Udenrigsudvalget 2021-22
URU Alm.del Bilag 185
Offentligt
Replik til replik
Af Svend Aage Nielsen, Vedersø Klit, Lars Murersvej 8, 6990 Ulfborg
Den 12. april har Bjarne Kim Pedersen en replik til mit indlæg:
”Nato
fylder 70 år og kunne gøre en indsats for afspændingen. Få bedre styr på
hele historien om Krim.”
Jeg vil gerne takke redaktøren for denne
overskrift. Jeg vil også takke ham for den sætning i mit indlæg, som han
fremhævede for oven: ”Vejen til at genskabe et fredsstabiliserende forhold
til Rusland bør for Nato gå gennem en stillingtagen til det, der skete mod
Krim
– i 1954.”
Desværre kan jeg ikke takke Bjarne Kim Pedersen for at bidrage til de
fremhævede ord. Han bidrager med at fortælle, at Khrustjov måske fratog
Krims befolkning deres tilhørsforhold i Rusland
i ”en vodkabrandert”,
og
han føjer til, at
”det var ikke en ualmindelig sovjetisk fremgangsmåde.”
Det må vel nærmest kaldes hans forsvar for det, der skete?
Men at forsvare noget uforsvarligt falder tilbage på den, der gør det?
Sådan så
fhv. statsminister og Nato’s generalsekretær Anders Fogh
Rasmussen ikke på det. I sin bog fra 2016 skriver han efter et møde med
Putin, at denne kaldte Khrustjovs handling mod Krims befolkning i 1954
for ulovlig, og det var den.
Fogh indrømmer, at ”det tænkte
vi ikke nok
over på den tid.”
Men som Natos generalsekretær gjorde han ikke Nato-
landene opmærksom på det, og på Nato-pagtens Artikel 1. Ja, hvilket andet
medie end DANMARK har nævnt Natos forhold til sin Artikel 1 i 70 året?
Bedre sent end aldrig har avisen DANMARK gjort opmærksom på det,
den har fremhævet. Så må vi leve med, at enkelte fortsætter med at stå på
urettens side
i forhold til den groteske afgørelse i 1954. Hvis vi ser på
udvidelsen af Natos område og ser på forbruget af militærudgifter i Nato i
forhold til Rusland, hvem forstår så ikke, at tryk avler modtryk?
Se vedhæftede oversigt.
URU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 185: Henvendelse af 21. april 2022 fra Svend Aage Nielsen om Danmark og NATOs forhold til Rusland