Kulturudvalget 2020-21
KUU Alm.del
Offentligt
2288355_0001.png
Notat
Modtager(e)
> Akkrediteringsrådet
Notat om de formelle rammer for studenterrepræsentation
–og
indflydelse
på de forskellige typer af videregående uddannelsesinstitutioner
Dette notat har til formål at give overblik over rammerne for studenterrepræsenta-
tion og
–indflydelse,
som de er formuleret i institutionslovgivningen
1
. Det er der-
med udelukkende de formelle rammer, som beskrives i notatet. Der kan følgelig i
praksis være andre veje til studenterrepræsentation og
–indflydelse
ude på de
enkelte uddannelsesinstitutioner.
18. september 2020
Notatet dækker de forskellige typer af videregående uddannelsesinstitutioner
(herefter institutionstyper). De kunstneriske institutioner under Kulturministeriet
omtales samlet
2
. I bilag 1 findes overbliksskemaer, der i stikordsform redegør for
de væsentligste forhold vedrørende studenterrepræsentation og
–indflydelse
henholdsvis:
-
De erhvervs- og professionsrettede uddannelsesinstitutioner, inklusiv
DJMX (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) og de maritime uddan-
nelsesinstitutioner (overbliksskema 1).
-
Universiteterne, design- og arkitekturskolerne samt de kunstneriske ud-
dannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (overbliksskema 2).
Notatet er struktureret i tre hovedafsnit, som opsummerer de vigtigste tværgående
ligheder og forskelle i studenterrepræsentation og
–indflydelse
via henholdsvis:
Uddannelsesinstitutionens bestyrelse, de vigtigste organer med ansvar for uddan-
nelse og undervisning samt eventuelt andre relevante organer.
Uddannelsesinstitutionernes bestyrelser eller lignende organer
På erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, DJMX samt universiteterne
skal der være mindst 2 studenterrepræsentanter i bestyrelsen. Flertallet af besty-
relsesmedlemmerne skal være eksterne. For de tre førstnævnte er det desuden
beskrevet som en bestyrelsesopgave at sikre en organisatorisk opbygning, der
understøtter mulighederne for studenterindflydelse.
På Arkitektskolen Aarhus og KADK (Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering) er det Uddannelsesministeren, der beskik-
ker bestyrelsesmedlemmerne, og her skal være studenterrepræsentanter.
På Designskolen Kolding er forholdene anderledes. Som en selvejende institution
er styrelsesforholdene fastlagt i uddannelsesinstitutionens vedtægter, der godken-
des af Uddannelsesministeren. Det fremgår af Designskolen Koldings vedtægter,
Danmarks
Akkrediteringsinstitution
Område for rådsbetjening og analyse
Bredgade 38
1260 København K
Tel. 3392 6900
www.akkr.dk
CVR-nr. 3060 3907
Sagsbehandler
Petra Frydensberg
Tel. 72 31 88 47
[email protected]
Ref.-nr.
20/29401-8
Den anvendte institutionslovgivning er dels lovbekendtgørelser om hver enkelt institutions-
type og dels lovbekendtgørelser om styrelsen af enkelte institutioner.
2
Betegnelsen dækker over Billedkunstskolerne, Den Danske Scenekunstskole, Den Dan-
ske Filmskole samt de 4 musikkonservatorier; Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
Rytmisk Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium samt Syddansk Musikkon-
servatorium.
1
Side 1/3
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvorfor der er strukturelle forskelle i reglerne for ledelse og studenterdemokrati på de kulturelle uddannelsesinstitutioner sammenlignet med andre videregården uddannelse som f.eks. universiteterne, til kulturministeren
2288355_0002.png
at ingen af bestyrelsens 6 stemmeberettigede medlemmer er studenterrepræsen-
tanter. Dog har 2 studerende mulighed for at deltage uden stemmeret i bestyrel-
sesmøder i den periode, hvor de sidder som studenterrepræsentanter i Repræ-
sentantskabet (et aftagerpanel med i alt 21 stemmeberettigede medlemmer).
Studenterrepræsentanterne har ligeledes ikke stemmeret i Repræsentantskabet.
På de kunstneriske institutioner under Kulturministeriet er der ikke en egentlig
bestyrelse, men et øverste kollegialt organ, kaldet enten Skolerådet eller Konser-
vatorierådet. Rådet skal medvirke i fastlæggelsen af retningslinjer for institutionens
langsigtede virksomhed. Her skal der være mindst 2 studenterrepræsentanter.
