Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22
UPN Alm.del Bilag 169
Offentligt
2532579_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022 - 8657
ANA
21. februar 2022
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 506 stillet den 15. februar 2022 af
Sjúrður Skaale til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Mener udenrigsministeren, at man i arktisk sammenhæng, på trods af den
alvorlige konflikt mellem Vesten og Rusland pga. truslen mod Ukraine,
fortsat kan forfølge den strategi, at samarbejdet med Rusland kan og skal
fortsætte i nord, for dermed at forhindre at konflikten breder sig til Arktis?
Svar
Vi er opmærksomme på den aktuelle anspændte sikkerhedspolitiske
situation, som ikke alene angår Ukraine, men også bredere europæisk og
transatlantisk sikkerhed Jeg vurderer, at vi har en klar interesse i, at det
arktiske samarbejde er fast forankret i en multilateral ramme. I dialog med
repræsentanter for regionens oprindelige folk og med deltagelse af en
række observatørstater og organisationer samarbejder de otte arktiske
stater, herunder Rusland, om en lang række emner med henblik på at
fremme bæredygtig udvikling til gavn for befolkningen i Arktis.
Samarbejdet er forankret i Arktisk Råd.
Udgangspunktet er derfor, at samarbejdet i Arktisk Råd bør søges
fastholdt.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod