Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 218 Bilag 1
Offentligt
2036988_0001.png
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms
Kanal
25
1220
København
K
18.
februar
2019
Høring
vedr.
udkast
til
forslag
til
Lov
om
ændring
af lov
om
friskoler
og
private
grundskoler
m.v.,
lov
om
efterskoler
og
frie
fagskoler
og
lov
om
private
institutioner for
gymnasiale
uddannelser
(Øgede
frihedsgrader,
rammer
for
donationer
og
styrket
tilsyn
med
de
frie
skoler
m.v.)
Danmarks
Lærerforening
takker for
muligheden
for
at
afgive
høringssvar
i
forbindelse
med
det
fremsatte
lovforslag.
at
lovforslaget
er
Det
fremgår
af
høringsbrevet,
fremsat
baggrund
af et
poli-
tisk
forlig
indgået
den
25.
januar
mellem
Dansk
Folkeparti
og
regeringen.
Der
er
tale
om
et
forslag
med
meget
forskelligartede
regelændringer
vedr.
frihed,
domnationer
og
tilsyn
for
en
række
skoleforrner.
Lovforslaget
vil
yderligere få
konsekvenser
for
andre
skole-
og
institutionsforrner
herunder
i
særdeleshed
folkeskolen
og
ungdomsskolen.
Det
er
derfor
beklageligt
for
den
demokratiske
proces
og
for
kvaliteten
lovforberedende
arbejde,
at
sådanne
lovforslag haste
fremsættes
med
kort
hø-
ringsfnst.
Det
er ikke
muligt
at
en
kvalificeret
og
folkelig
debat
om
de
mange
konsekvenser
af
sådanne
lovforslag.
af
det
Danmarks
Lærerforening
er
bekymret
for,
at
det
fremsatte
lovforslag
ikke
vil
fremme
friheden
til
at
drive
fri
grundskole
under
ansvar,
som
det
angiveligt
er
forslagets
hensigt
uden
mulige
uhensigtsmæssige
følger.
Mange
giske
af
de
regler,
der
ændres
love.
Lovforslaget
vil
og
værdibaserede
interesser,
dition.
Fx
er
der
ikke
grænser
for,
hvordan
de
administrative
fællesskaber
kan
u
vikle
sig.
Mange
skoler
kan
være
afhængige
af
eller
underlagt
samme
leveran-
dør
af
administrative
ydelser.
Dette
kan
resultere
i
meget
omfattende
styring
af
den
enkelte
skoles
økonomi.
Ud
over
at
kunne
medføre
genetablering
af
skole-
dynastier er
der
risiko
for,
at
den
danske
tradition
for
frie
skoler,
som
den
er
forankret
i
grundloven,
vil
nærme
sig
det
svenske
system
for
friskoler,
der
net-
op
er
kendetegnet
ved
i
højere
grad
at
styrke
økonomiske
interesser
end
det
demokratiske
og
pædagogiske
grundlag
for
skoleudvikling.
forskellig
med
lovforslaget
stammer
fra
de
såkaldte
Tvind
fremme
økonomiske
-
frem
for
pædago-
som
er
drivkraften
bag
den
danske
skoletra-
vis
En
særlig
bekymrende
udvikling
kan
forventes
at
ske
tyndt
befolkede
dele
af
landet,
hvor
man
forvejen
er
udfordret
mange
kommuner
med
at
lave
et
i
i
dækkende
Skoletilbud
af
høj
kvalitet
i
nærområdeme
i
især
til
de
mindste
klas-
Danmarks
Lærerforening
-
Vandkunsten
12
-
1467
København
K
33 69 63
00
-
[email protected]
-
www.dlf.org
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0002.png
ser.
Når
en
afdeling
se
risikere
man
yderligere
af
en
fri
at
grundskole
kan
nøjes
med
et
tilbud
til
undergrave
de
lokale folkeskoletilbud.
O.
til
4.
klas-
grund
af
de
mange
gennemskue
konsekvensen.
For
at
at
forskelligartede
regelændringer
sikre,
at
Danmarks
Lærerforening
gangsklausul.
o
leudvikling
såvel
i
folkeskolen
der
i
lovforslaget indskrives
en
såkaldt
solned-
som
blandt
de
frie
skoler
indbydes
foreslår
kan
det
være
vanskeligt
at
lovforslaget
fremmer
en sund
sko-
Danmarks
Lærerforening
foreslår,
at
reglerne
kun
skal
gælde
for
en
pe-
riode
op
til
4
år.
Efter
3
til
4
år
evalueres
konsekvenserne
af
de
fore-
slåede
lovændringer,
og
hvis
ændringerne har
levet
op
til
de
ønskede
hensigter,
genfremsættes
regelændringeme
stabilitet,
til
endelig
vedtagelse.
Det
vil
sikre
grundigere
politisk
og
demokratisk
debat.
forhindre
uhensigtsmæssigheder
og
give
mulighed
for
en
Med
venlig
hilsen
‘QDWCZ
Dorte Lange
“MW
Næstformand
i
Danmarks
Lærerforening
Side 2
af
2
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0003.png
København, den 18. februar 2019
Sagsnr.: 19/01806
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader,
rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
Skolelederforeningen takker for muligheden for at afgive et høringssvar vedrørende udkast til forslag til
ovenstående ændringer af diverse love.
Skolelederforeningen har ingen kommentarer til de ændringer der angår donationer, tilsyn og
bestemmelserne om godkendelse af frie skoler.
Men Skolelederforeningen er lodret imod, at der i friskoleloven og lov om private gymnasier m.v. indføres
mulighed for etablering af afdelinger.
Skolelederforeningen kan konstatere, at den offentlige finansiering af de private grundskoler er steget
gennem de sidste 10 år som følge af at antallet af elever i- og antallet af private grundskoler er øget.
Skolelederforeningen finder, at lovforslaget vil betyde en yderligere favorisering af de private grundskoler.
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0004.png
Balancen mellem en fælles folkeskole og de private grundskoler tipper yderligere, hvis lovforslaget
gennemføres i sin nuværende form. De private grundskoler har ikke de samme krav til deres virksomhed,
som folkeskolen har og en yderligere begunstigelse af de private grundskoler kan på sigt få betydelige
samfundsmæssige konsekvenser.
Skolelederforeningen finder, at lovforslaget bygger på en forkert præmis, nemlig at de forslåede ændringer
ikke i sig selv vil ændre på antallet af elever der optages på de frie grundskoler. Skolelederforeningen
forventer, at lovforslaget vil have den modsatte effekt, nemlig at antallet af elever til de private grundskoler vil
stige som følge af lovforslaget,
Skolelederforeningen ønsker derfor, at dette forhold undersøges nærmere før en eventuel vedtagelse eller
hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, at der på dette afgørende punkt finder en evaluering sted
efter 3-5 år.
Med venlig hilsen,
Claus Hjortdal
Formand
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0005.png
København d. 17. februar 2019
Til
Undervisningsministeriet, Departementet
Frederiksholm Kanal 25
1220 København K
Fremsendt som e-post til
[email protected]
med følgende angivelse i emnefeltet: "Høringssvar frie skoler”.
Høring vedr. udkast til forslag om Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser m.fl. om øgede frihedsgrader, rammer for donationer og
styrket tilsyn m.v.
I høringsbrev af 1. februar 2019 anmoder Undervisningsministeriet ved Departementet om eventuelle be-
mærkninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler
grundskoler og gymnasier tak-
ker for muligheden til at give vores synspunkter til kende.
Frihedspakken
Aftalen mellem Regeri
ge og Da sk Folkeparti o ”Frihedspakke ” i deholder o råder, so fore i ge i
årevis har kæmpet for. Foreningen må dog konstatere, at udmøntningen i lovgivningen for de frie skoler slet
ikke lever op til det, vi, og skolerne, havde set frem til, aftalepapiret taget i betragtning.
Mulighed for at etablere afdelinger af frie grundskoler og private gymnasiale uddannelser
Afdeling eller filial
Fore i ge vil først og fre
est a føre, at a ve delse af egre et ”afdeli g” i de foreslåede lovgiv i g i
sig selv ka ska e stor forvirri g. Begre et ”afdeli g” e yttes or alt o de i ter e opdeli g af (ho-
ved)skolen/institutionen.
E ”afdeli g” er e del æ gde af e eksistere de skole:
F.eks. på en grundskole;
indskolings-afdeling, mellemtrins-afdeling, udskolings-afdeling, 10. klasses-afdeling etc.
E ”filial” er e ”skole” udspru get af e hovedskole, f.eks.
en filial, hvor der er givet dispensation til at un-
dervise på et andet sprog en dansk eller en skole på en ø (Frie grundskoler på småøer).
Forslaget
til lovæ dri ge eskriver efter fore i ge s opfattelse e ”filial”, altså e ”skole” udspru get af
”hovedskole ”.
Det er foreningens anbefaling, at man benytter denne lejlighed og åbning af lovgivningen til endegyldigt at få
defineret og ensrettet bruge
af egre er e ”filial” og ”afdeli g”.
Frihed til skolerne
Foreningen har i årevis kæmpet for, at de frie skoler kunne få mulighed for at give undervisning til skolens
elever på en geografisk placering i nærheden af hovedskolen, men på længere afstand af hovedskolen/insti-
tutionen
e d det såkaldte ”afsta dskriterie” har givet ulighed for.
Inden for de givne rammer skulle der
være frihed til den enkelte skole. Der har ikke været tale om et ønske om, at det var særlige elevgrupper, der
skulle kunne undervises på den nye matrikel, men hvilken som helst gruppe af elever, skolen ville finde det
relevant for. En skole kunne f.eks. ønske at etablere særlige fag på matriklen. Det kunne være for at imøde-
komme problemer med at få plads til lokaler til praktisk/musiske fag, hvilket kan være en stor udfordring for
skoler (f.eks. for gamle byskoler, der har begrænsede muligheder for at opkøbe eller på anden måde skabe
plads tæt på hovedadressen). Det er derfor helt uforståeligt for foreningen, at den foreslåede lovgivning ska-
ber store begrænsninger for, hvordan de frie skoler
ka e ytte disse såkaldte ”afdeli ger”,
og hvor stort
bureaukrati, der vil være forbundet med etableringen af dem.
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0006.png
Det kunne være formålstjenligt, hvis man blot benyttede samme formulering og opstillede samme krav som
til oprettelsen af filialer af skoler, som har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk: Lov om fri-
skoler og private grundskolers nuværende §5, stk. 6:
”Skolens
bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hin-
anden. Skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 3. pkt., kan dog
give undervisning på dette sprog i filialer”.
En skole eller to skoler?
En
”afdeli g”, so de er eskrevet i de foreslåede lovgiv i g, er
i princippet en helt ny skole med krav om
formel anmeldelse, indbetaling af depositum, vedtægter, godkendelsesprocedurer, elevtalskrav etc. Hvorfor
skal der være disse unødvendige bureaukratiske
krav til oprettelse af e ”afdeli g” af ”hovedskolen/instituti-
onen”,
år ”afdeli ge ”:
Skal
efterleve sa
e for ål og værdisæt so ”hovedskole ”?
Har den samme forældrekreds som
”hovedskolen”?
Har den samme bestyrelse som
”hovedskolen”?
Har den samme ledelse som
”hovedskolen”?
Oprettes af en
”hovedskole”,
hvis vedtægter allerede er godkendt af Undervisningsministeriet?
I tilskudsmæssig sammenhæng (bortset fra elevtalskravet) opfattes som en del af
”hovedskolen”?
