Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 226 Bilag 1
Offentligt
2045461_0001.png
BISKOPPEN
OVER
VIBORG
STIFT
Viborg, den 8. marts 2019
Akt nr. 407081
HES/sav
Til Undervisningsministeriet
sendt via email
[email protected]
Der er p.t. et forslag om ændring af folkeskoleloven i høring med frist den 8. marts 2019. Dette
forslag har ikke været sendt i høring hos biskopper eller Kirkeministeriet.
Høringssvaret giver anledning til følgende bemærkninger:
Efter Folkeskolelovens § 5 stk. 2 c skal folkeskolen tilbyde kristendomsundervisning i alle
klassetrin undtagen fra de klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
Efter det påtænkte lovforslag fremgår det, at skolelederne har mulighed for at skabe plads til
konfirmationsforberedelsen (2 lektioner om ugen i 7. eller 8. klasse) men dermed også
mulighed
for at fravælge. Det er således ikke obligatorisk at der skal findes plads i undervisningstiden. Dette
ved jeg erfaringsmæssigt kan udfordre tidspunktet for konfirmationsforberedelsen, der herved
nødvendigvis bliver henlagt til meget sene timer, hvor eleverne ofte vil have fritidsaktiviteter på
programmet og er trætte efter en lang skoledag.
Det sætter derfor præsterne landet over i en svær situation, hvor de skal forhandle med en
skoleleder, der kan fravælge muligheden.
En bedre formulering ville klart være at der stod ”at i 7. eller 8. klasse reduceres timerne med 2
lektioner til konfirmationsforberedelse”.
Med venlig hilsen
Henrik Stubkjær
Biskop Henrik Stubkjær
Viborg Stift · Bispegården · Domkirkestræde 1 · 8800 Viborg
Telefon 8662 0911 / 2329 6600· E-mail: [email protected] · www.viborgstift.dk
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0002.png
Ko e tarer fra Lederfore i ge i BUPL til udkast til lov o æ -
dri g af lov o folkeskole Justeri g af fagrække og de u derstøt-
te de u dervis i g, afkort i g af skoleuge s læ gde, a sættelse af
skoleledere og ko pete cedæk i g .v.
Lederforeningen i BUPL har siden implementeringen af ændringerne i folkeskolelo-
ven fra 2013 set et alarmerende stort fald på over 30 % i antallet af pædagogfaglige
(SFO) ledere i folkeskolen. Dette stemmer meget dårligt overens med, at pædago-
gerne har fået en mere fremtrædende rolle i folkeskolen. Lederforeningen frygter, at
skoleledelserne vil blive monofaglige, hvis tendensen fortsætter. Dette stemmer dår-
ligt overens med Ledelseskommissionen anbefalinger om faglig ledelse tæt på med-
arbejderne.
Lederforeningen anbefaler, at der i ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestem-
melser” til nr. 7 (side 36-38)
medtages overvejelser om nødvendigheden af, at der på
skolerne er flerfaglig ledelse, det vil sige en skoleledelse, der mindst består af både
lærer- og pædagoguddannede ledere. Dette bør være noget, som både forældrebe-
styrelsen og kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på.
En flerfaglig skoleledelse vil som udgangspunkt være væsentlig bedre end en mono-
faglig skoleledelse til at skabe gode samarbejdsrelationer mellem lærere og pæda-
goger, således som følgende tekst fra lovforslaget henviser til:
”Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 18, stk. 4, samarbejder lære-
re og pædagoger på hvert klassetrin og i hvert fag løbende med den enkelte elev om
fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hen-
syntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i vi-
dest muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger og
elever.” (Side 27).
”Understøttende undervisning skal også understøtte, at undervisningens tilrettelæg-
gelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmid-
ler og stofudvælgelse, svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, samt at
fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg i videst muligt omfang foregår i
samarbejde mellem lærere, pædagoger og elever.” (Side 30).
Evalueringsinstituttets rapport ’Lærere og pædagogers
samarbejde om undervisnin-
gen’, beskriver fem kendetegn (side 28) for ledelsens opbakning og rammesætning
af samarbejde mellem lærere og pædagoger:
Ledelsen prioriterer begge faggrupper og signalerer, at alle er vigtige.
Ledelsen sikrer rammer i form af tid, en passende grad af formalisering og en
hensigtsmæssig organisering (i teams).
Ledelsen sikrer kompetenceudvikling for de to grupper sammen og hver for
sig både fagligt og med hensyn til samarbejdet.
Ledelsen er i stand til at lede teams og særligt tværfaglige teams.
Ledelsen fremmer en samarbejdskultur, hvor forskellighed betragtes som no-
get positivt.
Der er ingen tvivl om at et flerfagligt ledelsesteam står bedre rustet til at håndtere
disse fem kendetegn.
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0003.png
Lederforeningen i BUPL bakker det høringssvar op, som BUPL har afgivet.
Lederforeningen i BUPL er glad for samarbejdet med BUPL, og at vi gennem BUPL
får viden om udkast til lovændringer. På trods af dette ønsker Lederforeningen i
BUPL i fremtiden at være en selvstændig høringspart på folkeskoleloven. Jeg håber
at dette ønske kan imødekommes.
Venlig hilsen
Eva Munck Immertreu
Formand Lederforeningen i BUPL
5. marts 2019
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0004.png
Fredag d. 8. marts 2019
BUPL’s høringssvar til
udkast til lov om ændring af lov om
folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende
undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af
skoleledere og kompetencedækning m.v.)
Høringssvaret består af to dele:
En generel vurdering af aftalen
Tekstnære kommentarer til lovudkast og bemærkningerne.
BUPL
undrer sig over, at BUPL’s lederforening ikke er høringspart, set i lyset af at BUPL’s
lederforening organiserer de knap 1000 ledere med pædagogfaglig baggrund i folkeskolen.
Generel vurdering af aftalen
Fritidsområdet
BUPL er glade for, at der findes finansiering til en udvidet åbningstid i SFO, når skoledagen i
indskolingen forkortes med 2 ¼ timer. De afsatte midler dækker dog kun kommunernes
lønudgifter.
Derved mangler der de 35 % som forældrebetalingen udgør i gennemsnit, samt øvrige
driftsudgifter som en udvidet åbningstid medfører.
Samtidig skærer kommunerne ifølge tal fra Danmarks statistik fritidsområdet med 290 mio. kr.
alene i 2019. Så uanset den politiske aftale vil forældrebetalingen stige og kvaliteten på
fritidsområdet dale, hvilket særligt går udover børn fra udsatte familier og fritidsinstitutionerne
muligheder for at lave opsøgende og forebyggende arbejde. Et opsøgende og forebyggende
arbejde, der kan modvirke kriminalitets- og radikaliseringstendenser samt unges stigende
mistrivsel.
BUPL anbefaler, at medlemmer fra børne og undervisningsudvalget tager initiativ til, at der
bliver lavet en fritidsaftale. Det fortjener vores børn og unge.
Understøttende undervisning
BUPL ser med stor bekymring på, at der indføres flere fagtimer og skæres kraftigt i den
understøttende undervisning. Det er et tilbageskridt til den gamle skole, som forligspartierne
besluttede skulle reformeres. En kortere skoledag med mere traditionel faglig undervisning
styrker ikke børns motivation og læring.
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0005.png
BUPL er glade for, at der afsættes midler til et kvalitetsløft af understøttende undervisning, der
bl.a. giver bedre mulighed for tovoksenordninger og mere fælles lærer-pædagog forberedelse.
Understøttende undervisning har et stort og desværre nogen steder uforløst potentiale, så
BUPL ser frem til at indgå i arbejdet med kvalitetsløftet.
Kvalitetsløftet skal også give bedre beskrivelser af og rammer for, hvordan understøttende
undervisning både kan styrke børn og unges faglige, sociale og individuelle udvikling.
Tekstnære kommentarer
2 timer INKLUSIV pauser - §16 og lovbemærkningerne her til.
Både i lovudkastet og i bemærkninger vedr. muligheden for at forkorte skoledagen med 2 timers
understøttende undervisning, står der IKKE at det er inklusiv pauser, selvom det står tydeligt i
forligskredsenes aftale. Det skal som minimum tilføjes i lovbemærkningerne for at lovgivningen
lever op til aftalen. (Side 2, 14 og 35 i høringsudkastet)
Understøttende undervisning skal understøtte andet end fagene
Der er overvejende gode indholdsbeskrivelser af understøttende undervisning, MEN der er for
meget fokusering på sammenhæng med fagene. Der mangler en understregning af den anden
del af §16.a., hvor formålet med UUV er:
”at styrke elevernes læringsparathed, sociale
kompetencer,
alsidige udvikling, motivation og trivsel.”
Det foreslås, at det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at den del af formålet stadig er
gældende. Det kan eksempelvis gøres med en tilføjelse i punktopstillingen side 28.
Tovoksenordninger
Det er godt, at der de fleste steder står tovoksenordninger, da det giver skolerne frihed og
fleksibilitet til at allokere de medarbejdere, som bedst løser opgaverne. Men der er et par
steder, hvor der stadig står tolærerordning (eks s. 12, 7. afsnit). Det skal konsekvensrettes.
Forkortelse af skoledagen
udvidelse af fritidsinstitutionernes åbningstid for alle børn.
Kommunerne skal stille fritidstilbud til rådighed, hvis skoledagen forkortes. Men det er uklart om
det gælder alle de børn, som forkortelsen rammer eller kun dem, som allerede er tilmeldt. Det
bør stå i bemærkningerne, at det gælder for alle de børn og unge, hvis skoledag forkortes.
UVM skal følge den økonomiske udmøntning
også på SFO
Det er godt at:
Undervisningsministeriet vil desuden følge anvendelsen af personaleressourcer i
folkeskolen ud fra en række overordnede parametre så som klassekvotienter, antal elever per
underviser, undervisningsressourcer per elev, det samlede timetal og timetal i de enkelte fag,
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0006.png
faglige resultater og trivsel og det samlede kommunale forbrug på folkeskolen) suppleret med
udviklingen i udgift pr. elev.
BUPL foreslår at tilføje:
herunder økonomi afsat til SFO.
For at sikre at provenuet ved en forkortet skoledag rent faktisk bliver anvendt på
fritidsinstitutionerne, som er intentionen i aftalen.
Pædagoger skal ikke være undervisningsassistenter
til ”lærerens undervisning”.
Side 11 og 32 og 35 står der:
De ekstra timer kan udmøntes gennem den i kommunal praksis
eksisterende undervisningsassistent-ordning, hvor pædagoger eller andre faggrupper indgår i
løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med læreren. Undervisningsassistenterne
indgår i skolens undervisning med en assisterende funktioner i forhold til den undervisning, som
varetages af en lærer eller en pædagogen med undervisningskompetence, jf. folkeskolelovens
§ 29 a. Assistenten har især opmærksomhed på og løser opgaver med vægt på elevernes
sociale trivsel, samarbejde og opmærksomhed om lærerens undervisning fx i form at
supplerende støtte og praktisk instruktion. De ekstra timer kan også udmøntes ved en
tolærerordning.
BUPL mener at beskrivelsen bør droppes. Den er i modstrid med de eksisterende
bemærkninger til §29a:
Det forudsættes, at lærere og pædagoger arbejder sidestillet og
ligeværdigt med skyldig hensyntagen til deres kompetencer.
Desuden er det ikke ”lærerens
undervisning”.
Det er i modstrid med §29 og §30 som giver
pædagoger kompetence til at undervise i børnehaveklassen og 1. til 3. klassetrin samt til at
varetage understøttende undervisning på alle klassetrin.
Mvh. Elisa Rimpler, BUPL’s formand
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0007.png
Til:
Undervisningsministeriet
Dato:
06.03.2019
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af
fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde,
ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.)
Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar og har
nedenstående kommentarer til lovudkastet.
BKF finder det positivt, at rammerne for skoledagens længde fastlægges og at der er
bred politisk enighed herom, således at kræfterne kan bruges på at indholdsudfylde
skoledagen. BKF finder det samtidig hensigtsmæssigt at der er fokus på at bevare og
kvalitetsudvikle den understøttende undervisning, således at dette kan bidrage til, at
skoledagen bliver varieret og motiverende for alle børn.
BKF finder det hensigtsmæssigt, at rammerne for konvertering af understøttende
undervisning til to-voksenundervisning (§16b) og andre relevante formål (§16d) nu
er præciseret i loven. BKF undrer sig dog over, at der ikke vil være
kommunalpolitisk mulighed for at træffe beslutning om konvertering af timer for
mere end ét år af gangen, men at kravet om årlig ansøgning bevares. Særligt da der i
bemærkningerne til loven beskrives mulighed for anvendelse af
undervisningsassistenter, og da der i forhold til ansættelsesretlige forhold for sådanne
vil være behov for en længere tidshorisont end ét år. BKF undrer sig samtidig over, at
det er muligt for kommunalbestyrelserne at træffe principbeslutning om IKKE at
anvende mulighederne i §16d på kommunens skoler, mens det ikke er muligt for
kommunalbestyrelserne på samme måde at træffe principbeslutning om faktisk at
anvende mulighederne i §16d for alle skoler i kommunen, her skal det ske efter
ansøgning fra skolerne. Det kan være driftsmæssigt problematisk, fordi en beslutning
om at anvende muligheden vil føre til merudgifter på et andet område; nemlig
merudgifter til at holde åbent i SFO2/klub. Driftsmæssigt og ift.
personalekonsekvenser er det særligt problematisk, når beslutningen kun træffes for
et år ad gangen.
BKF bemærker, at der i bemærkningerne til §16d anføres en oplistning af de formål,
som kan bringes i anvendelse. Såfremt der er tale om en udtømmende oplistning,
hvilket det virker til at være, vil BKF anbefale, at listen suppleres med et punkt om
”mentorordning eller udviklingssamtaler”. Anvendelse af sådanne sker i relativ vid
udstrækning, og det er BKFs opfattelse at det bør kunne fortsætte. Såfremt sådanne
Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:
[email protected]
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0008.png
ordninger allerede er indtænkt under punktet om ”to-voksenundervisning
og
undervisning tilpasset elevernes forskellige faglige udvikling indenfor det enkelte
klassetrin”, bør dette fremgå af bemærkningerne. BKF ser desuden gerne, at der
gives mulighed for at anvende ressourcerne til undervisning tilpasset elevernes
faglige udvikling på tværs af klassetrin og ikke kun inden for det enkelte klassetrin.
BKF er bekymrede for, hvordan tilsyn med konvertering af timer og tilsyn med
anvendelsen af frigjorte ressourcer herfra gennemføres. Der lægges op til en
rapportering via Kvalitetsrapport og via nøgletal. BKF gør opmærksom på, at disse
ressourcer i praksis er meget vanskelige af udskille fra den generelle
ressourcetildeling til den enkelte skole, og at kommunalpolitiske prioriteringer på
skoleområdet i praksis kan gøre det umuligt at identificere, hvorvidt disse specifikke
ressourcer er bevaret og anvendes til det påtænkte formål. BKF er bekymrede for, at
der hermed lægges op til at ressourcesituationen
”fryses” og at der fremadrettet sker
sammenligninger til dette udgangspunkt, uagtet at den enkelte kommune i øvrigt har
ret til og mulighed for at prioritere økonomisk på skoleområdet, herunder at
effektivisere og gennemføre besparelser. Samtidig gør BKF opmærksom på, at det
vil være langt mere meningsfuldt for skolerne at udarbejde en samlet beskrivelse i
kvalitetsrapporten af arbejdet med den sammenhængende skoledag, herunder den
understøttende undervisning, frem for at beskrive anvendelsen af frigjorte midler fra
diverse forskellige afkortninger af skoledagen.
BKF indgår gerne i processen med at fastlægge, hvordan en rapportering kan foregå
ubureaukratisk og meningsfuldt.
BKF bemærker, at når der skrues op for fagbindingerne, efterlades et mindre rum til
lokal skoleudvikling. Det er særligt tilfældet, når antallet af fagbindinger øges
samtidig med at skoledagen afkortes.
BKF bemærker, at en lang række skoler (især skoler med 3 eller flere spor) vil få
problemer med at kunne tilbyde undervisning i de praktisk-musiske fag i relevante
faglokaler, da timetallet i fag og i valgfag tilsammen betyder, at der ofte vil være
behov for mere end ét faglokale af hver type, særligt hvis skolernes faglokaler kun
kan rumme halve klasser (holdundervisning). . BKF bemærker samtidig, at et øget
timetal i de praktisk-musiske fag (billedkunst med ekstra timer men særligt
valgfagene) giver en betragtelig merudgift til materialer i disse fag på alle skoler.
