade opgaver ved-

rørende indkvartering og forplejning og beslutninger herom

til et kommunalt udvalg eller til den kommunale forvaltning.

Det vil ligeledes være frivilligt for udlændingen, hvorvidt

denne ønsker at modtage indkvartering og forplejning ef-

ter den foreslåede ordning. Det vil således stå enhver ud-

lænding, der er omfattet af ordningen, frit for at sige nej

til kommunens tilbud. Såfremt pågældende ønsker offent-

lig forsørgelse, må denne i stedet henvises til at benytte

sig af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter

særlovens kapitel 4 eller udlændingelovens § 42 a, hvis

vedkommende opfylder betingelserne herfor.

De ydelser, som kommunalbestyrelsen vil kunne tilbyde

efter de foreslåede bestemmelser, er indkvartering og for-

plejning. Herved forstås bl.a. kost og logi, inkl. køkken-

og badefaciliteter, men også andre ydelser, der har naturlig

sammenhæng med forplejning, f.eks. hygiejneartikler, vil

kunne være omfattet. Det er den enkelte kommunalbestyrel-

se, der afgør, hvilke ydelser der er behov for at tilbyde.

Ydelser efter anden lovgivning, f.eks. efter sundheds- og

sociallovgivningen er ikke omfattet af bestemmelserne. Om

sådanne ydelser kan tilbydes persongruppen, afhænger af

reglerne i den pågældende lovgivning.

Efter det foreslåede

§ 20 a, stk. 3,

gælder stk. 1 og 2 ikke

for udlændinge, der har indgået ægteskab med en herboende

person eller som mindreårig er indkvarteret privat hos her-

boende forældre, medmindre særlige grunde foreligger.

Den foreslåede undtagelse skyldes, at de pågældende per-

soner er undergivet en offentligretlig forsørgelsespligt fra

vedkommendes ægtefælle eller forældre.

Den foreslåede undtagelse svarer til den tilsvarende undta-

gelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 3, nr. 2 og 5.

Efter det foreslåede

§ 20 a, stk. 4,

gælder stk. 1 og 2 ikke

i det omfang, udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse i

kommunen efter anden lovgivning.

Det er alene i det omfang, de pågældende har ret til hjælp

til forsørgelse efter anden lovgivning, at de pågældende

udlændinge ikke vil være omfattet af muligheden for at

modtage kommunal indkvartering og forplejning. Hvis den

hjælp til forsørgelse, som de pågældende har ret til efter

anden lovgivning, kun dækker dele af de ydelser, kommu-

nalbestyrelsen kan tilbyde efter den foreslåede § 20 a, vil

kommunalbestyrelsen kunne tilbyde øvrige ydelser efter den

foreslåede § 20 a.

Det vil alene være ret til hjælp til forsørgelse i kommunen

efter anden lovgivning, der bevirker, at det foreslåede § 20

a, stk. 4, finder anvendelse. Den foreslåede bestemmelse

gælder enhver anden lovgivning end særloven og udlændin-

geloven og enhver form for hjælp til forsørgelse i form af en

økonomisk ydelse og/eller i form af indkvartering, indlæg-

gelse eller frihedsberøvelse. Der skal dog være tale om en

forsørgelsesydelse og ikke om en ydelse, der udbetales som

et supplement hertil.

Det må i øvrigt bero på reglerne om forsørgelse i den pågæl-

dende lovgivning, i hvilket omfang de pågældende har ret til

hjælp til forsørgelse.

Efter det foreslåede

§ 20 a, stk. 5,

kan kommunalbestyrelsen

bestemme, at en udlænding omfattet af stk. 1 og 2 skal hen-

vises til Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. § 14. Kommu-

nalbestyrelsen kan bestemme, at en udlænding omfattet af

stk. 2 skal henvises til forsørgelse af den kommune, hvortil

udlændingen er visiteret efter § 30, stk. 2. Kommunalbe-

styrelsen kan i forbindelse med eller efter en henvisning

bestemme, at den kommunale indkvartering og forplejning

ophører.

Den foreslåede mulighed for at henvise udlændinge omfattet

af stk. 1 og 2 til Udlændingestyrelsens forsørgelsesforplig-

telse efter særlovens kapitel 4 hænger sammen med, at den

foreslåede ordning efter særlovens kapitel 4 a skal ses som

et supplement til Udlændingestyrelsens forsørgelsesforplig-

telse efter de nævnte bestemmelser.

Henvisning til Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtel-

se vil kunne ske til enhver tid, og således både i indlednin-

gen af den pågældende udlændings kontakt med kommunen

og senere i forløbet.

Kommunalbestyrelsen vil for så vidt angår udlændinge om-

fattet af stk. 2 også kunne vælge at henvise til den kommu-

ne, hvortil udlændingen er visiteret efter særlovens § 30, stk.

Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med eller efter en

sådan henvisning kunne beslutte, at indkvartering og forplej-

ning ophører fra kommunens side.

Til § 20 b

Efter det foreslåede

§ 20 b

kan kommunalbestyrelsen med-

virke til indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter

denne lov.

Det er valgfrit for kommunalbestyrelsen, hvorvidt og

på hvilken måde kommunalbestyrelsen ønsker at medvir-

ke. Kommunalbestyrelsens medvirken vil f.eks. kunne ske i

form af vejledning om, hvor og hvordan udlændingen kan

indgive ansøgning efter særloven, herunder ved hjælp til at

indhente og udfylde et ansøgningsskema, ligesom kommu-

nalbestyrelsen bl.a. vil kunne udlevere ansøgningsskemaer

til de pågældende.

Til § 20 c

Efter det foreslåede

§ 20 c

kan kommunalbestyrelsens ind-

kvartering og forplejning efter § 20 a tilvejebringes i samar-

bejde med private aktører eller andre myndigheder, herunder

ved oprettelse og drift af indkvarteringssteder. Dette kan ske

ved udbetaling af kontante ydelser. Kommunalbestyrelsen

kan fastsætte retningslinjer for kommunalbestyrelsens ind-

kvartering og forplejning og samarbejde med private aktører

eller andre myndigheder efter dette kapitel.

Det vil være valgfrit for kommunalbestyrelsen, om og i

hvilket omfang kommunalbestyrelsens indkvartering og for-

plejning efter § 20 a tilvejebringes i samarbejde med private

aktører eller andre myndigheder. Med udtrykket ”private

aktører” forstås enhver privat fysisk eller juridisk person.

Kommunalbestyrelsen vil, hvis kommunalbestyrelsen finder

dette relevant, kunne fastsætte generelle retningslinjer for

kommunalbestyrelsens indkvartering og forplejning efter §

20 a og for samarbejdet med private aktører og andre myn-

digheder efter § 20 b. Dette gælder såvel ydelsernes indhold

og omfang, fremgangsmåden for udbetalingen af ydelserne

og for samarbejdet med andre, herunder afregningsform.

Kommunalbestyrelserne vil således inden for rammerne af

det foreslåede kapitel 4 a og eventuelle fastsatte regler af

udlændinge- og integrationsministeren, jf. den foreslåede

bestemmelse i § 20 d, kunne vælge forskellige ordninger

for kommunes tilbud om indkvartering og forplejning til

udlændinge, der er fordrevet fra Ukraine.

Kommunalbestyrelsens eventuelle erstatningsansvar over

for private i forbindelse med indkvartering af personer i

henhold til det foreslåede kapitel 4 a, vil skulle afgøres efter

lovgivningens almindelige regler om erstatning inden for og

uden for kontrakt.

Til § 20 d

Efter det foreslåede

§ 20 d

kan udlændinge- og integrati-

onsministeren fastsætte nærmere regler om kommunalbesty-

relsernes indkvartering og forplejning og samarbejde med

private aktører og andre myndigheder efter dette kapitel.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udlændinge-

og integrationsministeren i takt med, at situationen i Ukra-

ine, og dermed også i Danmark, udvikler sig, vil kunne

fastsætte nærmere regler, som er tilpasset den til enhver tid

aktuelle situation om kommunalbestyrelsens indkvartering

og forplejning og om kommunalbestyrelsernes samarbejde

med andre myndigheder og private aktører.

Der vil således som følge af antallet af fordrevne personer

fra Ukraine og persongruppens aktuelle sammensætning i

forhold til f.eks. ressourcesvage, aldersgrupper mv. kunne

opstå behov for, at der fastsættes nærmere regler for den

kommunale indkvartering.

Udlændinge- og integrationsministeren vil efter den foreslå-

ede bestemmelse bl.a. kunne fastsætte regler om omfang og

indhold af de ydelser, som kan tilbydes personer, der har

indgivet eller inden for fem hverdage indgiver ansøgning

om opholdstilladelse efter særloven. Ministeren vil efter be-

stemmelsen endvidere kunne fastsætte regler om, hvilken

fremgangsmåde, der skal benyttes for udbetalingen af ydel-

serne. Herudover vil der bl.a. kunne fastsættes regler om,

hvordan samarbejdet med private aktører og andre myndig-

heder skal udmøntes, herunder hvilken afregningsform, der

kan eller skal benyttes.

Til nr. 2 og 3

Det fremgår af § 30, stk. 2, 1. pkt., i lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

at ansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 1, for person-

er, der meddeles opholdstilladelse efter denne lov, påhviler

kommunalbestyrelsen senest 4 dage fra tidspunktet for Ud-

lændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. integrations-

lovens § 10, stk. 1.

Det foreslås, at i

§ 30, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »4 dage fra« til:

»4 hverdage efter«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ansvaret for den

pågældende person, der er fordrevet fra Ukraine, overgår til

den pågældende kommune senest fire hverdage efter, at Ud-

lændingestyrelsen har truffet afgørelse om opholdstilladelse

og visitering. Det betyder f.eks., at hvis Udlændingestyrel-

sen – i en almindelig uge uden helligdage - træffer afgørelse

om visitering på en tirsdag, så vil den pågældende person

overgå til den kommune, som den pågældende er visiteret

til, senest om mandagen. Det betyder endvidere, at hvis

Udlændingestyrelsen – i en almindelig uge uden helligdage

- træffer afgørelse om visitering om mandagen, så vil den

pågældende overgå til den kommune, som den pågældende

er visiteret til, senest om fredagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at ændrin-

gen ikke vil medføre et indgreb i forhold til den enkelte

person, som ændringen vedrører, idet ændringen alene har

betydning for beregningen af antal dage, der går fra Udlæn-

dingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse og visitering

og indtil den enkelte person overgår til visiteringskommu-

nen, og derfor reelt alene vedrører forholdene mellem Ud-

lændingestyrelsen og visiteringskommunen. Den foreslåede

ændring vil i visse tilfælde i stedet være til gavn for den

enkelte person, idet visiteringskommunen med den foreslå-

ede ændring vil have bedre mulighed for at tilrettelægge

modtagelsen af den pågældende person, hvilket må anses at

være til gavn for den pågældende persons videre forløb i

visiteringskommunen.

Det bemærkes, at reglerne om, at tidspunktet for ansvarets

overgang ikke kan falde i en weekend eller på en helligdag,

fortsat vil være gældende.

Det bemærkes endvidere, at når kommunalbestyrelsen har

overtaget ansvaret for den enkelte, der er meddelt opholds-

tilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til per-

soner, der er fordrevet fra Ukraine, vil det fortsat være

integrationslovens regler om, hvilke opgaver kommunalbe-

styrelsen har over for flygtninge, der finder anvendelse for

de pågældende personer, idet de pågældende er omfattet af

integrationslovens regler som flygtninge, jf. integrationslo-

vens § 2, stk. 2, nr. 6.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 30, stk. 2,

i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, at ansvaret for de familiesammenførte, som med-

deles opholdstilladelse efter loven, men som har indgivet

ansøgning uden for landet, påhviler kommunalbestyrelsen

fra tidspunktet for den pågældendes registrering i CPR som

tilflyttet kommunen.

Det kan være i tilfælde, hvor f.eks. en ægtefælle får op-

holdstilladelse efter § 2, stk. 1, mens pågældende opholder

sig i udlandet, og først indrejser på et senere tidspunkt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at familiesammenfør-

te, der får opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine, fortsat vil indgå i den særskilte fordeling til

kommunerne og blive visiteret til en kommune i forbindelse

med meddelelsen af opholdstilladelsen. Men i de tilfælde,

hvor personen har ansøgt om opholdstilladelse fra udlandet

vil ansvaret for den pågældende først overgå til kommunal-

bestyrelsen, når den pågældende er indrejst i Danmark.

Til nr. 4

Lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine indeholder

ikke særlige regler om boligplacering af de fordrevne. Det

betyder, at det er integrationslovens regler om boligplace-

ring af flygtninge, herunder integrationslovens § 12, der

finder anvendelse.

Det fremgår af integrationslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at

kommunalbestyrelsen skal anvise et midlertidigt opholds-

sted til en flygtning, som Udlændingestyrelsen visiterer til

kommunen efter § 10, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen

kan i stedet anvise en bolig til en flygtning, som er omfattet

af 1. pkt., jf. § 12, stk. 1, 2. pkt.

Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, kan fuld

boligstøtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte

ikke nægtes, jf. § 12, stk. 1, 3. pkt.

Ifølge integrationslovens § 12, stk. 2, kan kommunalbesty-

relsen ikke anvise et midlertidigt opholdssted eller en bolig,

som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i

lov om almene boliger mv.

Ifølge § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. forstås

ved et udsat boligområde et område, hvor mindst to af føl-

gende kriterier er opfyldt:

1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-

knytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger

40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffe-

loven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer

udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som

gennemsnittet over de seneste 2 år.

3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en

grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige

i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-

gende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige

bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Det foreslås at indsætte

§ 30 a

i lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, hvorefter

kommunalbestyrelsen uanset integrationslovens § 12, stk.

2, kan anvise personer, der meddeles opholdstilladelse efter

denne lov, et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er

beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om

almene boliger m.v., hvis kommunalbestyrelsen vurderer,

at der ikke i øvrigt er mulighed for at anvise midlertidige

opholdssteder eller boliger, der ikke er beliggende i et udsat

boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil kunne an-

vise personer, der meddeles opholdstilladelse efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er

beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om

almene boliger m.v.

Det vil dog forudsætte, at kommunalbestyrelsen vurderer,

at der ikke i øvrigt er mulighed for at anvise midlertidige

opholdssteder eller boliger i kommunen, der ikke er belig-

gende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om

almene boliger m.v.

Der er ikke fastsat krav til standarden eller karakteren af

et midlertidigt opholdssted. Indkvarteringen skal dog være

lovlig. Det betyder, at bygge- og

planlovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal væ-

re godkendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed,

brandforskrifter, sanitære forhold m.v. Det bemærkes, at

byggeloven ikke finder anvendelse på eksisterende bygnin-

ger og transportable konstruktioner, som tages midlertidigt i

brug til indkvartering af fordrevne fra Ukraine, jf. § 31, stk.

1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine.

Kommunen har inden for disse rammer mulighed for at

beslutte, hvordan en midlertidig indkvartering skal finde

sted. Der kan f.eks. være tale om indkvarteringssteder, der

oprettes særligt med henblik på at kunne fungere som mid-

lertidigt opholdssted, f.eks. omdannelse af eksisterende byg-

ninger, herunder tidligere plejecentre eller skoler, privat ind-

kvartering og indkvartering på hoteller, i ledige ældreboliger

eller lignende.

Lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvar-

tering på midlertidige opholdssteder. Det betyder f.eks., at

den pågældende ikke kan påberåbe sig lejelovens opsigel-

sesregler. I forhold til privat indkvartering vil det være

kommunen, der udlejer opholdsstedet til flygtningen, som

dernæst betaler et bestemt lejebeløb. Kommunen vil ved

midlertidig indkvartering være ansvarlig for lejemålet, her-

under skulle hæfte for eventuelle skader på boligen mv.

Forslaget ændrer ikke på integrationslovens § 12, stk. 1, 1.

og 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen alene har pligt til

at anvise et midlertidigt opholdssted til en flygtning, som

Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, og

har mulighed for i stedet for et midlertidigt opholdssted at

anvise en bolig.

Kommunalbestyrelsen vil kun kunne anvise et midlertidigt

opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat

boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.,

hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke i øvrigt er

mulighed for at anvise midlertidige opholdssteder eller boli-

ger, der ikke er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a,

stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen i hvert konkret tilfælde

skal vurdere, om der findes andre midlertidige opholdssteder

eller boliger i kommunen, som ikke er beliggende i et udsat

boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.,

og som vil kunne anvises til den boligsøgende.

I vurderingen vil indgå, hvor mange ledige pladser, der fin-

des på anvisningstidspunktet. Det omfatter både midlertidi-

ge opholdssteder og boliger, som kommunalbestyrelsen får

stillet til rådighed efter almenboliglovens regler herom.

Forslaget forventes at give kommunalbestyrelsen bedre mu-

ligheder for at opfylde sin pligt efter integrationslovens §

12, stk. 1.

Til nr. 5, 6, 7 og 8

Til § 31, stk. 2

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 9 ændres, således at

der i overskriften efter »indkvartering« indsættes »m.v.«

Det betyder, at kapitlets anvendelsesområde vil udvides til

også at kunne omfatte bl.a. eksisterende bygninger og trans-

portable konstruktioner til dagtilbud, skoler, institutioner og

lignende.

De gældende regler i byggeloven, samt regler fastsat i med-

før af byggeloven, herunder bygningsreglementet, skal som

udgangspunkt overholdes ved nyopførelse af byggeri, samt

ved anvendelsesændringer, der er væsentlige set i forhold til

loven.

Der kan dispenseres fra de materielle bestemmelser, når dis-

pensationen skønnes forenelig med de hensyn, der ligger til

grund for de enkelte bestemmelser. Dispensationsadgangen

omfatter ikke funktionskrav, hvor hensynet bag er brand-

eller sikkerhedshensyn. Der kan ikke efter gældende ret dis-

penseres fra de formelle krav, herunder kravet om byggetil-

ladelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 2

i § 31, således at

byggeloven ikke finder anvendelse på eksisterende bygnin-

ger og transportable konstruktioner, som tages midlertidigt

i brug til dagtilbud, skoler, institutioner og lignende for

fordrevne fra Ukraine. Det betyder, at bebyggelse til dette

formål kan tages i brug uden ansøgning om byggetilladelse.

Til § 31, stk. 3

Det foreslås, at der i § 31, stk. 2, som bliver

stk. 3,

indsættes

»eller 2«.

Det betyder, at bygningen på tilsvarende vis, som ved mid-

lertidig indkvartering efter bestemmelsens anvendelsesom-

råde, vil skulle frembyde tilfredsstillende tryghed i brand-

og konstruktionsmæssig henseende, og der skal indhentes en

udtalelse fra kommunalbestyrelsen forud for ibrugtagning.

Formålet med de foreslåede bestemmelser er, at der med

kort varsel og uden ansøgning om byggetilladelse skal kun-

ne etableres midlertidige dagtilbud, skoler, institutioner og

lignende for fordrevne fra Ukraine, f.eks. i erhvervsejen-

domme, nedlagte skoler, sygehuse, kaserner eller nedlagte

plejehjem. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse på

transportable konstruktioner, såsom telte og pavilloner, og

kan anvendes af kommuner, udlændingemyndigheder, orga-

nisationer mv.

Til § 31, stk. 4

Det foreslås, at der § 31 indsættes et nyt

stk. 4,

hvorefter

kommunalbestyrelsen skal orientere redningsberedskaberne,

når der gives udtalelse efter stk. 3 til mere end 50 person-

er eller 10 sovepladser. Kommunalbestyrelsen skal anmode

redningsberedskaberne om at gennemføre vejledende og in-

formerende besøg i det omfang, det findes nødvendigt.

Formålet med den forslåede bestemmelse er at sikre, at

brandforholdene fortsat er opretholdt i den tid, som bygnin-

gen er brug.

Til nr. 9

Til nyt kapitel 9 a (§ 31 a)

Det fremgår af servicelovens § 66 b, stk. 1, at netværksple-

jefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold

til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbesty-

relsen i den anbringende kommune. Efter § 66 b, stk. 2,

skal den kommunalbestyrelse, der godkender netværkspleje-

familien som konkret egnet, jf. stk. 1, i forbindelse med

godkendelsen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være

plejefamilie. Afgørelser om godkendelse som netværksple-

jefamilie for et bestemt barn eller en bestemt ung kan i

henhold til § 66 b, stk. 3, ikke indbringes for anden admini-

strativ myndighed.

Efter § 66 b, stk. 4, skal den kommunalbestyrelse, der har

godkendt netværksplejefamilien, ud over godtgørelse for

kost og logi, jf. § 55, stk. 4, dække netværksplejefamiliens

øvrige og ekstraordinære omkostninger ved at have barnet

eller den unge boende. Op til 20.000 kr. pr. barn eller ung år-

ligt kan dækkes som øvrige omkostninger uden forevisning

af dokumentation. Netværksplejefamilier kan efter en kon-

kret vurdering desuden få hel eller delvis hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste.

Efter § 66 b, stk. 5, kan afgørelser om dækning af øvrige

og ekstraordinære omkostninger og om dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste påklages efter reglerne i kapitel 10 i retssik-

kerhedsloven. Social- og ældreministeren kan efter § 66 b,

stk. 7, fastsætte nærmere regler om godkendelse, jf. § 66

b, stk. 1, om grundkursus til netværksplejefamilier, om dæk-

ning af netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et

barn eller en ung boende og om beregning og regulering af

tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier, jf. § 66 b,

stk. 4. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte nærmere

regler om netværksplejefamilier, herunder om godkendelse,

grundkursus, efteruddannelse, supervision, faglig støtte, in-

tensiv støtte i begyndelsen af en anbringelse, tabt arbejdsfor-

tjeneste mv. i plejefamiliebekendtgørelsen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

kapitel 9 a

om særlige

bestemmelser på social- og ældreområdet indeholdende for-

slag til et § 31 a.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 31 a,

at kommunalbesty-

relsen i den kommune, der træffer afgørelse om anbringel-

sessted for et barn eller en ung, der skal anbringes efter

§§ 52 eller 58 i lov om social service, kan godkende en

netværksplejefamilie efter § 66 b, stk. 1, i lov om social ser-

vice som konkret egnet til et bestemt barn eller en bestemt

ung, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, hvis

netværksplejefamilien deler et kulturelt og sprogligt fælles-

skab med barnet eller den unge.

Bestemmelsen vil medføre, at der vil ske en udvidelse af

den personkreds, efter hvilken kommunalbestyrelsen i den

anbringende kommune vil kunne godkende en netværksple-

jefamilie som konkret egnet til et bestemt barn eller en

bestemt ung, der har fået meddelt ophold efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der vil

skulle træffe afgørelse om anbringelsessted for et barn eller

en ung, der skal anbringes efter §§ 52 eller 58 i lov om

social service, vil kunne godkende en netværksplejefamilie

efter § 66 b, stk. 1, i serviceloven som konkret egnet til et

bestemt barn eller en bestemt ung, der er meddelt opholdstil-

ladelse efter denne lov, hvis netværksplejefamilien deler et

kulturelt og sprogligt fællesskab med barnet eller den unge.

Med kriteriet ”kulturelt og sprogligt fællesskab” vil der

kunne lægges vægt på hensynet til, at der vil kunne ska-

bes tryghed i form af, at barnet eller den unge vil kunne

kommunikere med netværksplejefamilien på sit eget sprog

samtidig med, at det vil kunne sikres, at netværksfamilien

vil kunne møde barnet eller den unge med en forståelse for

deres kulturelle ophav. Hermed vil de ukrainske børn og

unges kultur og sprog samt deres sproglige udvikling kunne

blive understøttet af familien. Det vil som udgangspunkt

være tilstrækkeligt, at én netværksplejeforælder opfylder det

anførte kriterie om et kulturelt og sprogligt fællesskab med

barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsens godkendelse

vil derudover fortsat bero på en konkret og samlet vurdering

af netværksplejefamiliens egnethed i forhold til et bestemt

barn eller en bestemt ung.

Det fremgår af forarbejderne til servicelovens § 66 b, at i

kommunens vurdering af, om der er tale om en netværksple-

jefamilie eller eksempelvis en almen plejefamilie, der skal

generelt godkendes af socialtilsynet, er det afgørende, at der

lægges vægt på den personlige relation mellem plejefamili-

en og barnet eller den unge, jf. Folketingstidende 2018-19,

A, L 8 som fremsat, side 18. Den foreslåede bestemmelse

i § 31 a vil dermed indebære, at kriteriet om en personlig

relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge vil

kunne fraviges i kommunalbestyrelsens godkendelse af en

netværksplejefamilie. Kriteriet for godkendelse vil efter den

foreslåede bestemmelse blive udvidet til, at der i stedet vil

kunne blive lagt vægt på et kulturelt og sprogligt fællesskab

mellem familien og barnet eller den unge. Såfremt det kul-

turelle og sproglige fællesskab mellem familien og barnet

eller den unge vil være afgørende for, at denne familie væl-

ges som anbringelsessted, vil der således være tale om en

netværksanbringelse.

Det fremgår videre af forarbejderne til servicelovens § 66

b, at kriteriet for, at en netværksplejefamilie vil kunne god-

kendes er, at familien har de fornødne ressourcer til at give

det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som

barnet eller den unge vil have behov for, evt. suppleret med

den nødvendige professionelle behandling udefra. Dette vil

fortsat være en betingelse for godkendelse. Netværkspleje-

familier vil derfor ikke kunne godkendes til børn og unge

med så omfattende støtte- eller behandlingsbehov, at de vil

være omfattet af målgruppen af børn og unge, der vil skulle

anbringes på en specialiseret døgninstitution eller opholds-

sted. En netværksplejefamilie vil godt kunne godkendes til

flere børn samtidig, f.eks. søskende. Netværksplejefamilien

vil i de tilfælde skulle have en godkendelse for hvert enkelt

barn, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 8 som fremsat,

side 19.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 31 a er at

fastholde kulturen, sproget og den sproglige udvikling for

et barn eller en ung, der har fået meddelt opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine. Formålet med bestemmelsen er endvi-

dere at understøtte et godt match mellem barnet eller den

unges behov og netværksplejefamiliens kompetencer. Mini-

steriet vurderer, at et kulturelt og sprogligt fællesskab mel-

lem netværksplejefamilien og det konkrete barn eller den

konkrete unge vil understøtte den nødvendige tryghed, for-

ståelse og omsorg for barnet eller den unge.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.

2.7.2.1.

Til nyt kapitel 9 b (§ 31 b)

Elever i folkeskolen og ungdomsskolen modtager undervis-

ning på dansk. Undervisningssproget på friskoler og private

grundskoler er som udgangspunkt dansk. Der er ikke krav

om dansk som undervisningssprog på efterskoler og frie

fagskoler. Undervisningssproget i en kommunal internatio-

nal grundskole er efter kommunalbestyrelsens bestemmelse

enten engelsk, tysk eller fransk. I faget dansk er undervis-

ningssproget dansk.

Den almindelige undervisning på Børne- og Undervisnings-

ministeriets område baserer sig på, at eleverne er fysisk til

stede i undervisningen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

kapitel 9 b

om særlige

bestemmelser på børne- og undervisningsområdet indehol-

dende forslag til et § 31 b.

Efter det foreslåede

§ 31 b,

kan pasning af børn i sko-

lealderen og undervisning af børn, unge og voksne med

ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til person-

er, der er fordrevet fra Ukraine, uanset bestemmelser på

Børne- og Undervisningsministeriets område foregå på en-

gelsk eller ukrainsk med undtagelse af undervisningen i fa-

get dansk. Endvidere kan undervisningen tilrettelægges som

fjernundervisning, herunder med brug af fjernundervisning,

der stilles til rådighed af det ukrainske undervisningsmini-

sterium eller andre ukrainske aktører.

For at imødekomme den særlige situation med ekstraordi-

nær stor tilstrømning af fordrevne lægges der med nærvæ-

rende forslag op til, at fordrevne fra Ukraine med ophold

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine, kan undervises på engelsk og ukra-

insk samt at der kan gøres brug af fjernundervisning i under-

visningen.

Ved fjernundervisning forstås en undervisningsform, hvor

lærer og elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men

hvor det fysiske fremmøde erstattes af undervisning via di-

gitale medier.

Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situa-

tioner, hvor eleverne er samlet og modtager undervisning

fra en lærer, der ikke er til stede fysisk. Der vil også være

tale om fjernundervisning i tilfælde, hvor nogle elever, på

baggrund af en pædagogisk, kan være hjemme og modtage

virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver, gruppe-

arbejde med videre, mens andre elever modtager fysisk un-

dervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes

som led i variationen af undervisning eller som led i et

projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og

pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.

Adgangen til at tilrettelægge undervisningen som fjernun-

dervisning vil gælde for alle skoler og institutioner på

børne- og undervisningsministeriets område, herunder for

modtageklasser i folkeskolen samt for særlige tilbud om

grundskoleundervisning til tosprogede elever. Skolerne og

institutionerne vil fortsat have pligt til at føre fornødent

tilsyn med eleverne i skoletiden, jf. bekendtgørelse nr. 703

af 23. juni 2014 om tilsynet med folkeskolens elever i sko-

letiden, som er omtalt i de almindelige bemærkninger pkt.

2.8.1.2 tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når der gøres

brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernun-

dervisning kun undtagelsesvist vil kunne anvendes i forhold

til de yngre elever. Fjernundervisning vil derudover kun

kunne anvendes i et vist omfang i forhold til ældre elever.

Fjernundervisning vil f.eks. kunne anvendes i situationer,

hvor nogle af eleverne, som kan og vil, kan være hjemme og

modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver,

gruppearbejde eller lektier/fordybelse, mens andre elever er

på skolen og modtager fysisk undervisning. Fjernundervis-

ning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af

undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller

lignende, hvor det vurderes hensigtsmæssigt. Det er derimod

ikke hensigten, at det skal være muligt at benytte fjernun-

dervisning i den almindelige undervisning af ressource- og

kapacitetsmæssige grunde mv., f.eks. ved sygdom blandt det

undervisende personale eller lokalemæssige begrænsninger.

Forslaget vil give mulighed for, at fordrevne fra Ukraine

med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan blive undervist

på engelsk og ukrainsk samt ved brug af fjernundervis-

ning. Herved gives der en fleksibilitet til kommunernes og

institutionernes tilrettelæggelse af undervisning til fordrevne

børn og unge fra Ukraine, således at gruppen kan få mest

muligt ud af undervisningen. Den store migration af børn

og unge fra Ukraine vil betyde, at der vil være et elevgrund-

lag, der giver mulighed for, at modtageklasser kan bestå

udelukkende af børn og unge fra Ukraine. Henset hertil vil

modtageklasserne have en særlig sammensætning med sam-

menfald af kultur og sprog samtidig med, at gruppen består

af børn i en krigsramt situation, der især vil kunne drage

fordel af undervisning på ukrainsk.

Fleksible sprogmuligheder både på engelsk og ukrainsk kan

efter omstændighederne bidrage til en tilrettelæggelse af un-

dervisningen, der giver bedre vilkår for læring og en mere

stabil hverdag. Brug af fjernundervisning vil også give mu-

lighed for at benytte undervisningsmateriale fra ukrainske

aktører, herunder det materiale, der er udsendt fra Ukraines

undervisningsministerium og derfor målrettet den omfattede

gruppe. Disse muligheder vurderes samlet at bidrage til de

fordrevne børn og unge fra Ukraine får bedre muligheder for

at indgå i det danske samfund i den tid, de er her i landet,

uden at give afkald på deres tilknytning til ukrainsk sprog,

kultur og identitet. Der ændres således ikke på målene med

undervisningen. Der er alene tale om fleksible rammer for

at organisere og tilrettelægge undervisningen på den mest

hensigtsmæssige måde.

Dette vil betyde, at de fleksible muligheder vil skulle benyt-

tes således, at niveauet for undervisningen fortsat står mål

med den undervisning, der gives i et tilsvarende tilbud. Det-

te indbefatter også, at undervisningen ikke udelukkende

eller primært kan være baseret på fjernundervisning, hvor

eleverne ikke er fysisk til stede.

Beslutning om brug af de engelsk og ukrainsk samt fjernun-

dervisning skal træffes lokalt ud fra en saglig skønsvurde-

ring af, hvordan der i overensstemmelse med lokale priori-

teringer, ønsker og behov bedst kan tilrettelægges et tilbud

med henblik på at nå målene for undervisningen af denne

elevgruppe. Dette indebærer bl.a., at kommunen ikke kan

henvise børn og unge til de særlige tilbud, såfremt det

vurderes, at de ikke vil drage fordel af mulighederne for

undervisning på engelsk og ukrainsk eller af brugen af fjern-

undervisning.

Som anført vil det foreslåede ikke ændre på de almindelige

kvalitetskrav eller ansvars- og tilsynsregler på Børne- og

Undervisningsministeriets område. Det er således forudsat,

at beslutning om brug af engelsk og ukrainsk samt fjernun-

dervisning vil alene kunne træffes, så længe tilbuddet til

enhver tid opfylder folkeskolelovens mål for undervisningen

henholdsvis står mål med folkeskolens. Det ændrer ligeledes

ikke ved forældrenes almindelige muligheder for at til- og

fravælge folkeskolen, herunder ved kommunens mulighed

for at henvise til modtageklassers om led folkeskolens un-

dervisning i dansk som andetsprog.

Forslaget vil medføre, at hvis fritids- og klubtilbud eller sko-

lefritidsordninger har pasningstilbud, herunder opdelte hold

inden for en institution, hvor der alene er elever med ophold

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine, kan tilbuddene lade pasningen foregå

på engelsk og ukrainsk.

Det foreslås dertil, at for så vidt angår elever med ophold

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine, kan undervisningen foregå på engelsk

og ukrainsk med undtagelse af undervisning i faget dansk,

som fortsat skal foregå på dansk. Det vil være muligt at

lade dele af undervisningen foregå virtuelt, evt. ved brug af

materiale fra det ukrainske undervisningsministerium eller

andre ukrainske aktører.