Hvad angår de maritime uddannelsesinstitutioner stilles der ikke krav om studen-
terrepræsentation i bestyrelsen. Derimod fremgår det,
at ”eventuelle studenterre-
præsentanter har ikke stemmeret.” (LBK nr. 781, § 9).
De vigtigste organer med ansvar for uddannelse og undervisning
På erhvervsakademierne og professionshøjskolerne er
uddannelsesudvalg
det
vigtigste organ med ansvar for uddannelse og undervisning. Der skal være ét ud-
dannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. I hvert udvalg skal der være 2
studenterrepræsentanter. Der skal også være 2 medarbejderrepræsentanter.
Derudover skal sammensætningen afspejle det aftagende arbejdsmarked og regi-
onale behov. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelse, rektor og
relevant ledelse om uddannelsernes kvalitet og relevans samt om den regionale
uddannelsesdækning.
For DJMX gælder, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan bestemme, at der
nedsættes uddannelsesudvalg.
På professionshøjskolerne kan bestyrelsen desuden efter indstilling fra rektor
nedsætte interne
studieråd
for grunduddannelser/udbud af grunduddannelser.
Dette med henblik på at sikre de lokale uddannelsessteders mulighed for indfly-
delse på uddannelse og undervisning samt løfte professionshøjskolernes opgave
med at ”…opfylde de studerendes behov for et varieret
udbud af uddannelses- og
studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer”
(LBK nr. 779, §4 stk. 3).
Studierådene skal rådgive uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrette-
læggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelserne.
På universiteterne og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner er
studienævn
det
vigtigste organ med ansvar for uddannelse og undervisning. Der skal oprettes et
eller flere studienævn, som hver skal bestå af et lige antal repræsentanter for
henholdsvis underviserne og de studerende.
Formålsbeskrivelserne for studienævn varierer. På universiteterne og de kunstne-
riske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet skal studienævnene sikre
tilrettelæggelsen og gennemførelsen
af undervisningen. På design- og arkitektsko-
lerne samt de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet skal
studienævnene derudover sikre
undervisningens faglige niveau.
Endelig er der på
universiteter samt design- og arkitektskolerne også formuleret en mere overordnet
opgave med at
(kvalitets)udvikle uddannelserne.
Danmarks
Akkrediteringsinstitution
Side 2/3
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvorfor der er strukturelle forskelle i reglerne for ledelse og studenterdemokrati på de kulturelle uddannelsesinstitutioner sammenlignet med andre videregården uddannelse som f.eks. universiteterne, til kulturministeren
2288355_0003.png
Hvad angår de maritime uddannelsesinstitutioner er der ingen formelle krav om
uddannelsesudvalg, studienævn eller lignende organer. Der er et centralt råd be-
stående af repræsentanter for det aftagende arbejdsmarked,
”Uddannelsesrådet
for De Maritime
Uddannelser”.
Uddannelsesministeren kan tilforordne studenter-
repræsentanter til dette råd.
Andre relevante organer med studenterrepræsentation
For de erhvervs- og professionsrettede uddannelsesinstitutioner er det i instituti-
onslovgivningen rammesat, at de studerende har ret til på baggrund af valg at
danne et råd. Dette
”De studerendes råd”
udpeger repræsentanter for de stude-
rende til institutionens organer med studenterrepræsentation. Dette gælder ikke
for de maritime uddannelsesinstitutioner
3
.
På universiteterne skal der nedsættes et eller flere
akademiske råd
med henblik
på at sikre medbestemmelse og medinddragelse om akademiske forhold. Her skal
nogle medlemmer skal vælges af og blandt de studerende.
På Arkitektskolen Aarhus og KADK skal der nedsættes et
Fagligt råd,
der skal
have studenterrepræsentation, og som skal høres i sager om institutionens over-
ordnede interesse.
Danmarks
Akkrediteringsinstitution
3
Her kan det være relevant at gentage, at notatet udelukkende dækker de formelle ram-
mer, og ikke forholdene i praksis for studenterrepræsentation og
–indflydelse
på de enkelte
uddannelsesinstitutioner. Der er almindelig praksis, at der er et samlet forum for de stude-
rende på en uddannelsesinstitution, hvad enten det er rammesat i institutionslovgivningen
eller ej. Eksempelvis er der på AAMS (Aarhus Maskinmesterskole) en ”De Studerendes
Forening”,
og ligeledes er der på Arkitektskolen Aarhus et ”De Arkitektstuderendes Råd”.
