EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 344
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 21-02-2022

Enhed: ELU

Sagsbeh.:

Sagsnr.: 2116967

Dok. nr.: 1990157

NOTAT

Høringsresume til Folketinget om redegørelse for anvendelse

af epidemiloven

1. Høringen

Den 29. oktober 2021 modtog Folketingets Epidemiudvalg Sundhedsministeriets

redegørelse om anvendelse af epidemiloven.

Den 3. november 2021 udsendte Sundhedsministeriet redegørelsen om anvendelse af

epidemiloven i offentlig høring med en frist på 4 uger. På grund af en beklagelig teknisk

fejl i forbindelse med udsendelsen, blev høringen aldrig sendt ud til høringsparterne

(ca. 400 interessenter). Den offentlige høring blev derfor genudsendt den 1. december

2021 med høringsfrist den 5. januar 2022.

Af bilag 1 fremgår den fulde liste over alle hørte parter.

Høringen har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.

Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende organisationer m.v.:

Amatørernes

Kunst

Kultur

Samråd,

Ankestyrelsen,

Børne-

Ungdomspædagogernes Landsforbund, Danmarks Apotekerforening, Danmarks

Idrætsforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Teaterforeninger, Danmarks

Vejlederforening, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Psykolog

Forening, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Selskab for Almen

Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, Danske Rederier,

Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Den Danske Dyrlægeforening, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Etiske Råd , DR, DSB,

Erhvervsflyvningens

Sammenslutning,

Fagbevægelsens

Hovedorganisation,

Finanssektorens, Arbejdsgiverforening, Forbundet for kultur og Information,

Foreningen Danmarks Private Skoler, Forhandlings Fællesskabet, Institut for

menneskerettigheder, Justitia, KL, Landsforeningen af Menighedsråd, Landsforeningen

for ansatte i Sundhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg (SUFO),

Lægeforeningen, Metroselskabet, Nationalt Videnscenter for Demens, Nota,

Oplysningsforbundet May Day, Patienterstatningen, Rejsearrangører i Danmark (RID),

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), Rigsarkivet,

Rigsrevisionen, Skolelederforeningen, SMV Danmark, Vestre Landsret, Ældre Sagen,

Østre landsret samt Aarhus Stift (alle stifter).

Sundhedsministeriet har modtaget bemærkninger fra følgende organisationer m.v.:

Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, Børne- og Ungdomspædagogernes

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Landsforbund, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings

Samråd, Dansk Psykolog Forening, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS),

Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygeplejeråd, Danske Rederier, Danske

Regioner, Danske SOSU-skoler, Den Danske Dyrlægeforening, Det Etiske Råd,

Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Institut

for menneskerettigheder, Justitia, KL, Landsforeningen af Menighedsråd,

Lægeforeningen, Metroselskabet, Nota, Oplysningsforbundet May Day,

Rejsearrangører i Danmark (RID), Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle

Uddannelser (RKU), Skolelederforeningen, SMV Danmark, Ældre Sagen samt Aarhus

Stift (alle stifter).

Følgende myndigheder og organisationer m.v. har givet bemærkninger med forbehold

for efterfølgende godkendelse i det kompetente organ:

Danske Regioner og KL.

Forhandlingsfællesskabet

har oplyst, at de ikke har nogen bemærkninger, men at de

henviser til øvrige afgivne bemærkninger.

Ankestyrelsen, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Statistik, Danmarks

Teaterforeninger, Danmarks Vejlederforening, Danske Erhvervsskoler- og

Gymnasier, DR, DSB, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbundet for kultur og

Information, Foreningen Danmarks Private Skoler, Landsforeningen for ansatte i

Sundhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg (SUFO), Nationalt Videnscenter

for Demens og Patienterstatningen

samt

Rigsarkivet

har oplyst, at de ikke har

bemærkninger til redegørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)

har oplyst, at høringen

ikke er inden for DUKHs rådgivningsområde, hvorfor DUKH ikke har bemærkninger af

retssikkerhedsmæssig karakter.

Rigsrevisionen

har efter en gennemgang af

redegørelsen konstateret, at den ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i

staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen, hvorfor

Rigsrevisionen ikke har behandlet henvendelsen yderligere.

Vestre Landsret

Østre

Landsret Vestre

har meddelt, at de ikke ønsker at udtale sig om redegørelsen.

I det følgende er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Generelle bemærkninger

2.1 Retssikkerhedsmæssige betragtninger

Institut for Menneskerettigheder

anser epidemiloven som en væsentlig forbedring i

forhold til de to grundlæggende lovændringer af den tidligere gældende epidemiloven,

da den f.eks. har højnet den parlamentariske kontrol ved, at et flertal i Folketinget nu

har fået mulighed for gennem Folketingets Epidemiudvalg at nedlægge veto mod

regeringens forslag. Hvis Epidemiudvalget skal varetage sin rolle til størst mulig gavn

for epidemihåndteringen, er det ifølge Institut for Menneskerettigheder afgørende, at

det står klart for udvalget, hvad baggrunden for ministerens forslag eller

Epidemikommissionens indstillingen er.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at epidemilovens bemærkninger også bør

forholde sig til de områder, hvor et rettighedsfokus er særligt vigtigt. Det gør sig ifølge

Side 2

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Institut for Menneskerettigheder bl.a. gældende for beskyttelse af religionsfriheden,

hvor der for trossamfund gør sig nogle særlige forhold gældende, især i forhold til

religiøse handlinger som gudstjenester, vielser og begravelser. Videre bemærker

Institut for Menneskerettigheder, at der på sundhedsområdet tilsvarende kan være en

risiko for, at visse typer af kontinuerlig behandling begrænses på en uhensigtsmæssig

måde. Institut for Menneskerettigheder nævner, at det gælder f.eks. i psykiatrien eller

sociale behandlingstilbud, hvor det er væsentligt, at behandlingen så vidt muligt

fortsætter under en epidemi. Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at

myndighederne derfor bør have en skærpet opmærksomhed på de særlige forhold for

trossamfund og for de dele af sundhedsområdet, som er væsentlige at fortsætte under

epidemien, og som der ellers kan være en risiko for bliver glemt. Det kan efter Institut

for Menneskerettigheders opfattelse bidrage til at styrke opmærksomheden, at

forarbejderne til epidemiloven særskilt forholder sig til disse områder.

Endelig anfører

Institut for Menneskerettigheder

Det Etiske Råd,

at redegørelsen

ikke forholder sig til, hvordan restriktionerne har ramt borgerne f.eks. i forhold til, om

effekten af de iværksatte restriktioner har stået mål med indgrebet i borgernes

livsførelse, og om restriktioner er blevet ophævet, så snart det ikke længere har været

tilfældet.

Dansk Psykolog Forening

bemærker, at praktisering af epidemilovens beføjelser og

handlemuligheder kan udfordre psykologers etiske principper i forhold til at kunne

efterleve fordringen om, at psykologen altid skal tilstræbe klienters ret til

selvbestemmelse og selvstændighed også i situationer, hvor tvangsbehandling kan

være i spil, og ved efterlevelse af fortrolighed og tavshedspligt at beskytte de

oplysninger, som psykologen erfarer i sin kontakt med klienter. Dansk Psykolog

Forening finder det væsentligt, at den kommunikation, som gives fra myndighedsside,

og som kan pålægge fagpersoners tiltag i forhold til enkeltpersoner, er så klar og

modtagerorienteret som muligt. Dansk Psykolog Forening ønsker særligt at gøre

opmærksom på de særlige udfordringer, der kan følge af at skulle håndtere vejledning

over for personer med psykiske, kognitive, funktionsmæssige eller sociale

udfordringer. I forlængelse heraf bemærker Dansk Psykolog Forening at det er centralt

med en bestræbelse på at imødegå utilsigtede konsekvenser af restriktioner og

indgreb i den personlige frihed, forebygge utilsigtede hændelser samt modvirke

polarisering eller stigmatisering af borgere eller grupper i befolkningen.

2.2 Myndighedernes informationsindsats

Det er

Institut for Menneskerettigheders

vurdering, at der i begyndelsen af epidemien

var for ringe adgang til information om smitterisici og forholdsregler for ikke-

dansktalende. Det er sundhedsmyndighederne siden kommet efter, og der findes nu

masser af nyttig information på en lang række fremmedsprog. Instituttet gør

opmærksom på, at der fortsat ikke sker oversættelse af vigtige pressemøder til de mest

talte fremmedsprog – eller bare til engelsk – til trods for, at en stor gruppe borgere

såsom udenlandske studerende, expats og etniske minoriteter ville kunne profitere

heraf. Det er efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse afgørende, at man

næste gang, Danmark rammes af en epidemi, har et relevant beredskab på plads, der

sikrer, at vigtig information straks når ud til alle målgrupper.

Side 3

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

2.3 Hjemsendelse af medarbejdere på statslige arbejdspladser

Nota

anfører, at man ligesom andre statslige arbejdspladser hjemsendte sine

medarbejdere den 12. marts 2020 og derfor måtte stoppe al produktion af punktskift,

cd-produktion (lydbøger) m.m. Nota fik dog relativ hurtig dispensation af Slots- og

Kulturstyrelsen til at opretholde disse produktioner til de mest udsatte af Notas

brugere, herunder de døvblinde brugere. Denne mulighed håber Nota at kunne få igen,

såfremt samfundet en dag skulle stå i en lignende situation med store nedlukninger og

hjemsendelse af medarbejderne.

2.4 Forbeholdt virksomhedsområde

Dansk Sygeplejeråd

er positive over for et forbeholdt virksomhedsområde for sygeple-

jersker, som der flere gange under pandemien er givet midlertidig tilladelse til. De gen-

tagne midlertidige tilladelser – og de gentagne forlængelser heraf – vidner ifølge Dansk

Sygeplejeråd om, at der er behov for, af det forbeholdte virksomhedsområde til syge-

plejersker gøres permanent. Dansk Sygeplejeråd ser frem til at genoptage drøftelserne

om, hvordan et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker gøres permanent,

så det danske sundhedsvæsen står stærkest mulig ved f.eks. kommende epidemiud-

brud.

2.5 Udlån af udstyr og personel til udlandet

Dansk Sygeplejeråd

henviser for så vidt angår mulighed for udlån af udstyr og personel

til udlandet til sit høringssvar til lovforslaget om epidemiloven for så vidt angår udkast

til sundhedslovens § 232a om en mere smidig ordning for donation/udlån af

sundhedsfagligt udstyr med det formål at yde støtte til udlandet i særlige situationer,

og bemærker, at rådet fortsat ikke kan støtte, at paragraffen også omfatter mulighed

for at yde personelbidrag, selv om bestemmelsen har som forudsætning, at der indgås

aftaler med bl.a. organisationer.

2.6 Kontrol af krav om mundbind

Danmarks Apotekerforening

peger på, at restriktioner med henblik på håndtering af

COVID-19 periodevis har omfattet krav om brug af mundbind i det offentlige rum. I den

forbindelse har det været et krav, at erhvervsdrivende skal påse, at kunder, gæster mv.

overholder kravet. Danmarks Apotekerforening gør opmærksom på, at dette kan være

en vanskelig balance, idet kravet ikke skal håndhæves over for personer, som måtte

være fritaget herfra, uden at dette skal kunne dokumenteres. Det kan give anledning

til konflikter, såfremt manglende brug af mundbind påtales. Det kan derfor efter

Danmarks Apotekerforenings opfattelse overvejes, om virksomhedernes ansvar i

denne forbindelse bør begrænses til krav om skiltning med, at mundbind er påkrævet.

2.7 Erfaringer med anvendelse af hjælpepakker til dansk erhvervsliv

Justitia

bemærker, at redegørelsen ikke inddrager erfaringerne med

anvendelsen af de hjælpepakker til dansk erhvervsliv, som har været indført under co-

ronasituationen. Dette skyldes naturligt, at disse ikke har haft hjemmel i epidemiloven,

og at erfaringerne med hjælpepakkerne har været behandlet af regeringens arbejds-

gruppe vedr. kompensation i deres rapport af 30. december 2021. Justitia henviser til

Justitia og Advokatsamfundets nyligt offentliggjorte analyse om erhvervslivets retssik-

kerhed under næste pandemi, som indeholder en række anbefalinger til forbedringer

af erhvervslivets retssikkerhed i forbindelse med fremtidige kompensationsordninger

Side 4

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

i lyset af de erfaringer, der er gjort med kompensationsordninger under COVID-19 pan-

demien.

2.8 Evaluering af epidemiloven

Institut for Menneskerettigheder, DASAMS

Ældre Sagen

anser det for væsentligt,

at der foretages et grundig eftersyn af epidemiloven og dens anvendelse, når det er

muligt at tegne det fulde billede af lovens anvendelse på den igangværende epidemi

og ifølge Institut for Menneskerettigheder, at dette eftersyn forholder sig til, hvordan

anvendelsen af epidemiloven har ramt borgerne. Institut for Menneskerettigheder fin-

der det positivt, at et stort flertal af Folketingets partier er enige om, at epidemiloven

skal vurderes hvert femte år, så det løbende sikres, at loven er tidssvarende, og DA-

SAMS anbefaler, at det bestemmes i epidemiloven, at der i de kommende år skal fore-

tages regelmæssig tilbagevendende evaluering af lovgivning og konkrete handlinger

med henblik på at kunne optimere epidemilovens generelle anvendelighed. Konkret

peger DASAMS på, at en grundig uafhængig forskningsmæssig analyse af Epidemikom-

missionens funktion og samspillet mellem denne og det politiske Epidemiudvalg samt

ministerierne bør indgå som en vigtig del af den samlede evaluering.

DASAMS

finder tillige redegørelsen for anvendelsen af epidemiloven og tilkendegivel-

serne heri meget relevante med henblik på at effektivisere og forenkle visse dele af

epidemilovens bestemmelser, hvilket DASAMS anbefaler ikke afventer endelige evalu-

eringer, men gennemføres allerede på nuværende tidspunkt. DASAMS peger dog tillige

på, at evalueringsrapporten ikke kan betragtes som den nødvendige grundige analyse

af epidemilovens generelle hensigtsmæssighed, men alene som en indledende status

over hidtidige umiddelbare indhentende erfaringer.

Ældre Sagen

anfører, at der bør etableres et samarbejde, der fremadrettet kan sikre,

at ældre og sårbare ikke udsættes for indgreb i deres ret til privat- og familieliv, som

Ældre Sagen finder er sket under epidemien. Ældre Sagen henviser bl.a. til, at beboere

på plejehjem er ligestillede med den øvrige befolkning, og at en plejebolig er en bolig

og et hjem på lige fod med alle andre borgeres hjem. I forlængelse heraf bemærker

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),

at det vil være hensigtsmæssigt med en eva-

luering af processen omkring og erfaringerne med besøgsrestriktioner samt at det vil

være relevant, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed foretog individuelle vurderinger af

behovet for besøgsrestriktioner på botilbud ud fra en konkret vurdering af typen af

botilbud og dennes målgruppe. FH henviser i den forbindelse til, at flere af FHs med-

lemsorganisationer har erfaret, at besøgsrestriktioner på botilbuddene, der har meget

forskellige målgrupper, på en uhensigtsmæssig måde er blevet skåret over en kam.

