2020-21
Alm.del Beretning 37
Offentligt
2453567_0001.png
Beretning nr.
37
Folketinget 2020-21
Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 21. september 2021
Beretning
om
tilsynets virksomhed i folketingsåret 2020-21
Indholdsfortegnelse:
1.
§ 71-tilsynets virksomhed generelt
1.1 Det retlige grundlag
1.2 Opgaver
1.3 Udtalelser
2.
Indledning
3.
Konkrete sager
4.
Spørgsmål til ministre
4.1 Frihedsberøvelse på plejehjem under covid-19
4.2 Tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen under covid-19
4.3 Anvendelse af tvang i psykiatrien
4.4 Bistandsværger
4.5 Dom Aggerholm mod Danmark – sag om bæltefikse-
ring af retspsykiatrisk patient
4.6 Aktiviteter på psykiatriske afdelinger
4.7 Diagnosticerede med spiseforstyrrelser
5.
Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afde-
linger m.v.
5.1 Odense Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsy-
kiatrisk Afdeling (anmeldt)
5.2 Odense Universitetshospital, Voksenpsykiatrisk Afde-
ling, afsnit P40 ø/v og P302 (anmeldt)
5.3 Sikringsafdelingen i Slagelse (anmeldt)
5.4 Holmegaardshuset (uanmeldt)
5.5 Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsy-
kiatrisk Afdeling, sengeafsnit 3 for spiseforstyrrelser
(uanmeldt)
5.6 Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungepsykia-
trisk Afdeling, sengeafsnit 2 for unge (anmeldt)
6.
Møder
6.1 Møde med Folketingets Ombudsmand
6.2 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark
6.3 Møde med sundheds- og ældreministeren
7.
Samråd
7.1 Samråd med sundhedsministeren
8.
Oplysning om tilsynets arbejde
1. § 71-tilsynets virksomhed generelt
1.1 Det retlige grundlag
§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.
Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:
»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af
en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende
myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om
udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed,
eller den, der handler på hans vegne, forelægges de alminde-
lige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvel-
se. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer un-
dergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende
skal have adgang til at rette henvendelse.«
Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Til-
synet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale §
71-tilsynet.
§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.
1.2 Opgaver
§ 71-tilsynets opgaver adskiller sig fra de opgaver, som
Folketingets stående udvalg varetager. På tilsynets møder
behandles en række generelle og konkrete sager, hvorimod
tilsynet ikke behandler lov- og beslutningsforslag.
Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltperso-
ner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af
disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for
tilsynets kompetence, og andre sager henvises til de admi-
nistrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågælden-
de retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve
behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler
disse sager, som bl.a. giver anledning til at stille spørgsmål
til de ansvarshavende myndigheder og til anmeldte og uan-
meldte besøg på bl.a. psykiatriske afdelinger og opholdsste-
der for tvangsanbragte børn og unge.
§ 71-tilsynets besøg på psykiatriske afdelinger og andre
steder med administrativt frihedsberøvede personer kan væ-
re anmeldte eller uanmeldte, det vil sige, at tilsynsbesøgene
AX026733
Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37
2453567_0002.png
2
er et væsentligt element i tilsynets virksomhed. Som led i
de almindelige bestræbelser på at følge med i, hvad der sker
i regioner og kommuner på tilsynets område, kan tilsynet
også besøge væresteder, skoler m.v.
Ud over ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder
med Folketingets Ombudsmand, foreninger, ministerier m.v.
ligesom § 71-tilsynet deltager i konferencer, studieture m.v.
med henblik på at få belyst emner inden for tilsynets områ-
de.
Både de generelle og de konkrete sager er sammen med
tilsynsbesøg, møder, konferencer m.v. med til at oplyse til-
synet om, hvad der set fra den administrativt frihedsberø-
vede person selv eller dennes pårørendes eller personalets
synsvinkel er af problemstillinger på tilsynets område. Det
giver anledning til, at tilsynet retter henvendelse til og stiller
spørgsmål til bl.a. ministre, regioner og kommuner.
§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at
føre tilsyn med behandlingen af de personer, som admini-
strativt er berøvet deres frihed, på en sådan måde, at be-
handlingen af de administrativt frihedsberøvede personer til
stadighed forbedres på såvel det konkrete som det generelle
plan.
1.3 Udtalelser
§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold,
der vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede
personer, f.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med
anbefalinger og henstillinger. Typisk sker det enten i forbin-
delse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund
af et tilsynsbesøg på f.eks. en psykiatrisk afdeling eller et
opholdssted, hvor der er administrativt frihedsberøvede per-
soner.
§ 71-tilsynet kan ikke træffe afgørelser i konkrete sager,
træffe afgørelse om en klage eller tage stilling til, om en
beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller
forkert.
2. Indledning
§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2020-21 holdt 8
møder. Tilsynet har i folketingsåret 2020-21 bl.a. haft fokus
på nedbringelse af tvang i psykiatrien over for børn og voks-
ne, herunder den betydelige variation i anvendelsen af tvang
i regionerne. Brugen af tvang i psykiatrien mod både børn
og voksne er steget i perioden fra 2014 til 2020 på trods af
en målsætning om at nedbringe tvangen.
De generelle og konkrete sager, der løbende har været
behandlet i tilsynet på møderne, har givet anledning til,
at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til fle-
re ministre og kommuner om forskellige problemstillinger,
som det kan læses i det følgende.
§ 71-tilsynets arbejde blev også i dette folketingsår på-
virket af nedlukningen af samfundet på grund af corona-
krisen. § 71-tilsynet har således igen i år måttet aflyse
planlagte tilsynsbesøg af hensyn til at undgå at bidrage til
smittespredningen. Tilsynet har derfor ikke været på tilsyns-
besøg på psykiatriske afdelinger eller bosteder for børn og
unge i folketingsåret 2020-21.
3. Konkrete sager
§ 71-tilsynet udfører bl.a. sin kompetence ved at tage
imod og behandle henvendelser om forholdene for admini-
strativt frihedsberøvede personer fra enten den pågældende
person selv, dennes pårørende eller andre personer, der er i
kontakt med den administrativt frihedsberøvede person, og
tilsynet har i løbet af folketingsåret 2020-21 behandlet en
række af disse henvendelser. Tilsynet har i det forgangne
folketingsår behandlet sager om forholdene for både tvangs-
indlagte psykiatriske patienter og tvangsanbragte børn og
unge. Tilsynet har behandlet disse sager fortroligt.
4. Spørgsmål til ministre
Tilsynet har i folketingsåret 2020-21 stillet spørgsmål til
forskellige ministre. Nedenfor fremgår et udsnit af de emner,
som spørgsmålene har berørt.
4.1 Frihedsberøvelse på plejehjem under covid-19
Under coronaepidemien har Alzheimerforeningen gjort
§ 71-tilsynet opmærksom på, at foreningen har fået en
række henvendelser vedrørende frihedsberøvelse af beboe-
re på en lang række plejehjem, hvilket medførte, at Alzhei-
merforeningen rettede henvendelse til en række kommuner,
hvor der har været eksempler på frihedsberøvelser. I den
forbindelse stillede § 71-tilsynet et spørgsmål til social-
og ældreministeren med ønske om ministerens kommentar
hertil, herunder om ministeren var indstillet på at kontakte
landets kommuner med henblik på at undersøge, hvorvidt
der i kommunerne har været indført ulovlige besøgsrestrikti-
oner, og i bekræftende fald oplyse, hvad ministeren agtede
at foretage sig i den anledning.
Social- og ældreministeren svarede bl.a. følgende:
»Besøgsrestriktionerne har under pandemien været et
vigtigt redskab for at holde smitte med coronavirus ude af
plejehjemmene. I forbindelse med besøgsrestriktionerne har
det samtidig været vigtigt også at beskytte de ældre mod en-
somhed og isolation. Regeringen har sammen med et bredt
flertal af Folketingets partier derfor iværksat en række initia-
tiver for at få svækkede ældre så godt som muligt gennem
krisen.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der efter epidemi-
lovgivningen vurderer om en kommune for en bestemt peri-
ode skal fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgan-
gen til eller brugen af kommunale eller private plejehjem,
plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud
og lignende. Kommunerne har ikke selv mulighed efter epi-
demilovgivningen for at udstede besøgsrestriktioner eller
besøgsforbud.«
I forhold til spørgsmålet om frihedsberøvelse svarede so-
cial- og ældreministeren bl.a.:
»Selvom der periodevist har været besøgsrestriktioner el-
ler besøgsforbud på nogle plejehjem, er det vigtigt at nævne,
at plejehjemsbeboere under hele forløbet på samme måde
som før pandemien har haft ret til at forlade plejehjemmet,
for eksempelvis at gå eller køre en tur med en pårørende
eller for at besøge familier, venner og bekendte.
Det er også vigtigt at nævne, at der ikke er hjemmel i
magtanvendelsesreglerne i lov om social service til fx at
Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37
2453567_0003.png
3
fastholde eller isolere en beboer på grund af eksempelvis
smittefare.
I forhold til de konkrete sager, som der refereres til, så
skal det selvfølgelig være sådan, at plejehjemsbeboere og
deres pårørende kan være helt trygge ved, at de behandles
med værdighed og respekt og i overensstemmelse med reg-
lerne og retningslinjerne, bl.a. som gennemgået ovenfor. Det
har jeg en forventning om, at kommunerne overholder.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 22.
4.2 Tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen under covid-19
§ 71-tilsynet har i folketingsåret 2020-21 haft fokus på, at
Styrelsen for Patientsikkerhed har udskudt det årlige tilsyn
med Sikringsafdelingens anvendelse af oppegående tvangs-
fiksering efter psykiatriloven. I den forbindelse har § 71-til-
synet stillet en række spørgsmål til sundhedsministeren.
Udvalget spurgte bl.a. ind til, om der havde været overve-
jet andre former for tilsyn end fysisk fremmøde på Sikrings-
afdelingen, f.eks. et digitalt tilsynsbesøg.
Til brug for besvarelsen indhentede sundhedsministeren
bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed og svarede bl.a.:
»Den 8. januar 2021 traf formanden for det særlige sag-
kyndige råd beslutning om ekstraordinært at udskyde det
årlige tilsyn med Sikringsafdelingens anvendelse af oppegå-
ende tvangsfiksering, jf. psykiatrilovens § 18 c, stk. 8.
Sikringsafdelingen og Region Sjælland blev orienteret
om udskydelsen og blev oplyst, at begrundelsen var den
på daværende tidspunkt aktuelle COVID-19 situation i Dan-
mark.
Tidspunkt for afholdelse af det årlige tilsynsbesøg efter
psykiatrilovens § 18 c, stk. 8, fastlægges af formanden for
det særlig sagkyndige råd i henhold til rådets forretnings-
orden. Styrelsen har derfor i forbindelse med bestillingen
om bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 12-15 anmodet
formanden for det særlig sagkyndige råd om et bidrag.
Formanden har i den forbindelse oplyst, at beslutningen
om ekstraordinært at udskyde det årlige tilsyn beroede på
en vurdering af at begrænse smitterisikoen for de mest syge,
behandlings- og plejekrævende psykisk syge i Danmark,
som patienterne på Sikringsafdelingen er. Der blev i den
forbindelse lagt vægt på, at patienterne på Sikringsafdelin-
gen er landets mest behandlings- og plejekrævende psykisk
syge patienter, hvor de fleste af dem er indlagt med et far-
lighedsdekret. Det var vurderingen, at det ville være meget
uhensigtsmæssigt, hvis COVID-19 blev bragt ind på afdelin-
gen. Der var derfor et ønske om at udvise ekstra forsigtighed
overfor alle involverede parter ved ekstraordinært at udsky-
de tilsynsbesøget.
Endvidere blev usikkerheden om udviklingen i smitte-
spredningen af de mere smitsomme virusvarianter i samfun-
det også tillagt betydning for udskydelsen af tilsynet, da
man på daværende tidspunkt i januar måned ikke havde den
samme kendskab til smitsomheden af nye virusvarianter,
som vi har i dag.
Endeligt blev beslutningen truffet ud fra en vurdering af,
at det ikke var fundet muligt at gennemføre tilsynet inden
for rammerne af de gældende nationale restriktioner som er
implementeret i samfundet, for at begrænse smittesprednin-
gen af COVID-19. Sundhedsstyrelsens afstandsanbefaling
på 2 meter gælder også for myndighedernes tilsynsaktivite-
ter. Styrelsen og det særlig sagkyndige råds tilsyn på Sik-
ringsafdelingen omfatter interview med de konkrete patien-
ter, som typisk afholdes på disses stuer med tilstedeværelse
af en psykiater og en repræsentant fra styrelsen samt fle-
re personalemedlemmer, hvis tilstedeværelse er nødvendig
bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager. Det vil forventeligt ikke
være muligt at overholde anbefalingen om afstand ved disse
besøg hos patienterne ved tilsynet på Sikringsafdelingen.«
Sundhedsministeren svarede endvidere:
»Styrelsen skal derudover bemærke, at det årlige tilsyn
på Sikringsafdelingen er et blandt flere elementer i styrel-
sens samlede tilsyn med anvendelsen af oppegående tvangs-
fiksering på Sikringsafdelingen. Den ekstraordinære udsky-
delse af det årlige til-synsbesøg har derfor ikke betydet, at
andre dele af styrelsens sagsbehandling, der skal imødegå
uberettiget brug af oppegående tvangsfiksering, har været
sat i bero. Styrelsen har således tidligere været, og er fortsat,
parat til at reagere i fornødent omfang på oplysninger fra
Sikringsafdelingen, der nødvendiggør et akut behov for gen-
nemførsel af et akut tilsynsbesøg. Det kan i den forbindelse
oplyses, at et medlem af det særlig sagkyndige råd har aflagt
besøg hos en navngiven patient på Sikringsafdelingen i de-
cember 2020, i forbindelse med behandlingen af en ansøg-
ning fra Sikringsafdelingen om anvendelse af oppegående
tvangsfiksering på denne patient.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 12.
§ 71-tilsynet spurgte også sundhedsministeren, om der
havde været overvejet andre former for tilsyn end fysisk
fremmøde på Sikringsafdelingen, f.eks. et digitalt tilsynsbe-
søg.
Sundhedsministeren svarede bl.a.:
»Det var formanden for det særlig sagkyndige råds vur-
dering, at det ikke ville have været fagligt forsvarligt at
gennemføre et digitalt tilsyn med den oppegående tvangsfik-
sering på Sikringsafdelingen, da det ikke ville muliggøre et
fagligt set tilstrækkeligt grundlag for at styrelsen kunne vur-
dere berettigelsen af den oppegående tvangsfiksering og de
fysiske rammer. Det særlig sagkyndige råds tilstedeværelse
på Sikringsafdelingen under tilsynet blev derfor skønnet
nødvendigt, hvilket ikke lod sig gøre inden for rammerne
af de restriktioner, der var gældende i januar måned.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 13.
§ 71-tilsynet spurgte også sundhedsministeren om, hvor-
vidt forholdene for de anbragte på Sikringsafdelingen ikke
vejer tungere end risikoen for en eventuel smittespredning,
og om der ikke var andre forebyggende tiltag, der kunne an-
vendes til brug for tilsynsbesøg, f.eks. test og værnemidler.
Som svar på dette henviste sundhedsministeren til svar på
§ 71-tilsynet alm. del – spm. 12 og 13.
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 14.
Endelig bad § 71-tilsynet sundhedsministeren om at op-
lyse, hvordan Styrelsen for Patientsikkerhed forholder sig
i forhold til Sikringsafdelingen nu og frem til næste tilsyns-
besøg i maj 2021, og om styrelsen eller ministeriet har en
tættere kontakt til Sikringsafdelingen frem til tilsynsbesøget.
Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37
2453567_0004.png
4
Til brug for besvarelsen indhentede sundhedsministeren
bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed og svarede bl.a.:
»I forbindelse med den ekstraordinære udskydelse af til-
synet har styrelsen været i løbende kontakt med Sikringsaf-
delingen, og bl.a. anmodet om supplerende journalmateriale
for en længere periode for patienterne, der har været under-
lagt oppegående tvangsfiksering.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 15.
4.3 Anvendelse af tvang i psykiatrien
Anvendelse af tvang i psykiatrien er et tilbagevendende
tema, som § 71-tilsynet løbende har fokus på. § 71-tilsynet
har derfor også i folketingsåret 2020-21 stillet en række
spørgsmål til sundhedsministeren.
Tilsynet har bl.a. spurgt ind til, hvordan sundhedsministe-
ren forholder sig til, at brugen af tvang i psykiatrien mod
børn og voksne er steget i perioden fra 2014 til 2020 på
trods af en målsætning om nedbringe tvangen.
Sundhedsministeren svarede bl.a.:
»Hverken jeg, eller mine seneste tre forgængere, kan
være tilfredse med, at det ikke er lykkedes at indfri de
politiske målsætninger om at reducere tvangsanvendelse i
psykiatrien. Dette særligt med tanke på de patienter, der
udsættes for tvang, til trods for arbejdet med at forebygge
denne over årene. Så det er åbenlyst, at der fortsat er et
centralt og stort behov for at arbejde med at forebygge tvang
i psykiatrien. Som I ved har det oprindeligt været planen,
at nye tvangsmålsætninger skulle afløse de nu udløbne ditto
ved årsskiftet. Grundet covid-19-situationen har det imidler-
tid ikke været muligt.«
Sundhedsministeren svarede endvidere:
»Derfor er udarbejdelsen af anbefalinger til nye målsæt-
ninger for forebyggelse af tvang samt dertilhørende moni-
toreringsmodel blevet en del af 10-års planen for psykia-
trien. Det giver god mening, da vi derigennem sikrer, at
anbefalingerne bygger på et grundigt, fagligt forarbejde, og
det sker under hensyntagen til en samlet styrket psykiatri
med de øvrige kommende indsatser i 10-års planen.
I arbejdet vil anbefalingerne fra Rigsrevisionens under-
søgelse om styringen af indsatsen for at nedbringe anven-
delsen af tvang i psykiatrien naturligvis også blive inddra-
get. Når anbefalingerne er klar, er det min forhåbning, at vi
kan nå til enighed om nye, ambitiøse politiske målsætninger
for, hvordan vi forebygger anvendelse af tvang i psykiatri-
en.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 23.
Tilsynet har derudover også spurgt ind til, hvorvidt og
hvordan ambitionen om at nedbringe tvang i psykiatrien har
været et parameter i økonomiaftalerne med kommunerne
og regionerne, herunder hvorledes eventuelle nye initiativer
vil bringe os tættere på målsætningen om, at anvendelse af
tvang i psykiatrien skal reduceres med 50 pct.
Sundhedsministeren svarede bl.a.:
»Det fremgår af økonomiaftalerne med KL og Danske
Regioner, at parterne er enige om at prioritere indsatsen for
de personer, der lever med psykiske lidelser eller psykisk
mistrivsel. Som det også fremgår af aftalerne, har parterne
noteret sig, at de 600 mio. kr., som regeringen og aftalepar-
tierne med Aftale om finansloven for 2020 afsatte årligt
til at styrke psykiatrien, er afspejlet i regionernes budgetter
for 2021, og anvendes inden for de aftalte kriterier mellem
regeringen og Danske Regioner, herunder til bedre norme-
ringer. Mere personale vil kunne bidrage til flere og bedre
terapeutiske tiltag og aktiviteter, hvilket bl.a. kan medvirke
til at forebygge brugen af tvang og styrke behandlingskvali-
teten. I lyset af udfordringerne med rekruttering af personale
inden for psykiatrien, kan regionerne bl.a. anvende midlerne
til at kompetenceudvikle personale og iværksætte rekrutte-
ringsindsatser for at tiltrække personale bredt fra en række
relevante faggrupper. Det kan være plejepersonale, sygeple-
jersker, psykologer herunder specialpsykologer, psykiatere,
socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter mv. Det vil
også give rum for større variationer i de anvendte behand-
lingsformer på de enkelte behandlingssteder.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 27.
På spørgsmålet om, hvorfor der stadig er betydelig regio-
nal variation i anvendelsen af tvang, indhentede sundheds-
ministeren et svar fra Danske Regioner, som bl.a. oplyste:
»Tvang er en indgribende oplevelse for hver eneste pa-
tient, der bliver udsat for det, og regionerne arbejdet dedike-
ret for, at tvangsindgreb sker så sjældent og skånsomt som
muligt. Danske Regioner ser gerne, at der indgås en ny og
ambitiøs aftale om nedbringelse af tvang.
Ved udløbet af den nuværende partnerskabsperiode er det
positivt, at regionerne på landsplan har nedbragt brugen af
bælter i psykiatrien med omkring 40 procent. Det er tæt på
målet om en halvering og svarer til en målopfyldelse på 80
%, og vidner om, at man har ydet en stor indsats ude på
afdelingerne – en indsats, der har bidraget til at udvikle og
forbedre psykiatrien. Imidlertid er der desværre stadig for
mange patienter, der oplever tvang, og der er en bekymrende
stigning i tvangsindlæggelser, hvorfor det er nødvendigt,
at se på hvad der udløser behovet for tvang. En ny aftale
om nedbringelse af tvang bør indeholde ambitiøse mål for
indsatsen både før, under, og efter indlæggelse, og bør også
omfatte kommunerne – og gerne almen praksis og politiet.
At nedbringe tvang er kompliceret. Der er bred enighed
om, at der ikke er en enkeltstående indsats eller et enkeltstå-
ende indgreb, som er udslagsgivende i forhold til at nedbrin-
ge tvang. Nedbringelse af tvang forudsætter et kontinuerligt
arbejde med en række gensidigt supplerende indsatser på
flere planer og på tværs af sektorer. Et afgørende element
er et vedvarende ledelsesfokus på alle niveauer i organisati-
onen, ligesom kompetenceudvikling af medarbejdere i alle
funktioner er grundlæggende for at kunne skabe og drive
ændringer i kulturen. Særligt den sidstnævnte del vanskelig-
gøres af, at der generelt er udfordringer med både rekrutte-
ring og fastholdelse af medarbejdere i psykiatrien. Dertil
har ordentlige og tidssvarende fysiske rammer, både inde
og ude, også betydning for arbejdet med at forebygge tvang
og minimere risikoen for situationer, der eskalerer unødven-
digt.«
Sundhedsministeren svarede endvidere:
»I forhold til hvad regionerne konkret gør for at forebyg-
ge tvang, herunder ifht. at mindske regionale forskelle, vil
Danske Regioner henvise til dels de regionale udtalelser fra
Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37
2453567_0005.png
5
regionsrådene til brug for ministerredegørelsen til Statsrevi-
sorernes beretning nr. 11/2020 om indsatsen for at nedbringe
tvang, dels de redegørelser, som regionerne har sendt til
Sundhedsstyrelsen i forbindelse med seneste monitorering
aftvang for perioden 1/1- 2020 til 31/12-2020. Det er dog
vigtigt her at medtænke, at det at nedbringe tvang ikke skal
ses som en lineær udvikling, men at der i perioder vil være
regional variation fx begrundet i personaleudskiftninger, re-
krutteringsproblemer etc.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 26.
§ 71-tilsynet har ligeledes anmodet ministeren om at
oversende en oversigt over lovgivningen om tvang i psyki-
atrien i andre sammenlignelige lande, der viser, hvornår,
hvorfor og i hvor stort omfang det er tilladt at anvende tvang
over for psykiatriske patienter.
I svaret fra sundhedsministeren henvises der til et notat
fra Sundhedsstyrelsen vedrørende internationale rapporter
om omfanget af anvendelse af tvang i psykiatrien, ligesom
ministeren gør opmærksom på, at der i arbejdet med at
skabe et nyt grundlag for nye politiske målsætninger vil
blive skelet til udvalgte udenlandske erfaringer med tvangs-
målsætninger.
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 25.
4.4 Bistandsværger
§ 71-tilsynet har ligesom i folketingsåret 2019-20 også i
2020-21 haft fokus på bistandsværger.
§ 71-tilsynet har i forlængelse af et møde med Landsfor-
eningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark
stillet et spørgsmål til justitsministeren for at få afklaret
beskikkede bistandsværgers rolle i forbindelse med en ver-
serende straffesag i henhold til kapitel 2 og 3 i bekendtgørel-
sen om bistandsværger, herunder hvordan de skal bistå den
sigtede eller tiltalte.
Justitsministeren svarede bl.a.:
»I straffesager, hvor der bliver tale om at dømme en
tiltalt til anbringelse eller forvaring, kan retten i medfør af
straffelovens § 71, stk. 1, beskikke tiltalte en bistandsværge,
der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte
under sagen.
Efter straffelovens § 71, stk. 3, fastsætter justitsministe-
ren nærmere regler om antagelse og vederlæggelse af bi-
standsværger samt om disses opgaver og nærmere beføjel-
ser.
Justitsministeriet har den 17. december 2019 udstedt ved-
lagte bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om
bistandsværger.
Ændringen indebærer, at det fremover er Rigspolitiet,
som efter ansøgning antager et antal bistandsværger, udar-
bejder og vedligeholder en fortegnelse over de antagne bi-
standsværger samt træffer afgørelse om fratagelse af hver-
vet som bistandsværge. Den konkrete beskikkelse af en bi-
standsværge sker af retten eller af politiet.«
Justitsministeren svarede endvidere:
»Statsadvokaterne har oplyst, at det er den enkelte politi-
kreds, der administrerer bistandsværgebeskikkelser, udbeta-
ling af vederlag til bistandsværger samt underretter de rele-
vante myndigheder om bistandsværgebeskikkelse.
Den lokale anklagemyndighed sender efter domsafsigel-
sen retsbogen med bistandsværgebeskikkelsen og dommen
til de relevante myndigheder (typisk kriminalforsorgen, psy-
kiatrien, kommunen eller Samrådet for udviklingshæmmede
lovovertrædere). Anklagemyndigheden orienterer ligeledes
de relevante myndigheder, hvis der sker om beskikkelse af
bistandsværgen.
Oplysninger om beskikkede bistandsværger registreres i
politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Relevante myndig-
heder vil ved kontakt til politiet derfor kunne få oplysninger
om bistandsværgebeskikkelser også uden for Kriminalfor-
sorgens normale kontortid.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 17.
4.5 Dom Aggerholm mod Danmark – sag om
bæltefiksering af retspsykiatrisk patient
§ 71-tilsynet har i folketingsåret 2020-21 stillet en række
spørgsmål til sundhedsministeren vedrørende sagen Agger-
holm mod Danmark, hvor Danmark den 15. september 2020
blev dømt for overtrædelse af EMRK�½s artikel 3 af Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Patienten i sagen blev i 2005 dømt til anbringelse på en
psykiatrisk afdeling for vold mod tjenestemand i funktion og
strafbare trusler, og i 2012 blev patienten flyttet fra den åbne
retspsykiatriske afdeling til den lukkede afdeling Psykiatri-
hospitalet Nykøbing Sjælland. I februar 2013 blev patienten
bæltefikseret i 22 timer og 50 minutter. Patienten klagede
herefter til Det Psykiatriske Patientklagenævn og anlagde
sag ved domstolene.
§ 71-tilsynet har anmodet sundheds- og ældreministeren
om at redegøre for sagen og sagens forløb.
I den forbindelse oplyste sundheds- og ældreministeren
bl.a.:
»EMD afsagde dom den 15. september 2020, hvorefter
den danske stat blev dømt for overtrædelse af EMRK’s
art. 3. Den danske stat skal betale 10.000 euro i godtgørelse
til patienten, og 4.000 euro i sagsomkostninger.
EMD bemærkede, at selvom selve beslutningen om at
bæltefiksere patienten var korrekt, var der en række forhold
i sagen, som samlet set udgjorde en krænkelse:
For det første beskrev de vagthavende læge patienten
som »potentiel« farlig i forbindelse med tilsynet af patienten
kl. 22:46. Dette er ikke i overensstemmelse med den danske
psykiatrilov, hvorefter bæltefiksering kræver, at der er en
»nærliggende« fare for skade.
For det andet var patienten bæltefikseret hen over natten
mellem den 8. februar og den 9. februar 2013 i sammenlagt
12 timer uden at blive tilset af en læge. Det bemærkes, at der
var en fast vagt ved patienten, som påkrævet i henhold til
psykiatriloven. Det fremgår dog ikke, hvor længe patienten
sov i de 12 timer.
For det tredje vurderede den vagthavende læge den 9.
februar kl. 10:30, at tvangsfikseringen burde ophøre. Dette
skete dog først efter den vagthavende læge havde konfere-
ret med overlægen kl. 12:05. Således blev bæltefikseringen
forlænget med godt og vel halvanden time efter en lægelig
vurdering af, at betingelserne for bæltefiksering ikke længe-
re var til stede.«
Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37
2453567_0006.png
6
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 2.
§ 71-tilsynet spurgte derefter sundhedsministeren, om re-
gionerne og sundhedsmyndighederne har fået rettet op på
de kritikpunkter, som ministeren henviste til i ministerens
orientering til § 71-tilsynet vedrørende den videre proces
efter dommen.
I den forbindelse svarede sundhedsministeren:
»Jeg kan som svar på spørgsmålet oplyse, at Sundheds-
styrelsen i januar 2021 anmodede Danske Regioner om en
tilkendegivelse af, på hvilken måde regionerne mener, at der
er behov for at præcisere vejledningerne på området. Dan-
ske Regioner har i marts 2021 fremsendt en række punkter
til Sundhedsstyrelsen, og Sundhedsstyrelsen vil på den bag-
grund vurdere behovet for præcisering af vejledningerne.
Til orientering kan jeg derudover oplyse, at mit ministe-
rium ultimo december 2020 sørgede for, at den psykiatriske
patient fik udbetalt erstatning, ligesom mit ministerium i
øvrigt arbejder videre med de tiltag, som fremgår af oriente-
ringsbrevet.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 11.
§ 71-tilsynet har derudover bl.a. spurgt ind til, hvordan
sundhedsministeren helt konkret vil følge op på den dom,
som Danmark er blevet idømt for krænkelse af Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention.
Sundhedsministeren svarede bl.a.:
»Regeringen blev sammen med aftalepartierne med Afta-
le om finansloven for 2020 enige om, at prioritere 600 mio.
kr. årligt fra 2002 og frem til et permanent og tiltrængt
løft af psykiatrien. Midlerne er udmøntet efter aftale med
Danske Regioner og går primært til at styrke kapaciteten og
højne normeringerne i den regionale behandlingspsykiatri.
Mere personale vil kunne bidrage til flere og bedre tera-
peutiske tiltag og aktiviteter, hvilket bl.a. kan medvirke til
at nedbringe brugen af tvang og styrke behandlingskvalite-
ten. I lyset af udfordringerne med rekruttering af personale
inden for psykiatrien, kan regionerne bl.a. anvende midlerne
til at kompetenceudvikle personale og iværksætte rekrutte-
ringsindsatser for at tiltrække personale bredt fra en række
relevante faggrupper. Det kan være plejepersonale, sygeple-
jersker, psykologer herunder specialpsykologer, psykiatere,
socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter mv. Det vil
også give rum for større variationer i de anvendte behand-
lingsformer på de enkelte behandlingssteder.
Midlerne bidrager til at løse nogle af de akutte udfordrin-
ger på området. Det er imidlertid ikke alle udfordringer, der
kan løftes i ét træk. Prioriteringen skal ses i sammenhæng
med arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien, som skal
sætte en langsigtet retning for udviklingen af psykiatrien og
sammenhængen på tværs af områder.«
§ 71-tilsynet indkaldte derudover sundhedsministeren i
samråd om sagen. Se punkt 7.1.
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 20.
4.6 Aktiviteter på psykiatriske afdelinger
Omkring nytår 2020/21 sendte Danmarks Radio tv-doku-
mentaren »Lys på den lukkede«, som forsøger at afdække,
hvad der sker på en lukket psykiatrisk afdeling, når man
iværksætter forskellige aktiviteter med det formål at skabe
et trygt miljø på psykiatriske afdelinger, fremme socialt
samvær og, sammen med andre indsatser, være med til at
understøtte en tvangsforebyggende kultur. I forlængelse af
dokumentaren stillede § 71-tilsynet en række spørgsmål til
sundhedsministeren.
§ 71-tilsynet spurgte bl.a. ind til, om ministeren kunne
oplyse, om anvendelse af aktiviteter, som dem, der anvendes
i dokumentaren, kan registrere en nedgang i anvendelsen af
tvang.
Sundhedsministeren indhentede til brug for besvarelsen
bidrag fra Danske Regioner og svarede bl.a.:
»Der er generelt begrænset evidens for effekten af én
specifik intervention i forhold til at nedbringe anvendelsen
af tvang i psykiatrien. Konflikter med voldelig adfærd, tru-
sler og tvang er komplekse fænomener, der kræver en samlet
organisatorisk indsatspå flere niveauer. Det er derfor ikke
muligt at etablere en direkte sammenhæng mellem enkeltini-
tiativer og resultater, ud over i egentlige forskningsprojekter,
og der foreligger således ikke dokumenteret evidens for,
at aktiviteter, som dem Søren Magnussen organiserer, har
direkte effekt på nedbringelsen af tvang i psykiatrien.
Det menes dog, at aktiviteter i psykiatrien generelt kan
bidrage til at nedbringe anvendelsen af tvang. Psykiatrien
har gennem flere år arbejdet med forebyggelse og nedbring-
else af tvang gennem forskellige indsatser, herunder gennem
aktiviteter, som menes at have en betydelig rolle i forhold
til deeskalering og forebyggelse aftvang. Der er for eksem-
pel erfaring med, at sansebaserede aktiviteter og fysiotera-
pikan have en positiv effekt på nedbringelsen af tvang. I
Region Syddanmark er der gode erfaringer fra et tidligere
satspuljeprojekt om sanseintegration til at nedbringetvang,
hvilket videreføres i dag med udvidet fokus på fitness- og
boldspil. Der opføres også sportshaller ved nybyggerier af
sygehuse i Syddanmark, så de fysiske rammer understøtter
behovene.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 7.
§ 71-tilsynet bad endvidere sundhedsministeren om at
oplyse, hvilket aktiviteter patienter på psykiatriske afdelin-
ger bliver tilbudt, som ikke har direkte forbindelse til deres
behandling.
Sundhedsministeren indhentede til brug for besvarelsen
bidrag fra Danske Regioner og svarede bl.a.:
»Patienter på psykiatriske afdelinger tilbydes en lang
række forskellige aktiviteter. Eksempler herpå er kreative
værksteder, fysisk aktivitet, kulturoplevelser, mindfulness,
gåture, besøgshunde, havearbejde, m.m. Det kan være indi-
viduelle aktiviteter og/eller gruppeaktiviteter. En oversigt
over aktiviteter, som tilbydes i regi af regionernes psykiatri-
ske afdelinger, er vedlagt i bilag 1.
Aktiviteter på de psykiatriske afsnit er til et vist omfang
direkte eller indirekte en del af behandlingen, herunder
den miljøterapeutiske behandling. F.eks. giver et spil kort
med patienterne gode observationer i forhold til patienternes
overblik, kognitive udfordringer og koncentration. Derudo-
ver er aktiviteter medvirkende til at skabe og bibeholde en
relation mellem personale og patient og kan desuden være
en måde at aflede patienternes tanker fra selvskadende ad-
færdsmønstre, hørehallucinationer og lignende.«
Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37
2453567_0007.png
7
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 8.
§ 71-tilsynet spurgte også sundhedsministeren om, hvil-
ken tilknytning Søren Magnussen fra tv-dokumentaren har
til de psykiatriske afdelinger, herunder om der findes lignen-
de stillinger på andre psykiatriske afdelinger.
Sundhedsministeren indhentede til brug for besvarelsen
bidrag fra Danske Regioner og svarede bl.a.:
»Der er peermedarbejdere ansat i psykiatrien til at bru-
ge egne erfaringer med at være psykisk sårbar til at støtte
patienterne til recovery. Peermedarbejdere ansættes på bag-
grund af erfaring som patient og får gennem uddannelse
lært at omsætte egne patienterfaringer til erfaringskompeten-
ce. Peermedarbejderne er et supplement til behandlingen og
erstatter således ikke noget af den øvrige behandling. De
konkrete stillinger varierer fra sted til sted.
På tværs af psykiatrien er desuden ansat aktivitets- og
miljømedarbejdere, som bl.a. har til opgave at være tilgæn-
gelige og synlige på afdelingerne. De er med til at skabe-
trygge fællesmiljøer og har også mulighed for at opsøge de
mere stille patienter på deres stuer. Aktivitetsmedarbejdere
er ansat som en del af en tværfaglig personalegruppe, og
deres arbejde tager udgangspunkt i, at aktiviteter skal under-
støtte patientens samlede behandlings- og plejeplan.
De psykiatriske afsnit har også recovery-mentorer an-
sat. De har forskellige arbejdsopgaver, inklusiv individuelle
samtaler med patienter, gruppeforløb for patienter medfokus
på recovery samt brobygning, hvor mentoren følger patien-
ter i overgangsfaser i deres behandling. Til forskel for Sø-
ren Magnussen er mentorerne ansat i tværfaglige teams og
deltager i patientgennemgange, morgenmøder, personalemø-
der, osv. De kender til behandlingsplanen for den enkelte
patient og har et tættere samarbejde med kontaktpersoner
og lægen. Recovery-mentoren deltager også som støtteper-
son i lægesamtaler og samtaler med kontaktpersonen. De
bidrager med et recovery- og patientperspektiv i forhold til
pleje og behandlingsplan og tilbyder også deres støtte til
pårørende. Derudover bygger mentorerne bro til både social-
psykiatri og civilsamfund ved at støtte og følge patienter til
aktiviteter og aftaler i nærområdet.
Der findes også andre personalegrupper med aktivitets-
opgaver, f.eks. musikterapeuter, beskæftigelsesvejledere, på-
rørende-mentorer og desuden forældre-mentorer i børne- og
ungdomspsykiatrien. Psykiatrien i Region Sjælland har også
siden januar 2020 haft en velfærdskoordinator ansat, hvis
arbejdsopgaver omhandler patient inddragende initiativer,
aktiviteter og brobygning.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 9.
På spørgsmålet om, hvilke midler der kan anvendes til
ansættelse eller betaling af personer som Søren Magnussen
fra tv-dokumentaren, herunder hvilke midler han får stillet
rådighed for at kunne gennemføre aktiviteterne, svarede
sundhedsministeren på baggrund af et bidrag fra Danske
Regioner bl.a.:
»Der er forskellige muligheder for finansiering af akti-
viteter, etablering af fysiske rammer til aktivitetstilbud og
tilknyttet personale eller projektansatte gennem psykiatriens
egne budgetter, regionale projekter eller private fonde.
I Region Hovedstaden afsætter de psykiatriske centre år-
ligt en økonomisk ramme til patientrettede aktiviteter og ar-
rangementer. Centrene søger dertil løbende forskellige pul-
jer og fonde til afholdelse af aktiviteter.
Midlerne til finansiering af Søren Magnussens stilling er
fundet inden for Psykiatrisk Center Københavns budgetram-
me. Supplerende kan det nævnes, at Søren Magnussens pro-
jekter beror på donationer fra private (f.eks. overskydende
planter fra Tivoli eller privatpersoner på baggrund af face-
bookopslag). Dermed er der ikke en ubetydelig inddragelse
af civilsamfundet, hvilket også kan være med til at reducere
stigma omkring intensive afsnit og psykiatrien.«
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 10.