Nedlæggelse af e ”afdeli g”
Foreningen
stiller sig ligeledes uforståe de over for, at e edlæggelse af e ”afdeli g” ku ka ske ved ved-
tægtsændring og ved udgangen af et skoleår. Hvilke konsekvenser har det i praksis? Scenarie 1: En skoles
”afdeli g” er ta sgive de i e grad, der truer hovedskolens
samlede økonomi. Hovedskolen kan ikke lukke
afdelingen før udgangen af et skoleår
og det skal ske på grundlag af en vedtægtsændring, der kan obstrue-
res, f.eks. af en del af forældrekredsen. Konsekvens:
”Hovedskolen”
går konkurs.
S e arie 2: E ”hovedskoles” øko o i fører til e ko kurs. Ko sekve s: Afdeli ge går auto atisk ko kurs –
uanset hvornår på skoleåret, og hvordan vedtægterne er formuleret.
Elevtalskrav
De såkaldte ”afdeli ger”
på både de frie grundskoler og private gymnasiale uddannelser underlægges elev-
talskrav. Det
ska er egræ s i ger for, hvorda skoler e/i stitutio er e ka a ve de disse ”afdeli ger”.
F.eks. kan de frie grundskoler ikke vælge at
lave e ”udskoli gs-afdeli g” eller e ” elle tri s-afdeli g”. De
frie grundskoler kan reelt kun lave en
”indskolings-afdeling”
- og lade
”afdelingen”
vokse ud derfra. Elevtals-
krav mindsker altså
i høj grad de frie skolers frihed til, hvad ”afdeli ger” ka e yttes til –
muligheden for at
etablere særlige fag (faglokaler) på den nye matrikel giver f.eks. ikke mening.
Da der både er et elevtalskrav for
”hovedskolen”
og
”afdelingen”,
må dette nødvendigvis anspore de frie
skoler til at rekruttere og indmelde nye elever
til deres ”afdeli g”, da de
skal have elever på visse klasse-
trin/årgange på hovedskolen også. Altså kan en konsekvens af lovgivningen være, at der kommer flere elever
til de frie skoler. Måske en utilsigtet konsekvens?
Hvis det er hensigten, som lovændringerne lægger op til, at de
såkaldte ”afdeli ger” faktisk skal opfattes
som egentlige skoler under hovedskolerne, er det en principiel overvejelse, hvor små, elevtalsmæssigt, disse
afdelingerne/skoler kan være, før det vil kunne være problematisk at
”stå ål ed”
elevernes alsidige udvik-
ling og det faglige niveau.
Glidende overgange bremses
Lovforslaget hindrer frie skoler, der både har grundskole og gymnasial uddannelse i at etablere en afdeling
på en ny matrikel, der går fra begyndelsen af grundskolen til afslutningen af gymnasiet - eller blander grund-
skoledel og gymnasiedel. Der vil ikke være mulighed for at udfolde nogle af de glimrende eksempler på gli-
dende overgange fra grundskole til ungdomsuddannelser, som vi ser på de frie skoler, hvor der f.eks. etable-
res linjer fra 8. klasse, som afsluttes i 3.g (f.eks. science-linjer). Det ville ellers være oplagt at etablere og
samle disse linjer på nye matrikler.
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0007.png
Inden for afstandskriteriet -
”i
geografisk nærhed” / oprettelse af filialer
Foreningen forudsætter, at ændringerne i lovgivningen ikke hindrer de frie skoler i fortsat at etablere dele af
hovedskolen - og give undervisning -
på ye atrikler i de for det såkaldte ”afsta dskriterie”
(i geografisk
nærhed)
ude at skulle eta lere ”afdeli ger”.
Ligeledes forudsættes, at ændringerne i lovgivningen ikke har betydning for skoler, der har fået godkendt et
andet undervisningssprog end dansk. Disse kan fortsat give undervisning på dette sprog i
filialer.
Med andre
ord er der ikke krav om en godkendelsesproces for disse filialer, og der er ikke en begrænsning på antallet af
filialer, der kan oprettes.
Mulighed for at oprette klubtilbud for elever fra 4. klasse på frie grundskoler
Foreningen er tilfreds med, at der nu bliver mulighed for at etablere og drive klubtilbud på frie grundskoler.
Foreningen vil dog gerne have bekræftet dens forståelse af, at skolen kan oprette klubtilbuddet, uanset om
den indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Ord-
ningen kan alene dækkes af forældrebetaling og eventuelle private tilskud. Det er ligeledes foreningens for-
ståelse, at klubtilbuddet skal drives under dagtilbudslovens regler, uanset finansieringen.
Donationspakken
Over de seneste år er der blevet strammet op på reglerne og tilsynet med de frie skolers modtagelse af do-
nationer. Nu indføres et totalforbud mod anonyme donationer og et forbud mod donationer på over 20.000
kroner fra lande uden for EU/EØS. Foreningen er glad for den kattelem, der er givet, så skoler kan få god-
kendt donationer på over 20.000 kr. fra lande uden for EU/EØS. Foreningen mener dog, at man nu er nået til
et punkt, hvor reglerne er så rigide, at det kan gå ud over skolers økonomi og skabe unødvendigt arbejde for
skolerne og Undervisningsministeriet.
Donationer fra lande uden for EU/EØS
Vi har kendskab til en række skoler, der modtager donationer fra personer, virksomheder, fonde og organi-
sationer, der er hjemhørende i lande uden for EU/EØS f.eks. USA. Det kunne blandt andet dreje sig om dona-
tio er fra ”US Gover e t Overseas S hools”
eller udenlandske fonde etableret af tidligere elever, hvor be-
løb ikke nødvendigvis gives med en fast frekvens. Der bliver altså, bl.a. omkring disse forhold, forventeligt
meget papirarbejde for skoler og ministerie.
Foreningen stiller sig i øvrigt til rådighed i udformningen og formuleringen af ansøgningsskabelonen for at få
godkendt donationer på over 20.000 kr. fra lande uden for EU/EØS.
Forbud mod anonyme donationer
Det er hensigtsmæssigt med gennemsigtighed omkring de frie skolers økonomi. Men det ville være ønskvær-
digt, at reglerne kunne gradbøjes lidt mere. Det er nu ikke muligt for en forælder eller en nærtstående til en
elev på skolen at give et beløb til skolen, uden at dette gøres offentligt. Der kan være mange gode grunde og
menneskelige hensyn (f.eks. hensynet til barnet/eleven), der gør, at en forælder eller en nærtstående ikke
ønsker at synliggøre, at man har støttet skolen med en donation. Det ville derfor være hensigtsmæssigt, om
mindre donationer kunne anonymiseres overfor forældregruppen.
Tilsynspakken
En række af de stramninger, der er sket i forhold til tilsynet med de frie grundskoler, kommer nu til at gælde
for de øvrige frie skoleformer, herunder de private gymnasiale uddannelser. Som udgangspunkt anerkender
foreningen det meningsfulde i at harmonisere reglerne for de frie skoler.
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0008.png
Som forening støtter vi de private skoler, der indenfor de til enhver tid gældende love og tilknyttede bestem-
melser ønsker at drive en fri, privat skole på et demokratisk grundlag.
Nyopstartede skoler, ligesom etablerede frie skoler skal overholde gældende lovgivning. Naturligvis. Hvis
ikke skal det have konsekvenser.
Det er dog foreningens opfattelse, at frihedsgraderne for de frie og private skoler er indskrænket væsentligt
over de senere år, og der er risiko for, at en række skoleinitiativer, som tidligere blev anset for legitime,
fremover kan blive betragtet som problematiske.
De frie skolers oprettelse og virke
Fore i ge akker so
æv t op o lovgiv i ge s krav o ”frihed og folkestyre” sa t ”de okratisk da -
else”. Det er dog e
historisk ændring, at frie skoler nu skal igennem en godkendelsesproces. De politiske
årsager hertil er måske nok forståelige, dog er de nye bestemmelser udtryk for et politisk skifte. Foreningen
anerkender, at det kan være formålstjenstligt med en godkendelsesprocedure. Vi er dog bekymrede for,
hvorledes dette instrument udvikler sig fremover og løbende vil kunne blive genstand for politiske aftaler om
yderligere stramninger, der begrænser de frie og private skolers oprettelse og virke.
Den konkrete godkendelsesprocedure indebærer besvarelse af spørgsmål, der indirekte synes at anfægte
visse trosretningers forestillinger og værdier. Der stilles derudover spørgsmål, der synes møntet på initiativer
med religiøst grundlag og f.eks. ikke spørgsmål rettet mod initiativer, der kan opfattes som politisk-ideolo-
gisk revolutionerende og samfundsomstødende i deres politiske holdninger. Foreningen ser en tydelig reli-
giøs bias i proceduren, og vi er bekymret for det fremtidige grundlag for oprettelse og drift af private skoler
båret af et religiøst grundlag.
Tilsyn med handlinger
ikke med holdninger
Det historiske skarpe skel mellem holdninger og handlinger i statens tilsyn med de frie skoler er under foran-
dring. Foreningen finder det problematisk, hvis en fri skole ikke kan have et religiøst grundlag. Foreningen
finder det ligeledes problematisk, hvis retten til holdningsbaseret undervisning kun gælder for nogen.
Frie og private skoler skal respektere gældende lovgivning. Men frie og private skoler skal kunne etableres og
eksistere på trods af det værdipolitiske flertal, som måtte eksistere i Folketinget eller hos den siddende rege-
ring. Det er de frie og private skolers historiske og grundlovssikrede grundlag og berettigelse, at der kan eksi-
stere skoler, der bygger på et mindretals holdninger og værdisæt. Dette er et kendetegn ved det danske de-
mokrati og udtryk for et samfunds demokratiske overskud.
Forhåbentligt åbner der også frie skoler i fremtiden, hvis holdninger ikke er mainstream, og som ikke nød-
vendigvis kendetegner det øjeblikkelige politiske flertals mening. Frie og private skoler er med til at sikre
grundlæggende frihedsrettigheder, som er fastlagt i den danske grundlov; religionsfrihed, personlig frihed,
ytringsfrihed og retten til holdningsbaseret undervisning; forældreretten, mindretalsretten og skolefriheden.
Foreningens stiller sig til rådighed for uddybning af ovenstående høringssvar.
På foreningens vegne,
Karsten Suhr, formand
[email protected]
Danmarks Private Skoler
Ny Kongensgade 15, 3.
1472 København K
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0009.png
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Att.: Specialkonsulent Karen Peytz
Pr. e-mail:
AGRGRUND
@uvm.dk
19. februar 2019
Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader,
rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
Tak for muligheden for at kommentere udkastet. Vi har følgende bemærkninger:
Overordnede emner
1. Øgede frihedsgrader
a) Mulighed for etablering af afdelinger
b) Mulighed for varetagelse af administrative opgaver for andre skoler
c) Mulighed for etablering af klubtilbud
2. Rammer for donationer
a) Forbudsmodel mod udenlandske donationer
b) Skriftlig redegørelse ved donationer over kr. 20.000
c) Totalt forbud mod anonyme donationer
3. Styrket tilsyn med de frie skoler
a) Harmonisering af regler tidligere indført over for de frie grundskoler
- Krav om frihed og folkestyrekrav
- Vurdering af personkredsen ved oprettelse af nye skoler
- Tilsynet kan deltage som observator på møder på skolen
- Styrket tilsyn med skolernes leje af bygninger
- Etablering af whistleblowerordning
b) Ændring af bestemmelser om godkendelse af frie skoler
- Erklæring om overholdelse af frihed og folkestyre-kravet
Vi har ikke kommentarer til punkt 3, da det er politiske emner, der falder uden
for vores område.
