By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 97 Bilag 3
Offentligt
1438986_0001.png
NOTAT
Dato:
14. november 2014
Kontor:
Boliglovgivning
Sagsnr.:
2013-2665
Sagsbehandler:LAG/MPK/NYH/PSH/NH
Dok id:
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig
regulering af boligforholdene, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme
og lov om byfornyelse og udvikling af byer (Forenkling og modernisering af
lejelovgivningen).
Der er modtaget høringssvar fra følgende:
Advokatrådet, BOSAM, Bygherreforeningen, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri,
Danske Udlejere, Den danske dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Ejendomsforeningen Danmark, Grundejernes Investeringsfond, Horesta, Husen advokater,
Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, ista, Københavns Kommune, Landbrug &
Fødevarer, Lejernes Landsorganisation, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og advokat Marianne Kjær Stolt.
1. Generelt om indholdet af lovforslaget
1. Lejernes LO (LLO)
er tilfredse med udspillet og mener, at forslaget alt i alt bevarer den
balance mellem ejer og lejer, som har været vigtig for forligsparterne. For lejerne er der tale
om vigtige forbedringer, og udspillet er med til at styrke lejernes rettigheder i Danmark og
dermed gøre lejeloven nemmere at overskue.
Bygherreforeningen
bifalder intentionerne om at forenkle og modernisere, men mener at det
må ske via en reel forenkling af de komplekse regler, bl.a. ved at undlade tilføjelse af nye
ordninger, der komplicerer aftaleforholdet.
Anne Louise Husen
mener ikke, at lovforslaget - bortset fra enkelte punkter - bidrager til at
forenkle lejelovgivningen.
Danmarks Lejerforeninger, BOSAM, Ejendomsforeningen Danmark og Danske Udlejere
finder ikke, at lovforslaget leder til en forenkling eller til en modernisering af lejeloven.
Organisationerne er utilfredse med det politiske forlig, der blev indgået den 11. juni 2014, og
finder ikke, at forliget bør resultere i et lovforslag. Organisationerne finder, at forligets forslag
til ændringer af lejelovgivningen, både enkeltvist og samlet, komplicerer lovgivningen unødigt
og ikke giver reelle forenklinger, der kan berettige den store retsusikkerhed, der vil opstå.
Organisationerne mener, at den øgede retsusikkerhed, som forligets forslag vil resultere i, vil
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0002.png
komme til at koste lejerne, udlejerne og samfundet både penge og meget tid, og at forliget
ikke har et indhold, der er dette værd.
Kommentar:
Som led i det forenklingsarbejde, der siden 2005 har været i gang mellem skiftende ministre
for boligområdet og lejer- og udlejerorganisationerne, har disse på egen hånd udarbejdet en
enighedsliste af 29. oktober 2008 med 57 punkter. Alle punkter vedrørende
substansændringer er tidligere søgt udmøntet i lovgivning, men uden at det var muligt at
opnå den fornødne enighed mellem organisationerne om forståelsen af samtlige punkter.
Med henblik på udmøntning af enighedslisten i lovgivning blev der i 2011 aftalt et faseopdelt
forhandlingsforløb, hvor Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og lejer- og
udlejerorganisationerne gennem 5 faser ville forhandle sig frem til et samlet forenklings- og
moderniseringsforslag, der bl.a. udmøntede hele enighedslisten i lovgivning. Som overordnet
styring af processen blev der nedsat et hovedudvalg, der bestod af en repræsentant for
ministeriet og formændene fra de 5 lejer- og udlejerorganisationer.
Forhandlingsforløbet blev afbrudt af to af lejerorganisationerne efter afslutningen af fase 2,
fordi der ikke kunne opnås enighed om, hvilke elementer til udvidelse af organisationernes
enighedsliste der skulle indgå i fase 3 med henblik på at tilføre det samlede forslag
tilstrækkelig tyngde.
For at det hidtidige arbejde med udmøntningen ikke skal være forgæves, indgår de forslag
fra enighedslisten, der blev opnået enighed om udmøntningen af mellem ministeriet og
organisationerne i det forlig, Regeringen den 11. juni 2014 har indgået med Venstre, Dansk
Folkeparti, SF og Enhedslisten om en forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Der er
tale om et meget bredt forlig, som løser en række problemer i den private udlejningssektor.
Parterne er enige om, at de medtagne forslag vedrørende udmøntning af enighedslisten
samlet set opretholder balancen mellem lejere og udlejere.
Det fremgår af forliget, at forligsparterne er enige om at gennemføre en samlet forenkling og
modernisering af lejelovgivningen, og at det i den sammenhæng er et vigtigt hensyn, at den
retlige og økonomiske balance mellem udlejere og lejere ikke forrykkes. Parterne er ligeledes
enige om, at der ikke kan gennemføres væsentlige forenklinger, hvis der på forhånd ses bort
fra enkeltforslag, der er af størst interesse for enten lejerne eller udlejerne. Parterne er derfor
enige om, at balancen mellem lejere og udlejere ikke skal opretholdes i det enkelte
(del)forslag, men derimod i det samlede lovforslag, som således vil indeholde elementer, der
hver for sig er til størst glæde for den ene af lejeboligmarkedets parter.
Lejer- og udlejerorganisationerne har i et fælles brev af 9. juli 2014 opfordret ministeren for
by, bolig og landdistrikter til ikke at gennemføre de aftalte ændringer, idet de efter
organisationernes opfattelse ikke vil forenkle lovgivningen tilstrækkeligt.
Regeringen vil selvsagt udmønte det forlig, som et stort flertal af Folketingets partier står
bag. Forligsaftalen er indgået efter konstruktive forhandlinger med partierne, hvor der er
blevet indgået kompromisser i forhandlingsforløbet, men hvor forliget dog stort set omfatter
alle elementerne i den enighedsliste, som organisationerne forhandlede sig frem til.
2
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0003.png
Forliget, som partierne er blevet enige om, går videre end listens forslag med henblik på at
tilføre det samlede forlig den fornødne tyngde, så den ønskede modernisering og forenkling
opnås.
Lovforslaget er en udmøntning af forliget.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
2.
Danmarks Lejerforeninger, BOSAM, Ejendomsforeningen Danmark og Danske Udlejere
mener, at lovforslaget indeholder mange løse ender, selvmodsigelser og nye principper, der
introduceres, men ikke beskrives nærmere. Samtidig er der i bemærkningerne beskrevet nye
regler, der ikke findes hjemmel til i lovforslaget. Organisationerne anbefaler, at de to
gældende love i stedet sammenskrives for herved for alvor forenkle de meget komplekse
regler. Det vil samfundsøkonomisk være en god forretning, fordi man kan spare udgifter til for
eksempel huslejenævn og boligret, da mere enkle regler vil nedbringe antallet af konflikter.
Kommentar:
Det indgår som en del af forliget af 11. juni 2014 mellem regeringen og Venstre, Dansk
Folkeparti, SF og Enhedslisten om en forenkling og modernisering af lejelovgivningen, at der
skal foretages en sammenskrivning af lejelovens og boligreguleringslovens bestemmelser i
én lov.
I forlængelse af forenklingsforslagets fjernelse af dubletter i lejeloven og
boligreguleringsloven foretages en sammenskrivning af de to love. Sammenskrivningen skal
inddrage resultaterne af den evaluering, der skal gennemføres 2 år efter, at lovændringerne
er trådt i kraft. Evalueringen skal belyse, om den gennemførte forenkling og modernisering
har haft den tilsigtede effekt. De ændringsbehov, der måtte fremgå af evalueringen, og som
der er enighed om mellem forligsparterne, indarbejdes i sammenskrivningen af de to love.
Med henblik på sammenskrivningen drøfter og aftaler forligsparterne i efteråret 2014
strukturen i den sammenskrevne lov.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Københavns Kommune
finder, at reduktionen af betaling for en forhåndsgodkendelse af
lejen for ejer- og andelsboliger vil medføre betydelige merudgifter for Københavns
Kommune.
Kommentar:
Det skønnes med nogen usikkerhed, at reduktionen af gebyret for forhåndsgodkendelser
isoleret set vil øge sagstilgangen af forhåndsgodkendelser til i størrelsesordenen knap 2.000
sager årligt. De merudgifter, som dette medfører, opvejes af merindtægter ved den
foreslåede forhøjelse af gebyret for indbringelse af sager samt af det foreslåede gebyr for
tabte sager. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er under forhandling med
kommunerne.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4. Ejendomsforeningen Danmark, Marianne Kjær Stolt og Anne Louise Husen
mener, at
forslagene særligt vedr. obligatoriske ind- og fraflytningssyn, samt obligatoriske
3
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0004.png
vedligeholdelsesplaner vil føre til øgede administrative udgifter for udlejere, samt at
forslagene ikke fører til en forenkling af den nuværende lovgivning. Desuden vurderer
Ejendomsforeningen Danmark, at det er de færreste udlejere, som allerede i dag laver
deciderede indflytningssyn, hvorfor udlejeren med forslaget bliver pålagt en ny administrativ
byrde.
Ejendomsforeningen Danmark, Marianne Kjær Stolt og Anne Louise Husen
finder, at
muligheden for nettoprisregulering af lejen i praksis vil betyder ingen eller en meget
begrænset forenkling for udlejerne, da det er administrativt tungt kun at regulere for en toårig
periode.
Kommentar:
Som anført i de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet (i
bemærkningernes punkt 4), vil forslaget om obligatoriske ind- og fraflytningssyn isoleret set
medføre en øget administrativ belastning for de udlejere, som ikke allerede har indført en
fast procedure med ind- og fraflytningssyn. Merudgiften for de udlejere, som ikke allerede har
ind- og fraflytningssyn, forventes dog at blive opvejet af modgående besparelser som følge
af hurtigere afslutning af fraflytningssager, herunder besparelser som følge af et lavere antal
sager ved huslejenævn på lidt længere sigt.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5. Dansk Byggeri, Den danske dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret
og
Realkreditforeningen
har ikke bemærkninger til lovforslaget.
2. Obligatoriske ind- og fraflytningssyn
1. Anne Louise Husen, Ejendomsforeningen Danmark og Marianne Kjær Stolt
anfører, at
manglende overholdelse af indflytningssyn alene bør have betydning for bevisbyrden.
BOSAM
og
Lejernes Landsorganisation
bemærker, at forslaget om obligatorisk
indflytningssyn udvandes af, at udlejeren bevarer retten til at kræve betaling for lejerens
misligholdelse. Der henvises til, at lejeren ved fraflytning efter forslaget alligevel kun kan
komme til at hæfte for misligholdelse.
Advokatrådet, Danske Udlejere, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen og Lejernes
Landsorganisation
foreslår, at det præciseres i lovforslaget, hvad begrebet ”misligholdelse”
dækker over i den sammenhæng.
Marianne Kjær Stolt
og
Advokatrådet forventer et øget antal tvister ved huslejenævnene som
følge af de foreslåede regler om indflytningssyn.
Advokatrådet
bemærker, at det er vigtigt, at lejerne er bekendt med, at muligheden for og
pligten til at gøre opmærksom på mangler ved det lejede inden for 14 dage, fortsat er til
stede. Lejeren vil således have en tung bevisbyrde at løfte, hvis lejeren ikke har været
opmærksom på retsvirkningerne af en uimodsagt indflytningsrapport.
4
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0005.png
BOSAM
foreslår, at problemerne med at fastlægge lejemålets stand ved indflytning i stedet
løses gennem oplysning til lejeren og mener på den baggrund, at det er uheldigt, at forslaget
dropper det nuværende krav om, at udlejeren skal indkalde beboerrepræsentationen, hvis
der foretages et indflytningssyn sammen med lejeren.
Danske Udlejere
og
Lejernes Landsorganisation
mener det bør anføres, hvornår
indflytningssynet skal foretages.
Lejernes Landsorganisation
foreslår, at det skal ske ved rådighedsovertagelsen og foreslår
samtidig, at fristen efter lejelovens § 14 løber fra modtagelsen af indflytningsrapporten.
Danske Udlejere
mener, at huslejenævnet med meget kort varsel skal kunne hidkaldes ved
uenighed om standen ved indflytning, og at det bør præciseres, hvem der skal indbringe en
sådan sag for nævnet.
Danmarks Lejerforeninger
forudser, at en del udlejere vil gøre det til en betingelse for at
indgå et lejemål, at lejerne skriver under på, at der ikke er mangler ved lejemålet. Det
foreslås derfor, at det udtrykkeligt angives, at indflytningsrapporten kun er gyldig, hvis den
udarbejdes, efter at der er indgået lejeaftale.
Lejernes Landsorganisation
foreslår, at det kommer til at fremgå af lovteksten, at lejeren ikke
er forpligtet til at underskrive indflytningsrapporten.
Kommentar:
De foreslåede regler svarer i det væsentlige til de gældende regler på det almene område.
På det almene område mister udlejeren dog ikke sit krav om istandsættelse ved manglende
indflytningssyn. Udlejerens manglende overholdelse af reglerne om indflytningssyn betyder
alene, at det kommer udlejeren til skade bevismæssigt.
På det almene område er det lejerne, der i fællesskab er udlejer. Taber den almene udlejer
penge i forbindelse med fx en fraflytning, er det således de tilbageværende lejere, det går
udover. Forholdene mellem lejer og udlejer er grundlæggende anderledes på det private
område, hvor den enkelte udlejer på en anden måde selv råder over processen ved fx
indflytning. Hensynene til henholdsvis lejer og udlejer er på den baggrund afvejet anderledes
hér, så den private udlejer med henblik på at sikre reglernes overholdelse mister krav på
almindelig istandsættelse, hvis kravene ikke overholdes.
Har lejeren overtaget pligten til indvendig vedligeholdelse, skal lejeren betale for skader, som
lejeren er ansvarlig for (misligholdelse), ved fraflytning, herunder udbedring af den del af en
skade, som er opstået, fordi lejeren enten slet ikke eller for sent har givet udlejeren oplysning
om skade, som udlejeren bærer risikoen for. Lejeren skal herudover betale for almindeligt
slid og ælde på de dele af det lejede, som lejeren har vedligeholdelsespligten for. I
modsætning til misligholdelse skyldes almindeligt slid og ælde ikke lejerens
ansvarspådragende handlinger, men derimod hændelige begivenheder ved normal brug.
Ved vurderingen af forskellen mellem skader, der følger af misligholdelse, hhv. almindeligt
slid og ælde vil det således være afgørende, om skaden skyldes uansvarlig adfærd fra
lejeren eller ej.
5
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som eksempel på afgrænsningen mellem misligholdelse hhv. slid og ælde kan nævnes et
tilfælde med lakerede trægulve, hvor lakken er gennemslidt i et sådant omfang, at træet har
taget skade. Selv om sliddet skyldes almindelig brug, er der tale om misligholdelse, fordi
lejeren ikke i tilstrækkeligt omfang har forsøgt at forhindre skaden på træet.
Efter ministeriets opfattelse vil en øget vejledning ikke alene løse de eksisterende problemer
med at få fastlagt lejemålets stand ved lejemålets start. Ministeriet går ud fra, at
lejerorganisationerne allerede i vidt omfang vejleder lejerne herom.
Forslaget har som formål at sikre en bedre beskyttelse af lejeren end i dag. Med ordningen
sikres dokumentation for lejemålets stand ved indflytning. Manglende overholdelse af
reglerne sanktioneres, og reglerne kan ikke fraviges. Forslaget forventes at medføre færre
tvister mellem lejer og udlejer ved fraflytning.
Som led i en forenkling af lejelovgivningen foreslås det derfor, at de gældende
usanktionerede og fravigelige regler om beboerrepræsentation ophæves som overflødige
efter indførelsen af den foreslåede ordning. Lejeren vil som hidtil kunne inddrage
beboerrepræsentationen på eget initiativ og på den måde drage fordel af
beboerrepræsentationens kendskab til ejendommen og dens drift.
Efter det foreslåede § 9, stk. 2, skal udlejeren syne beboelseslejligheden i forbindelse med
indflytningen. Formuleringen svarer til den anvendte formulering i den tilsvarende
bestemmelse på det almene område.
Ministeriet finder ikke, der er reale grunde til, at der på det område skal være forskel på det
almene og private lejeforhold.
Lejeren har en frist på 14 dage til at reklamere over mangler efter lejeforholdets begyndelse,
jf. lejelovens § 14. Der findes en tilsvarende regel i almenlejelovens § 15. Fristen løber fra
lejeforholdets begyndelse ifølge lejeaftalen og ikke det faktiske indflytningstidspunkt. Lejeren
får rådighed over lejemålet fra lejeforholdets begyndelse, og kan fra det tidspunkt konstatere
evt. fejl og mangler. Fristen gælder ikke skjulte mangler.
Et forslag om, at lejerens frist på 14 dage til at gøre mangler ved indflytning gældende skal
løbe fra flyttesynet, indebærer, at lejeren kan få henholdsvis kortere eller længere tid end
efter de gældende regler til at reklamere over mangler ved indflytning alt afhængig af, om
flyttesynet afholdes før eller efter lejeforholdets begyndelse.
Det bemærkes, at lejeren først ved lejeforholdets begyndelse får mulighed for i ro og mag at
gennemgå lejemålet for fejl og mangler. Lejeren har ikke de samme muligheder ved et
flyttesyn, hvor udlejeren er til stede, og der er afsat kort tid til synet.
Huslejenævnet får efter forslaget kompetence til at afgøre tvister om, hvorvidt det lejede er
mangelfuldt ved lejeforholdets begyndelse. Hvis parterne ikke kan blive enige, kan parterne
indbringe sagen for huslejenævnet, og nævnets afgørelse vil dermed kunne medføre en
ændring af indflytningsrapporten. Huslejenævnene tilrettelægger også i dag
sagsbehandlingen efter nødvendigheden af en hurtig besigtigelse, uden at det er angivet
udtrykkeligt i loven. Det gælder fx i sager om hhv. lejerens pligt til istandsættelse ved
6
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0007.png
fraflytning og manglende vedligeholdelse. Der ses ikke at være grundlag for at regulere,
hvem der skal indbringe en sådan sag for nævnet.
Efter ministeriets opfattelse vil det være i strid med den strafbelagte dusørbestemmelse i
lejelovens § 6 at betinge lejeforholdet af, at lejeren underskriver en indflytningsrapport.
Ministeriet mener derfor ikke, der er grundlag for at angive i loven, at indflytningsrapporten
kun er gyldig, hvis den udarbejdes efter lejeaftalens indgåelse.
Det fremgår allerede af bestemmelsens ordlyd, at lejeren ikke behøver at underskrive
rapporten. Det er således angivet, at udlejeren skal fremsende rapporten til lejeren, hvis
lejeren ikke vil kvittere for modtagelsen af rapporten. Der henvises endvidere til lovforslagets
bemærkninger om indflytningsrapportens status, hvor det bl.a. fremgår, at lejeren med sin
underskrift alene skriver under på at have modtaget rapporten.
Begrebet misligholdelse vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget med
udgangspunkt i, at der er tale om skader, som opstår som følge af fejlagtig brug af det lejede
i modsætning til slid og ælde. I lovforslagets bemærkninger vil det endvidere blive
præciseret, at lejeren forsat vil være forpligtet til at gøre mangler gældende inden 14 dage
ved indflytning efter lejelovens § 14.
2. Anne Louise Husen, Ejendomsforeningen Danmark
og
Marianne Kjær Stolt
finder det
uhensigtsmæssigt, at der i relation til fraflytningssynet indføres to frister med forskellige
starttidspunkter i lejelovens § 98, stk. 2 og 3.
Ejendomsforeningen Danmark
mener, at dette
vil kunne anledning til tvister.
Anne Louise Husen
anfører, at der ikke er grund til at begrænse muligheden for at aftale en
forlængelse af fristen for at fremsætte krav om istandsættelse ved fraflytning.
Danske Udlejere
foreslår, at fristerne i forhold til fraflytningssynet forlænges, da de
foreslåede korte frister vil give anledning til overskridelser med store konsekvenser for
udlejer.
Danske Udlejere
mener, at det bør præciseres i loven, hvornår ”udlejeren er blevet bekendt
med, at fraflytning har fundet sted”. Danske Udlejere mener i den forbindelse, at der må
stilles krav til lejerens oplysningspligt, ved at bestemmelsen i lejelovens § 97, stk. 2
sanktioneres.
Danmarks Lejerforeninger
mener, at der ligesom i den almene lejelov bør angives, at
manglende overholdelse af fristen i den foreslåede § 98, stk. 3, 1. pkt., medfører, at udlejers
krav på istandsættelse bortfalder.
Kommentar:
Med forslaget skal en udlejer, der udlejer mere end 1 beboelseslejlighed, efter
omstændighederne iagttage to 2-ugers frister i forbindelse med lejerens fraflytning. Udlejeren
skal som hidtil fremsætte krav om istandsættelse inden 2 uger efter lejerens fraflytning, jf.
lejelovens § 98, stk. 2. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor lejeren har overladt
dispositionsretten over lejemålet til udlejeren, hvilket typisk sker ved aflevering af nøglerne til
lejemålet. Udlejeren skal efter forslaget ligeledes afholde flyttesyn senest 2 uger efter, at
7
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udlejeren har konstateret, at fraflytning har fundet sted. Møder lejeren ikke op på synet, eller
vil lejeren ikke tage i mod rapporten ved synet, skal udlejeren senest 2 uger efter synet
sende rapporten til lejeren.
Efter de gældende regler kan udlejer ved aftale fravige fristen efter lejelovens § 98, stk. 2, for
at fremsætte krav om istandsættelse ved fraflytning. Det anvendes i vidt omfang til at
forlænge den eksisterende frist på 2 uger til fx 4 uger eller længere.
Den præciseres, at udlejere, der skal afholde flyttesyn ikke kan fravige fristen for at
fremsætte krav om istandsættelse efter lejelovens § 98, stk. 2.
For at skabe sammenhæng mellem pligten til at afholde flyttesyn og udlejers pligt til at
fremsætte krav om istandsættelse vil forslaget blive justeret, således at fristen for udlejers
krav om istandsættelse fremover regnes fra flyttesynet.
Formålet med flyttesynet er at fastlægge lejemålets stand ved lejemålets ophør. På den
baggrund præciseres det i lovforslaget, at udlejeren efter udarbejdelse af synsrapporten ikke
kan fremsætte yderligere krav om istandsættelse, medmindre der er tale om skjulte fejl og
mangler.
Ændringen indebærer, at udlejere skal fremsætte krav om istandsættelse på flyttesynet, hvis
lejeren møder op på synet. Møder lejeren ikke op på synet, eller vil lejeren ikke modtage
rapporten på synet, skal udlejer fremsætte krav om istandsættelse overfor lejeren senest 2
uger efter synet ved at fremsende flyttesynsrapporten til lejeren.
Da udlejeren nu får op til 4 uger til at fremsætte krav om istandsættelse regnet fra det
tidspunkt, hvor udlejeren er blevet bekendt med lejerens fraflytning, er der ikke grundlag for
at kunne fravige fristen ved aftale.
Enkeltudlejere og værelsesudlejere, der ikke er omfattet af kravene i det foreslåede § 98, stk.
3, om flyttesyn, skal som hidtil fremsætte krav om istandsættelse inden 2 uger fra lejemålets
fraflytning, medmindre fristen er forlænget ved aftale. Det gælder uanset, om de frivilligt
afholder flyttesyn efter reglerne i det foreslåede § 98, stk. 3.
Formuleringen ”udlejeren er blevet bekendt med, at fraflytning har fundet sted” i det
foreslåede § 98, stk. 3, svarer til den tilsvarende bestemmelse i almenlejelovens § 94. På det
almene område giver bestemmelsen ikke anledning til praktiske problemer. Der ses således
ikke at være behov for at præcisere bestemmelsen yderligere.
For at sikre reglernes overholdelse er det foreslået, at udlejeren kun kan fremsætte krav om
istandsættelse ved fraflytning, hvis udlejeren har overholdt kravet om at udlevere en
fraflytningsrapport til lejeren. Forudsætningen herfor er, at udlejeren har afholdt flyttesyn,
indkaldt lejeren hertil, udarbejdet fraflytningsrapport og udleveret denne til lejeren. Udlejeren
har bevisbyrden for, at de nævnte krav er opfyldt. Der henvises til lovforslagets
bemærkninger til § 1, nr. 56.
3. Advokatrådet, Anne Louise Husen, Ejendomsforeningen Danmark, Husleje- og
Beboerklagenævnsforeningen, Landbrug & Fødevarer og Marianne Kjær Stolt
mener, at det
bør være muligt at gennemføre elektronisk ind- og fraflytningssyn.
8
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0009.png
Ejendomsforeningen Danmark
henviser til, at dele af den almene sektor er langt fremme
med at lave elektronisk ind- og fraflytningssyn, og at der i den sektor ikke er krav om, at
lejeren skal have en fysisk kopi ved selve synet.
Anne Louise Husen, Ejendomsforeningen Danmark
og
Landbrug & Fødevarer
foreslår, at
forhindringerne for et elektronisk syn løses ved at give udlejeren mulighed for at sende
synsrapporten senest 14 dage efter synet.
Danske Udlejere
mener, at der bør gælde samme
regler for brug af e-mail ved ind- og fraflytningssyn.
Danske Udlejere
mener, at det bør præciseres, at det ikke er en gyldighedsbetingelse at
lejeren får udleveret en kopi af fraflytningsrapporten på flyttesynet, idet der kan være
tekniske problemer med printning el. lign.
Landbrug & Fødevarer
mener, at det bør præciseres i reglerne, at indkaldelse til syn kan ske
på mail.
Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen
bemærker, at det bør overvejes at tydeliggøre, om
det er ulovligt under et flyttesyn at indgå aftale om, at rapporten fremsendes elektronisk til
lejeren, og at lejeren ligeledes elektronisk kan kvittere for modtagelsen.
Advokatrådet
opfordrer til, at reglerne om e-mail fremsendelse af indflytningsrapporten
præciseres. Det er således sædvanligvis ikke tilstrækkeligt på lejelovens område, at
fremlægge dokumentation for afsendt mail, i tilfælde hvor det skal dokumenteres, at noget er
kommet frem.
Kommentar:
Udlejere af almene boliger skal udlevere synsrapporten til lejeren på hhv. ind- og
fraflytningssynet eller sende rapporten til lejeren senest 2 uger herefter, hvis lejeren ikke er til
stede eller ikke vil modtage rapporten. I kravet om udlevering ligger, at lejeren skal modtage
en fysisk kopi af rapporten på flyttesynet, hvis lejeren er til stede og ønsker at modtage
rapporten.
På det almene område er man ganske rigtig langt fremme med gennemførelse af
elektroniske syn. Det foregår bl.a. ved, at istandsættelsesarbejderne registreres elektronisk
på flyttesynet, hvorefter det på synet er muligt at få et overblik over udgifterne og give hurtig
besked til håndværkerne. Flyttesynsrapporten printes herefter ud ved synet via en
mobilprinter og udleveres til lejeren.
Syn og synrapporterne fastlægger lejemålets stand, og giver parterne mulighed for at
afstemme forventningerne til istandsættelsen ved fraflytning. Efter ministeriets opfattelse er
det vigtigt, at denne forventningsafstemning så vidt muligt sker på synet. Der ligger heri, at
lejeren skal have mulighed for at se resultatet af synet (synsrapporten) ved synet.
Det er af stor betydning for lejeren at få fastlagt lejemålets stand af hensyn til flytteopgøret.
På den baggrund skal lejere uden adgang til digital kommunikation efter ministeriets
opfattelse have mulighed for at modtage en fysisk kopi af synsrapporten.
9
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0010.png
Nægter lejeren at modtage rapporten på synet, har udlejeren mulighed for at sende
rapporten til lejeren efter synet. Udlejeren skal dokumentere at synsrapporten er udleveret til
lejeren. Udlejere har i den forbindelse mulighed for at vælge, hvorledes synsrapporterne skal
fremsendes til lejerne fx mail, herunder hvilken risiko udlejer er villig til at tage i den
forbindelse.
Efter ministeriets opfattelse vil det komplicere processen yderligere, hvis der åbnes for aftaler
på flyttesynet om, at udlejeren kan fremsende synsrapporten elektronisk. Et sådant forslag
indebærer, at udlejer tillige skal sørge for dokumentation for en sådan aftale.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4. Bygherreforeningen, Københavns Kommune og Lejernes Landsorganisation
mener, at de
påtænkte ind- og fraflytningsrapporter bør være ensartede i opbygning og indhold evt. ved at
indføre særlige formularer.
Lejernes Landsorganisation
foreslår, at der udarbejdes synsrapporter fra ministeriets side,
som autoriseres.
Kommentar:
I forslaget stilles der ikke krav om, at synsrapporterne skal have et bestemt indhold eller en
bestemt form. Det er ikke hensigtsmæssigt at indføre autoriserede blanketter for ind- og
fraflytningsrapport med den virkning, at den nuværende metodefrihed begrænses, og at
eksisterende velafprøvede skemaer ikke længere kan anvendes. Det bemærkes, at flere
udlejere, administratorer og Ejendomsforeningen Danmark i dag har udarbejdet
velfungerende skemaer til brug for ind- og fraflytningssyn.