4.7 Diagnosticerede med spiseforstyrrelser
§ 71-tilsynet har i folketingsåret 2020-21 anmodet sund-
hedsministeren om at redegøre for udviklingen i antal diag-
nosticerede med spiseforstyrrelser, antal indlagte med spise-
forstyrrelser og antal dødsfald på grund af spiseforstyrrelser
(både selvmord eller som følge af sygdommen) opgjort på
regioner siden 2014.
Derudover har § 71-tilsynet anmodet sundhedsministeren
om at redegøre for, hvor mange af de diagnosticerede med
spiseforstyrrelser, der er i en form for privat behandling.
Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 24.
5. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske
afdelinger m.v.
Det er tilsynets praksis, at der cirka et år efter offentlig-
gørelse af den endelige rapport fra et tilsynsbesøg følges op
på rapporten over for den ansvarlige region. § 71-tilsynet
har i indeværende samling spurgt til en opfølgende status på
de kritikpunkter, som fremgik af den endelige rapport for en
række afdelinger. 1-årsopfølgningen var ved årsberetningens
afgivelse afsluttet for følgende afdelinger:
5.1 Odense Universitetshospital, Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Afdeling (anmeldt)
Tilsynet var den 15. november 2019 på anmeldt tilsyns-
besøg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Oden-
se Universitetshospital. Den 31. maj 2021 har tilsynet anmo-
det Region Syddanmark om oplysninger om udviklingen
siden tilsynsbesøget.
Om status på den planlagte ombygning af fællesområdet
på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Odense
Universitetshospital, som var forsinket på grund af
covid-19-pandemien
»Børne- og Ungdomspsykiatri Odense har gennemført de
omtalte forbedringer, hvilket beskrives i nedenstående.
For hele Døgnafsnittet gælder:
Døgnrytmelys er færdig etableret og der har efterfølgen-
de været superbruger-kursus og herefter sidemandsoplæring
i centrale funktioner af systemet, hvilket betyder, at det ud
over døgnrytmen også kan anvendes til at skabe et deeskale-
rende miljø.
I den åbne del af haven (Atriumgården) er der etableret
udendørs motionsredskaber fra Kompan, dette er muliggjort
via donation fra Albani fonden.
Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37
2453567_0008.png
8
I børnedelen (5-13 år) er der blevet etableret Active floor,
som patienterne kan bruge til leg og læring.
Til de fælles opholdsrum er indkøbt nye møbler, sofaer
og stole til opholdsrum, og ved indkøb af møbler har der
været fokus på, at de ikke kan bruges til vold eller selvska-
de. Dette er sket efter ønske fra patienter, der syntes, at de
tidligere møbler var kedelige og mere til voksne. Desuden er
der monteret en mobil væg som afskærmning, så der nu er
plads til et roligt område med mulighed for lav arousal. Til
det rolige område er der indkøbt en massagestol, som bruges
til velvære for patienten, men også som beroligende metode
ved trykke og beroligende lyde. Derudover er der sat beroli-
gende billeder op på vægge, således at der f.eks. er en hel
væg med et strand- eller skov motiv.
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense har derudover få-
et kontrakt med et planteservicefirma og fået store grønne
planter i hele afdelingen.
Sanserummet er færdigt og der er adgangsmulighed fra
både lukket og åben del. Sanserummet anvendes meget af
patienterne og de fleste patienter har dagligt et ønske om at
være i sanserummet. Personalet (både miljøpersonale samt
fysioterapeuter og ergoterapeuter) støtter patienterne i de
forskellige former for beroligende metoder. Døgnrytmelyset
er i rummet, og anvendes til forskellige farver i belysningen
for at skabe den rette stemning for patienten.
I lukket enhed er følgende elementer blevet indkøbt og
installeret:
Der er sat film på vinduerne på patientstuerne og skær-
me, således der kun kan kigges ud af vinduerne og ikke ind.
Der er sat et langbord op, som bruges til at lave flere
kreative aktiviteter. Derudover er der kommet flere møbler
ind i den lukkede enhed, så der er mulighed for at sidde i
små »rum«. Der er en Cocoon stol og en lukket sofa.
Den lukkede enheds afgrænsede gårdhave er blevet for-
doblet i størrelse, hvilket betyder, at der nu både er plads
til et område til blot at sidde, et område med planter, samt
et område til at være aktiv på, her er også sat en Kompan
motionscykel op fra føromtalte donation.
Børne- og Ungdomspsykiatri anvender Safewards model-
len, hvilket blandt andet betyder, at der er blevet etableret
en ny udskrivningsvæg med en spændende og motiverende
symbolik i lukket enhed. På udskrivningsvæggen har en
indlagt pige tegnet og malet et billede (se billede nederst).
Afsnittet har meget fokus på de beroligende metoder. Pa-
tienterne prøver flere forskellige strategier af under ind-
læggelse. Derudover arbejder fysioterapeut og ergoterapeut
struktureret med de enkelte intensive patienter omkring de-
res behov for beroligende metoder.
Arbejdet med den kommunikative deeskaleringsmodel
fra Safewards har høj prioritet. Alle medarbejdere er intro-
duceret til modellen og nye medarbejdere får samme viden,
da det er en fast del af introprogrammet. Børne- og Ung-
domspsykiatri Odense har dertil udarbejdet en ny overblik-
stavle med præsentation af alle personaler, herunder hvad de
hver især kan tilbyde af aktiviteter.
Der er udarbejdet ny drejebog for morgenmøder, så alle
personaler kan afholde et morgenmøde og det bliver priori-
teret dagligt både i åben og lukket enhed. Morgenmødet
sikrer, at patienten ved hvad der skal ske den pågældende
dag, samt hvem der er kontaktperson. Morgenmøder har
forskellige aktiviteter, alt fra quiz til en fysisk aktivitet.«
Om der foreligger en samlet flytteplan, hvoraf det fremgår,
hvornår de forskellige afdelinger forventes udflyttet til Nyt
OUH
»Ja, Børne- og Ungdomspsykiatri Odense indgår i en
samlet flytteplan for det samlede OUH. Der er udarbejdet en
flytteplan af det canadiske firma »Health Care Relocations«,
der forestår hele flytningen. Børne- og Ungdomspsykiatri
Odense flytter sammen med pædiatrien i fase 2, og flytter
dele af afdelingen, ambulatorier i uge 1 og døgnfunktion i
uge 2 i denne fase. Flytningen forventes at skulle foregå i
foråret 2024. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er invol-
veret i planlægningen og har en flyttekoordinator samt har
talt med flyttefirmaet om de særlige udfordringer, der kan
være ved at flytte patienter fra lukket enhed.«
5.2 Odense Universitetshospital, Voksenpsykiatrisk
Afdeling, afsnit P40 ø/v og P302 (anmeldt)
Tilsynet var den 15. november 2019 på anmeldt tilsyns-
besøg på Voksenpsykiatrisk Afdeling på Odense Universi-
tetshospital. Den 31. maj 2021 har tilsynet anmodet Region
Syddanmark om oplysninger om udviklingen siden tilsyns-
besøget.
Om der på nuværende tidspunkt er truffet endelig beslutning
om indflytningstidspunkt for afdelingen på Nyt OUH
»Endelig beslutning om Psykiatrisk Afdeling Odenses
indflytningstidspunkt i Nyt OUH skal koordineres med
Odense Universitetshospitals flytning, da der etableres fæl-
les FAM mv. Der bygges i et OPP samarbejde en ny psy-
kiatrisk afdeling som forventes afleveret til Region Syddan-
mark marts 2024. Der forventes på den baggrund indflyt-
ning i 2024 uden det endelige tidspunkt endnu er færdig
planlagt.«
Om alle patientsengene på nuværende tidspunkt er udskiftet
til den nye model
»Langt størstedelen af patientsengene er udskiftet, men
der er på nuværende tidspunkt fortsat enkelte steder, hvor
der er behov for de »gamle senge«. Dette kan være af
hensyn til plejemæssige behov eller grundet transport af
patienten, for eksempel ved ECT-behandling, hvor de nye
senge ikke er ligeså mobile.«
Om, hvilke erfaringer man har gjort sig med etablering af
Front- og Back-office, som har til formål at skabe bedre
forhold for patienterne
»Patienterne udtrykker glæde ved at personalet er mere
til stede. Psykiatrisk Afdeling Odense har arbejdet på at
udvikle nye arbejdsgange i relation hertil, der fortsat sikre
diskretion ved journalføring og faglige drøftelser. Derudover
har afdelingen investeret i bedre ergonomiske møbler, som
både patienter og personale kan anvende, hvis der for ek-
sempel skal dokumenteres sammen.«
Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37
2453567_0009.png
9
5.3 Sikringsafdelingen i Slagelse (anmeldt)
Den 29. november 2019 var tilsynet på et anmeldt til-
synsbesøg på Sikringsafdelingen i Slagelse. På baggrund af
§ 71-tilsynets endelige rapport fra tilsynsbesøget har tilsynet
den 31. maj 2021 anmodet Region Sjælland om oplysninger
om udviklingen siden tilsynsbesøget.
Om oprettelse af et computerspillerum, hvor patienterne kan
spille mod hinanden uden adgang til internettet
»Det omtalte computerspillerum er i drift, så patienterne
kan spille mod hinanden uden adgang til internettet.«
Om de to patienter, som ventede på indlæggelse på
Sikringsafdelingen, og den aktuelle ventetid for patienter,
som skal indlægges på afdelingen
»Der har i en periode ikke været patienter, der afventede
indlæggelse i Sikringsafdelingen. Justitsministeriet har for
nylig truffet beslutning om farlighedsdekret for en patient
efter psykiatrilovens § 40, og denne patient forventes at
kunne indlægges på sikringsafdelingen indenfor nogle må-
neder.«
Om antallet af patienter, der p.t. er udskrivningsparate og
venter på at blive udskrevet til en psykiatrisk afdeling
»Der er i øjeblikket ikke nogen patienter i Sikringsafde-
lingen, der er vurderet udskrivningsparate, og som f.eks.
afventer behandling af deres sag hos de relevante myndighe-
der. Der er ligeledes heller ingen patienter, der aktuelt har
fået lempet deres foranstaltning eller ophævet farlighedsdek-
ret, og som på den baggrund kunne udskrives til en anden
afdeling.
Det kan dog oplyses, at en patient sidste år blev anbefalet
til foranstaltningsændring, men Statsadvokaten afslog at ta-
ge skridt til en foranstaltningsændring i lyset af den pådømte
kriminalitets alvorlighed, fordi der på daværende tidspunkt
ikke var afviklet ledsaget udgang, samt fordi der kun var
forløbet to og et halvt år siden foranstaltningen blev idømt.«
5.4 Holmegaardshuset (uanmeldt)
Tilsynet var den 29. november 2019 på et uanmeldt
besøg hos Holmegaardshuset. Den 23. juni 2020 afgav §
71-tilsynet en rapport om besøget. Den 31. maj 2021 har
tilsynet anmodet Holmegaardshuset om oplysninger om ud-
viklingen siden tilsynsbesøget.
Om, hvordan kontakten til forældre til anbragte børn
håndteres, hvis forældrene ikke ønsker at samarbejde om
anbringelsen
»Børn på Holmegaardshuset er anbragt efter beslutning
i børne- og ungeudvalg eller frivillige anbragt med forældre-
nes samtykke.
Der er i handleplanen beskrevet opgaven ift. samvær og
kontakt mellem børn og forældre. Der er fra forvaltningen
side besluttet om børn har overvåget samvær, støttet samvær
og nogle har samvær alene med deres forældre.
Holmegaardshuset arbejder altid med mål for, at der er
en god kontakt mellem børn og deres forældre. Nogle børn/
unge ønsker ikke at se deres forældre pga. tidligere hændel-
ser og utryghed, hvis de ikke skal se deres forældre, skal det
besluttes i børne- og ungeudvalget, dette er ikke en afgørelse
Holmegaardshuset har indflydelse på.
Holmegaardshuset politik og metode omkring forældre-
samarbejde
1) Holmegaardshusets følger beslutninger fra myndighe-
der
2) Forældre tilbydes, hvor det er muligt, at komme til kaf-
fe/frokost med deres børn og deres primære omsorgs-
person
3) Forældre, der ikke ser deres børn, tilbydes månedsbrev,
hvor der er beskrevet hvad barnet har oplevet, hvad der
er sket i dagligdagen mm.
4) Forældre, der ønsker det, får billeder af deres børns
aktiviteter.
5) Forældre der sidder i fængsel, der besøger vi, hvis der
er besluttet, forældrene i fængslet
6) Forældre, hvor det er muligt, tilbydes at tage på tur
med børnene og deres primære omsorgs person fx har
der været sådanne ture til Knuthenborg safaripark, ca-
febesøg, skovture mm.
7) Forældre der ikke ønsker samarbejde, forsøges der at
etablerer samarbejde gennem sagsbehandler, hvor der
inviteres til møder. Holmegaardshuset arbejder også
med at kontakte forældre og forsøge at fertiliserer et
samarbejde med mål for at børn og forældre mødes.«
Om, hvordan Holmegaardshuset har håndteret børnenes
og de unges skolegang, fritidsaktiviteter og udflugter m.m.
under coronanedlukningerne
»Holmegaardshuset har under pandaminen været i tæt
samarbejde med Sundhedsstyrelsen og hot line.
Vi er blevet vejlede og guidet af dem. Alle skoler og
fritidsinteresser har været lukket ned. Holmegaardshuset har
sikret alle skolepligtige har modtaget virtuel undervisning
og støttet i det.
Holmegaardshuset har lejet sommerhuse med pool, som
er brugt til oplevelser og fritid. Alle har i perioden været i
sommerhus. Derudover har vi brugt naturen til oplevelser.«
5.5 Aarhus Universitetshospital, Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Afdeling, sengeafsnit 3 for
spiseforstyrrelser (uanmeldt)
Tilsynet var den 17. januar 2020 på uanmeldt tilsynsbe-
søg på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, sengeafsnit
3 for spiseforstyrrelser. Den 31. maj 2021 har tilsynet an-
modet Region Midtjylland om oplysninger om udviklingen
siden tilsynsbesøget.
Om situationen omkring pres på afdelingens i alt 14
sengepladser til børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser
»Vi har i forbindelse med COVID epidemien oplevet et
større pres på vores sengepladser end tidligere og det har
medført spidsbelastning og perioder med manglende plad-
ser samt flere indlæggelser af spiseforstyrrede patienter på
almene psykiatriske afsnit. Det har primært været tale om
flere indlæggelser af børn, der endvidere er kommet i yngre
alder og i markant dårligere somatisk tilstand, end vi tidlige-
re har oplevet. Det har samtidig også medført flere indlæg-
Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37
2453567_0010.png
10
gelser særligt i pædiatrien. Dette billede har vi primært set i
anden bølge af epidemien fra efterår 2020.«
Om, hvordan afdelingen håndterer, at helt unge og børn med
spiseforstyrrelser kan være indlagt sammen med voksne, og
om dette giver udfordringer
»Vi har i samarbejde med de almene psykiatriske afsnit
lavet en samarbejdsaftale med målgruppe afgrænsning bl.a.
at sikre at voksne patienter med svær komorbiditet her-
under eksempelvis svær personlighedsforstyrrelse og svær
selvskade ikke er indlagt sammen med børn ned til 11
år og deres familier. Der kan tidsvis alligevel opstå udfor-
dringer med at afgrænse målgruppen for indlæggelse på
vores specialiserede spiseforstyrrelsesafsnit og dermed og-
så udfordringer i forhold til at skærme børn ned til 11 år
fra samvær med voksne med svær komorbiditet herunder
eks. svær personlighedsforstyrrelse, suicidalitet og selvska-
de. Derudover er vi også udfordret af den øgede risiko for
uønsket påvirkning, vi oplever når børn, der typisk har kort
sygdomsvarighed og et mindre alvorligt symptombillede an-
bringes sammen med – og dagligt spejler sig i adfærden hos
– kronisk syge, vokse spiseforstyrrede patienter.«
Om den aktuelle status med bemanding og rekruttering af
personale til afdelingen
»Det er i tiltagende grad vanskeligt at rekruttere perso-
nale til vores sengeafsnit og til spiseforstyrrelsesområdet i
Region Midt generelt. Tilbagemelding fra personalet i sen-
geafdelingen er ikke, at de mangler ledelsesmæssig opbak-
ning eller supervision i det daglige, men at kompleksiteten
i opgaven over tid bliver for stor og belastende. Det er bå-
de vanskeligt at rekruttere sygeplejersker og (special)læger
til området. Trods relativt mange indlagte voksne patienter,
har det ikke været muligt at rekruttere voksenpsykiatere til
området, hvilket også tidsvis giver udfordringer ift. behand-
lingen af de indlagte voksne patienter, herunder særlig ift. at
varetage evt. komorbiditet.«
5.6 Aarhus Universitetshospital, Børne- og
Ungepsykiatrisk Afdeling, sengeafsnit 2 for unge
(anmeldt)
Tilsynet var den 17. januar 2020 på anmeldt tilsynsbesøg
på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling på Aarhus Uni-
versitetshospital. Den 31. maj 2021 har tilsynet anmodet
Region Midtjylland om oplysninger om udviklingen siden
tilsynsbesøget.
Om, hvordan man arbejder med, at den unge ikke mister
kontakt med sin skole
»Der arbejdes med at støtte den unge i at fastholde kon-
takten til skole og venner på mange niveauer.
Vedr. Skole/uddannelse
Mange patienter har ikke haft skolegang op til indlæggel-
se. Dette kan være med baggrund i deres psykopatologi men
også pga. deres alder.
Patienterne tilbydes skolegang under indlæggelsen.
Hospitalets skolelærere deltager i afsnittets behandlings-
konferencer og udarbejder beskrivelser af, hvordan den unge
fungerer i hospitalets skole.
Hospitalets skolelærere etablerer kontakt til den unges
hjemskole mhp. at skabe kontinuitet. Sammen med den
unges hjemskole laves en vurdering af, hvordan den unge
mest hensigtsmæssigt kommer tilbage i hjemskolen eller
alternativt om der skal findes et andet skoletilbud til den
unge. Dette foregår i tæt samarbejde med den unge og de
pårørende.
Der afholdes netværksmøder med deltagelse af hjemsko-
le hvor dette drøftes.
En del unge er tilknyttet ungdomsuddannelse. Hvis den
unges tilstand tillader det, gives der støtte til at bibeholde
kontakten til uddannelsen under indlæggelsen. Det kan være
i form af at deltage i skolegang i det omfang det er muligt
og/eller at deltage i eksamener.
Når det er relevant etableres besøg fra skolelærer fra
hjemskole/ungdomsuddannelse til den unge under indlæg-
gelsen.
Vedr. venner/socialt netværk
De unge støttes i at bibeholde deres sociale netværk
under indlæggelsen, herunder også kontakten til skolekam-
merater.
Støtten kan gives i form af at hjælpe den unge med at
initiere kontakt med kammerater og med at understøtte at
besøg kan afvikles under trygge rammer.
Afsnittet har samtalegrupper for de unge, hvor der indgår
emner som »Hvordan taler jeg med mine kammerater om
min psykiske lidelse? «
Sociale medier fylder meget i de unges liv. Sociale me-
dier indgår som en stor del af kontakten med venner og
netværk. Afsnittet arbejder derfor med løbende dialog med
de unge omkring deres brug af sociale medier. Dialogen
omhandler både støtte til at de unge fastholder kontakten til
kammerater på de sociale medier, men også ift. at støtte de
unge i at undgå mere uhensigtsmæssig brug af de sociale
medier.«
Om, hvordan det går aktuelt med bemanding og rekruttering
af personale til afdelingen, og om afdelingen i øjeblikket
benytter sig af vikarer
»Afsnittet har aktuelt ikke rekrutteringsproblemer. Der er
relevante ansøgere til de stillinger, der bliver slået op.
Der kan i perioder være udfordrende at fastholde erfarent
personale. Det betyder, at der er en personalegruppe, som er
relativt nyuddannede med de udfordringer, det kan give i så
komplekst et speciale.
Afsnittet anvender i nogen grad vikarer. Det prioriteres
højt at anvende kendte vikarer frem for vikarer fra vikar-
bureau. Derfor benyttes primært vikarer fra et korps af in-
terne tilkaldevikarer, som kender afsnittet, patientgruppen,
arbejdsgange og sikkerhedsprocedurer.
Med baggrund i specialets udvikling gennem de senere
år opleves et større behov for sygeplejefaglige kompetencer
i afsnittet end tidligere. Det betyder, at der er behov for en
gradvis ændring i personalesammensætningen. Dette er der
opmærksomhed på ift. rekruttering.«
Beretning af almen art - 2020-21 nr. 37
2453567_0011.png
11
6. Møder
6.1 Møde med Folketingets Ombudsmand
§ 71-tilsynet holdt et onlinemøde med Folketingets Om-
budsmand den 19. januar 2021. På mødet drøftede man sam-
arbejdet mellem ombudsmandsinstitutionen og § 71-tilsynet.
Ombudsmandens Tilsynsafdeling og Børnekontor orien-
terede bl.a. om, hvordan Ombudsmandens tilsynsbesøg og
fokusområder i 2020 var forløbet, og om fokusområder for
2021. Tilsynet og Ombudsmanden drøftede endvidere emner
af fælles interesse.
6.2 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og
Bistandsværger i Danmark
Den 13. april 2021 holdt § 71-tilsynet møde med Lands-
foreningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Dan-
mark. På mødet blev forskellige konkrete problemstillinger
drøftet. Som opfølgning på mødet stillede § 71-tilsynet alm.
del – spm. 17 til justitsministeren. Se ovenfor under punkt
4.4.
6.3 Møde med sundheds- og ældreministeren
Den 24. november 2020 afholdt § 71-tilsynet to tekniske
gennemgange ved sundheds- og ældreministeren og Sund-
hedsstyrelsen om henholdsvis monitorering af tvang i psyki-
atrien og evaluering af ændringer i psykiatriloven om min-
dreåriges rettigheder.
Se § 71-tilsynet alm. del – bilag 5 og 6, for præsentati-
onsmateriale brugt til de tekniske gennemgange.
7. Samråd
7.1 Samråd med sundhedsministeren
Den 18. maj 2021 afholdt § 71-tilsynet et lukket samråd
med sundhedsministeren om sagen Aggerholm mod Dan-
mark. Se også punkt 4.5.
Se samrådsspørgsmålet på § 71-tilsynet alm. del – sam-
rådsspørgsmål A og ministerens talepapir fra samrådet på §
71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 29.
8. Oplysning om tilsynets arbejde
Tilsynet har en folder, som orienterer om tilsynets kom-
petence og arbejde. Målet er, at folderen skal medvirke til at
oplyse om fokus på forholdene for administrativt frihedsbe-
røvede personer og dermed være med til at skabe opmærk-
somhed om, at administrativt frihedsberøvede personer, hvor
end de befinder sig, skal tilbydes rimelige forhold.
Folderen udleveres efter anmodning og i forbindelse med
tilsynsbesøg.
Folderen og orientering om tilsynets arbejde kan også
findes på § 71-tilsynets hjemmeside under www.ft.dk.
Julie Skovsby (S) formand, Camilla Fabricius (S), Christina
Thorholm (RV), Trine Torp (SF), Pernille Skipper (EL),
Jane Heitmann (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Stén
Knuth (V) og Liselott Blixt (DF) næstformand.