FSR
danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 4183
Konto nr. 2500102295
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0010.png
Side 2
Vi har kommentarer til nedenstående punkter:
Ad 1 a) mulighed for etablering af afdelinger
Muligheden for at oprette afdelinger i kommunen eller i en nabokommune øger
principielt skolernes frihedsgrader. Dog fremgår det af kommentarerne, at der
fortrinsvis tænkes på etablering af afdelinger i lokalsamfund til de yngste klasser.
Betingelserne for oprettelse af afdelingerne gør det dog mindre attraktivt for sko-
lerne:
A. Godkendelse skal ske efter de samme regler som ved oprettelse af nye
skoler
a. Ministerens godkendelse
b. Tidsfrister
c. Betaling af depositum
d. Formål og virke skal være i overensstemmelse med frihed og folkesty-
re-kravet
B. Beslutning om oprettelse af afdeling skal behandles på samme måde som
en vedtægtsændring hos skolen
C. Beslutning om nedlukning af en afdeling kan kun ske ved udgangen af et
skoleår
D. Antallet af elever pr. klasse skal svare til elevtalskravene i forbindelse
opstart af en ny skole på nær kravet til antal elever i 5.
7. klasse i det
8. skoleår.
E. At det samlede antal elever det 1. år er mindst 9 elever, 2. år mindst 15
elever og derefter mindst 20 elever
Ad A
Ovenstående betingelser for oprettelsen vil forsinke mulighederne for at oprette
afdelinger.
Ad C
Der bør være en dispensationsmulighed for nedlukning ved udgangen af et sko-
leår, hvis elevtallet kommer under et vist niveau, således at den samlede skole
ikke bliver lukningstruet, og bestyrelsen kan agere som en forsvarlig bestyrelse.
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0011.png
Fordel ved at oprette en afdeling frem for en ny skole:
Minimumselevtallet
-
-
Der er ikke krav om mindst 9 elever i alt på 5.
7. klassetrin i det 8.
skoleår
Der er krav om mindst 20 elever i det 3. skoleår i en afdeling mod
32 i en ny grundskole
Ulempe ved at oprette en afdeling frem for en ny skole
Statstilskud
-
Afdelingen modtager ikke grundtilskud
Side 3
Hvis afdelingen forventes at have elever fra 0.
7. klasse senest i det 8. år, vil
det være mest fordelagtigt at oprette en ny skole frem for en ny afdeling.
Tidsfristerne i forbindelse med oprettelse bør derfor reduceres i forbindelse med
etablering af en afdeling i forhold til oprettelse af en ny skole.
Ad 1 b) Mulighed for varetagelse af administrative opgaver for andre
skoler
Har ministeriet overvejet momsproblematikken ved varetagelse af administrative
opgaver for andre skoler?
Ad 1 c) Mulighed for at etablere klubtilbud
Det fremgår af kommentarerne til høringsforslaget, at der ikke er hjemmel i fri-
skoleloven til, at frie grundskoler kan drive klubtilbud fra 4. klasse, herunder til
at anvende skolens midler hertil.
Vi var februar 2015 i dialog med STUK angående manglende hjemmel i friskole-
loven til deltagelse for elever i 4. klasse og derover i skolens SFO, hvor vi på
konkret foranledning fremlagde, at der ikke var belæg for det modsatte, hvilket
ministeriets jurister gav os ret i.
Mange skoler har eftermiddagsaktiviteter for elever ud over 3. klasse:
Musik
Sport
Drama
Det fremgår ikke af lovforslagene, om disse aktiviteter vil blive påvirket.
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0012.png
Side 4
Det fremgår ikke af lovforslagene, om der skelnes mellem en decideret oprettelse
af klub til elever i 4. klasse og derover i forhold til elever i 4. klasses deltagelse i
skolens SFO.
Forslaget er en begrænsning af de nuværende frihedsgrader:
En del skoler har på nuværende tidspunkt etableret klubordninger og lig-
nende for elever i 4. klasse og derover, hvor kommunerne ikke yder til-
skud
På flere skoler er elever fra 4. klasse integreret i den almindelige SFO
- Nogle få skoler med tilskud fra kommunen
- Flere skoler uden tilskud fra kommunen
På nogle skoler går børn i 0.
2. klasse i SFO, og børn i 3.
4. klasse går i
klub.
Det er efter vores vurdering få kommuner, der yder tilskud til elever, der
går i klubordning på de frie skoler.
Det fremgår ikke klart af forslaget, om kommunerne kan være forpligtede til at
yde tilskud til deltagelse for elever i 4. klasse og derover i klub eller SFO.
Det fremgår af forslaget til § 36 b, stk. 3 og 4, at forældrebetalingen til klubord-
ning sammen med eventuelle kommunale og private tilskud skal dække alle di-
rekte driftsudgifter til ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ord-
ningen:
Vi var i august 2015 i dialog med STUK med hensyn til mulighederne for at udar-
bejde særskilt regnskab for 4. klasse og derover, der deltager i skolens SFO:
Det er langtfra alle skoler, der har mulighed for at opdele udgifterne til
pædagoglønninger m.v. til henholdsvis klub og SFO. Vi lavede i 2015 flere
regnestykker for at belyse problemerne omkring opdelingen:
-
-
-
Bemandingen til de yngste elever er højere end bemandingen til de
ældste
I yderperioderne er der ofte fælles pasning
På mange skoler anvendes medarbejderne på tværs af SFO og klub
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0013.png
-
Eleverne i 4. klasse og derover ophører ofte i løbet af året, hvorfor
den nødvendige bemanding er større i efteråret end i foråret.
Side 5
De tiltag, der fremgår af forslaget til ændringer, er en væsentlig forringelse af de
nuværende frihedsgrader.
Et alternativ kunne være, at såfremt skolen har elever i 4. klasse eller derover i
SFO eller klub, skal skolen udarbejde et samlet regnskab for skolefritidsordnin-
gen og eventuel klub, der viser, at forældrebetalingen til skolefritidsordning og
klubordning sammen med eventuelle kommunale og private tilskud samt statstil-
skud til elever i 0.
3. klasse skal dække alle direkte driftsudgifter til ordningen.
Dermed sikres det, at
Der ikke overføres midler fra undervisning til klub/skolefritidsordning
Statstilskudsmidlerne dækker den ekstra bemanding til de yngste elever
Skolernes skolefritidsordning / klub kan køre med samme bemanding hele
året.
Ad 2 a) Forbudsmodel mod udenlandske donationer
Det fremgår af forslaget til § 22 a, at skoler ikke må modtage donationer eller
leje lokaler fra lande uden for EU og EØS, men at undervisningsministeren efter
skøn kan godkende donationen eller leje af lokaler fra lande uden for EU og EØS.
Det bør være offentligt tilgængeligt, hvilke donationer undervisningsministeren
godkender, således at fairness sikres.
Vi skal gøre ministeriet opmærksom på, at på mange skoler mødes bestyrelsen
kun 4
6 gange årligt. Det kan derfor i mange tilfælde være svært for skolen at
overholde fristen på 30 dage.
Antal dage bør ændres til minimum 90 dage.
Ad 2 b) Skriftlig redegørelse ved donationer over kr. 20.000
30 dage fra modtagelse af en donation på t.kr. 20 og derover er en meget kort
frist til at udarbejde en skriftlig redegørelse for donationer over t.kr. 20, herun-
der at redegørelsen skal underskrives af bestyrelsen og offentliggøres på skolens
hjemmeside.
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0014.png
Side 6
Vi skal gøre ministeriet opmærksom på, at på mange skoler mødes bestyrelsen
kun 4
6 gange årligt. Det kan derfor i mange tilfælde være svært for skolen at
overholde fristen på 30 dage.
Antal dage bør ændres til minimum 90 dage.
Vi står naturligvis til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til ovenståen-
de.
Med venlig hilsen
Brian Adrian Wessel
faglig direktør
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0015.png
KL
Høring vedr, udkast til Lov om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler mv, lov om efterskoler og frie fagskoler og
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede
frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de
frie skoler mv.
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Gennem de sidste 10 år er der sket en stigning i antallet af elever i pri-
vate grundskoler og antallet af private grundskoler. Den offentlige finan-
siering af de private grundskoler er ligeledes steget.
Lovforslagets formål er at udvide valgmulighederne for forældre og ele-
ver, der ønsker et alternativ til folkeskolen, ved at give de private grund-
skoler bedre rammer. De private grundskolers skal bl.a. have mulighed
for oprette afdelinger. Lovforslaget vil fremme en fortsat stigningen af ele-
ver i de private grundskoler. Set fra KL's perspektiv er dette ikke den rig-
tige vej at gå.
Hver gang betingelserne for at drive private grundskoler forbedres, uden
at der stilles de samme krav om ansvar overfor eleverne, som folkesko-
lerne har, sker der skævvridning til de private grundskolers fordel. Det er
med til at undergrave grundlaget for en fælles folkeskole, hvor alle elever
uanset baggrund får mulighed for at mødes i læringsfælleskab. På sigt
kan denne favorisering af de private grundskoler få store samfundsmæs-
sige konsekvenser.
Det vækker endvidere undren, at det i lovforslagets vurderes:
at mulighe-
den for at oprette afdelinger af frie grundskoler ikke vil medføre ændrin-
ger i aktiviteten på de frie grundskoler. Denne vurdering hviler på, at op-
rettelsen af en ny afdeling af en fri grundskole ikke forventes at have ind-
flydelse på det samlede grundlag af elever, som frie grundskoler optager
elever fra. Det vurderes ikke, at lovforslaget vil medføre, at flere elever vil
skifte fra folkeskolen til frie grundskoler.
KL kan ikke tilslutte sig denne
vurdering.
KL mener, at på samme vis som det er regelgrundlaget, når frie grund-
skoler ønsker at etablere afdelinger på småøerne, så skal kommunalbe-
styrelsen tilslutte sig oprettelsen af en afdeling i kommunen. Det bør ind-
arbejdes i lovforslaget.
Dato: 13. februar 2019
Sags ID: SAG-2019-01058
Dok. ID: 2714703
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3480
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0016.png
1(1
KL har ingen bemærkninger til lovforslaget øvrige elementer.
Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
Dato: 13. februar 2019
Sags ID. SAG-2019-01058
Dok. ID: 2714703
E-mail: [email protected]
Direkte 3370 3480
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
eter P
Kontorc ef, KL's Kontor for Børn og Folkeskole
www.ki.dk
Side 2 af 2
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0017.png
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0018.png
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0019.png
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0020.png
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0021.png
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0022.png
Til Undervisningsministeriet
Dansk Friskoleforening
Middelfartvej 77
5466 Asperup
62 61 30 13
[email protected]
www.friskoler.dk
19. februar 2019
Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser (øgede frihedsgrafer, rammer for donationer og styrket tilsyn
med de frie skoler m.v.)
Dansk Friskoleforening vil gerne takke for muligheden for at udtale sig om det foreliggende
udkast.
Der er flere gode intentioner i det foreliggende lovforslag, og der åbnes for en række
nye muligheder for de frie grundskoler. Samtidigt ser vi også forslag til lovændringer, som
vi mener er ude af proportionalitet med de udfordringer, som skulle være bevæggrunden
for lovændringerne.
