Granskningsudvalget 2021-22
GRA Alm.del Bilag 61
Offentligt
2618653_0001.png
Vejledning om
advokatundersøgelser
September 2022
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3
2. Definitioner og begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
3. Overvejelser inden advokaten påtager sig opdraget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
4. Kommissoriets indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
5. Behandling af personoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
6. Oplysning som led i undersøgelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
7. Berørtes og involveredes rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
8. Konklusioner, afrapportering og offentliggørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0003.png
3
Vejledning om advokatundersøgelser
1. Indledning
Advokatundersøgelser er et godt værktøj til at indsamle og systematisere en stor mængde information
for at fastlægge et begivenhedsforløb kombineret med en retlig vurdering af begivenhedsforløbet. Det
er netop dette arbejde, som advokater er uddannet i og har erfaring med. Det betyder, at advokatunder-
søgelser er en hurtig, effektiv og smidig måde at opnå forståelse af et forløb og samtidig tilvejebringe
et beslutningsgrundlag.
I løbet af 2021 var der debat i medierne og blandt befolkningen om anvendelsen af advokatundersøgelser
og advokaternes rolle i de sager, der blev undersøgt. Der var særligt fokus på advokatundersøgelser, der
vedrørte påstande om seksuelle krænkelser.
Debatten viste, at der mangler viden om, hvad advokatundersøgelser egentlig er. Debatten viste også,
at der kan være behov for klarere og mere opdaterede rammer for advokater, når de udfører advoka-
tundersøgelser, og en tydeligere forventningsafstemning for alle berørte og involverede i en advoka-
tundersøgelse.
Advokatrådet har derfor udarbejdet denne vejledning til advokater om advokatundersøgelser. Formålet er
at vejlede om de eksisterende advokatetiske rammer for advokatundersøgelser, ligesom Advokatrådet har
fundet det relevant at udarbejde retningslinjer, der har karakter af
best practice
for advokatundersøgelser.
En advokatundersøgelse fordrer høj saglighed og objektivitet i udførelsen, og der må tages særlige
hensyn til de personer, som inddrages i en advokatundersøgelse.
Den advokat, som udfører en advokatundersøgelse, skal iagttage god advokatskik, og selvom implika-
tionerne heraf ikke er autoritativt fastlagt, indebærer god advokatskik pligter for advokaten særligt i
forhold til opdragsgiver, men også i forhold de berørte og involverede i en advokatundersøgelse.
Hensigten med vejledningen er derfor også at medvirke til at styrke forventningsafstemningen over
for de berørte og involverede i advokatundersøgelsen, herunder ved at skabe større gennemsigtighed
om processen.
Advokatundersøgelser omfatter undersøgelser af vidt forskellig karakter for så vidt angår formålet
med undersøgelsen, typen af undersøgelse, opdragsgivere og processerne. På grund af denne store
forskellighed er det vanskeligt at udarbejde meget detaljerede retningslinjer. Derfor har Advokatrådet
besluttet at udarbejde en vejledning, som indeholder mere overordnede og generelle retningslinjer for
til gengæld at dække alle former for advokatundersøgelser.
Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Advokatrådet bestående af advokat Martin La-
vesen (formand), advokat Charlotte Krarup, advokat Karen Wung-Sung, advokat Karoline Normann,
advokat Nikolaj Linneballe og advokat Ole Spiermann. Arbejdsgruppen er blevet sekretariatsbetjent af
fagdirektør Nicolai Pii.
Vejledningen er blevet til med stor hjælp fra den følgegruppe, som Advokatrådet nedsatte, da arbejdet
blev igangsat. Fra Advokatrådet skal der lyde en stor tak til følgegruppen for værdifulde input og god
sparring undervejs i processen.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0004.png
4
Vejledning om advokatundersøgelser
Vejledningen er i øvrigt udarbejdet med inspiration fra Danske Advokaters praktiske vejledning om
udførelse af advokatundersøgelser fra 2012 med de tilpasninger, som de seneste 10 års udvikling i
praksis og brugen af advokatundersøgelser har nødvendiggjort.
Ved siden af denne vejledning til advokaterne vil der blive udarbejdet en folder målrettet de personer,
som på den ene eller anden måde er inddraget i en advokatundersøgelse. Advokater, som skal gennem-
føre en advokatundersøgelse, kan med fordel henvise de relevante personer til denne folder.
Det er Advokatrådets håb, at vi med vejledningen og folderen er med til at skabe større forståelse, viden
og bedre vejledning om brugen af advokatundersøgelser for fremtiden.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0005.png
5
Vejledning om advokatundersøgelser
2. Definitioner og begreber
2.1. Advokatundersøgelser
Det er næppe muligt entydigt at definere
advokatundersøgelser.
Sprogligt kan udtrykket dække over en
lang række af de opgaver, som advokater hver dag bistår deres klienter med, men vejledningen omfatter
ikke almindelige dagligdags rådgivningsopgaver.
Advokatundersøgelser er kendetegnet ved, at en eller flere advokater af en opdragsgiver (klient) får i
opdrag at undersøge og fastlægge et faktisk begivenhedsforløb som regel på baggrund af oplysninger
indsamlet af advokaten selv til brug for opdraget. Sammenlignet med en juridisk vurdering fylder ad-
vokatens egen indsamling af oplysninger typisk langt mere, når der er tale om en advokatundersøgelse.
Advokatundersøgelser er desuden kendetegnet ved, at undersøgelsen udføres på baggrund af et skriftligt
kommissorium og afsluttes med en skriftlig afrapportering.
På baggrund af fastlæggelsen af et begivenhedsforløb eller et faktum kan advokaten for eksempel have
fået til opgave at komme med anbefalinger til ændringer af sagsgange eller at foretage en retlig vurdering
af, hvorvidt der er grundlag for, at nogen kan søges draget til ansvar ansættelsesretligt, erstatningsretligt
eller strafferetligt. Disse konklusioner vil altid have karakter af rådgivning til den opdragsgiver, som
er ansvarlig for at træffe beslutning om, hvilke konsekvenser der eventuelt skal drages af advokatun-
dersøgelsen.
Private virksomheder, offentlige myndigheder, organisationer, Folketinget og andre kan være opdrags-
giver til en advokatundersøgelse.
Vejledningens retningslinjer kan efter omstændighederne også finde anvendelse på andre opdrag,
som udføres af advokater, selvom disse opdrag ikke fuldt ud lever op til ovennævnte kendetegn for ad-
vokatundersøgelser, og uanset om betegnelsen ”advokatundersøgelse” anvendes. Vejledningen finder
anvendelse, hvis advokaten selv betegner produktet af sit arbejde som en ”advokatundersøgelse”, uanset
om opdraget lever op til ovennævnte kendetegn for advokatundersøgelser.
2.2. Uvildige advokatundersøgelser
En række advokatundersøgelser er af opdragsgivere – og også af advokater og medier – blevet betegnet
som ”uvildige advokatundersøgelser”. For eksempel fremgår det af Folketingets forretningsorden, at
Granskningsudvalget kan indstille, at der iværksættes en uvildig advokatundersøgelse.
Det er ikke fuldstændig korrekt at betegne en advokatundersøgelse som ”uvildig”, fordi advokatens helt
grundlæggende rolle er at varetage sin klients interesser og være klientens rådgiver. En advokatundersø-
gelse hviler altid på et opdrag fastsat af opdragsgiver (klienten). Advokaten vil derfor som udgangspunkt
have en forpligtelse til at varetage opdragsgivers interesser.
