Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2152251_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. februar 2020
Strafferetskontoret
Rebekka Have Enevold-
sen
2020-0030-3407
1358542
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 594 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. januar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om ministeren vil nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til at reformere rusmiddelområdet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 594 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, ligesom Norge, nedsætte et udvalg, der skal
komme med forslag til at reformere rusmiddelområdet, og vil
ministeren ligeledes kommentere forslagene fra det norske ud-
valg, jf. udredningen ”Rusreform – fra straff til hjelp”, NOU
2019:26?”
Svar:
1.
Den 23. marts 2018 nedsatte den norske regering et udvalg, som fik til
opgave at forberede en gennemførelse af regeringens rusmiddelreform,
hvorefter samfundets reaktion på brug og besiddelse af euforiserende stof-
fer til eget brug skal overføres fra justitsvæsnet til sundhedsvæsnet.
Udvalget har afgivet sin betænkning den 19. december 2019. Det fremgår
bl.a. af betænkningen, at udvalget foreslår en model, hvorefter brug og be-
siddelse af euforiserende stoffer i en begrænset mængde til eget brug fortsat
skal være ulovlig, men i stedet for at udløse en strafferetlig sanktion skal be-
siddelsen udløse en mødepligt for pågældende til misbrugsrådgivning hos
kommunen.
Udvalget har ikke fundet grundlag for at undtage bestemte typer narkotika,
og den foreslåede model vil derfor omfatte de stoffer, som til enhver tid om-
fattes af definitionen ”narkotika” i den norske lægemiddellovs § 22.
2.
Jeg mener, at besiddelse af euforiserende stoffer – også til eget forbrug –
skal have strafferetlige konsekvenser. Vi skal ikke acceptere, at brugen af
euforiserende stoffer bliver almindeligt i det danske samfund. For det er
hverken samfundet eller misbrugerne tjent med.
Desuden kan en strafferetlig sanktion forhåbentlig medvirke til at begrænse
et eksperimenterende forbrug af euforiserende stoffer – herunder blandt
unge mennesker – og dermed beskytte befolkningen mod stoffernes skade-
og følgevirkninger.
Samtidig er jeg selvfølgelig meget opmærksom på, at det er vigtigt, at per-
soner, der besidder euforiserende stoffer, har mulighed for at modtage hjælp
og behandling for et stofmisbrug, og at vi som samfund tager hånd om den
gruppe af særligt udsatte misbrugere, som allerede er stærkt afhængige af
euforiserende stoffer.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm. om ministeren vil nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til at reformere rusmiddelområdet, til justitsministeren
Derfor har vi også i dag en lovgivning, som tager højde for dette.
Det følger af servicelovens § 101, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal til-
byde social behandling til personer med et stofmisbrug, ligesom det følger
af lovens § 101, stk. 4, at et sådant tilbud skal iværksættes senest 14 dage
efter, at den pågældende retter henvendelse til kommunen.
For så vidt angår særligt udsatte misbrugere har politiet desuden efter § 3,
stk. 1, i lov om euforiserende stoffer mulighed for at give en advarsel i ste-
det for en bøde, hvis sociale forhold taler for det, og hvis besiddelsen af stof-
fet til eget brug er et udslag af en stærk afhængighed som følge af et læn-
gere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer.
Hvis en person med et stofmisbrugsproblem bliver anbragt i en af kriminal-
forsorgens institutioner som led i varetægtsfængsling eller afsoning af en
dom, har den pågældende mulighed for at få både medicinsk og social mis-
brugsbehandling.
I den forbindelse kan jeg nævne, at Justitsministeriet den 29. januar 2020
har sendt et lovforslag i høring, der målrettet skal styrke og udvide det nu-
værende tilbud om social misbrugsbehandling i landets arresthuse. Den nye
ordning skal sikre, at indsatte i arresthusene fremover kan tilbydes en mere
intensiv social misbrugsbehandling, der bl.a. indeholder gruppeterapi, pæ-
dagogiske aktiviteter, kognitiv terapi og undervisning.
Derudover er formålet med lovforslaget at foretage en generel styrkelse af
koordineringen af det fortsatte sociale behandlingsforløb mod misbrug, uan-
set om behandlingen skal fortsætte i kommunalt regi ved løsladelse eller
fortsætte efter overførsel fra arresthus til fængsel.
3