BKF bemærker, at med de foreslåede ændringer (flytning af timer) i faget idræt, vil
eleverne typisk have et år på mellemtrinnet med svømmeundervisning i stedet for
faget idræt. Der bør tages hensyn hertil i fagbeskrivelsen for faget idræt.
BKF bemærker, at §16d stk. 2 om konfirmationsforberedelse er uklart formuleret
fsva. kravet om et frivilligt undervisningstilbud for elever, som ikke går til
Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:
[email protected]
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0009.png
konfirmationsforberedelse. Krav til og rammer for dette tilbud er uklart og bør
præciseres. Er tilbud om aktiviteter i Ungdomsskole fx i orden, er tilbud om at følge
undervisning i andre klasser ok, er tilbud om aktiviteter i fritidsklub/ungdomsklub ok,
er selvstændige studier (”studiecafé”) ok?
BKF bemærker, at den særlige læseindsats bliver vanskelig at implementere allerede
fra skoleåret 2019-2020, da selve projektforløbet er uafklaret og planlægningen af
skoleåret meget snart går i gang på skolerne.
BKF støtter, at der arbejdes med at reducere de faglige bindinger ang. de tværgående
temaer it og medier samt innovation og entreprenørskab. BKF stiller sig til rådighed i
processen, hvis der skulle være ønske herom.
BKF er enige i, at det vil være hensigtsmæssigt at nedbringe vikarforbruget i
folkeskolen. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at vikarbegrebet er uklart
defineret, at et vist vikarforbrug er uundgåeligt grundet sygdom, placering af 6.
ferieuge samt aktiviteter forbundet med lejrskoler og åben skole. BKF gør også
opmærksom på, at de administrative systemer på skoleområdet ikke kan registrere
vikarforbrug på et detaljeringsniveau der gør det muligt at koble lærerfravær med
konkrete klasser eller fag og dermed opgøre nøgletal herom.
BKF støtter, at forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen indgår i
ansættelsesprocessen af ny skoleleder. BKF er dog stærkt bekymrede for
bemærkningernes afsnit om, at en forældrerepræsentant i et ansættelsesudvalg skal
kunne dele nødvendige oplysninger om de udvalgte ansøgere med den øvrige
skolebestyrelse. Det er BKFs opfattelse, at sådanne oplysninger er omfattet af
tavshedspligt, og BKF vil kraftigt fraråde, at der ved ansættelse af skoleleder kan
deles oplysninger om ansættelsesprocessen og ansøgerne uden for selve
ansættelsesudvalget.
BKF finder det særdeles hensigtsmæssigt at der arbejdes for en forenkling af de
eksisterende elevplaner og bidrager gerne til proces herom. BKF ser især gerne, at
elevplanen forenkles og i udskolingen samtænkes med
uddannelsesparathedsvurdering, studievalgsportfolio og uddannelsesplan. Den
enkelte elev bør kun have én plan. Det bemærkes, at dette vil få konsekvenser for
brugen og opsætningen af de digitale læringsplatforme, som kommunerne har
anskaffet.
Med venlig hilsen
Anne Vang Rasmussen
formand for BKF
Gorm Bagger Andersen
Formand for Skolenetværket
Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:
[email protected]
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0010.png
UNDERVISNINGSMINISTERIET
FREDERIKSHOLMS KANAL 25
1220 KØBENHAVN K
7. MARTS 2019
Dato: 7. marts 2019
HØRINGSSVAR ANGÅENDE FORSLAG TIL LOV OM ÆN-
DRING AF LOV OM FOLKESKOLEN
DGI
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI takker for muligheden for at afgive høringssvar til
forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.
Med folkeskolereformen fra 2014 indførtes en længere og mere varieret skoledag med bl.a.
flere fagtimer, tid til understøttende undervisning, krav om åben skole, 45 min bevægelse om
dagen og et kompetenceløft til lærere, pædagoger og skoleledere, for at give eleverne et fag-
ligt løfte og styrke trivslen.
DIF og DGI vil derfor først og fremmest kvittere for, at ambitionen om en mere varieret skole-
dag med bevægelse og åben skole er bevaret i det nye forslag om ændring af folkeskolelo-
ven. DIF og DGI arbejder med at bidrage til reformens implementering og ønsker fortsat at bi-
drage til denne væsentlige samfundsopgave.
Vi har nogle konkrete bemærkninger til forslaget om at flytte 30 klokketimers idrætsundervis-
ning fra mellemtrinnet til udskolingen og forslaget om at forkorte skoledagens længde i indsko-
lingen med 2,25 timer om ugen, da de timer primært tages fra den understøttende undervis-
ning.
30 klokketimers idrætsundervisning flyttes fra mellemtrinnet til udskolingen
DIF og DGI har grundlæggende forståelse for, at man i den nye aftale vælger at flytte 30 klok-
ketimers idrætsundervisning fra mellemtrinnet til udskolingen. Der er god ræson i at prioritere
en ekstra ugentlig lektion i idræt i udskolingen, da vi ved, at det er i udskolingen, at lærerne
har de største vanskeligheder med at skabe en aktiv skoledag. Derudover er der behov for
flere undervisningstimer i idræt i udskolingen, efter at faget er blevet et prøvefag til folkesko-
lens afgangseksamen. DIF og DGI støtter således op om den ekstra ugentlige idrætslektion i
udskolingen.
Vi finder det imidlertid bekymrende, at den ekstra idrætslektion i udskolingen sker på bekost-
ning af timeantallet i idrætsundervisningen på mellemtrinnet. Det er uhensigtsmæssigt at
mindske antallet af idrætslektioner på mellemtrinnet, da det er et meget vigtigt tidspunkt i bør-
nenes udvikling af gode motionsvaner. Alders- og udviklingsmæssigt befinder eleverne på
mellemtrinnet
sig midt i den såkaldt ”motoriske guldalder”
med stor parathed for indlæring af
kropslige kompetencer. Eleverne er på dette alderstrin meget nysgerrige og åbne overfor at
afprøve nye aktiviteter, og vejen til foreningsdeltagelse er dermed ganske kort. Det er vigtigt,
Vingsted Skovvej 1
7182 Bredsten
Tlf. 7940 4040
[email protected]
dgi.dk
DIF
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Tlf. 4326 2626
[email protected]
dif.dk
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0011.png
at denne åbenhed udnyttes til at skabe gode bevægelsesvaner, idet vi ved, at det ofte også er
her, at udfordringen med at fastholde eleverne i at være fysisk aktive begynder.
Såfremt regeringen holder fast i at fjerne de 30 klokketimers idrætsundervisning fra mel-
lemtrinnet, skal man være yderst bevidst om, at bevægelsen, som eleverne skulle have fået i
idrætstimerne, nu skal integreres i de andre undervisningstimer. Eleverne på mellemtrinnet
skal altså have endnu mere bevægelse i de øvrige fag og emner.
DIF og DGI vil således gøre opmærksom på, at flytningen af idrætstimerne væk fra mel-
lemtrinnet i endnu højere grad kræver, at lærerne får et kompetenceløft, så de har kompeten-
cerne til at integrere bevægelse i alle undervisningsfag på en måde som på lang sigt fremmer
elevernes glæde ved og lyst til bevægelse og idræt.
Kortere skoledag i indskolingen
Undersøgelser viser, at over halvdelen af landets skoler bruger den understøttende undervis-
ning til arbejde med bevægelse. Med den kortere skoledag mister eleverne i indskolingen 2,25
klokketimer ugentligt, som efter alt at dømme særligt vil gå ud over den understøttende under-
visning. Det betyder, ligesom det er tilfældet med mellemtrinnet, at en større del af den påkræ-
vede bevægelse, som man stadig ønsker, skal være en del af den varierede skoledag, skal
lægges ind i den daglige undervisning. Som allerede påpeget, vil dette medføre et yderligere
behov for, at lærerne, pædagoger og skoleledere får kompetenceløft, der sikrer, at de er klædt
på til at integrere bevægelse i skolens øvrige fag.
Derudover er der en risiko for, at man ved at fjerne de 2,25 ugentlige klokketimer i indskolin-
gen går på kompromis med den varierede skoledag, og at eleverne med dette forslag faktisk
får en mindre varieret skoledag.
Vejledning til lærere, pædagoger og skoler med anbefaling til organisering, tilrettelæg-
gelse af undervisning mv.
DIF og DGI ønsker at kvittere for forslaget om, at Undervisningsministeriet i samarbejde med
folkeskolens parter identificerer og formidler eksempler på god praksis i forhold til at få den va-
rierede skoledag til at fungere. Bevægelse og åben skole er begge vigtige elementer i den va-
rierede skoledag, og DIF og DGI står derfor meget gerne til rådighed i arbejdet med at ud-
forme vejledningen. Det gælder naturligvis også i forbindelse med arbejdet med oprettelsen af
en national portal, hvor vi ligeledes stiller os til rådighed med vejledning og gode eksempler
på, hvordan skolerne lykkes med at skabe en varieret skoledag med bevægelse og åben
skole.
Med venlig hilsen
Louise Biede
Public Affairs konsulent, DIF
Niels Grinderslev,
Afdelingsleder, DGI Skoler & Institutioner
Side 2 af 2
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0012.png
Undervisningsministeriet
Departementet
Att: Ditte Novella Rasmussen
7. marts 2019
Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen
Danmarks Lærerforening hilser den indgåede aftale velkommen. Foreningen
ser aftalen som en anderkendelse af lærerprofessionens betydning for under-
visningens kvalitet. Det er fremmende for folkeskolens udvikling, at forligs-
kredsen har sat fokus på fagligheden - og præciseret, at man ønsker en
ny prak-
sis i skolen, hvor didaktisk frihed, pædagogisk ekspertise og professionel dømmekraft står
centralt.
Folkeskolen er økonomisk presset. For at sikre den bedst mulige kvalitet af
elevernes undervisning må de nødvendige prioriteringer derfor i videst muligt
omfang tage afsæt i de konkrete elevgruppers behov. Foreningen finder det på
den baggrund positivt, at aftalen åbner muligheder for, at den enkelte skole kan
få et større råderum til at prioritere resurserne. Det forudsætter imidlertid, at
der vises skolerne tillid til, at de kan foretage denne prioritering
og at de ikke
pålægges unødigt bureaukrati.
Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft
Aftalen kan blive et skridt i retning mod mere kvalitet i undervisningen. Det
forudsætter, som forligskredsen påpeger
lærere, der har didaktisk frihed til at gen-
nemføre undervisning af høj kvalitet.
Danmarks Lærerforening foreslår derfor, at der
sker en tilføjelse til sidste punktum i folkeskolelovens § 18, stk. 4, så teksten
lyder:
Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal ske ud fra en konkret didak-
tisk vurdering
og i videste muligt omfang foregå i….
Det er foreningens opfattelse, at denne lille tilføjelse til lovens nuværende ord-
lyd vil understøtte, at forligskredsens intentioner bliver omsat til forandringer
af praksis på skolerne. Tilføjelsen vil samtidig give afsæt for lovbemærkninger,
der knytter op til forligsteksten afsnit 13 om
ø
get didaktisk frihed i folkeskolen.
Understøttende undervisning
Danmarks Lærerforening bakker helt op om intentionen om øget frihed til
skolerne, men det er i den forbindelse meget problematisk, at forliget kan med-
føre, at nogle skoler kommer til at opleve, at frihed og fleksibiliteten indskræn-
kes, og skoledagen bliver længere for nogle elever.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby og forligskredsen præciserede med
deres brev af 10. december 2015 den lokale frihed til at
fravige reglerne om skoleda-
gens længde for at fremme elevernes faglige udvikling.
Den præcisering har været et godt
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
eksempel på, hvordan øget fleksibilitet i lovgivning fremmer kvalitative løsnin-
ger lokalt.
Foreningen vil derfor opfordre forligskredsen til at fastholde de positive inten-
tioner, der lå til grund for denne fælles udmelding. Det er foreningens opfattel-
se, at skoler og kommuner har vist, at man i overensstemmelse med forældre
og elevers ønsker og behov har været i stand til at administrere den frihed, der
blev givet med hyrdebrevet. Tilbagemeldingerne fra elever, forældre, lærere og
ledere på de skoler, der har fulgt opfordringen i brevet fra 2015, er entydigt
positive.
Danmarks Lærerforening foreslår på den baggrund, at loftet på to timer fjernes
i § 16 d. Subsidiært foreslås det, at 16 b fastholdes i sin nuværende form, så der
fortsat i særlige tilfælde også på 4. - 9. klassetrin kan konverteres yderligere
understøttende undervisningstimer. Den nye § 16 d vil således blive et supple-
ment til den nuværende 16 b, og ikke en erstatning for de nuværende regler på
4.
9. klassetrin.
Bureaukrati
Foreningen finder det positivt, at det i lovbemærkningerne bliver fastslået, at
statens opfølgning vil blive så ubureaukratisk som muligt for kommunerne.
Foreningen vil foreslå, at det tilsvarende præciseres, at kommunerne ikke må
stille unødige bureaukratiske regler for skolerne ved ansøgning om og opfølg-
ning på afkortning af skoledagen
Foreningen finder, at det er et godt princip i lovforslaget, at det er kommunal-
bestyrelsen, der fastlæggelser den enkelte skoles samlede økonomiske ramme,
mens det er den enkelte skole, der har initiativretten til at anvende konvertering
i henhold til § 16 b og 16 d.
En yderligere præcisering af, at anvendelse af § 16 b og d kun kan ske efter den
enkelte skoles ønske, vil kunne fjerne grundlaget for den bekymring, der ud-
trykkes i forligsteksten, om hvor vidt de frigivne resurser fastholdes til kvali-
tetsforbedringer på den enkelte skole.
Anvendelse af § 16 b og d kan ikke være en forudsætning for tildeling af kom-
munale resurser til den enkelte skole. Foreningen foreslår derfor, at det præci-
seres i § 40, at de økonomiske rammer, som kommunalbestyrelsen stiller til
rådighed, skal gøre det muligt for den enkelte skole at levere kvalificeret under-
visning uden anvendelse af § 16b d.
Skolebestyrelsen fører jf. folkeskolelovens § 44 tilsyn med skolens virksomhed,
fastsætter principper for undervisningens organisering og godkender skolens
budget inden for de af kommunen fastsatte økonomiske rammer.
Der er efter foreningens opfattelse ikke behov for nye krav til kvalitetsrappor-
terne. Der bør i stedet vises tillid til, at skolebestyrelserne kan udfylde sine op-
gaver
og dermed føre det fornødne tilsyn med, at konvertering af understøt-
Side 2 af 3
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
tende undervisning til andre indsatser medvirker til at fremme forudsætninger-
ne for at indfri ambitionerne med en varieret skoledag med åben skole, bevæ-
gelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse. Danmarks Lærerforening vil frem-
sende en beskrivelse af, hvorledes dette kan praktiseres, til Undervisningsmini-
steriet
Implementering og indsatser
Danmarks Lærerforening ser frem til et samarbejde centralt og lokalt, så aftalen
implementeres i overensstemmelse med de politiske intentioner. Vi stiller lige-
ledes gerne vores organisation til rådighed for at fremme de af forligets initiati-
ver, der ikke er omhandlet af lovændringerne, som fx læseindsats, forenkling af
elevplan og evaluering af nationale test.
Det er erfaringen for arbejdet med Fælles Mål, at der kan laves positive foran-
dringer, når de parter, der har viden og konkret berøring med et område sam-
men fremmer gode løsninger.
./.
En række faglige foreninger har udarbejdet høringssvar, der berører forhold for
de enkelte fag. De videreformidles som bilag til dette brev.
Med venlig hilsen
Anders Bondo Christensen
Side 3 af 3
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0015.png
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
5. marts 2019
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning
af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning
m.v.)
Dansk Erhverv har modtaget Undervisningsministeriets høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, af-
kortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.) af den 8.
februar 2019. Lovforslaget er en opfølgning på folkeskoleforligskredsens Aftale om Folkets skole:
faglighed, dannelse og frihed
justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel folkeskole,
der blev indgået den 30. januar 2019.