Der er imidlertid typer af advokatundersøgelser, der har til formål at sikre en armslængde mellem
opdragsgiver og advokaten, og hvor der er et behov for at kunne deklarere dette over for opdragsgivere,
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0006.png
6
Vejledning om advokatundersøgelser
berørte, involverede og offentligheden. I disse tilfælde varetager advokaten netop opdragsgivers interesse
ved at sikre denne armslængde i opdraget.
Derfor findes det – på trods af den ikke helt korrekte advokatetiske betegnelse – mest hensigtsmæssigt at
anvende betegnelsen ”uvildige advokatundersøgelser” til at beskrive denne type af advokatundersøgelser.
For at en advokatundersøgelse skal kunne betegnes som uvildig, skal undersøgelsen – udover at følge
de retningslinjer, som i øvrigt fremgår af vejledningen – opfylde en række supplerende betingelser,
som dels er med til at styrke uafhængigheden mellem opdragsgiveren og advokaten, dels er med til
at styrke objektiviteten i undersøgelsen. Samtidig er der krav om, at advokaten både i kommissoriet
og i afrapporteringen skal tydeliggøre sin rolle i advokatundersøgelsen, herunder sin rolle i forhold til
opdragsgiver.
En advokatundersøgelse må således kun betegnes som en
uvildig advokatundersøgelse,
hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1)
2)
Advokaten sikrer, at det i kommissoriet og i afrapporteringen af advokatundersøgelsen fremgår,
at opdragsgiver er advokatens klient.
Advokaten må kun påtage sig undersøgelsen, hvis advokaten eller advokater i samme advokat-
virksomhed ikke har et fast klientforhold til opdragsgiver, og hvis advokaten eller advokater i
samme advokatvirksomhed ikke på tidspunktet for påtagelse af undersøgelsen har verserende
sager for opdragsgiver.
Advokaten eller advokater i samme advokatvirksomhed må ikke under eller efter udførelsen
af advokatundersøgelsen påtage sig sager for opdragsgiver, som udspringer af undersøgelsens
konklusioner.
Advokaten må ikke – selvom det ikke har karakter af en interessekonflikt – have egne interesser
i forhold til undersøgelsens tema.
Hvis der under udførelsen af advokatundersøgelsen foretages væsentlige ændringer af kommis-
soriet, sikrer advokaten, at der redegøres for ændringerne og begrundelsen herfor i afrapporte-
ringen af advokatundersøgelsen.
Advokaten sikrer, at opdragsgiver så vidt muligt stiller alt skriftligt og digitalt materiale, der er
relevant for advokatundersøgelsen, til rådighed for advokaten, og at opdragsgiver erklærer sig
skriftligt herom til advokaten.
Advokaten sikrer, at berørte, som deltager i et interview eller på anden måde afgiver forklaring
til brug for advokatundersøgelsen, forinden får mulighed for at gennemgå relevant materiale,
som indgår i advokatundersøgelsen, vedrørende de berørte.
Advokaten udarbejder skriftligt referat af interviews med berørte og involverede, og de pågæl-
dende får efter interviewet lejlighed til at godkende referatet eller komme med bemærkninger
til det.
Hvis advokaten i sin afrapportering agter at komme med konklusioner, som kan være til ugunst
for berørte, giver advokaten inden den endelige afrapportering af advokatundersøgelsen de be-
rørte lejlighed til at udtale sig om de faktiske og eventuelt retlige forhold, som advokaten agter
at lægge til grund vedrørende de berørte.
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0007.png
7
Vejledning om advokatundersøgelser
Det antages, at det vil være i strid med god advokatskik, hvis en advokat betegner en advokatundersø-
gelse som uvildig, og ovenstående betingelser ikke er opfyldt. Tilsvarende gælder, såfremt advokaten
anvender lignende betegnelser for advokatundersøgelsen som for eksempel ”uafhængig” eller ”objektiv”.
2.3. Opdragsgiver
Som enhver anden advokatopgave hviler en advokatundersøgelse på et opdrag, ofte benævnt kommis-
sorium, fastsat af en opdragsgiver, der er advokatens klient.
2.4. Berørte og involverede
Ved
en berørt
forstås en person, hvis forhold undersøges i en advokatundersøgelse. Det afhænger af en
konkret vurdering af undersøgelsens formål mv., hvem der anses for at være berørt.
Ved
en involveret
forstås en person, som medvirker til en advokatundersøgelse, uden at vedkommen-
des forhold undersøges. Det kan for eksempel være en person, der via interview eller på anden måde
bidrager med konkrete oplysninger om de forhold, der undersøges. Det kan også være en person, som
uden nødvendigvis at bidrage med konkrete oplysninger på anden måde er central for undersøgelsen,
for eksempel en potentielt krænket i en undersøgelse om seksuelle krænkelser.
Ved udførelse af en advokatundersøgelse vil advokaten i nogle tilfælde indhente generelle oplysninger
til baggrund, for eksempel oplysninger om opbygningen af en organisation, om processer eller om
forståelsen af en særlig branche. En person, der udelukkende medvirker til en advokatundersøgelse med
henblik på at give sådanne generelle baggrundsoplysninger, vil ikke være at betragte som en involveret
og vil således ikke have de rettigheder, som en involveret har.
Spørgsmålet om, hvem der er berørt henholdsvis involveret, kan ændre sig undervejs i undersøgelsen,
ikke mindst hvis der kommer nye oplysninger frem. Derfor bør advokaten løbende i forbindelse med
undersøgelsen foretage en vurdering af, hvem der er berørt og involveret med de deraf følgende ret-
tigheder for vedkommende.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt en person er berørt eller involveret, bør advokaten ud fra et forsigtigheds-
princip betragte den pågældende som berørt.
Ikke alle advokatundersøgelser har berørte eller involverede, da det afhænger af undersøgelsens emne
og formål.
2.5. Bør/skal
Når der i vejledningens normerende afsnit anvendes udtrykket ”skal”, er der tale om pligter, som efter
Advokatrådets opfattelse er udtryk for de aktuelle krav til god advokatskik, som stilles til advokaterne.
En tilsidesættelse af disse bestemmelser vil således efter rådets opfattelse være en tilsidesættelse af
god advokatskik.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0008.png
8
Vejledning om advokatundersøgelser
Når udtrykket ”bør” anvendes i de normerende afsnit, er der tale om
best practice.
Kravene til god advokatskik ændres over tid, og
best practice
kan således på et senere tidspunkt helt eller
delvist modsvare de krav til god advokatskik, som stilles til advokaterne.
Specifik lovregulering kan efter omstændighederne medføre pligter for advokaterne, som ikke er be-
skrevet i denne vejledning, også i tilfælde, hvor et normerende afsnit i denne vejledning er beskrevet
som
best practice.
Det kan for eksempel være særlige krav inden for det ansættelsesretlige område.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0009.png
9
Vejledning om advokatundersøgelser
3. Overvejelser inden advokaten
påtager sig opdraget
3.1. Advokatundersøgelse eller ej?
En advokat, som overvejer at påtage sig opdraget med at udføre en advokatundersøgelse, bør
mere overordnet vurdere, om opdragsgivers formål med den påtænkte undersøgelse bedst
opnås via en advokatundersøgelse eller på anden vis.
Advokater er særligt uddannet til og har erfaring med at kunne indsamle og bedømme en stor mæng-
de information og ud fra det fastlægge et begivenhedsforløb eller et faktum, og eventuelt foretage en
retlig vurdering på baggrund heraf. Hvis undersøgelsen ikke omfatter nogle af disse elementer, bør
det overvejes, om undersøgelsen i stedet bør udføres på anden måde end ved en advokatundersøgelse.
I denne forbindelse bør advokaten også overveje, om der – hvis advokaten beslutter at påtage sig sagen
– er behov for at inddrage andre fagkompetencer end advokatens, for eksempel en revisor, IT-kyndig,
psykolog, arbejdsmiljøekspert eller andre faggrupper. I givet fald skal en sådan inddragelse af andre
personer aftales med opdragsgiver, og der skal tages stilling til blandt andet honorering, tavshedspligt
og ansvar for de pågældendes arbejde.
Der henvises i øvrigt til artikel 5 i de advokatetiske regler, hvoraf fremgår, at en advokat ikke må påtage
sig en sag, til hvis udførelse advokaten savner fornøden kompetence, medmindre advokaten efter aftale
med klienten sikrer sig tilstrækkelig kvalificeret bistand til at udføre sagen.
3.2. Interessekonflikter
En advokat skal i forbindelse med en advokatundersøgelse sikre sig mod at bistå en klient i
situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko
for, at en sådan konflikt opstår.
Bestemmelserne om interessekonflikter i de advokatetiske regler gælder også ved advokatundersøgelser.
Det betyder, at advokaten, inden vedkommende påtager sig sagen, i rimeligt omfang skal sikre sig mod,
at der kan opstå interessekonflikter. Desuden skal advokaten løbende i forbindelse med advokatunder-
søgelsen ved modtagelse af nye oplysninger eller anden udvikling, som er advokaten bekendt, vurdere,
om der er risiko for interessekonflikter. Der henvises til kapitel 4 i de advokatetiske regler.
Ved en
uvildig advokatundersøgelse
må advokaten ikke – selvom det ikke har karakter af en interesse-
konflikt – have egne interesser i forhold til undersøgelsens tema. Dette krav skal sikre, at der ikke vil
kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt advokaten kan undersøge emnet helt nøgternt.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0010.png
10
Vejledning om advokatundersøgelser
3.3. Tidsplan og økonomi
Advokaten bør sikre sig, at tidsplanen og de økonomiske rammer for advokatundersøgelsen
understøtter en forsvarlig udførelse af advokatundersøgelsen.
Det bør mellem opdragsgiver og advokaten drøftes, om der er behov for en tidsplan for udførelsen
af advokatundersøgelsen, herunder om muligt med en forventet frist for undersøgelsens afslutning.
Advokaten bør være opmærksom på, at tidsplanen bliver realistisk, så undersøgelsen kan udføres på
en forsvarlig måde, herunder i forhold til de berørtes og involveredes rettigheder.
Advokaten bør desuden sikre sig, at de økonomiske rammer for udførelsen af advokatundersøgelsen er
tilstrækkelige til, at undersøgelsen kan udføres på en forsvarlig måde, herunder i forhold til de berørtes
og involveredes rettigheder.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0011.png
11
Vejledning om advokatundersøgelser
4. Kommissoriets indhold
Advokaten bør sikre, at kommissoriet for advokatundersøgelsen indeholder så mange oplys-
ninger, at der ikke senere opstår tvivl om advokatens opdrag eller processen for undersøgelsen.
Kommissoriet for en advokatundersøgelse fastlægger advokatens opdrag. Kommissoriet bestemmes
af opdragsgiver, men udarbejdes som oftest i samarbejde mellem opdragsgiver og den advokat, som
skal udføre undersøgelsen. Det er hensigtsmæssigt at få så mange oplysninger om undersøgelsen
med i kommissoriet, således at der ikke på et senere tidspunkt opstår tvivl om advokatens opdrag eller
processen.
Generelt er det afgørende for en hensigtsmæssig udførelse af en advokatundersøgelse, at der over for
opdragsgiver såvel som over for berørte og involverede er transparens i forhold til advokatundersøgel-
sen. Et detaljeret kommissorium kan understøtte dette, og også derfor bør kommissoriet gengives i
afrapporteringen af advokatundersøgelsen.
Nedenfor beskrives kort nogle af de elementer, som det bør overvejes at medtage i kommissoriet.
4.1. Afgrænsning og formål
Det er helt afgørende for en hensigtsmæssig udførelse af en advokatundersøgelse, at afgrænsningen af
undersøgelsen og formålet med undersøgelsen er beskrevet præcist og fyldestgørende i kommissoriet.
Det er som udgangspunkt opdragsgiver, der fastlægger afgrænsningen af og formålet med advokatun-
dersøgelsen, men advokaten bør sikre sig, at der ikke kan opstå tvivl om advokatens opdrag.
4.2. Type af advokatundersøgelse
Det bør fremgå af kommissoriet, om der er tale om en
uvildig advokatundersøgelse,
og hvordan under-
søgelsen i så fald lever op til betingelserne herfor.
4.3. Advokatens tilknytning til klienten før, under og
efter advokatundersøgelsen
Advokatens rolle bør beskrives i kommissoriet, for eksempel om advokaten er fast advokat for op-
dragsgiver, eller om advokaten under eller efter undersøgelsen må påtage sig sager for opdragsgiver,
som udspringer af advokatundersøgelsen. Ved vurderingen af, om der foreligger et fast klientforhold,
henvises der til artikel 8, stk. 3, nr. 1, i de advokatetiske regler.
Hvis der er tale om en
uvildig advokatundersøgelse,
må advokaten eller advokater i samme advokatvirk-
somhed ikke på tidspunktet for opdragets påtagelse have et fast klientforhold til opdragsgiver eller have
verserende sager for opdragsgiver. Desuden må advokaten eller advokater i samme advokatvirksomhed
ikke under eller efter udarbejdelsen af advokatundersøgelsen påtage sig sager for opdragsgiver, som
udspringer af undersøgelsen.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0012.png
12
Vejledning om advokatundersøgelser
Desuden vil det i en
uvildig advokatundersøgelse
fremgå af kommissoriet, at opdragsgiver er advokatens
klient.
4.4. Metode og proces
Kommissoriet bør desuden indeholde oplysninger om, hvilken metode advokaten skal anvende i advo-
katundersøgelsen, herunder om undersøgelsen udelukkende skal udarbejdes på grundlag af eksiste-
rende skriftligt og digitalt materiale, eller om undersøgelsen også skal udarbejdes på grundlag af en
indberetningsordning eller på grundlag af interviews med berørte og involverede.
Desuden bør kommissoriet indeholde en overordnet plan for processen for udførelsen af undersøgelsen.
4.5. Inddragelse af anden sagkundskab
Det bør fremgå af kommissoriet, hvis advokaten kan eller skal inddrage anden sagkundskab i sin
undersøgelse, for eksempel en revisor, IT-kyndig, psykolog eller arbejdsmiljøekspert. Desuden bør
ansvarsforholdene og rollerne for disse sagkyndige beskrives.
4.6. Bisiddere
Den berørte og de involverede i en advokatundersøgelse har mulighed for at have en bisidder, jf. pkt.
7.1. Det bør på et tidligt tidspunkt besluttes, om opdragsgiver – helt eller delvist – afholder udgiften til
bisiddere, og denne oplysning bør fremgå af kommissoriet.
4.7. Tavshedspligt
Det vil være hensigtsmæssigt at beskrive advokatens tavshedspligt i kommissoriet for at skabe transpa-
rens herom både i forhold til opdragsgiver og i forhold til berørte og involverede.
Det følger af de advokatetiske reglers artikel 16, at tavshedspligten gælder alle oplysninger, som advoka-
ten har modtaget under sit virke for klienten. Det betyder, at de oplysninger, som advokaten modtager
fra klienten eller om klienten som led i udførelsen af advokatundersøgelsen, er underlagt tavshedspligt.
Der er ikke noget i vejen for, at advokaten og opdragsgiver aftaler en mere vidtgående tavshedspligt,
hvis der er behov for det.
Samtidig bør advokaten være opmærksom på den retlige betydning af, at andre end opdragsgiver inddra-
ges i en undersøgelse og for eksempel får adgang til materiale eller dokumenter udarbejdet af advokaten.
Dette kan være særlig relevant, hvis sagen omhandler internationale forhold og andre jurisdiktioner.
4.8. Offentliggørelse
Opdragsgiveren og advokaten bør allerede ved udarbejdelsen af kommissoriet tage stilling til, om
afrapporteringen af advokatundersøgelsen skal offentliggøres. Det kan besluttes at offentliggøre den
fulde afrapportering eller et uddrag heraf.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0013.png
13
Vejledning om advokatundersøgelser
Hvis det besluttes at offentliggøre afrapporteringen – uanset om det er helt eller delvist – kan der være
en orienteringspligt inden offentliggørelse, jf. afsnit 8.3. I disse tilfælde bør advokaten gøre opdragsgiver
opmærksom på orienteringspligten.
4.9. Advokatens vurderinger
Det bør fremgå af kommissoriet, at konklusionerne i advokatundersøgelsen er advokatens vurderinger
og anbefalinger til opdragsgiver og ikke er at betragte som en afgørelse.
4.10. Ændringer af opdraget
Der kan i forløbet med udarbejdelse af en advokatundersøgelse opstå behov for at ændre kommissoriet,
hvis der under processen kommer nye oplysninger, som gør det hensigtsmæssigt at udvide eller ind-
skrænke formålet med undersøgelsen.
Hvis der under udførelsen af en
uvildig advokatundersøgelse
foretages væsentlige ændringer af kommis-
soriet, er det en betingelse, at advokaten redegør for ændringerne og begrundelsen herfor i afrapporte-
ringen af advokatundersøgelsen. For at styrke transparensen vil dette tilsvarende være hensigtsmæssigt
i almindelige advokatundersøgelser.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0014.png
14
Vejledning om advokatundersøgelser
5. Behandling af personoplysninger
Advokaten skal i processen med advokatundersøgelsen – fra opstart til afslutning – være sig bevidst om
og løbende forholde sig til de databeskyttelsesretlige regler – særligt efter databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven. Derudover kan der i konkrete advokatundersøgelser være et samspil med
andre regler, for eksempel i whistleblowerloven.
For en nærmere gennemgang af de relevante regler om behandling af personoplysninger i forbindelse
med udførelse af en advokatundersøgelse henvises der til bilag 1 til denne vejledning.
Desuden henvises mere overordnet til Datatilsynets vejledninger såvel som til Advokatsamfundets og
Danske Advokaters vejledninger om advokatens håndtering af personoplysninger. Disse vejledninger
retter sig ikke specifikt mod advokatundersøgelser.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0015.png
15
Vejledning om advokatundersøgelser
6. Oplysning som led i undersøgelsen
En advokatundersøgelse vil blive udført på grundlag af eksisterende skriftligt materiale, skriftlige indbe-
retninger indhentet til brug for advokatundersøgelsen og/eller interviews med berørte og involverede.
Advokaten skal i forbindelse med oplysning af advokatundersøgelsen være saglig og må ikke
medvirke til at undertrykke oplysninger.
Uanset hvilket grundlag advokatundersøgelsen udføres på, skal advokaten i forbindelse med indsam-
lingen af oplysninger være særlig opmærksom på behandlingen af personoplysninger, jf. pkt. 5.
6.1. Eksisterende skriftligt materiale
Det er væsentligt, at advokaten sammen med opdragsgiver identificerer, hvilke skriftlige oplysninger
der er relevante for udarbejdelsen af advokatundersøgelsen, samt i relevant omfang får bevissikret
oplysninger.
Udover egentlige papirdokumenter kan det skriftlige materiale for eksempel bestå af digitalt materiale
som e-mails, SMS’er eller anden elektronisk kommunikation eller data. Som det fremgår i bilag 1 om
behandling af personoplysninger, skal advokaten være særlig opmærksom på kommunikation, der
fremstår som eller som er privat.
Det vil være meget usædvanligt, såfremt opdragsgiver nægter at udlevere bestemte oplysninger til brug
for undersøgelsen, men skulle det ske, bør advokaten gøre en bemærkning herom i sin afrapportering
af advokatundersøgelsen.
Hvis advokaten udarbejder en
uvildig advokatundersøgelse,
er det en betingelse, at opdragsgiver så vidt
muligt stiller alt skriftligt og digitalt materiale, der er relevant for advokatundersøgelsen, til rådighed
for advokaten.
6.2. Indberetninger
Udover eksisterende skriftligt materiale er der i en række advokatundersøgelser eksempler på, at advo-
katen som led i advokatundersøgelsen etablerer en indberetningsordning, hvor personer kan indsende
beretninger, som har relevans for advokatundersøgelsens tema, for eksempel om krænkende adfærd.
Typisk kan sådanne indberetninger ske både med og uden anonymitet.
Advokaten skal være opmærksom på, at indberetninger, der er omfattet af whistleblowerloven, er un-
dergivet særlige regler, jf. vejledningens bilag 1.
6.3. Interviews
I en række advokatundersøgelser gennemføres interviews med berørte og involverede. Brugen af in-
terviews rejser spørgsmål om transparens og rettigheder i forhold til de berørte og involverede, som
behandles i afsnit 7.2.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0016.png
16
Vejledning om advokatundersøgelser
7. Berørtes og involveredes rettigheder
En advokat, der udfører en advokatundersøgelse, skal sikre berørte og involverede
relevant mulighed for at varetage deres interesser.
Det er afgørende for en hensigtsmæssig udførelse af en advokatundersøgelse, at der over for berørte
og involverede er transparens om advokatundersøgelsen og de pågældendes rolle heri, således at de
pågældende har relevant mulighed for at varetage deres interesser. I dette afsnit beskrives advokatens
pligter over for berørte og involverede.
Advokatrådet vil udarbejde en folder målrettet de personer, som på den ene eller anden måde er ind-
draget i en advokatundersøgelse. Advokater, som skal gennemføre en advokatundersøgelse, kan med
fordel henvise de pågældende til denne folder.