Det vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at ministeriet vil udarbejde eksempler
på udformningen af hhv. ind- og fraflytningsrapport.
5. Danske Udlejere
foreslår, at der fastsættes regler om, at udlejer kan opkræve et gebyr for
afholdelse af de foreslåede syn, og/eller at det præciseres, at udlejer kan opkræve sine
udgifter hertil ved forhøjelse af de af huslejenævnene anvendte normtal ved
omkostningsbestemt leje.
Marianne Kjær Stolt
anfører, at kravet om indflytningsrapport må antages at medføre øgede
omkostninger til vicevært/administration.
Kommentar:
Afholdelse af ind- og fraflytningssyn må som i dag anses som en del af udlejers nødvendige
driftsudgifter og kan på det grundlag som hidtil indgå i grundlaget for den
omkostningsbestemte leje som en del af administrationsudgiften.
DEAS Ejendomsadministration har for nylig offentliggjort undersøgelsen ”Private lejeboliger –
hvad koster det at flytte?”. Af rapporten fremgår, at DEAS gennem en mere professionel
tilrettelæggelse af fraflytningen, herunder ved tilrettelæggelse af syn, mærkbart har nedbragt
antallet af klager i forbindelse med fraflytning og dermed nedbragt udgifterne hertil.
10
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0011.png
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
6. Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen og Lejernes Landsorganisation
påpeger, at det
i praksis ikke er muligt for lejeren at vide, hvor mange boliger udlejeren udlejer, og dermed
om reglerne om indflytningssyn finder anvendelse.
Lejernes Landsorganisation
foreslår, at
udlejer ved indgåelse af lejekontrakt på tro og love erklærer, at han alene udlejer en bolig.
Kommentar:
Er der tvivl om, hvorvidt udlejeren alene udlejer en bolig, kan lejeren som en del af
aftalegrundlaget stille krav om, at udlejeren skriver under på en tro og loveerklæring om, at
den pågældende alene udlejer én bolig.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Normal istandsættelse
1. Advokatrådet, Bygherreforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Marianne Kjær Stolt og
Husleje- og beboerklagenævnsforeningen
efterspørger en nærmere beskrivelse af begrebet
normalistandsættelse.
Danmarks Lejerforeninger, Bygherreforeningen og Advokatrådet
savner klarere definitioner
af istandsættelses- og vedligeholdelsesbegreberne.
Danske Udlejere mener, at
forslaget vil påføre udlejer ekstra udgifter til vedligeholdelsen, og
at lovforslaget ikke ses at forholde sig til lejelovens § 98, stk. 1, 3. pkt., hvorefter lejeren ikke
kan tilpligtes at aflevere det lejede i bedre stand end den stand, hvori han overtog det lejede.
Ejendomsforeningen Danmark
anfører, at lejemål med forslaget alene kan udlejes ”som
beset” og gør opmærksom på, at begrebet ”vel vedligeholdt” i praksis ikke bliver fortolket,
som at noget er vedligeholdt tilstrækkeligt under hensyn til ejendommens og det lejedes
karakter.
Husleje- og beboerklagenævnsforeningen
anfører, at huslejenævnets afgørelse af lejerens
pligt til istandsættelse ved fraflytning vil kræve en minutiøs gennemgang af lejemålet og en
række vanskelige vurderinger af, om lejemålet kræver vedligeholdelse. Det bemærkes, at
nævnene generelt ikke besidder håndværksmæssige ekspertise, og at der må forventes en
meget forskellig praksis fra nævn til nævn, da der i høj grad bliver tale om et personligt skøn.
Kommentar:
Der indføres ikke med forslaget et ”normalistandsættelsesbegreb”, som det kendes fra det
almene område. Det fremgår da heller ikke af aftalen, at et sådant begreb skal indføres.
Forslaget afskaffer muligheden for at aftale nyistandsættelse ved fralytning. Der indføres ikke
nye begreber i lejelovgivningen. Forslaget lægger sig således op af de velkendte og
indarbejdede begreber indenfor lejeretten ”vedligeholdelse” og ”misligholdelse”.
Forslaget svarer til den retsstilling, hvor der ikke er aftalt pligt til nyistandsættelse ved
fraflytning, men alene, at det lejede skal afleveres i den stand, hvori det overtoges.
11
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som det fremgår af bemærkningerne, ændrer forslaget således ikke ved de gældende
almindelige hovedprincipper for lejerens fraflytning, herunder, at lejeren skal betale for
skader, som lejeren er ansvarlig for (misligholdelse), at lejeren skal betale for forringelser
som følge af slid og ælde, som lejeren skal udbedre som en del af lejerens
vedligeholdelsespligt (vedligeholdelse), og at lejerne ikke kan tilpligtes at sætte det lejede i
bedre stand end ved indflytning.
Det foreslås at udelukke muligheden for at aftale nyistandsættelse ved fraflytning, så lejerens
pligt til istandsættelse ved fraflytning alene svarer til en normal istandsættelse, hvor pligten til
at gennemføre vedligeholdelse altid afhænger af, om der konkret er behov for
istandsættelse. Pligten afhænger herefter af, hvornår lejeren har pligt til at foretage
vedligeholdelse efter lejelovens almindelige vedligeholdelsesbegreb, hvorefter
istandsættelse som følge af slid og ælde skal foretages så ofte, det er påkrævet under
hensyn til ejendommen og det lejedes karakter.
Lejerne får hermed krav på en konkret vurdering af istandsættelsesbehovet ved fraflytning.
Den foreslåede ordning betyder, at behovet for vedligeholdelse principielt må vurderes flade
for flade. Samtidig må der skeles til, hvor lang tid lejer har boet i lejemålet.
Ved vurderingen af lejerens istandsættelsespligt ved fraflytning må det klare udgangspunkt
være, at der lægges vægt på, hvordan lejemålet fremtræder på det tidspunkt.
Vedligeholdelsesbehovet for et lejemål svinger over tid. Som eksempel kan nævnes, at hvis
lejemålet overtages nymalet, stiger vedligeholdelsesbehovet over tid i takt med brugen af
lejemålet. På et tidspunkt vil det være påkrævet under hensyn til ejendommen og det lejedes
karakter at vedligeholde lejemålet. Der opstår et vedligeholdelsesbehov, og
vedligeholdelsespligten indtræder. Den lejer, der bor i lejligheden på det tidspunkt, kan
pålægges at udføre den nødvendige vedligeholdelse enten i boperioden eller ved fraflytning,
uanset at en tidligere lejer har medvirket til sliddet på lejemålet, forudsat lejeren har
vedligeholdelsespligten. Ved fraflytning kan lejeren dog aldrig pålægges at sætte det lejede i
en bedre stand end den stand, hvori han overtog det lejede.
For lejemål, som overtages nyistandsat, vil lejerens istandsættelsespligt bero på en
vurdering af de faktiske forhold med henblik på at fastslå istandsættelsesbehovet. Det må
dog antages, at lejeren efter en lejeperiode af sædvanlig længde som hovedregel skal
istandsætte svarende til nyistandsættelse.
Som et eksempel på, hvornår vedligeholdelsespligten indtræder, kan nævnes Vestre
Landsrets-dom refereret i UfR 1992, s. 12, hvor retten fandt, at lejeren, der ifølge lejeaftalen
havde overtaget pligten til at foretage indvendig vedligeholdelse, og som ikke de sidste ca.
5�½ år af lejeperioden havde foretaget vedligeholdelsesarbejder, skulle refundere udlejerens
udgifter til maling og tapet, der ikke skønnedes at gå ud over, hvad der henhørte under en
almindelig vedligeholdelse.
På baggrund af dommen må det antages, at den almindelige vedligeholdelsespligt i hvert
fald indtræder, hvis der ikke foretages vedligeholdelse i ca. 5 år. Afhængig af brugen af
lejligheden kan pligten efter en konkret vurdering indtræde på et tidligere tidspunkt.
12
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0013.png
Afgørelsen af, hvorvidt en skade må betegnes som almindelig slid og ælde, som lejeren skal
dække ved fraflytning som følge af en vedligeholdelsespligt, eller ej, beror på en konkret
vurdering.
Skjolder efter billeder, huller efter skruer, mærker efter sko på paneler og afskallede døre vil
som udgangspunkt være omfattet af begrebet slid og ælde, som lejeren kan komme til at
hæfte for ved fraflytning i kraft af en vedligeholdelsespligt, i det omfang det ikke medfører, at
lejeren herved tilpligtes at sætte det lejede i bedre stand end ved overtagelsen. Er der tale
om fx omfattende huller i væggene vil forholdene efter omstændighederne kunne betegnes
som misligholdelse.
Lejeren kan som hidtil ikke tilpligtes at aflevere det lejede i bedre stand end den stand, hvori
lejeren overtog det lejede, jf. lejelovens § 98, stk. 1, 3. pkt.
Ved fraflytning må man ved en konkret vurdering søge at fastlægge omfanget af lejers pligt til
istandsættelse ved fraflytning. Det kan her forlanges, at lejeren sætter en del af det lejede i
bedre stand end ved fraflytning, når blot lejemålet i sin helhed ikke fremtræder i bedre stand.
Det er op til udlejeren at afgøre, om et lejemål skal udlejes nyistandsat eller ”som beset”. Der
forventes ikke øgede vedligeholdelsesudgifter som følge af forslaget.
Begreberne ”misligholdelse” og ”vedligeholdelse” vil blive nærmere præciseret i
bemærkningerne.
Det præciseres samtidig i lovforslagets bemærkninger, som det også fremgår af den politiske
aftale, at forslaget indebærer, at der ved fraflytning gennemføres en normal istandsættelse
for lejerens regning, der omfatter nødvendig hvidtning, maling og tapetsering af vægge og
lofter, herunder også maling af ”træ og jern”, samt mellemslibning og lakering af gulve, hvis
lejeren har den indvendige vedligeholdelsespligt.
2. Advokatrådet, Anne Louise Husen, Danske Udlejer, Ejendomsforeningen Danmark,
Danske Udlejer, Marianne Kjær Stolt og Landbrug & Fødevarer
forventer, at forslaget vil
medføre flere konflikter, idet det bliver uklart i hvilket omfang, der skal ske istandsættelse.
Kommentar:
Endvidere er det vurderingen, at det ikke er rimeligt og hensigtsmæssigt, at udlejer kan
kræve nyistandsættelse efter selv ganske korte lejeperioder. Ordningen er bekostelig for
lejeren, og det er samfundsøkonomisk en uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer, at
lejeren skal nyistandsætte et lejemål, der er afleveret i en stand, der opfylder
vedligeholdelsesforpligtelsen.
Forslaget forventes at nedbringe antallet af konflikter om meget høje fraflytningsregninger,
da lejeren ikke længere automatisk kan tilpligtes at totalistandsætte lejligheden med maling
ved fraflytning.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Ejendomsforeningen Danmark, Landbrug & Fødevarer, Marianne Kjær Stolt og
Bygherreforeningen
anfører, at forslaget vil medføre forringelser af bygnings- og
boligstandarden.
13
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0014.png
Marianne Kjær Stolt
bemærker, at det er fornuftigt, at der gøres op med definitionen af,
hvornår et lejemål er overtaget/afleveret nyistandsat.
Marianne Kjær Stolt
foreslår, at
forslaget kombineres med en lempelse af bestemmelsen i lejelovens § 98, stk. 1, 3. pkt.,
hvorefter lejeren ikke kan tilpligtes at sætte det lejede i bedre stand ved fraflytning end den
stand, hvori lejeren overtog det lejede.
Kommentar:
Det må understreges, at forslaget vedrører indvendig vedligeholdelse, det vil sige kosmetiske
mangler og ikke ejendommens samlede vedligeholdelsestand, herunder den
vedligeholdelse, der skal sikre, at ejendommen ikke nedbrydes.
Forslaget vurderes ikke at medføre en løbende forringelse af den indvendige
vedligeholdelsesstand af lejeboligerne, da en af parterne altid vil have pligten til at foretage
løbende indvendig vedligeholdelse. Det gælder uafhængigt af, hvilken stand boligen var i ved
udlejningen.
Den indvendige vedligeholdelse påhviler som udgangspunkt udlejer. Parterne kan dog fortsat
aftale, at pligten skal påhvile lejeren.
Har lejeren overtaget pligten til at vedligeholde lejemålet indvendigt, kan udlejer både i
boperioden og ved fraflytning kræve, at lejeren istandsætter forringelser som følge af slid og
ælde, når det er påkrævet under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter. Ved
fraflytning kan lejeren dog aldrig tilpligtes at sætte det lejede i bedre stand end den stand,
hvori lejeren overtog det lejede.
Det er ikke en del af aftalen mellem parterne, at ændre i den eksisterende § 98, stk. 1, 3.
pkt., om at lejeren ved fraflytning ikke kan tilpligtes at sætte det lejede i bedre stand end ved
overtagelsen.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4. Forenkling og modernisering af vedligeholdelsesreglerne
4.1. Aftaler om vedligeholdelsespligten i omkostningsbestemte ejendomme
Ejendomsforeningen
Danmark,
Anne Louise Husen
og
Landbrug & Fødevarer
anfører, at
forslaget om, parterne ikke skal kunne aftale, at lejerne overtager dele af den udvendige
vedligeholdelsespligt er en væsentlig begrænsning i parternes aftalefrihed og en markant
ændring af den nugældende tilstand og praksis på området til fordel for lejerne.
Lejernes Landsorganisationer ønsker præciseret, at lejemål med fri lejefastsættelse heller
ikke kan aftale, at lejerne overtager pligten til udvendig vedligeholdelse.
Ejendomsforeningen Danmark og Anne Louise Husen
bemærker endvidere, at der ikke her
er taget stilling til, hvad der skal ske med allerede indgåede aftaler om
vedligeholdelsesfordeling i omkostningsbestemte ejendomme.
Kommentar:
14
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0015.png
Ministeriet er bekendt med, at det ikke er ualmindeligt, at lejerne overtager en del af
udlejerens udvendige vedligeholdelsespligt. I praksis er det dog yderst sjældent at sådanne
aftaler vedrører andet end den meget lille del af den udvendige vedligeholdelse, der ligger
inde i lejemålet.
Efter ministeriets opfattelse har det ikke videregående betydning for den praktiske
gennemførelse af vedligeholdelsen, om lejeren selv skal udbedre manglen, eller lejeren skal
holde udlejer orienteret om vedligeholdelsesbehovet.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at den gælder i ejendomme, hvor reglerne i
kapitel II-IV i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder anvendelse. Det fremgår
heraf, at lejemål med fri lejefastsættelse efter boligreguleringslovens § 15 a, der er placeret i
kapitel II, også er omfattet af bestemmelsen.