Side 3/3
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvorfor der er strukturelle forskelle i reglerne for ledelse og studenterdemokrati på de kulturelle uddannelsesinstitutioner sammenlignet med andre videregården uddannelse som f.eks. universiteterne, til kulturministeren
2288355_0004.png
Bilag 1.
Notat om de formelle rammer for studenterrepræsentation
–og
indflydelse
på de forskellige typer af videregående uddannelsesinstitutioner
Overbliksskemaer
Skemaerne er udarbejdet ud fra den anvendte institutionslovgivning, jf. bilag 2. Af hensyn til omfang er der
kun sat henvisninger ind i de tilfælde, hvor der citeres direkte fra en lovbekendtgørelse.
Når der står ”Ministe-
ren” er det Uddannelses-
og Forskningsministeren, der er tale om.
Overbliksskema 1: De formelle rammer for studenterrepræsentation og
–indflydelse
på de erhvervs-
og professionsrettede uddannelsesinstitutioner
DJMX
Erhvervsakademi-
Professionshøjsko-
De maritime institu-
(Danmarks Medie- og
erne
lerne
tioner
Journalisthøjskole)
Institu-
tionens
besty-
relse
9-13 medlemmer, og
flertallet er udefra-
kommende.
2 medlemmer vælges
af og blandt de stude-
rende.
10-15 medlemmer,
og flertallet er udefra-
kommende.
2 medlemmer vælges
af og blandt de stude-
rende.
9-14 medlemmer.
2 medlemmer vælges
af og blandt de stude-
rende.
5-9 medlemmer, inkl.
medarbejderrepræ-
sentanter, og en dag-
lig leder.
”Eventuelle
studen-
terrepræsentanter har
ikke stemmeret.”
(LBK nr. 781, § 9)
Institutionsloven
nævner ikke uddan-
nelsesudvalg eller lig-
nende organer.
Uddannelsesrådet
Nedsat af ministeren.
Består af repræsen-
tanter for søfarts- og
fiskerierhvervene
samt øvrige erhvervs-
organisationer.
Ministeren kan tilfor-
ordne studenter-
repræsentanter.
Rådet afgiver udta-
lelse i spørgsmål om
uddannelserne, og
kan selv optage
spørgsmål til behand-
ling og afgive indstil-
ling herom til ministe-
ren.
Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor fastlægge en organisatorisk
opbygning, der understøtter
”de studerendes mulighed for indflydelse
på uddannelse og undervisning”
(§12 i LBK nr. 786, 779 og 780).
Uddannelsesudvalg
Bestyrelsen nedsætter mindst ét uddannel-
sesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle
grunduddannelser samt efter- og videreud-
dannelser skal være knyttet til et udvalg.
Sammensætningen skal afspejler det afta-
gende arbejdsmarked og regionale behov.
2 studenterrepræsentanter i hvert udvalg.
”Uddannelsesudvalgene
har til opgave at råd-
give bestyrelsen, rektor og ledelsen af det på-
gældende uddannelsesområde om uddannel-
sernes kvalitet og relevans for samfundet og
om den regionale uddannelsesdækning.
Uddannelsesudvalget inddrages ved udvik-
ling af nye og eksisterende uddannelser og
ved udvikling af nye undervisnings- og prøve-
former. Uddannelsesudvalget kan herudover
af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der
vedrører uddannelsesområdet”.
(LBK nr. 786,
§ 20 og LBK nr. 779, §18).
Studieråd
Knyttet til enkelte ud-
dannelser/udbud
mhp. at sikre lokal
studenterindflydelse.
Uddannelsesudvalg
For hvert af de faglige
hovedområder kan der
nedsættes et uddan-
nelsesudvalg.
Der er 2 studenterre-
præsentanter i hvert
udvalg.
Udvalget har til op-
gave ”at
rådgive be-
styrelsen, rektor og
den faglige område-
chef eller dekan
el.lign. om uddannel-
sernes indhold, profil,
kvalitet og relevans
samt om uddannel-
sesdækning.”
(LBK nr.
780, § 17).
Vigtig-
ste or-
ganer
med an-
svar for
uddan-
nelse
og un-
dervis-
ning
Andre
rele-
vante
organer
De studerendes råd
De studerende har ret til på baggrund af valg at danne et råd. Rådet
udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v. som instituti-
onen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for studerende.
Ikke nævnt i instituti-
onsloven.
