2016-17
Alm.del Beretning 2
Offentligt
1700408_0001.png
Beretning nr.
2
Folketinget 2016-17
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. december 2016
Beretning
om
en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri
[af Simon Kollerup (S), Ib Poulsen (DF), Andreas Steenberg (RV) og Trine Torp (SF)]
Indledning
Fiskerisektoren skaber vækst og arbejdspladser i Dan-
mark og udgør et væsentligt bidrag til eksporten. Samtidig
er fiskerierhvervet medvirkende til at sikre, at der fortsat er
liv i kystsamfundene. De seneste år er der sket en koncentra-
tion af fiskeriaktiviteterne i de større havne, mens en større
og større andel af kvoter, tonnage og kilowatt er fordelt på
få, større fiskeaktører. Kvotekonger køber op, og kystfiske-
riet udhules. Samtidig ser vi et fiskeri, hvor gennemsnitsal-
deren for fiskerne går op, og hvor de unge har svært ved at
træde ind. Endelig har fiskeriet mere ustabile finansierings-
muligheder end f.eks. landbruget og andre erhverv. Samtidig
udløber kystfiskerordningen ved årsskiftet 2016/17, og kyst-
fiskerne kender ikke deres situation derefter.
Disse udfordringer understreger, at der er behov for
handling.
Af »Aftale om Fødevare- og landbrugspakke« fremgår
det, at aftaleparterne i foråret 2016 ville gennemføre et ser-
vicetjek af fiskeriområdet.
Regeringen har på trods af lange tilløb endnu ikke for-
mået at skabe et flertal i udvalget (S, DF, EL, ALT, RV og
SF) svarende til et flertal i Folketinget bag et servicetjek af
fiskerisektoren. Det finder dette flertal i udvalget meget util-
fredsstillende og mener, at erhvervet har behov for afklaring
og ro om fremtiden. Derfor pålægger dette flertal i udvalget
regeringen inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik
og de gældende miljøkrav at gennemføre en vækst- og ud-
viklingspakke for dansk fiskeri under følgende fem over-
skrifter:
– Styrkelse og udvikling af det danske kystfiskeri.
– Bæredygtigt fiskeri.
– Den nye generation af fiskere og deres uddannelse.
– Forbedret råvaregrundlag, bedre kvoteudnyttelse og ind-
sats mod kvotekonger.
– Finansieringsforhold og afsætning.
Aftalens indhold
Styrkelse og udvikling af det danske kystfiskeri
1. Revision af kystfiskerordningen
a. Den åbne kystfiskerordning fortsætter med de nuvæ-
rende kriterier i en 3-årig periode.
b. Der etableres en frivillig beskyttet del af kystfiskerord-
ningen fra den 1. januar 2017, som skal sikre kystfiske-
riets kvoter mod udhuling, og hvor fiskerne i den be-
skyttede ordning låser fartøjets kvoteandele, bruttoton-
nage og kilowatt i denne ordning og dermed udeluk-
kende kan overdrage og udleje til andre fartøjer inden
for den beskyttede ordning.
c. Alle fartøjer, som lever op til de øvrige krav i kystfi-
skerordningen, dog alene indtil 15 m fartøjslængde,
kan indtræde i den beskyttede kystfiskerordning.
d. Miljø- og Fødevareministeriet pålægges at åbne for til-
melding til den frivillige beskyttede ordning fra beret-
ningens vedtagelse. Tilmeldinger er bindende efter den
1. januar 2017, og fiskere kan fortsat tilmelde sig deref-
ter. Det betyder, at kvoteandele, bruttotons og kilowatt
ikke kan udgå af ordningen. Det vil dog være muligt at
købe nye kvoteandele, bruttotons og kilowatt ind i den
beskyttede ordning.
e. Som belønning garanteres hver fisker, som vælger at
indtræde i den beskyttede ordning, et årligt tillæg på
+75 pct. ud over det grundlæggende kystfiskertillæg.