Det foreslås videre, at friskoler og private grundskoler, som

alene har optaget elever med ophold efter lov om midlerti-

dig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukrai-

ne, i særlige tilbud om grundskole-undervisning til visse to-

sprogede elever kan lade undervisningen foregå på engelsk

og ukrainsk med undtagelse af undervisning i faget dansk,

som fortsat skal foregå på dansk.

Det foreslåede vil videre medføre, at hvis efterskoler og

frie fagskoler har bestemte kurser og undervisningstilbud,

som alene har optaget elever med ophold efter lov om mid-

lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, kan skolen lade undervisningen foregå på engelsk

og ukrainsk med undtagelse af undervisning i faget dansk,

som fortsat skal foregå på dansk.

Det foreslås dertil, at hvis ungdomsskolen har undervis-

ningstilbud, der er omfattet af lov om ungdomsskoler, og

hvor der alene optages elever med ophold efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, kan ungdomsskolen lade undervisningen foregå på

engelsk og ukrainsk med undtagelse af undervisning i faget

dansk, som fortsat skal foregå på dansk.

Det foreslås endvidere, at kommunale internationale grund-

skoler kan lade undervisningen foregå på engelsk og ukra-

insk, hvis skolen kun har elever med ophold efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, i en klasse. Forslaget omfatter også kommunale

internationale grundskoler, der har fået godkendt tysk eller

fransk som undervisningssprog, således at de skoler kan

lade undervisningen foregå på engelsk og ukrainsk.

Forslaget vil indebære, at administrativt fastsatte bestem-

melser om undervisningssproget på det gymnasiale område

og for almene voksenuddannelser ikke vil omfatte undervis-

ning af personer, der har midlertidig opholdstilladelse efter

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er for-

drevet fra Ukraine. Bekendtgørelserne forventes justeret i

overensstemmelse hermed.

Det foreslåede vil på det øvrige ungdoms- og voksenuddan-

nelsesområde betyde, at uddannelsesinstitutionerne vil kun-

ne tilbyde undervisningen på engelsk eller ukrainsk, hvis

der er de fornødne lærerkompetencer og et elevgrundlag

for det. Forslaget vil ikke i øvrigt indebære ændringer i de

pågældende personers adgang (adgangskrav og -forudsæt-

ninger) til uddannelserne eller tilrettelæggelse og indhold af

uddannelserne.

Det vil efter det foreslåede 2. pkt. være muligt for undervis-

ningstilbud på børne- og undervisningsministeriets område,

hvor der alene undervises elever med ophold efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine, at lade dele af undervisningen foregå som fjern-

undervisning, evt. ved brug af materiale fra det ukrainske

undervisningsministerium. Det vil være den enkelte skole og

institution, der træffer beslutning om, hvorledes undervis-

ningen skal tilrettelægges med hensyn til f.eks. vægtning af

engelsk, ukrainsk og evt. brug af materiale fra ukrainske un-

dervisningsministerium. Undervisningen skal følge hhv. stå

mål med undervisningen i folkeskolen. På ungdoms- og

voksenuddannelsesområdet vil det forudsætte som efter gæl-

dende regler, at den konkrete undervisning ikke forudsætter

fysisk tilstedeværelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets bemærknin-

ger.

Til nyt kapitel 9 c (§ 31 c)

Det fremgår af § 7 i sundhedsloven, at personer, der har bo-

pæl her i landet, har ret til ydelser efter sundhedsloven. Det-

te vil eksempelvis være sygehusbehandling og adgang til

et almen medicinsk tilbud. For nærmere beskrivelse af oven-

stående, henvises til de almindelige bemærkninger.

Personer, der er fordrevet fra Ukraine, og som har fået op-

hold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, opfylder betingelsen om bopæl

i sundhedslovens § 7, når de er folkeregistreret i CPR og

dermed kan få et sundhedskort. Personer, der er fordrevet

fra Ukraine, der har ansøgt om – men endnu ikke fået -

opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine, har ret til nød-

vendige sundhedsydelser, jf. bekendtgørelse nr. 442 af 9.

april 2022 om adgang til ydelser efter sundhedsloven for

personer uden opholdstilladelse fordrevet fra Ukraine. En

sundhedsmæssig ydelse eller behandling anses i praksis for

nødvendig, hvis den er smertelindrende eller uopsættelig. En

behandling anses for uopsættelig, hvis den ikke kan vente,

fordi tilstanden ellers kan indebære ikke ubetydelige risici

for livsvarige mén, udvikling af svær progression af sygdom

eller kronificering af tilstanden. Som eksempel på smerte-

lindrende behandling kan nævnes tandlægebehandling for

huller i tænderne.

Sundhedslovens § 233 muliggør, at sundhedsministeren kan

fravige sundhedslovens bestemmelser, hvis et regionsråd

eller en kommunalbestyrelse ønsker at indføre en forsøgs-

mæssig ordning og ansøger om dispensation til dette for-

mål. Bestemmelsen kan imidlertid ikke anvendes som hjem-

mel til at ændre i behandlingstilbud mv., hvis behovet er

begrundet i ressourcemangel.

Efter lov om klage- og erstatningsadgang behandler Styrel-

sen for Patientklager klager fra patienter over bl.a. sund-

hedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold om-

fattet af sundhedslovens kapitel 4-9. Efter loven behandler

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn bl.a. klager fra patien-

ter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige

virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel

4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i

den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.

Efter lov om klage- og erstatningsadgang dækker patienter-

statningsordningen skader, der er påført ved enhver under-

søgelse, behandling eller lignende, som foretages på et be-

handlingssted i Danmark, det vil sige på sygehus, i almen

praksis, i speciallægepraksis osv. Desuden er skader ved en-

hver undersøgelse, behandling eller lignende, der foretages

af en autoriseret sundhedsperson, efter loven omfattet af

patienterstatningsordningen. Efter praksis omfatter »under-

søgelse« også manglende undersøgelse i de tilfælde, hvor

patienten burde være undersøgt, og der er sket en skade.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

kapitel 9 c

om særlige

bestemmelser på sundhedsområdet indeholdende forslag til

et § 31 c.

Det følger af den foreslåede

§ 31 c, stk. 1,

at sundhedsmini-

steren for fordrevne fra Ukraine, der har ansøgt eller er med-

delt opholdstilladelse efter denne lov, eller som er blevet fol-

keregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), når dette

er nødvendigt for at fastholde eller sikre effektive rammer,

kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud, kan

fastsætte regler, som supplerer eller fraviger sundhedslovens

bestemmelser, om følgende:

1) Regionsråds, kommunalbestyrelsers, private virksom-

heders, herunder sådanne virksomheders varetagelse af

opgaver m.v. for offentlige myndigheder, sundhedsper-

soners og sundhedstjenesteyderes gennemførelse, orga-

nisering, tilrettelæggelse og planlægning af virksomhed

og indsatser på sundhedsområdet.

2) Retten til ydelser efter sundhedsloven for personer,

som benytter sundhedstilbud efter nr. 1. 1. pkt. om-

fatter ikke sygehusbehandling efter sundhedslovens §

80 og behandling af livstruende sygdomme efter sund-

hedslovens § 88. Sundhedslovens bestemmelser om

informeret samtykke, selvbestemmelsesret, aktindsigt,

tavshedspligt og videregivelse og indhentelse af oplys-

ninger og om sundhedspersoners ansvar kan ikke sup-

pleres eller fraviges.

Det følger af den foreslåede

§ 31 c, stk. 2,

at sundheds-

ministeren kan fastsætte regler, som sætter regionsråd og

kommunalbestyrelser i stand til at gennemføre de foranstalt-

ninger, der er omfattet af stk. 1.

Det følger af den foreslåede

§ 31 c, stk. 3,

at regler fastsat i

medfør af stk. 1 kan fravige lov om klage- og erstatningsad-

gang inden for sundhedsvæsenet og bestemmelser fastsat i

medfør heraf.

Formålet med den foreslåede ændring er overordnet at give

sundhedsministeren mulighed for at sikre den bedst mulige

prioritering af ressourcerne i et i forvejen udfordret sund-

hedsvæsen, som følge af den nuværende og forventede fort-

satte betydelige ankomst til landet af fordrevne fra Ukraine.

Den foreslåede bemyndigelse tilsigter navnlig at muliggøre

lokal fleksibilitet, såfremt dette er nødvendigt af hensyn

til at fastholde eller sikre effektive rammer, kapacitet eller

fleksibilitet i de samlede sundhedstilbud.

Den foreslåede bemyndigelse i § 31 c, stk. 1, vil alene kunne

anvendes i forhold til fordrevne fra Ukraine.

Den foreslåede ændring i § 31 c, stk. 1, vil bl.a. medføre, at

sundhedsministeren vil kunne fastsætte regler, som bemyn-

diger regioner og kommuner til at beslutte, at der lokalt

etableres særlige tilbud, herunder med ny eller tilpassede

organisationsformer, for den omfattede målgruppe, når det

lokalt skønnes nødvendigt som følge af tilstrømningen af

fordrevne fra Ukraine, herunder at tilbuddene kan være af

en anden karakter end sædvanlige tilbud, f.eks. med færre

behandlingsmuligheder.

Den foreslåede ændring i § 31 c, stk. 1, vil endvidere kunne

medføre, at sundhedsministeren fastsætter regler, der mulig-

gør og kan foranledige ændringer og/eller oprettelse af nye

til sundhedstilbud, herunder under anvendelse af nye eller

tilpassede organisationsformer, specifikt målrettet personer,

der er fordrevet fra Ukraine med ophold i Danmark.

Dette vil også gælde i tilfælde, hvor problemet ikke er

landsdækkende, men begrænset til en region eller kommu-

ne. Det vil således også være muligt at give regioner og

kommuner mulighed for efter egen beslutning at indgå aftale

om lokale løsninger, såfremt det er nødvendigt for at sikre

kvaliteten i det sundhedsfaglige tilbud til gavn for alle.

Regulering forventes at kunne blive relevant i tilfælde, hvor

det vurderes at sundhedsvæsenet eller sundhedstilbuddet bli-

ver udfordret i en grad, således at det kan gå ud over såvel

tilgængeligheden til som den sundhedsfaglige kvalitet i til-

buddet.

Det er ikke p.t. muligt fuldt ud at konkretisere omfanget el-

ler det nærmere indhold af, hvilke tilpasninger der kan vise

sig behov for at iværksætte efter den foreslåede bemyndigel-

sesbestemmelse. Den nærmere udmøntning vil afhænge af

udviklingen, antallet af fordrevne fra Ukraine, deres konkre-

te sygdomsbillede og i øvrigt karakteren af de udfordringer,

der måtte opstå i den kommende tid.

Det er Sundhedsministeriets vurdering, at fordrevne fra

Ukraine generelt må forventes at have behov for sundheds-

ydelser svarende til den danske befolknings.

Sundhedsvæsenet forventes dog at ville se øget efterspørg-

sel i det primære sundhedsvæsen, navnlig almen praksis og

kommunale sundhedsydelser som f.eks. sundhedsplejerske

til mindre børn, støtte til mental sundhed og lettere psykiske

lidelser samt tandpleje til børn og unge. Der vurderes lige-

ledes at kunne komme øget efterspørgsel i den regionale

voksenpsykiatri og børne- og ungepsykiatrien, til psykolog-

behandling efter psykologordningen, hvilket dog er et skøn

med en vis usikkerhed, samt på fødeområdet.

