Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2460950_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. oktober 2021
Politikontoret
Michelle Knudsen
2021-0030-6625
2142436
Besvarelse af spørgsmål nr. 1618 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1618 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1618: Spm. om vurderingen er, at de unge er misbrugere og derfor har brug for hjælp - eller om der er tale om unge, der er kurerer/sælgere for bander, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1618 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om vurderingen er, at de unge er
misbrugere og derfor har brug for hjælp - eller om der er tale om
unge, der er kurerer/sælgere for bander, vil ministeren ligeledes
redegøre for, hvor mange advarsler der er givet til de unge som
følge af, at de har et anerkendt misbrug, og vil ministeren ende-
lig forholde sig til, om der skal sættes en kortlægning i gang af
årsagerne til den voldsomme vækst, jf. artiklen ”Antallet af min-
dreårige sigtet for besiddelse af narko eksploderet: 'Svært at
pege på en bestemt årsag'” fra bt.dk den 18. september 2021?”
Svar:
Jeg ser med stor alvor på udbredelsen af narkotika i det danske samfund
ikke mindst når det foregår blandt vores unge. Det er min forventning, at
politiet og de øvrige relevante myndigheder løbende holder øje med området
og tager de tiltag, de vurderer nødvendige.
Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Københavns Politi, der indledningsvist oplyser, at vur-
deringen af, hvorvidt en person er misbruger eller ej, ud fra po-
litikredsens opfattelse først og fremmest vil basere sig på en so-
cial- og sundhedsfaglig vurdering. Politikredsen har ikke forud-
sætninger for selvstændigt at foretage en sådan vurdering i for-
bindelse med sigtelse af personer for besiddelse mv. af eufori-
serende stoffer, medmindre der er tale om helt åbenlyse tilfælde,
hvor personen f.eks. er kendt fra misbrugsmiljøet i byen. Kø-
benhavns Politi kan således ikke med sikkerhed vurdere, i hvil-
ket omfang de unge, der findes i besiddelse af euforiserende
stoffer, er misbrugere.
Københavns Politi oplyser endvidere, at politikredsen erfarings-
mæssigt vurderer, at størstedelen af de unge, der bliver fundet i
besiddelse af euforiserende stoffer, herunder hash og ”fest-stof-
fer”, så
som kokain og ecstasy, ikke umiddelbart kan karakteri-
seres som åbenlyse misbrugere eller kurerer/sælgere for bander.
Det skal hertil bemærkes, at Københavns Politi har et tæt sam-
arbejde med kommunerne i politikredsen, herunder kommuner-
nes sociale døgnvagt, som underrettes af politiet ved sigtelse af
unge under 18 år for overtrædelse af lovgivning om euforise-
rende stoffer. Kommunen vil herefter ud fra kommunens sam-
lede viden om den unges sociale, psykiske og/eller fysiske pro-
blemer kunne vurdere, hvorvidt den unge reelt har et misbrug.
Side 2/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1618: Spm. om vurderingen er, at de unge er misbrugere og derfor har brug for hjælp - eller om der er tale om unge, der er kurerer/sælgere for bander, til justitsministeren
Rigspolitiet kan endvidere henvise til det medsendte bilag til
Justitsministeriets besvarelse af 7. september 2021 af spørgsmål
nr. 1406 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, som indeholder
oversigter over forskellige forhold på narkotikaområdet. I det
pågældende bilag fremgår to tabeller over børn og unge under
18 år, der er registreret for at være i besiddelse af narkotika for-
delt på kommuner, angivet i antal og procent. Københavns Politi
har bemærket, at det ikke i de to tabeller fremgår, hvor de på-
gældende børn og unge er bosiddende, men udelukkende i hvil-
ken kommune de er sigtet for at være i besiddelse af euforise-
rende stoffer. Politikredsen oplyser, at det særligt i København
må formodes, at en del af de børn og unge, der sigtes for at være
i besiddelse af euforiserende stoffer, er bosiddende uden for Kø-
benhavns Kommune.
2.
Rigspolitiet har anmodet Rigsadvokaten om bidrag til den del
af spørgsmålet, der vedrører antallet af advarsler, der er givet til
de unge som følge af, at de har et anerkendt misbrug.
Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har undersøgt mulighederne for at
trække oplysninger fra Politiets sagsstyringssystem
(POLSAS) om antallet af advarsler, der er givet til unge
som følge af, at de har et anerkendt misbrug.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem,
der er opbygget således, at straffesager journaliseres på
en gerningskode, som knytter sig til en eller flere lov-
overtrædelser. I forbindelse med sagens afslutning re-
gistreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens
resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et red-
skab til at oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller
afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det
vil derimod ikke uden videre være muligt at trække
data af mere detaljeret karakter.
Rigsadvokaten kan hertil oplyse, at POLSAS ikke gi-
ver mulighed for elektronisk at tilvejebringe data om
antallet af advarsler, der er givet til unge som følge af,
at de har et anerkendt misbrug.
Rigsadvokaten har i stedet trukket data fra POLSAS
over antallet af advarsler og tiltalefrafald, der er regi-
streret på gerningskoderne 84110 (lov om euforise-
rende stoffer) og 84111 (lov om euforiserende stoffer
(salg)) for unge under 18 år på gerningstidspunktet i
perioden fra 2011-2021, jf. vedlagte tabel 1-3. Det er
som nævnt ikke muligt at sige noget om, hvor mange
Side 3/4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1618: Spm. om vurderingen er, at de unge er misbrugere og derfor har brug for hjælp - eller om der er tale om unge, der er kurerer/sælgere for bander, til justitsministeren
af advarslerne og tiltalefrafaldene der er givet som
følge af, at de pågældende har haft et anerkendt mis-
brug.””
Side 4/4