Kulturudvalget 2017-18
KUU Alm.del Bilag 95
Offentligt
1850418_0001.png
FULD TALE
Arrangement:
Lukket samråd i Kulturudvalget om
oprettelse af et Kulturens Analyseinstitut
Lukket
Tirsdag d. 24. oktober 2017, kl. 10.30-11.30
Lokale: S-092
4. oktober 2017
Åbent eller lukket:
Dato og klokkeslæt:
Sted:
Taletid:
Forv. Antal deltagere:
Evt. andre forhold
ministeren bør være
opmærksom på:
Kontaktperson:
Folketingets Kulturudvalg
Christian Edelvold Berg, 41 39 38 48 og Jesper
Smed Jensen, 33 74 45 58
Samrådsspørgsmål
U
På baggrund af den efterspørgsel efter øget
viden om kultur, herunder hvordan kulturen
spiller sammen med andre samfundssektorer,
der i stigende grad bliver udtrykt fra forskellige
sider indenfor kultur- og forskningsverdenen og
også fra lokalpolitisk side, bedes ministeren
redegøre for ministerens holdning til
oprettelsen af et Kulturens Analyseinstitut.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mogens
Jensen (S).
Dok. nr. 17/03052-3
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Talepapir fra samråd med kulturministeren den 24/10-17 om oprettelse af et Kulturens Analyseinstitut, jf. KUU alm. del - samrådsspm. A
1850418_0002.png
Side 2
Jeg vil gerne takke Kulturudvalget for dette
samrådsspørgsmål, som giver mig en
kærkommen lejlighed til at fortælle udvalget
om nogle interessante initiativer, der er i gang
lige nu i Kulturministeriet i forhold til arbejdet
med data og analyser på kulturområdet.
Men først vil jeg gerne svare konkret på
samrådsspørgsmålet, hvori bliver jeg bedt om at
redegøre for min holdning til oprettelsen af et
Kulturens Analyseinstitut.
Min holdning til dette spørgsmål er, at jeg ikke
mener, at oprettelsen af et Kulturens
Analyseinstitut på nuværende tipspunkt er
svaret på den efterspørgsel efter en øget viden
om kulturområdet, der refereres til i
samrådsspørgsmålet.
For det første er det dyrt at oprette og drive nye
institutioner, og jeg vil som udgangspunkt
nødigt gennemføre besparelser på andre
områder for at skaffe midler til en helt ny
institution.
For det andet er Kulturministeriet lige nu i gang
med at videreudvikle samarbejdet med
Danmarks Statistik og dermed skabe et solidt
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Talepapir fra samråd med kulturministeren den 24/10-17 om oprettelse af et Kulturens Analyseinstitut, jf. KUU alm. del - samrådsspm. A
Side 3
grundlag for en forbedret og gennemgribende
infrastruktur for data- og analysearbejdet på
kulturområdet.
Samarbejdet med Danmarks Statistik blev
indledt tilbage i 2010. På det tidspunkt lå
arbejdet med kulturstatistik spredt i forskellige
styrelser og organisationer. Kvaliteten var noget
svingende, og der manglede blandt andet
koordinering i forhold til de enkelte områder.
Henover årene er samarbejdet med Danmarks
Statistik blevet udviklet, og der er kommet flere
og bedre statistikker til. Kulturministeriet er på
det grundlag nu i gang med at tage skridtet
videre i forhold til at styrke forskningen på
kulturområdet, styrke vidensgrundlaget for
aktørerne på kulturområdet, samt grundlaget for
politikudvikling.
Det sker ved, at de eksisterende
kulturstatistikker vil blive udvidet med en
række nye statistikker. Samtidig etableres der et
tæt samarbejde med brugerne, herunder
forskere, både i udviklingen af området og i
anvendelsen af data.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Talepapir fra samråd med kulturministeren den 24/10-17 om oprettelse af et Kulturens Analyseinstitut, jf. KUU alm. del - samrådsspm. A
Side 4
Data vil blive stillet offentligt til rådighed via
Danmarks Statistik og vil dermed være
tilgængelig på lige vilkår for alle.
Danmarks Statistik er i forvejen ansvarlig for de
fleste faste dataindsamlinger på kulturområdet
og har den nødvendige kapacitet til at sikre en
systematisk og dokumenteret dataindsamling.
Det giver derfor rigtig god mening, at
intensivere og videreudvikle samarbejdet
mellem Kulturministeriet og Danmarks Statistik
og parterne vil helt naturligt involvere
interessenterne på kulturområdet i
udviklingsarbejdet.
Kulturministeriet har på nuværende tidspunkt
gang i mere end 60 konkrete aktiviteter, som på
hver deres måde vedrører dataindsamling og
analyse.
Alle aktiviteter bliver koordineret i et tæt
samarbejde mellem ministeriet og Slots- og
Kulturstyrelsen og Det Danske Filminstitut,
som er ministeriets videnscentre på
kulturområdet. Danmarks Statistik er udførende
på en stor del af aktiviteterne.
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Talepapir fra samråd med kulturministeren den 24/10-17 om oprettelse af et Kulturens Analyseinstitut, jf. KUU alm. del - samrådsspm. A
Side 5
Nogle af aktiviteterne er pilotprojekter, hvor det
i et samarbejde mellem Kulturministeriet,
Danmarks Statistik og relevante interessenter
afklares, og hvordan en dataindsamling kan
indrettes.
Eksempelvis er der igangsat et pilotprojekt med
henblik på at undersøge mulighederne for at
lave en livemusik-statistik. Projektet skal bl.a.
belyse antallet af koncerter, fordelt på
koncerttyper samt publikumstal, men skal også
skal give et bedre indblik i økonomien i live-
musik.
Udviklingen af denne statistik sker i et
samarbejde mellem ministeriet, Slots- og
Kulturstyrelsen og Danmarks Statistik med
involvering af blandt andre KODA, Dansk Live
og Dansk Artistforbund.
Et andet eksempel er etableringen af en national
fondsstatistik, som bl.a. omfatter fondenes
uddelinger til kultur. En indsamling, som
kulturordførerne allerede er blevet præsenteret
for, og som ligger offentligt tilgængelig via
statistikbanken.
…
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Talepapir fra samråd med kulturministeren den 24/10-17 om oprettelse af et Kulturens Analyseinstitut, jf. KUU alm. del - samrådsspm. A
Side 6
Andre aktiviteter vedrører de faste,
tilbagevendende undersøgelser. Et eksempel på
dette er museumsstatistikken, der har fået kritik
for ikke at være ikke retvisende, da museerne
tæller antal gæster på forskellige måder. En
revision af museumsstatistikken skal således
medvirke til at give os en mere retvisende
statistik.
Et andet eksempel på tilbagevendende
undersøgelser, er den store undersøgelse af
danskernes kulturvaner, som senest blev
gennemført i 2012.
Ministeriet er lige nu i gang med
forberedelserne til en ny undersøgelse, som skal
danne grundlag for en øget viden om
danskernes kulturvaner og kulturbrug.
Det er i øvrigt planlagt, at ministeriet fremover
vil lave undersøgelserne mere hyppigt, så det
løbende bliver muligt at følge med i
udviklingen af danskernes kulturvaner.
Danmarks Statistik laver desuden hvert år en
lang række forskellige kulturstatistikker. De
seneste tal for 2016 er samlet i en publikation,
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Talepapir fra samråd med kulturministeren den 24/10-17 om oprettelse af et Kulturens Analyseinstitut, jf. KUU alm. del - samrådsspm. A
Side 7
som kan eftersendes, såfremt udvalget ønsker
det.
…
Ud over de mange initiativer til at styrke
dataindsamlingen vil jeg også nævne, at en
række af Kulturministeriets råd, nævn og
institutioner arbejder med at styrke
vidensgrundlaget og forskningen på
kulturområdet.
Det gælder f.eks. Statens Kunstfond, som har
igangsat et forskningsprojekt om børn og unges
møde med kunst, og som i en anden
undersøgelse ser nærmere på markedet for salg
af billedkunst og billedkunstnernes økonomiske
levevilkår i Danmark.
Et andet eksempel er Bog og Litteraturpanelet
som en gang om året gør status over
bogmarkedets udvikling og løbende igangsætter
undersøgelser og analyser om spørgsmål
relateret til litteraturen.
…
I samrådsspørgsmålet henvises der til, at
efterspørgslen efter en øget viden om
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Talepapir fra samråd med kulturministeren den 24/10-17 om oprettelse af et Kulturens Analyseinstitut, jf. KUU alm. del - samrådsspm. A
Side 8
kulturområdet blandt andet kommer fra
lokalpolitisk side.
Der er ingen tvivl om, at kommunerne spiller en
stor rolle i udviklingen af kulturområderne, og
jeg kan orientere udvalget om, at det er tanken
at involvere blandt andet KL i samarbejdet med
Danmarks Statistik.
Der bliver dermed mulighed for, at udviklingen
af data- og analysearbejdet kan tage højde for
lokalpolitiske forhold og aktuelle
problemstillinger i kommunerne.
Det er endvidere tanken at involvere en række
andre interessenter i arbejdet, herunder
forskere, fonde og de store organisationer med
interesse i området.
Meget af dette arbejde er allerede sat i gang i de
senere år, og det er min klare forventning, at vi
inden længe kan begynde at se resultaterne af
arbejdet og dermed også se afsmitningen på
kulturforskningen i øvrigt.
Jeg anerkender at vi i Danmark har en
udfordring med den kulturpolitiske forskning.
Der bliver ikke forsket ret meget i effekterne af
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Talepapir fra samråd med kulturministeren den 24/10-17 om oprettelse af et Kulturens Analyseinstitut, jf. KUU alm. del - samrådsspm. A
Side 9
kulturpolitikken. Det vil jeg gerne være med til
at diskutere, hvordan vi kan styrke. Jeg tror
bare ikke på at vi løser denne udfordring ved at
centralisere kræfterne i et lukket miljø på et
institut.
Vi skal derimod fokusere på at styrke de
eksisterende forskningsmiljøer omkring
kulturen, ved at åbne op for samarbejder på
tværs af forskningsmiljøerne, fondene,
ministeriet og institutionerne på kulturområdet.
Og vi skal ikke mindst arbejde for, at de
efterhånden meget omfattende kulturstatistikker
kommer i anvendelse i forskningen, herunder
arbejde for at tilvejebringe midler fra fondene
til denne forskning.
Det er
–
og har i høj grad været
–
et langt, sejt
træk at skabe den nye infrastruktur på
dataindsamlingen, og vi risikerer at skulle starte
mere eller mindre forfra, hvis et analyseinstitut
skal overtage opgaven.
Derfor synes jeg også, det vil være ærgerligt,
hvis vi skal sætte det hele på stand by, og i
stedet bruge al vores tid
–
og ikke mindst penge
 KUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Talepapir fra samråd med kulturministeren den 24/10-17 om oprettelse af et Kulturens Analyseinstitut, jf. KUU alm. del - samrådsspm. A
Side 10
–
på at diskutere og skabe rammerne for et nyt
institut.