Hertil vurderes der at kunne komme øget efterspørgsel med

hensyn til udsatte grupper, såsom uledsagede mindreårige og

gravide, akutte infektioner, mulig øget risiko for post-trau-

matisk stress (PTSD), øget forekomst af visse smitsomme

sygdomme (f.eks. tuberkulose, hiv og mæslinger), lav vacci-

nationstilslutning hos børn med fokus på vaccinerne i børne-

vaccinationsprogrammer og for voksne særligt vaccination

mod covid-19 og evt. andre relevante vacciner. Derudover

kroniske og andre sygdomme, som har været utilstrækkeligt

behandlet grundet konflikten.

Det foreslåede vil eksempelvis kunne anvendes til, at der i

de omhandlede tilfælde (men ikke nødvendigvis udelukken-

de) lokalt træffes beslutning om, at sundhedstilbud i relation

hertil vil blive indskrænket eller helt bortfalde på grund af

prioritering af ressourcer.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes

til, at sundhedstilbud for den omfattede målgruppe gives

et andet sted eller i en anden form end almindeligvis. En

stor koncentration af fordrevne fra Ukraine på få steder vil

eksempelvis kunne gøre det nødvendigt at anvende bemyn-

digelsen til, at der lokalt kan træffes beslutning om at oprette

særlige almen medicinske tilbud i tilknytning til særligt op-

rettede faciliteter for fordrevne fra Ukraine, fordi det kan

være nødvendiggjort af selve opgavens omfang og karakter,

eller der kan være udtalt mangel på ledig kapacitet hos

alment praktiserende læger i området.

Tilsvarende vil det foreslåede kunne anvendes til, at det

for den omfattede målgruppe ikke vil være muligt at vælge

såkaldt egen læge, at f.eks. børne- og ungdomstandpleje,

hjemmesygepleje, kommunal genoptræning og sundhedsple-

je, i et lokalområde, som er udfordret på kapaciteten mv., vil

kunne omlægges, tilpasses, indskrænkes mv., eller at adgang

til kommunale forebyggende tilbud som rygestop vurderes

mere nøje.

Herunder følger en række ikke-udtømmende eksempler på,

hvad ovenstående vil kunne indebære, hvis den foreslåede

bemyndigelse udnyttes.

Tilbud vil kunne justeres og tilpasses lokalt, så de f.eks.

først startes op, når nybagt mor har fået tildelt midlertidigt

ophold og dermed en blivende bopælskommune med sigte

på at undgå start-stop situationer. Kommunerne vil kunne

give nødvendigt tilbud efter konkret vurdering, snarere end

efter fast model.

Sundhedspleje i regi af dagtilbud og folkeskole vil kunne

tilrettelægges målrettet fordrevne fra Ukraine på både anden

vis og på andet niveau end rutinetjek fra skole-sundhedsple-

jersken. Kommunerne vil kunne tilpasse tilbuddets intensitet

afhængig af vurdering af behov, muligheder, timing mv.

Henvisning til genoptræning og rehabilitering efter sygehus-

indlæggelse, herunder de faciliteter, der stilles til rådighed i

hjemmet, vil kunne ske med større fleksibilitet med hensyn

til timing og tilrettelæggelse, f.eks. baseret på, om de for-

drevne fra Ukraine har eller ikke har fået blivende bopæls-

kommune. Med hensyn til indkvarteringsfaciliteter, der for

fordrevne fra Ukraine ikke nødvendigvis vil være sammen-

lignelige med eget hjem, vil kommunerne kunne give andre

rammer for træning mv.

Endelig vil det foreslåede kunne anvendes til, at den enkelte

region lokalt vil kunne beslutte at ændre i andre rettigheder

efter sundhedsloven, herunder udredningsretten og udvidet

frit sygehusvalg, eller ved meget stort pres på sygehuska-

paciteten justere eller suspendere det udvidede frie sygehus-

valg i en afgrænset periode for den omfattede målgruppe.

Det forudsættes tilstrækkeligt, at risikoen for, at tilgænge-

ligheden til eller den sundhedsfaglige kvalitet i tilbud er

udfordret, er til stede, for at den foreslåede bemyndigelse vil

kunne udnyttes. Dette vil betyde, at kvaliteten ikke de facto

vil skulle være forringet, inden bemyndigelsen vil kunne

bringes i anvendelse. Det vil dog være en forudsætning, at

risikoen vil skulle have en sådan karakter, at kriteriet om,

at tiltag er nødvendige af hensyn til at fastholde eller sikre

effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede

sundhedstilbud, er opfyldt.

På den anden side vil det foreslåede krav om, at foranstalt-

ninger vil skulle være nødvendige af hensyn til at fastholde

eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i

de samlede sundhedstilbud, samtidig indebære, at iværksæt-

telse af de konkrete foranstaltninger mv., alene vil kunne

ske på baggrund af en proportionalitetsvurdering af, om dis-

se står i rimelig forhold til det, der begrunder foranstaltnin-

gen. Det bemærkes herved, at regler, som tilsigter at sætte

regioner og kommuner i stand til at foretage tilpasninger

mv., således vil kunne udstedes relativt tidligt, men at de

konkrete foranstaltninger mv., som regioner og kommuner

måtte ønske at sætte i værk, vil skulle overholde det foreslå-

ede nødvendighedskrav, inden de konkret føres ud i livet.

Den foreslåede formulering i § 31 c, stk. 1, hvorefter sund-

hedslovens bestemmelser vil kunne »suppleres eller fravi-

ges« vil medføre, at eksisterende bestemmelser i loven vil

kunne suppleres eller fraviges. Det foreslåede vil endvidere

medføre, at der vil kunne fastsættes bestemmelser i bekendt-

gørelse, som ikke i dag er beskrevet i loven, forudsat dette

ligger inden for kriteriet om, at iværksættelse af tiltag er

nødvendigt af hensyn til at fastholde eller sikre effektive

rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de samlede sundheds-

tilbud.

Med hensyn til det foreslåede § 31 c, stk. 3, bemærkes ind-

ledningsvis, at den foreslåede bemyndigelse i det foreslåede

stk. 1 materielt set alene vil kunne anvendes med hensyn til

sundhedsloven.

Således er det ikke hensigten, at patientrettigheder efter kla-

ge- og erstatningsloven på sundhedsområdet skal kunne fra-

viges med den foreslåede bemyndigelse. Tilsvarende gælder

for autorisationsloven.

Lovforslaget vil på den baggrund ikke indebære ændringer

med hensyn til, at fordrevne fra Ukraine, uanset deres op-

holdsgrundlag i Danmark, vil være omfattet af patienterstat-

ningsordningen ved opståede patientskader. Det bemærkes

dog hertil, at der i tilfælde, hvor sundhedstilbud efter det

foreslåede § 31 c, stk. 1, ved lokal beslutning måtte blive

indskrænket eller bortfalde på grund af prioritering af res-

sourcer, og der sker en patientskade, imidlertid ikke vil være

noget erstatningsansvar. Er en patient, der ikke var akut syg

eller ikke led af en livstruende sygdom, f.eks. ikke blevet

henvist til behandling i det offentlige sundhedssystem eller

på privathospital, fordi ressourcerne efter det foreslåede §

31 c, stk. 1, lokalt måtte være blevet prioriteret anderledes,

og der er sket en skade, vil der ikke være noget erstatnings-

ansvar.

Lovforslaget vil endvidere ikke indebære ændringer med

hensyn til eksisterende klagemuligheder i forbindelse med

udførelse af behandling mv., der gives til fordrevne fra

Ukraine. Fordrevne fra Ukraine, som modtager behandling

mv. vil – uanset om dette sker i det almindelige sundhedssy-

stem eller i et særligt tilbud oprettet eller tilrettelagt lokalt

i medfør af det foreslåede stk. 1 – således for denne behand-

ling mv. opretholde de klagemuligheder, der gælder efter

klage- og erstatningsloven.

Det er derimod ikke hensigten med lovforslaget, at eventuel-

le lokale tilpasninger af sundhedstilbud og organiseringsfor-

mer eller ændring i rettigheder skal kunne udløse klagead-

gang vedrørende sådanne tilpasninger eller omlægninger i

sig selv eller vedrørende manglende behandling mv., som

lokalt måtte være indskrænket eller bortfaldet på grund af

prioritering af ressourcer.

Det foreslåede § 31 c, stk. 3, vil indebære, at det i regler,

som måtte blive udstedt i medfør af det foreslåede § 31

c, stk. 1, vil kunne fastsættes, at muligheden for at klage

efter klage- og erstatningsloven ikke omfatter klage over

oprettelse eller tilrettelæggelse af sundhedstilbud efter det

foreslåede § 31 c, stk. 1, nr. 1, eller indskrænkning eller

bortfald retten til ydelser efter § 31 c, stk. 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1, 2, 3, 4 og 5

Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte finder

reglerne kapitel 11 om lån til betaling af indskud mv. til

flygtninge anvendelse på personer, der søger om boligstøtte

inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstilladelse

efter de bestemmelser i udlændingeloven, der er nævnt i §

65 i boligstøtteloven, herunder bl.a. konventionsflygtninge

og udlændinge med humanitær opholdstilladelse. Kapitel 11

i boligstøtteloven omfatter pligtlån og frivillige lån til privat

udlejningsbyggeri mv. til flygtninge, istandsættelsesgaranti

og tomgangsleje.

§ 66 i boligstøttelovens kapitel 11 omfatter pligtlån til beta-

ling af beboerindskud til alle almene boliger uanset opførel-

sestidspunkt, med og uden køkken, herunder også ungdoms-

boliger uden eget køkken.

Efter § 67 i boligstøttelovens kapitel 11 skal pligtlån endvi-

dere ydes til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller

lignende i ikke-alment byggeri, typisk privat eller kommu-

nalt udlejningsbyggeri.

Ifølge § 68 i boligstøttelovens kapitel 11 kan kommunen yde

frivillige lån til betaling af indskud mv. til alt byggeri.

Efter § 70 i boligstøttelovens kapitel 11 gælder, at når en

person opnår lån eller garanti for lån efter § 67 eller opnår

lån eller garanti for lån efter § 68 i andet byggeri end det i

§ 66, stk. 1, nævnte, yder kommunen efter ansøgning garanti

for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for ud-

lejeren til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Af § 71 fremgår, at såfremt en beboelseslejlighed af ejeren

stilles til rådighed for kommunen til brug for de i § 65

nævnte personer, og accepteres tilbuddet, betaler kommunal-

bestyrelsen lejen fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er

til rådighed, og indtil udlejning sker.

Statens refusion for kommunens udgifter efter kapitel 11

fremgår af § 75 i boligstøttelovens kapitel 14.

I Lov om almene boliger m.v. henvises til § 65 i lov om

individuel boligstøtte.

Det fremgår af almenboliglovens § 51 a, stk. 1-3, at kom-

munalbestyrelsen og boligorganisationen skal aftale, hvorle-

des udlejningen af almene familieboliger, der mærkes som

almene familieboligbofællesskaber, herunder kollektive bo-

fællesskaber, skal udlejes.

Det fremgår af almenboliglovens § 51 a, stk. 4, at kommu-

nalbestyrelsen uanset bestemmelserne i § 51 a, stk. 1-3, kan

beslutte, at almene familieboliger, der indrettes som kollek-

tive bofællesskaber, jf. § 3, stk. 2, 5 og 6, efter den 1. juli

2016, skal udlejes til flygtninge, jf. § 65 i lov om individuel

boligstøtte.

Det fremgår af almenboliglovens § 51 a, stk. 5, 1. pkt., at

kommunalbestyrelsen anviser til alle ledige værelser. Det

fremgår af almenboliglovens § 51 a, stk. 5, 2. og 3. pkt.,

at kommunalbestyrelsen betaler lejen fra det tidspunkt, hvor

det ledige værelse er til rådighed for kommunalbestyrelsen,

og indtil udlejning sker, og kommunalbestyrelsen garanterer

for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser til at

istandsætte værelset ved fraflytning. Det fremgår af almen-

boliglovens § 51 a, stk. 5, 4. pkt., at kommunalbestyrelsen

beslutter, hvordan udlejningen i øvrigt finder sted.

Det fremgår af almenboliglovens § 62, stk. 1, 1. pkt., at

såfremt en almen boligorganisation stiller ledige familieboli-

ger eller ledige ungdomsboliger til rådighed for flygtninge,

jf. § 65 i lov om individuel boligstøtte, finder reglerne i

§ 59, stk. 1, vedrørende kommunens betaling af leje og

garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelser over for

boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning

tilsvarende anvendelse. Det fremgår af almenboliglovens §

62, stk. 1, 2. pkt., at overdragelsen skal godkendes af kom-

munalbestyrelsen.

Det fremgår af almenboliglovens § 62, stk. 2, at reglerne

i § 61 om klageadgang finder tilsvarende anvendelse på

flygtninge, som afvises i medfør af almenboliglovens § 62,

stk. 1.

Det fremgår af almenboliglovens § 62, stk. 3, at kommunens

udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af almenbolig-

lovens § 62, stk. 1, § 51 a, stk. 5, og § 59, stk. 1, refunderes

af staten med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bag-

ud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte

udgifter.

Det fremgår af almenboliglovens § 62, stk. 4, at flygtninge

tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af almenboliglovens

§ 62, stk. 1, § 51 a, stk. 5, og § 59, stk. 1, til kommunalbe-

styrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses

efter den pågældendes økonomiske forhold.

Det foreslås, at i

overskriften

til kapitel 11 ændres »flygtnin-

ge« til »flygtninge m.v.«.

Forslaget vil indebære, at overskriften afspejler, at kapitel 11

ikke kun vedrører flygtninge, men også andre udlændinge

der får opholdstilladelse.

Det foreslås, at i

§ 65, nr. 4,

ændres »til en sådan person,

eller« til: »til en sådan person,«.

Det foreslås herudover, at i

§ 65, nr. 8,

ændres »efter udlæn-

dingelovens § 7 eller § 9 c, eller« til: »efter udlændingelo-

vens § 7 eller 9 c,«.

Det foreslås endvidere, at i

§ 65, nr. 9,

ændres »efter udlæn-

dingelovens § 7.« til: »efter udlændingelovens § 7,«.

Ændringerne er af teknisk karakter og skal ses i sammen-

hæng med forslaget om indsættelsen af nr. 10 og 11 i § 65.

Det foreslås, at der i

§ 65

i boligstøtteloven indsættes et

nr.

11,

således at reglerne i kapitel 11 i boligstøtteloven

også skal finde anvendelse på personer, der søger om bolig-

støtte inden for de første 3 år efter, at de har fået opholdstil-

ladelse efter §§ 1 og 2 i lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og efter §§ 1 og

3 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Forslaget vil indebære, at personerne også bliver omfattet af

kapitel 11 i boligstøtteloven og dermed af retten til pligtlån

til privat udlejningsbyggeri og frivillige lån samt kommu-

nernes garanti over for udlejeren til at istandsætte boligen

ved fraflytning, tomgangsleje, dvs. den leje kommunen beta-

ler fra det tidspunkt, fra hvilket lejligheden er til rådighed,

og indtil udlejningen sker og refusion fra staten efter § 75 i

boligstøtteloven.

Den foreslåede ændring af boligstøttelovens § 65 vil betyde,

at bestemmelserne i almenboliglovens § 51 a, stk. 4, og § 62

også omfatter personer, der har fået opholdstilladelse efter

lov nr. 2055 af 16. november 2021 om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske

myndigheder m.v., og efter lov nr. 324 af 16. marts 2022 om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine

Den foreslåede ændring vil betyde bl.a., at kommunalbesty-

relsen fremover kan beslutte, at ledige almene familieboli-

ger skal udlejes til personer i ovennævnte personkreds, jf.

almenboliglovens § 51 a, stk. 4.

Den foreslåede ændring vil endvidere betyde, at kommunal-

bestyrelsens udgifter ved udlejning efter almenboliglovens

§ 51 a, stk. 5, og 59, stk. 1, til ovennævnte personkreds

refunderes af staten med 100 pct.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Efter gældende regler vil udlændinge med opholdstilladel-

se efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, eller efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået

danske myndigheder m.v., tidligst kunne opnå ret til ordi-

nært og ekstra børnetilskud efter 1 års bopæl, særligt bør-

netilskud efter 3 års bopæl og flerbørnstilskud efter 1 års

bopæl her i riget.

Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark efter udlæn-

dingelovens §§ 7 og 8 kan opnå ret til børnetilskud på

tidspunktet for opholdstilladelsen, hvis de øvrige betingelser

i lov on børnetilskud og forskudsvis udbetalt børnebidrag

i øvrigt er opfyldt. Disse udlændinge er dog omfattet af op-

tjeningsprincippet i § 5 a i lov om børnetilskud og forskuds-

vis udbetaling af børnebidrag således, at der tidligst kan

udbetales ydelser efter loven efter 6 måneders bopæl eller

beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år. Efter 6

måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget inden for de

seneste 10 år kan der udbetales 8,3 pct. af ydelsen stigende

til 100 pct. efter 72 måneder (6 år).

Det foreslås, at der i

§ 5, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.,

§ 10 a,

stk. 4,

i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag indsættes en henvisning til lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i

Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Med forslaget vil udlændinge med opholdstilladelse efter

lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er for-

drevet fra Ukraine, eller efter lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske

myndigheder m.v., kunne opnå ret til børnetilskud og fler-

børnstilskud på tidspunktet for opholdstilladelsen dog såle-

des, at de, som udlændinge med ophold efter udlændingel-

ovens §§ 7 og 8, omfattes af optjeningsprincippet i § 5 a

i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-

drag. De vil med forslaget tidligst kunne få udbetalt børne-

tilskud efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse her i riget

inden for de seneste 10 år. Efter 6 måneders bopæl eller

beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år kan der

udbetales 8,3 pct. af ydelsen stigende til 100 pct. efter 72

måneder (6 år).

Ukrainere og afghanere med andet opholdsgrundlag i Dan-

mark, eksempelvis en arbejdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 a, vil fortsat tidligst kunne opnå ret til ordinært og

ekstra børnetilskud efter 1 års bopæl, særligt børnetilskud

efter 3 års bopæl og flerbørnstilskud efter 1 års bopæl her i

riget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af integrationslovens § 4 b, stk. 1, at integrati-

onslovens bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommu-

nalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4

og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17

a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal

kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl., suspenderes i 3 måneder fra det

tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kom-

munalbestyrelsen efter integrationslovens § 4, stk. 2, eller §

30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, jf. dog stk. 3.

Det foreslås i § 4 b,

stk. 1,

at ændre »jf. dog stk. 3« til: »jf.

dog stk. 2 og 3«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-

slagets § 5, nr. 2, hvori det foreslås at ændre integrationslo-

vens § 4 b, stk. 2, om forlængelse af suspensionsordningen

for kommunerne.

Ændringen vil medføre, at der i integrationslovens § 4 b,

stk. 1, henvises til den foreslåede fravigelse i § 4 b, stk. 2.

Til nr. 2

Det fremgår af integrationslovens § 4 b, stk. 2, at i tilfælde

af massetilstrømning kan suspensionsperioden i § 4 b, stk. 1,

forlænges i yderligere op til tre måneder.

Det foreslås at affatte

§ 4 b, stk. 2,

således »Udlændinge- og

integrationsministeren kan fastsætte regler om forlængelse

af suspensionsperioden som anført i § 4 b, stk. 1, for en be-

stemt periode, når dette som følge af en større tilstrømning

til landet er nødvendigt for at sikre kommunalbestyrelsernes

arbejde med modtagelsen af nyankomne udlændinge. Regler

udstedt i medfør af 1. pkt. skal ophæves, når der ikke længe-

re er grundlag for at forlænge suspensionsperioden efter 1.

pkt.«

Den foreslåede ændring vil indebære, at udlændinge- og

integrationsministeren vil kunne fastsætte regler i bekendt-

gørelse om forlængelse af suspensionsperioden. Det forud-

sættes i den forbindelse, at der bl.a. vil blive fastsat regler

om, hvor længe suspensionsperioden skal forlænges, om

forlængelsen skal gælde for samtlige kommuner, eller kun

enkelte samt om der kan ske forlængelse af flere omgange.

Med betingelsen om, at regler i medfør af den foreslåede § 4

b, stk. 2, 1. pkt., alene kan fastsættes for en bestemt periode,

stilles der krav om, at bekendtgørelse udstedt i medfør af

bestemmelsen skal indeholde en solnedgangsklausul, eller

en anden form for begrænsning, således at det sikres, at

suspensionen efter § 4 b, stk. 1, ikke opretholdes i længere

tid end nødvendigt. Dette krav vil ikke være til hinder for,

at udlændinge- og integrationsministeren på baggrund af en

ny vurdering kan beslutte at forlænge en bekendtgørelse ud-

stedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, så længe også

en forlængelse er afgrænset til en nærmere bestemt periode.

Med betingelsen om, at suspensionsperioden alene kan for-

længes, når det som følge af en større tilstrømning til landet

er nødvendigt for at sikre kommunalbestyrelsernes arbejde

med modtagelse af nyankomne udlændinge, afgrænses an-

vendelsesområdet til de situationer med ekstraordinært pres,

hvor tilstrømningen af fordrevne udlændinge fra Ukraine

medfører eller risikerer at medføre en sådan belastning for

kommunerne i forhold til bl.a. de krav, der stilles til tilrette-

læggelsen af integrationsindsatsen, som kommunerne ikke

vil kunne honorere

Det følger af den foreslåede § 4 b, stk. 2, 2. pkt., at regler

udstedt i medfør af den foreslåede § 4 b, stk. 2, 1. pkt., skal

ophæves, når der ikke længere er grundlag for at forlænge

suspensionen af integrationslovens bestemmelser om tidsfri-

ster for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe til-

bud efter integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5 og omfanget

at virksomhedsrettede tilbud efter integrationslovens § 17

a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal

kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannel-

se til voksne udlændinge m.fl. Herved understreges det, at

regler udstedt i medfør af den foreslåede § 4 b, stk. 2, 1.

pkt., uanset fastsat begrænsning, ikke må opretholdes, når

det ikke længere er nødvendigt.

Den foreslåede ændring vil ikke indebære en ændring i for-

hold til, hvilke dele af integrationsloven eller lov om dansk-

uddannelse til voksne udlændinge m.fl. der kan suspenderes

fra.

Den foreslåede ændring ændrer heller ikke på, at det fortsat

er udgangspunktet, at kommunerne skal tilvejebringe tilbud

efter integrationslovens kapitel 3 a, 4 og 5, såfremt kommu-

nerne fortsat har kapacitet hertil. Dette fremgår tillige af § 4

b, stk. 3, der fortsat er gældende.

Det bemærkes, at reglerne om suspension i integrationslo-

vens § 4 b fortsat gælder i forhold til alle nyankomne udlæn-

dinge under integrationslovens program.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af integrationslovens § 12, stk. 2, at kommunal-

bestyrelsen ikke kan anvise et midlertidigt opholdssted eller

en bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61

a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Det foreslås i integrationslovens

§ 12, stk. 2,

at indsætte »,

jf. dog § 30 a i lov nr. 324 om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine.« efter »i lov om

almene boliger m.v.«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-

slagets § 1, nr. 4, hvori det foreslås, at der indsættes en

bestemmelse i lov om midlertidig opholdstilladelse til per-

soner, der er fordrevet fra Ukraine, hvorefter kommunen kan

anvise personer, der meddeles opholdstilladelse efter den

lov, et midlertidigt opholdssted eller en bolig, som er belig-

gende i et udsat boligområde, hvis kommunalbestyrelsen

vurderer, at der ikke i øvrigt er mulighed for at anvise mid-

lertidige opholdssteder eller boliger, der ikke er beliggende i

et udsat boligområde.

Ændringen vil medføre, at der i integrationslovens § 12, stk.

2, henvises til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i § 30

a i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine.

Der henvises til pkt. 2.2 i lovforslagets bemærkninger samt

§ 1, nr. 4, oven for.

Til nr. 4

Det fremgår af overskriften til kapitel 12, at kapitlet vedrø-

rer definitioner.

Da kapitlet imidlertid indeholder øvrige regler, foreslås det i

overskriften

at indsætte ”m.v.” for at tydeliggøre, at kapitlet

har et bredere indhold.

Til nr. 5

Det er i integrationslovens kapitel 3 om boligplacering af

flygtninge forudsat, at familiesammenførte til flygtninge, jf.

integrationslovens § 2, stk. 3 eller 4, som altovervejende

hovedregel ikke fordeles til en kommune og ikke omfattes

af kommunalbestyrelsens boliganvisningsforpligtelse efter

integrationslovens § 12, da den familiesammenførte forven-

tes at tage ophold hos den person, der er sket familiesam-

menføring til.

Med de ændringer, der blev foretaget i integrationsloven i

forbindelse med indførelsen af lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, defineres

alle udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter loven

som flygtninge i integrationslovens forstand, jf. integrations-

lovens § 2, stk. 2, nr. 6. Det betyder, at familiesammenførte,

der meddeles opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine som altovervejende hovedregel indgår i de for-

holdsmæssige kommunetal og fordeles til en kommune, som

samtidig får boliganvisningsforpligtelsen efter integrations-

lovens § 12.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 57, stk. 5,

i in-

tegrationsloven, en udlænding, som meddeles opholdstilla-

delse efter § 2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke skal anvises

et midlertidigt opholdssted eller en bolig efter § 12. Udlæn-

dingestyrelsen kan dog, hvis der foreligger ganske særlige

personlige forhold, træffe afgørelse om, at en udlænding

omfattet af 1. pkt., skal anvises et midlertidigt opholdssted

eller en bolig efter § 12.

I enkelte tilfælde, hvor den pågældende ikke har mulighed

for at tage ophold hos den herboende på grund af ganske

særlige personlige forhold, vil den pågældende således und-

tagelsesvist kunne blive omfattet af kommunernes boligan-

visningsforpligtelse efter integrationsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre ved, at familie-

sammenførte, der meddeles opholdstilladelse efter § 2, stk.

1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine, fortsat skal fordeles til en kommune

og dermed indgå i de forholdsmæssige kommuneandele for

fordelingen af personer, der meddeles opholdstilladelse efter

loven.

Men med forslaget vil disse personer som altovervejende

hovedregel afskæres fra adgangen til at få anvist et mid-

lertidigt opholdssted eller en bolig efter integrationslovens

regler, når de pågældende meddeles opholdstilladelse som

familiesammenførte efter § 2, stk. 1, i lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukrai-

ne. Baggrunden herfor er, at den familiesammenførte for-

ventes at tage ophold hos den person, der er sket familie-

sammenføring med. Den foreslåede ændring sikrer samtidig

en videreførelse af de regler om kommunernes boliganvis-

ningsforpligtelse efter integrationsloven, som i dag gælder

for familiesammenførte, der meddeles opholdstilladelse ef-

ter udlændingeloven.

Den foreslåede nye bestemmelse indebærer således, at Ud-

lændingestyrelsen i forbindelse med en afgørelse om bolig-

placering skal beslutte, dels hvilken kommune, der skal

have ansvaret for den pågældende. Dels vurdere, om der

foreligger sådanne ganske særlige personlige forhold, at den

pågældende undtagelsesvist skal have anvist et sted at bo

i medfør af integrationslovens regler, og at kommunalbesty-

relsen herefter skal anvise et midlertidigt opholdssted eller

en bolig efter integrationslovens § 12.

Til § 5

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at lovforslaget træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den fortsat

ekstraordinære situation og behovet for at tilpasse lovgiv-

ningen hertil, som er baggrunden for fremsættelsen af lov-

forslaget. Der er derfor behov for, at de foreslåede bestem-

melser i lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt efter stad-

fæstelse og bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2,

at § 20 a i lov om midlertidig op-

holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, også finder anvendelse

for udlændinge, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden

modtager indkvartering og forplejning efter aktstykke nr.

232. For disse udlændinge gælder fristen i § 20 a, stk. 1,

i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

1, om inden for fem hverdage at indgive ansøgning om

opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fra tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbe-

styrelsens fortsat kan yde indkvartering og forplejning for

udlændinge, som allerede er undergivet kommunalbestyrel-

sens forplejning efter aktstykke nr. 232.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at ud-

lændinge, som allerede er undergivet kommunalbestyrelsens

forplejning efter aktstykke nr. 232 og endnu ikke har indgi-

vet ansøgning om opholdstilladelse efter lov om midlertidig

opholdstilladelse for personer, som er fordrevet fra Ukraine,

vil skulle indgive ansøgning inden for fem hverdage efter

lovens ikrafttræden, såfremt de ønsker fortsat at modtage

kommunal indkvartering og forplejning.

Det foreslås med

§ 5, stk. 3,

at § 31, stk. 4, i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, også

finder anvendelse for kommunalbestyrelsens udtalelser efter

§ 31, stk. 2, i lov nr. 324 af 16. marts 2022, der er afgivet

før lovens ikrafttræden. For udtalelser afgivet før lovens

ikrafttræden orienteres redningsberedskabet senest 14 dage

efter lovens ikrafttræden.

Det betyder, at særlovens § 31, stk. 4, også skal gælde for

allerede etablerede indkvarteringssteder, hvor kommunalbe-

styrelsen har afgivet en udtalelse efter særlovens § 31 inden

lovens ikrafttræden. For udtalelser afgivet før lovens ikraft-

træden vil redningsberedskabet skulle orienteres senest 14

dage efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås med

§ 5, stk. 4,

at § 31 a i lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, ophæves den 17.

marts 2024.

Det foreslås således, at § 31 a i lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine alene

finder anvendelse indtil den 17. marts 2024, idet opholds-

tilladelser efter lov om midlertidig opholdstilladelse til per-

soner, der er fordrevet fra Ukraine er tidsbegrænsede til

den 17. marts 2024, jf. § 3, stk. 1, i lov om midlertidig op-

holdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Der

vil således efter denne dato ikke kunne ske anbringelse af

børn i netværkspleje efter de særlige regler i den foreslåede

bestemmelse i § 31 a. Børn, der er anbragt i netværkspleje

på tidspunktet for den foreslåede ophævelse af § 31 a vil

have dannet en sådan relation til netværksplejefamilien, at

netværksplejen vil kunne videreføres efter de almindelige

regler i serviceloven.

Der foreslås i

§ 5, stk. 5,

at § 31 c i lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, ophæves den 17.

marts 2024, jf. dog 2. pkt. Sundhedsministeren kan forlænge

bemyndigelsen til den 17. marts 2025, hvis udlændinge-

og integrationsministeren efter § 3 i lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

fastsætter regler om, at opholdstilladelse meddelt efter loven

forlænges til den 17. marts 2025.

Det foreslåede har sammenhæng med, at opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine, meddeles tidsbegrænset til den 17.

marts 2024, dog således at udlændinge- og integrationsmi-

nisteren kan fastsætte regler om, at opholdstilladelse kan

forlænges til den 17. marts 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at § 31 c i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine maksimalt vil kunne finde anvendelse anvendelse

indtil den 17. marts 2025. Der vil derfor ikke efter denne

dato kunne udstedes nye regler i medfør af § 31 c i lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet

fra Ukraine. Regler udstedt efter bemyndigelsen vil således

også maksimalt kunne finde anvendelse frem til 17. marts

2025.

Det bemærkes for så vidt angår de øvrige ændringer af lov

om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordre-

vet fra Ukraine, af lov om individuel boligstøtte, af lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt

af integrationsloven, at disse efter deres indhold naturligt

har en midlertidig karakter frem til senest den 17. marts

2025, hvor opholdstilladelser meddelt efter lov om midlerti-

dig opholdstilladelse for personer, de fordrevet fra Ukraine,

senest vil ophøre, jf. lovens § 3.

Til § 6

Lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, der er

fordrevet fra Ukraine, gælder ikke for Færøerne og Grøn-

land, jf. lovens § 42, stk. 1. Lovens §§ 1-34 kan ved konge-

lig anordning sættes i kraft på Færøerne og i Grønland, med

de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske

forhold tilsiger, jf. § 42, stk. 2.

Integrationsloven, lov om individuel boligstøtte og lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag gæl-

der ikke for Færøerne og Grønland, ligesom lovene heller

ikke vil kunne sættes i kraft ved kongelig anordning.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at loven ikke skal gælde for Færø-

erne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

§ 6, stk. 2,

at lovens § 1, nr. 1-3 og nr. 6-8,

og § 31 c i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 9, ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes

i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Det betyder, at de nævnte ændringer af lov om midlertidig

opholdstilladelse for personer, der er fordrevet fra Ukraine

– i overensstemmelse med hvad der gælder for hovedloven

– ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at disse be-

stemmelser dog ved kongelig anordning helt eller delvist

vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske

forhold tilsiger.

Det betyder endvidere, at lovens ændringer af integrations-

loven, lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud

og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ikke vil gælde for

Færøerne og Grønland og heller ikke vil kunne sættes i kraft

for Færøerne og Grønland, da de pågældende hovedlove

ikke gælder og heller ikke vil kunne sættes i kraft for Færø-

erne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilla-

delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, foretages

følgende ændringer:

Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Kommunal indkvartering og forplejning m.v.

§ 20 a.

Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i dette kapi-

tel tilbyde indkvartering og forplejning, jf. dog stk. 3 og 4,

til en udlænding, der har indgivet eller inden for fem hverda-

ge indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov,

og som ikke er undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelse

efter kapitel 4 eller udlændingelovens § 42 a, indtil der er

truffet endelig afgørelse om ansøgningen. Adgangen til at

modtage kommunal indkvartering og forplejning gælder dog

ikke, hvis udlændingen åbenbart ikke er omfattet af §§ 1

eller 2.

Stk. 2.

