Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
B 191
Offentligt
2402300_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. maj 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 3 til B 191 efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3 til B 191:
Kan ministeren bekræfte, at i mange af de tilfælde, hvor domstolene afviser ud-
visning, er det ikke med henvisning til risiko for tortur, men at det skyldes famili-
emæssig tilknytning eller lignende med reference til Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 8?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det følger af udlændingelo-
vens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter bl.a. §§ 22-24, medmindre
dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Ved vurderingen af, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, er navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskon-
ventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv relevant. Indgreb i
denne ret skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet (udvisningen) skal
varetage.
Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret
vurdering af en række elementer, herunder den begåede kriminalitets art og
grovhed, varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet, udlændingens fami-
liesituation og fastheden af udlændingens sociale, kulturelle og familiemæssige
bånd med værtslandet og med modtagerlandet. Herudover tillægges bl.a. straf-
fens længde og tidligere kriminalitet også betydning.
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, vil udvisning endvidere skulle
ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for be-
grænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
26. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 8347
1626264
Side
1/2
B 191 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren kan bekræfte, at i mange af de tilfælde, hvor domstolene afviser udvisning, er det ikke med henvisning til risiko for tortur, men at det skyldes familiemæssig tilknytning eller lignende med reference til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, til udlændinge- og integrationsministeren
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar
Side
2/2