Dansk Erhverv skal først og fremmest kvittere for den politiske aftale, der ligger til grund for lov-
forslaget. Aftalen fokuserer på at øge udbyttet af de timer, eleverne tilbringer i skolen, hvilket er
en vigtig grundsten for elevernes motivation og læring. For Dansk Erhverv er det vigtigt, at sam-
spillet mellem de forskellige dele af skoledagen tilsammen skaber en skole, der motiverer og løfter
flere elever fagligt.
Dansk Erhverv finder det derfor positivt, at der med lovforslaget sker et løft af kvaliteten af den
understøttende undervisning. Den med folkeskolereformen indførte understøttende undervisning
er en vigtig del af bestræbelserne på at skabe en mere varieret, motiverende og anvendelsesorien-
teret skoledag for alle elever.
Dansk Erhverv har ikke yderligere bemærkninger til udkast til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Ilkay Yüksel
Chefkonsulent
[email protected]
/IYA
Side 1/1
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0016.png
Til Undervisningsministeriet
Dansk Friskoleforening
Middelfartvej 77
5466 Asperup
62 61 30 13
[email protected]
www.friskoler.dk
8. marts 2019
Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den
understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og
kompetencedækning m.v.)
Dansk Friskoleforening vil gerne takke for muligheden for at udtale sig om det foreliggende udkast.
Generelt ser vi gode intentioner om at øge frihedsgraderne for folkeskolerne, hvilket vi bakker op.
Vi har erfaring for, at det både skaber engagement og resultater.
Vi glæder os over at se, at det foreslås at udvide antallet af timer til de praktisk/musiske fag. I fri-
skolerne er der erfaring for, at netop den praktisk/musiske fagrække prioriteres og mange friskolers
vægtning af disse fagområder, fortsætter op igennem skolegangen og inkluderer også de ældste
elever. Vi vurderer, at lovændringen er et vigtigt signal om betydningen af den praktisk/musiske
fagrække.
Dansk Friskoleforening vil også gerne bakke op om forslaget om at undervisningstiden i børneha-
veklasse til 3. klasse ændres fra 1.200 til 1.100 timer, hvilket konkret betyder en kortere skoleuge
for eleverne.
Folkeskolelovens § 16 a foreslås ændret til: ”Den
understøttende undervisnings skal anvendes til
at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der enten har
direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sig-
ter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og
trivsel.”
Igen ønsker vi at bakke op om de frihedsgrader der hermed tilføres folkeskolerne til at
indrette skoledagen, som man lokalt finder det mest meningsfuldt. Det samme gælder for den
øgede adgang til at fravige reglerne om mindste undervisningstid, som foreslås ændret gældende
for alle klassetrin. Det giver igen mere frihed til at planlægge og tilrettelægge i den enkelte kom-
mune.
Vi er grundlæggende af den opfattelse, at folkeskoler, som friskoler og private grundskoler, skal
gives mest muligt lokal frihed til at indrette sig, som man finder bedst.
Med venlig hilsen
på foreningens vegne
Peter Bendix Pedersen
Formand
Søren Stein Brinck
Sekretariatsleder
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0017.png
25. februar 2019
RONA
Undervisningsministeriet
Att.:
Ditte Novella Rasmussen
Sendt på mail til:
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar fra DI på forslag om ændring af lov om folkeskolen
DI takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til forslag til lov om
ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende undervis-
ning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning
m.v.).
Udkastet til lovforslag er udarbejdet som led i udmøntningen af dele af den politiske aftale
om en justering af folkeskolen, som folkeskoleforligskredsen indgik d. 30. januar 2019,
herunder om afkortning af skoleugens længde, et kvalitetsløft af den understøttende
undervisning, prioritering af udvalgte fag og justeret kompetencedækningsmålsæt-
ning mv.
Folkeskolereformen og dens forskellige elementer
Folkeskolereformen fra 2013 medførte en længere og mere varieret skoledag med både
flere fagtimer, tidligere undervisning i engelsk og tid til understøttende undervisning,
nye krav om samarbejde med omverdenen gennem åben skole, bevægelse, lektiehjælp og
faglig fordybelse.
DI støtter generelt den længere og ikke mindst mere varierede skoledag, som fulgte af
folkeskolereformen.
Kortere skoleuge i indskolingen
Alle elever skal gå i en folkeskole med høj faglighed, så de har de faglige forudsætninger
for at tage videre uddannelse efter folkeskolen.
DI noterer sig, at der har været et flertal for at afkorte skoledagen og bifalder i den sam-
menhæng, at den generelle afkortning af timetallet på alle alderstrin i folkeskolen, som
der oprindeligt var lagt op til, er afløst af en model, hvor det alene er i indskolingen, at
skoleugen bliver kortere i og med, hvor timetallet i indskolingen reduceres med 90 timer
årligt.
*SAG*
*SAGDI-2018-16951*
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
DI mener dog fortsat, at det havde været bedst at fastholde det eksisterende timetal i
indskolingen for at sikre de bedste forudsætninger for at understøtte en mere varieret
skoledag.
DI støtter, at timetallet på mellemtrinnet og i udskolingen fastholdes, så der gives rum
for en skoledag med høj faglighed og en fortsat indsats for at sikre stor variation i hver-
dagen, der kan rumme understøttende undervisning og åben skole, f.eks. ved samarbej-
der med virksomheder.
Herunder støtter DI, at den understøttende undervisning reduceres i væsentligt mindre
omfang, end der var lagt op til i det oprindelige udspil.
Anvendelsen af § 16 b
Med aftalen udvides anvendelsen af § 16 b i folkeskoleloven. Fremover kan skolerne
uden særlig begrundelse konvertere op til 2 timers understøttende undervisning på mel-
lemtrinnet og i udskolingen til andre aktiviteter, som tolærerordninger, turboforløb for
fagligt svage elever, talentforløb for faglige dygtige elever m.v.
DI beklager, at § 16 b ikke længere er begrænset til kun at kunne benyttes i ”helt særlige
tilfælde”,
og
at den nuværende bestemmelse om, at konverteringen kun kan ske i
”helt særlige tilfælde”
helt ophæves på mellemtrin og i udskolingen.
Det indebærer, at der ikke længere skal foreligge en konkret og individuel vurdering i
forhold til at afkorte skoleugen.
DI er bekymret ved risikoen for, at skoleugen generelt bliver kortere, uanset om der
er en særlig begrundelse for det, og at det ugentlige timetal vil variere betydeligt af-
hængig af, hvor eleverne går i folkeskole.
Kvalitetsløft af den understøttende undervisning
Det er vigtigt, at den understøttende undervisning anvendes til at realisere en mere
varieret skoledag, hvor eleverne møder differentierede undervisningsformer og
mu-
ligheden for at samarbejde med det omgivende samfund, herunder med virksomhe-
derne.
Følgeforskning viser, at den understøttende undervisning tilrettelægges meget
forskelligt på tværs af landet, og mange folkeskoler oplyser, at der ikke er fælles for-
ståelse af den understøttende undervisning,
DI støtter, at
den understøttende undervisnings formål og indhold gennemskrives i
bemærkningerne til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, og at gennemskrivningen vil blive
suppleret med en pædagogisk vejledning til lærere, pædagoger og skoler med forslag
til organisering, tilrettelæggelse af undervisningen, undervisningsmetoder og ind-
holdsvalg mv. Det vil forhåbentligt kunne understøtte en mere ensartet opfattelse af
den understøttende undervisnings indhold og formål.
DI mener samtidig, det er positivt, at den understøttende undervisning får et kvalitets-
løft i form af flere midler.
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Prioritering af udvalgte fag
DI mener, det er afgørende, at fremtidens unge kan mestre andre fremmedsprog end
blot engelsk, da det er nødvendigt, at flere unge kan kommunikere på særligt de store
europæiske hovedsprog, uanset hvilken videre uddannelse de unge vælger efterfølgende.
Flere unge med dobbeltkompetencer, herunder sprogkompetencer i kombination med
andre fag, er afgørende i en internationaliseret og globaliseret verden. Samtidig er det
vigtigt, at sprogundervisningen i folkeskolen understøtter og styrker elevernes mundtlige
sprogfærdigheder.
DI støtter derfor, at der tilføres 30 ekstra fagtimer i tysk eller fransk i 5. klasse.
En styrket timetal i tysk/fransk i 5. klasse vil betyde, at intensiteten i fremmedsproget
øges på det alderstrin, hvor eleverne begynder at modtage undervisning i sproget. Det
gør det nemmere for eleverne at opbygge og fastholde den mundtlige sprogfærdighed.
DI mener samtidig, at det er beklageligt, at aftalen ikke prioriterer flere fagtimer på det
niveau, som indgik i regeringens oprindelige udspil. Særligt er DI bekymret for, at der
ikke er prioriteret flere fagtimer på naturfagsområdet.
Justeret kompetencemålsætning
DI mener, det er af stor betydning for elevernes faglige udbytte af undervisningen,
at de bliver undervist af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser
i.
Derfor er DI bekymret for udskydelsen af den fulde kompetencemålsætning fra 2020
til 2025 og udskydelsen af delmålet om 90 pct. dækning fra 2019 til 2021.
DI opfordrer til at udviklingen i kompetencemålsætningen nøje følges, så de ud-
skudte kompetencemålsætninger i 2021 og 2025 indfries i alle landets kommuner og
skoler.
DI har ikke yderligere kommentarer til lovudkastet.
Med venlig hilsen
Lone Folmer Berthelsen
Erhvervsuddannelseschef
Ron Amir
Chefkonsulent
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0020.png
Nyborg d. 06.03.2019
J. nr. 19-014u/ABO
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den
understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og
kompetencedækning m.v.))
Dansk Skoleidræt har med stor interesse læst det fremsendte materiale, og takker for muligheden for at indgive
høringssvar.
Vi hilser naturligvis initiativet om flere idrætstimer i udskolingen velkommen. Et initiativ som muliggør en skærpelse
og fokusering i det daglige arbejde i idræt frem mod en eventuel idrætsprøve, men også understøtter og fastholder
bevægelse i udskolingen som en væsentlig del af skoledagen.
På den anden side er det med ærgrelse, vi konstaterer, at justeringen sker på bekostning af antallet af lektioner i idræt
på mellemtrinnet. Ærgrelsen og bekymringen omhandler konsekvensen, som vi vurderer,
vil svække fagets ”røde
tråd” og af den grund vil vanskeliggøre den faglige progressionen i faget og dermed
elevernes læringsudbytte.
Ligeledes omhandler vores bekymring observationen skolerne gør, der tyder på, at når eleverne kommer i den
præpubertære alder på mellemtrinnet, øges udfordringen med at fastholde eleverne i fysisk aktivitet. Dette er
gældende såvel i skoleregi som i fritidslivet. Med nærværende lovforslag ser vi
ikke
denne tendens og udfordring
afhjulpet eller imødekommet.
Ydermere vil vi gerne rette opmærksomheden på den mulige konsekvens, tiltaget kan få for svømmeundervisningen
i skolen, som typisk er placeret på mellemtrinnet. Med en reduktion af lektioner i idræt på mellemtrinnet forudser vi
en skarpere prioritering på valg af indhold, som eventuelt vil medfører mindre svømmeundervisning.
Vi bakker op om initiativet om et kvalitetsløft af den understøttende undervisning, og bidrager gerne i arbejdet på at
realisere reformens intension med dette fag. I bestræbelsen på (fortsat) at skabe en varieret skoledag med motion og
bevægelse såvel på mellemtrinnet som på alle andre klassetrin medvirker Dansk Skoleidræt gerne i arbejdet på
oprettelsen af en national portal, og stiller os til rådighed i forbindelse med undervisningsmaterialer med og om
bevægelse til brug i den understøttende undervisning.
Vi håber, at Undervisningsministeriet finder høringssvaret anvendeligt, og vi stiller os til rådighed for yderligere
bidrag i fremtiden.
På vegne af Dansk Skoleidræt
Preben Hansen,
formand for Fagligt Udvalg
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0021.png
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Den 20. februar 2019
Vedrørende sagsnr.: 19/02277
Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den
understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og
kompetencetænkning m.v.)
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Bodil Hoier
Uddannelseskonsulent
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0022.png
Danske Fysioterapeuter
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Att: Ditte Novella Rasmussen
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
Selvom Danske Fysioterapeuter ikke fremgår af høringslisten, tillader vi os alligevel at
afgive nærværende høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.
Danske Fysioterapeuter har kommentarer der dels vedrører den understøttende
undervisning og dels justeringen af fagrækken – særligt justeringen i det vejledende
timetal for idrætsundervisningen.
Den understøttende undervisning
Danske Fysioterapeuter vil gerne kvittere for, at man med lovforslaget ønsker at
styrke kvaliteten af den understøttende undervisning ved blandt andet at tilføre
ressourcer til mere tid til planlægning af, og opfølgning på, den understøttende
undervisning.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med ændringen er at
tydeliggøre
”at den understøttende undervisning vil skulle hænge tydeligt sammen
med og understøtte folkeskolens formål, skolens undervisning i fagene og
obligatoriske emner og sikre en mere varieret skoledag, herunder med bevægelse og
hvor det omgivende samfund inddrages.”
Det er fornuftigt, at den understøttende undervisning skal understøtte skolens
arbejde med motion og bevægelse. Formålet med dette er nemlig at fremme
elevernes sundhed, trivsel, koncentration, motivation og læring i skolens fag.
Og der er meget, der tyder på, at bevægelse rent faktisk har en effekt – eksempelvis i
forhold til læring. Eksempelvis oplever lærerne, at eleverne bliver mere
læringsparate af bevægelse
1
.
1
Undervisningsministeriet (2018): Statusredegørelse for folkeskolens udvikling – 2017-2018
1/3
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0023.png
Samtidig viser en undersøgelse fra Kora, at mange lærere og pædagoger mangler
viden om, hvordan de kan imødekomme folkeskolelovens ambition om, at eleverne
dagligt skal have 45 minutters motion og bevægelse
2
”.
Og dette med god grund. Det er nemlig ikke lige meget, hvad eleverne laver i løbet af
de 45 minutters daglige motion og bevægelse for at opnå de ønskede effekter.
Det fremgår nemlig af den nyeste forskning, at bevægelse med høj intensitet, som
gennemføres umiddelbart efter en læringsaktivitet, giver en målbar effekt på
indlæring. Intensiteten skal være så høj, at børnene får pulsen op og sved på panden.
Samtidig skal aktiviteten tilrettelægges, så alle børn, uanset motoriske evner, kan
deltage. Fysioterapeuter har de faglige forudsætninger for at sikre den rette kvalitet
og intensitet i bevægelsesaktiviteterne. Herunder at alle børnene udfordres svarende
til deres fysiske og motoriske forudsætninger, så de opnår de gavnelige effekter af
bevægelse i relation til læring.
Det er derfor oplagt, at folkeskolerne inddrager relevante faglige kompetencer som
eksempelvis fysioterapeuter for at sikre, at børnene får mest muligt ud af de 45
minutters bevægelse og motion i forhold til læring, social trivsel og sundhedseffekter
– herunder som en del af den understøttende undervisning.
Dette kunne passende skrives ind i den pædagogiske vejledning til lærere og
pædagoger, indeholdende forslag til organisering og tilrettelæggelse af den
understøttende undervisning, som skal udarbejdes som led i den politiske aftale, som
lovforslaget udmønter.
Justering af fagrækken
Med lovforslaget lægges der op til at justere i de vejledende timetal for
idrætsundervisningen, så der flyttes 30 idrætstimer fra 4.-6. klassetrin til 7.-9.
klassetrin. Med denne ændring vil man skabe mulighed for mere understøttende
undervisning på mellemtrinnet, så alle elever mødes af en varieret skoledag.
Samtidig vil det understøtte bevægelse i udskolingen, hvor statusredegørelsen for
folkeskolens udvikling
3
viser, at det er sværere at motivere eleverne til bevægelse, og
hvor der er flest elever, der efter eget udsagn, bevæger sig meget lidt.
At elever i udskolingen bevæger sig mindre underbygges af tal fra undersøgelsen
”Danskernes motions- og sportsvaner, ” som Idrættens analyseinstitut gennemfører.
2
Kora (2017): En længere og mere varieret skoledag - Implementerings- og effektundersøgelse
Undervisningsministeriet (2018): Statusredegørelse for folkeskolens udvikling – 2017-2018
3
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0024.png
Danske Fysioterapeuter bifalder formålet med at få børn i udskolingen til at bevæge
sig mere. Alt for mange unge har en stillesiddende adfærd.