Institut for Menneskerettigheder henviser til sit høringssvar over forslaget til en ny epi-

demilov, hvor instituttet kom med forslag til, hvordan udvalgte bestemmelser i epide-

miloven, herunder om forsamlingsforbud og besøgsrestriktioner, bør forbedres.

3. Tematisk gennemgang af bemærkninger til hovedpointer i redegørelsen

3.1 Epidemikommissionens sammensætning

Det Etiske Råd, Dansk Psykolog Forening, DASAMS, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Den Danske Dyrelægeforening, Aarhus Stift og Landsforeningen af Menighedsråd

ønsker en anden og/eller bredere sammensætning af Epidemikommissionen. Det

Etiske Råd anfører, at der bør tilstræbes en bredere sammensætning af

Side 5

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Epidemikommissionen ud over de sundhedsfaglige og epidemiologiske kompetencer

samt aspekter vedrørende mere generelle samfundsforhold. Videre bemærker Det

Etiske Råd, at størsteparten af medlemmerne er tilknyttet og under instruktion af deres

minister og foreslår, at man sikrer en bredere repræsentationen i kommissionen, som

inddrager mere brede samfundsmæssige og eksistentialistiske aspekter.

Landsforeningen af Menighedsråd peger desuden på, at det er problematisk, at

Epidemikommissionen ikke giver regeringen en uafhængig sundhedsfaglig rådgivning,

men overvejende er sammensat af ministerielle repræsentanter, der er underlagt

direkte politisk instruktion.

Dansk Psykolog Forening

anbefaler, at relevante ekspertgrupper og

Epidemikommissionen inddrager faglig ekspertise med viden om psykologiske,

kulturelle og sociale forhold, som er af væsentlig betydning, når man fra samfundets

side anser det nødvendigt at fremme holdnings- og adfærdsændringer hos

befolkningen, grupper eller individer som følge af sygdomsbekæmpelse og

forebyggelse.

DSAM

finder, at en uafhængig sundhedsfaglig repræsentation i

Epidemikommissionen bør vægtes tungere. Det kan ifølge DSAM ske ved, at nogle af

Epidemikommissionens nuværende medlemmer eventuelt skæres fra, og at flere

uafhængige sundhedsfaglige inkluderes.

Den Danske Dyrelægeforening

gør opmærksom på, at det vil være hensigtsmæssigt,

hvis veterinærfaglige kompetencer er repræsenteret i Epidemikommissionen for at

sikre at alle eventuelle zoonotiske aspekter af en epidemi bliver varetaget. Aarhus Stift

anfører, at stifterne beklager, at folkekirken ikke blev repræsenteret ved en biskop og

henviser til, at folkekirken kan byde ind med relevante betragtninger i forhold til

befolkningens mentale sundhed. Landsforeningen af Menighedsråd finder det

problematisk, at Epidemikommissionen ikke giver regeringen en uafhængig

sundhedsfaglig rådgivning, men overvejende er sammensat af ministerielle

repræsentanter, der er underlagt direkte politisk instruktion. Dansk Folkeoplysnings

Samråd foreslår, at Epidemikommissionen udvides med et medlem, som er udpeget af

sundhedsministeren efter indstilling fra kulturministeren med henblik på at opnå

større opmærksomhed på og anerkendelse af kulturområdet i forbindelse med

anbefaling af restriktioner i fremtiden.

Dansk Erhverv

henstiller til, at Epidemikommissionen fremover vil anvende

muligheden for at invitere erhvervslivets repræsentanter med, når der skal drøftes

tiltag, der kan påvirke virksomhedernes daglige drift, dvs. i særdeleshed, når der skal

drøftes restriktioner. Der har ifølge Dansk Erhverv været mange tilfælde, hvor et endnu

større kendskab til, hvordan forskellige brancher fungerer, kunne have medvirket til,

at restriktioner fra start ville have været tilrettelagt mere passende og mere effektivt

kunne udrulles til dem, hvis dagligdag påvirkes af restriktionerne, samtidig med at

formålet med restriktionerne kunne opnås.

finder, at det bør fremgå af redegørelsen, hvilke sagkyndige der er blevet inddraget

i Epidemikommissionens arbejde, herunder om Arbejdstilsynet, der i øvrigt er nævnt i

epidemilovens § 8, stk. 2, er blevet inddraget.

Side 6

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

3.2 Ministeriernes samarbejde med Epidemikommissionen

Dansk Sygeplejeråd

henviser til bemærkningerne i sit høringssvar til forslag til

epidemiloven (L 134), hvor det fremgik, at Dansk Sygeplejeråd er positive over den

styrkede rolle, som Epidemikommissionerne [red: Epidemikommissionen] har fået i

den nye epidemilov, men dog fortsat mener, at Epidemikommissionen bør forpligtes

til at inddrage særligt sagkyndige i forbindelse med deres indstilling til ministeren.

Ud fra et sundhedsfagligt- og folkesundheds-perspektiv understreger

DASAMS

bekym-

ringer og betænkeligheder i forhold til Epidemikommissionens og Folketingets Epide-

miudvalgs funktion, rolle og sammensætning og lovens opgavefordeling mellem disse

instanser samt vedr. sammensætningen heraf og henviser til sit høringssvar af 15. ja-

nuar 2021 til lovforslaget til epidemiloven. DASAMS finder det således stærkt bekym-

rende, at det fremstår ret uklart, hvilke kompetencer og forpligtelser de centrale sund-

hedsmyndigheder, især Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, har i relation til

hurtigt og effektivt at kunne handle sundhedsfagligt adækvat, især ved behov for en

tidlig indsats på sundhedsfagligt grundlag. DASAMS anfører, at tidlige sundhedsfaglige

udmeldinger vedr. forventninger og prognoser om epidemiens udvikling indimellem

ikke i tilstrækkeligt omfang har opnået den hensigtsmæssige synlighed og tyngde i re-

lation til andre hensyn, hvilket ifølge DASAMS har bevirket, at hensigtsmæssige lettere

smittereducerende forebyggende foranstaltninger ikke er blevet iværksat på optimale

tidspunkter, hvorfor det senere blev nødvendigt med yderligere og stærkere foran-

staltninger og restriktioner. I dette perspektiv finder DASAMS, at der ikke i tilstrække-

ligt omfang er anvendt den epidemiologiske og samfundsmedicinske viden og histori-

ske erfaring om pandemiers forløb, herunder flerårige varighed, årstid variation, bølger

mv.

DASAMS

udtrykker støtte til en ændring af epidemiloven med henblik på, at de mange

forelæggelser for Epidemikommissions ved f.eks. Styrelsen for Patientsikkerhed af

konkrete og enkeltstående påbud, kan erstattes af ske en mere generel og overordnet

rådgivning. Videre finder DASAMS det hensigtsmæssigt at forslaget om, at indstillinger

fra Epidemikommissionen fremover offentliggøres på Epidemikommissionens

hjemmeside i stedet for som nu på det enkelte ministeries hjemmeside. Tilsvarende

finder DASAMS det relevant, at forslaget om at Epidemikommissionen modtager

samlede koordinerede anmodninger om overordnet rådgivning om indførelse af

restriktioner mv., frem for at modtage ressortspecifikke anmodninger fra de enkelte

ministerier.

3.3 Parlamentarisk kontrol

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at den nugældende epidemilov f.eks. har

højnet den parlamentariske kontrol ved, at et flertal i Folketinget har fået mulighed for

gennem Epidemiudvalget at nedlægge veto mod regeringens forslag, men det er

samtidig Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at det er afgørende, at det står

klart for Epidemiudvalget, hvad baggrunden for ministerens forslag eller

Epidemikommissionens indstilling er, hvis udvalget skal varetage sin rolle til størst

mulig gavn for epidemihåndteringen.