7.1. Den indledende kontakt
Advokaten skal i forbindelse med den første reelle kontakt til de berørte eller involverede oplyse
de pågældende om rammerne for og hovedelementerne i advokatundersøgelsen, herunder
formål, metode mv. samt de pågældendes og advokatens rolle i undersøgelsen. Blandt andet
skal det oplyses, at advokaten ikke repræsenterer de berørte eller involverede.
Både opdragsgiver og advokaten har en interesse i, at de berørte og involverede har kendskab til ram-
merne og temaet for undersøgelsen og deres egen rolle heri. Denne forventningsafstemning skal ske
i forbindelse med den første reelle kontakt med de berørte eller involverede, således at de pågældende
ikke agerer på en fejlagtig opfattelse af advokatundersøgelsen og dens rammer.
Særligt vigtigt er det, at advokaten over for de pågældende redegør for sin egen rolle i advokatundersø-
gelsen, herunder specifikt, at advokaten virker på grundlag af et opdrag fra opdragsgiver, og at advokaten
ikke repræsenterer de berørte og involverede.
Medmindre særlige forhold gør sig gældende, bør advokaten overveje at udlevere advokatundersøgelsens
kommissorium – eller et relevant uddrag heraf – til de berørte og involverede, idet kommissoriet typisk
vil indeholde de fleste af de relevante oplysninger.
Hvis advokatundersøgelsen alene udføres på skriftligt grundlag uden kontakt til berørte eller involverede,
skal advokaten tage behørigt hensyn hertil i forbindelse med udførelsen af undersøgelsen.
Advokaten bør oplyse berørte henholdsvis involverede om de potentielle konsekvenser, som un-
dersøgelsens konklusioner henholdsvis deltagelse i undersøgelsen kan have for de pågældende.
Så vidt muligt bør det gøres klart over for den berørte, hvilke konsekvenser advokatundersøgelsen kan
have for den pågældende. Det kunne for eksempel være oplysning om, at formålet med advokatunder-
søgelsen er at foretage en vurdering af, hvorvidt der over for den pågældende kan gøres et ansættelses-
retligt, erstatningsretligt eller strafferetligt ansvar gældende.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0017.png
17
Vejledning om advokatundersøgelser
Tilsvarende bør advokaten så vidt muligt oplyse de involverede om potentielle konsekvenser for dem
ved at deltage i undersøgelsen. Det kunne for eksempel være relevant at oplyse en involveret om, at den
pågældendes forklaring vil blive forelagt for den berørte, hvis det er tilfældet, eller at oplysninger givet
af den pågældende vil blive delt med opdragsgiver.
Desuden bør både berørte og involverede oplyses om – hvor det er relevant – at udtalelser og oplys-
ninger, som kommer frem som led i advokatundersøgelsen, for eksempel kan have ansættelsesretlige
konsekvenser, selvom der er tale om forhold, som ikke er omfattet af undersøgelsens formål.
Advokaten skal oplyse de berørte og involverede om, hvorvidt de pågældende, for eksempel i
medfør af ansættelsesretlige regler, er forpligtet til at medvirke i advokatundersøgelsen, eller
om det er frivilligt at medvirke.
Som led i denne oplysningspligt skal advokaten, hvor det er relevant, oplyse den pågældende om, at
en eventuel pligt til at medvirke er begrænset af forbuddet mod selvinkriminering, jf. princippet i
retssikkerhedslovens § 10.
Desuden kan det være relevant at orientere den pågældende om konsekvenserne ved ikke at medvirke
i advokatundersøgelsen. Konsekvensen for undersøgelsen vil typisk være, at undersøgelsen i så fald
udelukkende vil basere sig på de øvrige oplysninger, der foreligger i sagen. I visse advokatundersøgel-
ser kan der måske være ansættelsesmæssige konsekvenser for den pågældende ved ikke at medvirke.
Advokaten skal oplyse de berørte og involverede om, at de pågældende har mulighed for at have
en bisidder samt oplyse, hvem der afholder eventuelle udgifter hertil.
Allerede i forbindelse med udarbejdelsen af kommissoriet er det hensigtsmæssigt at beslutte, om op-
dragsgiver (helt eller delvist) afholder udgiften til bisiddere. Denne information skal videreformidles
af advokaten til de pågældende.
7.2. Forberedelse og afvikling af interview
I det omfang, en advokatundersøgelse helt eller delvist bliver udarbejdet på grundlag af interviews, er
der en række forhold, som advokaten skal være opmærksom på.
De berørte og involverede skal have relevant mulighed for at forberede sig til interview.
Advokaten skal varsle et interview i rimelig tid, så de berørte og involverede får den fornødne mulighed
for at forberede sig, herunder mulighed for at vælge en bisidder og tage en forberedende drøftelse af
sagen med vedkommende. En forudsætning for at kunne forberede sig er også, at de berørte og invol-
verede er oplyst om, hvad temaet for interviewet er.
Det afhænger af de konkrete omstændigheder, hvad rimelig tid er – for eksempel den pågældendes
rolle, kompleksiteten af spørgetemaet og mængden af materiale.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0018.png
18
Vejledning om advokatundersøgelser
Hvis advokaten under interviewet vil bede en berørt om at forholde sig til forklaringer afgivet
af andre under tidligere interviews eller indberetninger og lignende, bør den berørte have
lejlighed til at gennemgå de pågældende indberetninger eller referater fra interviews i rimelig
tid inden interviewet.
Som led i sin forberedelse af et interview bør en berørt – ud over oplysninger om temaet for inter-
viewet – have adgang til at læse indberetninger eller referater fra interviews, som advokaten vil bede den
berørte om at forholde sig til under interviewet. Denne gennemgang af materialet kan tilrettelægges
uden udlevering af materialet, hvis det af fortrolighedshensyn ikke er hensigtsmæssigt at overdrage
materialet til den berørte.
Hvis der er tale om en
uvildig advokatundersøgelse,
er det en betingelse, at en berørt inden et interview
– eller før afgivelse af forklaring på anden måde – altid får mulighed for at gennemgå det relevante
materiale, som indgår i advokatundersøgelsen, vedrørende den berørte.
En advokat bør imødekomme en forespørgsel fra berørte og involverede, som inden et inter-
view – eller før afgivelse af forklaring på anden måde – anmoder om adgang til oplysninger,
som de pågældende tidligere har haft adgang til, medmindre væsentlige hensyn taler imod.
Der kan være tilfælde, hvor berørte og involverede tidligere – for eksempel som led i et ansættelsesfor-
hold – har haft adgang til oplysninger og dokumenter, som i forbindelse med en advokatundersøgelse
kan understøtte de pågældendes forklaring. Da adgangen til sådanne oplysninger og dokumenter kan
medvirke til en hensigtsmæssig udførelse af en advokatundersøgelse, bør advokaten imødekomme en
forespørgsel herom, medmindre væsentlige hensyn – for eksempel til fortrolighed – taler imod.
De berørte og involverede skal så vidt muligt inden interviewet oplyses om, hvad de oplysninger,
der gives under interviewet, forventes anvendt til, herunder i hvilket omfang oplysningerne
videregives og i givet fald, hvem oplysningerne videregives til.
For at skabe transparens og forventningsafstemning i forhold til de berørte og involverede skal de
pågældende oplyses om, hvad oplysningerne fra interviewet bliver anvendt til, og hvem oplysningerne
bliver videregivet til. Det vil for eksempel være relevant over for en berørt eller involveret at oplyse, hvis
oplysninger, som potentielt er til ugunst for en anden person, vil blive forelagt denne.