En udlænding som nævnt i stk. 1, der er blevet

meddelt opholdstilladelse efter denne lov, kan efter regler-

ne i dette kapitel tilbydes indkvartering og forplejning af

kommunalbestyrelsen, indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for

udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 30, stk.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder ikke for udlændinge, der har

indgået ægteskab med en herboende person eller som min-

dreårig er indkvarteret privat hos herboende forældre, med-

mindre særlige grunde foreligger.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder ikke i det omfang, udlændingen

har ret til hjælp til forsørgelse i kommunen efter anden lov-

givning.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en udlæn-

ding omfattet af stk. 1 og 2 skal henvises til Udlændingesty-

relsens forsørgelse, jf. § 14. Kommunalbestyrelsen kan be-

stemme, at en udlænding omfattet af stk. 2 skal henvises til

forsørgelse af den kommune, hvortil udlændingen er visite-

ret efter § 30, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse

med eller efter en henvisning bestemme, at den kommunale

indkvartering og forplejning ophører.

§ 20 b.

Kommunalbestyrelsen kan medvirke til indgivelse af

ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov.

§ 20 c.

Kommunalbestyrelsens indkvartering og forplejning

efter § 20 a kan tilvejebringes i samarbejde med private

aktører eller andre myndigheder, herunder ved oprettelse

og drift af indkvarteringssteder. Dette kan ske ved udbeta-

ling af kontante ydelser. Kommunalbestyrelsen kan fastsæt-

te retningslinjer for kommunalbestyrelsens indkvartering og

forplejning og samarbejde med private aktører eller andre

myndigheder efter dette kapitel.

§ 20 d.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte

nærmere regler om kommunalbestyrelsernes indkvartering

og forplejning og samarbejde med private aktører eller andre

myndigheder efter dette kapitel.«

§ 30. ---

Stk. 2.

Ansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 1, for per-

soner, der meddeles opholdstilladelse efter denne lov, påhvi-

ler kommunalbestyrelsen senest 4 dage fra tidspunktet for

Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. integrati-

onslovens § 10, stk. 1. Falder tidspunktet for ansvarets over-

gang i en weekend eller på en helligdag, overgår ansvaret for

den pågældende til kommunalbestyrelsen den førstkommen-

de hverdag.

§ 30, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »4 dage fra« til: »4 hverdage

efter«.

§ 30, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Ansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 1, for personer,

der meddeles opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, på baggrund

af en ansøgning indgivet uden for landet, påhviler uanset

1. pkt. kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågæl-

dendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som

tilflyttet kommunen.«

Efter § 30 indsættes i kapitel 8:

»§

30 a.

Kommunalbestyrelsen kan uanset integrationslo-

vens § 12, stk. 2, anvise personer, der meddeles opholdstil-

ladelse efter denne lov, et midlertidigt opholdssted eller en

bolig, som er beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61

a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., hvis kommunalbe-

styrelsen vurderer, at der ikke i øvrigt er mulighed for at

anvise midlertidige opholdssteder eller boliger, der ikke er

beliggende i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om

almene boliger m.v.«

Kapitel 9.

Mulighed for etablering af midlertidig indkvarte-

ring

§ 31.

Byggeloven finder ikke anvendelse på eksisterende

bygninger og transportable konstruktioner, som tages mid-

lertidigt i brug til indkvartering af fordrevne fra Ukraine.

overskriften

til kapitel 9 indsættes efter »indkvartering«:

»m.v.«

§ 31

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Byggeloven finder ikke anvendelse på eksisterende

bygninger og transportable konstruktioner, som tages mid-

lertidigt i brug til dagtilbud, skoler, institutioner og lignende

for fordrevne fra Ukraine.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Stk. 2.

En bygning eller transportabel konstruktion omfattet

af stk. 1 skal frembyde tilfredsstillende tryghed i brand-

og konstruktionsmæssig henseende. Der skal inden ibrugtag-

ning indhentes en udtalelse herom fra den relevante kommu-

nalbestyrelse.

§ 31, stk. 2,

som bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«:

»eller 2«.

§ 31

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen skal orientere redningsbered-

skabet, når der gives udtalelser efter stk. 3 til mere end

50 personer eller 10 sovepladser. Kommunalbestyrelsen skal

anmode redningsberedskaberne om at gennemføre vejleden-

Stk. 3-6 ---

de og informerende besøg, i det omfang det findes nødven-

digt.«

Efter kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Særlige bestemmelser på social- og ældreområdet

§ 31 a.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer

afgørelse om anbringelsessted for et barn eller en ung, der

skal anbringes efter §§ 52 eller 58 i lov om social service,

kan godkende en netværksplejefamilie efter § 66 b, stk. 1, i

lov om social service som konkret egnet til et bestemt barn

eller en bestemt ung, der er meddelt opholdstilladelse efter

denne lov, hvis netværksplejefamilien deler et kulturelt og

sprogligt fællesskab med barnet eller den unge.

Kapitel 9 b

Særlige bestemmelser på børne- og undervisningsområdet

§ 31 b.

Pasning af børn i skolealderen og undervisning af

børn, unge og voksne med ophold efter lov om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

kan uanset bestemmelser på Børne- og Undervisningsmini-

steriets område foregå på engelsk eller ukrainsk med und-

tagelse af undervisningen i faget dansk. Endvidere kan un-

dervisningen tilrettelægges som fjernundervisning, herunder

med brug af fjernundervisning, der stilles til rådighed af det

ukrainske undervisningsministerium eller andre ukrainske

aktører.

Kapitel 9 c

Særlige bestemmelser på sundhedsområdet

§ 31 c.

Sundhedsministeren kan for fordrevne fra Ukraine,

der har ansøgt om eller er meddelt opholdstilladelse efter

denne lov eller er blevet folkeregistreret i Det Centrale Per-

sonregister (CPR), når dette er nødvendigt for at fastholde

eller sikre effektive rammer, kapacitet eller fleksibilitet i de

samlede sundhedstilbud, fastsætte regler, som supplerer eller

fraviger sundhedslovens bestemmelser, om følgende:

1) Regionsråds, kommunalbestyrelsers, private virksomhe-

ders, herunder sådanne virksomheders varetagelse af opga-

ver m.v. for offentlige myndigheder, sundhedspersoners og

sundhedstjenesteyderes gennemførelse, organisering, tilret-

telæggelse og planlægning af virksomhed og indsatser på

sundhedsområdet.

2) Retten til ydelser efter sundhedsloven for personer, som

benytter sundhedstilbud efter nr. 1. 1. pkt. omfatter ikke

sygehusbehandling efter sundhedslovens § 80 og behandling

af livstruende sygdomme efter sundhedslovens § 88. Sund-

hedslovens bestemmelser om informeret samtykke, selvbe-

stemmelsesret, aktindsigt, tavshedspligt og videregivelse og

indhentelse af oplysninger og om sundhedspersoners ansvar

kan ikke suppleres eller fraviges.

Stk. 2.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler, som sætter

regionsråd og kommunalbestyrelser i stand til at gennemføre

de foranstaltninger, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan fravige lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og

bestemmelser fastsat i medfør heraf.«

§2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229

af 12. februar 2021, foretages følgende ændringer:

Kapitel 11.

Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge

§ 65.

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på personer,

der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de

har fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:

1-3) ---

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af

tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne

person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestem-

melser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan

tilbageføres til en sådan person, eller

5-7) ---

8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet

som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende ud-

lænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 7 eller § 9 c, eller

9) udlændingelovens § 9 c eller § 9 e efter at være meddelt

afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingel-

ovens § 7. 2. I § 65, nr. 4, ændres »til en sådan person, eller«

til: »til en sådan person, «.

I overskriften til kapitel 11 ændres »flygtninge« til:

»flygtninge m.v.«

§ 65, nr. 4,

ændres »til en sådan person, eller« til: »til en

sådan person,«.

§ 65, nr. 8,

ændres »efter udlændingelovens § 7 eller § 9

c, eller« til: »efter udlændingelovens § 7 eller 9 c,«.

§ 65, nr. 9,

ændres »efter udlændingelovens § 7.« til:

»efter udlændingelovens § 7,«.

§ 65

indsættes som

nr. 10

11:

»10) §§ 1 og 2 i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller

11) §§ 1 og 3 i lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder

m.v.«

§3

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-

drag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 5.

Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis følgen-

de betingelser er opfyldt:

§ 5, stk. 1, nr. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »udlændin-

geloven«: », efter lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller efter lov om

midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan

har bistået danske myndigheder m.v«.

1) Barnet eller en af forældrene, der har forældremyndighe-

den over barnet, har dansk indfødsret eller med hensyn til

børnetilskud efter §§ 2-3 har haft fast bopæl her i landet i

det seneste år og med hensyn til børnetilskud efter § 4 har

haft fast bopæl her i landet i de seneste 3 år. En ret, der

er erhvervet ved fast bopæl, bevares uanset senere fravær,

når pågældende på ny får fast bopæl her. Betingelsen om

dansk indfødsret gælder dog ikke for udlændinge, som har

fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlæn-

dingeloven.

2-5) ---

Stk. 2-4. ---

§ 10 a. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Medmindre barnet eller en af forældrene, der har

forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller

har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i

udlændingeloven, forudsætter udbetaling af flerbørnstilskud

fast bopæl her i landet i 1 år.

§ 10 a, stk. 4,

indsættes efter »udlændingeloven«: »,

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er

fordrevet fra Ukraine, eller efter lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske

myndigheder m.v.«

§4

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni

2020, som ændret senest ved § 35 i lov nr. 324 af 16. marts

2022, foretages følgende ændringer:

§ 4 b.

Denne lovs bestemmelser om tidsfrister for, hvornår

kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel

3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter

§ 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse

skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddan-

nelse til voksne udlændinge m.fl., suspenderes i 3 måneder

fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til

kommunalbestyrelsen efter denne lovs § 4, stk. 2, eller § 30,

stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

I tilfælde af massetilstrømning kan

suspensionsperioden som anført i stk. 1 forlænges i yderlige-

re op til 3 måneder.

§ 4 b, stk. 1,

ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 2 og

3«.

§ 4 b, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte

regler om forlængelse af suspensionsperioden som anført

i stk. 1 for en bestemt periode, når dette, som følge af

en større tilstrømning til landet, er nødvendigt for at sikre

kommunalbestyrelsernes arbejde med modtagelsen af nyan-

komne udlændinge. Regler udstedt i medfør af 1. pkt. skal

ophæves, når der ikke længere er grundlag for at forlænge

suspensionsperioden efter 1. pkt.«

Stk. 3. ---

§ 12. ---.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise et midlertidigt

opholdssted eller en bolig, som er beliggende i et udsat

boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.

Stk. 3-8. ---

Kapitel 12.

Definitioner

§ 57. ---

Stk. 2-4. ---

§ 12, stk. 2,

indsættes efter »i lov om almene boliger

m.v.«: », jf. dog § 30 a i lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«

overskriften

til kapitel 12 indsættes efter »Definitioner«:

»m.v.«

§ 57

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter

§ 2, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til person-

er, der er fordrevet fra Ukraine, skal ikke anvises et midlerti-

digt opholdssted eller en bolig efter § 12. Udlændingestyrel-

sen kan dog, hvis der foreligger ganske særlige personlige

forhold, træffe afgørelse om, at en udlænding omfattet af 1.

pkt. skal anvises et midlertidigt opholdssted eller en bolig

efter § 12.«