Justitia

henviser til, at Justitia i rapporten ”Retsstaten og Covid-19” fra maj 2020 og i

sit høringssvar til lovforslaget til den gældende epidemilov betonede vigtigheden af, at

der sikres offentlighed omkring sundhedsfaglig inddragelse i og parlamentarisk kontrol

Side 7

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

af vigtige politiske beslutninger vedr. epidemihåndteringen. Justitia noterer sig derfor

med tilfredshed, at både forelæggelsen for Epidemikommissionen og samarbejdet

mellem de enkelte ministerier og Epidemiudvalget ifølge redegørelsen generelt har

fungeret tilfredsstillende.

Justitia

noterer sig samtidig, at redegørelsen beskriver en række praktiske problemer i

forbindelse med bl.a. de regler om forelæggelsen for Epidemikommissionen og

fastsættelse af restriktioner for maksimalt 4 uger ad gangen, som blev indført i

forbindelse med den gældende epidemilov. Justitia opfordrer til, at sådanne praktiske

udfordringer søges løst med opmærksomhed på, at de principper om parlamentarisk

kontrol, offentlighed og sundhedsfaglig inddragelse m.v., som ligger til grund for

reglerne, fortsat iagttages.

Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd

bemærker, at den formelle høringsproces

for bekendtgørelser i flere tilfælde ikke har været fulgt, Dansk Sygeplejeråd og FH gør

opmærksom på til tider meget korte frister for afgivelse af høringssvar – helt ned til 2

timers frister. Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og FH udtrykker forståelse for, at

der har været et stort tidspres, men appellerer samtidig til, at der som udgangspunkt

afsættes rimelig tid til høring af relevante organisationer da sådanne rammevilkår

ifølge organisationerne ikke i nødvendigt omfang bidrager til at relevante og aktuelle

problemstillinger bliver ordentligt belyst, til kvalificering af lovgivningsarbejdet og

høring af relevante organisationer.

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Ældre Sagen

AKKS

retter kritik af, at

bekendtgørelsesudkast ikke er blevet sendt i høring inden ikrafttræden Det har ifølge

Dansk Folkeoplysnings Samråd, i flere tilfældet betydet, at bekendtgørelserne har

indeholdt elementer, som med fordel kunne have været justeret inden de trådte i

kraft, ligesom Ældre Sagen anfører, at bekendtgørelser på ældreområdet har båret

præg af et mangelfuldt kendskab til praksis og hverdagen som svækket ældre, der

modtager omfattende hjælp og pleje, eller som bor på et plejehjem.

SMV Danmark

finder, at der overordnet set ikke været meget høring af erhvervslivet i

processen. SMV Danmark bemærker i den forbindelse, at de politiske aftaler ofte har

været så detaljerede, at det i realiteten ikke har været muligt at få indføjet ændringer

i bekendtgørelserne. SMV Danmark bemærker videre, at konsultationen af

sektorpartnerskaberne ofte er sket på bagkant, hvorfor konsultationen mere har haft

karakter af informationsmøder end reelle konsultationer. Det er

Det Etiske Råds

vurdering, at der er tale om et skred, når politiske aftaler indgås, inden der

overhovedet er skabt et grundigt fundament, som man kan bygge dem på. Ifølge Det

Etiske Råd forekommer det uhensigtsmæssigt, hvis politiske aftaler kommer til at stå i

vejen for saglige ændringsforslag til de bekendtgørelsesudkast, der sendes i høring. I

så fald bliver høringerne også illusoriske, hvilket Det Etiske Råd mener udgør et

demokratisk problem. Det Etiske Råd henstiller, at man aktivt arbejder på at skabe

nogle smidigere processer, som fortsat sikrer plads til grundige vurderinger og

refleksion inden indgribende tiltag iværksættes, og som samtidigt sikrer

parlamentarisk kontrol, som er fundamentet for befolkningen tillid og giver legitimitet

i beslutningerne.

Side 8

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

Dansk Erhverv, FH, AKKS

Dansk Folkeoplysnings Samråd

finder, at inddragelse af

sektorpartnerskaberne har fungeret godt, idet AKKS og DFS tillige bemærker, at tiden

under sektorpartnerskabsmøderne været knap og ifølge AKKS uden mulighed for at

påvirke bekendtgørelserne. Dansk Folkeoplysnings Samråd ser gerne

sektorpartnerskaberne fortsætte også som mere generelle samarbejds- og

orienteringsrum. FH bemærker at de løbende sektorpartnerskabsmøder giver

mulighed for, at perspektiver fra de centrale parter på området kan inddrages, hvilket

har medført en gensidig informationsudveksling og givet mulighed for, at centrale

beslutninger kunne kvalificeres og/eller udfordres. Landsforeningen af Menighedsråd

har oplevet, at sektorpartnerskabet er anvendt til forventningsafstemning, mere end

til egentlig afklaring af problemstillinger. Samtidig understreger Dansk Folkeoplysnings

Samråd og Ældre Sagen, at sektorpartnerskaberne hverken kan eller bør blive en

erstatning for egentlige høringer. Ældre Sagen har som deltager i sektorpartnerskabet

gentagne gange udtrykt stor bekymring for, at ældres basale rettigheder blev tilsidesat

ved de voldsomme begrænsninger i plejehjemsbeboeres mulighed for at se egen

familie. Det er Ældre Sagens erfaring, at Ældre Sagen først blev hørt meget sent.

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU)

anfører, at de

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner har oplevet, at Uddannelses- og

Forskningsministeriet på meget tilfredsstillende måde har informeret om det

lovgrundlag og det tværministerielle arbejde, der lå til grund for ministeriets

udformning af bekendtgørelser og vejledning om foranstaltninger under Covid-19-

forløbet. Videre anfører RKU, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har ledet en

åben informationsdeling og en reel dialog med de videregående

uddannelsesinstitutioner, der har erstattet traditionelle høringer.

Landsforeningen af

Menighedsråd

har oplevet ressortministeriet meget afventende i forhold til

Sundhedsministeriet og Justitsministeriet, men også i forhold til f.eks.

Kulturministeriet angående afledte forhold.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

støtter ideen om at offentliggøre

Epidemikommissionens indstillinger på kommissionens hjemmesiden med henblik på

så stor gennemsigtighed og så intuitiv en løsning som muligt for borgerne.

Dansk

Erhverv

er enig i, at der vil være fordele forbundet med, at Epidemikommissionens

indstillinger offentliggøres ét samlet sted.

3.4 Fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen

Danske Regioner

finder, at fastsættelse af restriktioner for fire uger ad gangen er en

passende tidsperiode i forhold til at vurdere restriktionernes virkning set i forhold til

de samfundsmæssige konsekvenser af restriktionerne, herunder implementering af re-

striktioner lokalt.

Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd

Lægeforeningen

støtter ikke fast-

sættelse af en gyldighedsperiode på 6 eller 8 uger. Dansk Erhverv bemærker hertil,

selvom det vurderes sundhedsfagligt nødvendigt, er vedtagelse af restriktioner i er-

hvervs-, kulturliv og øvrige dele af samfundet, meget indgribende. For Dansk Erhverv

er det væsentligt at undgå udvanding af mindstemiddelprincippet i epidemiloven, hvil-

ket kan blive tilfældet, hvis restriktioner som standard vedtages for længere perioder

end 4 uger. Dansk Folkeoplysnings Samråd bemærker, at det er af største vigtighed, at

Side 9

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

der kun indføres restriktioner i samfundslivet, når det er bydende nødvendigt, og fryg-

ter, at en forlængelse af gyldighedsperioden til 6 eller 8 uger vil medføre, at nogle re-

striktioner fastholdes unødigt længe, selv om der ikke er faglig grund til det. Dansk

Folkeoplysnings Samråd forslår derfor, at arbejdet med at forberede forlængelser af

restriktioner smidiggøres for derved at imødese udfordringen med, at det tager tid at

forberede forlængelser af restriktioner, hvorfor dette arbejde ofte allerede påbegyn-

des ved starten af restriktionsperioden.

Omvendt fremfører

Dansk Sygeplejeråd, Skolederforeningen

FH,

udfordringer ved

en gyldighedsperiode på maksimalt/kun 4 uger. Dansk Sygeplejeråd gør opmærksom

på, at gyldighedsperioden for restriktioner på 4 uger i praksis kan opleves unødigt kort,

idet nye restriktioner lokalt følges op med egne vejledninger til medarbejdere og le-

dere, som også tager tid og lokale ressourcer at udarbejde. Skolelederforeningen an-

fører ligeledes, at fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen i praksis har skabt

pres på skolerne for at nå at omsætte udsendte bekendtgørelser på området til praksis,

samt skabe forståelse for nye tiltag blandt medarbejdere, forældre og elever. FH fin-

der, at en gyldighed på maksimalt 4 uger i nogle tilfælde er for kort, og skaber uheldige

processer og unødigt bureaukrati. FH anfører i forlængelse heraf, at det er vigtigt, at

lovarbejdet foregår så hensigtsmæssigt som muligt og bakker op om i nogle tilfælde at

udvide gyldighedsperioden til f.eks. 6-8 uger for bl.a. at give mulighed for bedre plan-

lægning og indarbejdelse af restriktionerne i de enkelte virksomheder, institutioner og

lignende.

Apotekerforeningen

Aarhus Stift

anfører, at det har været udfordrende at indrette

sig på nye krav og restriktioner, idet de endelige regler ofte først er blevet offentliggjort

meget tæt på reglernes ikrafttræden. Aarhus Stift gør i den forbindelse opmærksom

på, at folkekirken er et meget decentralt system, og som i høj grad drives af frivillige.

Herudover har det givet udfordringer – særligt i forhold til konfirmandundervisningen

og menighedsaktiviteter - at der ikke har været en tværgående koordinering af

reglerne i de enkelte sektorer.

Metroselskabet

gør opmærksom på, at der også er flere, ofte udenlandske,

entreprenører og deres underentreprenører, som skal informeres og omstille sig, når

der kommer nye restriktioner. Det tager tid at fortage denne omstilling, hvorfor

virksomhederne sættes under massivt pres, når der bliver meldt nye restriktioner ud

med kort varsel og gyldighedsperiode, og som ofte ikke bliver forlænget inden kort tid

før perioden udløber. Restriktionernes funktion og den fulde virkning begrænses og de

meget sene eller manglende udmeldinger i forhold til om restriktioner og særlovning

opretholdes, gør det svært og væsentlig dyrere at tilrettelægge foranstaltninger (der

henvises specifikt til skiftende lovgivning i efteråret 2021 vedr. arbejdsgiveres adgang

til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid‐19 mv.). Metroselskabet foreslår

på denne baggrund, at der bliver kommunikeret mere direkte og så vidt muligt med

længere varsel til virksomhederne både i forbindelse med iværksættelsen af nye

restriktioner, og ikke mindst i forbindelse med, at der træffes beslutning om, hvorvidt

gældende restriktioner/særlovgivning skal udløbe eller bliver forlænget.

SMV Danmark

bemærker, at restriktionernes gyldighedsperiode er et tveægget sværd

for erhvervslivet og anfører, at erhvervslivet som udgangspunkt ikke ønsker

restriktioner længere tid end højst nødvendigt, da dette er skadeligt for forretningen,

Side 10

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

hvilket taler for kun at fastsætte restriktionerne for 4 uger ad gangen. På den anden

side har erhvervslivet også brug for forudsigelighed, så de kan planlægge deres

forretning bedre.

Uanset om der er tale om gyldighedsperioder på 4 eller 8 uger, appellerer

Det Etiske

Råd

til, at man er meget opmærksom på restriktioner der isolerer, og at man sørger

for, at proportionalitets-betragtninger altid er et led i beslutningsgrundlaget.

3.5 Den decentrale ressortfordeling ved visse restriktioner

KL, FH, SMV Danmark, Apotekerforeningen, Dansk Folkeoplysnings Samråd, DASAMS

Landsforeningen af Menighedsråd og Dansk Sygeplejeråd

deler opfattelsen af, at

det har været uhensigtsmæssigt, at visse restriktioner har været fastsat i mange

forskellige regelgrundlag. SMV Danmark bemærker, at det har gjort det svært

overskueligt for virksomhederne at navigere i. Dansk Sygeplejeråd gør opmærksom på

udfordringer i ældreplejen med at håndtere enslydende regler udstedt af Social- og

Ældreministeriet og Sundhedsministeriet. KL, FH, Landsforeningen af Menighedsråd og

Dansk Folkeoplysnings Samråd gør opmærksom på, at den decentrale ressortfordeling

har medført, at enslydende regler har været udmøntet forskelligt i de enkelte sektorer.

KL, FH

SMV Danmark

fremhæver specifikt, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis

det blev muligt at udmønte reglerne samlet i bekendtgørelser på tværs af ressortom-

råder. KL gør opmærksom på, at reglerne er svært administrerbare i kommunerne og

giver anledning til en række gråzone problematikker, hvis ikke der skabes sammen-

hæng og ensartethed i reglerne på tværs af ressortområder.

Dansk Sygeplejeråd

anfø-

rer, at det er vigtigt, at ministerierne også fremadrettet er opmærksomme på at se på

tværs af opgavedelinger, så nye regelsæt bliver så lettilgængelige som mulig for f.eks.

kommunalt ansatte sygeplejersker og ledere.

Aarhus Stift

bemærker, at det har givet udfordringer, særligt i forhold til

konfirmandundervisningen og menighedsaktiviteter, at der ikke har været en

tværgående koordinering af reglerne i de enkelte sektorer. Tilsvarende peger

Landsforeningen af Menighedsråd

på uklare vilkår for menighedsrådene.

DASAMS

gør opmærksom på, at de mange enslydende bekendtgørelser fra de enkelte

ressortministerier vedr. f.eks. arealkrav, coronapas og nedlukninger skaber

formidlingsmæssige udfordringer for både myndigheder og borgere.

Dansk Erhverv

peger på, at den omfattende mængde af kundgjorte bekendtgørelser har bevirket, at

det på nogle områder har været vanskeligt at skabe overblik over, hvilke regler, der

fandt anvendelse på specifikke områder.

finder, at det vil være en stor fordel for

regelgennemsigtigheden- og tilgængeligheden, hvis ministerierne udarbejdede en

samling af de covid-19 regler, der midlertidigt har været og er gældende på det

arbejdsretlige område, eller hvis der på anden måde blev tilvejebragt et overblik. FH

bemærker, at det f.eks. ville være virkelig godt med et overblik over reglerne i de

forskellige perioder om bl.a. arbejdsfordeling, lønkompensation, testlove, ændringer i

adgangen til dagpenge ved covid-19 sygdom og isolation og midlertidige

ferielovsændringer.

Dansk Erhverv

peger på, at den decentrale ressortmodel har bidraget til, at det i de

fleste tilfælde har været muligt at få afklaret fortolkningsspørgsmål og lignende

Side 11

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

forholdsvist hurtigt. Dansk Erhverv anfører, at der er stor forskel på, hvorledes de

forskellige myndigheder har formidlet regler på eget område, og opfordrer til, at de

gode eksempler fra f.eks. Slots-og Kulturstyrelsen hjemmeside bruges som inspiration

for andre myndigheder.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

støtter som sådan ideen om, at den enkelte

ressortminister kan fastsætte regler om restriktioner, da dette øger sandsynligheden

for, at ministeren henter faglige input fra sit eget ressortområde, men mener samtidig,

at det er uheldigt, at Dansk Folkeoplysnings Samråds medlemmer underlægges

forskellige konkrete regeludformninger. Dansk Folkeoplysnings Samråd opfordrer

derfor til en bedre koordinering de forskellige ministerier imellem inden udstedelsen

af bekendtgørelserne.

3.6 Automatiske nedlukninger

Med hensyn til automatiske lokale nedlukninger eller restriktioner baseret på fastsatte

grænseværdier anerkender

Skolederforeningen

behovet for at kunne handle hurtigere

og lette arbejdsgangene, men Skolederforeningen påpeger, at der bør være mulighed

for lokal fleksibilitet, så nedlukninger ikke rammer skoler/klasser uden voldsomt smit-

teudbrud.

Dansk Erhverv

gør opmærksom på at nedlukninger har store konsekvenser

for de dele af samfundet, der rammes og opfordrer til, at der i højere grad fremlægges

sundhedsfaglig dokumentation for, hvorfor konkrete nedlukninger iværksættes samt

at planlægning af nedlukninger sker i tæt dialog med de berørte parter, herunder er-

hvervslivet organisationer.

3.7 Adgangen til at fastsætte visse restriktioner ved alment farlige sygdomme

I forhold til alment farlige sygdomme bakker

Danske Regioner, KL

SMV Danmark

op om, at muligheden for at fastsætte visse mindre indgribende restriktioner, som kan

være sundhedsmæssigt velbegrundede, indgår i en opfølgende drøftelse af en

eventuel revision af loven. SMV Danmark nævner som eksempler på mindre

indgribende restriktioner krav om tilgængelighed af håndsprit i butikker eller

coronapas i nattelivet. KL og SMV Danmark henviser til at en løsning selvfølgelig skal

være underlagt parlamentarisk kontrol og ifølge SMV Danmark godkendes af

epidemiudvalget.

Skolelederforeningen

ønsker lokal fleksibilitet også i forhold til

forslaget om fastsættelse af mindre indgribende restriktioner ved alment farlige

sygdomme, hvor man opfordrer til en kommunal vurdering frem for parlamentarisk

kontrol. SMV Danmark understreger videre, at enhver form for yderligere nedlukning

af erhvervslivet – uanset om den er lokal eller bredere – ikke skal kunne indføres med

mindre, sygdommen kategoriseres som samfundskritisk.

Det Etiske Råd

Dansk Folkeoplysnings Samråd

bemærker, at det kan være en

glidebane, hvis de restriktioner, greb og muligheder, der kan bringes i anvendelse ved

samfundskritiske sygdomme, også skal kunne bringes i anvendelse ved alment farlige

sygdomme som en almindelig influenza, og Dansk Folkeoplysnings Samråd advarer

imod at fastsætte restriktioner ved kategorien ”alment farlige sygdomme”. Det Etiske

Råd har forståelse for, hvorledes mulighed for regler om eksempelvis spritdispenserer

i institutioner og lokalisationer kan være et rigtig godt og effektivt redskab til at

mindske udbredelsen af smitte - også ved alment farlige sygdomme, men Det Etiske

Råd er meget skeptisk, hvis der samtidigt åbnes op for at udvide muligheden for at

Side 12

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

fastsætte restriktioner på individniveau og gribe ind i den enkeltes frihedsrettigheder,

når det drejer sig om alment farlige sygdomme.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

støtter endvidere ikke ideen om at udvide muligheden

for indhentning og samkøring af patientoplysninger til også at gælde, når en sygdom

er alment farlig og ikke kun samfundskritisk, da Dansk Folkeoplysnings Samråd ønsker

at værne om borgerens frihed og ejendomsret over egne personoplysninger.

Dansk Psykolog Forening

gør opmærksom på, at epidemilovens § 49 indebærer, at

psykologer, der er ansat i det offentlige, på institutioner eller har egen psykologpraksis,

potentielt vil kunne blive forpligtet til at udlevere oplysninger fra patientjournaler, hvil-

ket af klienter kan opleves som et brud på fordringen om overholdelse af tavshedspligt

og den fortrolighed, som må anses for et væsentligt element i fremme af en behand-

lingsmæssig alliance mellem klient og psykolog.

DSAM

mener, at enhver regering ved aktivering af epidemilovens

bemyndigelsesbestemmelser bør forpligtes til – via tilføjelse til epidemiloven – at

nedsætte et ekspertudvalg inden for et år fra aktivering af loven, som skal udfærdige

en rapport om en strategi for langsigtet håndtering af en konkret alment farlig sygdom

i Danmark. Videre finder DSAM, at en regering efterfølgende, og på baggrund af

ekspertudvalgets arbejde, skal forpligtes til senest efter to år at foreligge Folketinget

forslag til ny langsigtet sygdomsspecifik lovgivning, så der kan styres uden om

epidemilov. DSAM noterer sig, at der ved nærværende pandemi har været nedsat et

lignende ekspertudvalg, men at der ikke har været handlet på baggrund af

ekspertudvalgets konklusioner.

3.8 Adgang til behandling af personoplysninger

Danske Regioner

er enig i, at brugen af digitale løsninger som en del af epidemibered-

skabet har været god og vil se positivt på en mulighed for, at adgangen til behandling

af personoplysninger også kan gælde for smitsomme sygdomme og ikke kun, når en

sygdom kategoriseres som alment farlig eller samfundskritisk. I forlængelse heraf un-

derstreger KL, at kommunernes adgang til vaccinationsoplysninger har meget stor be-

tydning for deres tilrettelæggelse og effektivitet ift. den opfølgende og understøttende

indsats for borgerne. Det vil understøtte kommunernes – og den generelle indsats med

vaccinationsudrulning, at der er mulighed for kontinuerlig adgang til data.

I forhold til overvejelser om at udvide behandling af personoplysninger i de digitale

sporinger til smitsomme sygdomme er

Det Etiske Råds

overordnede betragtning, at

lovgivning om personoplysninger, der kan gavne samfundet men indskrænke

privatlivet, først og fremmest skal være begrundet i nødvendighed og afspejl

princippet om proportionalitet.

Det Etiske Råd

nævner, at udveksling af informationer på individniveau måske kan

være godt og hensigtsmæssigt så f.eks. alment praktiserende lægers får kendskab til

deres patienters vacciner (medmindre patienten ikke ønsker den information delt) og

på den måde kan lægen være opmærksom på sårbare patienter med svage

sundhedskompetencer og medvirke aktivt til, at der initieres en snak og med et tilbud

om vaccine. Det er dog Det Etiske Råds umiddelbare opfattelse, at adgangen hertil ikke

bør søges gennem en udvidelse af epidemilovens rammer, men i stedet bør søges

Side 13

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

gennem anden lovgivning. Det Etiske Råd henviser videre til princippet om

dataminimering, hvorefter behandling, herunder opbevaring af oplysninger, skal

begrænses til det, der er nødvendigt for at opfylde formålet. Og endelig må Det Etiske

Råd tydeliggøre, at en afledt effekt kan være risiko for stigmatisering af smittede og

uhensigtsmæssig overvågning, hvilket på ingen måde gavner tilliden i samfundet.

3.9 Adgang til nødundervisning i skoler mv.

KL, Skolelederforeningen og Danske SOSU-skoler

Danske SOSU-skoler –

Bestyrelserne

bakker op om, at regulere adgangen til at fastsætte regler om

nødundervisning direkte i epidemiloven fremfor at blive gennemført i en selvstændig

midlertidig lov. KL bemærker, at det vil skabe gennemsigtighed om procedurer og

rammer, og ønsker, at udmøntningen af hel eller delvis nedlukning indgår i dialog med

folkeskolens parter. I forlængelse heraf fremhæver Danske SOSU-skoler og Danske

SOSU-skoler, at særligt på erhvervsuddannelsesområdet, hvor eleverne er omfattet af

kontrakter med arbejdsgivere, er der behov for fleksibilitet i situationer med

pandemier med mulighed for at kunne dispenseres fra visse regler med henblik på at

sikre, at eleverne kan færdiggøre deres uddannelser til tiden.

Dansk Sygeplejeråd

finder fortsat behov for, at det prioriteres at skabe de bedst

mulige rammer for nødpasning, idet hjemsendelser og restriktioner for f skolebørn har

givet en række praktiske udfordringer for mange sygeplejersker, der ikke kan tilpasse

deres arbejdsliv, så de i højere grad er hjemme. Dansk Sygeplejeråd opfordrer følgelig

til øget dialog om nødpasning til personalegrupper, der varetager kritiske funktioner i

sundhedsvæsenet.

BUPL

anfører, at i perioder med stigende smittetryk kan mange dag- og

fritidstilbud være meget belastet af personalemangel og risiko for smitte. BUPL

bemærker, at det ud over manglen på pædagogisk personale i samme periode ikke har

været muligt at skaffe det nødvendige antal vikarer til at afhjælpe

personalesituationen. FH og BUPL bemærker, at det i den situation er vanskeligt for

arbejdsgiverne at overholde arbejdsmiljølovens regler og opfordrer til, at der er fokus

på de arbejdsmiljømæssige vanskeligheder, der opstår, og at disse anerkendes og

håndteres.

finder, at det er hensigtsmæssigt, at beslutningen om at afvige pasningsgarantien

og muliggøre dimensionering af dag- og fritidstilbud træffes af Styrelsen for

Patientsikkerhed og under ganske særlige omstændigheder.

BUPL

bemærker, at det er

afgørende, at man giver mulighed for, at arbejdsgiverne – såvel kommunale som

private – lokalt kan træffe beslutning om at dimensionere, og at der bør gives mulighed

for, at man lokalt kan indføre smittereducerende og tryghedsskabende initiativer, når

det vurderes nødvendigt, f.eks. i forhold til at aflevering af børn foregår udendørs, at

gæster i daginstitutioner skal bære mundbind uanset det generelle smittetryk mv.

3.10 Indførelse af adgang til at fastsætte krav om, at luftfartsselskaber kontrollerer

test ved ombordstigning ved indrejse til Danmark

RID

gør opmærksom på, at krav om test før ombordstigning har betragtelige

implikationer for både flyselskaberne, rejsearrangørerne og ikke mindst de rejsende.

RID anfører, at der bør sondres mellem personer, der ikke er bosiddende i Danmark og

danske ferie- og forretningsrejsende, således at der ikke indføres krav til test før

Side 14

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

ombordstigning for personer bosiddende i Danmark. I tilfælde af at en sådan hjemmel

måtte blive indført, bør den ifølge RID kun anvendes i helt ekstraordinære situationer

og tillige yderst selektivt i forhold til specifikke lande, regioner og typer indrejsende.

RID finder endvidere, at test og kontrol af test bør være en myndighedsopgave.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

bemærker, at kontrol i forbindelse med testkrav

bør ske, når passageren tjekker ind i lufthavnen, så en evt. afvisning ikke sker inden

ombordstigning, men allerede ved indtjekning i lufthavnen. Bordingkortet bør således

være garant for, at passageren er kontrolleret for at opfylde de nødvendige testkrav

på samme måde, som det sker med Security. Erhvervsflyvnings Sammenslutning har

ikke indvendinger imod, at passageren efter dette forløb underkastes en afsluttende

kontrol ved ombordstigning.

Dansk Erhverv

bemærker, at det skal sikres, at krav om at luftfartsselskaber

kontrollerer test ved ombordstigning ved indrejse til Danmark ikke indføres med så

kort frist, at de omfatter passagerer, der allerede er ombord og fly der er i luften. Ifølge

Dansk Erhverv er erfaringen, at disse passagerer strander i danske lufthavne og ikke

umiddelbart vil kunne skaffe returrejse, da flytrafikken ofte vil være begrænset i disse

situationer. De strandede passagerer vil ligeledes være afskåret fra at booke hotel, da

de ikke kan komme ud af lufthavnene.

Danske Rederier

finder ikke, at det er hensigtsmæssigt, at bl.a. færgetransportører

generelt bliver pålagt et krav om kontrol af test i forbindelse med indrejse via

internationale færgeruter. Danske Rederier foreslår, at et eventuelt krav om kontrol af

test begrænses til transportformer hvor der samtidig kontrolleres for visum, da det

ellers vil kræve et helt nyt set-up, som både er forsinkende og dyrt.

RID

det rimeligt, at

hvis der findes opbakning til at indføre en hjemmel til test før indrejse, bør det gælde

generelt og ikke kun for flyrejsende.

Dansk Erhverv

kan ikke anbefale, at et krav om

test skal udstrækkes til også at omfatte andre transportmidler uden konsekvenserne

heraf undersøges grundigt.

3.12 Fokus på regelforenkling

DASAMS

Metroselskabet

peger på nødvendigheden af regelforenkling. DASAMS

gør i den forbindelse opmærksom på, at antallet af COVID-19-relaterede

bekendtgørelser alene i 2021 indtil 1. oktober udgjorde 750 bekendtgørelser og at en

ændring i epidemilovens § 32 forekommer som en både hensigtsmæssig og nødvendig

forenkling. Metroselskabet anfører, at størstedelen af virksomhederne og deres

medarbejdere på metrobyggeriet er udenlandske. Det har, som det påpeges i

redegørelsen, affødt mange spørgsmål omkring, hvad de gældende indrejseregler og

arbejdsgiveransvaret var. I denne forbindelse har det i flere tilfælde også været uklart

hvilke myndigheder, der skal rådgive om disse regler. Metroselskabet har i flere

tilfælde oplevet at blive sendt rundt mellem corona hotlinen, politiets indrejse hotline,

Arbejdstilsynet eller et fjerde sted. Det vil klart være en fordel for ikke mindst de

udenlandske arbejdsgivere og arbejdstagere, at reglerne forenkles, samt det gøres helt

klart, hvor man kan få vejledning.

Side 15

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

4. Øvrige bemærkninger til enkelte bestemmelser i epidemiloven

4.1 Epidemilovens §§ 13, 14, 15 og 18 – påbud om undersøgelse, indlæggelse,

isolation eller behandling

Oplysningsforbundet May Day

fokuserer på spørgsmålet om lovligheden og

rimeligheden af epidemilovens bestemmelser om, at Styrelsen for Patientsikkerhed

kan give påbud om, at en person - der lider af en alment farlig eller samfundskritisk

sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan - skal lade sig

undersøge (§ 13), lade sig indlægge (§ 14), lade sige isolere (§ 15) eller lade sig

behandle af en sundhedsperson (§ 18).

Oplysningsforbundet May Day

peger på, at afgørelser om indlæggelse (§ 14) og

isolation (§ 15) kan træffes med en varighed af maksimalt 4 uger, og at afgørelserne

kan forlænges med op til 4 uger ad gangen.

Oplysningsforbundet May Day

finder det

rimeligt, at en person skal lade sig indlægge og behandle, hvis vedkommende formodes

at være smittet med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Men personens ret

til informeret samtykke til enhver behandling skal respekteres ifølge de internationale

konventioner, således at vedkommende f.eks. ikke kan tvinges til vaccination eller

anden behandling, som vedkommende ikke måtte ønske. Oplysningsforbundet May

Day anfører, at lovhjemlen i til varig tilbageholdelse uden klagemulighed, er helt

uacceptabel i et demokrati.

