Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 60 Bilag 8, L 60 A Bilag 8, L 60 B Bilag 8
Offentligt
2017393_0001.png
Til lovforslag nr.
L 60
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den [19. februar 2019]
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og
ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)
[af undervisningsministeren (Merete Riisager)]
1 Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 10 ændringsforslag til
lovforslaget, herunder ændringsforslag nr. 1, 2 og 9 om de‐
ling af lovforslaget.
2. Udtalelse fra undervisningsministeren og et flertal i
udvalget
Undervisningsministeren og et flertal i udvalget (S, DF,
V, LA, RV, SF og KF) bemærker følgende:
Efter fremsættelsen af L 60 har der været rejst spørgsmål
om, hvorvidt regeringen med lovforslaget har brudt folke‐
skoleforliget.
For at undgå den usikkerhed, som herved er skabt, frem‐
sættes der ændringsforslag i betænkningen, som vil indebæ‐
re, at den lovgivningsmæssige udmøntning af delaftalen på
undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund kan
sidestilles med forløbet omkring lektiecafeerne i forbindelse
med folkeskolereformen i 2013.
Den daværende regering (S, RV og SF) og V og DF ind‐
gik her aftale om et fagligt løft af folkeskolen. K var mod‐
stander af aftalens indhold vedrørende faglig fordybelse og
obligatorisk lektiehjælp i skoletiden og kunne derfor ikke
tilslutte sig hele aftalen. Efterfølgende blev der mellem afta‐
lekredsen og K indgået aftale om, at elementet i aftalen ved‐
rørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skole‐
tiden blev udskudt til efter næstkommende folketingsvalg.
Aftalen indebar således, at folkeskolereformen blev gen‐
nemført ved to lovforslag – ét om de elementer i reformen,
som hele folkeskoleforligskredsen var enige om, og ét om
de resterende elementer af reformen med ikrafttræden efter
næstkommende folketingsvalg. Forligskredsen bestod heref‐
ter uændret.
Ændringsforslaget vil derfor i overensstemmelse med
denne praksis indebære en opdeling af lovforslaget i to sepa‐
rate lovforslag, således at den del af lovforslaget, som ikke
har støtte fra hele folkeskoleforligskredsen – indførelse af
obligatoriske sprogprøver samt styrket forældreansvar gen‐
nem mulighed for standsning af børnecheck m.v. – udskilles
til et selvstændigt lovforslag.
Folkeskoleforligskredsen kan herefter samlet stemme for
de elementer af aftalen, som hele folkeskoleforligskredsen
er enige om. Samtidig vil partier i folkeskoleforligskredsen,
som ikke kan støtte forslaget om obligatoriske sprogprøver
samt styrket forældreansvar gennem mulighed for stands‐
ning af børnecheck m.v., kunne stemme imod eller blankt i
forhold til disse elementer.
Den lovgivningsmæssige udmøntning af delaftalen på
undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund vil
således være i overensstemmelse med forligspraksis i folke‐
skoleforligskredsen, da fremgangsmåden svarer til den i
2013 benyttede i forbindelse med aftalen om folkeskolere‐
formen. Der er således ikke sket nogen ny udvikling i folke‐
skolekredsens forligspraksis.
I ændringsforslaget er endvidere af hensyn til mindretal‐
let i forligskredsen indsat en revisionsbestemmelse, hvoref‐
ter undervisningsministeren skal fremsætte forslag om revi‐
DokumentId
Journalnummer
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Udkast til betænkning
2017393_0002.png
2
sion af loven om obligatoriske sprogprøver og styrket foræl‐
dreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck i
folketingsåret 2021-22.
Forud for revisionen vil der blive gennemført en evalue‐
ring af lovens virkninger. Det vil blive evalueret, i hvilket
omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om
de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksprogli‐
ge færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.
Revisionsbestemmelsen bevirker, at den til enhver tid
siddende minister er forpligtet til som minimum at fremsæt‐
te lovforslag om at ændre revisionsbestemmelsen i folke‐
tingsåret 2021-22. Revisionsbestemmelsen vil kunne ændres
med 90 mandater.
