By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
1485355_0001.png
Dato:
13. januar 2015
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 4 ad forslag til
lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet
boligsammensætning)(L 89). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
Spørgsmål nr. 4:
Hvor mange af følgende typer almene boliger forventer regeringen, at forsøgsordningen vil udvirke:
- almene familieboliger
- almene ungdomsboliger
- almene ældreboliger, herunder almene plejeboliger og almene boliger til særlig udsatte grupper?
Svar:
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har på finanslov for 2015 budgetteret med, at kommunerne
fra 2016 og frem årligt vil give tilsagn til 5.200 almene boliger, herunder til 2.000 familieboliger, 1.200
ungdomsboliger og 2.000 ældreboliger. Dette aktivitetsniveau vurderes ikke at være påvirket af de
muligheder, som lovforslaget om at planlægge almene boliger giver. Forslaget indebærer således
ikke, at behovet for almene boliger i de enkelte kommuner ændres, men berører alene muligheden for
placering af nybyggeri af almene boliger i særlige områder.
Da det vil være frivilligt og op til de enkelte kommunalbestyrelser, om de vil benytte sig af de
muligheder, som forslaget giver, er det ikke muligt at kvantificere, hvor mange af de forventede
almene boliger og fordelingen heraf på de enkelte boligtyper, der vil blive opført med udnyttelse af
mulighederne i forslaget.
Der henvises endvidere til svar på spørgsmål 5.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk