Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
1526964_0001.png
Tak for spørgsmålet.
Jeg ser frem til, at vi her i dag kan få en god
drøftelse af regeringens tiltag målrettet nydanske
kvinders deltagelse i uddannelsessystemet, på
arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.
For der er ingen tvivl om, at uddannelse, job og
samfundsdeltagelse er nøglefaktorerne, når det
kommer til en vellykket integration af nydanskere,
herunder også nydanske kvinder.
Før jeg går videre med at supplere
uddannelsesministerens beskrivelse af, hvilke tiltag
regeringen har taget for at fremme integrationen
af de nydanske kvinder, vil jeg gerne starte med at
beskrive, hvordan det går de nydanske kvinder i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
1
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 om regeringens initiativer i forhold til at fremme indvandrerkvinders position i det danske samfund, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1526964_0002.png
Der er de seneste år sket en markant positiv
udvikling i uddannelsesniveauet blandt de
nydanske kvinder.
I indeværende skoleår ser vi for første gang, at
andelen af 16-19-årige nydanske kvinder, som ikke
er i uddannelse, er lavere end for øvrige kvinder.
De nydanske piger har så at sige overhalet de
øvrige kvinder indenom.
Vi ser også en anden meget interessant tendens:
Flere unge indvandrere og efterkommere end unge
med dansk oprindelse bryder den negative sociale
arv og begynder på en uddannelse, selvom begge
deres forældre er uden for arbejdsstyrken. Og her
er det igen kvinderne, der går forrest.
Hvis vi derimod ser nærmere på
indvandrerkvindernes beskæftigelsesgrad, så viser
tallene os desværre et mindre positivt billede end
på uddannelsesområdet.
For de fleste nationalitetsgrupper er
beskæftigelsesfrekvensen nemlig højere blandt
indvandrermændene end blandt
2
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 om regeringens initiativer i forhold til at fremme indvandrerkvinders position i det danske samfund, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1526964_0003.png
indvandrerkvinderne. Denne kønsproblematik
gælder i øvrigt også for personer med dansk
oprindelse. Og for alle indvandrere – uanset om vi
taler om mænd eller kvinder – er
beskæftigelsesfrekvensen generelt alt for lav.
Det er naturligvis ikke godt nok!
For hvis vi skal lykkedes med at integrere de
nydanske kvinder – så er vejen gennem arbejde af
afgørende betydning. Det ved jeg, at I er enige
med mig i.
Regeringen gør så noget ved det.
For med regeringens nye integrationsudspil, siger
vi klart og tydeligt til de nye flygtninge og
familiesammenførte, der kommer til landet –
ligesom vi også siger det til de nydanskere, som
har boet i Danmark længe: I skal bidrage! Vi stiller
krav og forventer, at enhver giver en hånd med
det, de kan. Til gengæld giver vi en hånd til dem,
der har brug for det, for at komme ind på
arbejdsmarkedet.
3
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 om regeringens initiativer i forhold til at fremme indvandrerkvinders position i det danske samfund, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1526964_0004.png
Som spørgerne ved, så fremsætter regeringen
meget snart et lovforslag, som udmønter store
dele af regeringens udspil. Jeg håber, at Venstre vil
påtage sig ansvaret og stemme for lovforslaget –
og med det fokus, Venstre har på at få de
nydanske kvinder i job, forventer jeg det sådan set
også.
Men regeringens udspil indeholder også mere end
ændringer af integrationsprogrammet. Vi har også
med udspillet blandt andet sat fokus på en
hurtigere afklaring af nyankomne flygtninges
uddannelsesmæssige kompetencer, ligesom vi har
sat et ekstra fokus på inddragelsen af
civilsamfundet i integrationsprocessen.
For det er enormt vigtigt, at vores nye medborgere
bliver en aktiv del af samfundslivet og dermed
kommer godt og hurtigt ind i fællesskabet.