3. Indstillinger
<>
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af et [flertal (S, DF, V,
LA, RV, SF og KF):]
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A.
»Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervs‐
rettet uddannelse (Konsekvent indgriben overfor dårligt
præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutio‐
ner)« omfattende § 1, nr. 5-6, § 5, § 6 og § 7, stk. 1-3.
B.
»Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov
om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social ser‐
vice og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske
sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældrean‐
svar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)«
omfattende § 1, nr. 1-4, §§ 2-4 og § 7, stk. 1, 3 og 4.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 7
2)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 7.
Loven træder i kraft den 1. august 2019.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 1
3)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 5, stk. 6, 3. pkt.
indsættes
efter »skoler«: »og afdelinger af skoler«.
[Udvidelse af anvendelsesområdet for de obligatoriske
sprogprøver til også at omfatte afdelinger af skoler]
4)
I det under
nr. 3
foreslåede
§ 11 a, stk. 1, 1. pkt.
ind‐
sættes efter »skoler«: »og afdelinger af skoler«.
[Udvidelse af anvendelsesområdet for de obligatoriske
sprogprøver til også at omfatte afdelinger af skoler]
5)
Efter nr. 4 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 39, stk. 1,
udgår »Undervisningsministeren fastsæt‐
ter nærmere regler herom.«
02.
I
§ 39
indsættes efter stk. 2 som nye stykke:
»Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere reg‐
ler om elevernes deltagelse i undervisningen, herunder om
opfølgning på fravær.««
[Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse]
Til § 4
6)
Nr. 1
affattes således:
»1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 8,
ændres »standsning af børneydelsen,
og« til: »standsning af børneydelsen,«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
7)
Nr. 2
affattes således:
»2.
I
§ 2, stk. 1, nr. 9,
ændres »standsning af børneydelsen.«
til: »standsning af børneydelsen, og«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
8)
I
nr. 3
ændres i den indledende tekst »nr. 9« til: »nr.
10«, og det foreslåede nye nummer betegnes nr. 10.
[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 7]
Til § 7
9)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 7.
Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Udkast til betænkning
2017393_0003.png
3
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af § 153, stk. 2, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018 forbliver i kraft
indtil de ophæves eller afløses af nye regler.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Til paragraf
10)
Efter § 7 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01.
Undervisningsministeren fremsætter forslag om re‐
vision af loven i folketingsåret 2021-22.«
[Indsættelse af revisionsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget vil indebære, at lovforslaget deles i to
separate lovforslag, således at de dele af lovforslaget, som
vedrører indførelse af obligatoriske sprogprøver for elever
på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et bolig‐
område, der har været på listen over udsatte boligområder,
jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en
gang inden for de seneste tre år, samt de dele af lovforslaget,
som vedrører styrket forældreansvar gennem mulighed for
standsning af børnecheck m.v., udskilles i et særskilt lovfor‐
slag. Baggrunden herfor er, at der ikke kan opnås enighed i
forligskredsen for så vidt angår disse dele af lovforslaget.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 1, hvorefter bestemmelserne om obliga‐
toriske sprogprøver samt om styrket forældreansvar gennem
mulighed for standsning af børnecheck m.v. foreslås udskilt
i et særskilt lovforslag.
Til nr. 3
Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestem‐
melse i § 5, stk. 6, kan undervisningsministeren fastsætte
regler om, at elever i 1.-9. klasse, som modtager undervis‐
ning i dansk som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30
procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på li‐
sten over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om
almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste tre
år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve som forudsætning
for at eleven kan ophøre med at modtage undervisning i
dansk som andetsprog. Består eleven ikke prøven, skal ele‐
ven undervises på det pågældende klassetrin i to år.
En del kommuner har over årene foretaget ændringer i
deres skolestruktur, der har medført flere skoler med under‐
visning på forskellige afdelinger af skolen, en såkaldt afde‐
lingsstruktur.