Noget tyder på, at kimen til dette allerede lægges i den tidlige barndom. Et barn med
en god motorik bevæger sig således mere og er mere tilbøjelige til at fastholde en
fysisk aktiv livsstil i deres ungdom og voksentilværelse
4
. Omvendt giver dårlig motorik
dårligere forudsætninger for læring samt risiko for at blive udelukket fra lege og
boldspil i frikvartererne hvilket kan skabe trivselsproblematikker. Desværre ved vi at
hver tredje barn, der starter i folkeskolen har mindst et motorisk problem.
Det er altså ikke nok at sætte ind med ekstra idrætstimer i udskolingen. Der skal
allerede sættes ind i indskolingen overfor de mange børn, der starter i folkeskolen
med motoriske udfordringer. Det er her, effekten af en indgriben er størst.
Eksempelvis har motorisk træning og individuelt tilpasset motorisk træning i
indskolingen vist at have stor effekt i forhold til at nedbringe antallet af børn med
motoriske vanskeligheder. Det viser et studie fra den svenske by Bunkeflo blandt
andet.
5
Der er således behov for at screene børn for motoriske vanskeligheder og sætte ind
med målrettede motorikforløb for alle børn i indskolingen. Det kunne eksempelvis
være i idrætstimerne. Det bør være personale med de rette kompetencer,
eksempelvis fysioterapeuter, der varetager forløbene. På den måde kan
fysioterapeuterne også identificere de børn, der har et behov for en særlig indsats,
der så kan tilbydes supplerende motorisk træning.
Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed for yderligere.
Med venlig hilsen
Tina Lambrecht
Formand
4
Lubans DR, Morgan PJ, Cliff DP, Barnett LM, Okely AD. Fundamental movement skills in children and
adolescents: review of associated health benefits. Sports Med. 2010;40(12):1019-35
5
Motor skills and school performance in children with daily physical education in school – a 9-year
intervention study af I. Ericsson og M. K. Karlsson.
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0025.png
Høringssvar
7. marts 2019
Ref.: MT
J.NR.: 2015-0073/170018
Danske Professionshøjskoler
Ny Vestergade 17 st. tv.
1471 København K
Tel. 3338 2200
[email protected]
danskeprofessionshøjskoler.dk
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Att. Ditte Novella Rasmussen
Høringssvar: Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen
Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til lov
om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende
undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kom-
petencedækning m.v.)
Vi har følgende bemærkninger til lovforslagets
justering vedr. kompetencedækning:
Danske Professionshøjskoler finder det både realistisk og positivt, at fristen for
opfyldelse af målene for fuldkompetencedækning i undervisningsfagene for-
længes.
Danske Professionshøjskoler vurderer fortsat, at der er behov for at præcisere,
hvad der forstås ved ”tilsvarende faglig kompetence”, jf. folkeskolelovens
§ 40,
stk. 7, 1.
Danske Professionshøjskoler bifalder, at der er opmærksomhed på nødvendig-
heden af at præcisere, hvilke fag i grundskolen der er omfattet af kravet om
kompetencedækning. Vi mener, at alle fag bør omfattes, samt at det for at ind-
fri ambitionerne er væsentligt, at kompetenceløft i alle skolens fag prioriteres.
Danske Professionshøjskoler finder, at de praktisk-/musiske fag, der nu opprio-
riteres, skal omfattes af samme kompetencedækningsgrad som de fag, der
hidtil har været omfattet af kompetencedækning. Der bør være ensartede ram-
mer og retningslinjer i alle fag, der afsluttes med afgangsprøve.
Med venlig hilsen
Inge Friis Svendsen
Direktør, Danske Professionshøjskoler
side 1/1
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0026.png
Høring over udkast til forslag til lov om ændring
af lov om folkeskolen
Afkortelse af skoledagen - §16b
I Danske Skoleelever har vi tidligere beskæftiget os meget med §16b spørgsmål, da vi mener, at det efter
muligheden for afkortning indtraf, har været for nemt at opnå afkortning af skoledagen uden ordentlig
garanti for omprioritering gennem eksempelvis tolærerordninger. Derfor er vi positive over for udsigten til,
at kravene skærpes og kræver begrundet fornyelse på klassebasis ved hvert påbegyndt skoleår. Dog er det
centralt for os at understrege vigtigheden af ordentlig kontrol med omprioriteringen af de frigjorte midler
fra de kortere skoledage, da disse skal og bør bruges på bedre støtte i den pågældende klasse, hvor
afkortningen er foregået. I samme ombæring er det også meget vigtigt for os, at de fremtidige tilladelser
bliver givet på et begrundet grundlag, og ikke blot gives per automatik.
Understøttende undervisning
I Danske Skoleelever finder vi det problematisk at skære ned på den understøttende undervisning til fordel
for den traditionelle fagfaglige undervisning, da vi frygter at dette vil fordre mere klassisk røv-til-bænk
undervisning som virker demotiverende for skoleeleverne. Som det også fremgår af forligskredsens
vedlagte uddybelser, har den understøttende undervisning været tiltænkt som et supplement til den
eksisterende fagundervisning, der dog skulle indeholde et mere kreativt og bevægeligt islæt, der varierede
dette fra den traditionelle klasselokale-undervisning. Vi anerkender, at man mange steder har haft en svær
start med UUV, men vi oplever, at det i dag er en velintegreret del af skoledagen på mange folkeskoler.
Derfor mener vi ikke, at en nedskæring er den rigtige løsning, men at det derimod kræver en opprioritering
af information og økonomi, der kan skabe en mere varieret skoledag for folkeskolens elever.
Timetalsforandringer
Af de andre timetalsændringer der fremgår af lovforslaget, kan vi i Danske Skoleelever godt se fornuften i
eksempelvis mere koncentreret fremmedsprogfagsundervisning, større læseindsats i 2. klasse etc. Dog
mener vi, at det er ærgerligt, at man i denne timetalsændring ikke ser på muligheden for at indføre mere
praksisfaglighed i udskolingen. Vi ved fra vores medlemmer, at eleverne i udskolingen i høj grad føler de
mangler variation fra den boglige undervisning, da udskolingen i folkeskolen i dag er meget bogligt
indrettet og ikke mindst målrettet de gymnasiale uddannelser. Derfor mener vi, at der bør lægges større
vægt på praksisfagligheden i udskolingen.
Med venlig hilsen,
Sarah Gruszow Bærentzen
Formand, Danske Skoleelever
Side
1
af
1
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0027.png
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
København, den 7. marts 2019
Fælles høringssvar til høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken
af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af
skoleledere og kompetencedækning m.v.)
Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler kvitterer hermed for
invitationen til at afgive høringssvar til Undervisningsministeriet i høring over udkast til lov om ændring af
lov om folkeskolen (Justering af fagrækken af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af
skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.)
Foreningerne tager lovforslaget til efterretning og har ingen bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
På foreningernes vegne
e.b.
Michael Kümmel
chefkonsulent
Danske SOSU-skoler & B-SOSU
Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K
tlf. 42 41 35 01, e-mail:
[email protected]
&
[email protected]
1
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0028.png
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Sendt til: [email protected] og [email protected]
Cc: [email protected]
6. marts 2019
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail [email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2019-11-0205
Dok.nr. 75862
Sagsbehandler
Kenni Elm Olsen
Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af
fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens
længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.), Under-
visningsministeriets sagsnr. 19/02277.
Ved e-mail af 8. februar 2019 har Undervisningsministeriet anmodet om Da-
tatilsynets bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Datatilsynet har følgende bemærkninger:
1.
I lovforlagets § 1, nr. 7, foreslås det, at der i lov om folkeskolens i § 40, stk.
6, og § 44, stk. 7, indsættes før 1. pkt. som nye punktummer:
”Ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1, skal mindst en repræsentant for skole-
bestyrelsen deltage i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen.
Repræsentanten for skolebestyrelsen kan dele nødvendige oplysninger om ansøgerne
med skolebestyrelsen.”
Af de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2 fremgår følgende:
”Skolebestyrelsen vil herefter kunne gøre sine ønsker til den kommende skoleleder
gældende gennem repræsentanten. Det betyder også, at det medlem af
skolebestyrelsen, som deltager i beslutningen, i den konkrete ansættelsesproces skal
have kompetencen til at repræsentere den samlede skolebestyrelse, og at medlemmet
skal kunne dele nødvendige oplysninger om udvalgte ansøgere med den øvrige
skolebestyrelse. Det bemærkes, at elevrepræsentanter ikke kan deltage ved drøftelser
af sager om enkeltpersoner.”
Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår følgende:
”Det foreslåede vil indebære, at skolebestyrelsen vil få krav på at medvirke ved beslut-
ningen om, hvem der tilbydes ansættelse som skoleleder. Beslutningen om, hvem der
tilbydes ansættelse som skoleleder, vil omfatte en stillingtagen til alle ansøgere til
stillingen, med henblik på at kunne vurdere disse i forhold til hinanden og identificere
de ansøgere, som vil kunne opnå skolebestyrelsens opbakning, samt tage stilling til,
hvem af disse der tilbydes stillingen.
Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at skolebestyrelsens repræsentant kun
præsenteres for en enkelt ansøger eller udvalgte ansøgere, eller at skolebestyrelsens re-
præsentant først inddrages, når der har været afholdt ansættelsessamtaler, idet
skolebestyrelsens repræsentants medvirken forudsætter, at skolebestyrelsens
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0029.png
2
repræsentant deltager ved udvælgelsen blandt alle ansøgere, herunder beslutninger om,
hvilke ansøgere der gås videre med, undervejs i ansættelsesprocessen.”
Og videre:
”Det foreslåede vil herudover indebære, at repræsentanten for skolebestyrelsen vil
kunne dele nødvendige oplysninger om ansøgerne med skolebestyrelsen Dette er be-
grundet i, at det vil være en forudsætning for, at det eller de medlemmer af skolebesty-
relsen, som sidder med i ansættelsesudvalget el.lign., kan repræsentere skolebestyrel-
sen, at de vil kunne drøfte udvalgte ansøgere til stillingen med de øvrige medlemmer
af skolebestyrelsen. Dette vil omfatte de ansøgere, som det er besluttet at tage i be-
tragtning til stillingen, fx ved at indkalde dem til en ansættelsessamtale.
Det pågældende medlem af ansættelsesudvalget vil således kunne dele personoplys-
ninger om disse ansøgere med de øvrige medlemmer af skolebestyrelsen. Det bemær-
kes, at det helt klare udgangspunkt ved behandlingen af ansøgninger er, at de skal
håndteres fortroligt, og at de derfor vil skulle håndteres på en sådan måde, at indholdet
ikke kan komme til andres kendskab. Fortrolighedskravet gælder både i forhold til in-
terne og eksterne ansøgere. Det har således undtagelsens karakter, at skolebestyrelsens
repræsentant ved beslutningen om ansættelse af en skoleleder, vil kunne dele oplysnin-
ger om ansøgerne med de øvrige medlemmer af skolebestyrelsen. Repræsentanten for
skolebestyrelsen vil derfor ikke kunne dele ansøgninger fra ansøgere, der fx har været
indkaldt til en ansættelsessamtale, med resten af skolebestyrelsen, medmindre det kon-
kret vurderes nødvendigt.
Skolebestyrelsens repræsentant vil således skulle foretage en afvejning af, om videre-
givelsen af oplysninger er nødvendig for, at skolebestyrelsen kan udføre den opgave,
skolebestyrelsen er pålagt, og dermed at videregivelsen sker inden for rammerne af da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det vil således kun yderst sjæl-
dent være nødvendigt at videregive oplysninger om ansøgere, som ansættelsesudvalget
er blevet enige om at se bort fra, og det vil heller ikke være relevant at videregive per-
sonoplysninger om ansøgerne, som ikke har eller må have betydning for, hvilken ansø-
ger, der ansættes, fx alder, køn, seksualitet, politisk overbevisning, civilstatus mv. Der-
imod vil det formentlig være relevant at oplyse navn og stilling på alle ansøgere, der
indkaldes til samtale, uanset om ansættelsesudvalget efterfølgende vælger at gå videre
med den pågældende ansøger.”
Datatilsynet har noteret sig, at det er Undervisningsministeriets vurdering, at
skolebestyrelsens repræsentant vil skulle foretage en afvejning af, om videre-
givelsen af oplysninger er nødvendig for, at skolebestyrelsen kan udføre den
opgave, skolebestyrelsen er pålagt, og dermed at videregivelsen sker inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningen
1
og databeskyttelsesloven
2
.
Endvidere har Datatilsynet noteret sig, at Undervisningsministeriet har vurde-
ret, at det kun yderst sjældent vil være nødvendigt for skolebestyrelsens re-
præsentant at videregive oplysninger om ansøgere, som ansættelsesudvalget
er blevet enige om at se bort fra, ligesom det heller ikke vurderes at være rele-
vant at videregive personoplysninger om ansøgerne, som ikke har eller må
have betydning for, hvilken ansøger, der ansættes, fx alder, køn, seksualitet,
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.
2
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
3
politisk overbevisning, civilstatus mv. Derimod vurderes det, at det formentlig
vil være relevant at oplyse navn og stilling på alle ansøgere, der indkaldes til
samtale, uanset om ansættelsesudvalget efterfølgende vælger at gå videre med
den pågældende ansøger.
Det står ikke Datatilsynet klart, om der med bestemmelsen tilsigtes en gengi-
velse af, hvad der allerede følger af databeskyttelsesforordningens og databe-
skyttelseslovens regler om behandling af personoplysninger, eller om der er
tale om en udnyttelse af det nationale råderum, som bemyndiger medlemssta-
terne til at fastsætte mere specifikke bestemmelser inden for rammerne af da-
tabeskyttelsesforordningens harmonisering.
Datatilsynet skal derfor henstille til, at Undervisningsministeriet vurderer,
hvorvidt den omhandlede bestemmelse udgør en national særregel for behand-
ling af personoplysninger.
Datatilsynet kan i den forbindelse henvise til ”tjeklisten” om udarbejdelse af
nye nationale regler for behandling af almindelige ikke-følsomme personop-
lysninger og ”tjeklisten” om udarbejdelse af nye nationale regler for behand-
ling af følsomme personoplysninger, som fremgår af henholdsvis side 168f og
side 229f i betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – de retlige
rammer for dansk lovgivning.
Datatilsynet skal herudover henstille til, at Undervisningsministeriet også vur-
derer, på hvilket grundlag personoplysninger kan behandles.
Endelig forudsætter Datatilsynet, at reglerne i databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven vil blive iagttaget i forbindelse med eventuelle be-
handlinger af personoplysninger foranlediget af loven.
Lovforslaget giver herudover ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til be-
mærkninger.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Kenni Elm Olsen
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0031.png
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K
Chefkonsulent Rikke Nørregaard
Undervisningsministeriet
Afdelingen for grundskoler
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
25. februar 2019
KDR/HELEG
J.nr. 2018 - 2403
Kære Rikke Nørregaard
Digitaliseringsstyrelsens sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget
udkast til forslag til lov om ændring af folkeskolereformen i høring.
Sekretariatet kan fremsætte anbefalinger til lovforslagets efterlevelse af principper
for digitaliseringsklar lovgivning samt til beskrivelsen af lovforslagets implemente-
ringskonsekvenser for offentlige myndigheder. Et øget fokus på digitalisering og
implementering i det lovforberedende arbejde skal sikre de bedst mulige forud-
sætninger for, at ny lovgivning på en tryg og sikker måde udnytter potentialet ved
en digital understøttelse af den offentlige opgavevaretagelse.
Sekretariatets gennemgang giver på det foreliggende grundlag anledning til følgen-
de bemærkninger:
Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser
Det følger af den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning, at et lovforslags
offentlige implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på at
sikre, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt og un-
derstøttes digitalt.
Sekretariatet bemærker, at ministeriet under afsnittet om økonomiske konsekven-
ser og implementeringskonsekvenser angiver, at dele af lovforslaget medfører
økonomiske konsekvenser. Ministeriet vurderer samlet set, at lovforslaget er om-
kostningsneutralt for kommunerne, mens staten pådrager sig omkostninger i stør-
relsesordenen 79 mio. kr. i 2019 og 190 mio. kr. fra 2020 og frem i forbindelse
med kvalitetsløftet af den understøttende undervisning.