Regeringens integrationsudspil indeholder også et
partnerskab på integrationsområdet – som vi
indgik med KL lige før påske. I partnerskabet
inviterer vi kommunerne til at drage nytte af
bedste viden om, hvad der virker.
4
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 om regeringens initiativer i forhold til at fremme indvandrerkvinders position i det danske samfund, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1526964_0005.png
Og med partnerskabet løfter vi i fællesskab med
kommunerne integrationsindsatsen, således at
flere nydanskere – også kvinderne – opnår en mere
vellykket integration.
Regeringens integrationsudspil skal ses i
sammenhæng med de generelle reformer, som
regeringen har iværksat på uddannelses- og
beskæftigelsesområdet. De reformer er nemlig
også integrationsreformer.
Her tænker jeg eksempelvis på regeringens reform
af førtidspensionsområdet, som indebærer, at
unge under 40 år som udgangspunkt ikke skal
have tilkendt førtidspension, men i stedet skal
have en tidlig og tværfaglig indsats gennem
ressourceforløb.
Vi ser allerede nu, at reformen begynder at virke:
Tilgangen af ikke-vestlige indvandrere og
efterkommere til førtidspension er faldet. Det er en
enorm vigtig udvikling, fordi de ikke-vestlige
indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret
i førtidspensionssystemet. Det er blandt andet et af
5
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 om regeringens initiativer i forhold til at fremme indvandrerkvinders position i det danske samfund, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1526964_0006.png
de områder, hvor regeringen – i modsætning til
den borgerlige regering – har handlet.
Jeg vil også gerne nævne regeringens indsats over
for ægtefælleforsørgede indvandrere, hvor
regeringen sammen med satspuljepartierne i 2012
afsatte ca. 45 mio. kr. til initiativer, der styrker den
beskæftigelsesfaglige indsats overfor gruppen.
Puljemidlerne skal bidrage til at bringe
ægtefælleforsørgede ikke-vestlige indvandrere –
hvoraf mange er kvinder – tættere på
arbejdsmarkedet samt bidrage til at bryde eventuel
isolation.
Også i regeringens perspektiv- og handlingsplan
på ligestillingsområdet har vi sat fokus på at
nedbryde barrierer og skabe lige muligheder for
deltagelse i samfundet, i uddannelsessystemet og
på arbejdsmarkedet – uanset køn eller oprindelse.
Jeg har nu malet med den store pensel, men jeg vil
også gerne benytte lejligheden til at fortælle om
nogle af regeringens mindre initiativer, der særligt
er rettet mod de nydanske kvinder.
6
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 om regeringens initiativer i forhold til at fremme indvandrerkvinders position i det danske samfund, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1526964_0007.png
Selvom jeg indledningsvist nævnte, at det går
rigtig mange nydanske kvinder godt i Danmark –
særlig i forhold til uddannelse – så ved vi også, at
der findes mere isolerede nydanske kvinder, som
har brug for at få tilført viden om og forståelse for
det danske samfund. Derfor støtter regeringen en
række initiativer, der er med til at fremme netop
dette.
Et godt eksempel er ”Bydelsmødrene”. Hos
Bydelsmødrene rekrutteres og uddannes lokale
kvinder til at opsøge og støtte isolerede kvinder.
Fordi bydelsmødrene bor tæt på de isolerede
kvinder og taler mange forskellige sprog, har de en
helt særlig mulighed for at tale med kvinderne og
bygge bro til blandt andet lokalsamfundet og
kommunen.
Evalueringer af bydelsmødrenes indsats viser, at
bydelsmødrene opfylder et stort behov hos de
kvinder og familier, de har kontakt med. Og at det
er behov, som kvinderne og familierne ikke før har
haft mulighed for at få opfyldt. Det handler bl.a.
om helt grundlæggende at få viden om det danske
samfund fx at få viden om, hvordan danske
7
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 om regeringens initiativer i forhold til at fremme indvandrerkvinders position i det danske samfund, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1526964_0008.png
institutioner fungerer. At få kendskab til egne
muligheder og rettigheder. Og det handler om at
bryde isolationen og få hjælp til at danne netværk.