Folkeskoleloven indeholder ikke krav om, at en folkesko‐
le skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der
er således ikke noget til hinder for, at en nedlagt tidligere
skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervisnings‐
sted inden for rammerne af en ny - større - skole (afdelings‐
struktur). Ved et »lokalt undervisningssted« - og dermed
ved en afdeling under en skole - forstås en enhed under sko‐
len, hvori der foregår undervisning i mere end blot et enkelt
eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en
klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved
skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra
øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et sær‐
skilt undervisningssted. Én geografisk samlet skole kan ikke
opdeles i afdelinger.
Folkeskoleloven angiver ikke, hvilke elever der kan un‐
dervises i en sådan afdeling af en større skole. Der kan være
tale om den nedlagte skoles elever eller de mindste eller
ældste klasser fra den store skole. Der kan også være tale
om elever, der skal modtage specialundervisning eller 10.
klasse fra den store skole. Beslutning herom træffes af kom‐
munalbestyrelsen.
Der er kun ganske få forhold, som reguleres eksplicit for
afdelinger af skoler i folkeskoleloven. Der er ikke fastsat
nærmere regler om, hvad der konstituerer en afdeling af en
skole, ligesom der ikke er fastsat procedurekrav i forhold til
oprettelse eller nedlæggelse af en afdeling af en skole mod‐
sat nedlæggelse af en skole. Ud over skolens leder har sko‐
ler med afdelingsstruktur typisk indrettet sig på en sådan
måde, at hver afdeling har en daglig leder.
For at sikre, at også elever på skoler med en afdelings‐
struktur får den sikkerhed, som en sprogprøve giver for det
faglige niveau m.v., foreslås det, at en afdeling af en skole
tillige skal omfattes af forslaget om obligatoriske sprogprø‐
ver. Det vil indebære, at elever i 1.-9. klasse, som modtager
undervisning i dansk som andetsprog, på en afdeling af en
skole, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et bolig‐
område, der har været på listen over udsatte boligområder,
jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en
gang inden for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk
sprogprøve, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længe‐
re har behov for undervisning i dansk som andetsprog.
Med ændringsforslaget udvides anvendelsesområdet for
bestemmelsen således til også at omfatte afdelinger af sko‐
ler. Det betyder, at undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at elever i 1.-9. klasse, som modtager undervis‐
ning i dansk som andetsprog, på afdelinger af skoler, hvor
mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der
har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk.
1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden for de
seneste tre år, ligeledes skal bestå en obligatorisk sprogprø‐
ve, som forudsætning for at eleven kan ophøre med at mod‐
tage undervisning i dansk som andetsprog. Består eleven ik‐
ke prøven, skal eleven undervises på det pågældende klasse‐
trin i to år.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Til nr. 4
Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede bestem‐
melse i § 11 a, stk. 1, skal elever i børnehaveklasser på sko‐
ler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområ‐
de, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. §
61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang
inden for de seneste tre år, bestå en obligatorisk sprogprøve
før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse.
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Udkast til betænkning
2017393_0004.png
4
En del kommuner har over årene foretaget ændringer i
deres skolestruktur, der har medført flere skoler med under‐
visning på forskellige afdelinger af skolen, en såkaldt afde‐
lingsstruktur.
Folkeskoleloven indeholder ikke krav om, at en folkesko‐
le skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der
er således ikke noget til hinder for, at en nedlagt tidligere
skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervisnings‐
sted inden for rammerne af en ny - større - skole (afdelings‐
struktur). Ved et »lokalt undervisningssted« - og dermed
ved en afdeling under en skole - forstås en enhed under sko‐
len, hvori der foregår undervisning i mere end blot et enkelt
eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en
klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved
skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra
øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et sær‐
skilt undervisningssted. Én geografisk samlet skole kan ikke
opdeles i afdelinger.
Folkeskoleloven angiver ikke, hvilke elever der kan un‐
dervises i en sådan afdeling af en større skole. Der kan være
tale om den nedlagte skoles elever eller de mindste eller
ældste klasser fra den store skole. Der kan også være tale
om elever, der skal modtage specialundervisning eller 10.
klasse fra den store skole. Beslutning herom træffes af kom‐
munalbestyrelsen.
Der er kun ganske få forhold, som reguleres eksplicit for
afdelinger af skoler i folkeskoleloven. Der er ikke fastsat
nærmere regler om, hvad der konstituerer en afdeling af en
skole, ligesom der ikke er fastsat procedurekrav i forhold til
oprettelse eller nedlæggelse af en afdeling af en skole mod‐
sat nedlæggelse af en skole. Ud over skolens leder har sko‐
ler med afdelingsstruktur typisk indrettet sig på en sådan
måde, at hver afdeling har en daglig leder.
For at sikre, at også elever på skoler med en afdelings‐
struktur får den sikkerhed, som en sprogprøve giver for det
faglige niveau m.v., foreslås det, at en afdeling af en skole
tillige skal omfattes af forslaget om obligatoriske sprogprø‐
ver. Det vil indebære, at elever i børnehaveklassen, på en af‐
deling af en skole, hvor mere end 30 procent af eleverne bor
i et boligområde, der har været på listen over udsatte bolig‐
områder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
mindst en gang inden for de seneste tre år, skal bestå en ob‐
ligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde under‐
visningen i 1. klasse.
Med ændringsforslaget udvides anvendelsesområdet for
bestemmelsen således til også at omfatte afdelinger af sko‐
ler. Det betyder, at elever i børnehaveklasser på afdelinger
af skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et bo‐
ligområde, der har været på listen over udsatte boligområ‐
der, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en
gang inden for de seneste tre år, ligeledes skal bestå en obli‐
gatorisk sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde under‐
visningen i 1. klasse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Til nr. 5
Ændringsforslaget vil indebære, at bemyndigelsesbe‐
stemmelsen i folkeskolelovens § 39, stk. 1, ophæves, og at
der i stedet indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i §
39, stk. 3, hvorefter undervisningsministeren fastsætter nær‐
mere regler om elevernes deltagelse i undervisningen, her‐
under om opfølgning på fravær.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelo‐
vens § 39, stk. 1, at skolens leder påser, at alle elever, der er
optaget i skolen, deltager i undervisningen. Undervisnings‐
ministeren fastsætter nærmere regler herom.
Reglerne for skolernes fraværsregistrering er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 96 af 23. juni 2014 om elevers fravær fra
undervisningen i folkeskolen.
Det følger af bekendtgørelsen, at skolelederen og det un‐
dervisende personale er forpligtet til dagligt at registrere fra‐
vær i det elektroniske elevadministrative system. Det er
overladt til lokal beslutning, hvordan registreringen skal
foretages, så det kan ske i den første lektion, senere på dag‐
en, eller eventuelt for hver enkelt lektion.
Fraværsoplysningerne skal være elektronisk tilgængelige
for kommunalbestyrelsen, og de indberettes også til Under‐
visningsministeriet.
I forbindelse med registreringen af fravær skal det angi‐
ves, om grunden til fravær er:
1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende.
2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær fri‐
hed).
3) Ulovligt fravær.
Fravær på grund af sygdom registreres efter almindelig
praksis, når forældrene har givet besked til skolen herom. I
tilfælde af tvivl om sygdommen kan skolelederen forlange
en lægeerklæring forelagt.
Fravær på grund af sygdom registreres, således at skole‐
lederen og kommunen kan forholde sig til sygefraværet på
en skole i trivselsmæssig henseende. Registreringen har og‐
så betydning for skolens forpligtelse til at tage stilling til,
om der skal iværksættes sygeundervisning for eleverne,
hvilket indtræffer senest efter 15 fraværsdage.
Ekstraordinær frihed gives typisk, når eleverne ønsker at
tage på ferie uden for almindelige ferieperioder. Den kan li‐
geledes anvendes i forbindelse med f.eks. et ophold på et ju‐
lemærkehjem eller en anden form for intensivt forløb, hvor
elevens undervisning i perioden ikke blot er overladt til for‐
ældrene.
Ved en anmodning om ekstraordinær frihed, skal skolele‐
deren træffe sin beslutning på grundlag af en konkret vurde‐
ring af den pågældende elevs behov for at holde fri sammen‐
holdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekom‐
melse vil indebære. Der er altså forskel på, om eleven bare
skal på ferie, eller om eleven skal noget andet, som er væ‐
sentligt for dennes udvikling i øvrigt. Der er endvidere for‐
skel på, om eleven er godt med i skolen eller har faglige ud‐
fordringer. Da eleverne har forskellige behov, vil konse‐
kvenserne af et afbræk i undervisningen også være forskelli‐
ge, og det skal skolelederen tage højde for.
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Udkast til betænkning
2017393_0005.png
5
Ved ulovligt fravær er skolelederen forpligtet til straks at
tage kontakt til elevens forældre med henblik på at afdække
årsagen til fraværet.
Ved ulovligt fravær af længere varighed eller hyppige,
kortvarige forsømmelser i omfang svarende hertil, skal sko‐
lens leder tage stilling til, i hvilket omfang eleven har behov
for supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Om‐
fattende ulovligt fravær udløser altså lige som omfattende
sygefravær en forpligtelse for skolelederen til at tage stilling
til elevens faglige behov som følge af fraværsperioden.
Hvis fraværet skyldes, at eleven har svært ved følge med
i undervisningen eller har problemer med andre elever eller
skolens personale, skal skolens leder så hurtigt som muligt, i
samarbejde med eleven og forældrene, kortlægge proble‐
merne og udarbejde løsningsforslag med henblik på om for‐
nødent at iværksætte specialpædagogisk bistand.
Hvis eleven har ulovligt fravær, der ikke handler om an‐
dre på skolen, skal skolens leder søge at løse problemerne i
samarbejde med eleven og forældrene, eventuelt ved inddra‐
gelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning, Ungdommens
Uddannelsesvejledning, den kommunale sundhedstjeneste
eller andre institutioner m.v., som eleven har tilknytning til.
Hvis det ikke er muligt at skabe den nødvendige dialog med
eleven og forældrene med henblik på at sikre, at eleven del‐
tager i undervisningen, skal skolens leder tillige inddrage
kommunen.
Det foreslås at præcisere bemyndigelsesbestemmelsen,
således at det tydeligt fremgår, at undervisningsministeren
både kan fastsætte regler om elevernes deltagelse i undervis‐
ningen samt om opfølgning på fravær.
Forslaget skal ses i forlængelse af initiativerne i lovfor‐
slaget om styrket forældreansvar. Der henvises til lovforsla‐
get §§ 3 og 4, hvorefter børne- og ungeydelsen bortfalder,
hvis et barn har mere end 15 procent ulovligt fravær. Skole‐
lederen eller kommunen kan ikke dispensere fra de økono‐
miske sanktioner.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til en præcise‐
ring af fraværsbekendtgørelsen, så der kommer mere entydi‐
ge rammer for, hvornår skolelederen kan give tilladelse til
fravær, hvornår der er tale om ulovligt fravær samt en præ‐
cisering af, hvornår og hvor ofte skolerne skal registrere fra‐
vær.
Præciseringen skal bidrage til mere ensartet fraværsregi‐
strering på tværs af skoler og kommuner. Hvis skolerne ikke
registrerer fravær ens, kan det have den utilsigtede konse‐
kvens, at elever med identiske fraværsmønstre kan have for‐
skellig fraværsprocent afhængig af, hvilken skole de er ind‐
skrevet på. Når der fremover i henhold til lovforslagets §§ 3
og 4 vil kunne gives økonomiske sanktioner på baggrund af
fraværsdata, er det særligt afgørende i et retssikkerhedsper‐
spektiv, at skolerne så vidt muligt har en ensartet registre‐
ringspraksis.
