Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2412255_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-4023
8. juni 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 11. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
446 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Andersen (V).
Spørgsmål nr. 446:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad provenuvirkningen er ved at gennemføre det op-
holdskrav for ret til dagpenge fra 1. januar 2022, som den tidligere VLAK-regering
havde indført?”
Svar:
Et opholdskrav for ret til dagpenge får folk til at melde sig ud af a-kassen og er der-
med med til at svække dagpengesystemet og rammer ligeledes danske lønmodta-
gere, der tager til udlandet for at arbejde. Da den daværende V-LAK-regering i
2019 indførte et opholdskrav for ret til dagpenge blev det i forbindelse lovbehand-
lingen skønnet at op mod 13.600 ville melde sig ud af deres a-kasse på grund af
kravet.
Derfor afskaffede regeringen, sammen med et flertal i Folketinget, i starten af 2020
opholdskravet til at kunne modtage dagpenge. En afskaffelse der bl.a. mødte stor
opbakning fra arbejdsmarkedets parter, hvor både arbejdsgivere og lønmodtagere
var stærke fortalere for at afskaffe opholdskravet.
En genindførelse af opholdskravet for ret til dagpenge skønnes at medføre offent-
lige mindreudgifter på ca. 150 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd)
fra 2022 og frem. Forslaget skønnes at medføre en positiv arbejdsudbudsvirkning
på ca. 350 fuldtidspersoner årligt.
Skønnet er lavet på baggrund af beregningerne ifbm. afskaffelse af opholdskravet
(L 85 folketingsåret 2019-20) og er opjusteret til 2021-pl.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om, hvad provenuvirkningen er ved at gennemføre det opholdskrav for ret til dagpenge fra 1. januar 2022, som den tidligere VLAK-regering havde indført, til beskæftigelsesministeren
2412255_0002.png
Tabel 1
Offentlige strukturelle mindreudgifter ved at genindføre opholdskravet
for ret til dagpenge, 2021-pl.
2022
Provenu efter skat og tilbageløb (inkl.
adfærd), mio. kr.
Arbejdsudbud, fuldtidspersoner
150
350
2023
150
350
Fuldt indfaset
150
350
Anm.: Provenuet er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Arbejdsudbud er afrundet til nærmeste 50 fuldtidspersoner.
Kilde: Skøn ifbm. afskaffelse af opholdskravet (L 85 folketingsåret 2019-20).
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2