Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2469516_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
29. oktober 2021
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0032/40-0501
Dok.:
2176388
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 752 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 752 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
1. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 752: Spm. om, hvorvidt det er muligt inden for rammerne af grundloven at forbyde religiøs påklædning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 752 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del – spm. 670
af 6. september 2021 redegøre for, hvorvidt det er muligt inden
for rammerne af grundloven at forbyde religiøs påklædning,
herunder muslimske tørklæder, i offentlige stillinger, og vil re-
geringen fremsætte et lovforslag herom?”
Svar:
1.
Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67, der har følgende ord-
lyd:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet
læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den
offentlige orden.”
Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen omfatter
først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom for-
kyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a. Alf Ross, Statsforfatningsret
II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 754, og Hans Gammeltoft-Han-
sen i Henrik Zahle (red.), Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006),
side 415.
Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-, forsamlings-
og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret fra at begrænse el-
ler forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så længe der ikke
foretages handlinger eller læres noget, der strider mod sædeligheden eller
den offentlige orden.
Religionsfriheden efter § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmagten er
indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som
hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger.
Grundlovens § 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den er
afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til re-
ligiøse samfund, hvis denne indgriben – alene – er begrundet i en afstandta-
gen fra den pågældende trosretning som sådan. Lovgivningsmagten er der-
imod ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning, der berører gudsdyrkelse,
Side 2/4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 752: Spm. om, hvorvidt det er muligt inden for rammerne af grundloven at forbyde religiøs påklædning, til justitsministeren
når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse,
men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædelig-
heden eller den offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den forbindelse
antages at være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grund-
loven med Kommentarer (2015), side 408f.
2.
Grundlovens § 70 har følgende ordlyd:
”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning be-
røves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske ret-
tigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig bor-
gerpligt.”
Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. trosbeken-
delse som kriterium, for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerlige
eller politiske rettigheder. Udtrykket ”rettigheder” skal ikke forstås snævert,
men må betegne enhver fordelagtig retsposition.
Det antages, at bestemmelsen finder anvendelse ved såvel direkte som indi-
rekte diskrimination. Direkte diskrimination er kendetegnet ved, at der ud-
trykkeligt diskrimineres på grund af trosbekendelse. Indirekte diskrimina-
tion er kendetegnet ved, at der ikke formelt diskrimineres på grund af tros-
bekendelse, men på grund af forhold, der er så nøje forbundet hermed, at
der rent faktisk sker det samme.
Forbuddet mod diskrimination er ikke absolut, og det antages, at lovgiv-
ningsmagten har adgang til at gennemføre sagligt begrundede undtagelser
fra diskriminationsforbuddet, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side
416f.
3.
En ordning, der går ud på at forbyde religiøs påklædning, herunder mus-
limske tørklæder, i offentlige stillinger, vurderes ikke at rette sig mod guds-
dyrkelsen som sådan, og det er på den baggrund Justitsministeriets vurde-
ring, at grundlovens § 67 er ikke vil være til hinder for en sådan ordning.
For så vidt angår grundlovens § 70 er det Justitsministeriets vurdering, at
det ikke inden for rammerne af bestemmelsen vil være muligt at indføre et
sådant forbud, hvis det alene retter sig mod brug af religiøs påklædning,
herunder muslimske tørklæder, men ikke omfatter øvrige symboler el.lign.,
som udtrykker den pågældendes eventuelle religiøse tilhørsforhold eller
overbevisning mv.
Side 3/4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 752: Spm. om, hvorvidt det er muligt inden for rammerne af grundloven at forbyde religiøs påklædning, til justitsministeren
Det bemærkes, at der med retsplejelovens § 56 er indført en ordning, hvor-
efter en dommer mv. i retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er
egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes even-
tuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes hold-
ning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt. Det blev i forbindelse
med indførelsen af bestemmelsen vurderet, at den ikke rejser spørgsmål i
forhold til grundlovens § 70, idet bestemmelsen omfatter alle religiøse til-
hørsforhold og meningstilkendegivelser om religiøse spørgsmål, og idet be-
stemmelsen i øvrigt er båret af et sagligt hensyn til at sikre dommeres neu-
trale fremtræden under retsmøder, jf. lovforslag nr. L 98 af 19. december
2008, pkt. 5.1.
4.
En ordning som den foreslåede vil desuden skulle vurderes i forhold til
Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten. Som det fremgår
af udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af 6. september 2021
af spørgsmål nr. 670 (Alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget og
justitsministerens besvarelse af 27. september 2021 af spørgsmål nr. 699
(Alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget, vil en arbejdsgiver,
herunder en offentlig arbejdsgiver, efter en konkret vurdering kunne hånd-
hæve en arbejdspladspolitik, der stiller krav om, at medarbejderne skal
fremstå neutrale og ikke bære synlige symboler på politiske, ideologiske el-
ler religiøse overbevisninger. Det er en forudsætning for at kunne håndhæve
en sådan arbejdspladspolitik, at forbuddet omfatter alle synlige former for
udtryk for politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger. Det er på
den baggrund vurderingen, at der ikke inden for rammerne af Danmarks in-
ternationale forpligtelser, herunder EU-retten, vil kunne gennemføres en
ordning med et forbud mod religiøs påklædning for alle offentligt ansatte.
Side 4/4