Det har længe været et ønske, at friskoler og private grundskoler kan oprette afdelinger i
lighed med kommunale folkeskoler. Det vil nok ikke mindst være en kærkommen mulighed
for mindre skoler i landdistrikter og sender dermed et vigtigt signal til de skoler, der er
beliggende dér. Der er dog også i det foreliggende lovforslag lagt op til krav, som ikke
umiddelbart sikrer den frihed, som intentionen bag forslaget ellers er rundet af.
Det er også positivt, at der nu gives mulighed for varetagelse af visse administrationsop-
gaver. Det kan indvirke positivt på professionaliseringen af opgaveløsningen, og potentielt
tilføre flere ressourcer til børnene på den enkelte skole.
Det er også positivt at styrke muligheden for klubtilbud for de større børn i deres nærmiljø.
Dog ser vi store udfordringer i, hvordan det rent praktisk skal kunne lade sig gøre at finan-
siere disse ordninger, når der ikke samtidigt er stillet et krav om kommunal finansiering.
Her ønsker vi at rette opmærksomheden på, at såvel klubordninger som de allerede eksi-
sterende heltidssfo´er (pasning i månederne inden skolestart) ikke kan finansieres med
skolernes statsmidler og derfor alene skal drives på basis af forældrebetaling samt even-
tuelle donationer. Det siger sig selv, at dette er et alvorligt benspænd, og det stiller sko-
lerne i en urimelig konkurrencesituation i forhold til tilsvarende ordninger i folkeskolerne.
Herforuden er desuden dét forhold, at såvel klubtilbud som heltidsskolefritidsordning er
en kommunal pasningsforpligtelse, som når den varetages i friskoleregi, pludseligt medfø-
rer en besparelse for kommunerne. Vi anser det ikke for rimeligt, at forældre således får
sat benspænd op som konsekvens af deres skolevalg.
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Hvad angår stramningerne vedr. donationer vurderer vi helt overordnet, at der er mang-
lende proportionalitet mellem de foreslåede ordninger og formålet, der søges løftet.
Der er tydeligvis et markant politiske pres på at mistænkeliggøre individer, foreninger, or-
ganisationer og myndigheder udenfor EU og EØS-landene. I iveren på at sende tydelige
politiske signaler savner vi en afvejning, der sikrer, at friskoler ikke druknes i overdimensi-
onerede krav om redegørelser, skriftlighed og synlighed om donationer. Virkeligheden er
den, at endog en del friskoler oplever, at et forældrepar på skolen ønsker at donere en
boldbane, en multibane, bidrag til legeplads m.v. Disse enkeltindivider ønsker typisk ikke-
stor offentlighed om deres bidrag til skolen, som selvsagt kan være vanskelig, når familiens
børn også går på skolen. Denne beskedenhed vil fremover blive mødt med et krav om
synlighed på skolens hjemmeside. Hvorfor denne næsten anmassende attitude? Der er i
forvejen et krav om, at alle donationer over 20.000 kr. skal fremgå af skolens regnskab.
Vi er meget tilfredse med, at forældres frivillige arbejde ikke betragtes som donationer.
Det samme gælder »småindsamlinger, som ikke direkte vedrører skolens økonomi«
(2.4.1.). Dog bør man være opmærksom på, at en del friskoler årligt afvikler cykelræs og
andre indtægtsgivende aktiviteter. Her er der ikke tale om midler, der tilgår en bestemt
skoleklasse – men om indtægter, der tilgår skolen som et hele. Forhåbentligt vil det lokale
engagement, som den slags aktiviteter er udtryk for, ikke blive udsat for benspænd som
konsekvens af nærværende lovforslag.
Lovforslaget er møntet på kontantbeløb og »donationer i form af varer, tjenesteydelser,
ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsværdien« (2.5.2). Hvordan vil man mon se
på de skoler, der er begunstigede med en aktiv gruppe af bedsteforældre? Dansk Friskole-
forening har flere eksempler på medlemsskoler, hvor bedsteforældre ugentligt laver og
serverer mad til skolebørnene. Det er en tjenesteydelse, der, hvis markedsværdien
skal/kan gøres op, vil blive betragtelig. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det lokale en-
gagement er grundstenen i friskoletanken, og det vil være sørgeligt og vel også i modstrid
med intentionerne, hvis der opsættes barrierer, som hindrer det lokale engagement.
Formålet med at sikrer gennemsigtighed i forhold til donationer er argumenteret i skoler-
nes overholdelse af kravet om »frihed- og folkestyre«. Her bør det nævnes, at der er tale
om et allerede gældende lovkrav. Det er, efter vores bedste overbevisning, ikke muligt at
hente belæg for de skærpede regler om donationer med udgangspunkt i konkrete sager,
hvor der har været brud på dette krav. Vi mener, at de eksisterende rammer og beføjelser
i friskoleloven er tilstrækkelige til at løfte formålet om at sikre skolernes uafhængighed.
Derudover er der det mere delikate forhold, at kravet om »frihed og folkestyre« kun van-
skeligt kan sættes på formel gennem en udtømmende liste af krav, der kan sikre dette. Der
er tale om et overordnet ideologisk sigtepunkt snarere end et konkret tilsynsværktøj. Det
risikerer på den lange bane at medføre en forfladigelse af begrebet.
Nedenfor gennemgås de enkelte punkter i lovforslaget systematisk:
Vedrørende punkterne betegnet ”Frihed”:
Etablering af afdelinger
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 3 ”§ 5 b.”:
1.
ad § 5b, stk. 1, 1. pkt.:”Undervisningsministeren
kan godkende, at en fri grund-
skole (hovedskolen), der modtager statstilskud efter denne lov, uanset bestemmel-
sen i § 5, stk. 6, pkt. 1, kan oprette og drive en afdeling, hvor der til elever, der er
indskrevet op afdelingen, gives undervisning efter § 1.
a. Bemærkninger:
i. Vi er meget positivt stemt overfor denne nye mulighed for at op-
rette afdelinger.
2.
ad § 5b, stk. 1, 2. pkt.:
”Hovedskolen og dens afdelinger har én bestyrelse, jf. § 5,
stk. 7, én leder, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., og én forældrekreds, jf. §9”
a. Bemærkninger:
i. Det giver ligeledes god mening, at der er tale om én samlet insti-
tution, når en fri grundskole benytter sig af muligheden for afde-
linger.
3.
ad § 5b, stk. 2, 1. pkt.:
”Undervisningsministerens godkendelse efter stk. 1 sker
efter de regler, der gælder for oprettelse af nye skoler.”
a. Bemærkninger:
i. Vi mener, at det virker unødigt omstændigt at skulle igennem helt
samme proces som ved etablering af nye frie skoler. Ikke mindst
godkendelsen af de mennesker, der står bag, herunder evt. pligt
til fremmøde ved undervisningsministeriet m.v.
ii. Der bør kunne laves en differentiering mellem helt nye skoler og
initiativer og eksisterende skoler, der påtænker at åbne en afde-
ling med samme bestyrelse og leder.
4.
ad § 5b, stk. 2, 2. pkt.:
”Det er endvidere en betingelse for godkendelse, efter stk.
1, at den enkelte afdeling er beliggende i samme kommune (skolekommunen) som
hovedskolen eller i en nabokommune til hovedskolens skolekommune, … ”
a. Bemærkninger:
i. Vi mener, at der er god ræson i at have et nærhedsprincip på kom-
muneniveau. Der vil naturligvis kunne være store afstande mel-
lem hovedskole og afdelinger i visse kommuner, men der må i
disse tilfælde være en formodning om, at det giver mening for
skolen at have evt. afdelinger i nærheden ift. princippet om en le-
der, en bestyrelse og en forældrekreds.
5.
ad § 5b, stk. 2, 2 pkt. forsat:
”… og hovedskolen maksimalt har to afdelinger, jf.
stk. 1 og § 2 c i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.”
a. Bemærkninger:
i. Bestemmelsens ordlyd forstås således at man kan have en hoved-
skole fra 0. til 9 klasse og to afdelinger, der ligeledes er fra 0. til 9.
klasse.
6.
ad § 5b, stk. 3, 1. pkt.:
”En hovedskoles beslutning om at oprette en afdeling, jf.
stk. 1, skal være truffet i overensstemmelse med skolens procedure for vedtægts-
ændring og indarbejdes i vedtægten, når oprettelsen er godkendt.”
a. Bemærkninger:
i. Vi bakker naturligvis op om, at der er tale om vedtægtsændringer,
når en skole benytter sig af muligheden for at etablere filial(er).
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
7.
ad § 5b, stk. 3, 2. pkt.:
”Nedlæggelsen af en afdeling kan kun ske ved udgangen af
et skoleår og en beslutning herom skal være truffet i overensstemmelse med sko-
lens procedure for vedtægtsændring.”
a. Bemærkninger:
i. Vi støtter op om at give elever og forældre sikkerhed ved, at en
evt. afdeling ikke kan lukkes ned i skoleårets løb. Hovedskolen kan
dog være nødsaget til at lukke på andre tidspunkter end ved ud-
gangen af et skoleår, og her vil eventuelle filialer rammes af
samme lukning.
8.
ad § 5b, stk. 4 1. pkt.: ”For
undervisningen på en afdeling, jf. stk. 1, gælder de
samme krav som til en fri grundskole.”
a. Bemærkninger:
i. Naturligvis
9.
ad § 5b, stk. 4, 2. pkt.:
”Undervisningen i en afdeling kan dog uanset § 2, stk. 1 og
2, begrænses til at omfatte elever i børnehaveklassen til og med 4. klassetrin. For
afdelinger omfattet af 2. pkt. gælder:
a.
bemærkninger:
i. Dansk Friskoleforening er tilfreds med, at det er en mulighed at
oprette afdelinger, der kan begrænses til at omfatte elever fra 0.
til 4. klasse.
ii. Det undrer os dog, at det ikke er en mulighed at etablere en deci-
deret indskolingsafdeling, hvis det er dét, der giver mening for den
enkelte skole. Dvs. at man eksempelvis samler indskolingen i en
afdeling og så har 5. -9 klasse i en anden. Der kan være nogle fysi-
ske rammer som gør en sådan opdeling attraktiv og nødvendig.
1. Dette er forhindret af, at der for hver afdeling og hoved-
skolen, er en individuel pligt til at overholde elevtalskra-
vene.
10.
ad § 5b, stk. 4 nr. 1:
”Elevtalskravene i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. for en nyoprettet
afdeling skal kravet i § 2, stk. 1, nr. 1, være opfyldt i afdelingens tredje skoleår, og
kravet i § 2, stk. 1, nr. 2, i afdelingens femte skoleår.”
a. Bemærkninger:
i. Vi er tilfredse med, at fristen for overholdelse er sidestillet med
fristerne for nyoprettede skoler.
11.
ad § 5b, stk. 4 nr. 2:
”Uanset elevtalskravet i § 19, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., ydes
tilskud i henhold til denne lov, hvis afdelingen har mindst 20 elever.”
a. Bemærkninger:
i. Det kan undre, at man har valgt 20 elever som minimum for at
kunne modtage tilskud, da elevtalskravet for 1. -4. klasse er 15,
men det følger selvfølgelig logikken som den eksisterer i friskole-
loven.
12.
ad § 5b, stk. 4 nr. 3:”
Uanset elevtalskravene i § 19, stk. 1, 4. pkt., skal en nyopret-
tet afdeling i det første skoleår pr. 5. september have mindst 9 elever og i det andet
skoleår pr. 5. september mindst 15 elever”
a. Bemærkninger:
i. Vi er tilfredse med, at denne dispensation af grundprincippet lige-
ledes gælder for nyoprettede afdelinger.