Det vil endvidere blive fastsat regler i bekendtgørelsen
om, at skolelederen skal advisere forældre om konsekven‐
serne af et fortsat ulovligt fravær, herunder muligheden for
økonomiske sanktioner, forud for deres barn har 15 pct.
ulovligt fravær i et kvartal. Hermed gives forældrene mulig‐
hed for at samarbejde med skolen om at sikre, at eleven mø‐
der til undervisningen.
Til nr. 6-8
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 3, at der i § 2, stk. 1, i
lov om en børne- og ungeydelse indsættes et nyt nr. 9, hvor‐
efter retten til børne- og ungeydelse er betinget af, at kom‐
munalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har med‐
delt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truf‐
fet afgørelse efter § 155 c i lov om social service om stands‐
ning af børne- og ungeydelsen.
Med ændringsforslaget foreslås det at ændre lovforsla‐
gets § 4, nr. 3, så der i stedet for indsættelse som nr. 9 fore‐
slås indsættelse som nr. 10.
Det skyldes, at der siden lovforslagets fremsættelse er
indsat et nyt § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om en børne- og unge‐
ydelse ved det af Folketinget den 13. december 2018 ved‐
tagne forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov
om en børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til
1-årige børn i udsatte boligområder) (L 7). Det er derfor
nødvendigt at indsætte det foreslåede nummer som nr. 10.
Lovene til lovforslag nr. L 7 og lovforslag nr. L 60 træder
fsva. ændringerne af lov om en børne- og ungeydelse begge
i kraft den 1. juli 2019.
Til nr. 9
Ændringsforslaget, der er en konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 1, vil indebære, at undervis‐
ningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af
bestemmelserne om de obligatoriske sprogprøver samt om
styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af
børnecheck m.v.
Det fremgår af § 7, stk. 3, i det fremsatte lovforslag, at
undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ‐
den af § 1 og § 2 om obligatoriske sprogprøver på folkesko‐
ler og frie grundskoler med høj andel af børn fra udsatte bo‐
ligområder.
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår
det, at baggrunden for, at det er undervisningsministeren,
der vil skulle fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovfor‐
slags § 1 og § 2, er, at det er hensigten, at de to bestemmel‐
ser først vil blive sat i kraft efter næste folketingsvalg af re‐
spekt for de dele af folkeskoleforligskredsen, som ikke har
ønsket at tiltræde aftalen bag lovforslaget.
Det er fortsat ikke hensigten, at bestemmelserne skal sæt‐
tes i kraft før efter et valg. Forventet ikrafttræden vil således
være den 1. august 2019 med virkning fra og med skoleåret
2019-20.
Bestemmelsen i det fremsatte lovforslags § 7, stk. 4, fore‐
slås videreført uændret, nu som § 7, stk. 2. Der henvises til
bemærkningerne til bestemmelsen i det fremsatte lovforslag.
Til nr. 10
Det foreslås, at der indsættes en revisionsbestemmelse,
med henblik på at loven tages op til revision i folketingsåret
2021-21.
Forud for revisionen vil der blive gennemført en evalue‐
ring af lovens virkninger. Det vil blive evalueret, i hvilket
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: Udkast til betænkning
2017393_0006.png
6
omfang, sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om
de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksprogli‐
ge færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2018 og var til
1. behandling den 11. oktober 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Undervisningsudval‐
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 2. juli
2018 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del – bilag 143
(folketingsåret 2017-18). Den 4. oktober 2018 sendte under‐
visningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud‐
valget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla‐
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som mini‐
steren har besvaret.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
nfmd.
Alex Ahrendtsen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Marie Krarup (DF) Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S)
Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
fmd.
Rosa Lund (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Schnoor (ALT)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1