De pågældende bør – såfremt det er relevant - orienteres om berørtes og andres indsigtsret efter de
databeskyttelsesretlige regler.
Advokaten bør inden interviewet oplyse de berørte og involverede om, hvem der er til stede
under interviewet, herunder hvad deres roller i interviewet er.
For mange berørte og involverede, der skal deltage i et interview, vil det være første gang, at de medvirker
i en advokatundersøgelse. For at skabe transparens og trygge rammer for afviklingen af interviewet,
bør den berørte eller involverede oplyses om, hvem der er til stede, og hvad de tilstedeværendes rolle
i interviewet er.
Opdragsgiver bør som udgangspunkt ikke være til stede under interviews, da det kan virke intimide-
rende og rejse tvivl om undersøgelsens karakter.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0019.png
19
Vejledning om advokatundersøgelser
Advokaten skal gennemføre interviews på en saglig og respektfuld måde og må ikke gå videre,
end hensynet til varetagelsen af klientens interesser tilsiger. Advokaten bør overveje, om der i
visse situationer er behov for, at personer med særlig fagkundskab bistår under interviewet –
eller undtagelsesvist gennemfører selve interviewet.
Advokaten skal under interviews være saglig og opføre sig respektfuldt over for de berørte og involverede,
da det er afgørende for udbyttet af et interview, at der er tillid til advokaten. Advokaten har dog ret til at
spørge kritisk ind til de forklaringer, som en berørt eller involveret kommer med, da det ofte vil være
advokatens opgave at fastlægge et faktisk begivenhedsforløb og som led heri vurdere troværdigheden
af de forklaringer, som afgives.
I forhold til interviews af for eksempel unge under 18 år og personer i en særlig sårbar situation bør
advokaten udvise særlig agtpågivenhed. I sager om seksuelle krænkelser kan der være behov for særlig
sagkundskab med ekspertise inden for traumereaktioner for at kunne gennemføre interviews med
potentielt krænkede personer på en hensigtsmæssig måde. Desuden kan der efter omstændighederne
være behov for tolkning.
Der skal udarbejdes skriftligt referat af de centrale interviews, som har betydning for advoka-
tundersøgelsens konklusioner, medmindre væsentlige hensyn taler imod. Den person, som er
blevet interviewet, skal i givet fald have lejlighed til enten at godkende referatet eller komme
med bemærkninger hertil.
Det er væsentligt, at der så vidt muligt er enighed om det faktuelle grundlag for en advokatundersøgelse.
Derfor skal den berørte og involverede, der deltager i interviewet, have tilstrækkelig tid til at varetage
sine interesser i forbindelse med godkendelse af referatet. Det betyder blandt andet, at den pågældende
skal have tid til at drøfte referatet med sin bisidder. Det bør fremgå af referatet, hvis den berørte eller
involverede kommer med rettelser eller bemærkninger til referatet, som ikke bliver indarbejdet direkte
i referatet.
I en
uvildig advokatundersøgelse
udarbejder advokaten skriftligt referat af alle interviews, og de berørte og
involverede får efter interviewet lejlighed til at godkende eller komme med bemærkninger til referatet.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0020.png
20
Vejledning om advokatundersøgelser
8. Konklusioner, afrapportering
og offentliggørelse
8.1. Advokatundersøgelsens konklusioner
Advokaten skal i sine vurderinger i advokatundersøgelsens konklusioner være saglig og må
ikke medvirke til at undertrykke oplysninger.
Advokaten indtager en særlig rolle i samfundet, og advokaten skal ikke blot varetage klientens interesser,
men skal tillige fremme retfærdighed og modvirke uret. Derfor vil det være i strid med god advokatskik,
hvis advokaten i sine vurderinger er usaglig eller undertrykker væsentlige oplysninger, som kan have
betydning for tredjemands retsstilling.
Advokaten bør sikre, at opdragsgiver ikke medvirker ved udfærdigelsen af bevisvurdering eller konklu-
sioner, da det kan rejse spørgsmål om undersøgelsens karakter.
Advokaten bør sikre, at der er transparens om de vurderinger, der ligger til grund
for konklusionerne.
Advokaten bør i sin afrapportering af en advokatundersøgelse, hvori der bliver foretaget bevisvurdering
redegøre for de overordnede principper for den bevisvurdering, som advokaten har anvendt. Det kan
være relevant at redegøre for, hvordan for eksempel andenhåndsberetninger og anonyme beretninger
er blevet behandlet bevismæssigt.
Advokaten bør i den forbindelse overveje, om der skal anvendes et forsigtighedsprincip i bevisvurde-
ringen. Dette kan være særlig relevant, hvis der er tale om en advokatundersøgelse, hvor oplysningen
af sagen udelukkende er sket på skriftligt grundlag eller vurderinger, der baserer sig på interviews om
hændelser, der er foregået mange år tilbage i tid.
En advokatundersøgelses konklusioner er advokatens vurderinger til brug for opdragsgivers videre over-
vejelser. Derfor bør der redegøres nøje for vurderingerne, herunder de tvivlsspørgsmål af bevismæssig
karakter, som måtte være til stede ved foretagelsen af vurderingerne.
Advokaten bør i sin afrapportering tilsvarende redegøre for, hvis der er andre forhold – for eksempel
snævre økonomiske eller tidsmæssige rammer eller manglende adgang til oplysninger – som har haft
betydning for de foretagne vurderinger.
Advokaten bør desuden fremhæve, at advokatens vurderinger ikke har karakter af en afgørelse.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0021.png
21
Vejledning om advokatundersøgelser
8.2. Afslutning af advokatundersøgelsen
Hvis advokaten i sin afrapportering agter at komme med konklusioner, som kan være til ugunst
for den berørte, bør advokaten inden den endelige afrapportering af advokatundersøgelsen
til opdragsgiver give den berørte lejlighed til at udtale sig om de faktiske og eventuelt retlige
forhold, som advokaten agter at lægge til grund vedrørende den berørte.
En berørt bør således få mulighed for kontradiktion, inden den endelige afrapportering af advokatun-
dersøgelsen afleveres til opdragsgiver. Derved sikres bedst muligt, at konklusionerne i undersøgelsen
er korrekte. Dette har både opdragsgiver, den berørte og advokaten en interesse i.
Som led i denne kontradiktion bør den berørte have adgang til de faktiske og eventuelt retlige forhold
– for eksempel bevisvurderinger – som advokaten agter at lægge til grund om den berørte i sine kon-
klusioner.
Jo stærkere kritik, der er af den berørte i undersøgelsens konklusioner, jo større behov er der for kon-
tradiktion.
Der kan være tilfælde, hvor advokaten efter en konkret interesseafvejning kommer frem til, at den
berørtes interesser i at komme med en udtalelse bør vige, da væsentlige hensyn til andre interesser
taler imod dette.
Hvis der er tale om en
uvildig advokatundersøgelse,
gives den berørte altid mulighed for kontradiktion
i disse tilfælde.
Såfremt en berørt som følge af kontradiktionen fremkommer med et indlæg, bør advokaten i den en-
delige afrapportering have forholdt sig til de oplysninger, der er fremkommet.