Oplysningsforbundet May Day

peger på, at bestemmelsen i epidemilovens § 12, stk.

4, om at foranstaltninger efter dette kapitel skal efterprøves af Styrelsen for

Patientsikkerhed, henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter, at foranstaltningen er

iværksat, for at påse, om betingelserne for foranstaltningen fortsat er opfyldt, ikke

indebærer en klageadgang. Borgerne kan således efter Oplysningsforbundet May Days

opfattelse efter lovens bogstav frihedsberøves på ubestemt tid.

Oplysningsforbundet May Day

vil anmode sundhedsministeren og politikerne om at

ændre bestemmelsen om, at disse foranstaltninger, som højst må vare 4 uger, kan

forlænges med 4 uger ”i det uendelige.”

Dansk Sygeplejeråd

mener, at det er positivt, at de ansatte på institutionerne er tillagt

en væsentlig rolle i forhold til vurderingen af, om et påbud er nødvendigt at

gennemføre med magtanvendelse, eller om det kan gennemføres via motivation og

socialpædagogiske tiltag. Dansk Sygepleje Råd henviser her til, at det fremgår af rådets

høringssvar af 12. november 2020 til lovforslaget til epidemiloven, at det med

lovforslaget burde sikres, at de ansatte kan sige fra i forhold til at gennemføre en

beslutning med tvang, hvis de vurderer, at den ikke kan gennemføres fagligt forsvarligt,

og/eller hvis der er risiko for de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Dansk Sygeplejeråd

understreger, at klageadgangen til Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn og muligheden for at iværksætte individtilsyn skal afskæres, hvis

sagerne handler om eller er foranlediget af et tvangsindgreb, der er besluttet af

Styrelsen for Patientsikkerhed som følge af sundhedspersonernes pligt til at

gennemføre foranstaltninger efter styrelsens anmodning. Dansk Sygeplejeråd anfører,

at det bør undgås, at sundhedspersoner kan ifalde individuelt ansvar for beslutninger,

som de ikke har haft indflydelse på.

Side 16

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

4.2 Epidemilovens § 28 – foranstaltninger over for en flerhed af personer, der har

befundet sig et sted med smitte

Institut for Menneskerettigheder

anerkender, at epidemiloven må rumme en

passende balance mellem brede samfundsmæssige foranstaltninger og adgang til at

indføre foranstaltninger over for enkeltpersoner. Epidemilovens § 28 om

foranstaltninger over for en flerhed af enkeltpersoner, som har befundet sig på steder

med konstateret smitte, forekommer efter Institut for Menneskerettigheders

opfattelse, imidlertid som en atypisk hybrid mellem de to typer foranstaltninger.

Institut for Menneskerettigheder anfører, at med § 28 forudsættes

bekendtgørelsesformen, inkl. den parlamentariske kontrolfunktion, anvendt med

tilbagevirkende gyldighed som et ”fælles påbud” til en større mængde enkeltpersoner.

Her skal Epidemiudvalget således tage stilling til, om f.eks. deltagere i en konkret,

afholdt politisk demonstration skal undergives påbud om undersøgelse eller isolation.

Videre finder Institut for Menneskerettigheder det uklart, hvordan regler fastsat i

medfør af § 28 skal håndhæves i tilfælde, hvor det ikke er muligt at identificere de

enkelte personer. Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at Folketinget

derfor i sine videre drøftelser om behovet for en revision af epidemiloven bør overveje,

om modellen i § 28 er den rette.

4.3 Epidemilovens § 29 - besøgsrestriktioner

Institut for Menneskerettigheder

finder, at der på nogle områder har været en

tendens til overimplementering ved at restriktioner bliver indført uden respekt for

undtagelser eller på en mere vidtrækkende måde, end loven giver mulighed for.

Institut for Menneskerettigheder peger på, at mulighederne for at undtage nære

pårørende fra et besøgsforbud ikke er blevet anvendt korrekt over for mange

pårørende. Det er derfor efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse afgørende,

at undtagelserne og begrænsningerne for restriktionerne kommunikeres klart ud i

forbindelse med iværksættelse af et besøgsforbud. Det skal for eksempel gøres klart,

at man aldrig må frihedsberøve en borger med hjemmel i et besøgsforbud.

Det Etiske Råd

anfører, at ikke-smittede ældre, syge og sårbare, der bor på plejehjem,

i plejeboliger eller institutioner, på forskellig vis har oplevet at være ufrivilligt afskåret

fra besøg fra familie og pårørende, som følge af besøgsrestriktioner. Det Etiske Råd

bemærker, at selvbestemmelsesretten ifølge rådets opfattelse har været sat ud af

kraft, hvilket er vidtgående både fordi det handler om beboernes eget hjem og fordi

besøgsrestriktionerne kan have store konsekvenser og eksempelvis medføre svær

ensomhed blandt ældre, døende og alvorligt svækkede. Det Etiske Råd er optaget af,

at lovgivningsmæssige restriktioner skal afstemmes proportionalt med den

forekommende sygdomssituation og de afledte konsekvenser og anbefaler, at man

arbejder for at skabe kompensatoriske foranstaltninger, så eksempelvis besøg og

samvær kan sikres for de ovenfornævnte og de allermest sårbare.

Det er efter

Ældre Sagens

opfattelse yderst uhensigtsmæssigt, at undtagelser fra

besøgsrestriktioner i den nugældende epidemilov udelukkende og i et helt

utilstrækkeligt omfang fremgår som en kort omtale i lovens forarbejder. Ældre Sagen

finder det helt usandsynligt, at kommunale plejecenterledere og andre uden juridisk

kundskab og erfaring vil nærlæse lovens forarbejder for at finde frem til, hvem der er

undtaget fra besøgsrestriktioner. På den baggrund ønsker Ældre Sagen, at

epidemiloven ændres, så undtagelser tydeliggøres direkte i lovbestemmelsen i

Side 17

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 344: Høringsresume og høringssvar vedr. Sundhedsministeriets redegørelse om anvendelse af epidemiloven, fra sundhedsministeren

epidemilovens § 29, hvorved retssikkerheden ifølge Ældre Sagen styrkes. Ældre Sagen

bemærker, at en lovændring med større klarhed endvidere vil kunne forhindre, at der

sker lokale fortolkninger af loven. Ældre Sagen understreger samtidig, at det er deres

helt klare holdning, at besøgsrestriktioner så vidt muligt skal undgås. Såfremt det ikke

kan undgås at indføre besøgsrestriktioner, skal restriktionerne til enhver tid kun gælde

på fællesarealer og aldrig i den private del af boligen, som nyder beskyttelse af EMRK

art. 8.

Med den nugældende epidemilov blev det muligt at klage til Ankenævnet for

Besøgsrestriktioner under Styrelsen for Patientklager, hvis der er udstedt et påbud fra

Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ældre Sagen

opfordrer til, at epidemiloven ændres, så

der fremover kan klages til Ankenævnet for Besøgsrestriktioner, uanset om der er

udstedt et påbud, eller om restriktionerne er fastsat lokalt kommunen eller på

plejecenteret uden påbuddet som hjemmelsgrundlag. Ældre Sagen finder den

nuværende retstilstand med forskellig klageadgang problematisk. Det har skabt en

forvirrende situation for borgerne, og det er efter Ældre Sagens opfattelse yderst

krænkende for retssikkerheden, at det er så svært at finde ud af, hvor og hvordan man

kan klage. Ældre Sagen anser det samtidig for bekymrende, at en klage over

besøgsrestriktioner skal behandles af en kommune, som ofte selv har besluttet

restriktionerne, uden mulighed for at klagen skal sendes videre til anden myndighed.

Og sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen og hos Ombudsmanden gør efter Ældre

Sagens opfattelse klageadgangen helt illusorisk.

Side 18