Sekretariatet finder, at ministeriet med fordel kan overveje at uddybe, hvordan en
national portal til vidensdeling som led i kvalitetsløftet påtænkes etableret. I den
forbindelse kan ministeriet overveje nærmere at beskrive, hvem der skal stå for
udarbejdelsen af vejlednings- og undervisningsmaterialet til portalen.
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0032.png
Side 2 af 2
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Det følger ligeledes af den politiske aftale, at et lovforslag skal være i overens-
stemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Principefterle-
velsen skal beskrives i bemærkningerne, og en eventuel fravigelse af principperne
skal begrundes.
Sekretariatet bemærker, at ministeriet som led i beskrivelsen af implementerings-
konsekvenserne har angivet, at lovforslaget lever op til principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning. På den baggrund finder sekretariatet, at Undervisningsmini-
steriet kan overveje at anføre en konkret redegørelse for lovforslagets efterlevelse
af de enkelte relevante principper:
Sekretariatet finder, at lovforslagets målsætning om at gøre opfølgningen med
kommunernes brug af personaleressourcer til kvalitetsløft af den understøttende
undervisning så ubureaukratisk som mulig, er i overensstemmelse med princip #1
om enkle og klare regler. Det anbefales dog i forlængelse heraf, at ministeriet
overvejer nærmere at redegøre for, hvordan opfølgningen konkret udmøntes.
Endvidere finder Sekretariatet, at den med lovforslaget beskrevne metode til op-
følgning på, hvordan skolerne anvender de tilførte personaleressourcer
i over-
ensstemmelse med princip #3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling -
indebærer en vurdering med anvendelse af en række objektive kriterier som ek-
sempelvis klassekvotienter, antal elever per underviser og lignende.
Endelig ønsker sekretariatet særskilt at fremhæve, at lovforslaget i overensstem-
melse med princip #6 om anvendelse af offentlig infrastruktur anfører, at emu.dk
kan bruges som platform for oprettelsen af en national portal som led i kvalitets-
løftet af den understøttende undervisning. Ved brug af eksisterende digital infra-
struktur understøttes sammenhængen på tværs af den offentlige sektor.
Der henvises i øvrigt til
Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning,
ligesom I
naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vejledning
Med venlig hilsen
Helene Egede Glahn
Fuldmægtig
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0033.png
Danmarks Billedkunstlæreres høringssvar til
Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Justering af fagrækken og den understøttende undervisning,
afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere
og kompetencedækning m.v.)
Danmarks Billedkunstlærere støtter forslaget om, at billedkunst bliver obligatorisk i 6.klasse og faget dermed
får et kontinuerligt forløb fra 1. - 6.klasse, som der kan bygges videre på i valgfaget i 7.-8.klasse. Det har
længe været et ønske, at få lukket hullet i 6.klasse. Tak for det.
Imidlertid er vi uenige i, at lovforslaget
ikke
prioriterer at ligestille billedkunst timemæssigt med musik på 1.
og 5.klassetrin. De øvrige fag i den praktiskmusiske fagblok er alle kendetegnet ved at være to-timers fag.
Det mener vi også billedkunst skal være. Vi mener, at der skal konverteres en understøttende time til
billedkunst på henholdsvis 1. og 5.klassetrin.
Begrundelse:
Billedkunst i 1.klasse er elevernes første møde med et praktisk fag i skolen. Et praktisk fag
hvor eleverne skal lære teknikker, bruge redskaber og materialer. De skal lære at gebærde sig- og rydde op
i et billedværksted. Alt det kan ikke klares på én lektion med 28 elever på 6 og 7 år. Billedkunst udgør kun 4
% af det samlede timetal på 1.klassetrin. Det er alt for lidt i betragtning af;
at elever i 1.klasse overvejende bruger billeder/tegninger til at kommunikere med
at de læser billeder mere end de læser tekster
at de er stærkt motiveret for at arbejde praktisk og med at udvikle deres billedudtryk
at de elsker at bruge hænderne, have fat i redskaberne og materialerne der anvendes i billedkunst
at billedkunst er deres første møde med et praktisk fag, hvor de får maling på fingrene, mærker
leret forme sig, skærer med hobbyknive, eksperimentere med materialerne og udtryksformerne
at en varieret skoledag også handler om at kunne fordybe sig og få ordentlig tid til billedkunst
Det er vores klare vurdering, at én lektion i billedkunst ikke er nok til at sikre en tilstrækkelig intensitet i
undervisningen til at lære et nyt praktisk fag, samt til at opbygge og fastholde det lærte. Derfor må vi på det
kraftigste anbefale,
at billedkunst i 1.klasse bliver et to-timers fag
ligesom idræt og musik.
Billedkunst i 5.klasse
skal ligeledes på lige fod med idræt, musik, håndværk og design og madkundskab
også være et
to-timers fag.
Billedkunstundervisningen i 5.klasse er skelsættende i forhold til elevernes
tegne- og billedsproglige udvikling, som ofte går i stå på dette alderstrin, hvor deres høje krav til egen
formåen kommer til at spænde ben. Med kun en lektion i billedkunst i 5.klasse er det vores vurdering, at det
ikke sikrer en videreudvikling af elevernes praktiske- og billedsproglige færdigheder, således at elevernes
høje krav kan stå mål med, hvad de kan i praksis. Tiden til fordybelse i praktisk billedarbejde bliver for kort.
Vi er derfor
ikke
enige i lovforslaget om at tilgodese et bogligt fag tysk/fransk på 5.klassetrin frem for at
ligestille billedkunst med de øvrige praktiskmusiske fag. Det giver ingen mening, at billedkunst nedtones
timemæssigt i takt med, at de bliver ældre og skal i udskolingen, hvor fokus er på styrkelse af praksisfaglige
kompetencer. Der er ikke mangel på boglige timer, men derimod timer til de praktiskmusiske fag. Praktiske
fag, skal som minimum være to-timers fag. Det mangler billedkunst i 1. og 5.klasse.
I øvrigt kan vi orientere om, at vores forening med jævne mellemrum hører fra uddannelsesinstitutioner,
hvor kompetencer i billedkunst er en forudsætning, at flere af de elever som optages, kommer fra lande
uden for Danmark, fordi danske studerende ikke er dygtige nok til bl.a. at tegne. Vi bliver orienteret om, at
elever fra Polen, England og de nordiske lande er langt bedre end danske elever. Det er stærkt bekymrende.
Der er mere end nogensinde, brug for elever der kan visualisere og kommunikere med billeder. Alle brancher
har brug for folk med sans for billedsprog. Selv tømrer har brug for at tegne. For at designe skal man kunne
tegne. Animation- og spiludviklerbranchen er i stærk vækst og er afhængig af dygtige tegnere. De tegnere
skal komme fra Danmark. En fremtid hvor kreativitet er det vi skal leve af, er to timer til billedkunst fra 1.-
6.klasse et minimum.
Med venlig hilsen
Lykke Østrup Andersen, Landsformand i Danmarks Billedkunstlærere,
[email protected],
Tlf: 22728946
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Frederiksberg, den 18. februar 2019
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Vedr.: Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen
(justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af
skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.)
I Dansklærerforeningen ser vi med begejstring og øget entusiasme på udkast til
lovmæssige ændringer, der peger mod en justering af folkeskolen til en mere åben og
fleksibel folkeskole. Det er der i den grad behov, og derfor er vi begejstret for de klarere
rammer for tilrettelæggelse af skoledagen (1) set i forhold til skoleugens længde, (2) at der
opprioriteres udvalgte praktisk-musiske fag samt (3) tilføres sproglige formuleringer, der
forhåbentligvis skaber grundlag for en mere varieret og mangeartet understøttende
undervisning.
Afkortning af skoleugens længde for særligt indskolingelevernes vedkommende er helt
central, men bør samstemmes med Fælles Mål, forstået på den måde, at der ikke
forlænges mere rent fagligt, end der tidsmæssigt er muligt. Derfor foreslår vi, at der i
læseplan- og vejledningsarbejdet for Fælles Mål, sker en samstemthed mellem dette
arbejde og denne lovændring.
Den markante opprioritering af de praktisk-musiske fag giver et positivt indtryk af en
folkeskole, der er mangfoldig og alsidig udviklende. Særligt billedkunst og
håndværk/design er fag, der samspiller med danskfaget og styrker den æstetiske
dannelse, som er altafgørende i elevernes alsidige udvikling.
I lovforslaget lægges der op til en decentral styring af flere områder i folkeskolen og
ligeledes skabes der rum for større beføjelser til skolebestyrelserne. Det står helt centralt
for Dansklærerforeningen, at en øget decentralisering har blik for fagets rammer og
potentialer, men også har blik for det muliges kunst. Dansklæreren skal uagtet
beslutningsmyndigheden have mulighed og rum for at være dansklærer og ikke tynget af
politiske restriktioner, hvor et yderligere dokumentationskrav fremfor en blomstring af
danskfagligt arbejde, bliver grundlaget.
På vegne af grundskolens bestyrelse i Dansklærerforeningen
Marie Elmegaard
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0035.png
Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den
understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere
og kompetencedækning m.v.)
Den faglige forening for Håndværk og Design forholder sig i dette høringssvar udelukkende til
forslaget vedrørende justering af fagrækken samt konsekvenserne heraf. Således omtalt i § 5, stk.
2.
Med hensyn til det vejledende timetal ser foreningen med glæde, at der for madkundskab og
håndværk og design foreslås særskilte vejledende timetal, det vil give mere præcise og ensartede
rammer for undervisningen i hele landet, samt at det vejledende timetal fastholdes. Timetallet for
den obligatoriske undervisning i håndværk og design foreslås placeret fra 3. til 6. klassetrin,
således at det passer med starten af et praktisk/musisk valgfag i 7. klasse.
Det er nyt, at undervisningen i H&D skal ind på 3.klassetrin. Men hvad
skal eleverne undervises i?
Der er endnu ikke lavet FFM for undervisningen for 3.klassetrin. Det er nødvendigt, at det arbejde
straks påbegyndes, ligesom man skal se på FFM for den obligatoriske valgfagsundervisning. Vi
finder, at det er et godt initiativ at sætte ind med undervisning i de praktisk musiske fag på de små
klassetrin. Der er ingen tvivl om, at det vil være gavnligt for eleverne at komme i værkstederne og
lære at arbejde med forskellige materialer. Tilførsel af timer til billedkunst og præcisering af
klassetrin for madkundskab vil være med til at styrke overgangen fra obligatoriske fag til
obligatoriske praktiske valgfag fag i 7.- 8.klassstrin.
De foreslåede ændringer giver naturligvis anledning til mange spørgsmål.
Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er
mindst 90% i 2021 og 95% 2025
Det bliver et stort problem, da
antallet af H&D studerende på læreruddannelsen er mindre end
antallet i de tidligere linjefag håndarbejde og sløjd, og efteruddannelse af lærere i H&D har ikke
været prioriteret tilstrækkeligt i kommunerne, siden faget blev indført i 2016. Det vil det betyde, at
der skal afsættes mange midler til efter-og videreuddannelse af lærerne.
Med undervisning i både 3.- 6.klasse samt det obligatoriske valgfag H&D, vil mange skoler opleve
lokaleproblemer. En tosporet skole vil for eksempel, hvis timerne læses med hele klasser, som
minimum skulle placere 26 lektioner i faglokalet. Dette er i sig selv problematisk, når det drejer sig
om undervisning i værksteder med skærpet tilsyn. Arbejder man med delehold, bliver
problematikken yderligere forværret.
Dertil kommer at mange skoler fysisk er opdelte i indskoling,
mellemtrin og udskoling, og der oftest kun er H&D-lokaliteter på mellemtrinnet, hvorfor et
uhensigtsmæssig spild af læringstid kan opstå.
Økonomisk vil skolerne også blive udfordret på den daglige drift. H&D er et forbrugsfag, træ, tekstil
og metal, som er fagets primære materialer er dyre i indkøb.
Faglokalerne skal udstyres med
værktøj og maskiner til bearbejdning af de primære materialer, det kræver tid til opgradering og
vedligehold. Jo flere brugere jo mere slid. Indretningen af faglokalerne vil også kræve ændringer,
når alt maskinel skal tilpasses elever med så stor aldersspredning.
Derfor foreslås herfra, at der
bør tilføres midler til værkstedsindretning og daglig drift i både indskoling og udskoling, for at
lokalelogistik og drift ikke bliver en hindring for en god implementering af det ellers udmærkede
tiltag.
På foreningens vegne
Hanni Eskildsen
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0036.png
Religionslærerforeningen
Espergærde d. 24/2-19
Til Danmarks Lærerforening
Vedr.: Høringssvar if. ændring af lov om skolen
Først og fremmest tak for mulighed af at bidrage til Lærerforeningens høringssvar.
Set herfra er det største problem i lovændringen muligheden af at konvertere en del af den
understøttende undervisning til konfirmandforberedelse, som det fremgår af § 16 d, stk.2
omtalt i
høringsudkastets afsnit: 3.3.2.3 om fleksibel mulighed for fravigelse af undervisningstiden.
Frem til 1975 havde skolens religionsundervisning et forkyndende sigte, men siden har skolens som
helhed været defineret som en ikke-forkyndende institution. Således hedder det fx i bekendtgørelsen
om procedureregler ved en elevs fritagelse for kristendomskundskab i folkeskolen fra 2014, at
religionsfaget et obligatorisk og ikke-forkyndende kundskabsmeddelende fag, der er på linje med
folkeskolens øvrige fag.
Modsat er kirkens konfirmandforberedelse af gode grunde forkyndende, hvorfor ændringsforslaget
gør skellet mellem det forkyndende og det ikke-forkyndende uklart.
Omfattede forslaget alene en mulighed for at reducere den ugentlige undervisningstid på de
klassetrin, hvor kirken underbyder konfirmationsforberedelse, ville der ikke være noget problem, da
det i så fald alene ville være et spørgsmål om at koordinere skolens undervisning med kirkens
konfirmandforberedelse indenfor normal undervisningstid, men når det samtidig er en betingelse, at
kommunerne skal tilbyde supplerende undervisning til de elever, der ikke tager imod tilbuddet om
konfirmandforberedelse, får man opfattelse, at konfirmandforberedelsen udgør en del af skolens
undervisning, hvilket gør det mudret.
Mvh
John Rydahl
fmd. Religionslærerforeningen
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Hermed Danmarks Fysik- og Kemilærerforenings høringssvar
1. Mht nedjusteringen i ambitioner mht fuld kompetencedækning. Det er ærgeligt at nedjustere
ambitionerne, da det kan tillade kommunerne at nedprioritere uddannelsen af lærerne
2. Manglende konsekvens i navnet på faget natur / teknologi. Nogle steder kaldes det natur og
teknik. Andre natur og teknologi.
Med venlig hilsen Gitte
Landsformand DFKF
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0038.png
FH har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Betina Høireby Johnsen
Sekretær, Politik og Analyse
Direkte: 3524 6136 / Mail:
[email protected]
Fagbevægelsens Hovedorganisation /
www.fho.dk
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0039.png
FOAs høringssvar til høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken
og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og
kompetencedækning m.v.)
FOA takker for muligheden for at indgive høringssvar til høring over udkast til lov om ændring af lov om
folkeskolen.
Erfaring med større reformer viser at det tager adskillige år at nå fuld implementering og derfor er der i
følgeforskningen for folkeskolereformen også planlagt at reformen skal følges frem til 2020. Vi mener, at
det er for tidligt at justere reformen, når den endnu ikke kan forventes at være fuldt implementeret. Vi
ved bla. at mange skoler ikke har fundet en hensigtsmæssig form på den understøttende undervisning.
Det er således for tidligt at vurdere om fx den understøttende undervisning bidrager til især målsætning
2 for skolereformen; Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
resultater.
Ad 1. Justering af fagrækken
I FOA er vi bekymrede for reduktionerne i antallet af timer til Understøttende undervisning. Vi er enige i,
at lovgivningen skal understøtte, at alle elever forlader folkeskolen med de fornødne faglige
kompetencer. Og netop her spiller den understøttende undervisning en central rolle, da den er skrevet
ind i lovgivningen i 2013 for at sikre mulighed for varierede undervisnings- og læringsforløb, som især
imødekommer børn, der har svært ved den dominerede undervisningsform i folkeskolen. Vi mener ikke
at det alene er kvantiteten af undervisningstimer, der afgør om alle elever får udbytte af
undervisningen. Elevernes udbytte af undervisningen afhænger af kvaliteten af undervisningen,
herunder af at der sikres en bred og varieret pallette af undervisnings- og læringsmetoder, som
imødekommer elevernes forskellige læringsstile og behov. Den understøttende undervisning giver netop
mulighed for at arbejde med varierede læringsmetoder- og forløb, som især de udsatte børn kan have
stor gavn af. Vi mener også, at alle børn skal forlade skolen med de fornødne sociale kompetencer, og
her spiller den understøttende undervisning også en central rolle.
Vi ved at der endnu er et stykke vej til flertallet af skoler finder en god og konstruktiv form på den
understøttende undervisning, men vi mener at man handler for tidligt ved at skære i antallet af timer
fremfor at give tid og vejledning i udvikling af gode metoder til arbejdet i den understøttende
undervisning.
Ad 2. Kvalitetsløft af den understøttende undervisning
I forlængelse af ovenstående er vi i FOA glade for at man prioriterer et kvalitetsløft af den
understøttende undervisning. Vi mener, at man i lyset af at timerne til den understøttende undervisning
bliver reduceret og fagtimerne øget bør prioritere at ansætte pædagoger, pædagogiske assistenter og
pædagogmedhjælpere/undervisningsassistenter for de tilførte ressourcer, for at sikre en styrkelse af
den pædagogiske tilgang i arbejdet med børnene og udvikling af børnenes alsidige kompetencer.
Ad 3. Skoleugens længde og mulighed for at fravige reglerne om en mindste varighed af
undervisningstiden.
I FOA mener vi, at man bør fastholde fokus på at et hovedformål med skolereformen var at sikre en
bedre skolegang og udbytte af skolegangen for især udsatte børn. Den understøttende undervisning er
et kerneelement i opfyldelse af denne målsætning, fordi man med den understøttende undervisning har
muligheden for at sikre varieret undervisning og brug af en bred pallette af undervisningsformer som
imødekommer børns forskellige læringsstile og behov. I lyset af dette mener vi, som pointeret ovenfor,
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
at det er alt for tidligt at begynde at skære i kvantiteten af den understøttende undervisning inden den
har nået fuld implementering og det derfor endnu ikke er muligt at vurdere potentialet i den
understøttende undervisning, ikke mindst for de udsatte børn.
Vi er klar over en bred gruppe af velfungerende børn vil få glæde af en afkortet skoledag, men
fastholder at hensynet til de mest udsatte børn må veje tungest i tilrettelæggelse af læringsmiljøet i
skolen.
Vi er glade for at man slår fast at kommunerne skal tilbyde børnene plads i skolens skolefritidsordning i
de timer som nedskaleres, uden at der opkræves særskilt betaling herfor.
Ad 4. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder
I FOA mener vi at forudsætningen for en succesfuld varetagelse af en tillidspost i en skolebestyrelse
forudsætter at man stiller sparring og vejledning til rådighed for forældrerepræsentanterne, på samme
måde som man gør det for tillidsvalgte på arbejdspladser, der har en faglig organisation at trække på.
Endvidere er det afgørende at forældrerepræsentanterne har god kontakt med deres bagland og sikrer
sig et mandat, der er i overensstemmelse med den samlede forældregruppes interesser.
Ad 5. Mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanter i skolebestyrelser
Ingen kommentarer.
Ad 6. Justering af målsætningen om fuld kompetencedækning
FOA er bekymrede over den udskudte målsætning om kompetencedækning. Nogle fagområder er
endnu langt fra den fulde kompetencedækning, og der er behov for at sikre at fx de naturvidenskabelige
fag sikres bedre kompetencedækning snarest. Der er for få, der søger de tekniske og naturfaglige
uddannelser. I FOA mener vi at interessen og nysgerrigheden skal vækkes tidligt og forudsætningen for
at vække børnenes interesse er at de voksne omkring dem er kompetente og engagerede i fagene
derfor skal der sikres fuld kompetencedækning snarest.
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0041.png
Til
Undervisningsministeriet,
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Høringssvar. Lov om folkeskolen. Justering af fagrækken etc.
I høringsbrev af 8. februar 2019 anmoder Undervisningsministeriet ved Departementet om eventuelle
bemærkninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler
grundskoler og gymnasier
takker for muligheden til at give vores synspunkter til kende.
Foreningen har ingen særlige bemærkninger til lovforslaget.
På foreningens vegne,
Venligst
Simone Dalsgaard
Chefkonsulent,
Kommunikationsansvarlig
Tlf. + 45 33307927 / + 45 60771719
[email protected]
Ny Kongensgade 15, 3.
1472 København K
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0042.png
Risskov, d. 11. marts 2019
Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening (FSL)
Vedr.
Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den
understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og
kompetencedækning m.v.)
Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar og fremsender hermed svar til
lovforslagets væsentligste ændringer af Folkeskoleloven.
Frie Skolers Lærerforening er positivt indstillede over for forligskredsens intentioner om at skabe klarere rammer
for tilrettelæggelse af skoledagen, at afkorte skoleugens længde, give et kvalitetsløft til den understøttende
undervisning, opjustere timetallet i enkelte fag og sikre forældreindflydelse ved ansættelse af skoleledere. Vi
finder det også positivt, at man fremover kan give de forældrevalgte mulighed for en længere valgperiode, hvilket
forhåbentlig kan øge interessen for at stille op til en bestyrelsespost.
Vi ved, at Folkeskolens timetal påvirker de frie skoler, og det er derfor positivt, at forslaget lægger op til
at gøre skoleugen lidt kortere og give skolerne mulighed for lidt større fleksibilitet i planlægningen.
Alle elever i grundskolen har brug for tid og energi til leg, udvikling og fritidsaktiviteter uden for skolen.
Med en generel afkortning af skoledagen vil de yngste skolebørn få mere luft til at være børn. Dette kan vi
kun bifalde i Frie Skolers Lærerforening. Når mellemtrinnet og udskolingen desuden får mulighed for at
omlægge tid fra understøttende undervisning til eksempelvis to-lærer-funktioner, så kan disse elever
ligeledes få en kortere skoledag. Frie Skolers Lærerforening har fra folkeskolereformens begyndelse været
skeptisk over for de meget lange skoledage, som især blev længere af de understøttende timer, og foreningen
må derfor også bifalde, at forligskredsen har taget de udeblevne resultater alvorligt og besluttet at justere
reformens uhensigtsmæssigheder. Vi er dog fortsat af den opfattelse, at der er behov for, at kommunerne i
højere grad prioriterer at afsætte midler til folkeskolerne, hvis reformens intentioner skal opfyldes.
I Frie Skolers Lærerforening er vi fortsat skeptiske, når det kommer til den understøttende
undervisning, og vi havde hellere set de ekstra midler anvendt til at styrke folkeskolen generelt.
Af bemærkningerne til lovudkastet fremgår det:
Til finansiering af kvalitetsløftet afsættes 128 mio. kr. i 2019,
283 mio. kr. i 2020 og 249 mio. kr. fra 2021 og frem.”
Det kræver altså, efter forligskredsens
egne prognoser, et
anseeligt millionbeløb årligt at forsøge at puste nyt liv i dette tiltag. Frie Skolers Lærerforening havde hellere set
pengene anvendt til at styrke folkeskolen overordnet. Det havde derfor været bedre at kalde al undervisning for
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0043.png
undervisning og bruge pengene på at tilføje de ønskede elementer af åben skole og alternative
undervisningsmetoder mv. til den almindelige undervisning. MEN, hvis man fastholder, at der skal være
understøttende undervisning, så er det godt, at man prioriterer, at der skal være midler til det.
Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed for spørgsmål i forbindelse med ovenstående bemærkninger til
lovforslaget.
Monica Lendal Jørgensen
Næstformand Frie Skolers Lærerforening
M: 2758 1384
E: [email protected]
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0044.png
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Hjørring 6. marts 2019
Høringssvar til aftale om justeringer af folkeskolereformen af 30. januar 2019
Dette høringssvar forholder sig udelukkende til aftalens to-timers begrænsning i forhold til konvertering af den un-
derstøttende undervisning på mellemtrinet og i udskolingen.
I Hjørring Kommune vil en ny lovgivning med en to-timers begrænsning i muligheden for at konvertere i henhold til §
16 på mellemtrinet og i udskolingen give skolerne mindre frihed og medføre længere skoledag for en del klasser.
I Hjørring Kommune besluttede byrådet i 2017 at uddelegere kompetencen til at udmønte § 16 b til skoledistriktsle-
derne i kommunen. Det har medført en udpræget brug af konverteringsmulighederne. Ganske enkelt fordi det giver
en bedre skole. I skoleåret 2017/2018 blev der således konverteret understøttende undervisning i 221 ud af kom-
munens daværende 261 klasser.
Konverteringen beskrives af alle parter omkring skolen som en succes. Lærerne oplever, at den omlagte undervisning
bidrager til at styrke elevernes trivsel og faglige udvikling. Samtidig er konverteringerne med til at styrke såvel team-
samarbejdet og det tværprofessionelle samarbejde på skolerne. Kort sagt; det har været med til at styrke inklusions-
opgaven, kerneopgaven og kvaliteten i undervisningen.
Derfor ønsker vi ikke, at nye lovgivningsmæssige rammer skal indskrænke skolernes frihed i forhold til mulighederne
for at konvertere den understøttende undervisning.
Skolelederforeningen i Hjørring kommune og Lærerkreds Nord opfordrer aftaleparterne til at to-timers begræns-
ningen i konverteringsmulighederne på mellemtrinet og udskolingen fjernes i den endelig lovtekst.
Rikke Hedenskog
Formand for Skolelederforeningen
i Hjørring Kommune
Lars Busk Hansen
Kredsformand
Lærerkreds Nord
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0045.png
08.03.2019
Høringssvar om udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den
understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og
kompetencedækning m.v.)
Humanistisk Samfunds ønsker hermed at afgive høringssvar vedrører lovforslagets §1 punkt 6,
indsættelsen af en ny §16 d. Stk. 2, der gør det muligt for kommunalbestyrelsen at reducere
undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin for at give tid til kristen konfirmationsforberedelse.”
At indskrive en specifik religions forkyndende undervisning i folkeskoleloven er grundlæggende
imod:
EU’s menneskerettighedskonventions Artikel 9, stk. 1: Enhver har ret til at tænke frit og til
samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro
samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin
religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse
skikke.
FN’s menneskerettighedserklærings Artikel 18: Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og
religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten
alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller
tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.
Børnekonventionens art. 14 stk. 1: Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til
tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed.”
Ved at åbne for, at kristen konfirmationsforberedelse kan erstatte understøttende undervisning,
giver man Folkekirkens forkyndende konfirmationsforberedelse en særlig status i den danske
folkeskole, der viser, at staten mener, at netop denne tros læresætninger har en karakter, så den
kan betragtes som værende undervisning frem for forkyndelse. Intet livssyn bør have denne
særstatus i den danske folkeskole.
Humanistisk Samfund tager på det kraftigste afstand fra forkyndende undervisning i den danske
folkeskole.
Vi undrer os over, at man foreslår en lovændring på baggrund af en evaluering af forsøget fortaget
af Epinion for undervisningsministeriet (Rapport: Konfirmationsforberedelse. EVALUERING AF
RAMMEFORSØG I FOLKESKOLEN), hvis overordnede konklusion lyder: at der ikke kan findes bevis
for, at rammeforsøget har betydning for elevernes trivsel og faglighed. Det står dog helt klart, at
især præster og elever, ikke overraskende, er yderst tilfredse med muligheden for at
implementere konfirmationsforberedelsen i skoledagen. Skolerne er dog mere kritiske overfor at
integrere konfirmationsforberedelse i skoledagen.
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0046.png
Vi har noteret os, at undervisningsministeren i svaret på spørgsmål 224 fra Pelle Dragsted (EL)
omhandlende evalueringen af forsøgsordningen med erstatning af understøttende undervisning
med konfirmationsforberedelse fremhæver, at konfirmationsforberedelse ikke er undervisning.
Dette harmonerer imidlertid dårligt med, at:
Konfirmationsforberedelse kan erstatte understøttende undervisning, der af
undervisningsministeriet selv definerer at aktiviteterne i understøttende undervisning skal:
understøtte den faglige undervisning og/eller styrke eleverne personligt med
læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. Og at
eleverne i understøttende undervisning får mulighed for faglig fordybelse og for at arbejde
bredt med deres evner og interesser.
Undervisningsministeriet har foretaget en evaluering af det faglige udbytte af denne
ordning.
lovforslaget angiver, at børn, der ikke skal konfirmeres, skal have tilbudt understøttende
undervisning, men den angiver
ikke,
at børn, der modtager konfirmationsforberedelse skal
have mulighed for understøttende undervisning på et andet tidspunkt (selv om de er
bundet til at gå til konfirmationsforberedelse på det tidspunkt, der er aftalt mellem
kommunalbestyrelsen og folkekirken). Dette må betyde at konfirmationsforberedelsen
betragtes som en fyldgyldig erstatning for den faglige undervisning, læringsparathed,
sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel, som det fremgår, er formålet
med den understøttende undervisning
Lovforslaget er således hvad angår §16d stk. 2 et skridt i retning af yderligere diskrimination til
fordel for Folkekirken. Humanistisk Samfund skal derfor foreslå, at der ikke indsættes et nyt §16d
stk. 2.
Med venlig hilsen
Lone Ree Milkær
Forperson
Humanistisk Samfund
[email protected]
Tlf. 20 71 11 13
2
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0047.png
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Danmark
E-mail:
[email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL +4591325659
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 19/00573-2
HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM
ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (JUSTERING AF
FAGRÆKKEN OG DEN UNDERSTØTTENDE
UNDERVISNING, AFKORTNING AF SKOLEUGENS
LÆNGDE, ANSÆTTELSE AF SKOLELEDERE OG
KOMPETENCEDÆKNING M.V.)
Undervisningsministeriet har ved e-mail den 8. februar 2019 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger over
udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen (justering af
fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af
skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning
m.v.)
Der henvises til ministeriets sagsnummer: 19/02277
Instituttet har ingen bemærkninger.
6. MARTS 2019
Med venlig hilsen
Trine Otto Hansen
FULDMÆGTIG
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0048.png
Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den un-
derstøttende undervisning mv.
Dato: 8. marts 2019
Sags ID: SAG-2019-01049
Dok. ID: 2728307
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3480
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
Generelle bemærkninger
KL takker for muligheden for at komme med høringssvar.
KL finder det positivt, at der nu er indgået en bred politisk aftale om folke-
skolen og håber, at dette kan sikre stabilitet om skolen.
KL finder det herudover positivt, at fokus med lovændringerne fortsat er
at sikre målene i folkeskolereformen. Alle elever i folkeskolen skal uanset
social baggrund lære så meget de kan og trives. Dette kræver fortsat
gode vilkår for både faglighed, variation i skoledagen, bevægelse, åben
skole samt lektiehjælp og faglig fordybelse.
KL er tilfredse med og finder det afgørende, at det fortsat er kommunal-
bestyrelsen, der har kompetencen til at træffe beslutning i forhold til at
udmønte mulighederne for at konvertere den understøttende undervis-
ning.
KL er bekymrede for, om det foreslåede kvalitetsløft af den understøt-
tende undervisning kan realiseres, hvis de udvidede muligheder for at re-
ducere i samme undervisning anvendes fuldt ud.
KL er meget bekymrede for, om de øgede registrerings- og dokumentati-
onskrav, der lægges op til, vil medføre et øget bureaukrati, der fjerner fo-
kus fra elevernes læring og trivsel. Lederens tid vil blive optaget af dette
fremfor den nødvendige faglige ledelse.
KL tager forbehold for de økonomiske forudsætninger lovforslaget bygger
på og imødeser forhandlinger om økonomien. Det er naturligvis en forud-
sætning, at justeringerne er fuldt finansieret.
KL gør opmærksom på de udfordringer, det vil medføre for kommuner og
skoler, at store dele af lovændringerne vil skulle træde i kraft allered e au-
gust 2019 i lyset af, at l planlægningen af det kommende skoleår allerede
er påbegyndt.
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0049.png
Lovforslaget elementer:
§5
Udvidelsen af de vejledende timetal for historie, billedkunst og 2. frem-
medsprog samt flytningen af vejledende timetal for idræt fra mellemtrin-
net til overbygningen og opsplitningen af timetal til håndværk og design
og madkundskab giver skolerne øgede bindinger, som skaber mindre
fleksibilitet, og derved er der mindre lokalt råderum i forhold til tilrette-
lægge efter konkrete behov.
Endvidere vil der med håndværk og design på fire årgange og madkund-
skab på kun to, ske en nedprioritering af faget madkundskab, som er et
vigtig praksisfagligt fag, som også har en væsentlig sundhedsdimension.
KL mener, det er en uheldig nedprioritering.
Med billedkunst på seks årgange, håndværk og design på fire årgange
samt valgfag, vil der være en fordyrende faglokaleproblematik på sko-
lerne. Det samme gælder for idræt i de kommuner, hvor man har etable-
ret overbygningsskoler, og derfor har flere klasser, som skal have mere
tid i idrætslokalet.
På mellemtrinet anvendes den ekstra idrætstime ofte til svømmeunder-
visning, hvis det skal fastholdes, vil idræt enten få trange kår eller den
understøttende undervisning, vil blive reduceret til fordel for svømning.
§14b.
KL tager ændringen til efterretning. KL ønsker, at drøfte de økonomiske
forudsætninger for den øgede åbningstid i de kommunale fritidstilbud, der
følger af ændringen.
§16a
KL bakker op om og finder det foreslåede kvalitetsløft af den u nderstøt-
tende undervisning positivt. Herunder understregningen af det afgørende
i, at den understøttende undervisning fortsat skal fungere som fleksibel
undervisningstid og sikre en mere varieret skoledag, hvor eleverne mø-
der differentierede undervisningsformer, åben skole, bevægelse og lek-
tiehjælp af høj kvalitet på alle skoler.
KL er stærkt bekymrede for, at den registrerings- og dokumentationsprak-
sis, der lægges op til med detaljerede timeindberetninger mv., vil virke i
modsætning til intentionerne med dette kvalitetsløft af den understøt-
tende undervisning. En detaljeret timeindberetning begrænser de flek-
sible muligheder for at skabe en sammenhængende skoledag. Fx bliver
det en udfordring at registrere en ekskursion for eleverne, når der skal re-
gistreres tidsforbrug på enkeltdele. Hvad er faglig fordybelse i faget, hvad
er åben skole, og hvad er bevægelse?
§16b
KL finder det afgørende, at beslutningskompetencen til anvendelse af
§16b fortsat ligger i kommunalbestyrelsen.
Dato: 8. marts 2019
Sags ID: SAG-2019-01049
Dok. ID: 2728307
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3480
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0050.png
Der vil være en ressourceproblematik som følge af, at den sparede res-
source på skoledagens længde skal anvendes i skoletiden samtidig med,
at der vil være behov for øget åbningstid i fritidstilbud.
§16d
KL finder det afgørende, at beslutningskompetencen til at anvende den
nye bestemmelse ligger i kommunalbestyrelsen.
Det bør præciseres i bemærkningerne til loven, at oplistningen af de for-
mål, som kan bringes i anvendelse, ikke er udtømmende, og at kommu-
nalbestyrelsen tager stilling til, hvad der lokalt er relevant.
KL opfordrer til, at undervisningsministeriet inviterer KL til samarbejde
om, hvordan bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at
følge anvendelsen af de ressourcer, der måtte blive frigivet ved brug af
§16d, skal udmøntes.
Det er i øvrigt upræcist, hvilke krav, der stilles til et frivilligt undervis-
ningstilbud for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelsen.
§40 stk. 6, og §44, stk.7
Lovforslaget bør præciserer, at det er et forældrevalgt bestyrelsesmed-
lem, som skal være repræsentant i ansættelsesprocessen. Medarbejder-
siden er i forvejen repræsenteret i et ansættelsesforløb.
Med henvisning til tavshedspligt og beskyttelse af ansøgere til lederstille-
ringer, vil det være problematisk at skolebestyrelsesmedlemmet får mu-
lighed for at dele oplysninger om ansøgerne med de øvrige skolebesty-
relsesmedlemmer.
§40, stk.7,1.
KL tager til efterretning af målene for fuld kompetencedækning er blevet
udskudt, men havde gerne set at regeringen og KL havde haft en reel
drøftelse af disse mål, sådan som det blev aftalt under årets økonomifor-
handlinger.
Kravet om kompetencedækning udvides ifølge lovbemærkninger til også
at dække de obligatoriske praksis/musiske valgfag, og herved vil kommu-
nerne fortsat stå over for et øget efteruddannelsespres, hvilket også vil
komme til at afspejle sig i skolernes vikarforbrug.
Endvidere er det en forudsætning for KL, at de uforbrugte midler til kom-
petencedækningsindsatsen kan anvendes til og med 2025.
§40 a, stk 1, 2. pkt.
KL ser positivt på en øget anvendelse af kvalitetsrapporten til kvalitativ
opfølgning på skolernes indsatser. KL er bekymrede for hvorvidt det der
lægges op til vil være en bureaukratiserende registreringspraksis, som
ikke understøtter kvalitetsløftet i den understøttende undervisning. For
KL er kvalitetsrapporten et væsentligt kommunalt styrings- og ledelses-
værktøj. KL ønsker derfor at indgå i et samarbejde om rammerne for kva-
litetsrapporten i en kommende bekendtgørelse.
Dato: 8. marts 2019
Sags ID: SAG-2019-01049
Dok. ID: 2728307
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3480
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
§42 stk. 12, 2. pkt
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0051.png
KL støtter muligheden for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at valg-
perioden kan være 2 år for forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen.
Dato: 8. marts 2019
Sags ID: SAG-2019-01049
Dok. ID: 2728307
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3480
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
Øvrige kommentarer til lovforslaget
Lovforslaget er ikke helt konsekvent i brug af begreberne lektioner og
klokketimer. KL vil anbefale, at der konsekvent anvendes klokketimer,
som giver en planlægningsmæssig fleksibilitet, som tegner den moderne
skole.
Lovforslaget indbefatter et voldsomt øget krav om dokumentation, som
går i mod alle aftaler indgået mellem regeringen og KL om afbureaukrati-
sering, og som tangerer overenskomstområdet. Intentionerne for den un-
derstøttende undervisning, som fint er beskrevet i lovbemærkninger side
28 og 29
er i modsætning til at sætte timer på enkeltdele jf side 10 lov-
ændringen om den understøttende undervisning.
Aftalens øvrige elementer
Folkeskoleaftalen af den 30. januar 2019 indeholder endvidere en
række elementer, som ikke er omfattet af selv lovforslaget, der er
sendt i høring. KL vil kommentere på udvalgte elementer:
Forenkling af elevplan
KL ser frem til at indgå i et samarbejde om, hvordan vi sammen kan blive
klarere på formålet med elevplanen og gentænke indhold og form . Elev-
planen skal være et godt redskab til feedback og samtale med eleven, og
samtidig skal den bruges til at understøtte det gode samarbejde med
hjemmet.
Færre vikarer
KL ser frem til det fortsatte arbejde med at reducere vikarforbruget i fol-
keskolen.
Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen
KL mener det er fornuftigt, at der igangsættes et arbejde med kortlægge,
hvordan de faglige bindinger for de tværgående temaer it og medier samt
innovation og entreprenørskab kan reusseres ved at temaerne målrettes
færre fag.
Øget didaktisk frihed og styrket professionel dømmekraft i folkeskolen
KL ønsker lige at understrege, at en forudsætning for en øget didaktisk
frihed og styrket professionel dømmekraft er stæk faglig ledelse og pro-
fessionelle læringsfællesskaber.
KL er i forhold til økonomiske forudsætninger for aftalen bekymrede i for-
hold til følgende:
Der er er ikke kompenseret for forældrebetalingsandelen i SFO, og der
er ikke i tilstrækkelig grad kompenseret for det nødvendige kvalitetsløft
som der er behov for i SFO, som konsekvens af lovændringerne.
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0052.png
Den øgede dokumentation, som i sig selv trækker ressourcer fra sko-
len, men som samtidig har den virkning, at planlægningen af skoleda-
gen bliver ufleksibel.
Der vil blive et øget behov for faglokaler
Aftalen udvider behovet for kompetencedækning
Aftalen giver kommunerne udfordringer med at tilpasse buskørslen for
eleverne.
KL tager forbehold for den politiske behandling af høringssvaret I KL's
bestyrelse. KL's Børne- og Undervisningsudvalg har foreløbigt behandlet
høringssvaret den 8. marts 2019.
Dato: 8. marts 2019
Sags ID: SAG-2019-01049
Dok. ID: 2728307
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3480
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
Med venlig hilsen
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0053.png
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
19. februar 2019
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
folkeskolen (Justering af fagrækken og den understøttende
undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af
skoleledere og kompetencedækning m.v.).
Klagenævnet for Specialundervisning har ingen bemærkninger til
høringen.
J.nr. 19-7487
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Venlig hilsen
Klagenævnet for Specialundervisning
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0054.png
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K.
6. marts 2019
Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den
understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og
kompetencedækning m. v.)
Landsforeningen tager udkastet til lov om ændring af lov om folkeskolen til efterretning med
følgende bemærkninger:
Landsforening hilser den indgåede aftale og ønsket om øget fokus på faglighed
velkommen
Aftalen kan blive et skridt i retning mod mere kvalitet i undervisningen
Landsforeningen ser i aftalen muligheder for, at den enkelte skole kan få et
øget råderum til at prioritere resurserne
Det er problematisk, at forliget indebærer, at skoledagen bliver længere
for nogle elever
Det fremgår af lovbemærkningerne, at statens opfølgning vil blive så
ubureaukratisk som muligt for kommunerne. Det bør tilsvarende præciseres,
at kommunerne ikke må ikke stille unødige bureaukratiske regler for skolerne i forbindelse
med ansøgning om og opfølgning på afkortning af skoledagen
Der må være tillid til, at skolerne bruger resurserne til at skabe kvalitet i elevernes
undervisning
Det bør i loven tydeliggøres, at det er den enkle skole, der vurderer, om de vil anvende § 16
b og § 16 d. Anvendelse af disse paragraffer kan ikke være en forudsætning i den
kommunale resursetildeling
Med venlig hilsen
Henning Rasmussen
Formand
Xclass. 10. klasse-centret i Slagelse
Willemoesvej 2 b
4200 Slagelse, tlf. 58574142
Formand Henning Rasmussen
Email:
[email protected]
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0055.png
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Telefon: 70233400
Email:
[email protected]
CVR nr. 15906987
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
www.los.dk
Dato: 8. marts 2019
Høringssavar vedr. høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af
fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse
af skoleledere og kompetencedækning m.v.)
LOS har fokus på de allersvageste elever, der ofte er anbragt udenfor hjemmet. Disse elever vil tit
være langt bagud fagligt i forhold til deres klassekammerater.
Generelt tilslutter LOS sig forslag som sigter mod bedre muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af
undervisningen herunder, at den understøttende undervisning anvendes til realisering af mere
varierede skoledag under forudsætning af, at det understøtter folkeskolens formål.
Emotionelle og kognetive udfordringer gør, at ikke alle elever har ressourcer til at gennemgører en
hel skoledag og at mange elever har brug for en afvekslende skoledag med større vægt på praksis
faglig ulighed. LOS tilslutter sig lovforslaget om, at tillægge praksisfaglighed større vægt i
folkeskolen og ser derfor positivt på ændringen og folkeskolelovens §5 stk. 2
nr. 2, lita c-d, der
udvidder muligheden for undervisning i praktiske fag.
Ligeledes er LOS positive overfor ændringsforslaget i §14 b om at nedsætte minimumstimetallet for
elever i 1.-3. klasse fra 1200 til 1110 timer om året.
Endelig tilslutter LOS tilslutter sig indførsel af §16 d
om fravigelse af varighed på
undervisningstiden på 4.-9 klassetrin og 7. eller 8. klassetrin, med henblik på tilrettelse af
understøttende undervisning
Med venlig hilsen
Carsten Trannerup
Fagkonsulent
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0056.png
Skole og Forældre
Frederiksborggade 5, 2. sal
1360 København K
Tlf. 3326 1721
[email protected]
www.skole-foraeldre.dk
Undervisningsministeriet
Departementet
Email:
[email protected];
[email protected]
Dato: 7. marts 2019
Sagsnr.: 19/02277
Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af fagrækken og den
understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og
kompetencedækning m.v.)
Forældreorganisationen Skole og Forældre takker for invitationen til at afgive høringssvar og hilser
aftalen om justeringen af folkeskolereformen velkommen.
Justering af fagrækken
Skole og Forældre tilslutter sig intentionen om et stærkt fokus på faglighed, og de foreslåede
justeringer virker hensigtsmæssige.
Understøttende undervisning
Den understøttende undervisning med elementerne åben skole, bevægelse samt lektiehjælp og faglig
fordybelse var en vigtig og god nyskabelse i folkeskolereformen. Mange elever har fået en mere
varieret skoledag med mere samarbejde på tværs af fag og mellem skolen og det omgivende
samfund. Som følgeforskningen også viser, har vi med lektiehjælp og faglig fordybelse et greb, der
virker i forhold til at bryde negativ social arv.
Det er dog også Skole og Forældres erfaring, at en del skoler oplever, at det er svært at få den
understøttende undervisning organiseret og ført ordentligt ud i livet. Det er derfor godt, at
aftalepartierne fastholder den understøttende undervisning og vil sikre en mere tydelig beskrivelse af
formål og indhold ved at gennemskrive lovens bemærkninger og supplere med pædagogisk vejledning
til lærere, pædagoger og skoler med forslag til organisering, tilrettelæggelse af undervisningen,
undervisningsmetoder og indholdsvalg mv.
For at sikre den bedst mulige lokale forankring vil Skole og Forældre også fortsat støtte
skolebestyrelserne i deres arbejde med principperne for undervisningens organisering og herunder
den understøttende undervisning.
Skoledagens længde
Skole og Forældre har gennemført flere undersøgelser blandt forældre til børn i folkeskolen, som
viser, at en stor andel af forældrene og i særlig grad forældre til børn i udskolingen er utilfredse med
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
skoledagens længde. Arbejdet med inklusion har i samme periode krævet et øget pædagogisk fokus,
som har givet mange skoler anledning til at konvertere tiden via § 16 b til to-voksen ordning, hvor der
var særligt behov. Denne udvikling gav mange elever en kortere skoledag end rammerne umiddelbart
tilsagde, og dermed bedre balance mellem rammer og indhold i skolen, såvel som mere fritid.
Det er derfor bekymrende, at lovforslaget samlet set kan betyde en længere skoledag for klasser, hvor
skoledagens længde er reduceret ved hjælp af § 16 b, trods intentioner om det modsatte.
Skole og Forældre vil på den baggrund foreslå, at kompetencen til at beslutte at anvende både § 16 b
og § 16 d lægges ud til den enkelte skoleleder og skolebestyrelse, samtidig med at det præciseres, at
kommunalbestyrelsen er forpligtet til at fastlægge en økonomisk ramme for den enkelte skole, som
gør det muligt at levere kvalificeret undervisning også uden anvendelse af disse paragraffer.
Tilsynet med anvendelsen af eventuelt frigjorte ressourcer ligger dermed hos skolebestyrelsen, som
både godkender skolens budget og fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed.
Ansættelser
Skole og Forældre er enige i intentionerne om, at forældrenes inddragelse skal styrkes som del af
skolens samlede ledelse. Forslaget om, at skolebestyrelsen skal spille en mere aktiv rolle i
ansættelsen af skolelederen, er derfor godt og positivt.
Det er allerede almindeligt, at skolebestyrelsen er repræsenteret i ansættelsesudvalget, når en skole
skal have ny skoleleder, og det er kun godt, at det nu kan blive praksis i alle kommuner. Skole og
Forældre mener, at det i udgangspunktet bør foretrækkes med en forældrevalgt repræsentant fra
skolebestyrelsen, hvilket evt. kan fremgå af lovens bemærkninger.
De nuværende bestemmelser om at skolebestyrelsen udtaler sig, inden ansættelse af ledere, lærere
og pædagoger, stiller krav om en proces, der ofte virker meget tung. Især på store skoler, hvor der
ofte ansættes personale, er det meget vanskeligt at sikre, at skolebestyrelsen ved enhver ansættelse
har det fornødne grundlag at udtale sig på, og at der bliver afholdt et skolebestyrelsesmøde, hvor
denne udtalelse kan vedtages, inden der træffes endelig beslutning om, hvem der skal ansættes.