Kravet om udarbejdelse af vedligeholdelsesplan omfatter kun ejendomme med 7 eller flere
boliger.
Ejendomsbegrebet i boligreguleringslovens § 4 a, stk. 2, omfatter flere ejendomme, der er
opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse med drifts- eller friarealfællesskab og flere
ejendomme, som er samnoteret eller samvurderet i tingbogen. Ejendomme, der opfylder
disse betingelser, anses som én ejendom. Det findes ikke hensigtsmæssigt at indføre en
undtagelse til dette ejendomsbegreb for fritliggende huse, som tilhører store landejendomme
i relation til reglerne om aftaler vedrørende udvendig vedligeholdelse
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4.2. Hensættelsesbeløb og tillæg til kapitalafkastet
Ejendomsforeningen Danmark
anfører, at de foreslåede ændringer i angivelsen af hvilke
beløb, der skal hensættes til vedligeholdelse og hvilket beløb, der kan overføres til
kapitalafkastet på ingen måde hjælper til en forenkling. Det anføres, at formuleringerne af de
nugældende bestemmelser bør indføres i bemærkningerne til loven. Det bør endvidere
præciseres, at ejendomme, der er opfattet af overgangsreglen fra 1994, fortsat kan optrappe
også hensættelsesbeløbene og tillægget til kapitalafkastet, indtil ejendommen ikke længere
er omfattet af overgangsreglen fra 1994.
Marianne Kjær Stolt
anfører, at der bør tages stilling til, hvilken betydning ophævelsen af
boligreguleringslovens § 18, stk. 3, har for den fremtidige forpligtelse for ejendomme, der i en
længere periode har været omfattet af lavere hensættelser efter §§ 18 og 18 b i
boligreguleringsloven.
Advokatrådet
anfører, at det bør anføres i bemærkningerne, at den lave hensættelse, som
måtte være fastfrosset med udgang af 2014 ikke gælder, når der genudlejes med fuld
vedligeholdelsespligt for udlejer.
Kommentar:
Der er henvist til de tidligere gældende regler i lovteksten og reglerne er samtidig refereret i
lovforslagets bemærkninger.
15
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0016.png
Det præciseres i lovforslag, at ejendomme, der er opfattet af overgangsreglen fra 1994,
fortsat kan optrappe også hensættelsesbeløbene og tillægget til kapitalafkastet, indtil
ejendommen ikke længere er omfattet af overgangsreglen fra 1994. Det præciseres
endvidere, at den lave hensættelse, der måtte være fastlagt med udgangen af 2014, ikke
gælder, når der genudlejes med fuld vedligeholdelsespligt.
4.3. Vedligeholdelsesplaner
1.
Danske udlejere, Ejendomsforeningen Danmark og Bygherreforeningen
finder ikke, at der
er grundlag for at indføre 10-årige rullende vedligeholdelsesplaner.
Ejendomsforeningen
Danmark
mener ikke, at vedligeholdelsesplaner øger lejernes sikkerhed for, at ejendommene
bliver vedligeholdt.
BOSAM
anfører, at beboerrepræsentationen ikke opnår fordele ved at
indgå i forhandling om en vedligeholdelsesplan.
Ejendomsforeningen Danmark
og
Marianne
Kjær Stolt
er af den opfattelse, at reglerne om vedligeholdelsesplaner vil betyde flere tvister
mellem lejere og udlejere og flere retssager om huslejenævnets pålæg af
vedligeholdelsesarbejder.
Kommentar:
Reglerne om udarbejdelse af rullende vedligeholdelsesplaner er en udmøntning af
forligsteksten, hvoraf det fremgår, at forligsparterne er enige om at forbedre overblikket over
vedligeholdelsesbehovet i den enkelte ejendom i regulerede kommuner ved at etablere en
ordning med rullende 10-årige vedligeholdelsesplaner. Det fremgår endvidere af
forligsteksten, at der ikke fastsættes formkrav til vedligeholdelsesplanen, ligesom
udarbejdelse af en skriftlig vedligeholdelsesplan er en betingelse for, at udlejer kan opkræve
beløb til udvendig vedligeholdelse.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2. Københavns Kommune
finder det positivt at indføre regler om rullende
vedligeholdelsesplaner, men ønsker stillingtagen til konsekvenserne af, at planerne ikke
overholdes ved udførelse af de fysiske arbejder.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at hvis udlejer ikke udfører arbejderne i
vedligeholdelsesplanen, finder lejelovgivningens almindelige regler om
vedligeholdelsespåbud anvendelse. Huslejenævnet kan herefter på lejerens begæring
pålægge udlejeren at udføre vedligeholdelsesarbejder, og Grundejernes Investeringsfond
kan tvangsgennemføre de pålagte arbejder, hvis udlejeren ikke overholder huslejenævnets
afgørelse. Det bemærkes, at huslejenævnets afgørelse må tage udgangspunkt i, at en
vedligeholdelsesplan er en skønnet oversigt over de arbejder, ejeren kan forvente skal
udføres på ejendommens bygningsdele og materialer – set i forhold til disses levetid og
tilstand. Vedligeholdelsesplanen er således et konkret planlægningsværktøj til brug for
vurderingen af den enkelte ejendoms behov for fremtidig vedligeholdelse. I tilfælde af
vedligeholdelsesmæssige ændringer i perioden, kan det være nødvendigt at justere
vedligeholdelsesplanen i forhold til den nye situation.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
16
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0017.png
3. Ejendomsforeningen Danmark, Danske Udlejere, Bygherreforeningen, Anne Louise
Husen, Marianne Kjær Stolt og Advokatrådet
mener, at rullende vedligeholdelsesplaner vil
være en omkostningskrævende foranstaltning, og at det er uklart, hvordan udgifterne til
udarbejdelse af vedligeholdelsesplanerne skal behandles.
Ejendomsforeningen Danmark,
Danske Udlejere, Bygherreforeningen, Advokatrådet
og
advokat Husen
mener, at udgiften
bør behandles som en driftsudgift.
Kommentar:
Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at udgiften til udarbejdelse af
vedligeholdelsesplanerne behandles som en driftsudgift.
4 BOSAM, Advokatrådet og Marianne Kjær Stolt
stiller sig tvivlende over for, om
beboerrepræsentationen har den fornødne ekspertise til at deltage i arbejdet med
vedligeholdelsesplaner.
BOSAM
og
Marianne Kjær Stolt
mener heller ikke, at
huslejenævnene er kompetente til at tage stilling til en vedligeholdelsesplan.
Kommentar:
Huslejenævnet har allerede efter de gældende regler i lejelovgivningen kompetence til i
forskellige situationer at tage stilling til forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder. Det må på
den baggrund lægges til grund, at huslejenævnene har de fornødne kompetencer i relation til
vedligeholdelsesplanerne. For så vidt angår beboerrepræsentanternes samarbejde omkring
vedligeholdelsesplaner er det ikke lagt til grund, at dette samarbejde skal forudsætte særlig
teknisk sagkundskab.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
5. Ejendomsforeningen Danmark, Advokatrådet
og
advokat Husen
påpeger, at det bør
fremgå af bestemmelsen, hvordan vedligeholdelsesplanerne skal håndteres i
restejerlejlighedsejendomme.
Kommentar:
Det præciseres i overensstemmelse med aftaleteksten, i lovforslagets § 2, nr. 21, at reglerne
om udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner ikke finder anvendelse for ejere af udlejede
ejerlejligheder, hvis ejerne ikke har bestemmende indflydelse i ejerforeningen samt for
udlejere, der kun udlejer én bolig, herunder ejere af en enkelt ejer- eller andelsbolig.
6. Ejendomsforeningen Danmark
og
Advokat Marianne Kjær Stolt
anfører, at det er
uhensigtsmæssigt, at udlejer kan miste retten til at opkræve beløb efter
boligreguleringslovens §§18 og 18 b, der skal henlægges til vedligeholdelsen, ligesom
sanktionen ikke står mål med en undskyldelig overtrædelse af reglerne.
Kommentar:
Reglerne om, at udlejer mister retten til at opkræve beløb efter boligreguleringslovens §§ 18
og 18 b, er en udmøntning af aftaleteksten, der er affattet således: ”Udarbejdelse af en
skriftlig vedligeholdelsesplan er en betingelse for, at udlejer kan opkræve beløb til udvendig
vedligeholdelse. Udlejer mister retten hertil i perioden fra lejernes indbringelse af sag herom
17
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0018.png
for huslejenævnet til en vedligeholdelsesplan er udarbejdet og udsendt til lejerne.” Hensigten
med bestemmelsen er, at sikre, at der faktisk udarbejdes vedligeholdelsesplaner.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
7. Foreningen af formænd og sekretærer for huslejenævn og beboerklagenævn
anfører, at
det bør præciseres, om beløb efter boligreguleringslovens §§ 18 og 18 b, som udlejer har
mistet retten til at opkræve i perioden fra lejernes indbringelse af sagen for huslejenævnet til
vedligeholdelsesplanen er udarbejdet, efterfølgende kan opkræves.
Ejendomsforeningen
Danmark
anfører, at det bør præciseres, om sanktionen også træder i kraft, hvis lejerne
indbringer en sag om indholdet i en vedligeholdelsesplan for huslejenævnet.
Kommentar:
Hensigten med forslaget om, at udlejer ikke kan opkræve beløb efter boligreguleringslovens
§§ 18 og 18 b, i perioden fra lejernes indbringelse af sagen for huslejenævnet til
vedligeholdelsesplanen er udarbejdet, er, at udlejeren mister denne ret. Hvis udlejer har
udarbejdet en vedligeholdelsesplan, træder sanktionen ikke i kraft, selv om lejerne indbringer
indholdet i planen for huslejenævnet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det
er hensigten, at by, bolig og landdistriktsministeren fastsætter nærmere regler om, at
beskrivelsen af arbejderne skal have et bestemt konkret indhold, så det efterfølgende kan
konstateres, om arbejderne er udført. Det er ikke nok, at der formelt er en plan. Det er ikke
hensigten at fastsætte egentlige formkrav, men alene krav til, hvad planerne som minimum
skal indeholde.
Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at beløb efter
boligreguleringslovens §§ 18 og 18 b, hvortil udlejeren har mistet opkrævningsretten, ikke
kan opkræves efterfølgende, samt at sanktionen ikke finder anvendelse, såfremt udlejer
faktisk har udarbejdet en vedligeholdelsesplan, som lejerne indbringer for huslejenævnet.
8. Landbrug og Fødevarer
anfører, at reglerne om vedligeholdelsesplaner ikke bør gælde for
lejeboliger i fritliggende huse, som tilhører store landejendomme.
Kommentar:
Kravet om udarbejdelse af vedligeholdelsesplan omfatter kun ejendomme med 7 eller flere
boliger.
Ejendomsbegrebet i boligreguleringslovens § 4 a, stk. 2, omfatter flere ejendomme, der er
opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse med drifts- eller friarealfællesskab og flere
ejendomme, som er samnoteret eller samvurderet i tingbogen. Ejendomme, der opfylder
disse betingelser, anses som én ejendom. Det findes ikke hensigtsmæssigt at indføre en
undtagelse til dette ejendomsbegreb for fritliggende huse, som tilhører store landejendomme
i relation til reglerne om udarbejdelse af vedligeholdelsesplan.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4.4. Vedligeholdelsesregnskaber
18
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0019.png
Ejendomsforeningen Danmark finder, at indberetningen til GI af vedligeholdelsesregnskaber
vil medføre en forøgelse af den administrative belastning for både GI og ejere af ejendomme
opført efter 1970.
Grundejerenes Investeringsfond
ønsker en præcisering af hvilke ejendomme, der er omfattet
af den foreslåede § 18, stk. 5, i boligreguleringsloven, om at udlejeren af en ejendom, der
ikke er omfattet § 18 b, skal indsende et særskilt årsregnskab for vedligeholdelsesudgifterne.
Lejernes Landsorganisation
mener, at forslaget negligerer betydningen af det udvendige
vedligeholdelsesregnskab. Det foreslås, at beboerrepræsentationen fortsat skal modtage
vedligeholdelsesregnskabet skriftligt, at beboerrepræsentationen kan stille krav om en
skriftlig redegørelse og dokumentation, og at manglende udlevering af dokumentation
medfører at udlejer ikke kan opkræve hensættelser til vedligeholdelse.
Kommentar:
Ejendomme omfattet af boligreguleringslovens kapitel II-IV (omkostningsbestemte
ejendomme), der er taget i brug før 1970, indberetter allerede i dag
vedligeholdelsesregnskab til Grundejernes Investeringsfond.
Det foreslåede § 18, stk. 5, i boligreguleringsloven indebærer, at omkostningsbestemte
ejendomme, der er taget i brug efter 1970, nu også skal indsende vedligeholdelsesregnskab
til fonden. Det gælder også for omkostningsbestemte ejendomme, hvor lejen efter aftale kan
fastsættes frit efter boligreguleringslovens § 15 a.
Det bemærkes, at sådanne ejendomme som led i en forsvarlig ejendomsadministration må
forventes allerede at udarbejde vedligeholdelsesregnskaber.
Det anføres med lovforslaget udtrykkeligt i loven, at det er uden betydning for lejernes
mulighed for at få gennemført manglende vedligeholdelse, om der på ejendommens
vedligeholdelseskonti er en positiv eller en negativ saldo.
Der vil som følge heraf ikke være behov for at opretholde kravet om, at udlejeren skal
aflægge et vedligeholdelsesregnskab og oplyse om indestående på vedligeholdelses-
kontiene overfor lejerne. Til gengæld skal udlejeren indsende oplysningerne til Grundejernes
Investeringsfond, så lejerne kan se oplysningerne på Grundejernes Investeringsfonds
hjemmeside.
Huslejenævnet vil som i dag kunne tage stilling til uenighed om beløb, der fradrages på
kontoen for udvendig vedligeholdelse og vil i den forbindelse kunne indhente den
nødvendige dokumentation.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
4.5. Ophævelse af boligreguleringslovens § 18, stk. 4, og § 18 d
Anne Louise Husen
mener ikke det giver mening at ophæve boligreguleringslovens § 18, stk.
4, og § 18 d, der giver mulighed for at lejere og udlejere kan aftale hensættelser til
vedligeholdelsesarbejder, som lejerne ikke vil kunne kræve, men gerne vil have udført, og
som udlejeren gerne vil udføre.