Hidtidige redskabsbetingede tillæg bortfalder.
f. De fiskere, som forbliver i den åbne ordning, kan væl-
ge at fiske de ekstramængder, der svarer til det generel-
le kystfiskertillæg.
g. Nye fiskere, som lever op til kriterierne for den beskyt-
tede del af kystfiskerordningen (bl.a. for fartøjer op til
15 m), men som i dag ikke er en del af kystfiskerord-
ningen, kan indtræde i den 3-årige periode som beskyt-
AX019359
Beretning af almen art - 2016-17 nr. 2
1700408_0002.png
2
tede kystfiskere med en belønning på 75-procentstil-
læg.
h. Kystfiskerordningens beskyttede segment tildeles eks-
tra kvoteandele på særlig torsk og tunge og i mindre
omfang rødspætter svarende til en værdi på i alt 40
mio. kr. i en særlig flidspræmie. Tilførslen af de ekstra
mængder fisk til den beskyttede del af kystfiskerord-
ningen gennemføres ved en ændring af reguleringsbe-
kendtgørelsen til ikrafttræden den 1. januar 2017.
i. Flertallet er enige om, at flidspræmien fordeles, så
kystfiskere, som fisker med skånsomme redskaber og
har en høj kvoteudnyttelse, i særlig grad tilgodeses. Det
gøres, ved at 80 pct. af præmien målrettes fartøjer un-
der 12 m, mens de resterende 20 pct. målrettes fartøjer
på 12-15 m.
j. Flidspræmien fordeles efter de tildelte +75 pct. for at
træde ind i den beskyttede ordning.
k. Eventuelle ikkefordelte kvoteandele fra flidspræmien i
den beskyttede ordning kan i det enkelte år anvendes af
den øvrige kystfiskerordning og herefter det samlede
FKA-segment.
l. Efter 3 år afgør partierne bag den nye kystfiskerord-
ning, hvad der skal ske med kystfiskerordningen, her-
under den åbne del.
m. Partierne bag den nye kystfiskerordning er på denne
baggrund enige om, at der ikke ses behov for yderligere
politisk besluttede kvotetildelinger til kystfiskerordnin-
gen.
For både den åbne og den beskyttede del af kystfisker-
ordningen gælder det, at
– 80 pct. af fangstrejserne skal være under 2 døgn og
– 70 pct. af årsmængden på de tilmeldte kvoter/arter skal
være opfisket for at kunne modtage kystfiskertillæg det
efterfølgende år, idet der dog skal være mulighed for at
dispensere i tilfælde af f.eks. sygdom, reparationer m.v.
2. Nye arter i kystfiskerordningen
For at udvide kystfiskeriet introduceres der følgende nye
arter i den samlede kystfiskerordning: brisling, jomfruhum-
mer, mørksej, pighvar og sild. Flertallet bag beretningen er
enige om at sikre kvoteudnyttelsen for disse nye arter i kyst-
fiskeriet ved en model, hvor arter kan opfiskes, selv om der
ikke måtte være eksisterende kvoteandele af de samme arter
på fartøjer i ordningen, f.eks. ved at de kan fiskes på rations-
basis af fiskere i den beskyttede del af kystfiskeriet, bruges
som generationsskiftearter til nye kystfiskere, subsidiært til-
deles i den åbne ordning osv.
3. Støtte til mindre aktive fartøjer (MAF-segmentet)
De mindre aktive fartøjer (MAF) er en vigtig del af livet i
de mindre havne og på landingspladserne langs kysterne.
For at fremme MAF-segmentets bidrag til livet disse steder
vil disse fartøjer få forøget deres fiskerikvoter med en værdi
af i alt 4 mio. kr.
4. Fremme af kommunal fiskeripolitik
I forbindelse med kommende forhandlingerne om den
næste programperiode (2018-2020) for Det Europæiske
Hav- og Fiskeriprogram (EHFF) ønsker flertallet bag denne
beretning at give landets kommuner bedre mulighed for at
investere i fiskerierhvervets udvikling langs kysterne og i de
mindre havne. Derfor ønsker aftaleparterne, at der inden for
rammerne af EHFF prioriteres midler til en pulje til hel eller
delvis finansiering af kommunernes udmøntning af deres lo-
kale fiskeripolitik med det formål at udvikle de små kystfi-
skersamfund, kystfiskeriet og den deraf afledte turisme.
Derudover afsættes fra 2017 en marginal kvoteandel til far-
tøjer, fortrinsvis foreningsfartøjer, som skal bidrage til at ud-
brede fiskeriet på landingspladserne rundtomkring i Dan-
mark og kendskabet hertil. Kvotemarginalen tildeles ud af
kvotetildelingen til kystfiskerordningen.
5. Sikring af fremtidens kystfiskeri
Der nedsættes en bredt funderet arbejdsgruppe, der i lø-
bet af 2017 skal komme med anbefalinger til, hvordan kyst-
fiskeriet fremtidssikres.
Bæredygtigt fiskeri
6. Overholdelse af forbud mod udsmid (discard)
Forbuddet mod udsmid af fisk er en hjørnesten i en bære-
dygtig fiskeripolitik og et væsentligt element for at fremtids-
sikre råvaregrundlaget. For at sikre, at udsmid af fisk ophø-
rer, skærpes kontrollen med forbuddet mod udsmid.
7. Frit redskabsvalg for fuldt dokumenteret fiskeri
Der oprettes en forsøgsordning, hvor fiskere tilbydes frit
redskabsvalg, mod at de fisker fuldt dokumenteret.
8. Fremme af bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri
Fremtidens kystfiskerordning udformes sådan, at den un-
derstøtter det bæredygtige og skånsomme fiskeri. Partierne
bag beretningen ønsker at arbejde for en mærkningsordning
for skånsomt fangede fisk. Dette vil indgå i arbejdsgruppens
kommissorium, jf. pkt. 5, og arbejdsgruppen skal tilveje-
bringe et konkret beslutningsgrundlag om en mærkningsord-
ning for skånsomt fangede fisk.
Den nye generation af fiskere og deres uddannelse
9. Støtte til uddannelsesskib i Thyborøn
For at forbedre uddannelsesmuligheder stilles fiskekvoter
fra Fiskerifonden til rådighed for et uddannelsesskib i Thy-
borøn.
10. Fiskeriuddannelsen som fordelsuddannelse
For at skabe flere praktikpladser i fiskeriet igangsættes en
undersøgelse af, hvordan fiskeriuddannelsen kan optages på
listen over fordelsuddannelser, som blev aftalt i regi af tre-
partsaftalen.
11. Generationsskifteordning
For at fremme mulighederne for generationsskifte afsæt-
tes en pulje på 10 mio. kr. til at hjælpe nye fiskere med at
etablere sig. Generationsskiftet finansieres af staten via
ubrugte midler på Miljø- og Fødevareministeriets område.
Flertallet bag beretningen er efter vedtagelsen af beretnin-
Beretning af almen art - 2016-17 nr. 2
1700408_0003.png
3
gen enige om at stemme for aktstykke 22 om tilskud til yng-
re fiskeres køb af fartøjer i regi af Fiskeafgiftsfonden.
12. Ekstratildeling af kvoter
Den eksisterende ekstratildeling af kvoter til nyetablerede
(lånefiskordningen) udvides.
13. Sikring af ledig flådekapacitet til yngre fiskere
For at understøtte overførsel af ledig flådekapacitet til
yngre fiskere indføres et registreringskrav for ejerskab, her-
under omsætning af kapacitet, ligesom der skal oprettes en
kapacitetsfond med henblik på aktivering af ledig kapacitet
til yngre fiskere. I den forbindelse genindføres en 5-årsfor-
ældelsesfrist for disponibel kapacitet. 9 måneder efter indfø-
relse af registreringskravet evaluerer partierne bag beretnin-
gen og regeringen kravet og processen for indførelsen heraf.
14. Vækst via uddannelse i forarbejdningsindustrien
Forarbejdningsindustrien rummer potentiale for yderlige-
re vækst og flere arbejdspladser. Teknologisk udvikling i
forarbejdningsleddet i fiskerisektoren kan fremme produkti-
vitet og kvalitet og dermed skabe grundlag for vækst i hele
værdikæden. Et vigtigt led i dette er, at implementering og
betjening af ny teknologi kræver opkvalificering af persona-
le. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe med deltagelse fra
forarbejdningsindustrien, der skal undersøge, hvordan det er
muligt at akkreditere fødevarevirksomheder inden for fiske-
riområdet, så dele af en relevant uddannelse kan gennemfø-
res på virksomhederne.
15. Mere solidarisk betaling til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
For at sikre en mere retfærdig fordeling af de økonomi-
ske udgifter for fiskerne til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd juste-
res den økonomiske model, så det i højere grad er de brede-
ste skuldre, som bærer de tungeste byrder.
Forbedret råvaregrundlag, bedre kvoteudnyttelse og
indsats mod kvotekonger
16. Tættere samarbejde mellem myndigheder, erhvervet,
forarbejdningsindustrien og universiteter
Der etableres et forum, hvor erhvervet, forarbejdningsin-
dustrien, forskningsinstitutioner og Miljø- og Fødevaremini-
steriet kan drøfte retningen for den fremtidige forskning, der
skal ligge til grund for den videnskabelige rådgivning og
sikre et stabilt råvaregrundlag.
17. Indsats mod kvotekonger
For at sikre, at fiskekvoterne ikke, som der på nuværende
tidspunkt ses eksempler på, koncentreres på for få hænder i
fiskeriet, pålægger flertallet regeringen af fremsætte en æn-
dring af fiskeriloven, hvorved
a) der indføres en regel om, at der i erhvervsfiskerselska-
ber fastsættes krav om oplysning om ejerkredsen for
den sidste tredjedel af selskaber,
b) der fastsættes regler om, at man ikke må have bestem-
mende indflydelse ud over koncentrationsloftet på den
enkelte art, og
det præciseres, at man ikke kan indleje fiskekvoter ud
over koncentrationsloftet.
Der gennemføres en undersøgelse, der skal belyse, hvor
mange fiskere der på nuværende tidspunkt ikke overholder
koncentrationsreglerne efter ovennævnte justeringer af fi-
skeriloven, og hvordan dette problem skal håndteres for at
sikre overholdelse af koncentrationsreglerne.
Regeringen opfordres til at følge udviklingen i kvotekon-
centrationer, og partierne bag beretningen indkaldes allerede
efter 6 måneder til opfølgning på emnet.
18. Udlejegrænse ændres fra 100 pct. til 75 pct. i
kvotepuljerne
Danske fiskere skal være dem med gummistøvlerne på.
Derfor skal det gøres mere attraktivt for fiskerne selv at eje
og fiske egne kvoter. For at forhindre en udvikling i retning
af, at der kan ske opkøb af fiskerettigheder med henblik på
udlejning, indføres der regler om, at der i kvotepuljerne
højst kan udlejes kvoter svarende til 75 pct. af værdien af
samtlige de kvoter, som et fartøj råder over. Der er i dag ik-
ke loft over mængden, der kan udlejes i en pulje.
19. Undersøgelse af mulighed for at sikre bedre
kvoteudnyttelse.
Regeringen opfordres til at undersøge kvoteudnyttelsen i
fiskeriet med henblik på at identificere tiltag, som kan øge
kvoteudnyttelsen og dermed skabe flere arbejdspladser i fi-
skeriet og på land. Konklusionerne drøftes af partierne bag
beretningen i løbet af 2017.
20. Åbning af brislingekassen
Brislingekassen forhindrer danske fiskere i at tilrettelæg-
ge et optimalt fiskeri. »Kassen« fremgår af en EU-forord-
ning om tekniske bevarelsesforanstaltninger og betyder, at
der i området ikke må fiskes brisling i perioden fra den 1.
juli til den 31. oktober af hensyn til ungsild. Nye undersø-
gelser viser, at forekomsten af sildebifangster i brislingefi-
skeriet ikke er større i »kassen« end uden for »kassen«. På
denne baggrund og som en del af den samlede Vækst- og
Udviklingspakke for dansk fiskeri støtter partierne bag den-
ne beretning den delegerede retsakt om fravigelse af bestem-
melse om område i Nordsøen lukket for fiskeri efter brisling
(brislingekassen) med det formål at gøre det muligt at tilret-
telægge et mere optimalt fiskeri.
21. Fremme af fiskeri efter nye arter samt muslinger og
østers
Der skal tilvejebringes et fagligt grundlag for at vurdere
muligheden for at fremme fiskeri efter blåmuslinger i nye
områder og fiskeri efter østers. Derudover skal tilvejebrin-
ges ny viden om fiskebestandenes udbredelse og anvendel-
sesmuligheder med fokus på to-tre arter, der udvælges i
samarbejde med fiskerierhvervet. Eventuelle ændringer af
regelsæt for at fremme fiskerier efter nye arter udarbejdes li-
geledes i samarbejde med erhvervet.
c)
Beretning af almen art - 2016-17 nr. 2
1700408_0004.png
4
Finansieringsforhold og afsætning
22. Forlænget opsigelsesvarsel på FKA-aftalen
Finansieringsmulighederne for fiskeriet er anderledes end
f.eks. for landbruget. For at forbedre finansieringsmulighe-
derne er flertallet enige om at forlænge opsigelsesvarslet på
FKA-aftalen fra 8 år i dag til 16 år.
23. Udvidelse af fartøjsordningen med 7 mio. kr.
Flertallet bag beretningen er enige om at afsætte 7 mio.
kr. ekstra til fartøjsordningen i 2017 gennem ubrugte og op-
sparede midler på det Europæiske Hav- og Fiskeriudvik-
lingsprogram.
24. Forhandlinger om EHFF-programmet
Fiskeriudviklingsprogrammet (EHFF) udgør en væsentlig
finansiering af tiltag inden for fiskeriområdet. Flertallet bag
beretningen udmønter sammen med regeringen midlerne i
næste programperiode for EHFF (2018-2020), hvor temaet
om finansiering i erhvervet, herunder f.eks. via Vækstfon-
den, vil indgå.
25. Styrket eksportindsats
Partierne bag denne beretning deltager sammen med re-
geringen i udarbejdelsen af en ny samlet eksportstrategi for
Miljø- og Fødevareministeriet for at skabe forbedrede eks-
portmuligheder for fiskerierhvervet og forarbejdningsindu-
strien.
Supplerende politiske bemærkninger til aftalens indhold
Enhedslisten og Alternativet
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget
har ikke deltaget i forhandlingerne om aftalen, men tilslutter
sig aftalen, således som den fremgår af nærværende beret-
ning. EL og ALT vil gerne supplere med følgende bemærk-
ninger:
EL og ALT er overordnet meget tilfredse med aftalen,
der ligger til grund for beretningen, idet den på fornuftig vis
søger at løse det helt overordnede problem for kystfiskeriet i
dag, nemlig at kvoterne forsvinder ud af kystfiskeriet for at
samle sig på store fartøjer, og idet aftalen overordnet set vil
bidrage til, at dansk fiskeri trækkes i en mere bæredygtig
retning. Af positive elementer vil EL og ALT særlig frem-
hæve, at kystfiskeriet med aftalen nu tildeles en større andel
af kvoterne, og at der indføres en mærkningsordning for fisk
fanget ved skånsomt fiskeri.
EL og ALT ville dog, hvis vi havde haft mulighed for at
påvirke forhandlingerne om aftalen, have haft større fokus
på at tilgodese havmiljøet med aftalen.
EL og ALT havde gerne set, at aftalen havde løst de væ-
sentlige problemer for det danske havmiljø, der forårsages
af bundtrawlfiskeriet i de danske farvande, som EL og ALT
forholder sig kritiske til. Det er således bekymrende, at der i
aftalen gøres op med den nuværende praksis i den eksister-
ende kysfiskerordning, som løber ud i slutningen af 2016,
hvor der gives 50 pct. større tildeling af ekstra mængder fisk
til de redskaber, som vurderes at tilhøre den mest skånsom-
me kategori som f.eks. garn (http://fiskerforum.dk/pdf/kyst-
fiskerordning.pdf), og hvor der således er et incitament til
ikke at ødelægge havbunden. Med den nye aftale vil man i
stedet udelukkende belønne fiskere, der benytter mindre far-
tøjer, og faktisk potentielt også eksludere større fartøjer
(over 15 m), der bruger skånsomme redskaber som f.eks.
garn. Den nye aftale vil naturvis fremme kystfiskeriet og
være et forsøg på at gøre op med kvotekonger og deres
kæmpetrawlere, men det vil ikke være en garant for et bedre
havmiljø, da aftalen kan betyde, at mindre fartøjer vælger at
bruge skadeligt bundtrawl fremfor naturskånsomt garn eller
tejner. Aftalen sondrer således ikke mellem trawlfiskeri og
skånsomt fiskeri, når der uddeles kvoter både via den ekstra
tildeling i kystfiskerordningen, den lukkede ordning eller
flidspuljen. Dette mener EL og ALT er en alvorlig mangel.
EL og ALT havde gerne set, at man med aftalen havde ind-
ført en definition af kystfiskerordningen, som udelukkende
benytter skånsomme fiskeredskaber.
EL og ALT finder det uhensigtsmæssigt, at fiskeriforvalt-
ningen er baseret på omsættelige kvoter, det vil sige at
dansk fiskeri forvaltes med privatejede kvoter. Partierne ser
derfor med bekymring på, at opsigelsesvarslet sættes op til
16 år i stedet for de nuværende 8 år. Endvidere synes det uk-
lart, om det nye opsigelsesvarsel gælder for både IOK og
FKA eller kun for FKA, hvilket med fordel kunne præcise-
res.
EL og ALT finder det positivt, at der skal indføres en
mærkningsordning for fisk fanget med skånsomme fiskered-
skaber, men vi savner, at der indikeres en finansiering og
tidsramme for mærkningsordningen og ikke mindst, at man
får en klar og stærk definition af skånsom fangst, da dette er
afgørende for, om ordningen vil have reel betydning for
havmiljøet.
EL og ALT ser frem til det kommende arbejde med at
fremme og sikre det skånsomme fiskeri både i regi af kystfi-
skerordningen, en mærkningsordning og andre politiske til-
tag, der skal styrke det skånsomme fiskeri og dermed bære-
dygtigheden af det danske fiskeri, idet EL og ALT mener, at
aftalen kan styrkes på disse områder.
Mindretalsudtalelse
Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) henviser til, at der
i efteråret 2016 har været gennemført forhandlinger om et
servicetjek af fiskeriområdet. Under det intensive forhand-
lingsforløb har man været vidt omkring i dansk og europæ-
isk fiskeripolitik, og det er vores opfattelse, at vi i slutningen
af november var tæt på at lande en aftale. V, LA og KF no-
terer sig, at et flertal uden om regeringen med en beretning
nu ønsker at gennemføre en aftale, som i det store hele sva-
rer til det, der blev forhandlet. Mindretallet finder det bekla-
geligt, at flertallet bag beretningen ikke har været villige til
at indgå i en afklarende drøftelse af de enkelte uklarheder,
der er i flertallets beretning, hvormed man potentielt havde
kunnet sikre en bred aftale til gavn for den langsigtede ud-
vikling og planlægning i dansk fiskeri. Det til trods er det
V�½s, LA�½s og KF�½s forventning, at ministeren nu vil påbe-
gynde implementeringen af indsatserne i beretningen.
Beretning af almen art - 2016-17 nr. 2
1700408_0005.png
5
P.u.v.
Pia Adelsteen
formand