Skole og Forældre vil derfor anbefale, at den foreslåede ordning med skolebestyrelsens
repræsentation i ansættelsesudvalget ved ansættelse af skolens leder kommer til at gælde alle
ansættelser i folkeskolen, hvor skolebestyrelsen i dag skal afgive udtalelse.
En sådan mere smidig forældreinddragelse understreger behovet for, at det igen bliver borgerligt
ombud at sidde i en skolebestyrelse, så skolebestyrelsesmedlemmer kan få fri fra arbejde til at deltage
i ansættelsessamtaler. Der er behov for at styrke civilsamfundets muligheder for at bidrage til
folkeskolen i forhold til arbejdsmarkedets krav.
Toårig valgperiode
Skole og Forældre støtter i høj grad intentionen om at gøre det mere attraktivt for forældre at udfylde
det vigtige hverv som repræsentanter i skolebestyrelsen, men kan ikke støtte forslaget om at
nedsætte valgperioden til to år. Det kræver tid at oparbejde kompetence til godt
skolebestyrelsesarbejde, og det kan bedst sikres gennem en fireårig valgperiode. Dette gælder af
samme grund også for andre politikere i f.eks. Folketing og Kommunalbestyrelse. Hvis man samtidig
gør brug af muligheden for forskudte valg, er der gode muligheder for at arbejde med både
kompetence og kontinuitet.
Nedsættes valgperioden til to år forventer Skole og Forældre at kompetenceniveauet i
skolebestyrelserne vil blive mindre i det omfang medlemmerne skiftes oftere ud. Derfor bør
kommunerne forpligtes til at levere kompetenceudvikling af skolebestyrelserne. En god uddannelse af
2
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0058.png
skolebestyrelsesmedlemmerne vil desuden i sig selv gøre det mere attraktivt at blive valgt til
skolebestyrelsen.
Omvendt kan der argumenteres for, at en to-årig valgperiode øger opstillingsgrundlaget, fordi flere vil
stille op, når der ikke stilles krav om fire års deltagelse. I dag er valget til skolebestyrelsen ikke
underlagt reglerne om borgerligt ombud. Man har derfor mulighed for at udtræde af skolebestyrelsen,
når man vil. Bliver valgperioden alligevel sat ned til to år, er der derfor endnu en god grund til at
genindføre det borgerlige ombud.
Justering af målsætning om fuld kompetencedækning
Det er en helt rigtig overordnet intention, at eleverne skal undervises af fagligt kompetente lærere, og
at målsætningen skal være høj
men naturligvis også realistisk.
Med venlig hilsen
Rasmus Edelberg
Formand for Skole og Forældre
Dir. tlf 2327 0538
[email protected]
Morten Kruse
Sekretariatschef for Skole og Forældre
Dir. tlf 3063 0807
[email protected]
3
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0059.png
København, den 08. marts 2019
Sagsnr.: 19/02277
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K.
Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Justering af
fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens
længde, ansættelse af skoleledere og kompetencedækning m.v.)
Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedrørende ovenstående lovforslag.
Skolelederforeningen havde gerne set, at eventuelle lovændringer først var kommet, når det omfattende
følgeforskningsprogram der blev af talt i forbindelse med Folkeskolereformens indførelse, var afsluttet,
hvilket var planlagt til at ske i 2020. Skolederforeningen håber ikke, at rapporterne i 2020 giver anledning til
yderligere lovændringer. Skolereformen var præget af en helhedstænkning, hvor de enkelte elementer var
nøje afstemt i forhold til hinanden, og Skolelederforeningen finder det uheldigt, at der allerede nu sker
justeringer som ikke har baggrund i følgeforskningsrapporterne.
Hvis de foreslåede lovændringer gennemføres, vil Skolelederforeningen naturligvis indgå på en positiv og
konstruktiv måde i arbejdet med at implementere den nye reform.
Skolelederforeningen har kommentarer til enkelte af lovforslagets bestemmelser. Kommentarerne følger den
opdeling med 13 punkter som høringsmaterialet er opdelt i.
Ad 1 Fagblokke
Skolelederforeningen finder det uheldigt, at de ændrede placeringer af fagene i fagrækken samt den ekstra
time i billedkunst, vil medføre flere bindinger, mindre fleksibilitet og samtidigt øge behovet for flere faglokaler.
Ændringerne i faget madkundskab vil desværre også virke som en reel nedprioritering af faget.
Skolelederforeningen kan konstatere, at det med vedtagelsen af den nye lov om obligatorisk praktisk/musisk
valgfag på 7.-8. klassetrin, giver god mening, at de praktisk/musiske fag slutter med udgangen af 6. klasse.
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0060.png
Desværre betyder det også at to fag, nemlig musik og billedkunst ender som et ”et timesfag”, hvilket kan give
særlige udfordringer for skolerne. I begrundelserne for at tilføre 2. fremmedsprog en ekstra time gøres netop
opmærksom på det uheldige ved ”et timesfag”.
Skolelederforeningen kan konstatere, at de ændringer der finder sted i forhold til timefordelingen i faget
idræt, flere steder vil betyde problemer i forhold til svømmeundervisningen på mellemtrinnet samt at den
ekstra time der er flyttet til udskolingen især vil blive brugt til forberedelse af en eventuel prøve og således
ikke i så høj grad vil bruges til bevægelse. Flere timer til idræt i overbygningen vil også give lokalemæssige
problemer i de kommuner der har organiseret sig med overbygningsskoler.
Skolelederforeningen finder det ikke hensigtsmæssigt at flytte en lektion i faget dansk fra 3. til anden klasse.
Skolerne har succes med hurtigt at lære børn at læse, men undersøgelser har vist, at når faglig læsning for
alvor begynder og når der er øget behov for træning i faget, så begynder nogle af eleverne at få problemer.
Skolelederforeningen kan konstatere, at den begrundelse der er valgt for at tillægge historie en ekstra lektion
i 9. kl., nemlig: .”
at der gives mulighed for en større tyngde i arbejdet med den dybere og mere komplekse
faglighed i faget,..”,
kunne med lige så stor vægt og sandhedsværdi bruges for alle fag i folkeskolen.
Skolelederforeningen skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at ændringerne i hvornår fagene
tilbydes, får betydning for kravene i Fælles Mål.
Ad 3
Undervisningstidens samlede varighed
Skolederforeningen er ikke tilhænger af at den samlede undervisningstid i indskolingen ændres fra 1.200
timer til 1.110 Når der fjernes tre ugentlige lektioner i indskolingen, forringes muligheder for at skabe mere
spændende læringsaktiviteter og varieret undervisning.
Ad 4 Understøttende undervisning
Skolelederforeningen har ingen kommentarer til forslaget om sproglige ændringer i Folkeskolelovens § 16 a.
I bemærkninger til lovforslaget redegøres fyldigt for de 13 hovedområder, indenfor hvilke den understøttende
undervisning med fordel kan finde sted. Med alle disse muligheder der er for den understøttende
undervisning, undrer Skolederforeningen sig over, at området samtidigt beskæres som følge af de
foreslåede lovændringer. Desuden frygter Skolelederforeningen, at den afrapportering der skal ske af det
formindskede antal lektioner til understøttende undervisning, vil blive en omfattende og tung bureaukratisk
byrde for skolerne. Kvalitet styrkes meget sjældent ved hjælp af øget kontrol og afrapportering.
Skolelederforeningen håber derfor meget at blive inddraget aktivt i arbejdet med lave et såkaldt kvalitetsløft
af den understøttende undervisning, så den politiske aftale lever op til sin titel – om øget frihed til skolerne.
Ad 5 Fravige regler for undervisningstiden -1.-3. klase samt specialklasser/skoler
Meget forskellig brug af § 16 b. har åbenbart nødvendiggjort en præcisering af reglerne for varighed af
undervisningstiden.
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0061.png
Skolelederforeningen kan konstatere, at skolerne i stort omfang har benyttet sig af mulighederne for at
nedskalere elevernes undervisningstid for at kunne sætte to lærere ind i klassen.
I stedet for at ændre på loven havde Skolelederforeningen hellere set, at den økonomiske ramme til skolerne
var blevet forøget, så det ikke var nødvendigt at formindske undervisningstiden for at have råd til at sætte to
lærere ind i særlig udsatte klasser.
Ad 9 Kompetencedækningen
Skolelederforeningen kan konstatere, at der sker en udsættelse af målene for kompetencedækning, så der
først i 2025 skal være 95% linjefagsdækning (eller tilsvarende kompetencer) samt en udskydelse af delmålet
på 90 % til 2021.
Skolelederforeningen kan konstatere, at kompetencedækningskravet nu også gælder for de obligatoriske
valgfag og alene af den grund bliver sværere at opnå. Da der heller ikke er den nødvendige økonomi til at
uddanne personale og samtidigt stort politisk fokus på vikardækningen bl.a. i forbindelse med uddannelse,
vil det efter Skolelederforeningens opfattelse være umuligt at nå op på de 95% - også i 2025.
Skolelederforeningen finder det meget uheldigt, at store dele af lovændringerne allerede træder i kraft
august 2019. Skolerne er allerede på nuværende tidspunkt langt i planlægningen af næste skoleår.
Skolederforeningen håber at blive inddraget i det fortsatte arbejde med at udmønte såvel lovforslaget som
de øvrige områder der er med i den politiske aftale af 30.januar, så der bliver tale om en reel frihed for
skolerne og ikke tale om øget kontrol og mere bureaukrati.
Med venlig hilsen,
Claus Hjortdal
Formand
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0062.png
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
7. marts 2019
Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.
Team Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen.
Den danske folkeskole er en grundsten i børns udvikling - fagligt, socialt og kropsligt. Folkeskolereformen fra
2014 har skabt mange spændende muligheder for at arbejde med børnenes faglige og fysiske udvikling med afsæt
i en aktiv og varieret hverdag, og dette bør, i et trivselsmæssigt og idrætsligt perspektiv, også være et væsentligt
element i fremtidens folkeskole.
I Team Danmark finder vi det vigtig, at børn og unge igennem leg og fysisk aktivitet udvikler deres kropslige og
sociale kompetencer. Kravet om 45 minutters daglig bevægelse i folkeskolen er et godt afsæt herfor, men den
fysiske aktivitet skal implementeres med høj kvalitet, hvis man vil opnå den ønskede effekt. Hvorvidt dette sker
ude på skolerne i dag, er der for nuværende ikke et overblik over, og dette bør derfor indtænkes i en evaluering
af Folkeskolereformen.
I Team Danmark arbejder vi strategisk med talentudvikling i dansk idræt og understøtter udviklingen af idræts-
og uddannelsesmiljøer, hvori børn og unge kan udfolde deres personlige og sportslige potentialer. Det gør vi
blandt andet på baggrund
af Team Danmarks ”Aldersrelaterede Træningskoncept
2.0”
og Team Danmarks
Talentkoncept. Et væsentligt element er, at uddannelse og idræt ikke skal ske på bekostning af hinanden, og at
man strukturelt skal udnytte de synergier, der ligger i samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og det
frivillige foreningsliv.
Team Danmark har formelt samarbejde med 23 kommuner, der blandt andet arbejder med særlige tilbud til
talentfulde atleter i udskolingen (talentklasserne). Det er vigtigt at bevare en grad af fleksibilitet i folkeskolen,
uden at det må ske på bekostning af kvaliteten i uddannelsen. Dette for at kunne skabe en ramme hvori eleverne
kan imødekomme de uddannelsesmæssige og sportslige krav, de møder i en travl hverdag.
Team Danmark har ikke konkrete bemærkninger til lovforslaget, men med afsæt i ovenstående bidrager vi gerne
til den fortsatte udvikling af den danske folkeskole.
Team Danmark står til rådighed i tilfælde af spørgsmål eller hvis der er behov for at uddybe ovenstående.
Med venlig hilsen
Anders Voigt Tinning
Konsulent, Team Danmark
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Høringssvar i forbindelse med Lov om ændring af lov om
folkeskolen
Sagsnr.:19/02277
Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Justering af fagrækken og den understøttende undervisning,
afkortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og
kompetencedækning m.v.)
Landsforeningen Ungdomsringen er en idé-politisk interesseorganisation,
der arbejder for et aktivt og demokratisk børne- og ungeliv.
Ungdomsringen repræsentere over 120.000 børn og unge i landets
klubber og ungdomsskoler og ungdomshuse.
Ungdomsringen var meget aktiv og engageret i debatten om og
udmøntningen af den nye Skolereform på alle niveauer.
Fra det landspolitiske niveau, til den lokale kommunale udformning og
helt ud til vores medlemmer i fritids- og ungdomsklubber og
ungdomsskoler, de unge og de medarbejdere, der blev direkte berørte af
reform og dens indvirkninger på det fritids- og ungdomspædagogiske
område.
Ungdomsringen ønsker med denne udtalelse, at gøre opmærksom på;
- at alle børn og unge uanset alder, køn, etnicitet, faglige vanskeligheder
eller funktionsnedsættelser har ret til at være en del af et inkluderende
læringsfællesskab. Vi har erkendt, at en lovændring kunne være et af de
håndtag, der skulle drejes på for at understøtte dette, men vi
understreger også igen, at det ikke kan gøres uden at sikre de fornødne
ressourcer til den store opgave at sikre inklusion i den danske folkeskole.
Med lov om ændring af lov om folkeskolen
og forslaget om en mulighed
for at forkorte skoledagen, vil Ungdomsringen gøre opmærksom på, at
med en forkortelse af skoledagen, bør der tilføres midler og ressourcer
tilbage til fritidsområdet.
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Ungdomsringen ønsker med denne udtalelse at pege på, at klubbernes og
ungdomsskolernes mere helhedsorienterede og eksperimenterende
tilgang til de unge, deres motivation og læring og de pædagogiske
læringslandskaber de indgår i
er vigtige bidrag og perspektiver på tværs
af både skole og fritid.
Fritiden har været under pres i forlængelse af den længere skoledag,
hvilket undersøgelser allerede peger på kan have en negativ betydning i
forhold til udsatte børn og unges deltagelse i fritidstilbud.
Derfor hilser vi et kvalitetsløft af understøttende undervisning
velkommen, hvor vi vil anbefale et tættere samarbejde med klubber og
ungdomsskoler og at klubber og ungdomsskoler indskrives i lovteksten
sammen med øvrige aktører.
L 226 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2045461_0065.png
Undervisningsministeriet - Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 Kbh. K
Lumbyvej 19 D
5000 Odense C
66 14 91 49
[email protected]
ungdomsskoleforeningen.dk
[email protected]
Ditte [email protected]
Deres sagsnr.: 19/02277
Odense, 7. mar. 2019
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om folke-
skolen (justering af fagrække og den understøttende undervisning, af-
kortning af skoleugens længde, ansættelse af skoleledere og kompeten-
cedækning m.v.)
Ungdomsskoleforeningen er tilfredse med, at mulighederne for den bebudede af-
kortning af skoledagen er størst for indskolingsårgangene og mindre i udskolin-
gen. Dels må det forventes, at de noget ældre udskolingselever er mere robuste,
men ikke mindst er det nødvendigt med undervisningstimer, hvis reformens in-
tentioner om mødet med en anderledes undervisning skal kunne indfries samtidig
at tilgodese ønsker om et højt fagligt niveau i de traditionelle boglige fag og mere
introduktion af praksisfaglige fag og uddannelser.
Derfor er vi også lidt bekymret for § 16b stk. 2’s åbning for, at man lokalt kan
beslutte at forkorte i timerne til den understøttende undervisning i de store klas-
ser. Vi kan frygte, at det på sigt vil føre til nemme løsninger fremfor at have fo-
kus på de enkelte elevers behov for tiltag der understøtter nødvendig faglighed
eller mulighed for at åbne op til den omverden de snart skal ud i.
Endelig vil vi anbefale mest mulig fleksibilitet lokalt i tilrettelæggelsen af under-
støttende undervisning, herunder placering af timer. Hvis intentionerne om en
åben skole skal udfoldes, er der nødvendigt at tage højde for, at civilsamfundet
ikke nødvendigvis står til rådighed mandage-fredage kl. 8-15.
Venlig hilsen
Ejnar Bo Pedersen
Sekretariatschef