I sjældne tilfælde vil en sådan kontradiktion være umulig, idet det for eksempel ikke har været muligt
at skaffe kontaktinformation på den berørte. I sådanne tilfælde skal advokaten kunne dokumentere, at
der er gjort de fornødne bestræbelser på at fremskaffe kontaktoplysninger.
Advokaten bør overveje, om den berørte kan orienteres om undersøgelsens konklusioner
vedrørende den pågældende i forbindelse med afgivelsen af den endelige afrapportering af
advokatundersøgelsen til opdragsgiver.
Konklusionerne i en advokatundersøgelse kan potentielt have store og vidtgående konsekvenser for
den berørte, hvorfor det ofte kan være hensigtsmæssigt at orientere den berørte om undersøgelsens
konklusioner vedrørende den pågældende.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0022.png
22
Vejledning om advokatundersøgelser
8.3. Offentliggørelse af advokatundersøgelsen
Hvis en advokat medvirker til offentliggørelse af afrapporteringen af en advokatundersøgelse
for eksempel ved rådgivning, skal advokaten være opmærksom på ikke at gå videre, end beret-
tigede hensyn til varetagelsen af opdragsgivers interesser tilsiger.
Det er opdragsgivers beslutning, om der skal ske offentliggørelse af afrapporteringen. Advokaten må i
sin rådgivning herom afveje eventuelle berørtes og involveredes interesser i, at der ikke sker offentlig-
gørelse, over for opdragsgivers interesse i, at der sker offentliggørelse.
Det er muligt at offentliggøre et uddrag af afrapporteringen, ligesom det er muligt at anonymisere
afrapporteringen. Der er dog flere eksempler på, at disse tiltag ikke har bevirket, at berørte er forblevet
anonyme i offentligheden.
Advokaten skal desuden ved offentliggørelse af en afrapportering være opmærksom på reglerne om
behandling af personoplysninger, jf. pkt. 5.
Hvis afrapporteringen offentliggøres, og konklusionerne heri må antages at være til ugunst
for den berørte, skal den pågældende orienteres om konklusionerne senest umiddelbart inden
offentliggørelsen. Hvis afrapporteringen i øvrigt indeholder oplysninger, som må antages at
være til ugunst for berørte eller involverede, bør de pågældende orienteres om disse oplysninger
senest umiddelbart inden offentliggørelsen.
Ved offentliggørelse af afrapporteringen af en advokatundersøgelse skal den berørte – uanset om den
berørte er anonymiseret i den offentliggjorte udgave eller ej – orienteres om konklusionerne senest
umiddelbart inden offentliggørelsen, således at den pågældende ikke skal læse om konklusionerne i
pressen.
I sjældne tilfælde vil en sådan orientering være umulig, idet det for eksempel ikke har været muligt at
skaffe kontaktinformation på berørte. I sådanne tilfælde skal advokaten kunne dokumentere, at der er
gjort de fornødne bestræbelser på at fremskaffe kontaktoplysninger.
På samme måde bør en advokat altid overveje, om der andre steder end i konklusionerne i afrapporte-
ringen af en advokatundersøgelse er oplysninger, som må antages at være til ugunst for berørte eller
involverede – også selvom dette ikke er i relation til advokatundersøgelsens emne og formål. Hvis der
er sådanne oplysninger, bør de pågældende orienteres herom inden offentliggørelsen.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0023.png
23
Vejledning om advokatundersøgelser
BILAG 1:
Behandling af personoplysninger
En advokatundersøgelse omfatter stort set altid behandling af personoplysninger. Advokaten skal der-
for i processen med udarbejdelse af advokatundersøgelsen være sig bevidst om og løbende forholde
sig til de databeskyttelsesretlige regler, særligt reglerne i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og
databeskyttelsesloven.
Som følge af advokatundersøgelsens selvstændige karakter vil en advokat typisk være dataansvarlig
for den behandling af personoplysninger, der sker som led i advokatundersøgelsens udførelse, hvilket
derfor forudsættes i det følgende.
Det følgende er ikke en udtømmende vejledning om de databeskyttelsesretlige reglers betydning for advoka-
tundersøgelser, men alene en overordnet vejledning til brug for advokatens overvejelser på centrale punkter.
Der kan findes yderligere oplysninger i Datatilsynets vejledninger såvel som i Advokatsamfundets og
Danske Advokaters vejledninger om advokatens håndtering af personoplysninger. Disse vejledninger
er dog ikke specifikt rettet mod advokatundersøgelser.
Tilrettelæggelse af advokatundersøgelsen i et databeskyttelsesretligt perspektiv
I forbindelse med, at advokaten påtager sig opdraget, i tilrettelæggelse af advokatundersøgelsen og
forinden selve undersøgelsen påbegyndes, bør advokaten sikre sig:
• at den fornødne erfaring om databeskyttelsesret er til rådighed,
• at der indhentes de relevante politikker, der allerede er gældende for den undersøgte virksomhed/
organisation, for eksempel databeskyttelsespolitik, e-mail og internetpolitik, privatlivspolitik og
– hvis undersøgelsen er led i opfølgning på en whistleblowerhenvendelse – whistleblowerpolitik,
• at kende behandlingsprincipperne, jf. GDPR artikel 5,
• at der er et behandlingsgrundlag til at behandle personoplysninger,
• at oplysningspligten iagttages, jf. GDPR artikel 14,
• at der ved tilrettelæggelsen af undersøgelsen og indsamlingen af personoplysninger tages højde
for databeskyttelse gennem design, jf. GDPR artikel 25,
• at der foretages en fortegnelse over behandlingsaktiviteter, der er dækkende for advokatunder-
søgelsen, jf. GDPR artikel 30, stk. 1,
• at risikoen for de registreredes rettigheder kortlægges, og at der foretages en kategorisering med
henblik på en afvejning af disse risici i forhold til de forholdsregler, der skal træffes for at beskytte
rettighederne, herunder skal det overvejes, om der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, jf.
GDPR artikel 35, og
• at det vurderes, hvad der konkret er passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, jf.
GDPR artikel 32, idet advokaten for eksempel bør overveje, hvordan der er adgangsbegrænsning
til sagsakterne for advokatundersøgelsen og hvordan det sikres, at elektronisk fremsendelse af
personoplysninger som led i advokatundersøgelsen sker under iagttagelse af de til enhver tid
gældende sikkerhedsstandarder.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0024.png
24
Vejledning om advokatundersøgelser
Behandlingsgrundlag
Behandling af personoplysninger som led i en advokatundersøgelse forudsætter et behandlingsgrund-
lag. Behandlingsreglerne findes i GDPR kapitel II (særligt artikel 6 og 9) og i databeskyttelseslovens
afsnit II, kapitel 3. Advokaten bør som led i tilrettelæggelsen af undersøgelsen overveje det databeskyt-
telsesretlige behandlingsgrundlag både i forhold til advokatens behandling af personoplysninger og
opdragsgivers behandling af personoplysninger.
Hvis der i en advokatundersøgelse er et behandlingsgrundlag for én kategori personoplysninger, men
ikke for en anden, må undersøgelsen søges tilrettelagt på en måde, så der ikke behandles oplysninger,
hvortil der ikke er et behandlingsgrundlag. Advokaten skal være opmærksom på, at der skal være et
behandlingsgrundlag for den behandling af personoplysninger, der finder sted, dels for advokaten selv
og dels for opdragsgiver.