Side 1/2
KUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 58: Spm. om, hvorfor der er strukturelle forskelle i reglerne for ledelse og studenterdemokrati på de kulturelle uddannelsesinstitutioner sammenlignet med andre videregården uddannelse som f.eks. universiteterne, til kulturministeren
2288355_0005.png
Overbliksskema 2: De formelle rammer for studenterrepræsentation og
–indflydelse
på universiteter-
ne og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner
De kunstneriske in-
Arkitektskolen Aar-
Designskolen Kol-
Universiteterne
stitutioner under
hus og KADK
ding
(DK)
Kulturministeriet
Eksterne medlemmer
og medlemmer, der
repræsenterer an-
satte, bl.a. ph.d.-stu-
derende, samt stude-
rende. Flertallet er
eksterne.
Institu-
tionens
besty-
relse
Der skal være mindst
2 studenterrepræsen-
tanter.
Formand og eksterne
medlemmer udpeges
af et udpegningsor-
gan, og her er 1 stu-
denterrepræsentant.
Ministeren beskikker
medlemmer og be-
stemmer antal, dog
udpeges et mindretal
af og blandt stude-
rende og medarbej-
dere.
Studenterrepræsen-
tanter beskikkes for
en periode på 2 år,
de øvrige for 4 år.
Den selvejende insti-
tutions forhold regule-
res i en vedtægt, der
godkendes af ministe-
ren (LBK nr. 787, §16
d).
I DK’s vedtægter
står:
- Bestyrelsen har 6
stemmeberettigede
medlemmer, her af er
ingen studenterrepræ-
sentanter.
- Dog deltager 2 stu-
denterrepræsentanter
uden stemmeret i be-
styrelsesmøder i den
periode hvor de er
medlemmer af Re-
præsentantskabet (af-
tagerpanel).
Studienævn
I institutionsloven står,
at der i vedtægten for
DK
kan
fastsættes
regler om studienævn
(LBK nr. 787, §16).
0I
DK’s vedtægter
nævnes studienævn
ikke.
Der er ikke bestyrel-
ser. Rektor, udpeget
af Kulturministeren,
har ansvaret.
Der skal dog nedsæt-
tes et øverste kollegi-
alt organ, der medvir-
ker i fastlæggelsen af
retningslinjer for insti-
tutionens langsigtede
virksomhed. De 7 in-
stitutioner har forskel-
lige regler om dette
organ, kaldet hhv.
Skolerådet og Kon-
servatorierådet. I alle
tilfælde er der mindst
2 studenterrepræsen-
tanter, der vælges for
1 år.
Studienævn
Der skal oprettes et
eller flere studie-
nævn.
Studienævnet består
af et lige stort antal
undervisere og stude-
rende, der vælges for
1 år. Genvalg kan
finde sted.
Studienævnet er over
for rektor ansvarligt
for undervisningens
faglige niveau, tilret-
telæggelse og gen-
nemførelse efter de
gældende bestem-
melser.
Vigtig-
ste or-
ganer
med an-
svar for
uddan-
nelse
og un-
dervis-
ning
Studienævn
Mhp. at sikre medbe-
stemmelse og med-
inddragelse skal der
nedsættes et eller
flere studienævn,
som hver skal bestå
af et lige antal repræ-
sentanter for hhv. det
videnskabelige per-
sonale og de stude-
rende.
Studienævnet skal
sikre tilrettelæggelse,
gennemførelse og
udvikling af uddan-
nelse og undervis-
ning.
Akademiske råd
Mhp. at sikre medbe-
stemmelse og med-
inddragelse om aka-
demiske forhold skal
der nedsættes et eller
flere akademiske råd.
Nogle medlemmer
skal vælges af og
blandt de studerende.
Studienævn
På Arkitektskolen
Aarhus nedsættes
som minimum 1 stu-
dienævn, og på
KADK minimum 1 for
hvert hovedfagom-
råde.
Studienævnet består
af et lige stort antal
(min. 3 af hver) un-
dervisere og stude-
rende, som vælges
for 1 år.
Det fremgår dog af
DK’s ”Studienævn
-
forretningsorden” at
der er et studienævn
med 8 medlemmer,
heraf 4 studerende.
Studienævnet skal føre tilsyn med undervis-
ningens faglige niveau og bidrage til at kvali-
tetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og
undervisning.
Fagligt råd
På KADK er der 9-13
medlemmer, på Arki-
tektskolen Aarhus 5-7
medlemmer. Der skal
være studenterre-
præsentation. Rådet
høres i sager om in-
stitutionens overord-
nede interesser.
Ikke nævnt i instituti-
onsloven.
Ikke nævnt i instituti-
onslovene.
Andre
rele-
vante
organer
Side 2/2