Evalueringerne viser, at efterspørgslen på
bydelsmødrenes rådgivning og hjælp er
overvældende stor.
Regeringen gennemførte også i efteråret 2013
kampagnen ”Alles valg”, der havde til hensigt at få
flere nydanskere, herunder særligt kvinderne, til at
stemme ved kommunalvalget.
Resultaterne af kampagnen talte deres tydelige
sprog. Ved opgørelsen af valgdeltagelsen viste det
sig, at valgdeltagelsen var steget med ca. 3,5
pct.point for indvandrerne og med næsten 7
pct.point for efterkommerne.
Jeg har ved flere lejligheder sagt, at et af de
absolut største ligestillingsproblemer i Danmark er
den manglende kønsligestilling i nogle etniske
minoritetsmiljøer. Det er de miljøer, hvor piger og
kvinder fratages deres mulighed for at bestemme
over eget liv og egen krop.
8
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 om regeringens initiativer i forhold til at fremme indvandrerkvinders position i det danske samfund, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1526964_0009.png
En af løsningerne på denne udfordring er
uddannelse. Uddannelse er en grundsten i et
selvstændigt og selvvalgt liv. En uddannelse gør
det muligt at blive økonomisk uafhængig af andre
og stå på egne ben. En uddannelse har derfor også
betydning for ligestillingen mellem kønnene.
Men uddannelse gør det ikke alene. Der er stadig
veluddannede unge kvinder, der oplever at skulle
leve op til forældede og undertrykkende traditioner
og normer. Disse kvinder magter – trods god
uddannelse – ikke at bryde med familien. Det kan
være en meget ensom og angstfyldt proces at være
helt alene, selv om du kan forsørge dig selv.
Derfor ønsker regeringen også at øge ligestillingen
blandt nydanskere på anden vis end ved at satse
på uddannelse og arbejde alene. Regeringens
nyeste ligestillingsinitiativ er en pulje til fremme af
viden og dialog om ligestilling, social kontrol og
seksualitet blandt nydanske unge og deres
forældre.
Syv konkrete projekter rundt omkring i landet er
ved at starte op. I projekterne skabes dialog
9
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 om regeringens initiativer i forhold til at fremme indvandrerkvinders position i det danske samfund, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1526964_0010.png
mellem de unge og deres forældre om rettigheder
og forældreskab.
Også i regi af regeringens nationale strategi mod
æresrelaterede konflikter har vi sat en række
initiativer i gang, der, ved holdningsbearbejdning
og forebyggelse, skal rykke ved forældede
holdninger til kønsroller og ligestilling mellem
kønnene.
Vi har blandt andet etableret et landsdækkende
dialogkorps af unge og forældre, der går i dialog
med andre unge og forældre om kønsroller,
rettigheder og ligestilling, ligesom vi sidste vinter
gennemførte en kampagne på de sociale medier.
Som det fremgår af min tale i dag, så har
regeringen iværksat en lang række initiativer, der
skal forbedre integrationen af de nydanske
kvinder. Vi tager udfordringerne alvorligt, og vi
handler på dem.
Men betyder det så, at vi er i mål? At vi ikke
behøver at gøre mere? Nej, det gør det naturligvis
ikke. Vi står stadig over for en række udfordringer.
10
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 om regeringens initiativer i forhold til at fremme indvandrerkvinders position i det danske samfund, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
1526964_0011.png
Men regeringen tager naturligvis gerne handsken
op og fortsætter derfor ufortrødent sit arbejde. Jeg
hilser dog også meget gerne dialog og ideer til,
hvordan vi kan gøre det endnu bedre, velkommen.
Derfor ser jeg frem til, at vi her i eftermiddag
netop har tiden til dette.
Tak for ordet.
11