Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2463171_0001.png
Uddannelses- og forskningsministeren og
Børne- og undervisningsministeren
Børne- og undervisningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Ellen Trane Nørby (V) har den 22. september 2021 stillet
følgende spørgsmål (alm. del) nr. 458 til uddannelses- og forskningsministeren og
børne- og undervisningsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 458:
Ministeren bedes redegøre for status for arbejdet med at udforme en ny karakter-
skala, herunder hvor langt arbejdet er, og hvornår ministeren vil indkalde til for-
handlinger om et nyt karaktersystem.
Svar:
Med evalueringen af karakterskalaen og ekspertgruppens rapport er der etableret
et godt udgangspunkt for drøftelser af ændringer i karakterskalaen.
På grund af COVID-19-situationen har arbejdet imidlertid været sat i bero siden ef-
teråret 2020. Nu hvor samfundet så småt er ved at vende tilbage til normalsituatio-
nen, er der brug for, at vi tør adressere de forhold, der langsigtet og strukturelt vil
gøre Danmark stærkere. Derfor har regeringen taget initiativ til en ambitiøs reform-
dagsorden med et 10-årigt perspektiv. Centralt heri står uddannelsesområdet.
Regeringen ønsker at tage greb om de store uløste udfordringer i vores uddannel-
sessystem. Vi har derfor igangsat en række store projekter på uddannelsesområ-
det lige fra grundskolen, over ungdomsuddannelserne til de videregående uddan-
nelser. Blandt andet sætter vi fokus på, hvordan vi får implementeret den nye af-
tale om elevfordeling bedst muligt, sikrer adgang til uddannelser i hele landet,
bedst muligt indretter evaluerings- og bedømmelsessystemet i folkeskolen og styr-
ker velfærdsuddannelserne. Samtidig kommer vi til at genoptage de politiske drøf-
telser om et forbedret optagelsessystem til de videregående uddannelser.
Det er fortsat regeringens ambition at se på, hvordan karakterskalaen kan æn-
dres. Der er således i regeringens optik et potentiale for forbedringer, der kan bi-
drage til bl.a. bedre trivsel og en mere positiv læringskultur.
Det er regeringens vurdering, at en ændring af karakterskalaen bl.a. skal ses i
sammenhæng med en ændring af optagelsessystemet, men at det mest hensigts-
mæssigt sker i forlængelse af hinanden. Det skyldes, at ændringer af optagelses-
systemet og karakterskalaen hver især er komplekse størrelser. En samtidig æn-
dring vil gøre det svært for både institutioner og uddannelsessøgende at overskue
de samlede konsekvenser. Tidsplanen for drøftelser af karakterskalaen er endnu
14. oktober 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
260585
Børne- og
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
Side 1/2
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om status for arbejdet med at udforme en ny karakterskala, til børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren
2463171_0002.png
ikke fastlagt, men som udgangspunkt forventer regeringen at påbegynde drøftel-
serne i forlængelse af en evt. beslutning om ændringer af optagelsessystemet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil og Jesper Petersen
Side 2/2