Nordisk Råd 2020-21
NOR Alm.del Bilag 23
Offentligt
2447131_0001.png
BUDSKABER til brug for minister for nordisk samarbejde
Ministeren for nordisk samarbejdes møde med delegationen til Nor-
disk Råd den 8. september 2021
Budskaber
Vil gerne redegøre for de vigtigste emner for samarbejdsmini-
stermødet på Åland den 13.-14. september.
Enhed:
Nordisk Sekretariat
Sagsbehandler:
Morten Skovgaard Han-
sen
Dato:
08-09-2021
Sagsnummer:
2021-30924
Bilag:
[X]
Vi havde et vanskeligt samarbejdsministermøde i juni om øko-
nomiadministration.
Det var igen Danmark, der var mest kontant i sin tilgang. Jeg
har tilsvarende set, at I i brev fra Nordisk Råds præsidentskab
stillede spørgsmål ved organisationens lederskab.
Det jeg i juni kunne få de andre ministres opbakning til, var
klare krav til sekretariatet om genopretning. Og også en fælles
forståelse af, at nu er det nok. Vi vil ikke have flere overraskel-
ser.
På samarbejdsministermødet får vi en afrapportering og Rigs-
revisionen deltager også. Sekretariatets foreløbige redegørelse
viser, at de har fulgt op på de stillede krav.
Det gælder bl.a. i arbejdet med kontrolmekanismer og gennem-
gang af 1. halvårs projekter med ekstern revidering.
1
NOR, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Samarbejdsministerens talepapir fra Nordisk Råds delegationsmøde 8/9-21
Vi har også kontaktet Rigsrevisionen, som oplyser, at arbejdet
med beretningen for 2020 regnskabet går efter planen. Den for-
udsete kritik fastholdes. Der er ikke fremkommet nye væsent-
lige kritikpunkter siden juni 2021.
Rigsrevisionen vurderer, at den nye økonomichef gør et godt
arbejde, og at sekretariatet får god vejledning af Deloitte.
Nordisk Ministerråds sekretariat har lagt op til at aktivitetsni-
veauet nu genoptages fuldt ud. Jeg vil i den forbindelse lægge
vægt på at det sker gradvist, for at sikre fortsat fuld opmærk-
somhed på ansvarlig forvaltning.
Vi vil følge det videre opfølgningsarbejde nøje, og er klar til at
tage nye skridt, hvis det skulle vise sig nødvendigt.
På vores dagsorden er også organisationsgennemgang. Da visi-
ons og handlingsplans arbejdet blev igangsat var der enighed
om også at se på behov for tilpasninger i organisationen.
Der er blandt landene enighed om at der ikke ønskes gennem-
gribende ændringer.
Sekretariatet er derfor fremkommet med en rapport som pri-
mært er fokuseret på at man internt i sekretariatet justerer orga-
nisationen, så man bedst muligt kan understøtte arbejdet.
NOR, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Samarbejdsministerens talepapir fra Nordisk Råds delegationsmøde 8/9-21
Vi har allerede drøftet budget på det tidligere møde i dag. Jeg
synes det er vigtigt, at der landes et kompromis. Det ville være
kedeligt, hvis det ikke lykkes under dansk formandskab i Nor-
disk Råd.
I ministerkredsen er der et stærkt ønske om at fastholde den ret-
ning der er sat med handlingsplanen og de indikative fireårige
budgetrammer.
Der ligger også en udfordring i at vi er sent i budgetprocessen
og sektorerne har gennemarbejdet deres budgetter.
Vi har dog haft en række kontakter til formandskabet og de an-
dre lande og lagt vægt på at der findes en løsning.
Det er muligt både at fastholde retningen og samtidig imøde-
komme nogle af de ønsker Nordisk Råd er fremkommet med.
Vi kan muligvis inddrage uforbrugte midler fra 2021 for at få
puslespillet til at gå op.
Jeg vil gerne høre jeres væsentligste prioriteter, så jeg kan tage
dem med videre til samarbejdsministrene.
Vi er jo f.eks. enige om at COVID-19 opfølgning er vigtig.
NOR, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Samarbejdsministerens talepapir fra Nordisk Råds delegationsmøde 8/9-21
I sidste års budgetkompromis indgik også at reduktionen af kul-
turfonden blev begrænset. Det vil jeg også gerne se på i år.
Jeg vil gøre mit for at sikre at det finske formandskab får et
fleksibelt mandat til forhandlingerne med jer senere på måne-
den. Jeg vil insistere på, at det ikke kun bliver mindre imøde-
kommelser I får.
Jeg håber, at I også har et fleksibelt mandat fra præsidiet.
På mødet vil vi have en foreløbig drøftelse af mandat for græn-
sehindringsrådet. Udkast til nyt mandat får vi først forelagt se-
nere på året i sammenhæng med drøftelserne af opfølgning på
krisesituationer.
Der foreligger en evalueringsrapport, som viser at Bertel Haar-
der og Grænsehindringsrådet skaber gode resultater. Men der er
også udfordringer. Bl.a. er der behov for et styrket samarbejde
med sektorerne i Nordisk Ministerråd.
Grænsehindringsrådet spiller en vigtig rolle, og det er vigtigt at
vi får lagt gode rammer for det fremadrettede mobilitetsarbejde.
NOR, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Samarbejdsministerens talepapir fra Nordisk Råds delegationsmøde 8/9-21
Kortlægning af det nordiske samarbejde om og i løbet af coro-
nakrisen er også på dagsordenen. Jan-Erik Enestram arbejder på
mit initiativ med at udarbejde en rapport med anbefalinger.
Sekretariatets baggrundsrapport foreligger. Den viser at der er
samarbejdet på en række områder, men at samarbejdet også har
været udfordret.
Vi afventer rapporten fra rapportøren Jan-Erik Enestam. Jeg
skal selv mødes med ham i september.
Hans rapport og anbefalinger bliver et vigtigt grundlag for en
drøftelse af, hvordan vi kan lære af erfaringerne under COVID-
19 og styrke samarbejdet.
Det ser jeg frem til at drøfte under Nordisk Råds session.
En kort bemærkning om Arktis. Det er i samarbejde mellem
Danmark og Grønland lykkedes at få et forslag på bordet om at
forvaltningsorganet for Arktis puljen flyttes til Grønland.
Det er en vigtig sag for Grønland, og jeg håber at vi kan beslutte
det på mødet.
Afslutningsvis vil jeg gerne komme ind på antibiotikaresistens,
som vi før har drøftet vigtigheden af at adressere.
NOR, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Samarbejdsministerens talepapir fra Nordisk Råds delegationsmøde 8/9-21
Bekæmpelse af antibiotikaresistens er en af de helt store sund-
hedsudfordringer både nationalt og globalt. Problemet er ikke
blevet mindre i lyset af Coronakrisen.
Det nordiske samarbejde om bekæmpelse af antibiotikaresi-
stens er blevet styrket gennem de senere år. Det er et vigtigt
område, som vi i nordisk sammenhæng skal have fokus på.
Derfor synes jeg, der vil være god grund til at genbekræfte mi-
nistererklæringen fra 2015 på antibiotikaområdet og overveje,
om vi kan styrke erklæringen fx i forhold til at styrke den nor-
diske stemme i det internationale samarbejde om antibiotikare-
sistens og antibiotikaresistens i miljøet.
Jeg synes derfor, at vi skal opfordre vores gode nordiske mini-
sterkolleger på sundheds- og fødevareområdet til at se på erklæ-
ringen igen.
Hvad angår den internationale indsats mod antibiotikaresistens
tog Danmark i 2018 initiativ til at etablere International Centre
for Antimicrobial Resistance Solutions
også kaldet ICARS.
ICARS har til formål at støtte lav- og mellemindkomstlande i at
udvikle praktiske løsninger mod antibiotikaresistens.
NOR, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Samarbejdsministerens talepapir fra Nordisk Råds delegationsmøde 8/9-21
Nordisk engagement i ICARS er en oplagt mulighed for at
styrke den nordiske stemme internationalt.
Jeg vil derfor opfordre mine nordiske ministerkolleger på både
sundheds- fødevare- og udviklingsområdet til at engagere sig i
ICARS.