Almindelige personoplysninger
Som udgangspunkt er det for advokatundersøgelser relevante behandlingsgrundlag for almindelige
personoplysninger GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, hvorefter behandlingen kan foretages, når denne:
1) forfølger den dataansvarlige eller tredjemands legitime interesser, 2) behandlingen er nødvendig i
forhold til formålet, og 3) når en afvejning af den registreredes interesser og grundlæggende friheds-
rettigheder ikke går forud for den dataansvarliges legitime interesser.
Hvis der allerede forinden advokatundersøgelsen foreligger en mistanke om for eksempel et retsstri-
digt, pligtstridigt eller i øvrigt kritisabelt forhold, vil betingelserne efter GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, i
almindelighed være opfyldt. Hvis der ikke foreligger en sådan mistanke, skal advokaten og opdragsgiver
kunne påvise, at betingelserne er opfyldt. Alt afhængig af undersøgelsens karakter kan der konkret
være andre relevante behandlingsgrundlag.
Behandling af særlige kategorier af personoplysninger
Behandling af særlige kategorier af personoplysninger (i daglig tale omtalt som ”følsomme personop-
lysninger”) er som udgangspunkt ikke tilladt, jf. GDPR artikel 9, stk. 1, men oplysningerne kan dog
behandles, hvis et af forholdene i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.
Ofte vil udførelse af en advokatundersøgelse ikke indebære behandling af følsomme oplysninger.
Advokaten skal løbende overveje dataminimering, således at der ikke behandles personoplysninger
omfattet af GDPR artikel 9, stk. 1, hvis det ikke er nødvendigt, eller der ikke er et behandlingsgrundlag
for at behandle oplysninger som led i undersøgelsen.
Hvis advokaten i en advokatundersøgelse skal behandle oplysninger omfattet af artikel 9, gælder der
skærpede krav til nødvendigheden af at inddrage og behandle sådanne oplysninger, og der skal i tillæg
til GDPR artikel 6, stk. 1, identificeres et behandlingsgrundlag i medfør af GDPR artikel 9, stk. 2. Efter
GDPR artikel 9, stk. 2, litra f, kan oplysninger omfattet af artikel 9, stk. 1, behandles, når behandling
er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Dette kan for eksempel
være relevant for at afdække, om et ansættelsesforhold skal ophøre, eller om der er grundlag for at rejse
eller imødekomme et erstatningskrav. Alt afhængig af undersøgelsens karakter kan der konkret være
andre relevante behandlingsgrundlag.
Andre kategorier af personoplysninger og andre behandlingsgrundlag
Advokaten skal være opmærksom på, at databeskyttelseslovens §§ 8 og 11 fastsætter regler for, hvornår
der kan ske behandling af henholdsvis oplysninger om strafbare forhold og personnumre. Derudover
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0025.png
25
Vejledning om advokatundersøgelser
er der efter whistleblowerlovens § 22 hjemmel til at behandle indberetninger modtaget som led i en
whistleblowerordning efter loven.
Der kan for opdragsgiver i særlige tilfælde være retlige forpligtelser/handlepligter til at iværksætte en
undersøgelse af et givent forhold, hvilket alene eller i samspil med GDPR og databeskyttelsesloven kan
udgøre det konkrete behandlingsgrundlag for en undersøgelse.
De registreredes rettigheder
De registrerede har en række rettigheder i medfør af GDPR kapitel III og databeskyttelseslovens afsnit
III. Advokaten skal i forbindelse med advokatundersøgelsen som dataansvarlig være opmærksom på
de registreredes rettigheder.
Advokaten må ikke kompromittere sin tavshedspligt i relation til oplysninger, der ikke er indsamlet
hos den registrerede selv, jf. GDPR artikel 14, stk. 5, litra d. Advokatundersøgelsens karakter gør, at
begrænsningerne i de registreredes rettigheder, der følger efter databeskyttelseslovens § 22, kan være
relevante, idet der for eksempel kan være afgørende hensyn, der tilsiger, at oplysningspligten først skal
iagttages på et senere tidspunkt end normalt. Det samme kan gøre sig gældende efter GDPR artikel 14,
stk. 5, litra b, hvis iagttagelsen af oplysningspligten medfører en konkret mistanke eller formodning
om, at den registrerede kan søge at påvirke andre med kendskab til de forhold, der undersøges, eller
en mistanke om, at den registrerede vil søge at destruere beviser.
I forhold til oplysningspligten vil advokatundersøgelsens karakter ofte tilsige, at der skal udarbejdes en
for undersøgelsen særskilt oplysningsskrivelse, hvor oplysningerne efter GDPR artikel 13 og 14 gives
samlet i en kortfattet, transparent og letforståelig form ved brug af klart og enkelt sprog. Hvis advoka-
ten også iagttager oplysningspligten for opdragsgiver, stiller dette særlige krav til oplysningspligtens
transparens og forståelighed.
Advokaten skal håndtere anmodninger og indsigelser, der måtte komme i forbindelse med advokatun-
dersøgelsen, for eksempel i forhold til indsigt og sletning efter GDPR artikel 15-22, og advokaten skal
være opmærksom på sin tavshedspligt over for opdragsgiver.
Sikkerhed
Advokaten har pligt til at sikre sig, at de indsamlede oplysninger behandles og opbevares ansvarligt
og sikkert. Denne pligt adskiller sig ikke fra den pligt, der i øvrigt gælder for advokatens håndtering af
oplysninger som led i advokathvervet.
Visse advokatundersøgelser forudsætter adgang til og behandling af en meget stor mængde person-
oplysninger, og advokaten må overveje, hvilke tekniske og organisatoriske foranstaltninger der skal
gennemføres for at sikre et passende sikkerhedsniveau for at sikre den nødvendige fortrolighed. Ad-
vokaten bør desuden sikre sig sikker transmission af oplysninger, der indgår i advokatundersøgelsen,
og af oplysninger til involverede eller berørte personer.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0026.png
26
Vejledning om advokatundersøgelser
Forholdet til andre regelsæt
Advokaten skal ved iagttagelsen af de databeskyttelsesretlige regler være opmærksom på (samspillet
med) øvrige regelsæt. Hvis advokatundersøgelsen for eksempel er led i en opfølgning på en indbe-
retning til en lovpligtig whistleblowerordning, er det væsentligt, at advokaten er opmærksom på de
særlige regler, der gælder i whistleblowerloven, for eksempel om behandlingsgrundlag og beskyttelse
af whistleblowerens identitet.
Advokaten skal ved gennemgang af materiale være opmærksom på, om andre regelsæt begrænser
adgangen til at gennemgå oplysninger. Dette kan for eksempel være tilfældet ved gennemgang af
kommunikation, der fremstår som eller som er privat.
GRA, Alm.del - 2021-22 - Bilag 61: Advokatrådets vejledning om advokatundersøgelser.
2618653_0027.png
27
Vejledning om advokatundersøgelser
Vejledning advokarundersøgelser
Udgiver: Advokatsamfundet
Kronprinsessegade 28
1306 København K
Telefon 33 96 97 98
[email protected]
Advokatsamfundet.dk
1. udgave, 1. oplag, 2022
©Advokatsamfundet
Layout: Bilgrav Design
Tak til Dreyers Fond, som har støttet arbejdet med at udarbejde vejledningen.