19
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0020.png
Ejendomsforeningen Danmark
bemærker at § 18 d har været brugt til
vedligeholdelsesarbejder, som ikke var nødvendige i henhold til udlejers
vedligeholdelsespligt, men som udlejer gerne ville gøre for lejerne efter deres ønske. I nogle
tilfælde har den endda været brugt til forbedringsarbejder, som lejerne har kunnet betale til i
en begrænset periode ved en stigning i vedligeholdelseshensættelserne i stedet for en varig
forbedringsforhøjelse.
Lejernes Landsorganisation
foreslår, at boligreguleringslovens § 18 d bibeholdes. Der
henvises til, at det er vigtigt, at parterne kan aftale en forøgelse af
vedligeholdelseshensættelserne i forhold til fx tidsvarende og energibesparende forbedringer
af ejendommen.
Kommentar:
Efter boligreguleringslovens § 18, stk. 4, og § 18 d kan lejerne og udlejeren efter nærmere
regler aftale, at bindingsbeløbet til ejendommens udvendige vedligeholdelse efter lovens §
18 b kan forhøjes. Grundejernes Investeringsfond havde sidste år oplysninger om 2
ejendomme med forhøjede hensættelse, herunder en efter § 18, stk. 4 og 1 efter § 18 d. Da
der kun har været et meget begrænset antal ejendomme tilsluttet ordningen, og da
udlejerens pligt til udvendig vedligeholdelse ikke er afhængig af saldoen på
vedligeholdelseskonti efter §§ 18 og 18 b, foreslås det, at ordningen ophæves for at forenkle
lovens komplicerede vedligeholdelsessystem.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
5. Forenkling og modernisering af varslingsregler for omkostningsbestemt leje og
beboerrepræsentations kompetence
5.1. Varslingsregler
Ejendomsforeningen Danmark
ser det overordnet positivt, at varslingsreglerne for
omkostningsbestemt husleje søges forenklet og gjort klarere mht. kravene. De foreslåede
ændringer findes dog ikke kun - som foreningen forstår bemærkningerne - at indebære en
enkelt ændring i forhold til de gældende regler, idet der samtidig indføres andre
gyldighedsbetingelser.
Endvidere bemærker
Ejendomsforeningen Danmark,
at det i relation til den foreslåede
forhøring af beboerrepræsentationen ikke fremgår, hvornår udlejeren skal have modtaget
beboerrepræsentations bemærkninger, samt at det ikke er klart, hvad der ligger i "fornøden
redegørelse for budgetposterne".
Anne Louise Husen
gør gældende, at formuleringen "fornøden redegørelse for
budgetposterne" er for upræcist til at udgøre en gyldighedsbetingelse.
Huslejenævnsforeningen
bemærker, at det ville være ønskeligt med en præcisering af, hvad
der skal forstås ved "fornøden redegørelse for budgetposterne". Tillige påpeger foreningen,
at der kan forekomme situationer, hvor der ikke er et "gældende budget" at oplyse om, fx
hvis ejendommen ikke hidtil har været omfattet af reglerne om omkostningsbestemt husleje.
Foreningen efterlyser endvidere præcisering af, om det har ugyldighedsvirkning, hvis den
gældende leje er fastsat forkert, eller hvis det for nogle lejeres vedkommende er konstateret,
20
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0021.png
at hele ejendommens lejeberegning er forkert. Endelig ønskes det præciseret, om det alene
er lejeindtægterne for boliglejemålene, som skal oplyses, om der i varslingen skal oplyses
om den gældende leje, og om oplysning om den fremtidige leje skal være den samlede leje
eller blot andelen af budgetlejen.
BOSAM
foreslår, at fristen for beboerrepræsentanternes krav om supplerende oplysninger i
forbindelse med varsling af omkostningsbestemt lejeforhøjelse regnes fra
varslingstidspunktet og ikke som foreslået fra tidspunktet for forvarsling af
beboerrepræsentanterne.
Danmarks Lejerforeninger
bemærker, at man ikke kan tilslutte sig forslaget om, at det ikke
længere er en gyldighedsbetingelse, at vedligeholdelsesregnskaberne udsendes til
beboerrepræsentanterne som en gyldighedsbetingelse ved varsling af lejeforhøjelse, idet
denne udsendelse er en forudsætning for lejernes kontrol med vedligeholdelsesregnskabet.
Marianne Kjær Stolt
bemærker, at de foreslåede ændringer af reglerne om varsling af
omkostningsbestemt husleje, herunder forslaget om forhøring af beboerrepræsentationen,
ikke anses at få betydning for professionelle administratorer.
Kommentar:
I bemærkningerne er det anført, at den enkelte lejers fremtidige leje skal oplyses i varslingen.
I relation til de i denne relation nævnte ændringer er dette forslag det eneste, hvor der
fastsættes en ny gyldighedsbetingelse. Dette forhold vil blive klargjort i lovforslagets
bemærkninger.
Af den foreslåede § 13, stk. 2, om forhøring af beboerrepræsentationen fremgår, at
beboerrepræsentationen skal høres 7 dage før varsling til lejerne udsendes. Det følger heraf,
at udlejeren alene skal medsende de bemærkninger, som udlejeren har modtaget fra
beboerrepræsentationen inden varslingen udsendes til lejerne tidligst 7 dage efter høring af
beboerrepræsentationen. Det bemærkes, at forslaget om forhøring er en udmøntning af pkt.
40 i organisationernes enighedsliste.
Den gældende § 13, stk. 3, indeholder et krav om "redegørelse for budgetteringen, der
indeholder en specifikation af budgettets poster i fornødent omfang". En sådan standard er
dermed ikke ukendt i denne relation. Endvidere er det i den foreslåede bestemmelse anført,
at der hermed henses til ændringer i de enkelte beløbs størrelse. I bemærkningerne er det
tillige oplyst, at det navnlig er sådanne ændringer i beløbene, der skal redegøres for.
Redegørelsen er tiltænkt at kunne give beboerrepræsentationen indsigt i de forhold, som
afstedkommer lejeforhøjelsen. Er der således væsentlige udsving i visse af beløbene i det
nye budget, vil redegørelsen skulle indeholde en forklaring herfor. Med kravet er det således
hensigten, at redegørelsen skal opfylde et vist minimumsniveau, som giver
beboerrepræsentanterne grundlag for at forholde sig til huslejeberegningen. Da der er tale
om en generelt formuleret gyldighedsbetingelse, vil der dog ikke kunne forlanges en særlig
vidtgående redegørelse.
Kravet om at fremlægge oplysning om det gældende budget skal i sagens natur forstås
under den forudsætning, at et sådan budget eksisterer. Ved første omkostningsbestemte
lejefastsættelse må det nødvendigvis fremgå, at lejen ikke hidtil har været fastsat på
grundlag af et budget.
21
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I hvilket omfang et fejlagtigt beregningsgrundlag fx en ved en fejl for højt ansat budgetudgift
skal medføre ugyldighed vil det ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte generelle regler om.
Afgørelsen heraf bør bero på en vurdering af de konkrete forhold, herunder især omfanget af
fejlen. Det vil således ikke være rimeligt, at mindre ubetydelige fejl, som kan berigtiges, skal
medføre ugyldighed, mens der på den anden side kan forekomme så massive fejl, at de bør
udløse ugyldighed. De indtægter der skal oplyses om er indtægter, som har indflydelse på
lejeforhøjelsens størrelse, herunder lejen for boliglejemålene. For så vidt angår den
gældende leje lægges til grund, at lejeren er bekendt dermed. Den leje, der skal oplyses om i
varslingen, er den samlede leje.
Når beboerrepræsentanterne modtager forvarsling af omkostningsbestemt lejeforhøjelse har
de en frist på 3 uger til at anmode om supplerende oplysninger. Da forvarslingen sker med 1
uges frist må det forventes, at varslingen normalt vil blive afgivet samtid med fristens udløb.
Der vil således være knap 14 dage til at drøfte varslingen med de øvrige lejere før fristen for
anmodning om supplerende oplysninger udløber. Det vurderes, at der hermed er givet den
fornødne tid til at gennemføre en sådan drøftelse i lyset af hensynet til, at
varslingsprocedurerne ikke udgør en tidsmæssig belastning.
Det indgår som et overordnet led i lovforslaget at understrege, at udlejerens
vedligeholdelsespligt er ubetinget og dermed uafhængig af vedligeholdelsesregnskabets
udvisende. Vedligeholdelsesregnskabet har dermed ingen betydning for lejernes forhold,
herunder for lejernes mulighed for at forlange bestemte vedligeholdelsesarbejder udført.
Ovennævnte præciseringer vil blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.
5.2. Beboerrepræsentation
Lejernes LO
bemærker, at de foreslåede regler i lejelovens § 65, stk. 1, nr. 1-4, (LF § 1, nr.
43) bør være sanktionerede. Endvidere foreslås grænsebeløbet i den foreslåede § 65, stk. 2,
ændret til 30 kr. pr. m
2
, og "rimeligt varsel" bør ændres til "2 ugers varsel" med henblik på at
sikre beboerrepræsentanterne mulighed for at deltage.
BOSAM mener ikke,
at den foreslåede formålsbestemmelse om beboerrepræsentation i
lejelovens § 65, stk. 1, rummer ordningens primære funktion, som angiveligt først og
fremmest er at varetage lejernes interesser i forhold til udlejeren. Endvidere gøres gældende,
at ophævelsen af reglerne om lejernes adgang til at se regnskabsmateriale og bilag
vedrørende vedligeholdelsesarbejder betager beboerrepræsentationen retten til indsigt i
ejendommens vedligeholdelse. Tillige bemærkes at ophævelsen af udlejerens pligt til at
indkalde beboerrepræsentanterne til årlig bygningsgennemgang og drøftelse af
vedligeholdelsesplan fratager beboerrepræsentationen et vigtigt redskab til at sikre, at
ejendommen fremtræder i pæn stand. Endelig bemærkes, at beboerrepræsentations
mulighed for at optræde som mægler i konflikter imellem lejerne i ejendommen forringes.
Ejendomsforeningen Danmark
anfører, at det er uklart, hvilket tidspunkt der menes, når det i
den foreslåede LL § 65, stk. 2, (§ 1, nr. 43) foreslås, at udlejeren i en ejendom med
beboerrepræsentation
inden der varsles iværksættelse
skal inddrage
beboerrepræsentanterne.
22
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0023.png
Ejendomsforeningen Danmark
og
Advokatsamfundet
finder, at det bør præciseres, at det
alene er lejeforhøjelse udover beløbsgrænsen, der ikke kan opkræves, hvis møde med
beboerrepræsentanterne ikke afholdes efter reglerne.
Kommentar:
De foreslåede regler om formålet med beboerrepræsentation, herunder henvisningerne til de
oplysninger og drøftelser, som beboerrepræsentanterne har ret til, har en natur, som gør
dem uegnede til at få tilknyttet sanktioner. Det fremgår af bemærkningerne, at det er dette
forhold, som er baggrunden for at opdele de gældende regler i dels en formålsbestemmelse
dels i bestemmelser, som indeholder rettigheder, som egner sig til at blive sanktionerede.
Som eksempel herpå kan nævnes, at det næppe vil være muligt at fastsætte en meningsfuld
sanktion for udlejerens afvisning af at drøfte et nærmere bestemt forhold med
beboerrepræsentanterne. I den henseende forekommer det mere farbart at medtage
sådanne bestemmelser i en formålsbestemmelse med det formål at opfordre udlejeren til at
indgå i en god dialog med beboerrepræsentationen i de tilfælde, hvor bestemte forhold
ønskes drøftet.
Det foreslåede grænsebeløb på 60 kr. pr. m
2
for udlejerens pligt til at inddrage
beboerrepræsentation i gennemførelsen af større forbedringsarbejder vurderes at være
rimelig ikke mindst i betragtning af, at der er tale om et grænsebeløb, som omfatter samtlige
forbedringsforhøjelser de seneste 3 år.
Det findes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en absolut frist på 2 uger for indkaldelse af
beboerrepræsentationen til møde om forbedringsarbejder, som udlejeren pligtmæssigt skal
inddrage beboerrepræsentationen i. Det er i bemærkningerne anført, at fristen efter
omstændighederne ikke bør være kortere end 2 uger. Med denne formulering indeholder
reglen den fornødne fleksibilitet, som gør det muligt for udlejeren at tilpasse afholdelse af
mødet til en stram tidsplan, med det udgangspunkt at hovedreglerne er en frist på 2 uger.
Det ligger forudsætningsvist i ordningen med beboerrepræsentation, at den har til formål at
give lejerne mulighed for at vælge tillidsrepræsentanter til varetagelse af lejernes interesser i
forholdet til udlejeren. En passus herom vil blive indarbejdet i bemærkningerne til den
foreslåede formålsbestemmelse.
Et helt centralt led i lovforslaget er at styrke lejerne mulighed for at sikre udførelse af
vedligeholdelsesarbejder, når der er behov for det. Det sker især ved at understrege, at
udlejerens vedligeholdelsespligt er ubetinget og dermed uafhængig af
vedligeholdelsesregnskabets udvisende. Lejerne bør derfor i stedet for at granske
vedligeholdelsesbilag vurdere om den aktuelle vedligeholdelsestilstand er tilfredsstillende og
på det grundlag tage stilling til, om der skal tages skridt til at bestemte
vedligeholdelsesarbejder forlanges udført eventuelt ved indbringelse af sag derom for
huslejenævnet. Vedligeholdelsesregnskabet har i denne relation ingen betydning for lejernes
forhold, herunder for lejernes mulighed for at forlange bestemte vedligeholdelsesarbejder
udført.
De eksisterende usanktionerede regler om fælles bygningsgennemgang og udarbejdelse af
vedligeholdelsesplan efter drøftelse med beboerrepræsentationen foreslås erstattet af
sanktionerede regler om udlejeres pligt til at oprette rullende 10-årige vedligeholdelsesplaner
23
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i løbende samarbejde med beboerrepræsentationen. I den forbindelse vil det være helt
naturligt, at udlejeren og beboerrepræsentanterne, hvis det ønskes foretager en
bygningsgennemgang. Denne ordning vurderes at være et langt bedre redskab for både
lejere og udlejeren til at sikre ejendommens løbende vedligeholdelse end en helt frivillig
ordning som den eksisterende.
I det omfang beboerrepræsentanterne ønsker at optræde som mæglere i tilfælde af tvister
imellem lejere i ejendomme, bør dette ske på et frivilligt grundlag. Det findes ikke rimeligt, at
lejere i ejendomme ikke kan drøfte forholdet til andre lejere med udlejeren uden, at udlejeren
har pligt til at meddele dette til beboerrepræsentanterne. Beboerrepræsentationen har
mulighed for på eget initiativ at tilbyde at mægle i tilfælde af tvister, og lejeren kan på frivillig
basis tage imod tilbuddet, hvis det findes ønskeligt.
Formuleringen "inden der varsles iværksættelse" tager sigte på den iværksættelse, som skal
varsles efter lejelovens § 55 (varsling af adgang), uanset om den varsles særskilt eller som
et led i en varsling efter boligreguleringslovens § 24. Hensigten er således, at udlejeren
inden iværksættelsen varsles efter lejelovens § 55 med et rimeligt varsel skal indkalde
beboerrepræsentanterne til møde. Dette gælder uanset, om varslingen efter lejelovens § 55
sker som et led i varslingen efter boligreguleringslovens § 24, eller særskilt, fx når
forbedringsforhøjelsen ikke overstiger grænsebeløbet i boligreguleringsloven § 24.
I tilfælde, hvor der alene er tale om forbedringer udenfor det lejede, skal
beboerrepræsentanterne indkaldes inden iværksættelsen varsles efter
boligreguleringslovens § 24. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
I tilfælde, hvor arbejder udenfor det lejedes ikke skal varsles efter boligreguleringslovens §
24, vil fristen for indkaldelse af beboerrepræsentation skulle præciseres i lovforslaget. Det
foreslås derfor fastsat, at indkaldelse af beboerrepræsentanterne i alle tilfælde skal ske
senest 2 uger før forbedringsforhøjelsen varsles. Hermed sikres, at mødet ikke indkaldes på
et tidspunkt, hvor lejeforhøjelsen og dermed forbedringsarbejderne formelt er endeligt
fastlagt.
Samtidig vil det blive præciseret i lovforslaget, at mødet med beboerrepræsentanterne ikke
blot skal indkaldes men tillige skal afholdes inden den fastsatte frist. Dette fremgår ikke
tilstrækkeligt klart af den foreslåede formulering af bestemmelsen.
For så vidt angår den foreslåede § 65, stk. 4, bemærkes at det af bemærkningerne fremgår,
at det er lejeforhøjelse udover beløbsgrænsen, der ikke kan opkræves, hvis reglerne ikke
iagttages. Det vil blive præciseret i bemærkningerne, at dette er i overensstemmelse med
gældende praksis vedrørende boligreguleringslovens §§ 23 og 24.
6. Stærkere sanktioner ved overtrædelse af dusørbestemmelsen
Ejendomsforeningen Danmark
forudsætter, at Grundejernes Investeringsfond overlader
administrationen til en professionel administrator for de ejendomme, hvor ejeren frakendes
retten til at administrere udlejningsejendomme som følge af dom for overtrædelse af
dusørforbuddet.
Grundejernes Investeringsfond
spørger, hvorledes lejere skal vide, at det er op til lejeren at
sørge for at indberette til fonden, når en udlejer er dømt for dusør.
24
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0025.png
Kommentar:
Der er i henhold til de gældende regler mulighed for, at Grundejernes Investeringsfond
overlader til professionelle administratorer at administrere ejendomme, der tilhører en
udlejer, som er frakendt adgangen til at administrere udlejningsejendomme. Det må derfor
være op til fonden selv at beslutte, hvordan man vil forholde sig med administrationen.
Oplysning til lejeren om, at dom for dusør skal indberettes til Grundejernes Investeringsfond,
må sikres via information om reglerne, herunder lejerorganisationernes information om de
muligheder, der er for at gribe ind overfor udlejere, som ikke overholder reglerne.
7. Billigere adgang til forhåndsgodkendelse for udlejere af enkelte ejer- og
andelsboliger
1. Lejernes landsorganisation
og
Københavns Kommune
mener, at gebyrnedsættelse for
forhåndsgodkendelse af lejen for ejer- og andelsboliger vil resultere i øget tilgang af
forhåndsgodkendelsessager, hvilket vil medføre betydelige merudgifter.
Ejendomsforeningen Danmark, Københavns Kommune, Advokatrådet, Anne Louise Husen
og
Marianne Kjær Stolt
mener, at gebyret for en tabt sag for udlejer vil føre til indbringelse af
flere omkostningsafgørelser for domstolene, med deraf følgende omkostninger på begge
sider.
Lejernes Landsorganisation
anfører endvidere, at det er et problem, at lejerne skal være med
til at finansiere en gebyrnedsættelse i en sagstype, hvor lejerne ikke er part.
Ejendomsforeningen Danmark, Danske Udlejere, Anne Louise Husen
og
Marianne Kjær
Stolt
finder, at der er tale om forskelsbehandling, når kun den ene part skal opkræves gebyr
for en tabt sag. Der bør være ens regler for parterne.
Kommentar:
Forslaget om billigere adgang til forhåndsgodkendelse for udlejere af enkelte ejer- og
andelsboliger samt betaling af gebyr, når udlejer taber en sag i huslejenævnet er en
udmøntning af forligsteksten, der er affattet således:
”For at hjælpe enkeltudlejere af ejer- eller andelsboliger, der som ikke professionelle udlejere
kan have svært ved at fastsætte huslejen for den udlejede boliger, er der tidligere indført en
mulighed for forhåndsgodkendelse af lejen i huslejenævnet. Gebyret for indhentelse af
huslejenævnets forhåndsgodkendelse af huslejen udgør pt. 3.500 kr. Mange enkeltudlejere
finder dette gebyr for dyrt, hvilket begrænser ordningens anvendelse.
Parterne er på den baggrund enige om at reducere gebyret til 500 kr.
Den kommunale merudgift, som dette medfører, udlignes ved 1) at forøge det nuværende
gebyr for øvrige huslejenævnssager til 300 kr., og 2) ved i lighed med andre klagenævn at
indføre medfinansiering af sagsbehandlingen ved huslejenævnet for udlejere, der taber en
sag. Medfinansieringen udgør 2.080 kr., svarende til ca. halvdelen af den gennemsnitlige
sagsudgift ved huslejenævnene.”
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
25
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0026.png
2. Ejendomsforeningen Danmark, Danske Udlejere, Københavns kommune, Foreningen af
formænd og sekretærer for huslejenævn og beboerklagenævn i Danmark, Advokatrådet,
Grundejernes Investeringsfond
og
Marianne Kjær Stolt
anfører, at forslaget ikke i
tilstrækkelig grad præciserer, hvornår huslejenævnet skal kunne pålægge udlejer at betale
gebyr på 2.080 kr. Det drejer sig særligt om, i hvilke nærmere bestemte situationer en sag
kan anses for tabt, om der kan fastsættes gebyr i tilfælde af forlig eller delvist medhold til
lejeren, hvorvidt gebyr kan pålægges i klagesager rejst af både lejer og udlejer, hvordan der
skal forholdes med gebyr i sager som får andet udfald i ankenævnet i København eller ved
domstolene, samt om der også skal opkræves gebyr for tabte sager i tvister mellem ejeren
og Grundejernes Investeringsfond.
Kommentar:
Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at en tabt sag for udlejeren er en
sag, hvor lejeren har fået fuldt medhold. Indgås der forlig i en sag, betaler udlejeren ikke
gebyr, heller ikke selv om lejeren ved forliget får fuldt medhold.
Det vil endvidere blive præciseret i bemærkningerne, at gebyr for en tabt sag for udlejer
pålægges uanset om sagen er rejst af lejeren eller af udlejeren, ligesom gebyrreglerne er
gældende for alle sager, der indbringes for huslejenævnet, herunder sager mellem ejeren og
Grundejernes Investeringsfond. Endelig vil det blive præciseret, at afgørelser truffet af
ankenævnet i København betragtes som en afgørelse fra huslejenævnet, dvs. at der kun
betales gebyr, hvis lejeren får fuldt medhold i ankenævnet, hvorimod en domstolsafgørelse
ikke har betydning for huslejenævnsgebyret.
3 Danske Udlejere
og
Marianne Kjær Stolt
mener, at det bør præciseres, hvornår der er tale
om én eller flere sager, hvis indbringelsen omfatter flere klagepunkter.
Kommentar:
Spørgsmålet om, hvornår der er tale om én eller flere sager, hvis indbringelsen for
huslejenævnet omfatter flere klagepunkter, er afgjort ved en dom fra 2010. Boligretten
fastslog, at huslejenævn kun må opkræve ét gebyr for behandling af en sag, der indeholder
flere forskellige tvistepunkter.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4. Københavns Kommune,
anfører, at der er behov for en smidig gebyrprocedure, der ikke
giver kommunale merudgifter til forøget arbejdsbyrde med opkrævning og inddrivelse.
Foreningen af formænd og sekretærer for huslejenævn og beboerklagenævn i Danmark
mener, der er behov for en inddrivelsesprocedure med fortrinsret.
Kommentar:
Opkrævning og inddrivelse af gebyr for en tabt sag ved huslejenævnet vil være omfattet af
kommunernes almindelige opkrævnings- og inddrivelsesprocedurer af kommunale fordringer
samt de generelt gældende regler i opkrævnings- og inddrivelsesloven. Det findes ikke
hensigtsmæssigt, at der fastsættes særlige regler vedrørende opkrævning og inddrivelse af
huslejenævnets gebyr for en tabt sag.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
26
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0027.png
8. Nye muligheder for nettoprisindeksregulering af lejen
8.1. Nettoprisindeksregulering af lejen
1. Lejernes Landsorganisation
finder, at der er behov for at tydeliggøre, at der ved en
stigning i driftsudgifterne ved udlejers beregning ved udløbet af 2 års-periodens udløb, skal
ske varsling efter § 7, jf. §§ 12 og 13.
Kommentar:
Det fremgår af forslaget om regulering af lejen efter nettoprisindeks, at udlejeren alene kan
fravige reglerne i boligreguleringslovens § 7 m.fl. i perioder på 2 år ad gangen, og at
udlejeren ved 2 års-periodens udløb skal beregne lejen efter § 7. I bestemmelsen er
endvidere fastsat, at viser det sig ved periodens udløb, at lejen overstiger den leje, som kan
beregnes efter § 7, skal udlejeren nedsætte lejen til den nu beregnede.
Viser det sig ved periodens udløb, at lejen er lavere end den, der kan beregnes efter § 7 om
omkostningsbestemt husleje, vil det være op til udlejer selv at vurdere, om denne vil varsle
og opkræve en lejeforhøjelse.
Der vurderes ikke at være behov for at tydeliggøre dette i lovteksten, da den foreslåede § 9 a
er formuleret som en undtagelse fra de generelle regler om varsling og opkrævning af
lejeforhøjelser i ejendomme med omkostningsbestemt husleje. Hertil kommer, at det
udtrykkeligt fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at viser det sig ved 2 års-
periodens udløb, at den omkostningsbestemte leje er højere, end den leje der er fastsat efter
nettoprisindeks, kan udlejer varsle og opkræve en lejeforhøjelse.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2. Lejernes Landsorganisation
foreslår, at beboerrepræsentationen skal kunne gøre
indsigelse over beregningen af lejen på baggrund af udviklingen i nettoprisindekset på
samtlige lejeres vegne, ligesom ved normale lejestigninger. Dér, hvor der ikke er
beboerrepræsentation, skal der være en indsigelsesadgang for lejerne. Endvidere anføres,
at det fremstår som usikkert, om beboerrepræsentationen har indsigelsesadgang overfor den
beregning, der kommer efter en 2 årig reguleringsperiode.
Endelig peger
Lejernes Landsorganisation
på en uoverensstemmelse i bemærkningerne til
bestemmelserne om nettoprisindeksregulering og om adgangen til at indbringe for
huslejenævnet, og at det derfor fremstår som usikkert, om lejer har en indsigelsesadgang
eller en indbringelsesadgang.
Kommentar:
Der er foreslået en ændring af boligreguleringslovens § 15, stk. 3, således at der åbnes
mulighed for, at beboerrepræsentanterne kan indbringe uenighed om lejeforhøjelser efter § 9
a for huslejenævnet. Den enkelte lejer kan efter den gældende boligreguleringslovs § 15, stk.
1, indbringe beregningen efter nettoprisindeks for huslejenævnet.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1 i § 9 a i boligreguleringsloven, at udlejeren
ved 2 års-periodens udløb skal beregne lejen efter § 7. Det fremgår endvidere af
bestemmelsen, at beregningen skal være kommet frem til lejerne inden 2 års-periodens
27
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0028.png
udløb. Med beregningen skal følge oplysning om, at beregningen kan indbringes for
huslejenævnet.
I ejendomme med beboerrepræsentation vil en eventuel indbringelse derfor skulle ske under
iagttagelse af de generelle regler i boligreguleringslovens § 13.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt lejer har en indsigelsesadgang eller en
indbringelsesadgang, vil det blive præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 17, at
lejeren har en indbringelsesadgang (og ikke en indsigelsesadgang).
3. Lejernes Landsorganisation
finder, at der bør indføres sanktioner for udlejere, som ikke
fremsender en beregning ved 2 års-periodens udløb.
Kommentar:
Det antages, at der med landsorganisationens forslag om indførelse af en sanktion tænkes
på de tilfælde, hvor lejen ved 2 års-periodens udløb overstiger den omkostningsbestemte
leje, og hvor der efter den foreslåede bestemmelse består en pligt for udlejer til at nedsætte
lejen.
Fremsender udlejer ikke beregningen, som han skal, og har lejerne en formodning om, at
lejen ved 2 års-periodens udløb overstiger den omkostningsbestemte leje, kan lejerne
indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4. Ejendomsforeningen Danmark
peger på, at det i dag ikke er ualmindeligt, at der i en
omkostningsbestemt ejendom, hvor der også er udlejet lejligheder efter
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, reguleres leje omkostningsbestemt over for nogle lejere,
og efter aftalte trappelejeklausuler over for andre. Den foreslåede § 9 a i
boligreguleringsloven om nettoprisindeksregulering indebærer, at samtlige beboelseslejemål
i ejendommen skal reguleres efter nettoprisindeks efter denne bestemmelse, hvis udlejer i en
2 års-periode ønsker at regulere lejen efter nettoprisindeks.
Danske Udlejere
bemærker, at den foreslåede nettoprisindeksreguleringsbestemmelse i
boligreguleringslovens § 9 a er problematisk i forhold til § 5, stk. 2, lejemål, idet det i disse
lejemål bør være den samlede leje, som kan pristalsreguleres, og ikke kun den del af lejen,
som vedrører driftsudgifterne.
Huslejenævnsforeningen
finder ligeledes, at den i boligreguleringslovens § 9 a foreslåede
adgang til nettoprisindeksregulering vil være vanskelig at håndtere i forhold til § 5, stk. 2,
lejemål.