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
13.
ad § 5b, stk. 5:
” eleverne i en afdeling, jf. stk. 1, tæller ikke med ved beregningen
af klassetrinskrav, jf. § 2, stk. 1, og 2, for hovedskolen eller andre afdelinger af
hovedskolen”
a. bemærkninger:
i. Som ovenfor angivet, giver dette nogle begrænsninger i mulighe-
den for at tilpasse den enkelte frie grundskole til en evt. begræn-
set bygningsmasse, hvilket vi finder uhensigtsmæssigt.
14.
ad § 5b, stk. 6:
” Ved beregning af statslige tilskud efter kapitel 4 betragtes en
hovedskole og afdelinger, jf. stk. 1, som en samlet skole bortset fra beregningen af
elevtalskrav, jf. § 19, stk. 1, der skal opgøres for hovedskolen eller afdelinger af
hovedskolen hver for sig som særskilte skoler, dog bortset fra ved beregningen af
grundtilskud efter § 11, stk. 6, hvor der kun ydes ét grundtilskud”
a.
Bemærkninger:
i. Det giver god mening at lave en sådan konstruktion i sammen-
hæng med resten af bestemmelsens ordlyd.
Afledte bemærkninger om Daginstitutioner tilknyttet afdelinger:
Det er vores forståelse, at der godt kan oprettes dagsinstitutioner i tilknytning til en afde-
ling. Dette selvfølgelig under antagelse af, at den kan etableres i overensstemmelse med
dagtilbudslovens regler derom.
Særligt i yderområderne er dagsinstitutioner i tilknytning til et grundskoletilbud enormt
vigtige for at skabe et sammenhængene og tilfredsstillende tilbud til børnefamilier i nær-
området – måske det eneste tilbud. Vi anmoder derfor at man understøtter og synliggør
muligheden i friskolelovens bestemmelser derom.
Varetagelse af administrative opgaver
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 3 ”§ 5 c.”:
1.
Ad § 5c,
stk. 1:
”En fri grundskole, der modtager statstilskud efter denne lov, kan i
medfør af en skriftlig aftale mod vederlag varetage administrative opgaver for an-
dre frie grundskoler omfattet af denne lov.”
a. Bemærkninger:
i. Vi er meget glade for dette forslag, og vurderer at det, for nogle
skoler, giver muligheder for at sikre kvaliteten af de administrative
opgaver.
ii. Vi forudser, at lovændringen i særdeleshed vil kunne komme de
mindre skoler til gode.
iii. Ligeledes må det forventes, at det vil medføre optimering af sko-
lernes omkostninger til at få løftet de administrative opgaver.
2.
ad § 5c, stk. 2:
”Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne
for skolernes varetagelse af administrative opgaver, herunder om karakteren og
omfanget af administrative opgaver”
a. bemærkninger:
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
i. Der ligger en usikkerhed i at der efterfølgende, af ministeren, kan
opstilles yderligere betingelser for varetagelsen af administrative
opgaver. Der bør i så fald tages højde for, hvilken indvirken nogle
sådanne ændringer har af konsekvenser for de der har søgt mu-
ligheden anvendt.
ii. Dette giver ligeledes anledning til, at skoler som søger at anvende
denne ordning, i de skriftlige aftaler, tager højde for potentielle
ændringer i rammerne for varetagelse af opgaver.
Etablering af klubtilbud fra 4. klasse
Vedrørende de foreslåede bestemmelser i § 1, pkt. 15: ” I § 36 b indsættes efter stk. 2 som
stk. 3 og 4:
1.
ad foreslået § 36b, stk. 3:
Frie grundskoler kan for børn fra 4. klasse etablere og
drive klubtilbud efter dagtilbudslovens regler. Den overordnede ledelse af en fri
grundskoles klubtilbud for børn fra 4. klassetrin påhviler skolens bestyrelse”
a. bemærkninger:
i. Vi er meget glade for, at det bliver en mulighed, i friskoleregi, at
oprette og drive klubtilbud. Det har længe været efterspurgt.
2.
ad foreslået § 36b, stk. 4:
Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i
børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Forældrebetaling skal sam-
men med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgif-
ter til ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet
skal være en del af skolens samlede regnskab jf. § 24.”
a. bemærkninger:
i. Som det fremgår, sidestilles økonomien, med den der eksempel-
vis er til at drive heltidsfritidsordning. Det betyder at den enkelte
kommunalbestyrelse selv beslutter, om den vil give tilskud til klub-
tilbuddet. Dette vurderes at være en markant barriere i forhold til
at få udfoldet mulighederne vedrørende etablering af klubtilbud.
Dansk Friskoleforening ønsker at understrege behovet for at der,
i lighed med private daginstitutioner, skabes lovhjemmel til, at der
til klubordninger og (måske vigtigere) til heltidsfritidsordninger
skal ydes kommunale tilskud.
Vedr. punkterne betegnet ”Donationer”:
Forbudsmodel mod udenlandske donationer og indgåelse af aftaler
med udenlandske personer om leje af lokaler, bygninger eller arealer.
Vedrørende indholdet i § 1, 12. pkt. ”Efter § 22 indsættes”:
1.
ad foreslået § 22a, Stk. 1:
”Skolen må ikke modtage donationer på over 20.000 kr.
eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra
lande uden for EU og EØS.”
a. bemærkninger:
i. Som udgangspunkt står vi undrende overfor konstruktionen af
denne bestemmelse sammenholdt med de øvrige i
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
”donationspakken”.
Vi kan naturligvis godt gennemskue hvilket forestillinger det er
man ønsker at tilfredsstille, men det forekommer os unødven-
digt med så rigide ordninger for at sikre imod brud på en lovgiv-
ning der allerede skal overholdes og som man med blot ”forklar
eller afvis-modellen i §22, stk. 2.” har skærpet kontrollen med.
ii. Vurderes det virkelig nødvendigt at have et forbud mod disse do-
nationer? De vurderes at være få og er omfattet af de øvrige fo-
reslåede stramninger omkring donationsmodtagelse af bestem-
melsen om at forklare, eller afvise? Vi mener ikke at tilføjelsen
og omkostningerne derved, for både skole og behandler af an-
søgninger, er proportional med formålet?
2.
ad foreslået § 22a, stk. 2:
”Skolen må ikke indgå aftaler om leje af lokaler, bygnin-
ger eller arealer ejet af offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer
fra lande uden for EU og EØS”
a. bemærkninger:
i. Eftersom skolerne opererer på dansk jord, undrer det os, at man
vil udelukke aftaler om leje pga. udlejers nationalitet alene.
3.
ad foreslået § 22a, stk. 3:
” Undervisningsministeren kan godkende, at en skole
modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms fra en offentlig myndig-
hed eller fysisk eller juridisk person fra lande uden for EU og EØS, jf. stk. 1, og at en
skole indgår aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig
myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf.
stk. 2. Det er en betingelse for godkendelse, at der efter ministerens skøn er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donation er omfattet af stk.
1 og ved indgåelsen af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer er om-
fattet af stk. 2, opfylder kravene i § 1, stk. 2 og § 5, stk. 2.”
a. bemærkninger:
i. Det er os uklart om man i det tilfælde, hvor man modtager en do-
nation på mere end 20.000 kr. eksklusive moms fra et ikke-
EU/ikke-EØS-land, både vil skulle ansøge om dispensation til at
modtage donationen, og efterfølgende forklare at donationen
ikke influerer på overholdelsen af lovens ord baseret på et forklar
eller afvis princip?
1. Medfører dette at redegørelsen i ansøgningen og i ”for-
klar eller afvis”-bestemmelsen skal indeholde det
samme? Eller er der forskellige krav til indholdet?
4.
ad foreslået § 22a, stk. 4:
”skolen skal i sin ansøgning om godkendelse efter stk. 3
skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modta-
gelsen af en donation omfattet af stk. 1 og indgåelse af en aftale om leje af lokaler,
bygninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1, stk. 2 og § 5, stk.
2”
a. Bemærkninger:
i. Det er uklart, om det der forventes i en ansøgning, er det samme
som det, man forventer, at skolen præsenterer i sin redegørelse
for indenlandske donationer på over 20.000 kr.?
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
ii. Omfanget af en sådan redegørelse er, som vi også beskriver under
punktet om donationer over 20.000 kr. eksklusive moms, uklart.
5.
ad foreslået § 22a, stk. 5.:
”Modtager skolen donationer i strid med stk. 1, skal
skolen returnere donationen til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen. Dona-
tioner, der ikke kan returneres til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen, skal
overføres til en konto hos undervisningsministeriet inden for samme frist”
a. bemærkninger:
i. Bestemmelsen ligger i tråd med de eksisterende rammer for mod-
tagelse af eksempelvis anonyme donationer og synes derfor at
være fin som den er.
ii. Dog bør der overvejes en undtagelse, eller dispensation fra 30-
dagesreglen, hvis og såfremt der er en ansøgning om godkendelse
sendt af sted, men endnu ikke truffet afgørelse derom. Ellers må
undervisningsministeren ligeledes kunne give svar inden denne
frists udløb hvilket potentielt fører til en presset sagsbehandling.
Totalforbud mod anonyme donationer
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 7:
1.
ad tilpasningen af § 22:
” I § 22, stk. 1 udgår: ”fra en donator” og ”på over 20.000
kr. eksklusive moms.”
a. bemærkninger:
i. Vi vurderer, at det ikke kommer til at udgøre den store forskel at
indarbejde et totalforbud mod anonyme donationer set i forhold
til den eksisterende grænse på 20.000 kr. eksklusive moms
Skriftlig redegørelse ved modtagelse af donationer på over 20.000 kr.
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 8.: ”I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:”:
1.
ad foreslået § 22, stk. 2:
”Skolen
skal inden 30 dage efter modtagelsen af en do-
nation på over 20.000 kr. eksklusive moms skriftligt redegøre for, om der er til-
strækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder kravene
i § 1, stk. 2, 2. pkt. og § 5, stk. 2. Den skriftlige redegørelse underskrives af skolens
bestyrelse og offentliggøres på skolens hjemmeside.”
a. bemærkninger:
i. Vi anbefaler at man overvejer hvor stor en arbejdsbyrde man på-
lægger skolerne ift. at forklare/dokumentere, at der ikke er for-
hold til stede, der strider med friskoleloven.
Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at skolen skal redegøre for,
at der er ”tilstrækkelig
sikkerhed for”,
at skolen opfylder kravene
i de relevante bestemmelser i friskoleloven. Den betegnelse læg-
ger potentielt op til et større skriftligt værk.
Bemærkningerne anfører derimod, at skolen skal ”overveje” om
og ”vurdere” om modtagelsen vil indebære en påvirkningsrisiko.
Sidstnævnte lyder ikke til at medfører samme arbejdsomfang som
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
førstnævnte, hvorfor det ikke fremgår tydeligt, hvad der egentlig
forventes af skolerne i disse situationer.
ii. Vi vil derfor gerne anbefale at man tydeliggør evt. vha. en vejled-
ning eller nogle eksempler, hvad der forventes at være indeholdt
i en redegørelse.
Vedr. øvrige bestemmelser om godkendelse af frie skoler:
Krav til initiativkredsen om erklæring om overholdelse af frihed og folkestyre, uaf-
hængighedskrav samt indlevering af svar på obligatoriske spørgsmål ved personligt
fremmøde i undervisningsministeriet.
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 4.:
1.
Ad tilføjelsen til § 7a, stk. 3:
”om personlig underskrift på materialet, om person-
ligt fremmøde ved underskriften og ved aflevering af materialet og om offentlig-
gørelse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside senest ved starten af
undervisningen”
a. Bemærkninger:
i. Det fremgår af bemærkningerne s. 70 samt under pkt. 2.12 s. 53,
at baggrunden for tilføjelsen er at ”understrege alvoren af frihed
og folkestyrekravets og uafhængighedskravets overholdelse” og
sikre ”initiativkredsens oplevelse af personlig forpligtelse til bedst
muligt at bane vejen herfor”.
1. Vi er enige i, at det er en værdifuld hensigt som kravet
søger at opfyldet, men har svært ved at se sammenhæn-
gen mellem hensigten og den foreslåede proces. Sam-
menholdes hensigten med den umiddelbare forskel der er
på at gennemføre processen alt efter hvor i landet et sko-
leinitiativ hører hjemme, er det svært at se logikken i en
gennemførsel af nærværende forslag. Vurderer man der
er proportionalitet mellem den forventede værdi af et fy-
sisk fremmøde og omkostningerne ved at gennemføre
denne proces?
ii. Der argumenteres ligeledes med, at det for myndighederne, efter
omstændighederne kunne være hensigtsmæssigt at ”danne sig et
førstehåndsindtryk af den initiativkreds, der står bag initiativet”
1. Betyder det, at man forventer på et kort møde at kunne
se en gruppe på potentielt 10 mennesker an og bruge det
til noget ift. en objektiv vurdering af dem som skal ud-
munde i en tilpasset behandling af deres sag?
Krav om at bestyrelsesmedlemmer ved tiltrædelse på en skole er omfattet af godkendel-
sesordningen og derfor skal underskrive erklæring om overholdelse af friheds- og folke-
styrekraver og uafhængighedskravet.
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 2.:
1.
ad foreslået §5, stk. 12:
”Bestyrelsesmedlemmer på skoler, der er godkendt efter
§ 7 a, skal ved deres tiltræden underskrive en erklæring, der skal offentliggøres på
skolens hjemmeside”
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
a. bemærkninger:
i. Vi har ingen uddybende bemærkninger til denne bestemmelse.
2.
ad foreslået §5, stk. 13:
”Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet af den i stk. 12 nævnte erklæring”
a. bemærkninger:
i. Vi har ingen uddybende bemærkninger til denne bestemmelse.
STUK har ret til at pålægge eksisterende bestyrelsesmedlemmer at underskrive erklærin-
gen som led i STUKs tilsyn med skolen.
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 5.:
1.
ad foreslået § 9, stk. 2:
”Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en
skole pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive en erklæring, der skal offent-
liggøres på skolens hjemmeside.”
a. Bemærkninger:
i. Vi har ingen uddybende bemærkninger til denne bestemmelse.
2. ad foreslået § 9, stk. 3:
”Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indhold af den i stk. 2 nævnte erklæring”
a. bemærkninger:
i. Vi har ingen uddybende bemærkninger til denne bestemmelse.
Stuk har ret til at indhente alle oplysninger om bestyrelsens medlemmer til brug for gen-
nemførsel af tilsyn.
Vedrørende indholdet i § 1, pkt. 6.:
1. ad tilføjelsen til § 20b, stk. 2, 1. pkt.: ”
efter ”drift i øvrigt” indsættes ”og om besty-
relsens medlemmer, jf. § 5, stk. 8 og 9””
a. bemærkninger:
i. Tilføjelsen forstås således, at STUK får beføjelse til at indhente re-
levante informationer om bestyrelsesmedlemmer alene ift. at
sikre at bestemmelserne i § 5, stk. 8 og 9 er overholdt.
ii. I så fald, har STUK vel allerede disse beføjelser, om end de nu er
tydeliggjort.
Vi står til rådighed ift. videre drøftelser og bistår meget gerne hvor vi kan.
Med venlig hilsen
på foreningens vegne
Peter Bendix Pedersen
Formand
Søren Stein Brinck
Sekretariatsleder
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0032.png
Undervisningsministeriet
Departementet
Høringssvar
Frie skoler
Foreningen af Frie Fagskoler takker for muligheden for at kommentere på
Forslag til Lov om ændring af lov om
friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser.
Foreningen forholder sig i det følgende kun til de dele, som vedrører frie fagskolers lovgivning.
Friheds og folkestyrekrav
Efter forslaget skal skolerne
efter sit formål og i hele sit virke forberede eleverne til at leve i et samfund
som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og
deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene.
Frie Fagskolers hovedsigte er i forvejen livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk
dannelse iflg. vores lovgivning. Foreningen vil gerne gøre opmærksom på, at der ved tilsyn anerkendes, at frie
fagskolers undervisning i mange tilfælde vil tage udgangspunkt i konkrete praktiske, virkelighedsnære og
erhvervsrettede cases, idet frie fagskoler er forpligtet til at mindst 1/3 af undervisningen skal være praktisk og
erhvervsrettet.
Supplering af godkendelsesprocedure
Foreningen hæfter sig ved, at godkendelsesordningen
er midlertidig og ikke ændrer ved den frie
etableringsret og retten til tilskud for skolerne inden for lovgivningens rammer.
Initiativtagere til nye skoler registrerer sig i dag med navn og adresse, og denne liste indsendes med
ansøgningen. Nogle af initiativtagerne kan være lærere, som efterfølgende vil finde ansættelse på skolen. Der
er således fuld åbenhed om, hvem initiativkredsen er. Det er imidlertid et meget invasivt skridt at vurdere
personkredsen ved oprettelsen af en ny skole, og det er derfor vigtigt, at fokusområdet fastholdes til at være
frihed og folkestyrekravet samt uafhængighedskravet, som frie fagskoler under alle omstændigheder skal
overholde.
Det foreslås, at initiativkredsen bag en ny skole skal underskrive en erklæring om overholdelse af friheds- og
folkestyrekravet og uafhængighedskravet og indlevere svar på obligatoriske spørgsmål ved personligt
fremmøde i Undervisningsministeriet.
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0033.png
I en tid med digitale underskrifter forekommer det utidssvarende og bureaukratisk at underskrive og aflevere
dokumenter fysisk. Definitionen af initiativtagere foreslås endvidere at være de 10 personer, som spiller den
vigtigste rolle for skoleinitiativets praktiske gennemførelse. I en situation med mange lokale ildsjæle vil dette
løbende ændres i den store proces, der omgiver et nyt skoleinitiativ, og det vil kræve en kontinuerlig
rangordning af initiativtagere, som forekommer umuligt at håndtere i praksis. Forslaget vil derfor hæmme
skoleinitiativer med en bred folkelig støtte.
I det omfang man gennemfører en ordning med erklæringer og personligt fremmøde, bør det ikke være hele
initiativkredsen, men kun udvalgte medlemmer af bestyrelsen for den kommende skole, som skal give
fremmøde. Henset til at der er relativt få skoleinitiativer, samt at det er en helt særlig begivenhed at indlevere
en ansøgning om at etablere en uafhængig fri skole, bør det overvejes at højtideliggøre begivenheden ved at
fremmødet skal ske hos undervisningsministeren.
Tilsynet kan deltage som observatør på møder med skolen
Med forslaget søges der at give generel adgang til bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og forældremøder
ifm. tilsyn. Det er op til ministeriet at vurdere, om man vil benytte muligheden. Der er tale om en markant
ændring ift. til gældende ret, og der sigtes mod en markant større adgang end fx kravet om friheds-og
folkestyre samt uafhængighed. Adgangen bør derfor begrænses til særlige tilfælde. Under alle
omstændigheder bør der sættes en tidsgrænse for, hvor lang tid et tilsyn af denne type kan foregå.
Styrket tilsyn med skolernes leje af bygninger
Der foreslås styrket tilsyn med skolernes leje med bygninger. Det betyder, at der skal tages aktivt stilling til
lejeforholdene, herunder om de er indgået på markedsvilkår. I den gældende lovgivning er der sat en
beløbsmæssig grænse for, hvor meget de samlede bygningsudgifter må være pr. elev. Denne beløbsgrænse er
så lav, at det i mange tilfælde ikke vil være muligt at leje moderne beboelsespavilloner, som kan træde i stedet
for egentlig nybyggeri. Da denne passive beløbsgrænse-administration nu suppleres af en mere aktiv
sagsbehandling, bør beløbsgrænsen hæves, så det bliver muligt for frie fagskoler at anvende de lejemuligheder,
som rent faktisk tilbydes på markedet.
Whistleblowerordning
Etablering af en whistleblowerordning kan have en uhensigtsmæssig effekt for en skoleform, som bygger på
åben dialog med elever, forældre og medarbejdere. Der bør derfor som minimum være krav om, at ministeriet
er bekendt med anmeldernes identitet. Herudover bør ministeriet på sin hjemmeside tydeligt beskrive
formålet med ordningen, så det er klart for alle, hvad den kan bruges til, og især hvad den ikke kan bruges til.
Endeligt bør ordningen evalueres efter en relativt kort periode med henblik på at vurdere både positive og
negative effekter af ordningen.
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0034.png
Forbud mod anonyme donationer
Foreningen hæfter sig ved, at det fortsat er muligt at modtage donationer. Det fremgår af bemærkningerne, at
indsamlinger, som kommer elever til gode, er undtaget. Foreningen ønsker, at det eksplicit nævnes, at dette
også omfatter donationer, som går til at nedsætte elevers egenbetaling. Der er flere eksempler på, at fx fonde
har ydet tilskud til elevers egenbetaling på frie kostskoler
i frie fagskolers tilfælde har Industriens Fond
tidligere bevilget 1 mio. kr. til reduktion af elevernes egenbetaling på en enkelt skole. Det er af væsentlig
betydning for frie fagskoler, at muligheden for donationer af denne type og omfang opretholdes i fremtiden.
Forklar eller afvis-krav for donationer
Med forslaget indføres krav om, at skolen aktivt skal forholde sig til påvirkningsrisikoen i forhold til lovens krav
om frihed og folkestyre og kravet om uafhængighed. Foreningen forventer, at dette allerede finder sted i de
konkrete tilfælde på skolerne.
Forbud mod donationer mv. fra personer mv. uden for EU eller EØS
Frie Fagskoler forventer ikke at modtage donationer fra personer mv. udenfor EU/EØS-området.
Med venlig hilsen
Sekretariatschef
Christian Legarth
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0035.png
Til: Undervisningsministeriet
Dato:
19/2 -2019
Høring vedr. udkast til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler mv,
lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale
uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie
skoler mv.
Børne- og Kulturchefforeningen, BKF, takker for muligheden for at afgive høringssvar.
BKF bemærker, at lovforslagets formål er at give de private grundskoler bedre rammer og
udvide valgmulighederne for forældre og elever, der ønsker at anvende et alternativ til
folkeskolen. Det afgørende element er muligheden for at oprette afdelinger under en
eksisterende privat grundskole beliggende i samme kommune eller nabokommune til den
eksisterende hovedskole.
I lovforslaget anføres:
at muligheden for at oprette afdelinger af frie grundskoler ikke vil
medføre ændringer i aktiviteten på de frie grundskoler. Denne vurdering hviler på, at
oprettelsen af en ny afdeling af en fri grundskole ikke forventes at have indflydelse på det
samlede grundlag af elever, som frie grundskoler optager elever fra. Det vurderes ikke, at
lovforslaget vil medføre, at flere elever vil skifte fra folkeskolen til frie grundskoler.
BKF er uenig i denne vurdering. BKF bemærker, at såfremt lovforslaget vedtages, vil dette
med stor sandsynligvis medføre oprettelsen af en række nye afdelinger under eksisterende
private grundskoler og dermed udfordre folkeskolen som den fælles skole, hvor alle uanset
baggrund mødes.
BKF har i øvrigt ingen bemærkninger til lovforslaget. Herunder reglerne vedr. modtagelse af
donationer.
Med venlig hilsen
Anne Vang Rasmussen
formand for BKF
Gorm Bagger Andersen
Formand for Skolenetværket
Eventuelle henvendelser til:
Formand for bestyrelsen Anne Vang Rasmussen, [email protected]
Formand for Skolenetværket Gorm B. Andersen, [email protected]
Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:
[email protected]
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0036.png
Aarhus, februar 2019
Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening, Undervisningsministeriets sagsnr. 19/01806
Høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
(Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
Frie Skolers Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar, og fremsender hermed svar i
forhold til de ændringer i lovudkastet, som er særligt relevante for de frie grund- og efterskoler.
Vores høringssvar skal ses i forlængelse af høringssvar vi tidligere har afgivet i forbindelse med ændring af
Friskoleloven (indførelsen af § 7 a ved lov nr. 397 af 2. maj 2018), og ved høringssvar vedrørende
bekendtgørelser. I disse høringssvar giver Frie Skolers Lærerforening helhjertet opbakning til opstramning
af det statslige tilsyn, men understreger også vigtigheden af, at disse stramninger dels har helt konkrete
formål, og derfor ikke har karakter af generel mistænkeliggørelse, dels
i forlængelse heraf
at
stramningerne ikke sker på bekostning af den frie skolesektors eksistensberettigelse, herunder især
frihedsbegrebet.
Frihedsgraderne øges kun på marginale områder. Ellers begrænses friheden igen.
Lovforslagets intention er angiveligt at øge frihedsgraderne for frie skoler, men reelt kan frihedsdelen
reduceres til forslaget om muligheden for at oprette afdelinger, som ikke isoleret set kan siges at have
relation til frihedsdagsordenen, mens de resterende tiltag i lovforslaget i det væsentlige begrænser skolernes
frihed herunder i flere tilfælde kompromitterer fundamentale grundsætninger i det danske demokrati som
lighed og friheden til at mene, hvad man vil inden for lovens grænser. Disse aspekter konkretiseres
nedenfor.
Frie Skolers Lærerforening mener, at reel frihed er en ufravigelig forudsætning for at drive
frie skoler i Danmark
Frie Skolers Lærerforening bakker op om tilsyn, regeloverholdelse og whistleblowerordning
For Frie Skolers Lærerforening er åbenhed en selvfølge, og foreningen bakker op om at give tilsynet de
bedste forudsætninger for at sikre grundlæggende regeloverholdelse i relation til at drive skoler i Danmark. I
forlængelse heraf finder Frie Skolers Lærerforening, at udbygningen af den foreslåede whistleblowerordning
til også at gælde efterskolerne er et rigtig godt tiltag.
En hjørnesten i den frie skolesektor er friheden til
inden for lovens rammer (og overvåget af tilsynet) - at
drive skolerne efter et frit og selvstændigt værdigrundlag. Det er en legitim rettighed at have en holdning til
samfundet og styreformen i Danmark.
Dekorum-kravet må fjernes
Det er i forlængelse heraf Frie Skolers Lærerforenings holdning, at det bør være et grundvilkår for den frie
skolesektor, at skolerne er frie fra statslig styring eller i hvert fald opererer i en kontekst, hvor den eksterne
styring i meget begrænset omfang minimerer skolernes frihed. Det er derfor fortsat problematisk, at
lovforslaget udbreder det statslige dekorum, som allerede gælder på grundskoleområdet, til også at gælde
efterskolerne. Frie Skolers Lærerforening mener grundlæggende, at det statslige dekorumkrav bør fjernes.
Hvis
det skal eksistere, skal det være gældende for
alle
offentligt ansatte, og ikke mindst må og skal det
være gennemskueligt, hvad dekorum-kravet egentlig dækker. Som det er i dag, kan hverken vi eller de frie
skoler forklare, hvad dekorum er, samtidig med at en ”overtrædelse” kan have meget vidtgående
konsekvenser for den enkelte og skolen. Det er ikke en rimelig retssikkerhedsmæssig-tilstand!
1
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Aarhus, februar 2019
Frie Skolers Lærerforening foreslår tidsgrænse for tilbageholdelse af tilskuddet
Lovforslaget reviderer tilsynets virke, og Frie Skolers Lærerforening mener derfor, at det vil være oplagt at benytte lejligheden til
at implementere en lovændring af friskolelovens paragraf 21, med hvilken ministeriet har hjemmel til at tilbageholde frie skolers
tilskud uden afgørelse. Ministeriet kan tilbageholde tilskuddet til en skole, som er under mistanke for ikke at overholde loven
og reglerne, mens tilsynet undersøger skolen. Men den sagsbehandling kan tage mange måneder. Frie Skolers Lærerforening
foreslår derfor (jf. forslag afsendt til Undervisningsministeren), at ministeriet maksimalt skal have mulighed for at tilbageholde
tilskuddet i to måneder. Med den nuværende lovgivning, vil administrative afgørelser og procestid potentielt have vidtgående
konsekvenser, idet en række skoler reelt ikke vil kunne føre skolen videre i de tilfælde, hvor afgørelsen trækker ud i flere
måneder. På den måde vil skolen potentielt være lukket og borte uanset afgørelsens udfald, og det er en urimeligt vidtgående
konsekvens af en administrativ afgørelse. Frie Skolers Lærerforening foreslår derfor, at ministeriet efter to måneder skal
tilbageføre tilskuddet, såfremt, der ikke er truffet en afgørelse i sagen.
Ydermere foreslår Frie Skolers Lærerforening, at det skal have opsættende virkning, hvis en skole fratages tilskuddet og
efterfølgende klager over afgørelsen.
Frie Skolers Lærerforening støtter ikke muligheden for at oprette afdelinger på det foreslåede
grundlag og i den foreslåede form
Formålet med at frie grundskoler får mulighed for at oprette afdelinger står ikke ganske klart i lovforslaget.
Det skaber umiddelbart mulighed for, at store skoler kan åbne afdelinger i de store byer, men også for at
frie skoler kan sikre skolegangen i landområder, hvor folkeskoler lukker. Frie Skolers Lærerforening finder,
at der er en formuleringsmæssig diskrepans mellem på den ene side at fremhæve de frie skolers mulighed
for at overtage folkeskolens rolle og opgaver i givne områder (s.13m), og på den anden side, at frie skoler
andetsteds fremhæves som et alternativ (s. 16n), hvilket altså ikke altid reelt er situationen i visse
landområder etc. Det er kommunerne der har forsyningspligten, når det kommer til skoledrift, og den skal
de tage på sig. Hvis der ikke er økonomisk grundlag for en folkeskole, så skal man ikke bare kunne kigge
over
hækken til nabofriskolen og sige: ”sådan en laver vi også – og vi behøver ikke en gang tænke selv…”
Frie Skolers Lærerforening finder det generelt problematisk, at skolerne gives mulighed for at lave afdelinger
med stor geografisk spredning. Vi frygter, at det vil give kommunerne endnu et incitament til at lukke
folkeskoler, da det så bliver lettere at starte nye frie skoler op i form af en afdeling af en eksisterende skole.
Hvis muligheden for afdelinger skal fastholdes, må vi forlange en afdelingsleder!
Frie Skolers Lærerforening finder det i forlængelse af ovennævnte problematisk, at der med lovforsalget ikke
stilles krav om lokal ledelse i nyoprettede afdelinger. De erfaringer, vi hører om fra folkeskolen og andre
uddannelsesinstitutioner, hvor man ikke har lokal ledelse, er ikke positive. Det er afgørende, at der er lokal
ledelse til stede på skolerne, som kan tackle hverdagens udfordringer og lede de ansatte. Undersøgelser viser
konsekvent, at ledelsen har betydning for lærernes muligheder for at udføre deres arbejde på professionel
vis, og den professionelle kapital har direkte indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen.
Afdelingers forældrekreds skal ikke vurderes
det er moderskolen, der er ansvarlig
Det foreslås, at der i forbindelse med skoleafdelinger skal være en vurdering af forældrekredsen. Det virker
unægtelig underligt. Hvis moderskolen er oprettet efter reglerne og godkendt af Undervisningsministeriet, så
er der vel ikke behov for, at en afdeling, som alt andet lige overtager værdier, traditioner og pædagogisk
praksis skal have vurderet forældrekredsen? For hvis disse nye forældre ikke er
”fit
and proper”, så er
moderskolen det vel næppe heller?! Det må vel også altid være den til enhver tid valgte forældrebestyrelse
eller skolekreds, der har ansvaret for hele skolen
herunder også en evt. afdeling.
Oprettelsen af afdelinger med potentielt stor geografisk spredning udgør desuden et problem i relation til
lærernes ansættelsesvilkår
særligt for så vidt angår deres ansættelsessted. Der bør i loven tages højde for, at
der findes en overenskomstmæssig løsning på, hvordan denne markante lovændring kan implementeres, og
derfor bør loven, såfremt den fortsat nyder fremme, afvente, at parterne får dette på plads.
Endelig finder Frie Skolers Lærerforening det meget problematisk, at der på permanent basis kan drives
afdelinger med helt ned til 20 elever. Det forekommer ikke at kunne være pædagogisk bæredygtigt.
2
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0038.png
Aarhus, februar 2019
Frie Skolers Lærerforening bifalder, at lovændringen vil afskaffe muligheden for anonyme
donationer
Frie Skolers Lærerforening bakker op om åbenhed omkring donationer. Frie Skolers Lærerforening mener
således også, at afskaffelsen af anonyme donationer er et glimrende tiltag, som vil skabe større synlighed
omkring finansieringsforudsætninger. Frie Skolers Lærerforening kunne ønske sig, at sådanne vilkår blev
gældende for alle offentlige institutioner, partier og enkeltpersoner. Når kun en given sektor pålægges øgede
krav om åbenhed, forveksles denne ofte med mistænkeliggørelse
en tanke som hverken er berettiget eller
befordrende for samarbejdet.
Frie Skolers Lærerforening tager skarpt afstand fra tiltag, der kan ligne sindelagskontrol
Oplevelsen af mistænkeliggørelse forstærkes desværre af flere sindelagskontrol-lignende tiltag i forslaget,
hvor vi særligt bliver bekymrede over følgende formulering (øverst side 31 ): ”Undervisningsministeriets
vurdering vil skulle inddrage relevant information fra nationale og internationale samarbejdspartnere,
herunder information, som tilvejebringes i forbindelse med udarbejdelsen af en forbudsliste for donationer
til religiøs forkyndelse,
undervisning og forhold, der fuldt ud kan sidestilles hermed.”
Hvad indeholder
denne liste? Er den offentlig kendt? Hvem er ansvarlig for den?
er bare nogle af de spørgsmål, dette i
vores øjne ganske vidtrækkende forslag rejser.
Der stilles ligeledes krav om, at frie skoler, der anticiperer en påvirkningsrisiko ved modtagelse af
donationer skal afvise disse (s.14ø). Igen er det efter Frie Skolers Lærerforenings mening et fint forslag, men
noget som kan og bør være gældende for en bredere kreds end de aktuelle skoler
for så vidt er der vel
intet til hinder for, at det gøres gældende for hele den offentlige sektor.
Kan der opstilles transparente, objektive kriterier for anerkendelsesværdige donorer?
Slutteligt er Frie Skolers Lærerforening betænkelige ved om det vil være muligt at opstille rimelige, objektive
kriterier for anerkendelsesværdige donorer jvf.
også vores bekymring vedr. ”forbudslisten” ovenfor. I
forlængelse heraf må det nævnes, at en række af de frie, danske internationale skoler er afhængige af
donationer fra både danske og internationale virksomheder o.l. Skal dette alene kunne begrunde afslag, og er
det muligt at få en objektiv tilgang til disse ting, som ikke igen piller ved friheden til at oprette en skole med
et distinkt værdigrundlag?
Uffe Rostrup
Formand, Frie Skolers Lærerforening
T: 8746 9110 || M: 5155 6061
E: [email protected]
3
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
[email protected]
”Høringssvar
frie
skoler”
Dato:
Deres ref.:
Vor ref.:
Sagsbehandler:
18-02-2019
FAG-2019-03529
Pia Marianne Heilmann
Høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af lov
om frie grundskoler - øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn
med de frie skoler
Tak for modtagelse af høringsmaterialet. Vi har i BUPL bemærkninger og spørgsmål særligt
til to områder i forslaget. Det drejer sig om mulighed for etablering af afdelinger, og mulighed
for etablering af klubtilbud fra 4. klasse.
Mulighed for etablering af afdelinger
Såfremt muligheden for en afdelingsstruktur bliver en realitet, så er det vigtigt for BUPL, at
der ikke samtidigt bliver mindre ledelse tæt på. Vi ønsker, i BUPL, god ledelse tæt på opga-
ven uanset struktur. - Beslutninger, der har afsmittende virkning på kerneopgaven, skal der-
for træffes tæt på opgaven. Vi mener derfor, at der bør sikres ledelse af såvel undervisnin-
gen som fritids- og dagtilbud i de afdelinger, der oprettes.
Det fremgår ikke helt klart af materialet, hvordan og i hvilket omfang, at lovforslaget om flere
afdelinger også er gældende for fritidstilbud og dagtilbud oprettet ved en fri grundskole. Så-
fremt, der med lovændringen bliver mulighed for at oprette dagtilbud ved flere afdelinger evt.
beliggende i to forskellige kommuner, så bør det afklares hvilke godkendelseskriterier, der
skal være gældende for den enkelte afdeling. Vil det være godkendelseskriterierne for den
kommune, hvor hovedskolen er placeret i, der gælder? eller vil det være de godkendelseskri-
terier, for den kommune, hvor den enkelte afdeling er placeret i, der gælder?
Mulighed for etablering af klubtilbud fra 4. klasse.
BUPL er enige i, at muligheden for etablering af klubtilbud, i sammenhæng med en fri grund-
skole, vil kunne bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem skole- og klubtilbud til gavn
for børnene.
Vi finder det, i BUPL, hensigtsmæssigt, at klubtilbud drives efter dagtilbudsloven. Det giver
bl.a. en lovmæssig adskillelse mellem klubtilbuddets økonomi og skolens økonomi, som be-
tyder, at klubtilbuddets økonomi hører til i klubben!
BUPL er af den opfattelse, at klubtilbud bør være gratis eller som minimum, at klubtilbuddet
har en brugerbetaling, der ligger på et så begrænset niveau, at alle kan deltage i tilbuddet
Afslutningsvis, og for at skabe klarhed, bør der i forbindelse med lovændringen tages stilling
til, hvad der skal ske med allerede eksisterende klubtilbud, etableret ved en fri grundskole.
Med venlig hilsen
Pia Marianne Heilmann
Faglig konsulent
BØRNE- & UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
BLEGDAMSVEJ 124
2100 KØBENHAVN Ø
TELEFON 35 46 50 00
CVR 26350514
E-MAIL: [email protected]
www.bupl.dk
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0040.png
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Århus, den 14. februar 2019
Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændringer af lov om friskoler og private
grundskoler mv., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om provate institutioner for
gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med
de frie skoler m.v.)
Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på udkastet til
lovforslag. DVF har ingen bemærkninger til forslaget.
Med venlig hilsen
på Bestyrelsens vegne
Carla Tønder Jessing
Formand
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0041.png
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Danmark
[email protected]
TELEFON 91325656
DIREKTE 91325656
MOBIL 91325656
EMAIL [email protected]
WEB MENNESKERET.DK
DOK. NR. 19/00444-2
19. FEBRUAR 2019
HØRING VEDR. UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM FRISKO-LER OG PRIVATE
GRUNDSKOLER M.V., LOV OM EFTERSKOLER OG FRIE
FAGSKOLER OG LOV OM PRIVATE INSTITUTIONER
FOR GYMNASIALE UDDANNELSER (ØGEDE
FRIHEDSGRADER, RAMMER FOR DONATIONER OG
STYRKET TILSYN MED DE FRIE SKOLER M.V.)
Undervisningsministeriet har ved e-mail af 1. februar 2019
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om frisko-
ler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og
lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.
Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 19/01806.
Med venlig hilsen
Tine Birkelund Thomsen
SPECIALKONSULENT
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0042.png
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Sendt til:
Cc:
[email protected]
[email protected]
18. februar 2019
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail [email protected]
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2019-11-0201
Dok.nr. 69773
Sagsbehandler
Pernille Walther
Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om friskoler
og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov
om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgra-
der, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)
Ved brev af 1. februar 2019 har Undervisningsministeriet sendt ovennævnte
udkast til lovforslag i høring og anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger.
Datatilsynet har følgende bemærkninger til udkastet:
1. Supplerende godkendelsesordning
Med lovforslaget foreslås indført et frihed og folkestyre-krav for private
institutioner for gymnasiale uddannelser, efterskoler og frie fagskoler.
Samtidig foreslås der indført en midlertidig supplering af
godkendelsesproceduren for de nævnte institutioner, der skal sikre, at de
betingelser, der følger af det foreslåede frihed og folkestyre-krav og det
gældende uafhængighedskrav, er opfyldt ved oprettelsen af en ny privat
institution for gymnasial uddannelse, efterskole eller fri fagskole.
Denne midlertidige godkendelsesprocedure vil indebære en vurdering af, om
1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville være i
overensstemmelse med frihed og folkestyre-kravet, 2) personkredsen bag
oprettelsen af den nye skole eller det nye kursus har eller har haft et virke, der
ikke er forenelig med frihed og folkestyre-kravet, og som konkret må skønnes
at kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse af frihed og folkestyre-
kravet, 3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel
skolekreds el. lign., og 4) den nye skole eller det nye kursus vil kunne opfylde
uafhængighedskravet.
Det fremgår af afsnit 2.12 i lovbemærkningerne, at behandling af ansøgninger
om godkendelse af en privat institution for gymnasiale uddannelser,
efterskoler og frie fagskoler indebærer behandling af personoplysninger om
medlemmer af initiativkredsen og andre med tilknytning til den skole som be-
styrelsesmedlemmer, ledere, lærere, andre medarbejdere, evt. også om elever
og deres forældre eller andre med tilknytning til den nye skole.
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2
Endvidere fremgår det, at Undervisningsministeriets og tilhørende styrelsers
muligheder for at behandle personoplysninger, herunder indsamle personop-
lysninger om personer med tilknytning til en skole eller hos andre myndighe-
der, er reguleret af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
samt anden lovgivning, f.eks. forvaltningsloven. I bemærkningerne fremhæ-
ves bl.a. de grundlæggende principper i forordningens artikel 5, behandlings-
reglerne i artikel 6, 9 og 10, og reglerne om oplysningspligt i artikel 13 og 14.
Datatilsynet har noteret sig, at Undervisningsministeriet har vurderet, at der
behandles almindelige ikke-følsomme personoplysninger og følsomme perso-
noplysninger som led i godkendelse af nye skoler og tilsyn med skoler, herun-
der oplysninger om ansættelsesforhold, uddannelsesforhold, ejerskab til byg-
ninger, familieforhold samt følsomme personoplysninger om fx etnisk oprin-
delse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og helbredsoplysninger
(om fx handicap). Datatilsynet har tillige noteret sig, at behandlingen vil ske
med grundlag i henholdsvis artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2, litra g.
I lyset af omfanget og karakteren af de oplysninger, der kan indgå i vurderin-
gen af frihed og folkestyre-kravet, og den store kreds af personer, der potenti-
elt kan blive behandlet oplysninger om, finder Datatilsynet særlig anledning
til at fremhæve princippet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtig i forord-
ningens artikel 5, stk. 1, litra a, og princippet om dataminimering i forordnin-
gens artikel 5, litra c, der skal iagttages i forbindelse med behandling af an-
søgninger om godkendelse af en ny privat institution. Det følger således af
artikel 5, litra c, at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og
begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil oplysnin-
gerne behandles. De heri indeholdte proportionalitetshensyn gør sig efter Da-
tatilsynets umiddelbare opfattelse gældende særligt i forhold til behandling af
oplysninger om personer, der f.eks. har en begrænset tilknytning til den nye
skole. Det står i øvrigt ikke Datatilsynet klart, hvordan de grundlæggende
principper indeholdt i artikel 5 konkret vil blive efterlevet i forbindelse med
godkendelsesproceduren.
2. Etablering af whistleblower-ordning
Med udkastets § 2, nr. 10 og § 3, nr. 15, foreslås indført bestemmelser om
whistleblower-ordninger for private institutioner for gymnasiale uddannelser,
efterskoler og frie fagskoler. Ordningen er nærmere beskrevet i afsnit 2.9 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at databeskyttelsesreglerne fin-
der anvendelse i det omfang, der foretages behandling af personoplysninger
under den foreslåede whistleblower-ordning, og at behandlingen vil ske under
iagttagelse af bl.a. de grundlæggende principper i artikel 5, artikel 6 om forud-
sætninger for lovlig behandling, og artikel 13-15 om oplysningspligten og
retten til indsigt.
3. Øvrige bemærkninger
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0044.png
3
Datatilsynet forudsætter i øvrigt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
1
vil blive iagttaget i forbindelse med behandlingen af
personoplysninger foranlediget af lovforslaget, herunder i forbindelse med of-
fentliggørelse af erklæringer om overholdelse af friheds- og folkestyrekravet
og uafhængighedskravet.
Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriet Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Pernille Walther
1
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0045.png
Til Undervisningsministeriet.
Undervisningsministeriet har den 1. februar 2019 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om private
grundskoler m.v. i høring.
Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions-
og/eller regnskabsforhold jf. Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og kan konstatere, at det ikke omhandler sådanne
forhold.
Vi har derfor ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Ledelsessekretariatet
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0046.png
Kære Mikkel
Tak for tålmodigheden.
Danske Gymnasier har besluttet ikke at give bemærkninger til den fremsendte høring.
Med venlig hilsen
Sine Dreyer Skjoldan
Juridisk chefkonsulent
Ny Vestergade 13, st.
1471 København K
D +45 3318 8273
danskegymnasier.dk
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0047.png
Til Undervisningsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov
om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie
skoler m.v.).
På det foreliggende grundlag har styrelsen ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Karina Slots Pedersen
Fuldmægtig/
Head of Section
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/
Danish Competition and Consumer Authority
Direkte +45 4171 5156
E-mail
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende markeder.
Se vores privatlivspolitik på
kfst.dk
L 218 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2036988_0048.png
Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høring - Udkast til lovforslag om øgede frihedsgrader, rammer
for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.
Klagenævnet for Specialundervisning har ingen bemærkninger.
11. februar 2019
J.nr. 19-6123
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Venlig hilsen
Klagenævnet for Specialundervisning
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00