Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2259966_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 476 (alm. del) efter ønske fra Morten Dahlin (V) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 476:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange imamråd, shariaråd, og andre lignende
parallelle muslimske retsinstanser, der er i Danmark, herunder i hvilke kommuner,
de er placeret? Ministeren bedes samtidig redegøre for, om der inden for den
enkelte kommune er tale om en placering i et udsat boligområde, en ghetto eller
en hårde ghetto.
Svar:
Religiøse råd som omtalt af spørgeren er ikke omfattet af offentlig regulering,
hvorfor der heller ikke foreligger nogen samlet registrering af sådanne råd eller
deres geografiske placering.
VIVE har på foranledning af Udlændinge- og Integrationsministeriet belyst en
række spørgsmål om skilsmisser blandt etniske minoritetskvinder. Det fremgår af
VIVE´s rapport
Etniske minoritetskvinder og skilsmisse
med fokus på muslimske
praksisser
fra januar 2020, at der i Danmark kendes til i alt fald 5 religiøse råd. Af
rapporten fremgår ikke, hvor rådene geografisk er placeret.
Af rapportens side 212 fremgår følgende:
”I
denne undersøgelse er fundet to faste skilsmisseråd, der har eksi-
steret over en årrække. Rådene ligger i to forskellige storbyer og be-
står af hver tre islamiske autoriteter, der med jævne mellemrum mø-
des for at høre sager. Begge råd går på tværs af moskéer eller inklu-
derer medlemmer, der har deres daglige gang i forskellige moskéer.
Desuden er der fundet tre ad hoc skilsmisseråd, som sammensættes
efter behov
enten blot for at håndtere særligt vanskelige enkeltsa-
ger eller råd, der er knyttet til et sted, men hvor rådets medlemmer
varierer fra møde til møde. Alle fem skilsmisseråd har eller har haft en
lav grad af institutionalisering, hvilket ses af, at der ikke eksisterer et
9. oktober 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integration
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 17725
1406592
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvor mange imamråd, shariaråd, og andre lignende parallelle muslimske retsinstanser, der er i Danmark, herunder i hvilke kommuner, de er placeret? Ministeren bedes samtidig redegøre for, om der inden for den enkelte kommune er tale om en placering i et udsat boligområde, en ghetto eller en hårde ghetto, til udlændinge- og integrationsministeren
klart sagsforløb eller en konkretiserbar politik eller praksis for råde-
ne.”
Rapporten
Etniske minoritetskvinder og skilsmisse
med fokus på muslimske
praksisser
er vedlagt udvalgsbesvarelsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke yderligere kendskab til omfanget
af religiøse råd.
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2