Kommentar:
Som lovforslaget er formuleret, vil udlejers beslutning om at regulere lejen efter
boligreguleringslovens § 9 a indebære, at såvel § 5, stk. 2, lejemål som lejemål, hvor lejen
fastsættes omkostningsbestemt, skal reguleres i overensstemmelse med
boligreguleringslovens § 9 a.
28
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0029.png
Der henvises imidlertid til det nedenfor i afsnit 8.2 om afskaffelse af trappeleje anførte. Det
fremgår heraf, at det i forslaget til ændring af lejelovens § 53, stk. 2, vil blive præciseret, at §
5, stk. 2, lejemål også fremover vil kunne reguleres efter denne bestemmelse – dog ikke
efter en trappelejeaftale, men som følge af en nettoprisindeksregulering af lejen.
Boligreguleringslovens § 5, stk. 2, indeholder alene regler om lejefastsættelse ved
lejeforholdets begyndelse. Der er ikke i bestemmelsen eller andre steder i loven fastsat
særlige regler om den løbende lejeregulering i lejeperioden for disse lejemål.
Af praksis fremgår, at lejen for sådanne lejemål reguleres enten efter en aftalt trappeleje eller
efter reglerne om omkostningsbestemt husleje.
Der vil imidlertid også kunne forekomme lejeaftaler, hvor der ikke er aftalt en særlig
regulering af lejen.
På den baggrund vil det blive præciseret i den foreslåede § 9 a i boligreguleringsloven, at
beslutter udlejeren at regulere lejen efter nettoprisindeks efter denne bestemmelse, så vil
beslutning herom også omfatte de § 5, stk. 2, lejemål, hvor der ikke er aftalt en anden særlig
regulering af lejen. Derved sikres, at alle lejemål i ejendommen, som reguleres
omkostningsbestemt, omfattes af udlejerens beslutning om at nettoprisindeksregulere lejen i
en 2 års-periode.
5. Danske Udlejere
finder, at der bør være en henvisning fra boligreguleringslovens § 9 a til
lejelovens § 4, stk. 8. Foreningen finder endvidere, at det bør angives, hvad der sker, hvis
ikke udlejer opfylder kravet om, at det skal fremgå af lejekontrakter, som indgås i den 2 årige
nettoprisindeksreguleringsperiode, at lejen i ejendommen aktuelt reguleres efter
nettoprisindeks.
Huslejenævnsforeningen
peger også på, at det af pædagogiske grunde vil være ønskeligt, at
en sanktion ved manglende iagttagelse af kravet i lejelovens § 4, stk. 8, fremgår af loven
eller af bemærkningerne hertil.
Kommentar:
Kravet i lejelovens § 4, stk. 8, om, at udlejeren, hvis denne indgår nye lejeaftaler i løbet af 2
års-perioden, skal gøre opmærksom på, at lejen reguleres efter § 9 a, i lejeaftalen, har
hovedsagelig karakter af en ordensforskrift.
Indførelse af en sanktion i form af ugyldighed ved manglende iagttagelse af dette formkrav
vurderes af flere grunde at være uhensigtsmæssigt.
Der vil i bemærkningerne til boligreguleringslovens § 9 a blive indsat en henvisning til
lejelovens § 4, stk. 8.
8.2. Afskaffelse af trappeleje
1. Danske Udlejere
finder, at det i relation til lejemål omfattet af boligreguleringslovens § 5,
stk. 2, bør være den samlede leje, der kan nettoprisindeksreguleres og ikke kun den del, der
vedrører de i boligreguleringslovens § 8 nævnte driftsudgifter.
29
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0030.png
BOSAM og Danmarks Lejerforeninger
bemærker, at muligheden for at kræve
lejenedsættelse, når lejen væsentligt overstiger det lejedes værdi som følge af
nettoprisregulering efter den foreslåede § 53, stk. 2, i lejeloven, fjernes, hvis lovforslaget
vedtages i sin nuværende udformning, og at dette vil få betydelige konsekvenser for
lejeniveauet og i særdeleshed for lejeniveauet i småhuse.
Kommentar:
Forslaget om at afskaffe trappeleje er en udmøntning af forligsteksten fra juni 2014.
Selv om der i leje fastsat efter (boligreguleringslovens) § 5, stk. 2, teoretisk indgår
omkostningsbestemt leje, har det ikke været hensigten at begrænse adgangen til at
nettoprisindeksregulere lejen i disse lejemål.
Lejelovens § 53, stk. 2, bliver præciseret, således at § 5, stk. 2, lejemål også fremover kan
reguleres efter bestemmelsen.
Herudover bemærkes, at lejelovens § 53, stk. 2, 1. pkt. ved en fejl er ophævet, idet det kun
har været hensigten at ændre § 53, stk. 2, 2. pkt., hvorved muligheden for at aftale trappeleje
erstattes med en mulighed for at aftale en regulering efter nettoprisindeks.
2. Ejendomsforeningen Danmark
foreslår, at det præciseres i lejelovens § 53, stk. 2, at en
aftale om regulering efter nettoprisindeks efter denne bestemmelse kan kombineres med
regulering efter reglerne om skatter og afgifter.
BOSAM
anbefaler, at muligheden for at kombinere nettoprisindeksregulering efter lejelovens
§ 53, stk. 2, med reguleringer som følge af stigende skatter og afgifter udelukkes.
Kommentar:
En trappelejeklausul kan efter gældende praksis kombineres med lejereguleringer efter de
almindelige regler i lejeloven. En trappelejeaftale er således ikke betinget af, at udlejeren
giver afkald på eksempelvis muligheden for at forhøje lejen efter lejelovens almindelige
regler, herunder lejelovens § 50 og § 51 om forhøjelse som følge af forøgede skatter og
afgifter.
Med den foreslåede afskaffelse af trappeleje er alene tilsigtet en ændring af selve
reguleringsmetoden. Der er imidlertid ikke med ændringen forudsat, at der skal ske andre
ændringer i anvendelsen af bestemmelsen.
På den baggrund vurderes der ikke at være behov for at præcisere bestemmelsens
anvendelse.
3. Ejendomsforeningen Danmark
finder, at indsættelsen af ordet ”alene” i lejelovens § 53,
stk. 6, vil indebære, at den gældende praksis hvorefter nettoprisindeksregulering kan
kombineres med regulering af skatter og afgifter, ændres.
Kommentar:
Når der i den foreslåede bestemmelse foreslås indsat ”alene” er det for at tydeliggøre, at der
fremover kun kan aftales regulering efter nettoprisindeks i lejemål med markedsleje og ikke
30
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0031.png
længere en trappelejeregulering. Det er med bestemmelsen ikke hensigten at ændre på
gældende retspraksis, hvorefter der ud over regulering efter bestemmelsen også kan
reguleres efter bestemmelserne om skatter og afgifter.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
9. Adgang for udlejere af en udlejet ejer- eller andelsbolig til at opsige lejer med 1 års
varsel
Lejernes Landsorganisation
vurderer, at det er betænkeligt at lade det være udlejers forhold
på opsigelsestidspunktet, som skal være afgørende for opsigelsesmuligheden, da disse
forhold kan ændre sig i lejeperioden. Landsorganisationen uddyber med, at der med
ændringen gives en kraftig øget mulighed for at opsige lejere i ejerlejligheder, idet ændringen
vil betyde, at lejere i ejerlejligheder i eksempelvis nybyggeri og restejendomme vil kunne
blive opsagt ved salg af de enkelte ejerlejligheder.
Kommentar:
Når henses til formålet med bestemmelsen – nemlig at hjælpe den ejer, som er kommet i en
situation, hvor vedkommende har behov for selv at kunne bebo dennes udlejede bolig –
vurderes det mest hensigtsmæssigt at lade det være forholdene på opsigelsestidspunktet og
ikke aftaletidspunktet, som er afgørende for opsigelsesadgangen.
For så vidt angår Lejernes Landsorganisations frygt for, at bestemmelsen vil øge handlen
med ejerlejligheder med lejere i, bemærkes, at muligheden for at opsige efter bestemmelsen
kun gælder for lejekontrakter, der indgås efter lovens ikrafttræden.
Det forudsættes herved, at den ejer, som skal kunne sige op efter den foreslåede
bestemmelse, er den samme, som i sin tid indgik lejeaftalen.
Det vil blive skrevet ind i bestemmelsen, at en lejeaftale kun vil kunne opsiges efter
bestemmelsen af den person, som oprindelig indgik lejeaftalen. Derved fjernes incitamentet
til at handle med ejerlejligheder med lejere i.
10. Dubletter i lejeloven og boligreguleringsloven fjernes
1. Ejendomsforeningen Danmark
finder det positivt, at eventuel tvivl om hjemmel nu er
fjernet ved at samle bestemmelserne i lejeloven.
Danske udlejere
anfører, at det ikke bør være muligt at ændre en afgørelse om
forhåndsgodkendelse, når udlejeren har påbegyndt forbedringsarbejder på grundlag af
forhåndsgodkendelsen.
Kommentar:
Det fremgår af bemærkningerne, at der med en forhåndsgodkendelse på forhånd er taget
stilling til den lejeforhøjelse, forbedringen vil kunne medføre. Huslejenævnet er således
afskåret fra at ændre den tidligere fastsatte lejeforhøjelse, medmindre ændrede forhold,
f.eks. ændring i renteniveau eller forbedringens kvalitet og udførelse gør en justering i opad-
eller nedadgående retning påkrævet, eller at udlejer har udført forbedringer, der adskiller sig
fra det projektmateriale m.v., som huslejenævnet oprindeligt har taget stilling til ved
forhåndsgodkendelsen.
31
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0032.png
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
11. Udmøntning af forslag fra organisationernes enighedsliste
1. Ejendomsforeningen Danmark
ønsker, at reglerne om forbrugsregnskaber skal være mere
overskuelige og forståelige, herunder at lovforslagets affattelse af lejelovens §§ 36 og 37
gøres lettere tilgængelige.
Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen, ista og
Marianne Stolt Kjær
peger på, at det bør fremgå af loven, hvad der forstås ved en passende
forrentning.
Kommentar:
Reglerne om forbrugsregnskaber er en udmøntning af lejer- og udlejerorganisationernes
enighedsliste. Lovforslaget er i det væsentlige identisk med den udmøntning i
lovbestemmelser, som formændene for organisationerne har godkendt på et møde i
Hovedudvalget vedrørende forenkling og modernisering af lejelovgivningen den 7. december
2012.
Det må lægges til grund, at organisationerne i forbindelse med godkendelsen har anset
udmøntningen af pkt. 10 på organisationernes enighedsliste for en forenkling og
modernisering af regelsættet.
Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 24 vedrørende lejelovens § 37, stk. 3, hvad der
skal forstås ved en passende forrentning. Det fremgår heraf, at for at en forrentning kan
anses for passende, må den ikke overstige rente og bidrag på et sædvanligt realkreditlån
med en løbetid, der så vidt muligt svarer til energimærkets gyldighedsperiode på det
tidspunkt, hvor udgiften afholdes.
Begrebet passende forrentning anvendes ligeledes i lejelovens § 58. Der er således tale om
et velkendt begreb, som der ikke er behov for at præcisere i loven.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
2. Ejendomsforeningen Danmark
peger på, at lovforslaget skal tage højde for de krav, der
stilles efter Energistyrelsens målerbekendtgørelse.
Kommentar:
Energistyrelsen har i medfør af byggeloven fastsat generelle regler om individuel måling af
el, gas, vand, varme og køling. Det fremgår af disse regler, at i eksisterende byggeri er der
ikke noget ubetinget krav om, at der skal installeres forbrugsmålere i de enkelte enheder,
mens der i nybyggeri som udgangspunkt enten skal installeres målere eller forberedes
installation af målere. For varmt vand skal der inden udgangen af 2016 installeres målere i
de enkelte enheder, hvis det er teknisk muligt og omkostningseffektivt.
Lejelovens regler muliggør efter gennemførelsen af energisparepakken, at de krav, der stilles
i målerbekendtgørelsen, kan gennemføres.
Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændring af lovforslaget.
32
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0033.png
3. Landbrug & Fødevarer
peger på behovet for at få præciseret, hvilke udgifter en udlejer kan
medtage til leverance af varme og opvarmning af brugsvand, hvis udlejerens leverance sker
med egenproduceret brændsel som halm og flis.
Kommentar:
Efter de gældende regler og efter lovforslaget kan en udlejer, der leverer varme og
opvarmning af brugsvand, ved siden af lejen få dækket sine udgifter til denne leverance. I
regnskabet kan udlejeren kun medtage udgifterne til energiforbruget i regnskabsperioden
samt udgifter, der er pålagt i medfør af lov om energibesparelser i bygninger.
Den udlejer, der leverer eget brændsel til energiforsyningen, må således kunne dokumentere
udgiften hertil, for at udgiften kan medtages i forbrugsregnskabet. Det vil ikke være
hensigtsmæssigt i loven at indsætte bestemmelser om, hvorledes sådanne leverancer skal
prissættes. Dette vil der konkret kunne tages stilling til af huslejenævn og boligret ved tvister
mellem lejeren og udlejeren om regnskabet.
Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændring af lovforslaget.
4. Ejendomsforeningen Danmark
og
Anne Louise Husen
opfordrer til at reglerne for
tilbagebetaling og efterbetaling ensrettes.
Advokatrådet
peger på, at tilbagebetaling til lejeren
bør følge reglerne for efterbetaling, dvs. ved lejebetalingen 1 måned efter, at regnskabet er
udsendt.
Kommentar:
Efter den foreslåede bestemmelse i lejelovens § 45 a er der ikke overensstemmelse mellem
bestemmelserne om, hvornår udlejeren kan kræve tillægsbetaling, fordi lejeren i henhold til
et forbrugsregnskab har betalt for lidt i a conto-bidrag, og bestemmelserne om lejerens krav
på tilbagebetaling af for meget betalt a conto-bidrag.
Lejer- og udlejerorganisationernes formænd har som led i udmøntningen af
organisationernes enighedsliste på et møde i Hovedudvalget vedrørende forenkling og
modernisering af lejelovgivningen den 7. december 2012 godkendt, at der skal opretholdes
forskel på tillægsbetalingstidspunktet og tilbagebetalingstidspunktet.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget, da det har været hensigten i
udmøntningen af enighedspunkter i lovbestemmelser i videst muligt omfang at udmønte i
overensstemmelse med den udmøntning, der er godkendt af organisationerne.
5. Ejendomsforeningen Danmark
ønsker, at der skal gælde samme frist for aflæggelse af
regnskab for varme og opvarmning af brugsvand, koldt vand og køling.
ista
foreslår, at et
regnskab ikke skal anses for ugyldigt, hvis udlejeren har undladt at angive i regnskabet,
hvornår endelig afregning med et kollektivt forsyningsanlæg er sket.
Kommentar:
Udmøntningen af pkt. 10 i lejer- og udlejerorganisationernes enighedsliste er i det væsentlige
identisk med den udmøntning i lovbestemmelser, som formændene for organisationerne har
godkendt på et møde i Hovedudvalget vedrørende forenkling og modernisering af
lejelovgivningen den 7. december 2012. Heri var indeholdt bestemmelser om, at
33
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0034.png
regnskaberne for de enkelte forbrugstyper ikke nødvendigvis kunne aflægges inden for
samme frist, da der er forskel i fristerne, afhængigt af om leverancen modtages fra et
kollektivt forsyningsanlæg eller ej. Fristen for aflæggelse af regnskab for en leverance fra et
kollektivt forsyningsanlæg kan være såvel kortere som længere end den almindelige frist på
4 måneder efter regnskabsårets udløb. Det må lægges til grund, at organisationerne er enige
om, at udmøntningen også på dette punkt samlet set anses for en forenkling og
modernisering.
Udlejer- og lejerorganisationerne har ikke i forhandlingsforløbet om forenkling og
modernisering af lejelovgivningen peget på, at det kunne være et problem, at udlejeren skal
angive, hvornår endelig afregning med et kollektivt forsyningsanlæg er modtaget.
Høringssvarene giver derfor ikke anledning til ændring af lovforslaget.
6. Ejendomsforeningen Danmark
foreslår, at udlejeren skal kunne kræve installation af
egnede målere til måling af vand og køling, mens
Danske Udlejere
foreslår, at udlejerne
ensidigt kan beslutte, at den skønnede vandudgift skal udgå af lejen, så lejerne i stedet
betaler a conto for vandforbrug, uden at der er opsat målere i alle lejemål.
Bygherreforeningen
ønsker, at lejelovgivningen ikke bliver en barriere for, at udlejeren kan
stå for leverance og afregning af alle former for fremtidig energiforsyning.
Kommentar:
I forbindelse med gennemførelsen af energisparepakken, jf. lov nr. 439 af 6. maj 2014, er der
som led i implementeringen af Energieffektiviseringsdirektivet taget stilling til, i hvilket omfang
udlejeren skal kunne kræve installation af og afregning af forbrug efter målere. Udlejeren kan
således ikke kræve opsat målere til måling af forbruget af varmt og koldt vand samt køling,
medmindre det påbydes i henhold til lov.
Hverken de gældende regler eller lovforslaget er til hinder for, at udlejeren leverer energi til
lejerne via eksempelvis opsætning af solceller eller vindmøller. Udlejeren vil kunne kræve en
forbedringsforhøjelse hos lejeren for en sådan installation og få dækket sine udgifter til
leverancer til lejeren fra elnettet i de perioder, hvor lejernes forbrug er større end udlejerens
egenleverance.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
7 Ejendomsforeningen Danmark, ista, Anne Louise Husen
og
Advokatrådet
foreslår, at det
efter § 45 c bliver muligt at overføre udgifter i forbindelse med ændret udgiftsfordeling efter
regnskabsaflæggelse til det nye regnskabsår for den pågældende leverance efter samme
regler som for udgiftsposter, som en udlejer ved en undskyldelig fejl ikke har medtaget i
regnskabet.
Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen
ønsker, at det i § 45 c, stk. 2,
præciseres, at de almindelige frister for aflæggelse af regnskab ikke skal gælde ved fejlagtig
udgiftsfordeling.
Kommentar:
Udmøntningen af pkt. 10 i lejer- og udlejerorganisationernes enighedsliste for så vidt angår
ændret udgiftsfordeling er identisk med den udmøntning i lovbestemmelser, som
formændene for organisationerne har godkendt på et møde i Hovedudvalget vedrørende
34
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0035.png
forenkling og modernisering af lejelovgivningen den 7. december 2012. Bestemmelsen
svarer til den gældende bestemmelse i lejelovens § 43, stk. 2. Det må lægges til grund, at
organisationerne ikke har fundet behov for at ændre bestemmelsen.
Det er uafklaret i retspraksis, om de almindelige frister for aflæggelse af regnskab gælder
ved fejlagtig udgiftsfordeling. Før ændringen af lejeloven i 1979 antoges det ved
henvisningen til fristerne for regnskabsaflæggelse, at en ændret udgiftsfordeling i et nyt
regnskab skulle ske inden udløbet af fristen for regnskabsaflæggelsen, hvis udlejeren ville
bevare sin ret til efterbetaling. Det fremgik ikke af bemærkningerne til loven, om der var
tilsigtet en ændring i forhold til reglerne i 1975-loven.
Det vil derfor blive præciseret i lovforslaget, at ændringer i regnskabet som følge af ændret
udgiftsfordeling skal ske inden for fristerne i den foreslåede bestemmelse i lejelovens § 43.
Høringssvarene giver ikke i øvrigt anledning til ændring af lovforslaget.
8. Københavns Kommune
peger på, at udlejerens frist på 6 uger til at godkende opsætning
af hjælpemidler efter serviceloven på fællesarealer bør være kortere, fordi opsætning af
hjælpemidler ofte er hastesager.
Kommentar:
Formændene for lejer- og udlejerorganisationerne har i Hovedudvalget vedrørende
forenkling og modernisering af lejelovgivningen godkendt som udmøntning af
enighedslistens pkt. 71, at det skulle præciseres i loven, at lejeren havde ret til at få opsat
hjælpemidler såvel i som uden for det lejede, men at der samtidig skulle indrømmes
udlejeren en mulighed for fx at foreslå anden placering af hjælpemidler, inden kommunens
opsætning.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
9. Marianne Stolt Kjær
mener, at Ejendomsforeningen Danmark henholdsvis Lejernes LO
skal kunne indstille til valg af huslejenævnsmedlemmer i de kommuner, hvor der ikke er
indstillingsberettigede foreninger. Samtidig foreslår
Marianne Stolt Kjær,
at der indføres
uddannelseskrav med henblik på at sikre bygningsmæssig ekspertise i huslejenævnene.
Kommentar:
Der er allerede i boligreguleringslovens § 36 regler om, at kommunalbestyrelsen selv vælger
huslejenævnsmedlemmer for lejere og udlejere, hvis der ikke i kommunen er
indstillingsberettigede lejer- henholdsvis udlejerforeninger, eller disse ikke har foretaget
indstilling. Der er ikke grundlag for en bestemmelse om, at særlige lejer- og
udlejerorganisationer skulle kunne indstille uden at have det særlige lokalkendskab, der
impliceres i at være lokalt repræsenteret.
Huslejenævnet har efter boligreguleringslovens § 40 som led sin pligt til at selv at oplyse
sagen mulighed for at høre fx kommunens bygningssagkyndige i forbindelse med
behandlingen af en sag. Der skønnes derfor ikke at være behov for særlige uddannelseskrav
til huslejenævnsmedlemmer.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
35
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0036.png
10. Marianne Stolt Kjær
mener ikke, at der er behov for at indskrænke mulighederne for at
betale leje enten via bank eller på udlejerens bopæl.
Kommentar:
Lovforslagets § 1, nr. 20, om betalingssted er identisk med den udmøntning i
lovbestemmelser af lejer- og udlejerorganisationernes enighedsliste, som formændene for
organisationerne har godkendt i Hovedudvalget vedrørende forenkling og modernisering af
lejelovgivningen. Det må lægges til grund, at organisationerne er enige om, at udmøntningen
også på dette punkt anses for en forenkling og modernisering.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
12. Sommerhuse
Huslejenævnsforeningen
bemærker, at nævnene i hovedreglen må forventes at ville afvise
sager om omgåelse af lejelovgivningen, da nævnene normalt alene kan forholde sig til
dokumentbeviser.
Ejendomsforeningen Danmark
peger på, at det kan indebære gener for de øvrige beboere,
hvis flere andelshavere/ejere/lejere benytter sig af muligheden for udlejning af helårsboliger
til korte feriemæssige ophold, som bliver nemmere med den foreslåede ændring.
Advokat Marianne Kjær Stolt
anfører, at forslaget ikke undtager langtidsudlejning af
sommerhuse til ferie- og fritidsmæssige formål, da der ifølge bemærkningerne er formodning
for, at udlejning ikke er til fritidsformål, hvis lejeperioden er længere end 6-8 uger.
HORESTA
anfører, at lovforslaget tilsyneladende kun fritager udlejning af
beboelseslejligheder til fritidsformål og ikke énfamiliehuse. HORESTA har endvidere en
række bemærkninger vedrørende hel eller delvis fremleje af almindelige beboelseslejligheder
til korte feriemæssig ophold, herunder vedrørende lovligheden heraf og straf for
overtrædelse.
Kommentar:
Det er korrekt, at huslejenævnsordningen bygger på, at nævnene som hovedregel kan træffe
afgørelse på grundlag af dokumenter. Et vilkår i en lejeaftale om, at et lejeforhold om hus og
husrum ikke er omfattet af lejelovgivningen, vil nævnene imidlertid forudsætningsvist skulle
tage stilling til, om end der i sagen natur er grænser for denne prøvelse, som vil kunne føre
til, at sagen må indbringes for boligretten.
I lejeretlig forstand omfatter begrebet "beboelseslejlighed" alle fysiske boligformer og
udgøres af den enhed, som lejeren bebor uanset, om enheden er beliggende i et én-, to-
eller flerfamiliehus. Typisk er et fritidshus et fritliggende énfamiliehus, der i lejeretlig forstand
udgør en beboelseslejlighed.
Det afgørende moment i afklaringen af, om en lejeaftale er undtaget lejelovgivningen efter
den foreslåede regel, er, om der reelt udlejes til fritidsmæssige formål. Hvis det forekommer
uklart, om det reelt er til dette formål, der udlejes, vil lejeperioden længde være vejledende,
men ikke i sig selv afgørende. Der kan således være tale om langtidsudlejning til
36
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0037.png
fritidsmæssige formål, som vil være omfattet af undtagelsen, hvis der reelt er tale om
udlejning til fritidsmæssige formål.
Det skal i øvrigt understreges, at forslaget om at undtage udlejning til ferie- og fritidsformål
fra lejelovgivningen ikke har relation til spørgsmålet om lovligheden af at fremleje
udlejningsboliger helt eller delvist til korte feriemæssige ophold. Der er således på ingen
måde tale om at legalisere denne form for udlejning. Om denne form for udlejning er lovlig,
må fortsat bero på en vurdering dels af lovligheden i forhold til den indgåede lejeaftale i det
primære lejeforhold, dels en vurdering af lovligheden i forhold til anden lovgivning, herunder
boligreguleringslovens regler om benyttelse af boliger. Det er dermed ikke korrekt, at det
med den foreslåede ændring bliver nemmere at praktisere denne form for udlejning.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
13. Overgangsbestemmelser og øvrige emner
1. Ejendomsforeningen Danmark
peger på, at lovforslagets ikrafttrædelse 1. januar 2015 vil
være svær at gennemføre i praksis.
Kommentar:
Det fremgår af forliget af 11. juni 2014 mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF
og Enhedslisten om en forenkling og modernisering af lejelovgivningen, at parterne er enige
om at udmønte forslagene i forliget i lovgivning. Lovforslaget herom fremsættes for
Folketinget i oktober 2014.
Det har ikke været muligt at fremsætte lovforslaget i oktober 2014. Det vil derfor blive
præciseret i lovforslaget, at det i stedet for 1. januar 2015 træder i kraft 1. juli 2015.
2. Danske Udlejere
mener ikke, at loven bør træde i kraft, inden der er udarbejdet en
autoriseret typeformular for lejekontrakter.
Ejendomsforeningen Danmark
anfører, at de
foreslåede ændringer nødvendiggør en revision af den autoriserede typeformular for
boliglejekontrakter og peger på en række forhold, der bør indgå i en ny typeformular, samt at
den bør foreligge senest samtidig med lovændringernes ikrafttræden.
Kommentar:
Det er hensigten, at der hurtigst muligt efter vedtagelsen af lovændringerne skal foretages en
revision af typeformular A, 8. udgave, der er autoriseret af By- og Boligministeriet den 3.
september 2001 til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder og værelser i private
udlejningsejendomme.
3. Ejendomsforeningen Danmark
finder, at lovforslaget ikke tager stilling til, hvad der skal ske
med allerede indgåede aftaler om trappelejeregulering, og at foreningen finder det
uacceptabelt, at allerede gyldigt indgåede aftaler bliver ugyldige.
Danske udlejere og Marianne Kjær Stolt
bemærker ligeledes, at det bør præciseres, at
indgåede trappelejeaftaler forud for lovens ikrafttræden fortsat skal være gyldige.
Kommentar:
37
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1438986_0038.png
Det er ikke hensigten, at der med lovforslaget ændres ved eksisterende gyldige aftaler om
trappelejeregulering.
Dette bliver præciseret i lovforslaget.
4. Ejendomsforeningen Danmark
og
Københavns Kommune
mener ikke, at der er taget
stilling til, hvad der skal ske med alle de allerede indgåede aftaler om nyistandsættelse af
lejligheden ved ind- og fraflytning.
Københavns Kommune
spørger, hvordan reglerne om indflytningsrapporter griber ind i
eksisterende lejeforhold.
Danske Udlejere
mener, det bør præciseres, at reglerne om obligatoriske ind- og
fraflytningssyn alene er gældende for lejemål, der indgås efter lovens ikrafttræden.
Kommentar:
Lovændringer har generelt, medmindre andet er anført, alene virkning for aftaler, der indgås
efter lovens ikrafttræden og har således ikke virkning for eksisterende lejeaftaler. Det vil dog
blive præciseret i lovforslagets bemærkninger, at forslaget ikke griber ind i eksisterende
aftaler om nyistandsættelse.
I bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 56, om fraflytningssyn er angivet, at de foreslåede
bestemmelser får virkning for fraflytninger efter lovens ikrafttræden.
Høringssvarene giver ikke i øvrigt anledning til ændringer i lovforslaget.
5.
14. Øvrige bemærkninger og ændringsforslag i de indkomne høringssvar
I lovforslaget er indarbejdet forskellige ændringer af teknisk art, der er peget på i
høringssvarene.
15. Høringsparter
Et udkast til lovforslaget har i perioden 16. september til 14. oktober 2014 været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligernes Fællesrepræsentation, BOSAM, Byggesocietetet,
Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Danske Udlejere,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen
Danmark, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, KL,
Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Lejernes Landsorganisation i Danmark,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, SAPU og Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet.
38
af
38
Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk